52013DC0594

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsrapport for 2013 om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker for udvikling og ekstern bistand i 2012

Opbygning af en global fremtid baseret på ansvar og solidaritet

Den Europæiske Union (EU) blev tildelt Nobels fredspris i 2012 for sit bidrag til fremme af fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa. Meget passende knyttede formanden for Kommissionen, José Manuel Barroso, denne anerkendelse sammen med global solidaritet og ansvar i sin tale ved nobelprisoverrækkelsen: "Vort kontinent har rejst sig fra ødelæggelserne og har nu en af verdens stærkeste økonomier med de mest progressive sociale systemer. Derfor har vi, som verdens største bistandsdonor, et særligt ansvar over for millioner af mennesker i nød."

Dermed er Europa i centrum for de verdensomspændende bestræbelser på at forbedre levestandarden gennem udvikling. EU som helhed er fortsat verdens største donor af officiel udviklingsbistand og ydede samlet set bistand for 55,2 mia. EUR i 2012[1]. 2012 var tillige det første år med gennemførelse af En dagsorden for forandring[2], som skal øge virkningen af EU's udviklingspolitik i bekæmpelsen af fattigdom. Sideløbende hermed skred forberedelserne af en dagsorden efter 2015 frem med EU som en central aktør. Derudover ydede EU hurtig og resolut støtte i situationer med krise og ustabilitet såsom tørken i Sahel og konflikterne i Syrien og Mali.

Gennemførelse af dagsordenen for forandring

I dagsordenen for forandring, som blev godkendt af Rådet den 14. maj 2012, præsenteres en mere strategisk tilgang til fattigdomsbekæmpelse med sigte på en yderligere forbedring af den måde EU's udviklingspolitik fungerer på[3]. Med det formål for øje foreslås en række væsentlige ændringer i måden hvorpå EU yder støtte. Herunder bl.a. en differentieret tilgang således at bistanden bliver målrettet til de områder, hvor behovet er størst, og den kan have den største virkning på fattigdomsbekæmpelse: en koncentration på højst tre sektorer i hvert land, et tydeligere fokus på god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder samt inklusiv og bæredygtig vækst, mere udbredt anvendelse af innovative finansielle instrumenter, en bedre sammenhæng i politikkerne og en øget koordinering og fælles aktioner med medlemsstaterne.

Dagsordenen for forandring er ved at blive gennemført. Flere meddelelser som blev vedtaget i løbet af 2012 havde fokus på særlige aspekter som f.eks. "Social sikring i Den Europæiske Unions udviklingssamarbejde."[4] "Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling": EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser"[5] samt "EU's strategi til styrkelse af resiliens: Anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser"[6]. De europæiske udviklingsdage, som er en årligt tilbagevendende begivenhed omhandlende globale spørgsmål og udviklingssamarbejde med fokus på et centralt emne under dagsordenen for forandring nemlig inklusiv og bæredygtig vækst til støtte for menneskelig udvikling.

I 2012 kombinerede Kommissionen i stigende grad tilskud og andre typer af ressourcer som f.eks. lån og egenkapital med henblik på at skabe det rette finansieringsmiks for specifikke projekter. EU indførte tre nye kombinationsmekanismer for Asien, Vestindien og Stillehavet. Som en følge heraf har EU-tilskud på mere end 400 mio. EUR gjort det muligt at gennemføre investeringsprojekter i modtagerlandene med en samlet beløbsramme på ca. 10 mia. EUR.

Kommissionen er ligeledes gået i gang med at udforme en samlet ramme for indberetning af resultater og foretage en reform af overvågnings- og rapporteringssystemerne, som er forbundet med gennemførelsen af projekter og programmer. I løbet af 2012 blev den fælles programmering af EU's og medlemsstaternes bistand videreført i seks lande: Etiopien, Ghana, Guatemala, Laos, Mali og Rwanda. En fælles programmering var allerede blevet indledt i Haiti og Sydsudan i forbindelse med en tidligere proces med det formål at opnå bedre resultater og forbedre virkningerne af bistanden. Derudover blev der sat gang i en proces til udvidelse af den fælles programmering, som skal baseres på en vurdering af gennemføreligheden i mere end 40 nye lande.

Fødevaresikkerhed og ernæring

I 2012 havde 870 mio. mennesker stadig ikke adgang til tilstrækkeligt med føde. Meddelelsen om resiliens, der blev vedtaget i oktober, beskrev ti vigtige skridt til styrkelse af resiliensen blandt verdens mest sårbare personer. Tiltagene spændte fra nationale resiliensstrategier og katastrofeforebyggelse/forvaltningsplaner til effektive varslingssystemer i katastroferamte lande samt innovative tilgange til risikoforvaltning. De politiske tiltag bygger på de lovende resultater af EU's resiliensstyrkende initiativer i Sahel- og Afrikas Horn: Alliance Globale pour l'Initiative Résilience (AGIR-Sahel) og Supporting HoA Resilience (SHARE). Begge tager sigte på at bryde den onde cirkel af tørke, sult og fattigdom ved hjælp af en målrettet koordinering mellem humanitær bistand og udviklingsbistand.

I tre år har EU's fødevarefacilitet til 1 mia. EUR forbedret levevilkårene for over 59 mio. mennesker i 49 lande og ydet indirekte støtte til yderligere ca. 93 mio. mennesker. To programmer, som bidrog til disse fremskridt, er for det første et vaccinationsprogram for husdyr, som resulterede i en podning af mere end 44,6 mio. dyr, og for det andet et uddannelsesprogram i landbrugsproduktion for 1,5 mio. mennesker.

Ernæring er et centralt element i udviklingspolitik. I 2012 forpligtede EU sig til at hjælpe partnerlandene med at nedbringe antallet af børn, der lider af nedsat vækst med mindst 7 mio. i 2025. Af den grund har EU's temaprogram for fødevaresikkerhed bidraget med 5 mio. EUR gennem sekretariatet for Scaling Up Nutrition (SUN)-bevægelsen for at støtte nationale bestræbelser og sikre en passende ernæring til mødre fra graviditetens start til barnets andet år. Treogtredive udviklingslande, som tegner sig for 59 mio. af verdens 165 mio. væksthæmmede børn, havde tilsluttet sig SUN inden udgangen af 2012. EU spillede ligeledes en aktiv rolle på G8-topmødet i maj, hvor "Ny alliance for forbedring af fødevare- og ernæringssikkerhed"[7] blev lanceret. I efteråret 2012 blev der tillige gjort forberedelser til en meddelelse om forbedring af mødres og børns ernæring, som forventes at blive vedtaget i marts 2013.

Social sikring

Alt for ofte svigtes de mest sårbare medlemmer af samfundet, når der skabes velstand. Blot 20 % af verdens befolkning har adgang til en passende social beskyttelse, hvilket udgør en hindring for en langsigtet og bæredygtig udvikling. I august vedtog Kommissionen en meddelelse om social sikring, der forklarer, hvordan udviklingssamarbejdet kan styrke politikker og systemer til social sikring. Den rummer forslag, der skal støtte partnerlandene, ikke mindst hvad angår den sociale mindstebeskyttelse, der ligger i vedtagelsen og gennemførelsen af foranstaltninger til jobskabelse og bedre beskæftigelsesmuligheder samt en direkte EU-støtte til at håndtere de underliggende årsager til social usikkerhed. Forslagene, som er i tråd med dem, som optræder i En dagsordenen for forandring vedrørende en mere sammenhængende tilgang til menneskelig udvikling, blev fremsat efter en bred offentlig høring, og de vil blive drøftet af EU's udviklingsministre og Europa-Parlamentet i 2013. EU har ligeledes udtrykt sin støtte til konceptet om en nationalt defineret social mindstebeskyttelse og har bakket op om G20's tilslutning til begrebet samt bidraget til vedtagelsen af anbefalingen om social mindstebeskyttelse, som blev fremsat ved på Den Internationale Arbejdskonference i 2012.

Støtte til overgangslande

Den fælles meddelelse "EU-bistand til bæredygtig forandring i overgangssamfund"[8], der blev vedtaget i oktober, undersøgte hvordan EU kan hjælpe lande, som befinder sig i en overgangsfase med at sikre en vellykket og bæredygtig omstilling. Den bygger på EU's egne erfaringer med udvidelsesprocessen, naboskabspolitik og udviklingssamarbejde samt den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Den fælles meddelelse rummer en række konkrete foranstaltninger til forbedring af måden, hvorpå EU støtter disse lande i at opnå varige reformer.

Tilvejebringelse af bæredygtig energi for alle

Støtten til målene i FN's initiativ "bæredygtig energi for alle" (SE4ALL) fik et vigtigt rygstød i 2012. En gruppe på højt niveau, hvor EU's kommissær for udvikling, Andris Piebalgs er medlem, styrede initiativets første fase, som har til formål at mobilisere regeringerne, den private sektor og civilsamfundet med det formål at give universel adgang til moderne energitjenester, forbedre energieffektiviteten på alle niveauer og fordoble andelen af vedvarende energi i den globale energisammensætning.

Kommissionen og det danske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union organiserede et EU-SE4ALL-topmøde i april, hvor Kommissionens formand, José Manuel Barroso, fremsatte det ambitiøse mål at hjælpe udviklingslandene til at kunne give adgang til bæredygtige energitjenester for 500 millioner mennesker i 2030. Kommissionen afsatte 400 mio. EUR til energirelaterede foranstaltninger i Afrika syd for Sahara gennem en kombination af tiltag. Den indfører endvidere en EU-facilitet til teknisk bistand til 65 mio. EUR, og mere end 75 mio. EUR forventes at blive anvendt til projekter til installering af elektricitet i landdistrikter i AVS-regionen.

Over 12 millioner mennesker bør kunne nyde godt af en forbedret adgang til moderne energitjenester takket være de projekter, der allerede er finansieret af energifaciliteten i AVS-regionen.

Rio+20: Frem mod en grønnere økonomi

På FN's konference om bæredygtig udvikling (Rio + 20) i juni har EU opnået tilsagn på områder såsom vand, have, land og økosystemer, anstændigt arbejde, social beskyttelse, energi, bæredygtigt landbrug og fødevaresikkerhed. Konferencen vedtog erklæringen "The Future We Want"[9]. Det blev for første gang anerkendt, at en inklusiv grøn økonomi er et vigtigt redskab til at opnå bæredygtig udvikling og bekæmpe fattigdom. Man erkendte endvidere, at der er behov for øjeblikkelig handling for at imødegå ubæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. Der opstod en mulighed for at arbejde sammen med en lang række interesserede lande om i fællesskab at udvikle politikker til en grøn økonomi. Det blev tillige besluttet at udarbejde mål for en bæredygtig udvikling (SDG'er) samt valgmuligheder for en effektiv strategi til finansiering af en bæredygtig udvikling.

Opnåelse af årtusindudviklingsmålene:

EU's projekter og programmer hjælper med til at opfylde årtusindudviklingsmålene på tværs af kontinenter og regioner. Overordnet set har verden gjort imponerende fremskridt med hensyn til årtusindudviklingsmålene. Ifølge de seneste tal som er til rådighed[10], har verden allerede inden 2015 halveret andelen af det antal mennesker, der lever i ekstrem fattigdom.

Der er sket væsentlige forbedringer, hvad angår adgangen til rent drikkevand, indskrivningen i underskolen og hiv-infektionsraten, selv om der stadig er forskelle mellem by og land på disse områder. Der er fortsat udfordringer, da særligt dele af Afrika syd for Sahara og konfliktramte lande halter bagud. På verdensplan er der stadig et stykke arbejde, der skal udføres især i kampen mod sult, mor-barn-dødelighed, vandkvalitet og sanitet.

I 2012 blev en række programmer under EU's initiativ for årtusindudviklingsmålene, som har en beløbsramme på 1 mia. EUR startet op. Initiativet for årtusindudviklingsmålene sigter på at skabe hurtigere fremskridt i opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene i 36 AVS-stater, finansiere dem, der er længst bagud med målopfyldelsen samt yde resultatbaseret finansiering til lande, der med held har gennemført bistand.

Årtusindudviklingsmålene i praksis:

Vandforsyning til forsømte områder i Togo

Der er blevet afsat 16,7 mio. EUR fra EU's initiativ for årtusindudviklingsmålene til vand- og sanitetssektoren i Togo's sydlige maritime region, hvor næsten halvdelen af befolkningen bor, og hvor 90 % af de økonomiske aktiviteter er koncentreret. Blot 13 % af borgerne i dette område har adgang til rent drikkevand fra de traditionelle vandingssteder eller fra pumper. I 2016 vil 467 vandreservoirer og 6 000 latriner blive opført eller renoveret, mens 8 500 offentlige arbejdstagere og interessenter vil modtage undervisning. To projekter, der i fællesskab arrangeres af UNICEF og det tyske Røde Kors, har til formål at levere drikkevand og sanitære anlæg til 140 landdistrikter i regionen samt tilbyde uddannelse i hygiejne til familier med et særligt fokus på børn.

Udarbejdelse af en ramme til efter 2015

I løbet af 2012 kom der fart i forberedelsen til FN's særlige arrangement til evaluering af fremskridtene hen imod opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene (september 2013) og mere generelt i drøftelserne om den nye ramme til efter 2015. I juli påbegyndtes arbejdet med en meddelelse fra Kommissionen, herunder en offentlig høring, og kommissær Andris Piebalgs blev udpeget som medlem af FN's højniveaupanel om tiden efter 2015. I meddelelsen, som skal vedtages i løbet af februar 2013, vil der blive fremsat forslag om hvilke principper, der skal gælde for EU's tilgang til en overordnet ramme for tiden efter 2015, en ramme som kombinerer udryddelse af fattigdom med bæredygtig udvikling, herunder evalueringen af årtusindudviklingsmålene og en opfølgningen på Rio + 20-konferencen. Fremgangsmåden forventes at blive godkendt af Rådet i juni 2013.

EU i verden

God regeringsførelse, som er af afgørende betydning for en inklusiv og bæredygtig udvikling, kom i fokus i 2012. I overensstemmelse med dagsordenen for forandring og den fælles meddelelse fra 2011 "Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil: En mere effektiv tilgang"[11]har EU anvendt alle sine eksterne instrumenter til at fremme reformer i lande, der befinder sig i en overgangsfase, til at gribe aktivt ind i krisesituationer for at sikre stabilitet samt støtte frie og retfærdige valg. EU begrænsede sine forbindelser med lande, der overtræder menneskerettighederne, indførte omfattende restriktive foranstaltninger mod undertrykkende regimer og ledte i stedet bistanden frem til civilsamfund og berørte befolkninger. Dette var tilfældet i Syrien, hvor den fortsatte forværring af den humanitære krise og systematiske menneskerettighedskrænkelser medførte, at EU suspenderede sin bilaterale finansielle bistand, indførte strenge sanktioner og kanaliserede sin støtte direkte frem til den berørte befolkning i stedet.

Overordnet set har EU i sit verdensomspændende samarbejde fortsat haft fokus på at opfylde årtusindudviklingsmålene. På trods af gode udsigter til at grundskoleuddannelse for alle kan opnås inden 2015, er det stadigt usandsynligt at Afrika syd for Sahara når at opfylde centrale årtusindudviklingsmål i tide. Ekstrem fattigdom, børnedødelighed og mødres sundhed udgør fortsat store udfordringer. Gennemførelsen af EU's bistand til de afrikanske lande syd for Sahara gav gode resultater i 2012. De samlede finansieringsforpligtelser beløb sig til 4 014 mia. EUR. Adskillige lande overskred deres årlige mål, da gennemførelsen af projekter og programmer gik bedre end forventet. Det mest iøjnefaldende eksempel herpå var udbetalingen af en budgetstøttetranche på 40 mio. EUR til Malawi i december 2012 efter en positiv udvikling i landet.

Kommissionen afholdt en højniveaukonference i juni med henblik på at forbedre resiliensen for de mest sårbare befolkningsgrupper i Sahel-regionen på bæredygtig vis. På konferencen blev der opnået enighed om at lancere et partnerskab til fremme af resiliensen gennem et multiinteressentinitiativ (AGIR - Sahel/Alliance globale pour l'initiative Résilience - Sahel).

AGIR bidrager med en køreplan for større resiliens blandt ofre for kronisk underernæring i regionen. Hertil kommer en potentiel investering på 750 mio. EUR over tre år til at opbygge sæsonbestemte sikkerhedsnet. Der blev ligeledes opnået konsensus om behovet for at investere i sundhedssektoren og andre sociale sektorer, få fødevaremarkeder til at fungere og forbedre situationen for kvinder, heriblandt dem, der arbejder inden for landbruget.

Som et supplement til EU's storstilede bistand til Afrikas Horn (HoA) efter tørken i 2011 iværksatte Kommissionen det støttende HoA resiliensinitiativ (SHARE), med det formål at tilskynde til investeringer indenfor genopretning og resiliens. Der blev udarbejdet planer til over 250 mio. EUR for at styrke EU's engagement i 2012-2013. Planerne omfattede støtte til landbrugs- og husdyrproduktion, ernæring, husdyrsundhed og vandforsyning samt forvaltning af naturressourcer. Kommissionen understreger, at der indenfor rammerne af SHARE bør lægges relativt større vægt på sletteområderne på Afrikas Horn, som stort set er sammenfaldende med de områder, hvor kvægdrift er fremherskende. SHARE er en del af den strategiske ramme for HoA, som bidrager med en holistisk tilgang til EU's engagement i regionen ved at støtte regionens befolkninger i at opnå en højere grad af fred, stabilitet, sikkerhed og velstand under en ansvarlig regering. En lang række udviklingssamarbejdsprojekter og fire igangværende FSFP-missioner og -operationer bidrager ligeledes til denne strategiske ramme.

I løbet af 2012 har EU spillet en afgørende rolle i Mali ved at sikre en mobilisering på internationalt plan, efter mytteri i hæren og statskup samt truslen om at terrorgrupper muligvis ville overtage det nordlige Mali. For at løse den vanskelige politiske situation tog EU skridt til at genopbygge hæren og bidrog væsentligt til de afrikanske og franske interventionsstyrkers indsats, som FN's Sikkerhedsråd godkendte i starten af 2013. EU vil afholde en donorkonference om Mali i maj 2013 for at skaffe støtte til genopbygningen af landet. Krisen har fremhævet betydningen af EU's helhedsorienterede tilgang og vilje til at yde et væsentligt bidrag til genopbygningen, stabiliseringen og skabelsen af varig fred, navnlig i det nordlige Mali. Det er stadig nødvendigt at finde en varig løsning på den politiske og sikkerhedsmæssige krise i Mali for at kunne sikre fred og udvikling i Sahel, men det er samtidigt også nødvendigt at behandle sikkerheds- og udviklingsspørgsmål i hele Sahel.

Gensidig ansvarlighed og en fælles tilslutning til menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er i centrum for den nye europæiske naboskabspolitik (ENP)[12], som frem for alt søger at støtte "velforankret demokrati". Der er blevet tildelt adskillige bevillinger under paraplyprogrammerne for supplerende støtte til de sydlige og østlige nabolande: Støtte til partnerskaber, reformer og inklusiv vækst (SPRING) og Integrations- og samarbejdsprogrammet for det østlige partnerskab (EaPID).

EU gennemførte i løbet af 2012 de initiativer, der var blevet iværksat som svar på det arabiske forår, der er blomstret op i nogle af de sydlige nabolande i overensstemmelse med princippet om "jo mere reform, jo større støtte"[13], en incitamentsbaseret tilgang, der er udformet til at støtte partnere, som leverer reformer og opbygger et "velforankret demokrati". Paraplyprogrammet SPRING konkretiserer princippet ved at give yderligere støtte til partnerlande, som udviser et reelt engagement og gør reelle fremskridt.

Sikring af uddannelse til fordrevne syriske børn

Fordrevne syriske børn, som er udelukket fra uddannelse, bliver bistået af et EU-program med en beløbsramme på 10 mio. EUR. Programmet gennemføres via UNICEF, og målet med det er at give 5 500 sårbare syriske og jordanske børn i 39 skoler i hele Jordan gratis adgang til det formelle uddannelsessystem og andre relevante uddannelser sammen med dem, som befinder sig i værtssamfund i Jordan. Projektet støtter det jordanske uddannelsessystem på såvel nationalt som lokalt plan.

I de østlige nabolande fortsatte EU-samarbejdet med at støtte partnerlandenes reformprocesser. Den fælles meddelelse "Det østlige partnerskab - En køreplan for perioden frem til efterårstopmødet i 2013"[14] i maj var et vigtigt skridt i forberedelsen af det fremtidige arbejde. De ledsagende bilaterale og multilaterale køreplaner vil være retningsgivende for gennemførelsen af partnerskabet i optakten til topmødet i Vilnius. EaPIC støttede Armenien, Georgien og Moldova med øget finansiel bistand.

EU var særlig aktiv i Asien i 2012 med et hidtil uset antal af møder på højt niveau, besøg og topmøder, som kulminerer i det niende ASEM-topmøde i Laos i november. Der blev gjort pæne fremskridt vedrørende rammeaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler samt frihandelsaftaler med flere asiatiske partnere. EU videreførte sit samarbejde med de regionale organisationer og vedtog en ny handlingsplan med Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN), som fokuserer på bæredygtig udvikling og inklusiv vækst i perioden 2013-2017.

Reform i Myanmar/Burma

EU støtter de bemærkelsesværdige politiske og økonomiske forandringer, som finder sted i Myanmar/Burma, og ophævede de restriktive foranstaltninger i maj 2012. Kommissionen indgår nu fuldt ud i et samarbejde med regeringen om udviklingssamarbejdet, som er blevet mere end fordoblet i værdi og har fået større rækkevidde. I februar 2012 besøgte kommissær Andris Piebalgs Myanmar/Burma og bebudede en bistandspakke på 150 mio. EUR over to år for at støtte landets demokratiske reformer og bidrage til at skabe bæredygtig vækst og udvikling for hele befolkningen. Bistandspakken, hvoraf de 100 mio. EUR allerede er blevet afsat ved udgangen af 2012, bygger på den allerede eksisterende støtte til sundhed, uddannelse, indtjeningsmuligheder, internt fordrevne og kapacitetsopbygning i den offentlige forvaltning. Den højtstående repræsentant/næstformand Catherine Ashton indviede formelt det nye EU-kontor i Yangon under sit besøg i april, og i september indledte EU procedurer til genindførelse af den generelle præferenceordning, som vil bidrage til at øge Myanmar/Burmas eksport til Europa. Myanmar Fredscenteret, der blev indviet af José Manuel Barroso i november 2012, og som spiller en central rolle i den etniske fredsproces, modtog starttilskud fra EU.

Afghanistan var fortsat højt prioritet. I maj blev EU's langsigtede engagement i landet bekræftet af Rådet, der lovede som minimum at opretholde det nuværende bistandsniveau efter troppetilbagetrækningen i 2014 og at understøtte de afghanske bestræbelser på at styrke den civile politiindsats og retsstatsprincippet. Disse forpligtelser udgjorde grundlaget for EU's tilsagn på de internationale konferencer, som afholdtes i Chicago, Kabul og Tokyo. I løbet af 2012 beløb EU's støtte til sundhed og social beskyttelse sig til 185 mio. EUR. EU videreførte sit engagement i retsstaten, med særlig vægt på politiindsatsen. Afghanistan er ligeledes omfattet af tematiske budgetposter for støtte, såsom menneskerettigheder, civilsamfund og fødevaresikkerhed.

Centralasien, som forbliver skrøbeligt og meget sårbart, udgør en vigtig region for EU. EU's forpligtelser til udviklingssamarbejde udgjorde i alt 117 mio. EUR i 2012. EU-strategien for Centralasien, som blev revideret i 2012[15], er fortsat effektiv og Rådet for Udenrigsanliggender udtrykte sin tilfredshed med styrkelsen af forbindelserne med de centralasiatiske stater og bekræftede relevansen af strategien. Alle de prioriterede områder i strategien er fortsat vigtige: menneskerettigheder, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og demokrati, ungdom og uddannelse, økonomisk udvikling, handel og investering, energi og transport, miljømæssig bæredygtighed og vand samt håndtering af fælles trusler og udfordringer. I 2012 blev der i EU's udviklingssamarbejde lagt vægt på uddannelse, offentlig finansforvaltning og investeringsfaciliteten for Centralasien (IFCA) samt udvikling af den private sektor og regional sikkerhed på tværs af grænser.

Latinamerika har som helhed betragtet gjort betydelige fremskridt hen imod opfyldelse af årtusindudviklingsmålene. EU's bilaterale samarbejde med de latinamerikanske lande fokuserede på en bred vifte af sektorer, herunder god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption, uddannelse, klima og biodiversitet samt støtte til økonomien.

Forbindelserne med den vestindiske region var i løbet af 2012 koncentreret om opfølgning og afrunding på en række initiativer, der var blevet iværksat i de foregående år. Videreførelsen og styrkelsen af den politiske dialog med regionen blev fortsat prioriteret højt. Derudover fandt der en politisk dialog sted mellem EU og Det Caribiske Forum af staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (Cariforum). I 2012 blev den vestindiske investeringsfacilitet oprettet med henblik på en officiel lancering i begyndelsen af 2013.

Latinamerika og Vestindien havde en voksende betydning for EU i løbet af 2012 med deres imponerende økonomiske resultater og den i stigende grad robuste og udbredte opbakning til demokratiske værdier og menneskerettigheder. Dog har forbindelserne også været præget af en foruroligende tendens til restriktiv handelspraksis såsom Argentinas importlicensrestriktioner, der har haft en uheldig indvirkning på handelsforbindelserne.

I 2012 blev der vedtaget en fælles meddelelse "Mod et nyt udviklingspartnerskab mellem EU og Stillehavsområdet"[16]. EU fortsatte sit engagement i Stillehavsområdet, hvor deltagelsen i det 43. møde af Stillehavsøernes Forum på Cookøerne i august udgjorde et højdepunkt. Ved arrangementet samledes regionens statsledere om at indkredse prioriteringer og drøfte en mere effektiv udviklingsbistand. Det andet møde på ministerplan mellem EU og Stillehavsøernes Forum i juni drejede sig om sikkerhed, regeringsførelse, menneskerettigheder, ligestilling, udvikling, klimaændringer og bæredygtig forvaltning af havressourcer.

På trods af en vedvarende og koordineret indsats er Stillehavet stadig ikke kommet på rette spor i opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene. I 2012 blev flere EU-projekter i AVS-landene i Stillehavet godkendt for at støtte fremskridt i målopfyldelsen, herunder finansiering fra initiativet for årtusindudviklingsmålene.

I juni fremsatte Kommissionen forslag til et udkast til Rådets afgørelse om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union[17]. Det 10. OLT-EU Forum fandt sted i Bruxelles i januar med deltagere fra de oversøiske lande og territorier og de medlemsstater, de er tilknyttet (Danmark, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Nederlandene). På Forummet blev der drøftet fornyelse af associeringsaftalen samt programmering og anvendelse af midler fra Den Europæiske Udviklingsfond.

Vejen frem

2013 bliver afgørende for drøftelserne om rammen efter 2015 med Kommissionens snarlige vedtagelse af meddelelsen "Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden" i februar 2013. Rådets konklusioner til dokumentet forventes at blive vedtaget i juni 2013 og vil konsolidere EU's fælles tilgang til drøftelserne om rammen efter 2015. Dette er navnlig vigtigt set i lyset af FN's særlige arrangement til evaluering af fremskridtene hen imod opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene i september 2013. Det overordnede mål med den nye ramme for tiden efter 2015 er at sikre et " værdigt liv for alle" inden 2030, udrydde enhver form for fattigdom (økonomisk, social eller miljømæssige) og sikre verden en bæredygtig fremtid.

Kommissionen vil supplere dette ved at gøre en større indsats for at skabe offentlig debat om emnet: "European Report on Development", som fremsættes i april 2013 med titlen: "Post-2015: global action for an inclusive and sustainable future"[18] vil føje yderligere EU-bidrag til den globale dialog. De europæiske udviklingsdage i november 2013 vil ligeledes fokusere på fremtiden for udvikling.

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet og Rådet om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 vil fortsætte, med henblik på at nå en interinstitutionel aftale, der fører til vedtagelse af forordningerne for de finansielle instrumenter senest i 2013. Kommissionen vil fortsætte med at gennemføre dagsordenen for forandring, som også vil udgøre kernen i programmeringen under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Selvom en differentiering først vil blive iværksat med de nye finansieringsinstrumenter, vil Kommissionen allerede nu arbejde hen imod at sikre, at overgangen til nye partnerskaber ikke skaber problemer. Den vil fokusere på den langsigtede bæredygtighed i gennemførelsen af programmerne under den nuværende flerårige finansielle ramme.

[1]               http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/137320.pdf

[2]               KOM(2011) 637 endelig af 13.10.2011.

[3]               http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/EN/foraff/130243.pdf

[4]               KOM(2012) 446 final af 20.8.2012.

[5]               KOM(2012) 492 final af 12.9.2012.

[6]               KOM(2012) 586 final af 3.10.2012.

[7]               Kommissionens pressemeddelelse IP-12-490 18.5.2012,

[8]               KOM(2012) 27 final af 3.10.2012.

[9]               http://www.un.org/en/sustainablefuture

[10]             http://www.un.org/millenniumgoals/pdf/MDG%20Report%202012.pdf

[11]             KOM(2011) 886 endelig af 12.12.2011.

[12]             Udviklingen i EU's forhold til sine nabolande og forandringerne i det sydlige Middelhavsområde blev fastlagt efter en strategisk evaluering af ENP i 2011. Den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant/næstformanden fra 25.5.2011 om "en ny tilgang til nabolande i forandring" skitserede den nye vision for ENP og byggede på den fælles meddelelse "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde", der blev vedtaget den 8.3.2011.

[13]             Fælles meddelelse KOM (2011) 0200 af 8.3.2011.

[14]             KOM(2012) 13 final af 3.10.2012.

[15]             Det 3179. møde i Rådet for Udenrigsanliggender: http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/EN/foraff/131149.pdf

[16]             KOM(2012) 06 final af 3.10.2012.

[17]             KOM(2012) 362 final af 16.7.2012. Forslaget var baseret på en omhyggelig analyse af denne afgørelse, resultatet af talrige konsultationer, politiske erklæringer fra Kommissionen, Rådet, OLT'er og medlemsstaterne samt eksterne undersøgelser.

[18]             http://www.erd-report.eu/erd/index.html