5.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/15

—

understreger, at processen med at udarbejde det årlige EU-budget er af både politisk og strategisk betydning for de regionale og lokale myndigheder. Udvalget foreslår derfor, at det formelt bliver hørt i forbindelse med kommende års budgetter;

—

bifalder den indsats, Kommissionen har gjort for at tilvejebringe oplysninger om, hvem der modtager støtte fra EU. Udvalget mener imidlertid, at den offentligt tilgængelige information er utilstrækkelig og for begrænset til, at man kan få et præcist samlet billede af, hvilke europæiske midler der anvendes og forvaltes af de regionale og lokale myndigheder;

—

understreger, at udvalget vil holde nøje øje med, om en langsom programmeringsstart og en langsom udnyttelse af midlerne vil få negativ betydning for den midtvejsevaluering af FFR, der er programsat til 2016;

—

bemærker, at omkring en tredjedel af de samlede uindfriede forpligtelser (70,7 mia. EUR) vil blive udbetalt i 2014, men er ligesom Kommissionen bekymret for regnskabsårene 2015 og 2016;

—

finder det uacceptabelt, at betalingerne forsinkes, og opfordrer indtrængende til, at betalingsfristen på 60 dage for programmer under delt forvaltning gøres bindende, og at der fastsættes en juridisk eller økonomisk sanktion, hvis betaling ikke sker inden fristens udløb;

—

beklager, at der ikke henvises til det europæiske semester i den politiske præsentation af EU-budgettets prioriteter for 2014;

—

foreslår, at den fulde fremrykning af støtten til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til 2014-2015 ledsages af passende foranstaltninger (f.eks. opbygning af kapacitet) til hurtig gennemførelse;

—

anmoder om yderligere fremrykning af forpligtelsesbevillinger på op til 200 millioner EUR til Horisont 2020, 150 millioner EUR til Erasmus og 50 millioner EUR til Cosme i 2014-2015;

—

bifalder, at der planlægges en overførsel på 351,9 millioner EUR fra den første til den anden søjle under den fælles landbrugspolitik, og påpeger endnu en gang, at udvalget er stærk modstander af overførsler, der går den anden vej;

—

foreslår, at den »samlede margen for vækst og beskæftigelses« ekstra fleksibilitet anvendes for udgiftsområde 1b.

Ordfører

Luc VAN DEN BRANDE (BE/PPE), Formand for det flamsk-europæiske forbindelsesorgan

Basisdokumenter:

Europa-Kommissionen, Statement of estimates of the European Commission for the financial year 2014 (Preparation of the 2014 Draft Budget)

SEC(2013) 370, juni 2013

Udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

11655/13, 27. juni 2013.

1.

Regionsudvalget påpeger, at det er første gang, udvalget udarbejder en udtalelse om EU's årlige budgetprocedure. Hensigten er at fremlægge de regionale og lokale myndigheders synspunkter om de budgetposter, de er hovedmodtagere fra, og som de er direkte involveret i;

2.

understreger, at processen med at udarbejde det årlige EU-budget er af både politisk og strategisk betydning for de regionale og lokale myndigheder. Udvalget foreslår derfor, at det formelt bliver hørt af Kommissionen, Rådet eller Europa-Parlamentet i forbindelse med kommende års budgetter, således at udvalget kan tage stilling, efter at Kommissionen har offentliggjort budgetforslaget, og helst inden Rådet forelægger budgetforslaget for Europa-Parlamentet;

3.

pointerer, at den foreliggende udtalelse ikke omhandler administrative udgifter under udgiftsområde V;

4.

fokuserer i denne udtalelse på de budgetposter, der har størst betydning for Regionsudvalget og de regionale og lokale myndigheder, herunder strukturfondene, Horisont 2020, Cosme, Samhørighedsfonden og andre programmer med delt forvaltning såsom EHFF, ELFUL og LIFE+.

5.

Regionsudvalget bemærker, at EU-budgettet har særlig stor betydning for de regionale og lokale myndigheder, eftersom de er de direkte forvaltere af visse EU-programmer under delt forvaltning og derfor berøres direkte af niveauet af både forpligtelses- og betalingsbevillinger på disse områder, navnlig for så vidt angår forsinkelser i betalingerne som følge af en akkumulering af udestående betalingsanmodninger fra tidligere år, som påvirker de offentlige finanser direkte hos mange regionale og lokale myndigheder rundt omkring i Europa;

6.

bemærker endvidere, at mange regionale og lokale myndigheder, som er modtagere af midler fra EU-fonde såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), er meget afhængige af disse fonde for at nå deres politiske mål;

7.

vil også gerne minde om, at EU's budget kun udgør en lille del (omkring 2 %) af de samlede offentlige udgifter i Den Europæiske Union og i sig selv er utilstrækkeligt til at finansiere de fremtidsorienterede direkte investeringer på 1,8 billioner EUR, som Europa 2020-strategien kræver. Regionsudvalget mener derfor, at det er vigtigt at inddrage de regionale og lokale myndigheder yderligere i den nye ramme for europæisk økonomisk styring. Endvidere skal det understreges, at det er afgørende, at de regionale og lokale myndigheder deltager i fremtidige partnerskabsaftaler;

8.

understreger, at investeringer fra EU's budget har en multiplikator- og løftestangseffekt gennem den offentlige og private medfinansiering på regionalt, lokalt og nationalt niveau. Offentlige investeringer er i mange medlemslande stærkt afhængige af strukturfondene, som udgør over 30 % af de offentlige investeringer i 13 lande og i seks medlemsstater endda mere end 60 %;

9.

bemærker, at der ikke er noget klart billede af størrelsen af regionernes og de lokale myndigheders andel, selv om det antages, at en stor del af EU's budget anvendes af nationale, regionale og lokale myndigheder, herunder af såvel offentlige myndigheder som ngo'er, nonprofitorganisationer, private organisationer, virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner, enkeltpersoner osv., og at samlet set en tredjedel af de offentlige udgifter og to tredjedele af de offentlige investeringer foretages på regionalt og lokalt niveau;

10.

er overbevist om, at de regionale og lokale myndigheder spiller en afgørende rolle og ikke kan erstattes, når det gælder gennemførelsen af EU's politiske mål. De regionale og lokale myndigheder deltager direkte eller indirekte i eksempelvis:

11.

konkluderer, at de regionale og lokale myndigheder er direkte og/eller indirekte involveret i forvaltningen eller anvendelsen af mere end 75 % af EU's budget (1);

12.

bifalder den indsats, Kommissionen har gjort for at tilvejebringe oplysninger om, hvem der modtager støtte fra EU, enten direkte fra Kommissionen eller via de nationale og regionale myndigheder. Formålet er at øge ansvarsfølelsen gennem større gennemsigtighed. Udvalget mener imidlertid, at den offentligt tilgængelige information er utilstrækkelig og for begrænset til, at man kan få et præcist samlet billede af, hvilke europæiske midler der anvendes og forvaltes af de regionale og lokale myndigheder;

13.

beklager, at der mangler statistiske data, hvilket gør det sværere for Regionsudvalget at udfylde sin rådgivende rolle og anmoder Kommissionen om fra og med 2014 at tilvejebringe

14.

opfordrer Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd til at strømline og harmonisere den måde, hvorpå ændringer i budgetforslagene fremlægges, for at lette den demokratiske kontrolprocedure;

15.

understreger i den forbindelse, at effektiviteten af EU's politikker er betinget af en korrekt anvendelse af princippet om flerniveaustyring, der anses for et generelt princip for forvaltningen af strukturfondene (3), hvilket vil sige, at alle myndighedsniveauer i henhold til deres kompetencer samarbejder effektivt med henblik på at opfylde de politiske mål. De regionale og lokale myndigheder kan ikke siges at være modtagere på samme måde som ngo'er, private organisationer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner osv.;

16.

støtter Kommissionens initiativ vedrørende en europæisk adfærdskodeks om partnerskab (ECCP) som supplement til forordningen om fælles bestemmelser. Den europæiske adfærdskodeks om partnerskab konkretiserer og udbygger partnerskab i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og evaluering af FSR-programmer og -fonde. Udvalget mener, at et sådant partnerskab er den bedste garanti for en effektiv anvendelse af ressourcerne og for, at der tages højde for regionens eller det lokale samfunds behov. Udvalget beklager derfor, at Rådet ikke har inkluderet ECCP i forhandlingsrammen, selvom denne kodeks er et vigtigt forvaltningsredskab for programmeringsperioden 2014-2020;

17.

opfordrer Kommissionen til at redegøre klart og tydelig for, hvordan de regionale og lokale myndigheder er blevet inddraget rettidigt og på en struktureret måde i udarbejdelsen af partnerskabsaftaler og operationelle programmer for 2014-2020;

18.

påpeger endnu en gang, at det er nødvendigt at reducere de regionale og lokale myndigheders administrative byrde, og opfordrer Kommissionen, Rådet og Parlamentet til at tage højde for dette ved at udvikle nye regler for de regionale og lokale myndigheder;

19.

minder om, at det har anmodet om forslag fra Kommissionen, der tager højde for kvaliteten af de offentlige udgifter i Den Europæiske Unions og medlemsstaternes makroøkonomiske regnskabsføring. Disse forslag bør især behandle spørgsmålet om en sondring mellem løbende udgifter og investeringer i budgetunderskudsberegningerne, således at det undgås, at investeringer med langsigtede nettofordele indgår i beregningerne som en negativ faktor;

20.

bifalder Kommissionens indsats for at kortlægge offentlige udgifter med relation til klimaindsatsen.

21.

Regionsudvalget bifalder, at Europa-Parlamentet, rådsformandskabet og Kommissionen den 27. juni 2013 nåede frem til en politisk aftale om den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020;

22.

er bekymret for, at Kommissionen ikke har en egentlig strategi for risikostyring, der tager højde for, i hvilket omfang samhørighedspolitikken kan fungere på grundlag af årlige budgetter i mangel af en flerårig finansiel ramme;

23.

er navnlig foruroliget over, at det samlede niveau for den næste FFR, som er blevet fastlagt af Det Europæiske Råd, måske ikke er højt nok til at opfylde EU's ambitioner i »Europa 2020-strategien« og »vækst- og beskæftigelsespagten«;

24.

beklager, at loftet for forpligtelsesbevillinger under den flerårige finansielle ramme (960 mia. EUR) er 34 milliarder lavere end for perioden 2007-2013, og det på et tidspunkt, hvor Europa har brug for de nødvendige midler til at komme ud af den nuværende krise på en koordineret måde. Udvalget beklager også, at dette loft (960 mia. EUR) er mere end 80 milliarder lavere end det, som Kommissionen oprindeligt foreslog;

25.

er enig med Europa-Parlamentet i, at FFR-forordningen ikke kan vedtages lovligt, medmindre der er politisk enighed om de relevante retsgrundlag;

26.

beklager, at der ikke er gjort nogen væsentlige fremskridt i forbindelse med reformen af ordningen for Unionens egne indtægter som middel til at reducere medlemsstaternes direkte bidrag til EU-budgettet. Udvalget opfordrer derfor Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet til snarest muligt at træffe beslutning om mandatet for og sammensætningen af arbejdsgruppen om egne indtægter som fastlagt i aftalen af 27. juni med henblik på at overholde fristen for en første vurdering i 2014. Arbejdsgruppen bør træde sammen på tidspunktet for den formelle vedtagelse af FFR-forordningen;

27.

bifalder den aftale, man er nået frem til, om øget fleksibilitet med henblik på at anvende de respektive lofter under FFR fuldt ud ved at skabe mulighed for automatisk overførsel af uudnyttede bevillinger fra et regnskabsår til det næste, og om den obligatoriske gennemgang og efterfølgende revision af FFR ved udgangen af 2016;

28.

gentager sin helt klare og stærke modstand mod enhver form for makroøkonomisk konditionalitet og mener, at den mulighed for at udvide det til alle budgetposter, som nogle medlemslande har efterlyst, er lidet formålstjenlig, da det risikerer at gå hårdt ud over regionale og lokale myndigheder, som ikke kan drages til ansvar for medlemsstaternes manglende opfyldelse af disse betingelser. Udvalget beklager, at der stadig tales om makroøkonomisk konditionalitet i artikel 6 i udkastet til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020;

29.

gentager sin afvisning af en resultatreserve, da en sådan ville kunne fremme udviklingen af mindre ambitiøse projekter og lægge en dæmper på innovationen. Udvalget beklager henvisningerne hertil i den politiske gennemgang af budgetforslaget for 2014;

30.

støtter Europa-Parlamentet i, at FFR-forordningen ikke kan godkendes, medmindre der gives »absolut garanti« for, at de udestående betalingsanmodninger for 2013 vil blive dækket fuldt ud, og at Rådet derfor ikke alene bør træffe en formel afgørelse om forslaget til ændringsbudget 2/2013 (7,3 milliarder EUR), men også overholde sit politiske tilsagn om omgående at vedtage endnu et ændringsbudget (3,9 milliarder EUR for at nå op på de nødvendige 11,2 milliarder EUR (4)) og bifalder i den forbindelse, at Kommissionen har valgt at basere sit budgetforslag for 2014 på den forudsætning, at disse to ændringsbudgetter bliver vedtaget;

31.

understreger, at udvalget vil holde nøje øje med, om en langsom programmeringsstart og en langsom udnyttelse af midlerne vil få negativ betydning for den midtvejsevaluering af FFR, der er programsat til 2016.

32.

Regionsudvalget er bekymret over, at FFR 2014-2020 medfører et yderligere strukturelt underskud i EU's budget på 52 milliarder EUR. De regionale og lokale myndigheder, som er stærkt afhængige af EU-midler til finansiering af deres investeringer, ser det som en yderst farlig tendens, da Kommissionen af mangel på betalingsbevillinger ikke vil være i stand til i tide at honorere de indgåede forpligtelser. Udvalget bemærker endvidere, at det strider imod traktatens bestemmelser (artikel 310 og 323 i TEUF), at der er et sådant strukturelt underskud på EU's budget;

33.

er dybt overrasket over, at selv hvis man antager, at de to ændringsbudgetter for 2013, der samlet set bidrager med yderligere 11,2 milliarder EUR til betalinger i 2013, vedtages, forventes det stadig, at der i slutningen af 2013 vil være uindfriede forpligtelser på omkring 225 milliarder EUR (5) fra perioden 2007-2013 i den nye finansieringsperiode, hvilket udgør omkring 25 % af det samlede loft for betalinger i FFR for perioden 2014-2020 (908,4 milliarder EUR) og 1,6 gange EU's årlige budget;

34.

bemærker, at denne mængde uindfriede forpligtelser står i modstrid til det politiske mål, som Europa-Parlamentet fremførte i forhandlingerne, om at indlede den nye programmeringsperiode med at viske tavlen ren. Udvalget advarer om, at der i slutningen af 2020 vil være uindfriede forpligtelser på ca. 277 milliarder EUR (6), og at dette hul eller strukturelle underskud vil øges fra én flerårlig finansiel ramme til den næste;

35.

påpeger, at de to områder, som bidrager mest til det overordnede niveau af uindfriede forpligtelser, er samhørighedspolitikken (to tredjedele af det samlede beløb) og udvikling af landdistrikterne, og anbefaler, at man finder en løsning for at undgå, at der gennem en årrække sker en akkumulering af UF;

36.

støtter Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om at aflægge en månedlig rapport (…) om udviklingen i medlemsstaternes betalingskrav til strukturfondene, samhørighedsfonden og fondene for udvikling af landdistrikter og fiskeri (opdelt efter medlemsstat og fond);

37.

bemærker, at omkring en tredjedel af de samlede UF (70,7 mia. EUR) vil blive udbetalt i 2014, men er ligesom Kommissionen bekymret for regnskabsårene 2015 og 2016. Mens man i 2014, som er det første regnskabsår i den nye FFR, har et vist råderum i forhold til betalingsbevillingerne, eftersom det vil tage en vis tid at få skudt de nye programmer i gang (navnlig de programmer, som er under delt forvaltning), vil denne fleksibilitet blive stadig mindre, efterhånden som årene går;

38.

understreger i den forbindelse den positive side af FFR-aftalen (7), der giver mulighed for fleksibilitet inden for FFR, og den såkaldte »samlede margen for betalinger« (8);

39.

er bekymret over, at Kommissionen ikke har planlagt nogen margen for 2014, eftersom niveauet for betalinger er fastsat til 136,1 mia. EUR, hvilket betyder, at Kommissionen ikke vil have nogen ekstra margen for 2015, og at det strukturelle underskud risikerer at forværres igen med indledningen af de nye programmer i 2014-2020 og det resterende efterslæb fra 2007-2013 (+/– 155 mia. EUR);

40.

henleder opmærksomheden på konsekvenserne af den nye »n+3«-regel for frigørelse af forpligtelser inden for samhørighedspolitikken for så vidt angår akkumulering af UF i de kommende år. I den forbindelse anbefaler Regionsudvalget, at betalingen af udestående betalingsanmodninger fra 2007-2013 får prioritet i 2014-2016 (70 mia. EUR om året i tre år), eftersom betalingsanmodninger for den nye programmeringsperiode højst sandsynligt vil begynde at hobe sig op i 2017-2018 (2014 + 3 år, under hensyntagen til forsinkelsen i iværksættelsen af programmer i 2014 som følge af, at FFR-aftalen blev indgået så sent);

41.

finder det uacceptabelt, at betalingerne forsinkes, og opfordrer indtrængende til, at betalingsfristen på 60 dage for programmer under delt forvaltning gøres bindende, og at der fastsættes en juridisk eller økonomisk sanktion, hvis betaling ikke sker inden fristens udløb. Ligeledes kunne man forestille sig at anvende den allerede eksisterende økonomiske sanktion (rente) for centralt forvaltede programmer (f.eks. det syvende rammeprogram / kommende Horisont 2020-relaterede projekter) i forbindelse med andre fonde, når betaling ikke sker til tiden. Dette er et særligt interessant spørgsmål for de regionale og lokale myndigheder, som venter på refusion. Regionsudvalget forventer derfor, at der findes en løsning på dette problem i den næste revision af EU's finansforordning;

42.

beklager de mange ændringsbudgetter i gennemførelsesåret som følge af urealistisk lave vurderinger af betalingsbehovet, som pålagt af Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. For 2013 har der allerede været fremlagt fem ændringsbudgetter, mens der i 2010 var ti;

43.

opfordrer på det kraftigste Kommissionen, Parlamentet og Rådet til at fremsætte forslag om strukturelle løsninger med henblik på at afhjælpe EU's strukturelle budgetunderskud, således at de indtægter, som de regionale og lokale myndigheder burde råde over som følge af forpligtelsesbevillingerne, ikke længere trues af et underskud i EU's betalingsbevillinger.

44.

Regionsudvalget påpeger endnu en gang, at subnationale offentlige investeringer som regel er koncentreret om nogle prioriterede nøglesektorer, der har afgørende betydning for, at Europa 2020-strategien bliver en succes. Udvalget efterlyser også endnu en gang, at det fra politisk hold i højere grad prioriteres at skabe synergi mellem EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale budgetter med fokus rettet mod de vedtagne EU-prioriteter;

45.

bifalder Kommissionens initiativ rettet mod at spore alle offentlige udgifter, der anvendes til finansiering af Europa 2020-strategien, men undrer sig over, at man anvender de syv flagskibsinitiativer som grundlag, og ikke de fem overordnede mål (vedrørende beskæftigelse, innovation, uddannelse, social inklusion og klima/energi);

46.

beklager, at der ikke henvises til de 11 tematiske mål i forordningen om fælles bestemmelser, som de europæiske struktur- og investeringsfonde er nødt til at koncentrere sig om (9). Dette burde stemme overens med den fælles strategiske ramme (FSR), der blev foreslået af Kommissionen den 14. marts 2012;

47.

gentager sin opfordring til fleksibilitet med henblik på at respektere regioners og byers særlige territoriale karakteristika.

48.

beklager, at der ikke henvises til det europæiske semester i den politiske præsentation af EU-budgettets prioriteter for 2014. Udvalget beklager endvidere, at Kommissionen har ignoreret Europa-Parlamentets opfordring til at levere faktuelle og konkrete data om, hvordan budgetforslaget kan spille en udløsende, katalytisk, synergetisk og supplerende rolle for investeringer på lokalt, regionalt og nationalt plan med henblik på gennemførelsen af de prioriteringer, der er vedtaget inden for rammerne af det europæiske semester  (10), og opfordrer derfor på grundlag af princippet om flerniveaustyring til, at regionerne, navnlig de regioner, som har lovgivningsmæssige beføjelser, inddrages i det europæiske semester.

49.

Regionsudvalget støtter ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og anmoder om, at det gøres til en del af de fremtidige partnerskabsaftaler. Samtidig understreges det, at regionerne og de lokale myndigheder bør inddrages fuldt ud i gennemførelsen af et hvilket som helst beskæftigelsesinitiativ, eftersom de er bedst placeret til at vurdere lokale arbejdsmarkeder og skræddersyede programmer for unge, og fordi mange regioner har fuld kompetence på dette politikområde;

50.

beklager, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet oprettes parallelt med andre fonde, i stedet for at man anvender ESF-midlerne til at bekæmpe problemet, for derved øges modtagernes administrative byrde;

51.

bemærker, at Kommissionen har foreslået fuld fremrykning (6 mia. EUR) (11) af støtten til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til 2014-2015, og foreslår, at en fuld fremrykning ledsages af passende foranstaltninger (f.eks. opbygning af kapacitet) til hurtig gennemførelse, da det er umuligt at få vedtaget forslaget til forordningen om fælles bestemmelser og forslaget til ESF-forordningen inden FFR-forordningen, dvs. hen mod slutningen af 2013, hvilket vil forsinke gennemførelsen, og da der er stor usikkerhed omkring, hvordan dette ungdomsbeskæftigelsesinitiativ i praksis vil blive gennemført af medlemsstaterne/regionerne, og hvor hurtigt midlerne vil blive udnyttet. Regionsudvalget opfordrer derudover til, at artikel 9f i FFR-forordningen ændres for at fjerne det udtrykkelige loft på 3 mia. EUR for den nye budgetpost til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Dette er især vigtigt for at undgå udskydelse til efter 2016 af programmer, som er af afgørende betydning for samhørigheden, herunder programmer vedrørende grænseoverskridende samarbejde eller dele af Connecting Europe-faciliteten;

52.

Regionsudvalget er særligt bekymret over nedskæringerne i en række budgetposter, som har afgørende betydning for at nå op på de langsigtede investeringer, der er behov for, hvis man skal skabe en hurtig økonomisk genopretning — bl.a. inden for samhørighedspolitikken, udvikling af landdistrikterne, Cosme og Horisont 2020;

53.

anmoder i tråd med artikel 9f i udkastet til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme af 27. juni 2013 om yderligere fremrykning af forpligtelsesbevillinger på op til 200 millioner EUR til Horisont 2020, 150 millioner EUR til Erasmus og 50 millioner EUR til Cosme i 2014-2015;

54.

er ikke overrasket over, at forpligtelsesbevillingerne for 2014 på samhørighedsområdet er minimale som følge af de forsinkelser (12), der forventes mht. gennemførelse af partnerskabsaftaler og operationelle programmer, men opfordrer medlemsstaterne til at sætte fokus på de operationelle programmer med henblik på allerede i 2014 at aktivere midlerne;

55.

beklager, at budgetposten for Erasmus for lokal- og regionalpolitikere under udgiftsområde 1b (budgetpost 13 03 77 11) udgår, og anmoder på baggrund af Regionsudvalgets gode erfaringer med dette initiativ om, at den fastholdes;

56.

bifalder, at forpligtelsesbevillingerne for LIFE+-programmet stiger med 10,3 % i forhold til 2013, men finder det uforståeligt, at betalingsbevillingerne reduceres (– 1,1 %);

57.

bifalder, at tendensen er skiftet fra direkte til delt forvaltning for så vidt angår EHFF, selv om dette betyder lavere betalinger i begyndelsen af finansieringsperioden;

58.

bifalder den bestemmelse, der er blevet indsat i artikel 8 i udkastet til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme, og som giver mulighed for at revidere den finansielle ramme med henblik på overførsel til efterfølgende år — ud over de tilsvarende udgiftslofter — af bevillinger, der ikke blev udnyttet i 2014, hvis der efter den 1. januar 2014 vedtages nye regler eller programmer under delt forvaltning.

59.

Regionsudvalget bifalder, at der planlægges en overførsel på 351,9 millioner EUR fra den første til den anden søjle under den fælles landbrugspolitik, og påpeger endnu en gang, at udvalget er stærk modstander af overførsler, der går den anden vej;

60.

understreger, at hverken Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013 eller udkastet til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme af 27. juni 2013 indeholder planer om et underloft for samhørighedspolitikken, som i stedet er blevet lavet om til et underudgiftsområde. På det grundlag sætter udvalget spørgsmålstegn ved de mange henvisninger til dette underloft i fremlæggelsen af budgetforslaget for 2014 (13), og argumenterer derfor for overførsel af forpligtelses-/betalingsbevillinger inden for udgiftsområde 1, når dette er relevant;

61.

bifalder den »samlede margen for vækst og beskæftigelse«, som vil udgøres af disponible margener under FFR-lofterne for forpligtelsesbevillinger for årene 2014-2017, og sætter pris på, at de tilknyttede forpligtelsesbevillinger kan anvendes »ud over« de fastsatte lofter for årene 2016-2020 (14). Udvalget foreslår, at denne ekstra fleksibilitet anvendes for udgiftsområde 1b.