19.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 271/45

Ordfører

Kadri Tillemann (EE/PPE)

Formand for byrådet i Keila landkommune

Basisdokument

Brev af 13. december 2013 fra Kommissionens næstformand

1.

Regionsudvalget anerkender, at Rådet i marts 2011 forpligtede sig til Europa 2020's overordnede mål om »at standse tabet af biodiversitet og nedbrydelsen af økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020 og så vidt muligt genetablere disse og samtidig intensivere EU's bidrag til at standse tabet af biodiversitet på globalt plan«. EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 som vedtaget af Kommissionen i maj 2011 (1) og godkendt af Rådet (2) fastlægger seks hovedmål og 20 aktioner, der skal hjælpe EU med at nå biodiversitetsmålet for 2020;

2.

erkender, at EU-strategien bygger på et globalt mandat. Den omsætter de globale mål og forpligtelser, som EU påtog sig på den 10. partskonference (COP10) under FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (CBD) i 2010, nærmere bestemt strategiplanen for biodiversitet 2011-2020 (afgørelse X/2) med de 20 Aichibiodiversitetsmål for 2020 (3);

3.

minder om, at tabet af biodiversitet er et verdensomspændende problem, som har alvorlige miljø- og sundhedsmæssige samt socioøkonomiske konsekvenser, hvilket indvirker på menneskers livskvalitet. Det er et fænomen, som har utallige årsager, herunder især menneskets påvirkning;

4.

gør opmærksom på, at lokale og regionale myndigheder (4) har en vigtig rolle at spille ved gennemførelsen af EU's og de internationale biodiversitetsmål i praksis og dermed i at bistå de nationale regeringers indsats for at hindre fortsat biodiversitetstab. Som en følge af decentraliseringsprocesser i mange medlemsstater får lokale og regionale myndigheder et større og større ansvar for gennemførelsen af biodiversitetsrelaterede politikker;

5.

fremhæver vigtigheden af at efterleve principperne i Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer og chartret for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa, som Regionsudvalget vedtog i april 2014 (5) ved gennemførelsen af EU's biodiversitetsstrategi og Aichimålene. Regionsudvalget opfatter forvaltning på flere myndighedsniveauer som en koordineret indsats i partnerskab mellem EU, medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder i alle faser af den politiske cyklus, fra udformning til gennemførelse af EU-politikker. Forvaltningen af biodiversitets- og økosystemtjenester kræver, at der er sammenhæng i de politiske instrumenter og mandater på alle myndighedsniveauer;

6.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en evaluering af medlemsstaterne vedrørende flerniveaustyringen af biodiversitetsindsatsen og fastlægge, hvilken aktiv rolle de regionale og lokale myndigheder spiller i heri. Dette dokument bør også udpege de områder, hvor biodiversiteten kan være truet i mangel af en forvaltningsmodel for fordelingen af opgaverne mellem medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og erhvervs- og foreningslivet, og fremsætte forslag til løsning af problemerne i disse områder;

7.

glæder sig derfor over, at det i EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 anføres, at de »fælles EU- og CBD-mål skal nås via en blanding af foranstaltninger på subnationalt og nationalt niveau og EU-niveau«, og at Kommissionen vil arbejde for at etablere effektive langvarige partnerskaber med »interesseparter, der er involveret i fysisk planlægning og forvaltning af arealanvendelse, om gennemførelsen af biodiversitetsstrategier på alle niveauer«;

8.

understreger vigtigheden af CBD-afgørelse X/22 (6), inkl. »Subnationale myndigheders, byers og andre lokale myndigheders handlingsplan for biodiversitet (2011-2020)«, og CBD-afgørelse XI/8(A) (7). Regionsudvalget betragter CBD-afgørelse X/22 som helt unik, da den er udtryk for den mest vidtgående beslutning om »flerniveaustyring« under en multilateral miljøaftale;

9.

minder om, at der var stærk støtte til vedtagelsen af CBD-afgørelse X/22 i udvalgets udtalelse som led i forberedelserne til CBD COP 10 (8) og fra udvalgets delegation på COP 10. Desuden gav Regionsudvalget i aftalememorandummet med UNEP fra 2012 tilsagn om at ville arbejde for gennemførelsen af denne CBD-afgørelse;

10.

henstiller til medlemsstaterne, at de opfylder deres forpligtelser under CBD-afgørelse X/22 om at forbedre deres styringsmekanismer og juridiske og frivillige instrumenter for at involvere og støtte lokale og regionale myndigheder i den lokale og regionale biodiversitetsindsats og i den forbindelse tage hensyn til hensigten, målsætningerne og den vejledende liste over aktioner i CBD-afgørelse X/22 og målene og aktionerne i EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020;

11.

bifalder, at Rådet i sine konklusioner af 12. juni 2014 vedrørende CBD COP 12 i oktober 2014 (9) henviser til den rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i at fremme gennemførelsen af CBD's strategiske plan frem mod 2020 og opnå Aichibiodiversitetsmålene. Regionsudvalget opfordrer Rådet til at tage højde for flerniveaustyring i de fremtidige konklusioner fra CBD COP ved i stigende grad at anerkende de lokale og regionale myndigheders rolle som myndighedsaktører, hvorved de adskiller sig fra de øvrige deltagere i CBD-processen;

12.

ønsker at dele sine erfaringer med flerniveaustyring af biodiversitetsindsatsen og gennemførelsen af CBD-afgørelse X/22 med lokale og regionale myndigheder fra andre dele af verden ved at deltage i EU's delegation til CBD COP 12 som observatør i oktober 2014. Det vil give udvalget lejlighed til at bygge videre på dets deltagelse i COP 10 og dets aftalememorandum med UNEP og sikre, at synspunkterne hos de lokale og regionale myndigheder i EU er tilstrækkeligt repræsenteret.

13.

Regionsudvalget gør opmærksom på, at det har bestilt en undersøgelse af »Flerniveaustyring af EU's naturkapital« (10) til at understøtte denne udtalelse og analysere samarbejdet mellem medlemsstaterne og deres respektive lokale og regionale myndigheder, innovative lokale og regionale aktioner og aktuel bedste praksis samt formulere mere detaljerede praktiske forslag til, hvordan flerniveaustyringen kan forbedres;

14.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at foregå med et godt eksempel og er yderst positiv over for de strategier, tiltag og innovative tilgange, som adskillige lokale og regionale myndigheder har iværksat for at beskytte og forvalte den lokale biodiversitet og lokale økosystemer på en bæredygtig måde. Det bifalder tillige de gode initiativer, som nogle medlemsstater allerede har sat i gang for at støtte lokale og regionale myndigheder. Alle disse aktioner er taget i betragtning i nedenstående anbefalinger.

15.

Regionsudvalget beder medlemsstaterne sikre eller forbedre inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i udformningen, gennemgangen og gennemførelsen af de nationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner, f.eks. ved at inkludere nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder i nationale biodiversitetsudvalg/-styringsgrupper;

16.

opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med deres nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder at videreudvikle vejledende dokumenter, kapacitetsopbygningsinitiativer og tjenester for praktisk rådgivning om regionale og lokale biodiversitetsstrategier, -handlingsplaner og -foranstaltninger;

17.

opfordrer kraftigt de regionale myndigheder til at udvikle regionale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner og byer og kommuner til at udarbejde lokale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner og anerkender de initiativer, der allerede er iværksat på området. Dermed vil der på en og samme tid kunne skabes en overordnet vision og et praktisk grundlag for bæredygtig forvaltning af biodiversiteten på subnationalt niveau, hvori medtænkes de biodiversitetsmål, der er fastlagt på nationalt og EU-niveau og i konventionen om biologisk mangfoldighed;

18.

opmuntrer medlemsstaterne til eventuelt i samarbejde med nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder at hjælpe de lokale og regionale med at etablere indbyrdes forbindelser for at styrke biodiversitetsforvaltningen og oprette eller yde økonomisk støtte til nationale pris- eller anerkendelsesordninger med henblik på at fremme biodiversitetsforanstaltninger iværksat af lokale og regionale myndigheder;

19.

opfordrer lokale og regionale myndigheder til at anlægge en helhedsorienteret tilgang til biodiversitet omfattende alle deres administrative tjenester og til at opbygge deres forvaltningers kapacitet ved hjælp af bedst mulig udnyttelse af projekter om administrativ kapacitetsopbygning, kursustilbud og de vejledninger, som er til deres rådighed, på nationalt, EU- og internationalt niveau. Det opfordrer ligeledes de lokale og regionale myndigheder til at optrappe samarbejdet vedrørende biodiversitet i sammenslutninger og netværk af og platforme for lokale og regionale myndigheder på nationalt, EU- og internationalt niveau, da det er et vigtigt redskab, der kan samle ressourcer og erfaringer med henblik på at løfte fælles udfordringer og yde fælles råd og vejledning om politikken til medlemsstater, EU og CBD;

20.

henstiller, at medlemsstaterne koordinerer bedre med de lokale og regionale myndigheder, når de formulerer nationale holdninger og følger op på de fælles rammer for gennemførelsen af EU's biodiversitetsstrategi og i forbindelse med nationale (indberetnings)aktiviteter knyttet til biodiversitetskonventionen;

21.

opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder at udarbejde fælles kompatible indikatorer med det formål at gøre det muligt at sammenligne tilstande og udviklingstendenser i de områder, der er omfattet af biodiversitetsstrategier, på forskellige niveauer.

22.

Regionsudvalget understreger igen behovet for, at medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder iværksætter et effektivt og hurtigt samarbejde om at færdiggøre oprettelsen af Natura 2000-forvaltningsplaner eller lignende instrumenter indeholdende de bevarelses- og retableringsforanstaltninger, der er nødvendige for at nå mål 1 i EU's biodiversitetsstrategi.

23.

Regionsudvalget forventer en kollektiv indsats fra medlemsstaternes og lokale og regionale myndigheders side for at nå mål 2 i EU's biodiversitetsstrategi for 2020, som sigter på inden 2020 at genoprette mindst 15 % af de nedbrudte økosystemer, standse tabet af biodiversitet og nedbrydelsen af økosystemer og genoprette økosystemer i hele Europa og ikke kun i Natura 2000-områder;

24.

gentager sin opfordring (11) til lokale og regionale myndigheder om at anvende princippet om et »nettotab på nul procent af biodiversitet og økosystemtjenester« i by- og regionalplanlægningen, når der gives tilladelser til nybyggeri, industri, landbrug, fiskeri, skovbrug, fritidsområder, turisme og energi- og transportinfrastruktur og ydes økonomisk bistand, idet de bør sørge for, at der er foranstaltninger til at kompensere for/udligne eventuel uundgåelig negativ indvirkning på biodiversiteten og økosystemtjenesterne;

25.

minder om, at forebyggelse af økosystemernes nedbrydelse og genoprettelse af nedbrudte økosystemers funktioner bør have højeste prioritet, idet foranstaltningerne til behandling af følgevirkningerne af en miljømæssig ubalance på grund af menneskelige aktiviteter altid er dyrere og mere langvarige, og ikke mindst er det usikkert, hvordan resultatet bliver;

26.

betoner betydningen af nationale, regionale og lokale undersøgelser af de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet, og at det er nødvendigt at anvende denne fremgangsmåde ved lokale projekter for at påvise den socioøkonomiske værdi af eksempelvis nationalt, regionalt og lokalt beskyttede områder. Endvidere er der et behov for at indarbejde værdien af naturkapitalen i den nationale, regionale og lokale planlægning, regnskabspraksis og budgetlægning for at understøtte aktion 5 i EU's biodiversitetsstrategi;

27.

mener, at selvom en økonomisk vurdering af økosystemtjenesterne i forbindelse med visse cost-benefit-analyser kan være nyttig med hensyn til at afveje mål, der er i konflikt med hinanden, er den forbundet med metodevanskeligheder og etiske problemstillinger. Regionsudvalget er derfor tilhænger af andre, fleksible metoder til vurdering af omkostningerne ved tab af biodiversitet, herunder dem, der omtales i udtalelsen CDR4577-2013_00_00_TRA_AC;

28.

mener, at der er et behov for at støtte de lokale og regionale myndigheders bestræbelser for at øge deres viden om biodiversitet, økosystemer, økosystemtjenester og geografiske informationssystemer ved at anvende målestoksforhold, der er velegnede til lokal-/regionalplanlægning, og overvåge økosystemets tilstand, og at der må tages hensyn til dette ved kortlægningen og vurderingen af økosystemtjenesterne og fordelene ved disse i Europa. Ligeledes er der et behov for at yde lokale og regionale myndigheder støtte til forvaltningen af rumlige miljødata på en måde, der er forenelig med INSPIRE, med henblik på at fremme dataudvekslingen og tillige sammenkæde grøn infrastruktur på tværs af grænser;

29.

påpeger behovet for at oprette portaler for opdateret onlineinformation om biodiversitet, som lokale og regionale myndigheder og andre interesserede kan bruge som et vigtigt referencepunkt, og som gennemgås og vedligeholdes regelmæssigt, og hilser etableringen af det digitale MAES-atlas over hele EU velkommen;

30.

bemærker, at urbanisering er en udfordring, men også rummer muligheder for at bibeholde og forvalte økosystemtjenester. Det er helt klart nødvendigt at se nærmere på vekselvirkningerne mellem de drivkræfter og påvirkninger og de indgående og udgående strømme, som forbinder byerne med økosystemer inden for og uden for deres områder. Byområder bør tilskyndes til og støttes i at tage et større ansvar for at fremme og udvikle metoder til, hvordan det naturlige miljø kan integreres med menneskers behov og trivsel. Endvidere understreges landskabets betydning som udtryk for forholdet mellem mennesket og dets omgivelser samt ansvaret for at passe på landskabet, hvilket har betydelige konsekvenser for biodiversiteten. Der mindes om betydningen af den europæiske landskabskonvention fra 2000, og det understreges, at der bør stræbes efter synergi med biodiversitetsstrategien;

31.

henleder opmærksomheden på de økonomiske perspektiver i udvikling af økosystemtjenester: Det giver sig selv, at de vigtigste aspekter af en grøn økonomi: bæredygtige økonomiske fremskridt, mindre forurening og ressourceeffektivitet vil blive fremmet, hvis vi lever inden for rammerne af sunde økosystemer og forøger deres værdi. For at kunne nyde godt af fordelene i en grøn økonomis økosystemforvaltning bør de dermed forbundne processer integreres i beslutningstagningsprocedurerne på alle myndighedsniveauer (dvs. lokalt, regionalt, nationalt og globalt), så rationaliseringen af ressourceanvendelsen fremmes;

32.

fremhæver den grønne infrastrukturs potentiale som et integreret og multifunktionelt lokalt og regionalt redskab til gennemførelse af principperne om flerniveaustyring af biodiversitetsindsatsen og -beskyttelsen og forbedring af de regionale økosystemtjenester, der bidrager til Europa 2020-strategiens territoriale dagsorden ved at styrke den territoriale samhørighed og identitet.

33.

Regionsudvalget gentager sin opfordring (12) til lokale og regionale myndigheder om at anlægge, bevare og overvåge grøn infrastruktur (GI) i landdistrikter og byer, særligt via deres kompetencer inden for territorial og fysisk planlægning, byplanlægning og vedrørende bestemmelser om arealanvendelse, byggetilladelsesprocedurer, standarder for byggeri, regelsæt og kodekser;

34.

anmoder medlemsstaterne om at støtte lokale og regionale initiativer om forvaltning og planlægning af grøn infrastruktur ved at give dem de nødvendige ressourcer, udstikke klare vejledninger og retningslinjer, herunder udpege nationale net af grøn infrastruktur/økologiske net, og inkludere bestemmelser i den nationale lovgivning/politik om fysisk planlægning gående ud på, at lokale og regionale myndigheder skal overveje anlæg af grøn infrastruktur i deres systemer for fysisk og territorial planlægning og byplanlægning;

35.

understreger, at anlæg af grøn infrastruktur kræver, at medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder holder fast i og videreudvikler den infrastruktur, der allerede eksisterer, og etablerer nye samarbejdsordninger for lokale og regionale myndigheder om grænseoverskridende samarbejde på makroregionalt og paneuropæisk plan, og at det decentrale samarbejde styrker og udnytter fordelene ved fælles og integreret beskyttelse og forvaltning af biodiversitet.

36.

Regionsudvalget gør opmærksom på, at der i lokalsamfundene ofte findes viden baseret på overleverede og personlige erfaringer om naturressourcernes evne til at forsyne lokalsamfundet og sikre et livsgrundlag. Dette kan medvirke til, at økosystemtjenester bevares og genoprettes, forudsat at der ydes den rette støtte, og tjenesterne integreres ordentligt i udformningen og tilrettelæggelsen af biodiversitetspolitikken. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale initiativer, som har sigte på at støtte selvbærende lokale partnerskaber, der bidrager til at opfylde de nationale biodiversitetsmål;

37.

understreger, at lokale og regionale myndigheder er vigtige for formidling, oplysning og bevidsthedsskabelse (CEPA-aktiviteter). Generelt er der ikke stor viden i befolkningen om målene for biodiversitetspolitikken. Imidlertid er det af afgørende betydning, at borgere og interessegrupper er klar over, hvad der står på spil. Udvalget opfatter videnskabelige initiativer, der inddrager borgerne, som et vigtigt værktøj for deltagelse og oplysning og god udnyttelse af den lokale viden. Det opfordrer endvidere medlemsstaterne til at bistå de lokale og regionale myndigheder i disses CEPA-aktiviteter for eksempel med en passende national clearing-house-ordning;

38.

påpeger behovet for, at lokale og regionale myndigheder fortsætter og udbygger indsatsen for at øge bevidstheden blandt interessenter og i befolkningen om biodiversitetsmålene og til det formål iværksætter eller fremmer målrettede bevidsthedsskabende programmer;

39.

opmuntrer lokale og regionale myndigheder til at støtte og formalisere nye multiinteressentpartnerskaber med private virksomheder, civilsamfundet, herunder miljø-NGO'er, og forskningsmiljøet og derved etablere et lokalt og regionalt samarbejde med disse partnere. Målet er en effektiv anvendelse af nationale eller EU-midler (f.eks. Horisont 2020) og at arbejde for at få vigtige sektorer som landbrug, turisme, foreninger for udendørssport og virksomheder til at give frivillige tilsagn;

40.

understreger behovet for, at alle berørte myndighedsniveauer sikrer en vellykket og udstrakt inddragelse af interessenter i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af biodiversitetspolitikker, da det højst sandsynligt vil udmønte sig i gode sociale resultater såsom bedre fælles forståelse af interessentværdier, øget tillid og læring. Hertil hører også vellykkede deltagelsesbaserede fremgangsmåder ved f.eks. udpegelsen af naturbeskyttelsesområder.

41.

Regionsudvalget forventer, at Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (13) vil være en hjælp for de lokale og regionale myndigheder til at bekæmpe denne alvorlige fare for den lokale biodiversitet, økosystemtjenester, menneskers sundhed og økonomierne. På baggrund af en EU-lovramme om invasive ikkehjemmehørende arter har regionale og lokale myndigheder med udgangspunkt i nationale love og programmer og grænseoverskridende initiativer de bedste forudsætninger for effektivt at gribe ind for at overvåge, forebygge, dæmme op for og udrydde disse arter og tilbyde støtte og lokal viden for at finde den nødvendige balance mellem de berørte socioøkonomiske og miljømæssige interesser og forbedre borgernes forståelse af problemet.

42.

Regionsudvalget bemærker, at biodiversitet er et tværsektorielt anliggende. Af hensyn til den effektive politikgennemførelse bør bevarelse af biodiversitet integreres i dagsordenen for de forskellige sektorer, der forvaltes nationalt, regionalt og lokalt (fysisk planlægning, byplanlægning, landskaber, landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, klimaændringer, sundhed, transport, boliger, arealanvendelse osv.) i overensstemmelse med forslagene i EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 og Aichimålene i biodiversitetskonventionen;

43.

gør opmærksom på det særlige behov for, at myndigheder på alle forvaltningsniveauer anerkender og tager fat på problematikken om landbrugets biodiversitet, der følger af det betydelige biodiversitetspotentiale i form af arter, racer/sorter og genetiske ressourcer af agronomisk interesse og i agroøkosystemet generelt;

44.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder og medlemsstaterne til, at de i tråd med EU's biodiversitetsstrategi i højere grad øremærker midler fra ELFUL til bevarelse af biodiversitet, herunder til inklusion af kvantificerede biodiversitetsmål i de regionale programmer for landdistriktsudvikling og sammenhængende lokalisering af og tildeling af budgetmidler til miljøvenlige landbrugsforanstaltninger. I den forbindelse vil det især være hensigtsmæssigt at fremme initiativer om lokaludvikling knyttet til biodiversitet og styret af lokalsamfundet (f.eks. landbrugere og skovbrugere for at skabe ubrudte landskabstræk og beskytte genetiske ressourcer);

45.

opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at sikre, at finansieringsmulighederne under EFRU anvendes optimalt, eftersom biodiversitet og økosystemer for første gang er inkluderet i målene, og der dermed er yderligere kilder til finansiering af grøn infrastruktur;

46.

understreger LIFE-programmets betydning for lokale og regionale myndigheders projekter vedrørende biodiversitet og grøn infrastruktur og henstiller til de nationale LIFE-kontaktpunkter at arbejde tæt sammen med de lokale og regionale myndigheder og med de regionale LIFE-kontaktpunkter om udarbejdelsen af ansøgninger om LIFE-midler. Det ser også gerne, at den nye støttekategori for integrerede LIFE-projekter i højere grad yder støtte til regionale projekter og mobiliserer støtte fra andre EU-, nationale og private fonde (14)

47.

opfordrer lokale og regionale myndigheder til med støtte fra medlemsstaterne at undersøge innovative finansieringskanaler, f.eks. private fonde/erhvervsfonde, privatretlige fonde, regionale/nationale lotterier, offentlig-private partnerskaber, skovbrug som kulstofdræn/genoprettelse af tørvemoser, skatteincitamenter, betaling for økosystemtjenester, frivillig mærkning/certificering og lokalt virksomhedssamarbejde. Indtægterne fra udstedelse af tilladelser i forbindelse med fysisk planlægning og byggetilladelser bør øremærkes til lokale og regionale biodiversitetsrelaterede initiativer;

48.

opfordrer de lokale myndigheder til på effektiv vis og på alle finansieringsniveauer fortsat at ophæve støtte og skatteordninger med skadelig indvirkning på biodiversiteten;

49.

understreger vigtigheden af national samfinansiering af EU-projekter, så lokale og regionale myndigheder får mulighed for at søge om midler til samfinansierede EU-projekter for biodiversitet og dermed blive bedre i stand til at udnytte mulighederne for at finansiere lokalt tilpassede løsninger for biodiversitet og grøn infrastruktur under de operationelle programmer for EU-fondene og investere i den nødvendige tværsektorielle kapacitetsopbygning, samfinansiering og netværksdannelse. Det anerkender også vigtigheden af nationale støtteprogrammer, som finansierer (pilot)tiltag iværksat af lokale og regionale myndigheder, og som bidrager til de nationale mål for biodiversitet.

C.

50.

Regionsudvalget mener, at Kommissionen i sin midtvejsevaluering bør inddrage de ændringer, der er indtruffet mellem strategiens lancering i 2011 og midtvejsevalueringen i 2015, især den nye finansielle ramme og EU-fondene for 2014-2020 og mange af aktionerne under strategien, som skal iværksættes inden midtvejsevalueringen. I den forbindelse er Regionsudvalget helt enig i Rådets synspunkt om, at Kommissionen bør foreslå yderligere foranstaltninger (15), som kan bidrage til at gøre den anden fase af strategiens gennemførelse mere effektiv og sikre opfyldelse af strategiens overordnede mål i 2020;

51.

er enig med Europa-Parlamentet i, at en afgørende prøve på EU's vilje til at opfylde biodiversitetsmålene bliver, hvor mange midler der i sidste ende afsættes hertil fra EU's fonde i den nye periode 2014-2020. I 2010 slog den første strategi fejl, fordi beskyttelse af biodiversitet ikke blev tilstrækkeligt integreret i andre EU-politikker (16). Med henblik herpå er der behov for en metode til sporing af biodiversitetsrelaterede udgifter på EU's budget lig den, der anvendes til klimarelaterede udgifter;

52.

understreger betydningen af grønne tiltag som en central søjle inden for den fælles landbrugspolitik for at nå biodiversitetsmålene. Det er afgørende, at midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik tydeligere bevæger sig i retning af at sikre, at de grønne tiltag reelt resulterer i forbedringer af miljøet, herunder af biodiversiteten i landdistrikter i hele Europa;

53.

tror på, at grøn infrastruktur rummer et stort potentiale for at blive et effektivt redskab til at få standset biodiversitetstabet og hindre fragmentering af levesteder, og forventer derfor, at evalueringen af strategien vil vise, hvilke vigtige elementer der bør behandles i Kommissionens statusrapport om grøn infrastruktur, som skal foreligge inden udgangen af 2017, mere præcist håber det på et EU-lovforslag i 2018 om TEN-G, transeuropæisk grøn infrastruktur, (som en del af budgettet efter 2020), idet det gentager sin tidligere opfordring herom;

54.

gentager sin opfordring (17) til Kommissionen om i EU-lovgivningen at indføre en målsætning om at undgå alle nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester under hensyntagen til Kommissionens indsats under aktion 7b, der indgår i EU's biodiversitetsstrategi for 2020;

55.

opfordrer Kommissionen til at etablere en EU-ordning, hvorunder byer og regioner forpligtes til/belønnes for resultater i biodiversitetsindsatsen, og en platform for udveksling, som anerkender europæiske lokale og regionale myndigheders succesrige og væsentlige bidrag til opfyldelsen af EU's biodiversitetsstrategi. Regionsudvalget påskønner i den forbindelse den nye Natura 2000-pris, som dog kan tildeles et meget bredt udsnit af interessenter;

56.

opfordrer BISE (Biodiversitetsinformationssystem for Europa) til at øge mængden af flere lokalt baserede højresolutionsdata om økosystemtjenester og andre overvågede data ved også at medtage data indsamlet af regionale biodiversitetsobservatorier og aggregerede data indsamlet i byer (såsom vurdering af byer i EU baseret på for eksempel indekset over byer og biodiversitet/Singaporeindekset) for at fremme data- og informationsudvekslingen mellem byer og regioner, mere regionalt differentierede retningslinjer i EU-politikken og for at gøre indberetningen om forbedringer på regionalt/lokalt plan i hele Europa nemmere;

57.

peger på behovet for i praksis at videreføre EU-dialogen og samarbejdet med vigtige partnere i kandidatlande og potentielle kandidatlande for at hjælpe dem med at udvikle eller tilpasse deres politikker, så de kan opfylde 2020-målene for biodiversitet. Lokale og regionale myndigheder i EU kan yde den støtte, som lokale og regionale myndigheder i lande uden for EU har behov for, hvis de skal kunne bidrage til opfyldelsen af EU's og internationale biodiversitetsmål, ved at dele ud af deres viden og bedste praksis og via Regionsudvalgets relevante blandede rådgivende udvalg og arbejdsgrupper samt ARLEM og CORLEAP. I den forbindelse opfordrer Regionsudvalget Kommissionen til at fremme decentraliseret udviklingssamarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i EU og udviklingslande inden for rammerne af den nyetablerede facilitet for biodiversitet under Life (B4Life);

58.

ser gerne, at lokale myndigheder anerkendes som vigtige partnere, og at der gives yderligere støtte til, at de som sådanne inddrages under EU's frivillige ordning for biodiversitet og økosystemfunktioner i områderne i EU's yderste periferi og oversøiske lande og territorier, hvis formål er bevarelse og bæredygtig anvendelse af den unikke biodiversitet i disse områder.

D.

59.

Regionsudvalget beder Kommissionen om at understrege, at den tillægger CBD-afgørelse X/22 og gennemførelsen heraf i Europa stor betydning;

60.

anmoder Kommissionen om at fremhæve, at der i EU er almindelig enighed om, at der er et stort behov for en samarbejdsbaseret og integreret strategi på flere niveauer omfattende EU-institutionerne, medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder om opfyldelsen af Aichibiodiversitetsmålene og de dertil knyttede mål i EU's biodiversitetsstrategi. Selvom fremskridtene i den retning allerede har været store, og der er adskillige eksempler på god praksis i forskellige medlemsstater, er der en fornemmelse af, at samarbejdet og forvaltningen på flere niveauer endnu ikke er tilstrækkeligt udbygget i hele EU og bør videreudvikles;

61.

opfordrer Kommissionen til i sin indberetning at anerkende, at adskillige lokale og regionale myndigheder i EU aktivt deltager i globale biodiversitetsforanstaltninger og -netværk, herunder de rådgivende udvalg etableret i medfør af CBD-afgørelse X/22 som det rådgivende udvalg for lokale og regionale myndigheder og det rådgivende udvalg for byer og biodiversitet under det globale partnerskab for lokal og subnational indsats for biodiversiteten;

62.

anerkender Kommissionens bidrag til CBD-afgørelse X/22 med denne perspektivudtalelse og samarbejdet om Regionsudvalgets dertil knyttede studie, Regionsudvalgets inddragelse i de fælles rammer for gennemførelsen af EU-strategien og bl.a. også støtten fra LIFE- og INTERREG-programmerne til kapacitetsopbygning og udveksling af god praksis og de nye muligheder i den biogeografiske procedure og Natura 2000-platformen;

63.

opfordrer Kommissionen til at medtage de lokale og regionale myndigheders særlige rolle i EU's eksterne aktioner i sin indberetning under biodiversitetskonventionen om afgørelse X/22 som et af de vigtige områder, Kommissionen/EU ønsker at lægge større vægt på fremover med henblik på i samarbejde med Regionsudvalget at undersøge andre muligheder for at fremme det decentrale samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i EU, udviklingslande og EU's nabolande om bæredygtig forvaltning af biodiversitet og økosystemer med relation til aktion (g) i CBD-afgørelse X/22.