9.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 93/182

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Bahrain af 27. oktober 2011 (1), 15. marts 2012 (2) og 17. januar 2013 (3),

—

der henviser til det besøg, en delegation fra Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder aflagde i Bahrain den 19.—20. december 2012, og til den pressemeddelelse, denne delegation udstedte, og som henviser til det besøg, Delegationen for Forbindelserne med Den Arabiske Halvø aflagde den 27.—30. april 2013, og til denne delegations pressemeddelelse,

—

der henviser til erklæringerne om Bahrain fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, navnlig af 7. januar, 11. februar og 1. juli 2013,

—

der henviser til FN's generalsekretærs erklæringer, især af 8. januar 2013, og til erklæring af 6. august 2013 fra FN's højkommissær for menneskerettigheders talsmand,

—

der henviser til det 23. møde i Det Fælles Råd EF-GCC og ministermødet, der blev afholdt i Manama, Bahrain, den 30. juni 2013,

—

der henviser til det ekstraordinære møde i Bahrains nationalforsamling den 28. juli 2013, som resulterede i, at Bahrains konge, Hamad bin Isa Al Khalifah, udstedte nøddekreter,

—

der henviser til Bahrains lov om beskyttelse af samfundet mod terrorhandlinger fra 2006,

—

der henviser til den beslutning, Den Arabiske Ligas ministerråd traf på et møde i Kairo den 1. september 2013, om at oprette en panarabisk menneskerettighedsdomstol i Bahrains hovedstad, Manama,

—

der henviser til den rapport, som blev offentliggjort af Bahrains uafhængige undersøgelseskommission (BICI) i november 2011, og dens opfølgningsrapport af 21. november 2012,

—

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder samt det arabiske menneskerettighedscharter, som Bahrain alle er kontraherende part i,

—

der henviser til EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere fra 2004 som ajourført i 2008,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Bahrain stadig giver anledning til bekymring som følge af overgrebene mod fredelige demokratisk sindede demonstranter i 2011; der henviser til, at mange skridt, den bahrainske regerings har truffet i den seneste tid, fortsat krænker og begrænser dele af den bahrainske befolknings rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig retten til at gennemføre fredelige protester, ytringsfrihed og digital frihed; der henviser til, at de bahrainske myndigheder fortsætter deres overgreb på fredelige politiske demonstranter, hvori indgår uforholdsmæssig brug af vold og tortur fra sikkerheds- og politistyrkernes side;

B.

der henviser til, at menneskerettighedsaktivister fortsat er udsat for systematisk forfølgelse, chikane og frihedsberøvelse i Bahrain, og at nogle af dem er blevet idømt livsvarige fængselsdomme;

C.

der henviser til, at Bahrains konge den 1. august 2013 forud for den fredelige demonstration, der var planlagt i Manama den 14. august 2013, befalede gennemførelse af en række henstillinger, der var blevet vedtaget i parlamentet, herunder forbud mod alle sit-in-demonstrationer, forsamlinger og protester i hovedstaden Manama, yderligere begrænsninger af sociale medier, længere frihedsberøvelser og ophævelse af statsborgerskabet for enhver, der kendes skyldig i at begå eller anstifte til terrorhandlinger;

D.

der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheders kontor (OHCHR) har erklæret, at det, selv om det påskønner nationalforsamlingens henstilling om, at »grundlæggende frihedsrettigheder, især meningsfriheden, ikke bør krænkes i forbindelse med opretholdelse af balancen mellem retshåndhævelse og beskyttelse af menneskerettighederne«, gentager sin bekymring med hensyn til restriktionerne over for offentlige demonstrationer og andre offentlige forsamlinger;

E.

der henviser til, at de bahrainske myndigheder på baggrund af BICI's rapport forpligtede sig til at gennemføre reformer; der henviser til, at der er gjort fremskridt med at forbedre rets- og retshåndhævelsessystemet, idet ansatte, der var blevet uretmæssigt afskediget, er blevet genansat, og der er blevet oprettet en særlig enhed til at efterforske anklager om embedsmisbrug, samt med at gennemføre reformer i politiet; der henviser til, at gennemførelsen af BICI's henstillinger generelt sker i et langsomt tempo;

F.

der henviser til, at en officiel delegation under ledelse af ministeren for menneskerettighedsanliggender, Salah bin Ali Abdulrahman, vil deltage i FN's Menneskerettighedsråds 24. møde den 7.—27. september 2013 og under dette møde vil gennemgå Menneskerettighedsrådets, BICI's og nationalforsamlingens henstillinger, som Bahrains regering har lovet at gennemføre i overensstemmelse med en tidsplan og et handlingsprogram;

G.

der henviser til, at selv børn bliver arresteret i Bahrain og tilbageholdes i voksenfængsler, der er uegnede for mindreårige, og hvor de ifølge rapporter udsættes for tortur og uanstændig behandling;

H.

der henviser til, at regeringen den 24. april 2013 for anden gang — denne gang på ubestemt vis — udsatte et besøg af den særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og straf;

I.

der henviser til, at Bahrain den 2. september 2013 meddelte, at det vil være vært for den arabiske menneskerettighedsdomstols permanente hovedsæde efter godkendelsen heraf på et møde i Den Arabiske Liga i Kairo;

J.

der henviser til, at EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis, besøgte Bahrain i forbindelse med EU-Golfsamarbejdsrådets ministermøde i juni 2013;

1.

opfordrer de bahrainske myndigheder til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden, såvel online som offline, og forsamlingsfriheden; beklager dybt de seneste restriktive ordrer, der er udstedt af Parlamentet og Bahrains konge, og henstiller, at forbuddet mod afholdelse af fredelige demonstrationer og forsamlinger i hovedstaden, Manama, ophæves, og at justitsministerens befalinger af 3. september 2013 tilbagekaldes, da de er uforenelige med regeringens løfte om at iværksætte reformer og ikke vil bidrage til fremskridt med den nationale forsoning og til opbygning af tillid blandt de forskellige parter;

2.

opfordrer til, at de bahrainske borgeres legitime ret til at udtrykke deres meninger frit, til at afholde forsamlinger og demonstrere fredeligt respekteres; understreger betydningen af frie og pluralistiske medier; kræver fuld adgang til landet for internationale ngo'er og journalister;

3.

glæder sig over de skridt, som de bahrainske myndigheder har taget for at gennemføre BICI's henstillinger; anerkender, at der er gjort en vis indsats i denne retning, men understreger ikke desto mindre, at der skal gøres mere for at forbedre menneskerettighedssituationen i landet; opfordrer Bahrains regering til at gennemføre BICI's og den universelle regelmæssige gennemgangs henstillinger fuldt ud og snarest; henstiller, at der på FN's Menneskerettighedsråds 24. møde oprettes en overvågningsmekanisme med mandat til at følge gennemførelsen af BICI's henstillinger og resolutionen om menneskerettighedssituationen i Bahrain;

4.

opfordrer Bahrains regering til at gennemføre de nødvendige demokratiske reformer og til at tilskynde til en inkluderende og konstruktiv national dialog og forsoning, herunder frigivelse af dissidenter;

5.

opfordrer de bahrainske myndigheder til omgående at sætter en stopper for alle former for undertrykkelse, herunder retlige chikaner, og opfordrer til omgående og ubetinget frigivelse af alle samvittighedsfanger, politiske aktivister, journalister, bloggere, læger og sundhedspersoner, menneskeretsforkæmpere og fredelige demonstranter, heriblandt Abdulhadi Al-Khawaja, Nabeel Rajab, Ibrahim Sharif, Naji Fateel, Zainab Al-Khawaja, Mahdi’Issa Mahdi Abu Deeb og Jalila Al-Salman;

6.

glæder sig over, at kong Hamad Bin Isa al-Khalifa har nedsat en uafhængig kommission om fangers og tilbageholdtes rettigheder og opfordrer denne kommission til effektivt at overvåge og forbedre betingelserne for og behandlingen af fanger og tilbageholdte;

7.

glæder sig over, at kong Hamad Bin Isa al-Khalifa har oprettet et Ministerium for Menneskerettigheder og Social Udvikling i Bahrain, og opfordrer dette ministerium til at varetage sit hverv i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder og -forpligtelser; bemærker især Bahrains progressive indstilling til kvinder i samfundet;

8.

bemærker den formelle indførsel af et politi-ombudsmandsembede under Bahrains Indenrigsministerium i juli 2013 og udtrykker håb om, at dette skridt vil betyde, at klager fra de bahrainske borgere fremover reelt vil blive behandlet;

9.

noterer sig den bahrainske regerings igangværende bestræbelser på at reformere straffeloven og retsprocedurerne og tilskynder til, at denne proces fortsætter; opfordrer den bahrainske regering til at tage alle nødvendige skridt til at garantere retssikkerhed og retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed samt til at sikre, at det handler i fuldstændig overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder;

10.

opfordrer indtrængende til, at der foretages uafhængige undersøgelser af alle påstande om tortur og anden mishandling, og til at offentliggøre resultaterne; mener, at ansvarlighed for tidligere krænkelser er et centralt element på vejen mod retfærdighed og reel forsoning, som er nødvendige for social stabilitet;

11.

opfordrer indtrængende Bahrains myndigheder til at respektere de unges rettigheder, til at undlade at tilbageholde dem på anstalter for voksne og til at behandle unge i overensstemmelse med konventionen om barnets rettigheder, som Bahrain er deltager i;

12.

mener, at vilkårlig fratagelse af nationalitet kan føre til statsløshed, med alvorlige følger for beskyttelsen af de pågældendes menneskerettigheder; bemærker, at de bahrainske myndigheders fratagelse af politiske modstanderes statsborgerskab er i strid med folkeretten;

13.

beklager den svage EU-reaktion på den nuværende situation i Bahrain og opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at fordømme de fortsatte krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og til at iværksætte målrettede restriktive foranstaltninger (visumforbud og indefrysning af aktiver) mod de personer, der er ansvarlige for og involveret i krænkelser af menneskerettighederne (som dokumenteret i BICI-rapporten);

14.

opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at udvikle en klar strategi for, hvordan EU, både i offentligt og privat regi, vil presse aktivt på for at få løsladt samvittighedsfanger, og opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at arbejde sammen med medlemsstaterne om at sikre vedtagelse af Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner om menneskerettighedssituationen i Bahrain, som bør indeholde en særlig appel om omgående og ubetinget frigivelse af disse fanger;

15.

udtrykker beklagelse af, at besøget af den særlig rapportør om tortur igen er blevet udsat, og opfordrer de bahrainske myndigheder til at muliggøre besøg af den særlige rapportør om forenings- og forsamlingsfrihed og den særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere;

16.

glæder sig over Den Arabiske Ligas beslutning om at etablere en arabisk menneskerettighedsdomstol i Manama og udtrykker håb om, at den kan fungere som katalysator for menneskerettigheder overalt i regionen; opfordrer indtrængende regeringen i Bahrain samt dens partnere i Den Arabiske Liga til at sikre denne domstols integritet, upartiskhed, effektivitet og troværdighed;

17.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Kongeriget Bahrain.