Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013IP0050

Europa-Parlamentets beslutning af 6. februar 2013 om virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning (2012/2097(INI))

EUT C 24 af 22.1.2016, p. 33–48 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/33


P7_TA(2013)0050

Virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning

Europa-Parlamentets beslutning af 6. februar 2013 om virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning (2012/2097(INI))

(2016/C 024/07)

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 5, 12, 14, 15, 16, 21, 23, 26, 27, 28, 29, 31, 32, 33, 34 og 36 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder,

der henviser til den europæiske socialpagt, navnlig artikel 5, 6 og 19,

der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, som blev vedtaget i 1998, og til ILO-konventionerne om oprettelse af universelle grundlæggende arbejdsnormer med hensyn til: afskaffelse af børnearbejde (nr. 29 (1930) og 105 (1957); foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger (nr. 87 (1948) og 98 (1949); afskaffelse af børnearbejde (nr. 138 (1973) og 182 (1999); og ligebehandling i beskæftigelsen (nr. 100 (1951) og 111 (1958)),

der også henviser til ILO-konventionerne om arbejdsklausuler (offentlige kontrakter) (nr. 94), og om kollektive forhandlinger (nr. 154),

der henviser til ILO's dagsorden for ordentligt arbejde og til ILO's globale jobpagt, der blev vedtaget ved global konsensus den 19. juni 2009 på Den Internationale Arbejdskonference,

der henviser til erklæringen om social retfærdighed for en fair globalisering, der blev vedtaget ved konsensus af ILO's 183 medlemsstater den 10. juni 2008,

der henviser til FN's menneskerettighedserklæring (1948) og andre FN-instrumenter på menneskerettighedsområdet, især den internationale pagt om borgerlige og politiske rettigheder (1966) og pagten om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966), den internationale konvention til eliminering af alle former for racediskrimination af 1965, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (1979), konventionen om barnets rettigheder (1989), den internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder (1990) og konventionen om handicappedes rettigheder (2006),

der henviser til FN's principper om empowerment af kvinder, som blev fremsat i marts 2012 og giver vejledning om, hvordan man styrker kvinders rolle på arbejdspladsen, markedspladsen og i lokalsamfundet, og som er et resultat af et samarbejde mellem UN Women og FN's Global Compact-initiativ,

der henviser til »the Consistency Project«, et samarbejdsprojekt mellem »Climate Disclosure Standards Board« (CDSB), »Global Reporting Initiative« (GRI), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD), som er udformet med henblik på at støtte større sammenhæng i tilgangen til efterspørgslen efter og udbuddet af virksomhedsoplysninger vedrørende klimaforandringer,

der henviser til FN's vejledende principper for virksomheder og menneskerettigheder og til Rådet for Udenrigsanliggenders konklusioner af 8. december 2009 (1),

der henviser til OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, ajourført i maj 2011,

der henviser til OECD-konventionen om bekæmpelse af bestikkelse fra 1997,

der henviser til Global Reporting Initiative,

der henviser til oprettelsen af »International Integrated Reporting Council« (IIRC),

der henviser til den danske årsregnskabslov (2008),

der henviser til FN's »Global Compact«-initiativ,

der henviser til den undersøgelse, Kommissionen lod udarbejde i oktober 2010, om den forvaltningsmæssige kløft mellem internationale instrumenter og standarder for virksomhedernes sociale ansvar og gældende EU-lovgivning (kendt som »Edinburgh-undersøgelsen«) (2), hvis resultater blev fremlagt i Europa-Parlamentets årsberetning (3) om menneskerettigheder i 2011, som blev godkendt i sin helhed af Det Europæiske Råd

der henviser til stk. 46 og 47 i slutdokumentet fra Rio + 20-verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2012,

der henviser til FN's principper for ansvarlige investeringer,

der henviser til den internationale standard ISO 26000, der udstikker retningslinjer for social ansvarlighed, og som blev udstedt den 1. november 2010,

der henviser til »Green Winners«-undersøgelsen, en undersøgelse fra 2009 af 99 virksomheder (4),

der henviser til dannelsen af EU-multiinteressentforummet for Virksomhedernes Sociale Ansvar, som blev lanceret den 16. oktober 2002,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, offentlige vareindkøbskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter (5),

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb (COM(2011)0896),

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretslige område (6), som afløste Bruxelleskonventionen fra 1968, bortset fra med hensyn til forholdet mellem Danmark og de øvrige medlemsstater,

der henviser til Rådets resolution af 3. december 2001 om opfølgning af grønbogen om virksomhedernes sociale ansvar (7),

der henviser til Rådets resolution af 6. februar 2003 om virksomhedernes sociale ansvar (8),

der henviser til Kommissionens meddelelse »Fremme af anstændigt arbejde for alle — EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden« (COM(2006)0249) (Kommissionens meddelelse om fremme af anstændigt arbejde),

der henviser til Kommissionens meddelelse »- Om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union — vejen frem« (COM(2003)0284) (EU's handlingsplan om virksomhedsledelse),

der henviser til Kommissionens meddelelse »Handel, vækst og verdensanliggender — Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi« (COM(2010)0612),

der henviser til Kommissionens meddelelse »Pakken for »ansvarlige virksomheder«« (COM(2011)0685),

der henviser til Kommissionens meddelelse »Et opsving med høj beskæftigelse« (COM(2012)0173),

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Initiativ for socialt iværksætteri — At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation« (COM(2011)0682),

der henviser til Kommissionens meddelelse »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015« (COM(2010)0491),

der henviser til sin beslutning af 30. maj 2002 om Kommissionens grønbog om fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar (9),

der henviser til sin beslutning af 13. maj 2003 om Kommissionens meddelelse om virksomheders sociale ansvar: Virksomhedernes bidrag til bæredygtig udvikling (10),

der henviser til sin beslutning af 13 marts 2007 om virksomhedernes sociale ansvar: et nyt partnerskab (11),

der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler (12),

der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020, som fastslog, at der er en ubrydelig sammenhæng mellem virksomhedernes ansvarlighed og virksomhedsledelse (13),

der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om »Initiativ for socialt iværksætteri — At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation« (COM(2011)0682) (14),

der henviser til Det Europæiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 24. maj 2012 om meddelelsen fra Kommissionen »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« (15),

der henviser til Kommissionens meddelelse »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« (COM(2011)0681),

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, udtalelser fra Retsudvalget, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Kultur og Uddannelse (A7-0023/2013),

A.

der henviser til, at betegnelsen virksomhedernes sociale ansvar (VSA) ikke må misbruges til at omdefinere internationalt aftalte og gældende minimumsstandarder, men anvendes forsøge at måle gennemførelsen af disse standarder og bedre at forstå, hvordan disse kan gøres let og umiddelbart anvendelige for virksomheder af alle størrelser;

B.

der henviser til, at begrebet »VSA«, som det typisk anvendes i EU-institutionerne, bør betragtes som stort set umuligt at skelne fra de beslægtede begreber for ansvarlig eller etisk forretningsførelse »miljø, samfund og forvaltning«, bæredygtig udvikling og ansvarlighed i virksomhederne;

C.

der henviser til, at tilgangen med flere interessenter fortsat skal være hjørnestenen i alle EU-støttede initiativer vedrørende VSA og grundlaget for det mest troværdige VSA, der foretages af virksomhederne selv, og at den skal begynde fra lokalt plan;

D.

der henviser til, at »Global Reporting Initiative« på internationalt plan har tilvejebragt den langt bredest accepterede metode for gennemsigtighed i virksomheder, og til, at nedsættelsen af »International Integrated Reporting Council« (IIRC), som indbefatter de største globale organer for etablering af ansvarlighedsstandarder, tyder på, at en integrering af virksomheders rapportering om bæredygtighed i regnskaberne bliver den globale norm, inden der er gået ti år;

E.

der henviser til, at det banebrydende arbejde, der er udført af prinsen af Wales' »Accounting for Sustainability«-projekt, af TEEB (The Economics of Ecosystems and Biodiversity) for Business" og af De Forenede Nationers Miljøprogram nu har gjort det muligt for virksomhederne fuldt ud og præcist at forstå den økonomiske værdi af deres eksterne sociale og miljømæssige virkninger og dermed at indbygge denne i virksomhedernes økonomistyring;

F.

der henviser til, at der har været en radikal udvikling i investeringskredse, hvor 1 123 investorer, som tilsammen repræsenterer samlede aktiver under forvaltning for 32 billioner USD, tilslutter sig FN's principper for ansvarlige investeringer (UNPRI); der henviser til, at det europæiske forum for bæredygtige investeringer anslår, at det globale sociale investeringsmarked for socialt ansvarlige investeringer nåede op på omkring 7 billioner EUR i september 2010, og at 82 investorer under ledelse af Aviva Global Investors, som repræsenterer samlede aktiver under forvaltning for 50 billioner USD, førte an i opfordringen ved FN-topmødet om bæredygtig udvikling til, at virksomheders rapportering om bæredygtighed skal gøres obligatorisk;

G.

der henviser til, at oprettelsen af det europæiske multiinteressentforum for VSA, udførelsen af en række pilot- og forskningsprojekter samt den tidligere Alliance for Business aktiviteter tilsammen har skabt et solidt renommé for europæisk handlemåde på området for VSA sammen med det fortsatte værdifulde bidrag fra en »familie« af europæiske VSA-organisationer, herunder CSR Europe, »European Academy of Business in Society« (EABIS), »European Sustainable Investment Forum« (Eurosif) og »European Coalition for Corporate Justice« (ECCJ);

H.

der henviser til, at visse fælles standarder for VSA er væsentlige og at forskelle i væsentlighed også nødvendiggør differentierede strategier efter industri, og der henviser til, at VSA i et frit samfund aldrig kan gøre almennyttige foranstaltninger obligatoriske, eftersom dette kunne begrænse den enkeltes beredvillighed til at give;

I.

der henviser til, at virksomheders adfærdskodekser har spillet en vigtig rolle med hensyn til at iværksætte VSA og skabe opmærksomhed om dette, men at de er et utilstrækkeligt svar i betragtning af den hyppige mangel på specificitet, manglende sammenhæng med eksisterende internationale standarder, eksempler på undvigelse af væsentlige spørgsmål og manglende sammenlignelighed og gennemsigtighed i anvendelsen;

J.

der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder blev vedtaget enstemmigt i FN med fuld støtte fra EU-medlemsstaterne, Den Internationale Arbejdsgiverorganisation og Det Internationale Handelskammer, herunder støtte til begrebet en »intelligent blanding« af lovgivningsmæssige og frivillige foranstaltninger;

K.

der henviser til, at FN's generalsekretærs tidligere særlige repræsentant for erhvervsliv og menneskerettigheder, John Ruggie, opfordrede EU-medlemsstaterne til som en del af den VSA-konference, der blev sammenkaldt af det svenske formandskab, at afklare og støtte spørgsmålet om ekstraterritorial jurisdiktion for virksomheders krænkelser i skrøbelige tredjelande; der henviser til at Ruggies anmodning efterfølgende blev støttet i Det Europæiske Råds konklusioner, men at der stadig ikke er truffet nogen foranstaltninger som reaktion på dette;

L.

der henviser til Kommissionens undersøgelse af den forvaltningsmæssige kløft mellem internationale instrumenter og standarder for virksomheders sociale ansvar og gældende EU-lovgivning (kendt som »Edinburgh-undersøgelsen«), der blev offentliggjort i oktober 2010, og hvis resultater blev viderebragt i årsberetningen om menneskerettigheder i 2011, som er blevet godkendt i sin helhed af Det Europæiske Råd og Parlamentet;

M.

der henviser til, at OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder er den mest troværdige internationale VSA-standard, og der henviser til, at den opdatering, der opnåedes enighed om i maj 2011, giver en betydelig mulighed for at fremme gennemførelsen af VSA;

N.

der henviser til, at der er blevet gennemført adskillige internationale initiativer for at sikre rapportering fra virksomhederne om bæredygtighed, herunder kravene om rapportering fra kinesiske, statsejede virksomheder og kravet om rapportering fra virksomhederne om gennemførelsen af de VSA-retningslinjer, der er udviklet af Indiens regering, sammen med det faktum, at virksomheder skal offentliggøre deres resultater inden for bæredygtighed, hvilket er et krav for børsnotering i Brasilien, Sydafrika og Malaysia samt et krav fra USA's Udvalg for Værdipapirer og Børser;

O.

der henviser til, at den danske årsregnskabslov (2008) om virksomheders rapportering om bæredygtighed, der indeholder særlige ekstra rapporteringskrav om klimaforandringer og menneskerettigheder i løbet af de første tre år af lovens anvendelse har vist sig at være ekstremt populær blandt danske virksomheder, hvoraf 97 % har valgt at rapportere til trods for lovens »overhold eller forklar«-bestemmelse;

P.

der henviser til, at Frankrigs og Danmarks regeringer er to af de fire FN-medlemsstater, der har indvilget i at føre an i gennemførelsen af FN's Rio+20-forpligtelse vedrørende virksomheders rapportering om bæredygtighed;

Q.

der henviser til, at den opdatering af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, som Nederlandene har stået i spidsen for, har givet mulighed for at opgradere disse retningslinjers synlighed og status gennem systemet af nationale kontaktpunkter, har sat en stopper for den »investeringskæde«, der forhindrede fuld anvendelse af dem i forsyningskæden, og fuldstændigt integreret FN's principper for virksomheder og menneskerettigheder;

R.

der henviser til, at det i sin beslutning om Europa 2020 konstaterer, at der er en ubrydelig sammenhæng mellem virksomhedernes ansvarlighed og virksomhedsledelse,

S.

der henviser til »Green Winners«-undersøgelsen fra 2009 af 99 virksomheder, som viste, at virksomheder med VSA-strategier inden for 16 forskellige erhvervssektorer klarede sig mindst 15 % bedre end gennemsnittet i sektoren, hvilket svarer til en ekstra markedsværdi på 498 mio. EUR (650 mio. USD) per virksomhed;

T.

der henviser til, at »Global CEO Survey 2012« viser, at erhvervslivet anerkender, at vækst kræver et tæt samarbejde med lokalbefolkningerne; der henviser til, at over 60 % af de, der indgik i undersøgelsen, f.eks. planlægger at øge deres investeringer i løbet af de næste tre år for at hjælpe med at bevare arbejdsstyrkens sundhedstilstand;

1.

anerkender, at Kommissionens meddelelse er én ud af en række af politiske erklæringer, der skal sikre, at VSA fremmes bredere, indarbejdes i EU-politikker og bliver et fast princip i forbindelse med europæiske foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte VSA-strategien 2014-2020 som grundlag for praktiske foranstaltninger med henblik på at tilskynde virksomheder til at engagere sig i VSA;

2.

understreger, at en aktiv erkendelse af socialt ansvar bibringer virksomhederne større tillid og social accept;

3.

er dog enig i den analyse, der opstilles i meddelelsen, og som konkluderer, at VSA-praksis stadig i det store hele er begrænset til et mindretal af store virksomheder, på trods af at den direkte opfordring i Kommissionens meddelelser i 2001 og 2006 til at flere virksomheder skulle påtage sig VSA; er dog af den opfattelse, at virksomheder altid har involveret sig i de samfund, hvor de opererer, og at VSA kan indføres i virksomheder af alle størrelser; konstaterer endvidere behovet for at inddrage SMV'er i debatten om VSA, hvoraf mange vedtager det på grundlag af en mere uformel og intuitiv tilgang, som medfører mindst mulig administration og ingen stigninger i omkostninger;

4.

henleder opmærksomheden på den strategiske rolle, der kan udfyldes af de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som takket være deres tilknytning til deres lokalområde kan fremme udbredelsen af VSA; anmoder Kommissionen om sammen med de nationale myndigheder og de multilaterale platforme at udvikle sektorbestemte samarbejdsformer mellem SMV'er, som kan føre til, at de sammen kan tackle sociale og miljømæssige problemstillinger;

5.

finder det beklageligt, at VSA fortsat er fokuseret på miljøstandarder på bekostning af sociale standarder, selv om disse er afgørende for at genopbygge et socialt klima, som er fremmende for økonomisk vækst og social konvergens;

6.

mener, at den globale finansielle krise indebærer en reel risiko for, at de politiske beslutningstagere, herunder i EU, bliver ofre for konsekvenserne af deres egen kortsynethed, idet de udelukkende fokuserer på foranstaltninger vedrørende snævert defineret gennemsigtighed og ansvarlighed på finansmarkederne og ser bort fra det presserende behov for, at den finansielle sektor og alle andre erhvervssektorer tackler de altoverskyggende udfordringer i form af nedbrydelse af miljøet og social opløsning på en integreret måde;

7.

advarer om, at virksomhederne kun kan være bæredygtige fremover, hvis de eksisterer inden for en bæredygtig økonomi, og at der ikke findes noget alternativ til tilpasningen til en kulstoffattig fremtid, som også indbefatter bevarelse af verdens sociale kapital og naturkapital — en proces, hvori VSA er nødt til at spille en afgørende rolle;

8.

er af den opfattelse, at »opskaleringen« af VSA skal forbedres ved, at der lægges vægt på globale VSA-instrumenter, en afsmittende effekt fra førende virksomheder blandt deres ligesindede, offentliggørelse af sociale og miljømæssige oplysninger fra virksomhederne, anvendelse af en passende regulering, støtte fra den offentlige forvaltning til skabelse af betingelser, der kan bidrage til VSA-samarbejde og levering af passende værktøjer og instrumenter, f.eks. et incitamentssystem, en solid konsekvensanalyse af eksisterende VSA-initiativer, støtte til nye initiativer på det sociale område, tilpasning af VSA til SMV'ernes behov og øget anerkendelse af omfanget af de globale sociale og miljømæssige udfordringer både i erhvervslivet og i bredere dele af samfundet;

9.

støtter Kommissionens intention om at uddybe VSA i Europa ved at udarbejde retningslinjer og støtte initiativer med flere interessenter for de enkelte erhvervssektorer og anmoder toneangivende virksomheder og sammenslutninger om at tage dette initiativ til sig;

10.

gentager, at VSA skal overgå fra proces til resultat;

11.

glæder sig over, at definitionen af VSA i Kommissionens meddelelse, der afspejler den nye strategi, som først blev vedtaget af Kommissionen under EU-multiinteressent-forummet for VSA i 2009, giver en uundværlig mulighed for inddragelse og konsensusopbygning og korrekt afspejler den nye konsensus, der er opnået mellem erhvervslivet og andre interessenter om dette emne takket være den enstemmige vedtagelse af FN's vejledende principper og andre instrumenter såsom den vejledende ISO 26000-standard om social ansvarlighed; glæder sig over inddragelsen af sociale, miljømæssige og etiske aspekter i virksomhedernes aktiviteter; insisterer på, at der i højere grad bør skelnes mellem: 1) virksomheders almennyttige foranstaltninger; 2) virksomheders sociale aktiviteter på grundlag af love, regler og internationale standarder og 3) virksomheders samfundsskadelige aktiviteter, som overtræder love, regler og internationale standarder og er kriminelle og udnyttende, såsom børnearbejde eller tvangsarbejde, og som bør fordømmes kraftigt;

12.

gentager, at VSA også skal omfatte virksomhedernes adfærd over for og i tredjelande;

13.

konstaterer med interesse, at Kommissionen er begyndt at medtage henvisninger til VSA i EU’s handelsaftaler; mener, at virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar bør blive en integrerende del af kapitlerne om bæredygtig udvikling i EU’s handelsaftaler i betragtning af den afgørende rolle, som de store virksomheder, deres filialer og deres forsyningskæder spiller i den internationale handel; opfordrer Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag om VSA-princippernes implementering i EU's handelspolitik;

14.

mener, at »socialt ansvar« også bør respektere grundlæggende principper og rettigheder såsom dem, ILO har fastsat, herunder især foreningsfrihed, retten til kollektive forhandlinger, forbuddet mod tvangsarbejde, afskaffelsen af børnearbejde og udryddelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen;

15.

roser i høj grad bidragene fra EU-kommissærerne for beskæftigelse, erhvervsliv og det indre marked og deres personale til den fremadskuende og konstruktive tilgang i Kommissionens meddelelse; anerkender endvidere bidragene fra andre dele af Kommissionen via den tværtjenestelige gruppe om VSA; opfordrer ikke desto mindre Kommissionens formand til at udvise personligt lederskab på VSA-området og sikre, at der er fuldt »ejerskab« over Kommissionens VSA-forpligtelser, navnlig i generaldirektoraterne for miljø og dem, der er, er ansvarlige for eksterne forbindelser;

16.

mener, at VSA er nødt til at inkludere sociale foranstaltninger, som indbefatter erhvervsuddannelse, balance mellem arbejdsliv og familieliv samt rimelige arbejdsvilkår; gentager sin overbevisning om de »forretningsmæssige fordele« ved VSA, men gentager, at en eventuel mangel på sådanne fordele på kort sigt i en given situation eller for en given virksomhed aldrig kan bruges som undskyldning for at handle uansvarligt og på samfundsskadelig vis; mener, at der findes tilstrækkelig forskning til at bevise »forretningsmæssige fordele«, og at udbredelse af denne forskning bør prioriteres; opfordrer til, at ny forskning i VSA helliges vurderingen af den kumulative betydning af ændret adfærd i erhvervslivet på grund af VSA for indsatsen for at håndtere de overordnede europæiske og globale udfordringer såsom kulstofemissioner, vandforsuring, ekstrem fattigdom, børnearbejde og ulighed, og for at de indhøstede erfaringer kan forplante sig til Europas fremtidige input til udviklingen af globale VSA-initiativer;

17.

erkender, at der opstår en dyb brist i VSA-initiativerne, hvis virksomheder, som bryster sig af at udøve VSA, får det arrangeret sådan, at de undgår kritiske interessegrupper eller følsomme emner, der er relevante for deres virksomhed og deres forsyningskæde; opfordrer Kommissionen, som arbejder med finansielle myndigheder og arbejdsmarkedets parter, til at bygge videre på VSA-laboratoriers tidligere arbejde for bedre at kunne identificere, hvordan virksomhederne og deres interessenter objektivt kan indkredse de sociale og miljømæssige spørgsmål, som er af væsentlig betydning for den pågældende virksomhed og hvordan et retfærdigt og afbalanceret udvalg af interessenter kan inddrages i virksomhedens VSA-initiativer;

18.

tror, at forbrugerne i stigende grad retter deres opmærksomhed mod virksomhedernes VSA-aktiviteter, og opfordrer derfor indtrængende virksomhederne til at anvende en gennemsigtig tilgang, især til virksomhedsaktiviteter, der vedrører etiske, sociale og miljømæssige problemstillinger;

19.

fremhæver, at VSA kun er bæredygtigt, hvis de retlige regler er i kraft, og der værnes om arbejdsmarkedsparternes lokale tarifregler;

20.

konstaterer, at der i forbindelse med evalueringen af en virksomheds sociale ansvar skal tages højde for adfærden hos de virksomheder, der findes i dens forsyningskæde, samt hos dens eventuelle underleverandører;

Bæredygtig genopretning

21.

støtter anerkendelsen i Kommissionens meddelelse af, at det at bidrage til at afbøde de sociale virkninger af den nuværende krise og finde bæredygtige forretningsmodeller er en del af virksomhedernes sociale ansvar; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe virksomhederne med, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne, at engagere sig i VSA; opfordrer virksomheder til at overveje initiativer med henblik på bevarelse og skabelse af beskæftigelse, især for unge og kvinder, på alle aktivitetsområder (såsom ledelse og uddannelse, markeder, personale, miljø og samfund) under særlig hensyntagen til dem, der er berørt af flere ulemper, såsom romaer og handicappede, og til ikke blot at ansætte menige arbejdstagere, men også seniormanagere fra det lokale arbejdsmarked, og f.eks. at etablere et system, der ville gøre det muligt for universitetskandidater at gennemføre kvalitetspraktikpladser med henblik på at opnå den erhvervserfaring, som arbejdsgiverne i den private sektor har brug for;

22.

mener, at virksomhederne bør inddrages i løsningen af de sociale problemer, der er blevet forværret af den økonomiske krise, som f.eks. boligmangel og fattigdom, og i udviklingen af de lokalsamfund, hvor de arbejder;

23.

anerkender, at den økonomiske krise er blevet fulgt at en stigning i anvendelsen af midlertidigt ansatte, navnlig hvad angår kvinder, i forskelle for så vidt angår arbejdsbetingelser, der delvist stiger som et resultat af underleverandørvirksomhed, og tvunget deltidsarbejde for mange, der gerne ville have fuldtidsarbejde og i arbejdspraksisser, der i nogle tilfælde er udnyttende, og en genopblomstring af den uformelle sektor; opfordrer Kommissionen og VSA-forummet til specifikt at undersøge væksten inden for underleverandørvirksomhed; opfordrer indtrængende til, at dette arbejde tager udgangspunkt i anvendeligheden af FN's vejledende principper i forsyningskæden og navnlig i begrebet »konsekvensvurdering« uanset leverandørniveau;

24.

bemærker, at overholdelse af lovgivning vedrørende fysiske arbejdsforhold, udvikling af procedurer og politikker for ansættelse og afskedigelse, beskyttelse af arbejdstagernes persondata og privatliv samt rettidig udbetaling af løn og andre former for godtgørelse også udgør en del af VSA, og opfordrer til, at disse aspekter efterleves;

25.

anerkender, at krisen har indvirkning på den sociale struktur; glæder sig over de foranstaltninger visse virksomheder har truffet for at integrere sårbare og dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet; anmoder selskaberne om at fortsætte denne form for initiativ; understreger imidlertid, at virksomhedslukninger og nedskæringer udgør en trussel mod nogle af de gevinster, der er opnået gennem VSA, såsom ansættelse af sårbare grupper i samfundet, navnlig personer med handicap, forbedring af disse arbejdstageres uddannelse og status, fremme af innovative nye former for samfundsmæssigt anvendelig produktion og tjenesteydelser, f.eks. gennem andelslånekasser, og fremme af nye beskæftigelsesmodeller gennem socialøkonomisk virksomhed, kooperativer og fair trade; mener derfor, at det er afgørende at fastsætte benchmarks for sociale foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en større analyse af krisens sociale indvirkninger på disse initiativer og integrere en kønsspecifik tilgang til og fokus på landene i Sydeuropa, samt til i fuld udstrækning at høre arbejdsmarkedets parter og VSA-interessenterne om resultatet heraf;

26.

mener, at VSA-aktiviteter ikke alene gavner samfundet som helhed, men også hjælper virksomheden til at forbedre sit image og øge sin anseelse i de potentielle forbrugeres øjne og derved gør det muligt for den at blive økonomisk levedygtig på lang sigt;

27.

bemærker, at oprettelse af kompetenceudviklingsprogrammer og programmer for livslang læring for arbejdstagere, regelmæssig individuel bedømmelse af arbejdstagerne og et talentplejeprogram samt opstilling af individuelle arbejds- og udviklingsmæssige mål for arbejdstagere øger deres motivation og engagement og er en væsentlig del af VSA;

28.

påpeger, at virksomheder, der arbejder ud fra princippet om VSA, især i krisetider bør hjælpe med at udvikle de innovative kapaciteter i deres region ved at indføre innovative og miljøvenlige teknologiske løsninger i produktionsfaciliteterne og gennem nye investeringer og modernisering; understreger, at integrationen af de miljømæssige problemstillinger, såsom biodiversitet, klimaforandringer, ressourceeffektivitet og socialmedicin, i forretningsaktiviteter giver mulighed for at fremme en bæredygtig genopretning;

29.

mener, at finanskrisen i nogle tilfælde kan have rystet de ansattes tillid til virksomhedernes tilsagn om at respektere de langsigtede private pensionsrettigheder, i betragtning af forskellene mellem pensionssystemerne i EU, som følge af krisen; anmoder de ansvarlige virksomheder om at tage hånd om dette problem i samarbejde med Kommissionen og arbejdsmarkedets parter, bl.a. ved at etablere åbne, inklusive og regelbaserede ordninger for forvaltning af pensionsinvesteringer, og som en del af den mere generelle udfordring ved VSA at se på aktiv aldring i en tid med demografiske forandringer; konstaterer, at genoprettelse af tilliden mellem arbejdstagerne og virksomhederne er afgørende, hvis der skal ske en bæredygtig økonomisk genopretning;

Internationale organisationers strategier og strategier med flere aktører

30.

roser i høj grad den vægt, der i Kommissionens meddelelse lægges på styrkelse og gennemførelse af internationale standarder, og mener — i lyset af ajourføringen af OECD's retningslinjer i 2011 og enigheden om FN's vejledende principper — at EU's indsats nu skal lægge stor vægt på støtte til og gennemførelse af disse retningslinjer og principper i europæiske virksomheder; understreger, at OECD-retningslinjerne er blevet defineret og anerkendt på internationalt plan med det formål at etablere og opretholde lige vilkår og samtidig fremme åbne, retfærdige og ansvarlige forretningspraksisser overalt i verden; foreslår Kommissionen, at den hvert år aflægger rapport til både Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af disse OECD-retningslinjer i EU;

31.

understreger betydningen af at udvikle EU's politikker om VSA i overensstemmelse med de internationale regler for at undgå uensartede nationale fortolkninger og risikoen for konkurrencemæssige fordele og ulemper på nationalt og internationalt plan;

32.

kræver, at hver af de 27 medlemsstater fremskynder revisionen af deres nationale handlingsplaner for VSA og udarbejdelsen af nationale gennemførelsesplaner for de relevante OECD-retningslinjer og FN's vejledende principper, hvilket bør være foretaget senest pr. december 2013; mener, at medlemsstaterne bør sikre, at disse planer udarbejdes med deltagelse af alle relevante interessehavere, herunder ngo’er, civilsamfundet, fagforeningerne, arbejdsgiverorganisationer og nationale menneskerettighedsinstitutter; opfordrer EU til at gøre det lettere at tilegne sig erfaringer fra de medlemsstater, som for øjeblikket gennemgår denne proces; tilskynder medlemsstaterne til at hente inspiration fra de retningslinjer, der er indeholdt i ISA 26000-standarden, der er den seneste version af Global Reporting Initiative-retningslinjerne, og fra den vejledning der er udarbejdet af Den europæiske gruppe af nationale menneskerettighedsinstitutioner;

33.

opfordrer til, at der skabes øget politikkohærens på EU-niveau ved at bringe offentlige indkøb, eksportkredit, god regeringsførelse, konkurrence, udvikling, handel, investering og andre politikker og aftaler i overensstemmelse med de internationale standarder på menneskerettigheds-, social- og miljøområdet, som fastsat i de relevante OECD- og FN-retningslinjer og vejledende principper; opfordrer i denne forbindelse til bestræbelse på samarbejde med organer, der repræsenterer arbejdstagerne, arbejdsgiverne og forbrugerne og samtidig trækker på den relevante rådgivning fra de nationale menneskerettighedsinstitutter, såsom publikationen fra Den europæiske gruppe af nationale menneskerettighedsinstitutioners til Kommissionen om menneskerettigheder og offentlige indkøb; opfordrer til meningsfuld og passende konsekvensvurdering af lovgivningsforslag med henblik på at undgå uoverensstemmelse med FN's vejledende principper, og insisterer på samordning med FN's arbejdsgruppe for menneskerettigheder og erhverv med henblik på at undgå uensartet og modstridende fortolkning af disse vejledende principper;

34.

glæder sig navnlig over medtagelse af ikt-sektoren i de særlige europæiske retningslinjer om virksomheder og menneskerettigheder; anerkender de reelle dilemmaer, der opstår på grund af behovet for på den ene side at beskytte privatlivets fred og bekæmpe kriminelt indhold og på den anden side målet om at beskytte ytringsfriheden, som det f. eks. sås i forbindelse med den nylige konflikt, der opstod, da den anti-islamiske video blev lagt på YouTube; opfordrer til, at langt flere europæiske virksomheder engagerer sig i det førende initiativ i denne forbindelse med flere interessenter, »Global Network Initiative« (GNI), hvis medlemmer i øjeblikket fortrinsvis er amerikanske virksomheder;

35.

insisterer på, at al finansiering til handel og udvikling, der tilbydes til private aktører gennem EU investeringsfaciliteter, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, bør omfatte kontraktbestemmelser, der kræver overholdelse af OECD-retningslinjerne om multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder med bestemmelser om ansvarlighed og en klar klagemekanisme; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at gøre det samme med hensyn til udstedelse af eksportkreditter til virksomheder;

36.

glæder sig over Kommissionens initiativ vedrørende nationale handlingsplaner til gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at spille en langt større rolle med hensyn til at hjælpe med at lede gennemførelsen på et overordnet plan og med hensyn til at fremme en effektiv overvågning og rapportering; efterlyser gennemførelsen af en »peer review-proces« mellem medlemsstaterne med henblik på at fremme gennemførelsen; opfordrer Kommissionen og EU-udenrigstjenesten til at evaluere gennemførelsen af handlingsplanerne og vurdere de foranstaltninger, der er truffet på EU-niveau, og at rapportere til Det Europæiske Råd og Parlamentet inden udgangen af 2014;

37.

erkender, at virksomheder i stigende grad opererer i ustabile stater, og at de har en omsorgspligt til at beskytte deres ansatte mod konflikter, terrorisme og organiseret kriminalitet; insisterer imidlertid på, at virksomheder ligeledes har pligt til at sørge for, at sikkerhedsarrangementer ikke truer andres fred eller sikkerhed, der hvor de opererer, eller udsætter dem for beskyldninger om meddelagtighed i krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre langt større vedtagelse af de internationale frivillige sikkerhedsprincipper og søge at nå til enighed om en international lovgivningsmæssig ramme vedrørende regulering og overvågning af og tilsyn med private militær- og sikkerhedsselskaber (PMSC'er);

38.

opfordrer virksomheder og andre interesserede parter til at indgå konstruktivt i Kommissionens proces for udvikling af sektorspecifikke menneskerettighedsretningslinjer og til at anvende de regningslinjer, den udmunder i, når den er afsluttet;

39.

opfordrer Kommissionen, navnlig Generaldirektoratet for Retlige Anliggender, til at fremsætte forslag, der kan lette adgangen til retshjælp ved EU-domstolene ved de mest ekstreme og grelle tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne eller arbejdsretten, begået af virksomheder med base i Europa, deres datterselskaber, underleverandører eller forretningspartnere, som anbefalet af FN's Generalsekretærs særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhverv;

40.

noterer sig også behovet for at udvikle og etablere mekanismer til indrapportering af krænkelser af menneskerettighederne inden for de enkelte virksomheder;

41.

mener, at »Green Matters«-undersøgelsen definitivt påviser, at der er en positiv forbindelse mellem det, at virksomheder påtager sig socialt ansvar, og at de opnår bedre økonomiske resultater, når de kommer ud af krisen; støtter begrebet »ansvarlig konkurrenceevne« og fremhæver, at det potentielle marked varer og tjenesteydelser, der er gode for samfundet og miljøet, fortsat er en fantastisk vigtig markedsmulighed for virksomheder samtidig med, at det er en måde til imødegåelse af samfundets behov;

42.

deler erhvervslivets opfattelse, der kommer til udtryk i Global CEO-undersøgelsen fra 2012, at bæredygtig virksomhedsvækst nødvendiggør tæt samarbejde med lokale befolkningsgrupper, regeringer og forretningspartnere samt investering i lokalsamfundene; støtter og opfordrer til intensivering af forretningsinitiativer, der er forbundet med jobskabelse, uddannelse, bidrag til at administrere ressourcemæssige begrænsninger og bidrag til sundhedsløsninger;

43.

opfordrer Kommissionen, navnlig Generaldirektoratet for Handel til at overgå fra en »passiv« til en »aktiv« tilgang til OECD's retningslinjer, bl.a. ved at søge at tilslutte sig OECD's erklæring om internationale investeringer og multinationale virksomheder, der omfatter OECD's retningslinjer, og sikre fremme af og vedvarende støtte til OECD's retningslinjer gennem EU's delegationer i tredjelande og finansiere kapacitetsopbyggende initiativer med virksomheder, fagforeninger og civilsamfundet i tredjelande om gennemførelse af regningslinjerne og sikring af, at retningslinjerne specifikt omtales i alle nye aftaler mellem EU og tredjelande, herunder i alle handels- og investeringstraktater; opfordrer ligeledes EU til at mobilisere en stor diplomatisk indsats for at overtale flere lande på internationalt plan til at blive underskrivere og til at skabe opmærksomhed om »særlige tilfælde« af påståede overtrædelser ved at yde konkret støtte til civilsamfundsgrupper i samarbejde med medlemsstaterne;

44.

mener, at VSA er et vigtigt redskab til at hjælpe EU med at støtte gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner internationalt; opfordrer Kommissionen til at støtte europæiske organisationer og arbejdsmarkedets parter, der forsøger at gennemføre pilotprojekter i overensstemmelse med OECD-retningslinjerne og andre internationale VSA-standarder med henblik på at opbygge kapacitet i tredjelande; anmoder Kommissionen om at fastsætte et konkret mål for forhandlinger om og indgåelse af nye rammeaftaler vedrørende VSA-relaterede spørgsmål og at opfordre arbejdsmarkedets parter til at indgå disse aftaler inden for rammerne af deres nye sektorbaserede VSA-strategi; opfordrer Kommissionen, navnlig dettes generaldirektorat for beskæftigelse, til at integrere arbejdstagerrettigheder i VSA ved at gennemføre pilotprojekter vedrørende ordentligt arbejde i samarbejde med tredjelandes regeringer;

45.

er enig i Kommissionens meddelelse med titlen »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« at respekt for gældende lovgivning og kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er en forudsætning for at leve op til virksomhedernes sociale ansvar; mener, at VSA bør supplere men på ingen måde erstatte eksisterende lovgivning, kollektive forhandlinger eller dialog med arbejdstagere, der er organiseret i fagforeninger; mener, at virksomheder bør forpligte sig til at diskutere deres VSA-politik — og elementer som en årlig virksomhedsrapport om de sociale og miljømæssige konsekvenser af deres aktiviteter — med medarbejderne og disses repræsentanter; mener, at der bør vedtages et valgfrit regelsæt for EFA'er på grundlag af det mulige indhold af en sådan ramme, som beskrevet i Kommissionens arbejdsdokument om emnet;

46.

opfordrer EU og navnlig Kommissionen til at:

sikre, at emnet VSA og menneskerettigheder figurerer blandt prioriteterne for individuelle finansielle instrumenter i henhold til den nye, flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020, samt

udvikle specifik støtte under EIDHR til erhvervsuddannelse og general kapacitetsopbygning inden for VSA og menneskerettigheder for civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutter, menneskerettighedsforkæmpere, fagforeninger og andre menneskerettighedsorganisationer;

47.

glæder sig over, at dele af erhvervslivet har gjort brug af FN's Rio + 20-topmøde til at fremme en ny global konvention om virksomhedernes ansvar inden for FN-systemet; mener, at EU bør involvere sig konstruktivt i debatten, selv om en sådan konvention sandsynligvis ligger nogle år ude i fremtiden; mener dog ikke, at sådanne drøftelser må distrahere de politiske beslutningstagere i erhvervslivet og på regeringsplan i at gå videre med gennemførelsen af eksisterende VSA-instrumenter hurtigst muligt; henleder opmærksomheden på, at der er forskellige modeller for, hvordan nye former for global styring vedrørende VSA kan opstå, ud over gennem FN-systemet, for eksempel ved at fremme anvendelsen af OECD-retningslinjerne blandt ikke-medlemmer eller gennem et fritstående initiativ fra ligesindede regeringer; opfordrer EU, Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og fremme specifikke forslag til et konkret og verificerbart bidrag fra erhvervslivet, der aftales som en del af de foreslåede FN mål for bæredygtig udvikling efter 2015;

Offentlige politikker for VSA

48.

tilslutter sig det synspunkt, som stammer fra den første rapport fra multiinteressentforummet i juni 2004, at offentlige myndigheder kan spille en væsentligt rolle ved at anvende deres funktion som den, der samler aktører og giver incitamenter med det formål at fremme VSA, ikke mindst inden for offentlige udbud, og opfordrer medlemsstaterne til gennem gruppen på højt niveau og andre kanaler at give sådanne bestræbelser en vigtig ny fremdrift;

49.

anmoder om, at det i tilfælde, hvor EU og medlemsstaterne er handelspartnere (f.eks. offentlige indkøb, statsejede virksomheder, konsortier, eksportkreditgarantier og større projekter i tredjelande), prioriteres, at der er overensstemmelse med OECD’s og FN's retningslinjer og principper, hvilket bør afspejles i specifikke kontraktbestemmelser, der fastsætter konsekvenser for de virksomheder, som uden videre krænker menneskerettighederne;

50.

understreger betydningen af FN's ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning og mener, at rammens tre søjler — statsmagtens ansvar for at værne mod menneskerettighedskrænkelser, erhvervslivets ansvar for at respektere menneskerettighederne og behovet for mere effektiv adgang til afhjælpningsforanstaltninger — bør støttes gennem hensigtsmæssige foranstaltninger, der muliggør gennemførelse heraf;

51.

understreger, at de europæiske virksomheder, deres datterselskaber og underleverandører i betragtning af deres andel i verdenshandelen spiller en afgørende rolle i at fremme og udbrede social- og arbejdsmarkedsstandarder i hele verden; anerkender at klager mod EU-baserede virksomheder, som opererer uden for Unionens område, ofte løses bedre in situ; bifalder de OECD-etablerede nationale kontaktpunkter som statslige, ikke-retlige mekanismer, der kan mægle i en lang række af erhvervs- og menneskerettighedskonflikter; tilskynder dog virksomhederne til at gøre en større indsats for at udvikle klagemekanismer, som er i overensstemmelse med FN’s vejledende princippers krav om effektivitet, og til at søge yderligere kyndig vejledning gennem internationalt anerkendte principper og retningslinjer, især de nyligt opdaterede OECD-retningslinjer for multinationale virksomheder, de ti principper i FN's Global Compact-initiativ, den vejledende ISO 26000-standard om social ansvarlighed og ILO's trepartsprinciperklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik;

52.

opfordrer til udvikling af mere effektive gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder for EU-teknologivirksomheder i forhold til eksport af teknologier, der kan bruges til at krænke menneskerettighederne eller til at modarbejde EU's sikkerhedsinteresser;

53.

opfordrer til indførelse af »kend din slutbruger-princippet« for at sikre øget tilsyn med og forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser op- og nedstrøms i forsyningskæder og produktions- og markedsstrømme;

54.

mener, at medlemsstaterne bør holde virksomhederne ansvarlige for vedtagelsen af principper og proaktive politikker med henblik på at imødegå forskelsbehandling og social udstødelse samt for at fremme ligestilling og til at respektere de grundlæggende rettigheder for alle;

55.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på baggrund af VSA-strategien med inddragelse af flere aktører at overveje at udbrede observatørdeltagelsen i de halvårlige møder i gruppen på højt plan til at inkludere observatørrepræsentanter, herunder de to ordførere fra de relevante udvalg i Europa-Parlamentet, repræsentanter fra FN's Miljøprogram, FN's Menneskerettighedsråd og den Internationale Arbejdsorganisation samt én kandidat fra den europæiske erhvervssektor, de europæiske fagforeninger og civilsamfundet, som aftalt i det koordinerende udvalg for multiinteressantforummet;

56.

anerkender, at det behov, der er påpeget i Laekenerklæringen, for at EU-institutionerne bringes tættere på Unionens borgere, fortsat er gældende; støtter derfor udviklingen af en formel undersøgelse af det såkaldte solidaritetsforslag om et interinstitutionelt HR-program inden for EU-institutionerne til at lette inddragelsen af disses personale og praktikanter i fællesskabsengagement gennem frivilligt, humanitært og socialt arbejde, både som en del af medarbejderuddannelsen og i form af frivilligt arbejde; fremhæver, at det foreslåede program er omkostningsbesparende og meget værdiskabende og vil bidrage til at fremme og gennemføre EU's politikker og programmer; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at lade deres nationale handlingsplaner omfatte frivilligt arbejde; opfordrer til, at der underskrives en »aftale« gennem Det Europæiske Center for Frivilligt Arbejde (CEV) med henblik på at engagere civilsamfundsorganisationer fra hele Europa i at nå dette mål;

57.

opfordrer virksomhederne til at tilskynde deres medarbejdere til at deltage i internationalt frivilligt arbejde for at fremme synergieffekter mellem den offentlige og den private sektor inden for udviklingssamarbejde; anmoder Kommissionen om at bistå virksomhederne i sådanne initiativer gennem det kommende europæiske volontørkorps for humanitær bistand;

58.

mener, at medlemsstaterne bør tilskynde virksomhederne til at udvikle politikker og iværksætte foranstaltninger, der tilgodeser behovet for at respektere alle deres ansattes privatliv og familieliv; mener, at disse politikker og foranstaltninger bør være i overensstemmelse med princippet om ligestilling og bør udvides til forhandlingerne om længden og tilrettelæggelse af arbejdstiden, lønniveauet, arbejdstagernes adgang til visse praktiske faciliteter samt fleksible arbejdsvilkår, herunder typen af ansættelseskontrakter og muligheden for orlov;

59.

erkender, at sociale indikatorer halter bagefter miljøindeks, når det gælder økonomisk værdisætning og generel specificitet i mange VSA-initiativer; mener, at EU uanset håndbogen om sociale indkøb selv har været for tilbageholdende på dette område; efterlyser en undersøgelse om »værdien af social kapital«, der kan give anledning til en bred europæisk ledet debat om bedre indarbejdelse af sociale konsekvenser i bæredygtig virksomhedsledelse; støtter finansieringen af pilotprojekter til udvikling af sociale indekser, sociale ratingbureauer og praksis for socialt regnskab i nogle medlemsstater og erhvervssektorer;

60.

glæder sig over anerkendelsen af den rolle som offentlige indkøb skal spille for fremme af VSA i praksis, herunder adgang til uddannelse, ligestilling, fair trade og social integration af dårligt stillede arbejdstagere og handicappede med henblik på at give virksomhederne et incitament til at øge deres sociale ansvar; anser det fortsat for uklart, i hvor høj grad de på hinanden følgende ændringer af EU's udbudsregler rent faktisk følges af de offentlige myndigheder, og hvilken samlet effekt der er opnået men hensyn til forbedring af erhvervslivets miljømæssige og sociale præstationer og ansporing til VSA; efterlyser derfor yderligere forskning og konsekvensanalyser, der fører til klare henstillinger med henblik på at give letforståelige incitamenter til erhvervslivet; anmoder om, at dette også omfatter analyse af den voksende tendens til, at virksomheder indarbejder VSA-klausuler i deres egne indkøb, dvs. i kontrakter mellem erhvervsdrivende, og opfordrer til at udpege god praksis på dette område;

61.

tilskynder til at anvende informations- og kommunikationsteknologi og sociale medier til at opfordre de interesserede på globalt plan til at tage mere aktivt del i høringer med deltagelse af mange interessenter;

62.

roser medlemsstaterne for deres betragtelige bestræbelser på at udvikle og gennemføre nationale handlingsplaner om VSA i samråd med nationale multiinteressent-platforme i mange EU-lande; udtrykker imidlertid bekymring over, at et stort antal offentlige politiske foranstaltninger endnu mangler at fremvise betydelige, synlige resultater, når det gælder fremme af VSA; efterlyser mere forskning i og evaluering af offentlige politiske foranstaltninger vedrørende VSA på europæisk plan; opfordrer Kommissionen til selv at gå foran med et godt eksempel som en ansvarlig arbejdsgiver ved at offentliggøre sin egen VSA-rapport i overensstemmelse med GRI's tillæg om den offentlige sektor, der giver Kommissionens personale mulighed for at holde fri, svarende til den tid, de bruger på at involvere sig i frivillige medarbejderinitiativer, og ved at gennemgå anvendelsen af pensionskasseinvesteringer i henhold til etiske kriterier;

63.

opfordrer til at lade det europæiske år for medborgerskab i 2013 omfatte en særlig del vedrørende borgerskab for virksomheder, der opfordrer iværksættere og erhvervsfolk til at engagere sig i eksisterende VSA initiativer i medlemsstaterne og på EU-plan for at fremme og udvikle konceptet om en »god virksomhedsborger«;

64.

glæder sig over Kommissionens planer om at basere sin nye udbudsordning på eksisterende praksis på området; mener, at tildelingen af kontrakter kan fremme VSA, men kun hvis vinderne repræsenterer ægte bedste praksis på nationalt, europæisk og globalt plan; opfordrer Kommissionen til at oprette et uafhængigt ekspertpanel til at vurdere dette og til på kontinuerlig basis at »revidere« ordningen i dette og i de kommende år; anmoder om, at den offentlige omtale af kontrakttildelingerne afspejler den reelle kompleksiteten af de udfordringer, man står over for, og understreger, at alle virksomheder skal oplyses herom, ikke kun dem, der vinder;

65.

anser det for afgørende, at Kommissionen snarest muligt udvikler den planlagte fælles metode for måling af miljøresultater baseret på levetidsomkostninger; mener, at en sådan metode vil være nyttig i forhold til såvel gennemsigtigheden af virksomhedernes oplysninger som myndighedernes vurdering af virksomhedernes miljøresultater;

66.

opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at fremsætte nye forslag i sit arbejdsprogram til at udfylde forvaltningsmæssige huller i forhold til internationale VSA-standarder, som det anbefales i den Edinburgh-undersøgelse, Kommissionen bestilte;

67.

opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til at øge effektiviteten af politikker til fremme af VSA ved for eksempel at indføre belønninger for ansvarlig virksomhedsadfærd i form af investeringspolitiske incitamenter og adgang til offentlige investeringer;

68.

roser Kommissionens planer om at fremme initiativer inden for ansvarlig produktion og forsvarligt forbrug; mener, at EU kan bygge på erfaringerne fra VSA-initiativer, der har indbefattet særlig uddannelse og kapacitetsopbygning for indkøbere i virksomheder, mener, at det planlagte initiativ om gennemsigtighed kan være en vigtig drivkraft for den etiske forbrugerbevægelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje, hvorvidt det er gennemførligt og ønskværdigt at udvikle et europæisk socialt mærke for alle virksomheder, der er involveret i VSA, således at deres indsats bliver mere synlig for forbrugerne og investorerne og ved at bygge på eksisterende mærkningsinitiativer løbende at fremme samarbejdet nedefra og inden for rammerne af den internationale alliance for social og økologisk akkreditering og mærkning (ISEAL); foreslår, at virksomheder, der tildeles en sådan europæiske mærkning, bør overvåges regelmæssigt med hensyn til overholdelsen af de i mærkningen fastlagte sociale VSA-bestemmelser;

Sammenkædning af socialt ansvarlige investeringer og åbenhed

69.

bemærker, at en vigtig drivkraft for et socialt og bæredygtigt ansvarligt investeringsmarked fortsat er institutionel investorefterspørgsel, men at det primære fokus ikke bør være begrænset til miljøaspekterne; bemærker i denne forbindelse, at åbenhed over for investorer og forbrugere er en vigtig drivkraft for VSA og skal være baseret på letanvendelige og målbare sociale og miljømæssige principper; glæder sig over Kommissionens planer om at samarbejde med investorsamfundet om VSA-temaer; opfordrer til, at dette engagement baseret fast på støtte til FN-principperne om ansvarlig investering og princippet om integreret rapportering;

70.

bemærker, at begunstigede for langsigtede investorer, såsom pensionsfonde, har en interesse i bæredygtige afkast og ansvarlig virksomhedsadfærd; mener, at det er vigtigt, at investeringsrådgivernes incitamenter i høj grad er på linje med modtagernes interesser og ikke begrænser dem til en snæver fortolkning af disse interesser, der udelukkende fokuserer på maksimering af kortsigtede gevinster; støtter en retlig ramme, der fremmer dette mål; glæder sig over Kommissionens udarbejdelse af forslag om en langsigtet investering og om virksomhedsstyring, som vil bidrage til at løse disse problemer;

71.

støtter Kommissionen i fremsættelsen af et forslag om virksomhedernes offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger, glæder sig over, at dette forslag er baseret på en omfattende offentlig høring samt en række workshops med relevante interessenter; advarer om, at anvendelsen af udtrykket »ikke-finansielle« ikke bør sløre de meget reelle økonomiske konsekvenser, sociale, miljømæssige og menneskeretlige spørgsmål har for erhvervslivet; mener, at forslaget giver EU mulighed for at opfordre det europæiske erhvervsliv til at anvende FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og FN's Global Compact-initiativ og at de bør harmoniseres med den integrerede rapportering, som i øjeblikket er under udvikling i den internationale komité for integreret rapportering (IIRC); understreger, at enhver løsning må være fleksibel og ikke skabe unødige administrative byrder og udgifter;

72.

bemærker, at en VSA-rapport bør verificeres af et eksternt organ for at øge troværdigheden af en virksomheds forretningsaktiviteter;

Vejen frem for VSA

73.

støtter op om, at det europæiske multiinteressentforum fortsat skal have en ledende rolle i arbejdet med at støtte gennemførelsen af de forslag, der fremsættes i Kommissionens meddelelse; påpeger, at VSA ville blive mere udbredt i alle dele af Europa, hvis det var mere gearet til SMV'ernes forhold; opfordrer alle deltagere til at involvere sig i forummets arbejde på en fleksibel, åbensindet og konsensusskabende måde i en ægte VSA-ånd;

74.

insisterer på at fagforeningsrettigheder og repræsentation af demokratisk valgte arbejdstagerorganer er en central del af enhver VSA-strategi; glæder sig over den omfattende EU-ramme for strukturer for social dialog inden for eller på tværs af sektorer og efterlyser fuldstændig og aktiv høring og inddragelse af repræsentative organisationer og fagforeninger i navnlig udviklingen, forvaltningen og overvågningen af virksomhedernes VSA-processer og strukturer, idet der samarbejdes med arbejdsgiverne gennem et ægte partnerskab; opfordrer Kommissionen til at behandle fagforeninger og medarbejderrepræsentanter, som er centrale aktører, som partnere i en dialog i forbindelse med VSA-relaterede emner i lighed med virksomheder og andre interessenter; mener, at arbejdsmarkedets parter kan spille en stor rolle i at fremme virksomhedernes sociale ansvar, der — som det bør bemærkes — bidrager til og fremmer den sociale dialog;

75.

opfordrer til, at VSA-politikker også omfatter særlige foranstaltninger til at imødegå den ulovlige praksis med at sortliste arbejdstagere og nægte dem adgang til beskæftigelse, som ofte finder sted på grund af deres fagforeningsmedlemskab og -aktiviteter eller deres rolle som sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter;

76.

fastholder, at enhver virksomhed, som afsløres i at sortliste arbejdstagere eller overtræde menneskerettigheder og arbejdsstandarder, bør udelukkes fra at modtage EU-tilskud og EU-finansiering samt fra at deltage i udbud vedrørende andre offentlige indkøbskontrakter på EU-plan eller med nationale og andre offentlige myndigheder;

77.

bemærker, at VSA-politikker skal overholdes ikke blot af hovedvirksomheden eller -entreprenøren, men også af alle underleverandører eller forsyningskæder, som denne måtte anvende, enten til levering af varer, arbejdstagere eller tjenesteydelser, og uanset om den har base i EU eller i et tredjeland, hvorved der sikres lige vilkår, baseret på en rimelig løn og ordentlige arbejdsforhold, ligesom de faglige rettigheder og friheder garanteres;

78.

glæder sig over Kommissionens direktiv om minimumstandarder for ofre og opfordrer til, at VSA-politikken hos virksomheder i de relevante sektorer (såsom rejse-, forsikrings-, bolig- og telekommunikationsbranchen) skal omfatte positive og praktiske strategier og strukturer til støtte for ofre for forbrydelser og deres pårørende i forbindelse med en krise, og til at der indføres specifikke politikker for arbejdstagere, der bliver ofre for forbrydelser, uanset om de finder sted på eller uden for arbejdspladsen;

79.

er enig i, at der ikke findes nogen universalløsning på tilgangen til VSA, men anerkender, at overfloden af forskellige VSA-initiativer kan skabe yderligere omkostninger og være en hindring for gennemførelse og underminere tillid og rimelighed på trods at, at det viser opmærksomhed på vigtigheden af VSA-politikker; mener, at der må være tilstrækkelig fleksibilitet ved implementeringen af VSA-retningslinjerne til at imødekomme de enkelte medlemsstaters og regioners specifikke krav, med særlig hensyntagen til SMV'ernes kapaciteter; glæder sig imidlertid over Kommissionens aktive samarbejde med deltagelse fra Parlamentet og Rådet med andre internationale organer om at opnå en grundlæggende konvergens af VSA-initiativer på langt sigt og udveksling og fremme af god virksomhedspraksis for VSA, samt at fremme retningslinjerne ISO 26000-standarden for at sikre en enkelt, global, sammenhængende og gennemsigtig definition af VSA; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bidrage effektivt til vejledning og koordinering af EU-medlemsstaternes politikker og dermed minimere risikoen for, at virksomheder, der opererer i mere end én medlemsstat, løber ind i ekstraomkostninger som følge af landenes forskellige bestemmelser;

80.

mener, at forestillingen om, at VSA er et »luksusgode«, som kun støttes af erhvervslivet velstandstider, er blevet endeligt modbevist af det fortsat høje engagement i VSA fra virksomhedernes side; mener, at dette er en forældet antagelse, der underkender betydningen af omdømme og også omfanget af den eksterne risiko for moderne virksomheders rentabilitet; opfordrer alle europæiske beslutningstagere til selv at integrere VSA på alle niveauer af økonomisk politik, herunder styrkelse af VSA i Europa 2020-strategien;

81.

understreger, at VSA bør gælde for hele forsyningskæden, herunder alle underleverandørniveauer, og at det bør omfatte bestemmelser, uanset om det gælder levering af varer, arbejdstagere eller tjenesteydelser, der udvider beskyttelsen til at inkludere migrantarbejdere, vikarer fra vikarbureauer og udstationerede arbejdstagere, samt at det bør være baseret på rimelig betaling og ordentlige arbejdsvilkår og sikre fagforeningsret og frihedsrettigheder; er af den opfattelse, at begrebet ansvarlig styring af forsyningskæden skal videreudvikles som en mekanisme til levering af VSA;

82.

roser det arbejde, der udføres på visse handelshøjskoler i forhold til at fremme VSA, men erkender, at disse skoler udgør et mindretal; opfordrer gruppen på højt plan og medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen og i givet fald med universiteter til at finde veje til mainstreaming af VSA, ansvarlig ledelse og ansvarligt medborgerskab i uddannelse og erhvervsuddannelse i forvaltning for alle fremtidige virksomhedsledere, for at det bliver en hjørnesten i strategisk virksomhedsledelse og for at fremme bevidstheden om bæredygtigt forbrug; mener, at dette kan omfatte børn, der deltager i kurser for unge iværksættere; opfordrer Kommissionen til at yde yderligere økonomisk støtte til almene og faglige uddannelsesprojekter vedrørende VSA under EU's program for livslang læring og programmet Aktive unge;

83.

gentager, at VSA bør gælde for alle virksomheder, så der skabes fair og lige vilkår; påpeger imidlertid, at den måde, hvorpå udvindingssektorens virksomheder opererer i udviklingslandene, gør det nødvendigt at gå videre end en frivillig tilgang; understreger, at investeringer foretaget af olieindustrien i Nigeria er et godt eksempel på begrænsningerne ved VSA, som de gennemføres i øjeblikket, hvor virksomhederne har undladt at tage VSA-initiativer til at skabe bæredygtig virksomhedspraksis eller bidrage til deres værtsstaters udvikling; støtter kraftigt forslaget til retsakt om rapporteringskrav for det enkelte land baseret på standarderne i initiativet til fremme af åbenhed inden for udvindingsindustrien (EITI) og rapportering om salg og fortjenester samt om skatter/afgifter og indtægter med henblik på at bremse korruption og forhindre skatteunddragelse; opfordrer desuden den europæiske udvindingsindustri, som opererer i udviklingslande, til at foregå med et godt eksempel på social ansvarlighed og fremme af ordentligt arbejde;

84.

opfordrer til menneskerettigheds- og forsyningskædestandarder for udvisning af rettidig omhu på EU-plan, som blandt andet skal opfylde de krav, der er fastsat i OECD's retningslinjer for passende omhu for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktområder og højrisikoområder og blandt andet behandle områder med et betydeligt potentiale for negativ eller positiv indvirkning på menneskerettighederne, såsom de globale eller lokale forsyningskæder, konfliktmineraler, underentreprise, land grabbing og regioner med utilstrækkelige arbejdsmarkedsregler og arbejdstagerbeskyttelse eller med produktion af varer, der er farlige for miljø og sundhed; glæder sig over de programmer, der allerede er etableret af EU, navnlig retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), programmer inden for skovbrug, og støtter private initiativer såsom gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI);

85.

opfordrer Kommissionen til at tage yderligere initiativer med sigte på at frigive og styrke potentialet i VSA for at tackle klimaforandringer (ved at knytte det sammen med ressource- og energieffektivitet), f.eks. i de procedurer virksomhederne benytter til at indkøbe råvarer;

86.

understreger, at EU-støtte til tredjelandes regeringer, således at de kan gennemføre sociallovgivning og miljølovgivning og samtidig have effektive tilsynsordninger, er et nødvendigt supplement til fremme af europæiske virksomheders VSA overalt i verden;

87.

foreslår, at medlemsstaternes regeringer opfordrer EIB til at inddrage en VSA-klausul i sine aktiviteter;

88.

opfordrer Kommissionen til at fremme VSA i multilaterale forummer ved at støtte et øget samarbejde mellem WTO og andre multilaterale forummer, der beskæftiger sig med VSA, f.eks. ILO og OECD;

89.

henstiller, at der indføres et transnationalt system for retligt samarbejde mellem EU og tredjelande, der har undertegnet bilaterale handelsaftaler, for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse for ofre i tilfælde, hvor multinationale virksomheder eller deres umiddelbare datterselskaber overtræder social- eller miljølovgivningen eller ikke overholder VSA-forpligtelser, og for at støtte indførelsen af internationale retslige procedurer for om nødvendigt at sikre, at virksomheder lovovertrædelser straffes;

90.

henstiller, at der foretages vurderinger af indvirkningerne på menneskerettighederne så tidligt som muligt i forsknings- og udviklingsfaserne for nye teknologier; henstiller, at sådanne vurderinger omfatter scenarieundersøgelser og overvejelser vedrørende fastlæggelse af standarder, der sikrer, at produkterne udformes, så de respekterer menneskerettighederne (»Human Rights by Design«);

91.

konstaterer, at VSA er en mekanisme, som arbejdsgiverne kan bruge til støtte for arbejdstagere og lokalsamfund i udviklingslandene, at respekt for VSA- og arbejdsstandarder kan sætte sådanne lande i stand til at drage fordel af øget international handel, og at VSA kan sikre en retfærdigere deling af udbytter, således at der skabes bæredygtig økonomisk og social velfærd og flere mennesker løftes ud af fattigdom, særlig i økonomiske krisetider;

92.

opfordrer EU til aktivt at medvirke til at skabe større opmærksomhed om, i hvilken udstrækning virksomhederne gennem VSA kan yde et samfundsmæssigt bidrag på kultur-, uddannelses-, sports- og ungdomsområdet;

93.

tilskynder medieselskaber til at medtage gennemsigtige journalistikstandarder i deres VSA-politikker, herunder garantier for kildebeskyttelse og rettighederne for informanter;

94.

opfordrer Kommissionen til at sikre etablerede, velfungerende VSA-initiativer ved at indføre en VSA-test til vurdering af virkningen af kommende lovgivningsmæssige og administrative initiativer vedrørende VSA-foranstaltninger, og til at tage de relevante resultater i betragtning ved udformningen af forslag;

95.

glæder sig for bæredygtighedens skyld over de forpligtelser, der pålægges markedsaktører, og opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere VSA-initiativer;

o

o o

96.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


(1)  http://www.business-humanrights.org/SpecialRepPortal/Home/ProtectRespect-Remedy-Framework og http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/111819.pdf

(2)  http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sustainable-business/files/business-human-rights/101025_ec_study_final_report_en.pdf

(3)  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0126.

(4)  http://www.atkearney.com/documents/10192/6972076a-9cdc-4b20-bc3a-d2a4c43c9c21

(5)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.

(6)  EUT L 12 af 16.1.2001, s. 1.

(7)  EUT C 86 af 10.4.2002, s. 3.

(8)  EUT C 39 af 18.2.2003, s. 3.

(9)  EUT C 187 E af 7.8.2003, s. 180.

(10)  EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 73.

(11)  EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 45.

(12)  EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.

(13)  EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.

(14)  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0429.

(15)  EUT C 229 af 31.7.2012, s. 77.


Top