15.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 114/6

1.

minder om, at unionsborgerskabet ikke blot gør det muligt for forskellige nationale identiteter at leve side om side i EU og inddrager borgerne i EU's integrationsproces, uanset hvordan det nationale statsborgerskab er blevet tildelt, men også er med til at styrke det europæiske demokrati;

2.

understreger, at fri bevægelighed er en hjørnesten for den videre økonomiske og politiske udvikling i EU, giver EU-borgerne adgang til nye job- og uddannelsesmuligheder og skaber tættere bånd mellem europæerne. Den er således et centralt element i unionsborgerskabet;

3.

betoner behovet for også at fokusere på den økonomiske dimension for at sikre et stærkt Europa, som vil kunne styrke den sociale dimension af EU-borgerskabet i en tid med stadig mere udbredt gældskrise og øget arbejdsløshed, som rammer stadig flere europæiske borgere, ikke mindst de unge;

4.

tager med i betragtning, at en del europæiske borgere føler, at de befinder sig langt fra EU's beslutningstagning, og gentager, at beslutningstagningen skal foregå så gennemsigtigt og så tæt på borgerne som muligt;

5.

ved, at de lokale og regionale myndigheder i kraft af deres placering tæt på borgerne er bedst egnet til at bibringe borgerne en bedre forståelse af unionsborgerskabet. De kan skabe synlighed omkring unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for borgerne;

6.

understreger, at når Den Økonomiske og Monetære Union engang skal uddybes og man samtidig begynder at drøfte en styrkelse af den politiske union gennem en eventuel revision af traktaterne, vil en sådan dybere integration skulle kombineres med større demokratisk legitimitet.

7.

Regionsudvalget minder om, at »unionsborgerskabet«, der blev indført med Maastrichttraktaten, markerede en afgørende og meget symbolsk milepæl i opbygningen af den europæiske identitet og det europæiske demokrati. Efter vedtagelsen af Amsterdamtraktaten betragtes unionsborgerskabet, som alle statsborgere i EU's medlemslande besidder, som et supplement til det nationale statsborgerskab;

8.

understreger endvidere, at de nye bestemmelser, der blev indført med Lissabontraktaten, har betydet en styrkelse af unionsborgerskabet, der ses som et tillæg til (ikke blot en komplettering af) det nationale statsborgerskab og ikke som en erstatning herfor. Unionsborgerskab skal ikke forstås som udtryk for på forhånd eksisterende bånd, som holder sammen på det politiske system, men som en reguleringsramme, der gør friheden til at bevæge sig fra en medlemsstat til en anden til et fundament for rettigheder og modvirker eksklusion;

9.

gør opmærksom på, at to årtier, efter at EU-borgernes rettigheder blev fastsat i Maastrichttraktaten, er disse rettigheder stadig ikke en realitet i borgernes dagligdag. Dette blev pointeret under en bred offentlig høring om EU-borgerskabet, hvor 12 000 EU-borgere gav eksempler på bureaukratiske hindringer, som stadig spænder ben for f.eks. udøvelsen af retten til fri bevægelighed (1). Eurobarometer-undersøgelser om borgerrettigheder (2) og valgret (3), en række direkte dialoger mellem borgere og nationale og europæiske politikere samt flere undersøgelser, hvor informationstjenesten Europa Direct har spurgt befolkningen, har vist, at der bør gøres mere på dette område;

10.

understreger, at de rettigheder, som rapporten refererer til, er rettigheder, som EU-traktaterne giver EU-borgerne. Mange af disse rettigheder er dog også grundlæggende rettigheder for tredjelandsstatsborgere;

11.

gør opmærksom på, at forholdet mellem EU-borgerskabet og statsborgerskabet i medlemsstaterne stadig er tvetydigt. På den ene side afhænger EU-borgerskabet umiddelbart af statsborgerskab i medlemsstaterne, eftersom dette er den eneste betingelse for at opnå EU-borgerskab, hvilket er nedfældet i de enkelte medlemsstaters nationale ret. Denne del af unionsborgerskabet er begrænset til at være en supplerende kilde til rettigheder i forhold til statsborgerskab i en medlemsstat. Men samtidig adskiller unionsborgerskabet sig fra statsborgerskab i en nationalstat ved at flytte vægten fra individets tilhørsforhold til et politisk fællesskab til ophold i dette og ligeværdig sikring af personlige, politiske og sociale rettigheder samt retten til fri bevægelighed i sin egenskab af EU-borger;

12.

understreger, at opnåelse af statsborgerskab i en medlemsstat og dermed unionsborgerskab kan udgøre et grundlæggende redskab til integration af statsborgere fra tredjelande i de europæiske samfund, hvorfor der bør være tilstrækkelig let adgang til disse for indvandrere, som allerede længe har opholdt sig lovligt i EU. Tildeling af statsborgerskab til disse indvandrere er et grundlæggende redskab til integration i de europæiske samfund;

13.

erindrer om, at EØSU allerede i udtalelsen om unionsborgerskab fra 2010 anmodede Kommissionen om at gøre sine politikker og sine beslutningstagende organer mere demokratiske og transparente. Udvalget opfordrede også til at indføre mekanismer, der kan fremme en interaktiv politisk dialog og reelt gennemføre princippet om deltagelsesdemokrati;

14.

anerkender, at Kommissionen gør status over den hidtidige indsats og bestræber sig på at holde sine løfter om at fremme unionsborgerskab ved at forslå foranstaltninger på 12 temaområder;

15.

henleder ikke desto mindre opmærksomheden på, at rapporten primært indeholder forslag vedrørende EU's økonomiske dimension og kun sekundært vedrørende den politiske og sociale dimension af den europæiske integrationsproces. Den indeholder f.eks. ikke nogen konkrete og håndgribelige forslag om styrkelse af syges rettigheder eller grænseoverskridende sundhedstjenester, fremme af kulturel mangfoldighed eller et mere socialt Europa (f.eks. bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse) eller gradvis opbygning af en europæisk identitet;

16.

gør opmærksom på, at de aktioner, som annonceres i rapporten ved første blik er forenelige med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Kommissionen skal dog udførligt begrunde de enkelte tiltag hver for sig, når de fremsættes som officielle forslag, da nogle af dem måske vil kræve en mere indgående undersøgelse (f.eks. udstedelse af frivillige fælles europæiske dokumenter). De planlagte tiltag må ikke blive en overdreven administrativ og økonomisk byrde for de involverede lokale, regionale og nationale myndigheder;

17.

fremhæver, at rapporten i anledning af det forestående valg til Europa-Parlamentet i 2014 bør læses i lyset af Kommissionens nyligt udsendte meddelelse og henstilling om emnet (4). Disse dokumenter sigter mod at styrke de demokratiske procedurer og den demokratiske repræsentation i EU igennem øget valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet;

18.

minder om, at Regionsudvalget var tæt involveret i udarbejdelsen af rapporten, og at denne har taget hensyn til resultaterne af og forslagene i en studie bestilt af Regionsudvalget om de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med fremme af unionsborgerskabet og EU-borgernes rettigheder (5).

19.

Regionsudvalget foreslår, at der træffes foranstaltninger, som kan sikre uddannelse og efteruddannelse i borgerskab, borgernes mulighed for bevidst og fri udøvelse af rettigheder og pligter, styrkelse af den sociale dimension af borgerskabet i lyset af den voksende økonomiske krise og overvindelse af forskellige barrierer, som begrænser EU-borgernes udøvelse af retten til fri bevægelighed;

20.

understreger, at reel gennemførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for borgerne har stor betydning i en verden med øget mobilitet (6), og gør opmærksom på, at det er afgørende vigtigt at sikre, at unionsborgerne problemfrit kan udøve deres ret til fri bevægelighed og ophold, eftersom det er den ret i EU-traktaten, som borgerne sætter mest pris på og ser som det vigtigste resultat af integrationsprocessen i EU. I den forbindelse er det ikke nok at fastsætte rettigheder, det er også absolut nødvendigt at sikre, at alle myndighedsniveauer arbejder sammen om at garantere borgernes uhindrede udøvelse af disse.

21.

Regionsudvalget minder om en vigtig konklusion i rapporten fra 2010, ifølge hvilken de vanskeligheder, som EU-borgerene møder, når de vil udøve deres rettigheder, kan henføres dels til manglende EU-lovgivning dels til faktorer, der hænger sammen med integration og gennemførelse af denne lovgivning på nationalt plan. I lyset heraf mener udvalget ikke, at Kommissionens rapport er tilstrækkeligt opmærksom på det bidrag, som de lokale og regionale myndigheder kan yde med henblik på at gøre unionsborgerskabet effektivt og højne dets kvalitet;

22.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder vil få en vigtig funktion i de inddragelsesprocesser, der skal etableres for at gennemføre en ægte bottom-up-tilgang, hvor borgerne får mulighed for i væsentligt omfang at medvirke til at fastlægge EU-politikker, der udmønter deres rettigheder i praksis;

23.

fremhæver de lokale og regionale myndigheders evne til at bidrage dels til håndteringen af de problemer, som er knyttet til EU-borgerenes mobilitet og ophold, dels i forbindelse med spørgsmål vedrørende modtagelse af indvandrere, og anerkender det lokale selvstyres muligheder for at komme i kontakt med grupper, som ofte kun i ringe grad deltager i det politiske liv, som f.eks. de unge og indvandrerne;

24.

bifalder Kommissionens forslag til at afhjælpe manglen på oplysninger til de ansatte i forvaltningen på lokalt og regionalt niveau om EU-borgernes rettigheder — en mangel, der ofte fører til fejlinformering af de berørte personer og vanskeliggør udøvelsen af de pågældende rettigheder — ved at udarbejde onlineuddannelse målrettet det lokale selvstyre. Regionsudvalgets medlemmer kender de kommunalt og regionalt ansattes behov og muligheder fra deres egen hjemkommune eller -region, og udvalget er derfor parat til at samarbejde aktivt med Kommissionen om at udarbejde og fremme et sådant uddannelsesforløb i medlemsstaterne;

25.

bifalder Kommissionens nye initiativer med henblik på at fjerne hindringer for udøvelsen af de rettigheder, som følger med unionsborgerskab. Samtidig gøres dog opmærksom på, at der i medlemsstaterne fortsat eksisterer et misforhold mellem de gældende lovbestemmelser og den virkelighed, som borgerne lever i til hverdag, navnlig i situationer, der går på tværs af landegrænserne, hvilket man i højere grad bør være opmærksom på.

26.

Regionsudvalget mener, at unionsborgerskabet vil blive styrket, hvis borgerne og navnlig de unge, som udviser større mobilitet inden for EU's område, i højere grad deltager aktivt i lokalsamfundene.

27.

Regionsudvalget finder det nødvendigt på europæisk niveau at styrke initiativer til fordel for sociale borgerrettigheder, da adgangen til sociale borgerrettigheder nogle gange knyttes sammen med krav og betingelser i medlemsstaterne, der i praksis er diskriminerende og i modstrid med EU-rettens princip om lige muligheder og ligebehandling;

28.

erkender, at Kommissionens rapport indeholder foranstaltninger, der vil styrke de sociale borgerrettigheder (et positivt eksempel er indførelsen af en kvalitetsramme for praktikophold). Efter udvalgets mening giver disse dog kun mening, hvis de betragtes som vejledende;

29.

støtter kraftigt en effektiv styrkelse af retten til fri bevægelighed, især hvad angår de unges mobilitet med tanke på den stigende arbejdsløshed i medlemsstaterne.

30.

Regionsudvalget påpeger, at der er brug for at træffe flere foranstaltninger på dette område. F.eks. svarede kun halvdelen af de adspurgte i en særlig Eurobarometer-undersøgelse (8), at de kender til eksistensen af den europæiske ombudsmand og hans beføjelser, og kendskabet til, at man kan indgive andragender til Europa-Parlamentet, er meget ringe (9);

31.

foreslår i den forbindelse, at de lokale og regionale myndigheder iværksætter konkrete og effektive oplysningstiltag for EU-borgerne vedrørende den europæiske ombudsmand og retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet med støtte fra de relevante EU-fonde.

32.

Regionsudvalget henleder opmærksomheden på, at valgdeltagelsen ved valg til Europa-Parlamentet er dalet støt siden 1979 (den var 43 % i 2009 (10)), hvilket bekræfter formodningen om, at EU-borgerne føler, at deres mening ikke høres i forbindelse med beslutningstagningen på europæisk niveau (68 % af de adspurgte i Eurobaromenter-undersøgelsen udtrykker denne bekymring);

33.

henviser til, at det er god praksis (11) at lokale og regionale myndigheder kan gennemføre lokale og regionale oplysningsprogrammer og oplysningskampagner henvendt til de lokale borgere med støtte fra de relevante EU-fonde om deres ret til at stemme ved og stille op til valg til Europa-Parlamentet. Disse myndigheder kan desuden spille en rolle som katalysator for bevidstgørelse af elever og studerende ved at forberede dem på aktiv udøvelse af deres valgret;

34.

understreger behovet for at styrke tredjelandsstatsborgeres politiske rettigheder yderligere og tilskynder medlemsstaterne til ikke at indføre regler, der i overdreven grad begrænser tredjelandsstatsborgeres adgang til statsborgerskab. Regionsudvalget har i tidligere udtalelser på den ene side anerkendt forventningerne om at få EU-borgerskab hos indvandrere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne, og på den anden side erklæret, at lovlige indvandreres deltagelse i det poliske liv er en meget vigtig faktor, der kan lette integrationen af disse i lokalsamfundene;

35.

opfordrer alle medlemsstater uden undtagelse til at gøre det lettere for deres borgere at udøve deres valgret og valgbarhed ved nationale valg, uanset om de opholder sig eller befinder sig i hjemlandet eller ej. Retten til fri bevægelighed internt i EU bør ikke føre til fortabelse af politiske rettigheder;

36.

finder desuden, at tiden er moden til at indlede eller føre en udvidet dialog om udstrækning af valgretten for EU-borgere til også at omfatte regionale og nationale valg i det land, hvor de opholder sig, dog med forbehold af den enkelte medlemsstats nationale suverænitet (jus domicilii);

37.

påpeger den dynamik, som begrebet unionsborgerskab kan tilføre EU's udvidelsesproces. Udvidelsen er ikke kun en proces, der består i tilpasning af økonomi og lovgivning til EU's regelværk, der er også behov for politiske interventioner i kandidatlandene med henblik på at styrke de demokratiske strukturer og retsstaten. Udsigten til unionsborgerskab kan tilføre sådanne foranstaltninger håndgribelig betydning.

38.

Regionsudvalget minder på ny om, at det på lokalt og regionalt niveau er nødvendigt at iværksætte tiltag for at forenkle administrationen, således at rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, får virkning i praksis, ikke mindst retten til fri bevægelighed. Det er også nødvendigt, at man fjerner alle former for afskrækkende praksis og andre former for diskrimination, som er årsag til manglende ligebehandling af EU-borgere, navnlig hvad angår opholdsret, og at de lokale og regionale myndigheder med udgangspunkt i en kortlægning af de problemer, som EU-borgerne slås med, kan finde frem til passende løsninger;

39.

erkender, at de af Kommissionen bebudede aktioner er positive skridt i den retning. Eftersom en del af aktionsområderne inddrager det lokale selvstyre (12), aktivt, er det nødvendigt, dels at der udarbejdes en konsekvensanalyse, dels at der afsættes midler fra EU's fonde;

40.

bifalder Kommissionens forslag om fremme af lettere anerkendelse af synsattester over EU's grænser såvel som den foreslåede harmonisering af kravene til den tekniske kontrol med motorkøretøjer, som bør implementeres hurtigst muligt og på en måde, som sikrer, at borgerne lettere kan udøve deres ret til fri bevægelighed, herunder flytte køretøjsregistreringer fra ét land til et andet.

41.

Regionsudvalget forslår en styrkelse af samarbejdsinitiativerne til fremme af oplysning af borgerne om retten til fri bevægelighed (venskabsbyer og grænseoverskridende samarbejdsinitiativer m.m.);

42.

gentager (13), at det i lyset af valget til Europa-Parlamentet i 2014 er meget vigtigt, at alle EU borgere oplyses om deres rettigheder, navnlig valgretten i den medlemsstat, hvor de opholder sig, og at udøvelsen af disse rettigheder lettes.

43.

Regionsudvalget betoner i lyset af den nye flerårige finansielle ramme 2014-2020, at programmerne »Grundlæggende rettigheder og borgerskab« og »Europa for borgerne« kan give et vigtigt skub i retning af en styrkelse af unionsborgerskabet såvel som støtte til aktiviteter til fremme af kendskab til og gennemførelse af EU-lovgivning og EU-politikker i medlemsstaterne;

44.

kræver en mere enkel og effektiv tilgang til finansieringen af programmer vedrørende unionsborgerskabet med en mere præcis fastsættelse af de prioriteringer, som skal ledsage de politiske valg, samtidig med at man skal sørge for at formidle resultaterne af de forskellige projekter, så de får større genklang og så de strategiske og politiske målsætninger opfyldes. For at dette kan blive en realitet, er det nødvendigt, at de lokale og regionale myndigheder deltager i planlægningen af de relevante tiltag, især med hensyn til efteruddannelse og udvikling af de årlige arbejdsprogrammer.