5.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/3

—

understreger de lokale og regionale budgetters betydning for EU's offentlige udgifter. I den forbindelse bør bevillingerne fra samhørighedspolitikken betragtes som investeringer og ikke kun som offentlige udgifter;

—

understreger, at det for at opnå en bedre udgiftsstyring ikke er tilstrækkeligt udelukkende at øge de tildelte ressourcers effektivitet, men at det derimod er nødvendigt at tage hensyn til de territoriale forskelle og de hindringer, der vanskeliggør vækst i visse regioner, samt analysere tiltagenes virkning og finde metoder til mindskelse af konsekvenserne for samhørighedspolitikken;

—

understreger, at flerniveaustyring og samarbejde mellem de forskellige administrative niveauer er afgørende for at sikre en bedre gennemførelse af midlerne samt nå 2020 strategiens mål;

—

gentager, at forhåndsbetingelserne bør begrænses til de områder, der har direkte forbindelse til gennemførelsen af samhørighedspolitikken, og understreger vigtigheden af at undgå at overbebyrde samhørighedspolitikken med ansvarsområder, der ikke vedrører det pågældende politikområde, og som bidrager til øget bureaukrati;

—

gentager i tråd med Europa-Parlamentets standpunkt sin stærke modstand mod makroøkonomiske betingelser;

—

beklager, at Rådet insisterer på en resultatreserve, og gentager i stedet sit forslag om at oprette en fleksibilitetsreserve, der udgøres af midlerne fra den automatiske frigørelse;

—

foreslår, at en mulig mekanisme til forenkling af forvaltningen kunne være at harmonisere procedurerne og standardisere dokumenterne, anvende fælles it-værktøjer samt sikre en effektiv gennemførelse af kvikskranker, som forhindrer behandling på tværs af afdelinger inden for samme administration.

Ordfører

Alberto NÚÑEZ FEIJÓO (ES/PPE), formand for den selvstyrende region Galicien

1.

understreger den betydning, som samhørighedspolitikken har haft siden konvergensprocessen mellem EU's regioner, og bemærker, at politikken også fremover vil spille en stor rolle, da den vil være afgørende for at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst samt fremme social og territorial samhørighed og bidrage til at opfylde Europa 2020-målene. Strukturfondene tegner sig for over 60 % af de samlede offentlige investeringer i seks medlemsstater og mellem 30 og 60 % af de offentlige investeringer i syv medlemsstater;

2.

understreger de lokale og regionale budgetters betydning for EU's offentlige udgifter. De udgjorde således 16,7 % af BNP i 2011, hvilket svarede til 34 % af EU's samlede offentlige udgifter. Disse budgetter omfatter de direkte investeringer, som er afgørende for en hurtig økonomisk genopretning. I den forbindelse bør bevillingerne fra samhørighedspolitikken betragtes som investeringer og ikke kun som offentlige udgifter.

3.

Regionsudvalget understreger, at det for at opnå en bedre udgiftsstyring ikke er tilstrækkeligt udelukkende at øge de tildelte ressourcers effektivitet, men at det derimod er nødvendigt at tage hensyn til de territoriale forskelle og de hindringer, der vanskeliggør vækst i visse regioner, samt analysere tiltagenes virkning og finde metoder til mindskelse af konsekvenserne for samhørighedspolitikken;

4.

anbefaler at koncentrere de midler, som EU-finansieringen tilfører, på de områder, som har størst strategisk betydning lokalt set, herunder navnlig på områderne for viden, uddannelse, forskning og innovation, der har en løftestangseffekt på regionernes øvrige økonomi;

5.

mener, at offentlige investeringer er et fælles ansvarsområde for alle myndighedsniveauer, og glæder sig over forslaget til henstilling vedrørende grundlæggende principper for effektive offentlige investeringer, som OECD (1); har foreslået. Udvalget opfordrer til, at disse principper vedtages på EU-niveau, og foreslår, at der føres regelmæssigt tilsyn med anvendelsen af principperne på grundlag af indikatorer for flerniveaustyring, som Regionsudvalget udarbejder.

6.

Regionsudvalget glæder sig over den integrerede tilgang til den fælles strategiske ramme for den nye programmeringsperiode, som samler ressourcerne til regionale formål, men henleder opmærksomheden på vanskelighederne ved at koordinere de forskellige tiltag, eftersom de tematiske mål, der er anført i forslaget til den generelle forordning, adskiller sig fra de seks prioriteter for ELFUL og EHFF;

7.

fremhæver forbindelsen mellem samhørighedspolitikken, 2020-strategien og de overordnede målsætninger om øget konkurrenceevne og beskæftigelse (bæredygtig vækst, beskæftigelse og velfærd), som fortsat er fuldt ud gældende. Samhørighedspolitikken har i den forbindelse været afgørende for at fremme F&U+i og viden, som har gjort det muligt at udvikle innovative projekter, øge EU's merværdi samt sikre passende koordinering mellem samhørighedspolitikkens programmer og finansieringsinstrumenter og politikkerne for innovation og forskning;

8.

minder om behovet for at overvåge de opnåede resultater i forbindelse med gennemførelsen af samhørighedspolitikken for at måle virkningen heraf. Enhver foranstaltning skal kunne kvantificeres og analyseres i henhold til resultatkriterier, således at man kan vurdere dens bidrag til den regionale og lokale udvikling. På den anden side giver en fremgangsmåde baseret på mål frem for på støttekriterier regionerne mulighed for at vælge de bedste redskaber og foranstaltninger og tilpasse dem til deres behov.

9.

Regionsudvalget understreger, at flerniveaustyring og samarbejde mellem de forskellige administrative niveauer er afgørende for at sikre en bedre gennemførelse af midlerne samt nå 2020 strategiens mål. Udvalget glæder sig i den forbindelse over, at den fælles strategiske ramme blandt de horisontale principper medtager flerniveaustyring og partnerskabsprincippet, og forpligter sig til at kommentere Kommissionens udkast til et forslag om en europæisk adfærdskodeks, der er fastsat i artikel 5, stk. 3, i den generelle forordning, for at fremme aktiv deltagelse fra de regionale og lokale myndigheders, arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundsorganisationernes side i alle etaper af planlægningen;

10.

gentager, at større decentralisering i planlægnings-, programmerings- og forvaltningsfasen er meget mere effektiv, både hvad angår udgifter og tjenesternes kvalitet, hvilket skal ses i lyset af nærheden til borgerne. Hvis autonomien og det lokale demokrati styrkes, vil det også være betydeligt lettere at fastsætte behov og krav samt udarbejde politikker til fremme af bæredygtig vækst og konkurrenceevne;

11.

mener, at decentralisering gennem de regionale og lokale institutioner spiller en væsentlig rolle med henblik på at mindske de økonomiske og sociale uligheder mellem de europæiske regioner og derigennem bidrager til at afbøde de negative virkninger af affolkningen af de fattige regioner til fordel for store byområder, samt udvandringen fra en medlemsstat til en anden, som svækker arbejdsmarkedet. Udvalget understreger, at langsigtet, årlig forhåndsplanlægning og planlægning af investeringer er vigtige forudsætninger for at opnå mere målrettede og effektive investeringer. En bottom-up-tilgang er afgørende, hvis man vil forbedre planlægningen af et lands investeringsprogrammer og nationale udviklingsplaner;

12.

bemærker, at merværdien af EU's udgifter afhænger af de specifikke problemer, som hver enkelt region står over for, hvorfor det ikke er muligt at indføre en fælles og generel strategi, som gælder for alle regioner, hvilket igen understreger behovet for en vis fleksibilitet i lovgivningsrammerne for programmeringsperioden;

13.

understreger, at for at nå de mål, som skal forfølges, er det, uanset de regionale forskelle, afgørende at inddrage de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af fondene i perioden 2014-2020, dvs. fra udarbejdelsen af de lovgivningsmæssige rammer til gennemførelsen af foranstaltninger;

14.

anbefaler at decentralisere den operationelle forvaltning på regionalt og lokalt plan, hvilket vil øge koordineringen og komplementariteten mellem fondene og sikre en bottom-up-tilgang baseret på hver enkelt regions behov og kendetegn. Denne decentralisering giver desuden de lokale og regionale myndigheder, der er ansvarlige for at iværksætte tiltagene, ansvaret for de operationelle programmer, der ellers forvaltes af de respektive myndigheder.

15.

Regionsudvalget betoner, at Lissabontraktaten styrkede nærhedsprincippet, og understreger på ny, at det er vigtigt fortsat at bevare og udvikle en samhørighedspolitik baseret på nærhedsprincippet med henblik på at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle i alle faser i de strukturelle foranstaltningers livscyklus;

16.

støtter anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, ikke kun for at opnå større effektivitet: Det nuværende decentrale system bør f.eks. bevares eller endog styrkes i forbindelse med udarbejdelsen af operationelle programmer med det formål at fremme den regionale og lokale autonomi i den praktiske gennemførelse af den europæiske samhørighedspolitik. Dette vil følgelig føre til en programmering, som i højere grad er tilpasset hver enkelt regions behov og prioriteter;

17.

mener, at de regionale og lokale myndigheder bør have maksimale beføjelser i forbindelse med de programmer og foranstaltninger, der gennemføres i de enkelte regioner med det formål at sikre en integreret og områdebaseret (place-based) tilgang. Regionerne er de mest relevante partnere for de ansvarlige for EU-fondene og kan forbinde europæiske, nationale, regionale og lokale initiativer.

18.

Regionsudvalget gentager, at forhåndsbetingelserne bør begrænses til de områder, der har direkte forbindelse til gennemførelsen af samhørighedspolitikken, og understreger vigtigheden af at undgå at overbebyrde samhørighedspolitikken med ansvarsområder, der ikke vedrører det pågældende politikområde, og som bidrager til øget bureaukrati;

19.

minder om udvalgets udtalelse om udkastet til en generel forordning vedrørende programmeringen på samhørighedsområdet for perioden 2014-2020, som understregede, at de regionale og lokale myndigheder som oftest ikke er ansvarlige for opfyldelsen af målene vedrørende økonomisk styring, hvorfor anvendelsen af makroøkonomiske betingelser på nationalt plan vil føre til en mere ulige samhørighedspolitik og øget usikkerhed for så vidt angår finansieringen af kommende projekter;

20.

gentager i tråd med Europa-Parlamentets standpunkt sin stærke modstand mod makroøkonomiske betingelser.

21.

Regionsudvalget støtter en differentieret tilgang til anvendelsen af indikatorer for kvalitative og kvantitative resultater, som er relevante og udvalgt på passende vis og fokuserer på resultatet af projekterne og de langsigtede fordele i stedet for teoretiske antagelser, og fremhæver behovet for på EU-plan at harmonisere kriterierne for evaluering af resultaterne af fondenes tiltag;

22.

støtter udtrykkeligt en evalueringskultur, som gør det muligt løbende at forbedre strategiernes og procedurernes kvalitet, og anbefaler at fremme udvekslingen af erfaringer og bedste praksis mellem de nationale og regionale myndigheder i hele Europa. For at nå dette mål foreslår udvalget oprettelse af en integreret database for at indsamle den bedste praksis og den bedste teknologi, som er finansieret af en af fondene under den fælles strategiske ramme.

23.

Regionsudvalget beklager, at Rådet insisterer på en resultatreserve, og gentager i stedet sit forslag om at oprette en fleksibilitetsreserve, der udgøres af midlerne fra den automatiske frigørelse, således at de ansvarlige for politikken kan gennemføre strategien på mellemlangt sigt og afholde de udgifter, der oprindeligt var tildelt de enkelte operationelle programmer.

24.

Regionsudvalget mener, at muligheden for at udarbejde og anvende strategier baseret på integrerede territoriale investeringer, som gør det muligt at gennemføre tværgående aktioner finansieret via et eller flere indsatsområder eller programmer, bidrager til, at de udvalgte projekter har større reel indvirkning på det berørte område, eftersom de tildelte midler får større merværdi og øget omkostningseffektivitet.

25.

Regionsudvalget er enig i idéen om at betragte de finansielle instrumenter og tilskud som supplerende instrumenter, der bidrager til en afbalanceret regional udvikling og intelligent vækst. Udvalget mener i den forbindelse, at en passende kombineret anvendelse bør udgøre et grundlæggende element, som understøtter investeringspolitikkerne for perioden 2014-2020. CEPS har i en rapport til Europa-Parlamentet påpeget, at de innovative finansielle instrumenter ikke bør erstatte støtteordningerne, idet de udelukkende bør anvendes på projekter med finansielt udbytte;

26.

bemærker, at der i forbindelse med gennemførelsen af de flerårige rammer opstår elementer, som kan ændre de oprindelige mål og prioriteter, således at omlægninger, selv om de ofte er uønskede, kan gøres mere fleksible og åbne mulighed for internt at omfordele en del af programmets ressourcer. Denne omfordeling skal under alle omstændigheder respektere de oprindelige målsætninger og satser, som ikke må ændres væsentligt, samtidig med at der sker en tilpasning til den nye virkelighed, der kendetegner regionen.

27.

Regionsudvalget konstaterer, at selv om kravene til gennemførelsessystem og finanskontrol er blevet skærpet, har man ikke opnået de bebudede forenklinger i perioden 2007-2013, snarere tværtimod, hvormed der er opstået uforholdsmæssigt høje omkostninger. Der er derfor behov for at gennemføre en reel forenkling af den administrative byrde og øge indsatsen på området for programstyring. Denne forenkling bør både omfatte Kommissionen og de potentielle støttemodtagere og bør indebære de nødvendige krav til verificering og kontrol for dermed at give støttemodtagerne større sikkerhed;

28.

er overbevist om, at ingen af de forenklingsforanstaltninger, der træffes på EU-plan, vil have en væsentlig indvirkning på programstyringen, hvis ikke de ledsages af nationale, regionale og lokale forenklingsforanstaltninger i tråd med de enkelte administrationers beføjelser;

29.

foreslår, at en mulig mekanisme til forenkling af forvaltningen kunne være at harmonisere procedurerne og standardisere dokumenterne, anvende fælles it-værktøjer samt sikre en effektiv gennemførelse af kvikskranker, som forhindrer behandling på tværs af afdelinger inden for samme administration;

30.

anbefaler at fremme den udbredte anvendelse af e-forvaltning, der kan udgøre et centralt element i anvendelsen af midler, og ønsker at fremme forbindelserne mellem støttemodtagere, der bidrager til egentlig velstand, samt myndigheder og forvaltere af de forskellige foranstaltninger;

31.

anbefaler alternativet med standardomkostninger som en form for godkendelse og berettigelse af udgifter, der er forbundet med færre administrative byrder, uden at dette berører de mål, der forfølges i forbindelse med de forskellige foranstaltninger;

32.

gentager ligeledes muligheden for at mindske øvrige bureaukratiske procedurer gennem forenklet rapportering og kontrol med henblik på at måle fremskridt samt vurdere pålideligheden af de procedurer, der anvendes med henblik på verificering, kontrol og revision af programmerne;

33.

minder om betydningen af enkeltfondsprogrammer, som har gjort det muligt at forenkle procedurerne for godkendelse og revision af integrerede programmer, og fremhæver fordelene ved operationelle programmer baseret på forskellige fonde. Sådanne programmer gør det muligt at maksimere den positive indvirkning af EU's foranstaltninger på regionerne ved på integreret vis at udnytte de muligheder, der opstår som følge af de forskellige udviklingsinstrumenter;

34.

understreger, at gennemførelsen af fællesskabsbestemmelser i de nationale lovgivninger udgør en potentiel kilde til konflikt i forbindelse med forvaltningen af midler, hvorfor de kompetente myndigheder opfordres til at udvise stor omhu ved udarbejdelsen af disse bestemmelser, navnlig de bestemmelser, der har en horisontal indvirkning på programmerne, hvilket er tilfældet med ansættelsesforhold og støtteordninger;

35.

mener, at den tætte forbindelse mellem samhørighedspolitikken og EU-bestemmelserne på området for statsstøtte og tjenester af almen økonomisk interesse indebærer, at enhver reform bør tage behørigt hensyn til kompatibiliteten mellem finansieringsmekanismerne uden at medføre yderligere administrative byrder for forvaltningen af programmerne;

36.

gentager det praktiske ved en klar ramme for gennemførelsen af bestemmelser vedrørende statsstøtte, finansielle instrumenter og offentlig-private partnerskaber, som kan forhindre standsninger eller forsinkelser i projektgennemførelsen;

37.

foreslår at anvende den forenklingsmodel, som er indført af Kommissionen, med henblik på at begrænse antallet af støttekriterier til bestemte foranstaltninger. Udvalget opfordrer derfor til, at proceduren for udvælgelse af projekter indfører indikatorer, som gør det muligt at vurdere virkningen af en given investering, herunder projektets modenhed, samt opnå en mere effektiv tildeling af midler, som prioriterer projekter med den største merværdi og økonomiske indvirkning. Hvis investeringerne skal bære frugt på lang sigt, er det afgørende at styrke de lokale myndigheders administrative kapacitet — navnlig i de tilfælde, hvor de er projektets endelige modtagere — i forbindelse med offentlige indkøb og teknisk tilsyn samt ved forvaltning af midler efter investeringsfasen.

38.

Regionsudvalget anbefaler, at de kompetente myndigheder udnytter muligheden for privat samfinansiering til projekter, da den udgør en supplerende mulighed under samhørighedspolitikken i en tid med offentlige ressourcer, som bliver mere og mere knappe. Det ville uden tvivl tilføre politikken en vis merværdi. I denne henseende kan modellerne for offentlig-private partnerskaber være et instrument, der med fordel kan udvikles i den nye programmeringsperiode. Endvidere er privat medfinansiering af erhvervsudviklingsprojekter med til at sikre indsatsens relevans og virksomhedernes engagement og ejerskab til de igangsatte initiativer;

39.

bemærker den vigtige rolle, som EIB kan spille på dette område, og fremhæver de nye muligheder, som opstår som følge af »rammelån« og »lån til strukturprogrammer«;

40.

mener, at der, som også påpeget i tidligere udtalelser, bør tages højde for muligheden for at udstede obligationer til finansiering af vigtige projekter, hvis økonomiske rentabilitet skabes på mellemlangt sigt.

41.

Regionsudvalget anerkender de vanskeligheder, der er forbundet med de finansielle instrumenter i indeværende periode, og understreger især de bekymringer og specifikke behov, der kendetegner byer og byområder i forbindelse med udviklingen af Jessicainstrumentet, som har ført til spændinger mellem de myndigheder, der forvalter programmerne, og de kommunale myndigheder. Udvalget gentager derfor behovet for, at samhørighedspolitikken fremmer anvendelsen af lånbaserede instrumenter i de pågældende områder, hvilket skal ses i lyset af den tilhørende multiplikatoreffekt og interventionernes effektivitet, hvilket ligeledes mindsker presset på de regionale og lokale budgetter. I dette øjemed foreslås det at inddrage udviklingsbanker og andre aktører.

42.

Regionsudvalget afviser indførelsen af bestemmelser med tilbagevirkende kraft og mener, at denne praksis bør undgås i fremtiden, da den vanskeliggør forvaltningen og medfører øget retsusikkerhed. Det er i den forbindelse vigtigt at gennemføre et proportionalitetsprincip, som kan bidrage til at sørge for at tilpasse kontrolkravene til omfanget af de projekter, som samfinansieres af strukturfondene.

43.

Regionsudvalget mener, at Kommissionens mulighed for at indgå »tillidsaftaler« med regionerne bør forhindre dobbeltarbejde i revisionsprocedurerne i tråd med proportionalitetsprincippet;

44.

anser det for nødvendigt, at der på EU-plan tages specifikt fat på udformningen af retningslinjer for de forvaltnings- og kontrolmekanismer, som skal gælde for flerfondsprogrammer/-investeringer, for at undgå dobbeltadministration, som kan afskrække fra at anvende dem. Dette gælder især udpegelse af de enkelte kompetente myndigheder, generel indberetning og fuldstændig revision. I den forbindelse ser udvalget frem til at kommentere retningslinjerne for gennemførelse af de nye flerfondsprogrammer;

45.

understreger, at de myndigheder, der er ansvarlige for projektets forvaltning, bør være yderst forsigtige med de supplerende midler, som EU tildeler regionerne, og anbefaler derfor, at de tilpasser deres organisationer for at sikre en tilstrækkelig og passende organisationsstruktur til en optimal udnyttelse af midlerne.