22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/49

—

der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og særlig artikel 9, artikel 151 og artikel 153, stk. 1, litra e),

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 28.—29. juni 2012,

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136, sammenholdt med artikel 121, stk. 2,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2012 med titlen »Årlig vækstundersøgelse 2013« (COM(2012)0750),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48;

—

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0032/2013),

A.

der henviser til, at euroområdet som helhed oplever et økonomisk dobbeltdyk, der skyldes for stor gældssætning og finanskrisen;

B.

der henviser til, at krisen har haft katastrofale følger for millioner af europæere, hvilket fremgår af officielle statistikker om beskæftigelse: I EU har mere end otte millioner personer allerede mistet deres job siden 2008, mere end 25 millioner europæere er i øjeblikket arbejdsløse, hvoraf næsten 11 millioner har været arbejdsløse i over et år, arbejdsløshed rammer på nuværende tidspunkt næsten 10 millioner unge, og alene i det seneste år har to millioner personer mistet deres job;

C.

der henviser til, at den stive arbejdsmarkedsregulering i flere medlemsstater mangler den nødvendige fleksibilitet til effektivt at absorbere chok, såsom den nuværende krise; der henviser til, at den nuværende arbejdsmarkedslovgivning i uforholdsmæssig grad beskytter folk i arbejde og indvirker negativt på indslusning af unge på arbejdsmarkedet;

D.

der henviser til, at afvigelser i arbejdsløshedsprocenten medlemsstaterne imellem er øget drastisk;

E.

der henviser til, at det gennemsnitlige offentlige budgetunderskud for euroområdet kun udgjorde 0,7 % ved begyndelsen af krisen i 2007;

F.

der henviser til, at de lande, der nu oplever de største problemer, ved krisens start i 2007 havde oparbejdet uforholdsmæssigt store underskud på betalingsbalancens løbende poster;

G.

der henviser til, at det gennemsnitlige offentlige budgetunderskud for euroområdet toppede i 2009 med 6,3 %, og at tendensen siden da er blevet vendt med et gennemsnitligt offentligt budgetunderskud i 2010 på 6,2 %, i 2011 på 4,1 % og et yderligere fald i de første to kvartaler af 2012;

H.

der henviser til, at pålidelige tilsagn om vækstfremmende konsolidering er en forudsætning for, at der kan findes en holdbar løsning på situationen med en uforholdsmæssig stor gæld og et uforholdsmæssigt stort underskud i de fleste medlemsstater;

I.

der henviser til, at krisen understreger det tvingende behov for at iværksætte eller afslutte afbalancerede, differentierede og bæredygtige vækstfremmende strukturreformer;

J.

der henviser til, at det indre marked er den vigtigste drivende kraft bag væksten i økonomien og beskæftigelsen i Europa, og til at en mere ambitiøs gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet kunne bidrage med skønnet yderligere 1,8 % af BNP; der henviser til, at EU under de nuværende økonomiske forhold ikke har råd til ikke at udnytte dette vækstpotentiale; der henviser til, at der derfor er tvingende nødvendigt at sikre omhyggelig omsætning, gennemførelse og håndhævelse af bestemmelserne om det indre marked, så vi kan nyde godt at dette hidtil uudnyttede og umiddelbart opnåelige potentiale;

K.

der henviser til, at uholdbare underskud har negative konsekvenser for den samlede økonomisk situation; der endvidere henviser til, at den finanspolitiske og makroøkonomiske disciplin og samordningen skal opretholdes strengt for at forhindre samlede underskud og gældsniveauer af den slags, man har set i Europa i det seneste årti, da disse har en ødelæggende virkning såvel for en bæredygtig vækst og finansiel stabilitet som for beskæftigelsen i flere medlemsstater;

L.

der henviser til, at denne strategi med finanspolitisk stramning tager sigte på at holde væksten i de offentlige udgifter under udviklingen i BNP-væksten på mellemlang sigt;

M.

der henviser til, at Europas fremtidige økonomiske velstand er dybt afhængig af dets evne til at udnytte arbejdsressourcerne fuldt ud, herunder en øget deltagelse af kvinder og unge på arbejdsmarkedet;

N.

der henviser til, at gradvis og smidig finanspolitisk konsolidering er at foretrække frem for at rette op på den manglende balance i de offentlige finanser for hurtigt og for pludseligt, men at nogle medlemsstaters økonomiske situation ikke giver andre muligheder for at genvinde adgangen til markedet og opnå et afkast af investeringerne;

O.

der henviser til, at HIPC-satserne udviser betydelige forskelle i hele ØMU-området;

P.

der henviser til, at konsolideringsforanstaltningerne i flere medlemsstaterne har nået et hidtil uset omfang;

Q.

der henviser til, at markederne for eurostatsobligationer fortsat er trykket på trods af medlemsstaternes reform- og konsolideringsindsats, hvilket afspejler sig i et stort rentedifferentiale og renteudsving; der henviser til, at den umiddelbare udløser og hovedårsagen til det aldrig før sete differentiale var finansmarkedernes bekymring over soliditeten af de offentlige og private finanser i en række medlemsstater;

R.

der henviser til, at forskelle i konkurrenceevnen inden for euro-området har indflydelse på renteforskellene for statsobligationer;

S.

der henviser til, at høje rentesatser på statsobligationer fra visse euro-medlemsstater delvis skyldes manglende tiltro til deres evne til at gennemføre strukturreformer;

T.

der henviser til, at det ikke er lykkedes for euroområdet at udnytte det generelle fald i de offentlige rentesatser i euroens første 10 år til at mindske forskelle i konkurrenceevne, hvilket bl.a. har givet udslag i vedvarende store underskud på betalingsbalancens løbende poster og hastigt stigende lønudgifter i visse medlemsstater;

U.

der henviser til, at de nuværende tilpasninger i visse lande ville være politisk, økonomisk og socialt mindre vanskelige, hvis det positive økonomiske klima i euroens første 10 år var blevet benyttet til tilpasning;

V.

der henviser til, at långivningen til den private sektor, som er afgørende for finansieringen af realøkonomien, stadig er svag, og til at de private kreditstrømme flyder trægt i visse medlemsstater på trods af de forskellige likviditetsprogrammer, som Den Europæiske Centralbank har gennemført;

W.

der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV) udgør motoren i europæisk økonomi, og at medlemsstaterne bør støtte dem ved at lette den administrative byrde, de bærer;

X.

der henviser til, at det er nødvendigt, at tilpasningen opfattes som troværdig, hvis investeringsstrømmene skal vende;

Y.

der henviser til, at skatteydernes bidragskapacitet er under stort pres i flere medlemsstater; der henviser til, at den sorte økonomi i Europa anslås at udgøre 22,1 % af de samlede økonomiske aktiviteter, og det deraf følgende tab af skatteindtægter anslås at udgøre omtrent en billion EUR hvert år; der henviser til, at enkle, forudsigelige og lave skattesystemer ville forbedre overholdelsen af skattereglerne;

Z.

der henviser til, at den årlige vækstundersøgelse 2013 sigter mod at fastlægge økonomiske prioriteringer for 2013;

AA.

der henviser til, at vækstfremmende finanspolitisk konsolidering bør udvikles sideløbende med vækstfremmende strukturreformer samt solidaritet og demokrati i de enkelte medlemsstater;

AB.

der henviser til, at det indre marked er EU's hovedmotor for vækst og job i kraft af stordriftsfordele og større konkurrence, men at medlemsstaterne tøver med gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked, herunder navnlig tjenesteydelsesdirektivet;

AC.

der henviser til, at det er nødvendigt, at de enkelte medlemsstater skaber national samling omkring en reformstrategi, således at denne forstås af og vinder tilslutning fra befolkningen og forskellige økonomiske aktører, hvorved man undgår splittelse, modstand og aktioner baseret på kortsigtet egeninteresse, som truer opfyldelsen af de fastsatte mål;

AD.

der henviser til, at en konkurrencepolitik baseret på principperne om åbne markeder og ensartede spilleregler inden for alle sektorer er en forudsætning for, at det indre marked an fungere uhindret;

1.

glæder sig over ånden i den årlige vækstundersøgelse 2013, som Kommissionen har offentliggjort; mener, at det er en passende opfølgning på det europæiske semester 2012 i almindelighed og den årlige vækstundersøgelse 2012 i særdeleshed; glæder sig navnlig over den øgede klarhed i de landespecifikke strategier, som Kommissionen har indført ved at prioritere fremskridt i euroområdelandene samt fremskridt i strukturel henseende frem for nominel værdi;

2.

glæder sig over anerkendelsen i den årlige vækstundersøgelse 2013 af, at det er nødvendigt at fremme bæredygtig vækst og grønne sektorer og aktiviteter med høj beskæftigelse for at overvinde krisen, men understreger, at de løsninger, der specifikt er rettet mod den nuværende statsgælds- og finanskrise, nemlig de nødvendige strukturreformer, bør gå hånd i hånd med vækstfremmende foranstaltninger for at forbedre europæisk økonomis konkurrenceevne på lang sigt og genoprette tilliden;

3.

er enig med Kommissionen i, at vækstvenlig finanspolitisk konsolidering er nødvendig for at overvinde krisen; minder om, at hovedelementet i forholdet mellem vækst og konsolidering er konsolideringens sammensætning; understreger i denne forbindelse, at et passende miks af foranstaltninger på udgifts- og indtægtssiden er kontekstafhængig, men at konsolideringer, der snarere er baseret på at beskære udgifterne end på at øge indtægterne, normalt er mere holdbare og vækstfremmende på mellemlang sigt, men mere recessive på kort sigt;

4.

glæder sig over de foreslåede bestemmelser i dobbeltpakken vedrørende en mere kvalitativ overvågning og vurdering af de offentlige finanser samt cost-benefit-vurderinger af de offentlige investeringer;

5.

glæder sig over de foreslåede bestemmelser i dobbeltpakken om en styrkelse af den økonomiske dialog og de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets overordnede kontrol med semesterprocessen;

6.

beklager den manglende gennemførelse i medlemsstaterne af politikker og foranstaltninger, som er vedtaget på EU-plan, hvilket forhindrer, at det fulde potentiale af de vedtagne foranstaltninger frigøres;

7.

opfordrer Kommissionen til at være bevidst om sin politik og tilpasse det efter en samlet cost-benefit-analyse af de politikker, der gennemføres i hele EU, og til eventuelt at revidere og yderligere klarlægge sine politiske henstillinger for næste år, som er indeholdt i dens AGS;

8.

opfordrer medlemsstaterne til at korrigere uforholdsmæssigt store underskud inden for de frister, der er fastsat af Rådet, erindrer om, at der er mulighed for en vis fleksibilitet i 6-pakken;

9.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres interne finanspolitiske rammer med henblik på at fremme effektive og bæredygtige finanspolitikker;

10.

understreger, at medlemsstaterne bør forfølge differentierede strategier i forhold til deres budgetsituationer, og insisterer på, at medlemsstaterne skal holde væksten i deres offentlige udgifter under udviklingen i BNP-væksten på mellemlang sigt;

11.

glæder sig over anerkendelsen af den rolle, som det indre marked spiller, og nødvendigheden af at tackle de mange barrierer, der stadig findes inden for servicesektoren; minder om, at der stadig er meget at gøre før der kan opnås et virkeligt indre marked;

12.

opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med situationen i medlemsstaterne på baggrund af den alvorlige lavkonjunktur, som anført i den reviderede stabilitets-og vækstpagt;

13.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at balancere produktive private og offentlige investeringsbehov med finanspolitiske konsolideringsmål ved nøje at evaluere vækstfremmende investeringsprogrammer i sin vurdering af stabilitets-og konvergensprogrammer under fuld overholdelse af bestemmelserne i EU-retten; mener, at vækstfremmende finanspolitisk konsolidering samtidig kan bringe de offentlige finanser på en bæredygtig vej og genskabe investorernes tillid;

14.

ser i den forbindelse frem til Kommissionens rapport om kvaliteten af de offentlige udgifter og nyvurderingen af mulighederne for tiltag i EU-regi vedrørende investeringsprogrammernes egnethed;

15.

opfordrer Kommissionen til omgående at udarbejde en plan, som vil sikre, at elementer vedrørende finanspolitisk disciplin følges op med konkrete forslag om vækst og arbejdspladser og tilskynde til private investeringer, som skaber vækst, solidaritet mellem medlemsstaterne og demokratisk legitimitet, og de nødvendige strukturreformer, bl.a. for at reducere ungdomsarbejdsløsheden ved bedre at matche de unges kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov, bekæmpe segmenteringen af arbejdsmarkedet, forbedre bæredygtigheden af pensionsordningerne, øge effektiviteten af skattesystemerne, øge konkurrencen på de relevante områder af servicesektoren, lette adgangen til kredit, mindske bureaukratiet, fjerne unødvendige lag af regeringen og bekæmpe skatteunddragelser; glæder sig over den øgede demokratiske legitimitet i forbindelse med det europæiske semester; minder imidlertid om nødvendigheden af yderligere at styrke demokratiske legitimitet i forbindelse med det europæiske semester;

16.

opfordrer Kommissionen og Rådet til løbende og i tilstrækkelig grad at finjustere og yderligere forbedre kvaliteten af, de nationale særtræk i og tilstrækkeligheden af de landespecifikke henstillinger;

17.

gentager, at Rådet for at bevare troværdigheden af den årlige vækstundersøgelse og hele semesterprocessen skal give en begrundelse, hvis det afviser at følge Kommissionens henstillinger, som er baseret på den årlige vækstundersøgelse; glæder sig over »følg eller forklar«-tilgangen, som blev indført ved den såkaldte 6-pakke vedrørende landespecifikke henstillinger, i henhold til hvilken Rådet er offentligt ansvarlig for alle ændringer, det foretager i Kommissionens forslag; mener, at denne tilgang bør styrkes i praksis;

18.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at investeringerne i forskning, udvikling og innovation intensiveres og strømlines, og at den offentlige og private sektor i Europa hurtigt omdanner resultaterne til en konkurrencefordel og øget produktivitet;

19.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at intensivere bestræbelserne på at reducere afhængigheden af import af energi og råvarer med henblik på at skabe et miljømæssigt, økonomisk og socialt mere bæredygtigt Europa;

20.

opfordrer medlemsstaterne til omgående at blive enige om en udvidet flerårig finansiel ramme (FFR) for at sikre, at dens rolle som kilde til stærkt påkrævede langsigtede investeringer i bæredygtige vækstfremmende og grønne sektorer og aktiviteter med høj beskæftigelse styrkes; understreger betydningen af strukturen i EU-budgetterne, som skal fremme investeringer i værdiskabende områder;

21.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en holistisk tilgang til håndtering af bæredygtig vækst i retning af EU 2020-målene, som skal omfatte endelig gennemførelse af det indre marked, øget konkurrence, en reel europæisk industripolitik, en robust og tilstrækkeligt målrettet samhørighedspolitik og garanti for, at Europa vil sætte hele sin styrke og indflydelse ind i de eksterne handelsforbindelser; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte vækstkilderne i forbindelse med tiltrækning af FDI [udenlandske direkte investeringer] og samhandelen med tredjelande, bl.a. gennem en uddybning og udvidelse af de økonomiske forbindelser på tværs af Atlanterhavet; understreger, en sådan dagsorden bør omfatte de relaterede mål om fornyelse og åbning af det transatlantiske marked, styrke de grundlæggende regler for den internationale økonomiske orden, og udvide det regelbaserede multilaterale system til at omfatte nye medlemmer og nye økonomiske muligheder; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremskynde afslutningen på de igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler;

22.

glæder sig over anerkendelsen af den rolle, som det indre marked spiller, og nødvendigheden af at tackle de mange barrierer, der stadig findes inden for servicesektoren; minder om, at der stadig er meget at gøre før der kan opnås et virkeligt indre marked; opfordrer Kommissionen til at lægge mere pres på for at få gennemført lovgivningen om det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at gennemføre lovgivningen om det indre marked, herunder navnlig tjenesteydelsesdirektivet;

23.

glæder sig over den første rapport om status over integreringen på det indre marked for 2013, som ledsager og supplerer den årlige vækstundersøgelse; understreger, at det indre marked spiller en central rolle i genoprettelsen af konkurrenceevnen i EU og dermed virker som løftestang for den økonomisk vækst og beskæftigelsen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i tilstrækkelig grad at rette op på mangler i de landespecifikke henstillinger i den forbindelse og styrke den løbende og regelmæssig evaluering af gennemførelsen og håndhævelsen af det indre marked bestemmelser med henblik på at skabe en bedre økonomisk vækst;

24.

er bekymret over, at mange medlemsstater sakker bagud med hensyn til produktivitet; understreger strukturreformens rolle for løsningen af dette problem; opfordrer Kommissionen til i sin næste årlige vækstundersøgelse at redegøre for tilsynet med udviklingen i kapital- og ressourceproduktiviteten;

25.

understreger, at en streng håndhævelse af EU's konkurrencepolitik baseret på principperne om åbne markeder og ensartede spilleregler i alle sektorer er et centralt element i et velfungerende indre marked og en forudsætning for skabelsen af bæredygtige og videnbaserede arbejdspladser;

26.

understreger, at der er behov for en målrettet indsats fra medlemsstaternes side for at konsolidere de offentlige finanser i et hensigtsmæssigt tempo hvilket udelukkende kan fungere, såfremt de uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer mindskes; henviser til, at disse målsætninger kun kan virkeliggøres samtidig gennem vækst i hele euro-området;

27.

henviser til tilføjelsen af en ny indikator på resultattavlen for makroøkonomiske balancer vedrørende den finansielle sektor; beklager, at Kommissionen ikke har overholdt proceduren i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvorefter »Kommissionen bør arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet ved udarbejdelsen af resultattavlen og sættet af makroøkonomiske og makrofinansielle indikatorer for medlemsstaterne«, og mere specifikt i henhold til hvilken Kommissionen skal »fremlægge forslag til kommentarer til de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om planerne om at etablere og tilpasse de indikatorer og tærskler«;

28.

minder Kommissionen om, at det er af altafgørende betydning at respektere den procedure, der er foreskrevet i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis der skal opbygges en interinstitutionel tillid og en økonomisk dialog af høj kvalitet;

29.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at handle grundigt og hurtigt for at give vækst- og beskæftigelsespagten, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 28.—29. juni 2012, et reelt indhold og gøre den effektiv;

30.

opfordrer til hurtig vedtagelse af den såkaldte dobbeltpakke;

31.

henviser til ikrafttrædelsen af traktaten om stabilitet, samordning og styring (den finanspolitiske aftale); vurderer, at den finanspolitiske aftale skal omsættes i sekundær EU-lovgivning så hurtigt som muligt på grundlag af en vurdering af erfaringerne med dens gennemførelse og i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

32.

glæder sig over Kommissionens »handlingsplan for at styrke kampen mod skattesvig og skatteunddragelse«, anbefalingerne om »foranstaltninger med henblik på at tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet« og anbefalingerne om »aggressiv skatteplanlægning«, som Kommissionen vedtog den 6. december 2012; støtter den proaktive holdning, som Kommissionen og især kommissionsmedlemmet med ansvar for beskatning, told, bekæmpelse af svig, revision og statistik har indtaget; opfordrer medlemsstaterne til at følge op på kommissionens anbefalinger og til omgående og samordnet at gribe ind over for skattely og aggressiv skatteplanlægning og dermed sikre en mere retfærdig fordeling af den finanspolitiske indsats og øget medlemsstaternes indtægter;

33.

finder det positivt, at »alle medlemsstaterne [endelig] erkender betydningen af at tage effektive skridt til at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig, også i en tid med budgetmæssige begrænsninger og økonomisk krise«, således som det hedder i konklusionerne fra samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 13. november 2012;

34.

minder om, at formålet med den fælles lovgivning vedrørende medlemsstaternes finanspolitiske rammer er at sikre, at medlemsstaterne fortsat overholder de i fællesskab fastsatte regler og ikke at præcisere en medlemsstats politiske valg;

35.

opfordrer Kommissionen til at give fremmøde i de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet for at præsentere AGS i begyndelsen af november hvert år, startende 4.—5. november 2013, således at der bliver tilstrækkelig tid til, at Parlamentet kan fremlægge sine synspunkter i det efterfølgende europæiske semester;

36.

beklager, at Kommissionen i sin meddelelse »Årlig vækstundersøgelse 2013« (COM(2012)0750) ikke ordentligt behandlede EU-budgettets rolle i processen med det europæiske semester; beklager især, at Kommissionen foreslog centrale prioriteter, men ikke forelagde faktuelle og konkrete oplysninger om, hvordan EU-budgettet rent faktisk kan spille en udløsende, befordrende, synergetisk og supplerende rolle i forbindelse med lokale, regionale og nationale politikker og investeringer, der er sat i gang for at gennemføre disse prioriteter;

37.

er overbevist om, at finansiering på EU-niveau kan skabe besparelser for alle medlemsstaternes budgetter, og at dette bør understreges; mener, at EU-budgettet har en afgørende rolle at spille for at stimulere væksten, øge jobskabelsen og med held mindske makroøkonomiske ubalancer i Unionen samt grundlæggende også for opfyldelsen af EU 2020-målene; beklager endnu engang, at Kommissionen ikke behandlede dette spørgsmål i sin meddelelse om den årlige vækstundersøgelse;

38.

anerkender Kommissionens vurdering af, at de gældsniveauer, som offentlige og private investorer har oparbejdet, begrænser omfanget af nye aktiviteter og investeringer i medlemsstaterne; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til hverken at betragte deres nationale BNI-bidrag til EU-budgettet som en justeringsvariabel i deres konsolideringsbestræbelser eller at søge kunstigt at reducere omfanget af EU-budgettets vækstfremmende udgifter i modstrid med de politiske forpligtelser, de har indgået på højeste niveau; er dog fuldstændig klar over den økonomiske spænding mellem behovet for at konsolidere offentlige finanser på kort sigt og en potentiel stigning for visse medlemsstater i deres BNI-baserede bidrag forårsaget af en stigning i niveauet for betalinger i EU-budgettet; gentager derfor sine kraftige opfordringer til reform af finansieringsordningerne for EU-budgettet — som skal aftales inden for rammerne af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 — ved at reducere andelen af medlemsstaternes BNI-baserede bidrag til EU-budgettet til 40 % inden 2020, hvorved der bidrages til deres konsolideringsbestræbelser (1);

39.

minder om, at det europæiske budget primært er et investeringsbudget, idet 94 % af det samlede budget geninvesteres i medlemsstaterne;

40.

anmoder Kommissionen om at forelægge ajourførte oplysninger om medlemsstaternes aktuelle tiltag til at omprogrammere og fremskynde anvendelsen af EU's struktur- og samhørighedsfonde for at støtte væksten og den sociale samhørighed, navnlig for SMV'er, og for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed;

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.