INDHOLDSFORTEGNELSE

GENNEMFØRELSE AF EUF'S RESSOURCER OG REGNSKABSAFLÆGGELSE. 4

DEL I - EUF'S ÅRSREGNSKABER: MIDLER FORVALTET AF EUROPA-KOMMISSIONEN.. 9

1........... ÅRSREGNSKAB FOR 8., 9. OG 10. EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND.. 10

1.1........ 8., 9. og 10. EUF: AGGREGERET BALANCE, RESULTATOPGØRELSE, PENGESTRØMSOPGØRELSE OG OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER.. 10

1.2........ 8. EUF: BALANCE, RESULTATOPGØRELSE OG OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER.. 14

1.3........ 9. EUF: BALANCE, RESULTATOPGØRELSE OG OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER.. 17

1.4........ 10. EUF: BALANCE, RESULTATOPGØRELSE OG OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER.. 20

1.5........ BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET FOR 8., 9. OG 10. EUF. 23

2........... BERETNING OM DEN FINANSIELLE FORVALTNING.. 44

2.1........ BEVILLINGER.. 47

2.2........ AGGREGEREDE REGNSKABER.. 50

2.3........ ANDRE FORVALTNINGSOPLYSNINGER.. 55

DEL II - EUF'S ÅRSREGNSKABER: OPGØRELSE OVER INVESTERINGSFACILITETEN.. 56

3.1 ....... OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING PR. 31. DECEMBER 2012. 58

3.2........ OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST FOR DET ÅR, DER SLUTTEDE DEN 31. DECEMBER 2012  59

3.3........ OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I BIDRAGYDERNES MIDLER FOR DET ÅR, DER SLUTTEDE DEN 31. DECEMBER 2012. 60

3.4........ PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR DET ÅR, DER SLUTTEDE DEN 31. DECEMBER 2012  61

3.5........ BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET PR. 31. DECEMBER 2012. 63

BILAG TIL DEL 1 - KAPITEL 2 (BERETNING OM DEN FINANSIELLE FORVALTNING): SITUATIONEN PR. LAND OG INSTRUMENT. 98

ATTESTERING AF REGNSKABER

Årsregnskabet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2012 er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit VIII i finansforordningen for 10. Europæiske Udviklingsfond og de regnskabsmæssige principper, regler og metoder, der er beskrevet i bilaget til årsregnskabet.

Jeg anerkender mit ansvar for udarbejdelsen og fremlæggelsen af årsregnskabet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond i overensstemmelse med artikel 125 i finansforordningen for 10. Europæiske Udviklingsfond.

Jeg har fra den anvisningsberettigede og fra Den Europæiske Investeringsbank, som garanterer pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for udarbejdelsen af regnskabet, som viser Den Europæiske Udviklingsfonds aktiver og passiver samt budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af regnskabet, har rimelig sikkerhed for, at regnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Udviklingsfonds finansielle stilling.

                                                                                                               

(Underskrevet)

Manfred Kraff

Regnskabsfører

                                                                                               

GENNEMFØRELSE AF EUF'S RESSOURCER OG REGNSKABSAFLÆGGELSE

1.         BAGGRUND

På udviklingsområdet samarbejder Den Europæiske Union med en lang række udviklingslande. Hovedformålet er at fremme den økonomiske og sociale udvikling med det særlige mål på lang sigt at reducere og afhjælpe fattigdom i modtagerlandene ved hjælp af udviklingsstøtte og teknisk bistand. Med henblik herpå udarbejder EU i samarbejde med partnerlandene samarbejdsstrategier og afsætter de finansielle midler, der er nødvendige til deres gennemførelse. EU-midlerne til udvikling kommer fra tre kilder:

– Den Europæiske Unions budget

– Den Europæiske Udviklingsfond

– Den Europæiske Investeringsbank.

Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er det vigtigste støtteinstrument i EU's udviklingssamarbejde med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og i de oversøiske lande og territorier (OLT). Fonden blev oprindelig oprettet ved Romtraktaten af 1957 for at yde faglig og finansiel bistand, oprindelig til de afrikanske lande, som på daværende tidspunkt stadig var kolonier, og som en række medlemsstater var knyttet til historisk.

EUF finansieres ikke over Den Europæiske Unions budget. Den finansieres af medlemsstaterne, har sine egne finansielle regler og forvaltes af et særligt udvalg. Europa-Kommissionen har det finansielle ansvar for de aktiviteter, der gennemføres ved hjælp af EUF-midlerne, og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) styrer Investeringsfaciliteten.

Den geografiske støtte til AVS-landene og OLT vil fortsat hovedsagelig blive finansieret gennem EUF i perioden 2008-2013. Hver EUF indgås som regel for en femårig periode. Siden den første partnerskabsaftale blev indgået i 1964, har EUF-programmeringsperioderne i reglen fulgt perioderne for partnerskabsaftalerne/-konventionerne. Hver EUF er reguleret af en særskilt finansforordning, hvilket indebærer, at der skal udarbejdes årsregnskaber for hver enkelt EUF. Der udarbejdes derfor et separat årsregnskab for hver EUF for den del, der forvaltes af Europa-Kommissionen. Disse årsregnskaber præsenteres også aggregeret for at give et samlet overblik over den finansielle situation for de midler, som Europa-Kommissionen er ansvarlig for.

Investeringsfaciliteten blev oprettet som led i Cotonouaftalen. Den forvaltes af EIB og anvendes til at støtte udviklingen i den private sektor i AVS-landene, især - men ikke udelukkende - gennem finansiel hjælp til private investeringer. Faciliteten fungerer som en selvbærende konstruktion, dvs. at tilbagebetalingerne af lån kan reinvesteres i andre aktiviteter, hvorved Faciliteten bliver selvfornyende og finansielt uafhængig. Da det ikke er Europa-Kommissionen, der forvalter Investeringsfaciliteten, indgår den ikke i del I af årsregnskaberne, der vedrører opgørelserne for den 8., 9. og 10. EUF og den tilhørende beretning om den finansielle gennemførelse. Årsregnskabet for Investeringsfaciliteten er vedlagt som et særskilt afsnit til årsregnskaberne (del II) med det formål at skabe en fuldstændig oversigt over EUF's udviklingsstøtte. 10. EUF dækker perioden 2008-2013 og har et samlet budget på 22 682 mio. EUR. Heraf er 21 966 mio. EUR afsat til AVS-landene, 286 mio. EUR til OLT og 430 mio. EUR til Kommissionen som støtte til udgifterne til programmering og gennemførelse af EUF[1].

2.         HVORDAN FINANSIERES EUF?

På Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december 2005 blev de finansielle overslag for 2007-2013 vedtaget. Samtidig blev det besluttet, at det geografiske samarbejde med AVS-landene ikke skulle indarbejdes i Den Europæiske Unions budget (opføres i budgettet), men at det fortsat i perioden 2008-2013 skulle finansieres ved hjælp af den eksisterende mellemstatslige EUF.

Den Europæiske Unions budget er årligt, og ifølge princippet om etårige budgetter planlægges og godkendes udgifter og indtægter for et år ad gangen. Til forskel fra Den Europæiske Union er EUF en fond med et flerårigt grundlag. Den enkelte EUF indgås ved hjælp af en international aftale mellem medlemsstaterne, der opretter en overordnet fond, som anvendes til at gennemføre udviklingssamarbejdet i løbetiden, der normalt er på fem år. Midlerne bevilges på et flerårigt grundlag og kan derfor anvendes i hele EUF'ens løbetid. I budgetredegørelsen, hvor EUF's budgetgennemførelse sammenholdes med de samlede midler, gøres der opmærksom på, at budgettet ikke er etårigt.

EUF's midler udgøres af ad hoc-bidrag fra EU's medlemsstater. Medlemsstaternes repræsentanter mødes ca. hvert femte år for på mellemstatsligt niveau at fastlægge det samlede beløb, der skal afsættes til fonden, og for at føre tilsyn med gennemførelsen. Det er Kommissionen, der forvalter fonden i henhold til EU's udviklingspolitik, som Kommissionen foreslår og Rådet vedtager.  For at sikre, at der er overensstemmelse mellem medlemsstaternes egne udviklings- og bistandspolitikker, der føres parallelt med den fælles EU-politik, er de nødt til at koordinere deres politik med EU's politik. Indtil 2010 blev der indkaldt bidrag fra de 15 deltagende medlemsstater. I 2011 blev de første bidrag til 10. EUF, hvori de 27 medlemsstater deltager, indkaldt.

En del af 10. EUF's midler afsættes til uforudsete behov, men størstedelen indgår i den flerårige vejledende ramme med geografisk, men også tematisk sigte, hvilket for øjeblikket vil sige perioden 2008-2013. Kommissionen har således vedtaget landestrategipapirer, regionale strategipapirer og AVS-interne strategipapirer. Der føres på årsbasis tilsyn med deres gennemførelse, og midtvejs (afsluttet) og ved afslutningen (igangværende) tages der stilling til strategierne. Kommissionen kan efter både de mellemliggende og afsluttende undersøgelser på Den Europæiske Unions vegne revidere strategierne og ressourceallokeringen med henvisning til de berørte AVS-landes og ‑regioners aktuelle behov og resultater.

Ud over ovennævnte bidrag har medlemsstaterne desuden mulighed for at indgå i samfinansieringsforanstaltninger eller at yde frivillige bidrag til EUF.

3.       HVORDAN FORVALTES OG ANVENDES EUF'S MIDLER?

3.1      Driftsudgifter

EUF's driftsudgifter kan inddeles i forskellige kategorier afhængig af, hvordan pengene udbetales og forvaltes. I overensstemmelse med finansforordningen forvalter Kommissionen EUF-ressourcerne efter følgende metoder:

Decentraliseret forvaltning: anvendes i de tilfælde, hvor Kommissionen afhængig af den lokale situation i modtagerlandet i mere eller mindre omfattende grad uddelegerer visse opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen til tredjelande.

Central forvaltning: anvendes i de tilfælde, hvor budgettet gennemføres direkte af Kommissionen eller indirekte i de tilfælde, hvor Kommissionen overfører dele af budgetgennemførelsen til organer underlagt EU-ret eller national lovgivning, som f.eks. Den Europæiske Unions agenturer.

Forvaltning i fællesskab med internationale organisationer: anvendes i de tilfælde, hvor Kommissionen delvis overdrager gennemførelsen til en international organisation.

3.2      De forskellige finansielle aktører

Anvisningsberettigede, som er bemyndiget ved delegation, har ansvar for hele forvaltningsprocessen, dvs. alt fra at beslutte, hvad der skal gøres for at nå de politiske mål, og til at forvalte de iværksatte foranstaltninger, både ud fra en praktisk og budgetmæssig synsvinkel, inkl. underskrivelse af juridiske forpligtelser og/eller overvågning af resultater, gennemførelse af betalinger og om nødvendigt inddrivelse af midler.

Lederen af EU-delegationen er det lokale forbindelsesled mellem Kommissionen og de nationale eller regionale AVS- og/eller OLT-myndigheder. Lederen arbejder tæt sammen med den nationale eller regionale anvisningsberettigede om fastlæggelsen af gennemførelsesstrategier og sektorpolitikker samt udarbejdelse, undersøgelse og kontrol af EUF-programmer og -projekter.

Den nationale anvisningsberettigede i modtagerlandet er en seniormedarbejder, som udpeges af de offentlige myndigheder i det pågældende AVS-land og/eller OLT. Den anvisningsberettigede repræsenterer landets myndigheder i forbindelse med de aktiviteter, der finansieres af fonden og forvaltes af Kommissionen og EIB. I de fleste tilfælde varetages denne funktion af et regeringsmedlem, som regel ministeren med ansvar for planlægning og finansielle anliggender. Den nationale anvisningsberettigede varetager de administrative, tekniske og finansielle opgaver, der er forbundet med forvaltningen af EUF-programmer og -projekter.

Kommissionens regnskabsfører gennemfører de betalinger og inddrivelsesordrer, som Kommissionens anvisningsberettigede udsteder, og har ansvar for finansforvaltningen, fastsættelse af revisionsbestemmelser og -metoder, godkendelse af revisionssystemer, bogføring og udarbejdelse af de tilhørende årsregnskaber. Regnskabsføreren skal desuden underskrive regnskaberne og erklære, at de giver et retvisende billede af den finansielle situation.

3.3      Gennemførelse af EUF's ressourcer

De finansielle ressourcer, som AVS-landene og OLT får tildelt gennem EUF, tildeles i stort omfang i form af gavebistand. Ved starten på en EUF giver Den Europæiske Union AVS-landene og OLT meddelelse om de vejledende rammebevillinger, der kan forventes at være til rådighed i EUF'ens løbetid. Ressourcerne tildeles med henvisning til et lands særlige behov samt en række resultatkriterier.

På nationalt plan er landestrategipapirer et dokument, der er udarbejdet af det pågældende AVS-land og Kommissionen. Dette dokument udarbejdes på baggrund af høringer af en lang række aktører, herunder ikke-statslige aktører, lokale myndigheder og, såfremt det er relevant AVS-landets parlament. Landestrategidokumentet er et middel til at prioritere aktiviteter og opbygge lokalt ejerskab til samarbejdsprogrammerne.

Herefter udarbejdes der et vejledende nationalt program (NVP) på baggrund af og i overensstemmelse med udviklingsmålene og -prioriteterne i landestrategidokumentet. I det vejledende program angives det, hvilke sektorer og områder der vil modtage støtte, det forklares, hvordan støtten vil bidrage til at nå målsætningerne, og der opstilles en tidsplan for gennemførelsen. Landestrategidokumentet og det vejledende nationale program gennemgås en gang om året, midtvejs og ved afslutningen af EUF'en, og om nødvendigt forbedres og ændres programmet undervejs.

3.4      Indgåelse af forpligtelser vedrørende EUF-midlernes anvendelse

For at EUF-midlerne kan anvendes, kræves det, at Kommissionen og den tilsigtede modtager af EUF-midlerne har indgået en skriftlig juridisk bindende forpligtelse. En skriftlig juridisk bindende forpligtelse kan være en (støtteaftale, kontrakt om tjenesteydelser eller anden form for) kontrakt indgået med enheder, der er underlagt privatret, såsom ngo'er eller økonomiske aktører, eller bestå af administrative og/eller økonomiske aftaler, som Kommissionen har indgået med enheder, der er underlagt international ret, såsom stater, deres offentlige enheder eller internationale organisationer, der har retlig status.

Inden der kan indgås en juridisk forpligtelse med tredjemand, skal der være en budgetpost med tilstrækkelige midler til at gennemføre aktiviteten. Hvis denne betingelse er opfyldt, skal de krævede midler reserveres på budgettet ved hjælp af en budgetmæssig forpligtelse i regnskabssystemet. Det har imidlertid ingen virkning på det almindelige regnskab (eller det generelle bogholderi), da der endnu ikke er påløbet udgifter. Det skyldes, at EUF's regnskabssystem omfatter to særskilte, men indbyrdes forbundne elementer:

(a) budgetregnskabet, der indeholder en detaljeret oversigt over budgettets gennemførelse, og

(b) det generelle regnskab, der anvendes til at opgøre balancen og det økonomiske resultat.

I budgetregnskabet opføres forpligtelser og betalinger. Det er baseret på kasseregnskabsprincippet, hvor en post kun bogføres i regnskabet, når der indgås forpligtelser for likvide midler, eller de udbetales eller modtages. Denne type regnskab er typisk for den offentlige sektor, hvor der historisk set er en tendens til at fokusere på budgettet og dets gennemførelse.

I det generelle regnskab (som er baseret på periodiseringsprincippet) opføres alle udgifter og indtægter i løbet af regnskabsåret (hvilket er lig med det økonomiske resultat), og det viser således EUF's finansielle stilling i form af en balance over aktiver og passiver pr. 31. december i et givet år.

3.5      Gennemførelse af betalinger

Gennemførelsen af en betaling forudsætter, at den anvisningsberettigede allerede har godkendt en forpligtelse for budgettet.

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Det kan opdeles i et antal betalinger over en periode, som er fastlagt i den særlige forfinansieringsaftale. Kontantbeløbet eller forskuddet bruges enten til det formål, som det blev ydet til at dække i den periode, der er fastsat i aftalen, eller tilbagebetales, idet modtageren har pligt til at returnere forfinansieringsbeløbet til EUF, hvis der ikke er påløbet støtteberettigede udgifter. Udbetalingen af et forfinansieringsbeløb er således ikke lig med en endelig udgift, førend de relevante kontraktbetingelser er opfyldt, hvorfor beløbet posteres som et aktiv på balancen i forbindelse med den foreløbige udbetaling. Forfinansieringsbeløbet fjernes (helt eller delvis) fra aktivsiden, når der godkendes støtteberettigede udgifter (bogføres som udgift i resultatopgørelsen), og ubrugte beløb returneres.           

Ved årets udgang foretages der en vurdering af de støtteberettigede udgifter, som modtagere af EUF-midler har afholdt, men endnu ikke indberettet. Efter disse cut-off-beregninger registreres de anslåede støtteberettigede beløb derfor som skyldige omkostninger, mens den anslåede ikke-støtteberettigede del bliver stående på kontiene i tilfælde, hvor "støtteberettigelse skal kontrolleres". Disse beløb er opført under kortfristet gæld, således at aktiver og passiver ikke overvurderes.

3.6      Tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb

Hvorvidt en udgift, som afholdes over EUF, er støtteberettiget, kontrolleres på grundlag af de bilag, der stilles krav om i de gældende bestemmelser eller i betingelserne for den pågældende gavebistand. Med henblik på at sikre det bedst mulige forhold mellem udgifterne til og fordelene ved et kontrolsystem, er der tendens til, at kontrollen af bilagene fra den sidste betalingsanmodning er mere indgående end i forbindelse med de mellemliggende betalingsanmodninger, og der kan således afsløres fejl ved de mellemliggende betalinger, der korrigeres ved justering af den endelige betaling. Kommissionen har desuden ret til under gennemførelsen af den finansierede foranstaltning og/eller efterfølgende at kontrollere, at bilagene er redelige ved at foretage kontrol i ansøgerens lokaler. Fejl, der findes under gennemførelsen, kan korrigeres ved tilpasning af de efterfølgende krav. Hvis der findes fejl efterfølgende, vil de berørte beløb blive inddrevet ved hjælp af en indtægtsordre.

4.         RAPPORTERING VED ÅRETS UDGANG

4.1      Årsregnskab

Det er regnskabsførerens ansvar at udarbejde årsregnskabet og sikre, at det giver et retvisende billede af EUF's finansielle situation.

Årsregnskabet er opbygget som følger:

            Del I: Midler forvaltet af Europa-Kommissionen

– årsregnskab for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond

– rapport om den finansielle gennemførelse af 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond

            Del II: Midler forvaltet af Den Europæiske Investeringsbank

– årsregnskab for Investeringsfaciliteten.

Årsregnskabet for Investeringsfaciliteten er vedlagt som et særskilt afsnit til årsregnskaberne med det formål at skabe en fuldstændig oversigt over EUF's udviklingsstøtte.

Efter Revisionsrettens revision vedtages årsregnskaberne af Kommissionen den 31. juli det efterfølgende år og forelægges for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på decharge.

4.2      Årlig aktivitetsrapport

Den anvisningsberettigede skal udarbejde en årlig aktivitetsrapport om de aktiviteter, som han/hun har ansvaret for. I den årlige aktivitetsrapport redegør den anvisningsberettigede for de opnåede resultater og for, hvorvidt han/hun har rimelig sikkerhed for, at de midler, der er afsat til de i rapporten beskrevne aktiviteter, er blevet anvendt til det fastsatte formål og i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning. Endvidere vurderes det, om de anvendte kontrolprocedurer giver den nødvendige sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.

5.         REVISION OG DECHARGE

5.1      Revision

EUF's årsregnskaber og ressourceforvaltning kontrolleres af den eksterne revisor, Den Europæiske Revisionsret, der udarbejder en årsberetning til Rådet og Europa-Parlamentet. Revisionsrettens hovedopgave er at foretage en ekstern uafhængig revision af EUF's årsregnskab. Revisionsretten udarbejder som en del af sine aktiviteter:

(1) en årsberetning med bemærkninger til årsregnskaberne og de underliggende transaktioner

(2) en udtalelse, som er baseret på revisionen, og som er indeholdt i årsberetningen i form af en revisionserklæring om i) regnskabernes pålidelighed og ii) de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

(3) særberetninger om resultaterne af revisioner inden for bestemte forvaltningsområder.

Revisionsretten har ret til at få adgang til alle de dokumenter, den har brug for under revisionen. Den reviderer alle områder af EUF's aktiviteter helt ned til at undersøge lovligheden og den formelle rigtighed ved individuelle transaktioner og betalinger. Den reviderer også selve årsregnskabet og ser nærmere på individuelle balancer og poster på resultatopgørelsen samt den overordnede præsentation af regnskaberne. Revisionsretten kan således afgive udtalelse ikke kun om de fremlagte tal, men også om det anvendte system og den anvendte kontrol.

5.2      Decharge

Den endelige kontrol er dechargen for den finansielle gennemførelse af EUF-midlerne i et givet regnskabsår. Europa-Parlamentet er dechargemyndighed for EUF. Det betyder, at det efter revisionen og afslutningen af årsregnskaberne påhviler Rådet at henstille og dernæst Europa-Parlamentet at beslutte, om der skal gives decharge til Kommissionen for den finansielle gennemførelse af EUF's midler i det foregående regnskabsår. Beslutningen træffes på grundlag af en gennemgang af regnskabet og Revisionsrettens årsberetning (der omfatter en officiel revisionserklæring) og Kommissionens svar samt efterfølgende spørgsmål og yderligere anmodninger om oplysninger til Kommissionen.

Dechargen udgør den politiske del af den eksterne kontrol af den finansielle gennemførelse og er den beslutning, hvorved Europa-Parlamentet, der handler efter en henstilling fra Rådet, "fritager" Kommissionen for dens ansvar for forvaltningen af den finansielle gennemførelse i et givet regnskabsår. Dechargeproceduren kan give et af to resultater: tildeling eller udskydelse af dechargen. Når Europa-Parlamentet meddeler decharge, kan det komme med bemærkninger, som det finder vigtige. Ofte henstiller det til Kommissionen at træffe foranstaltninger i forbindelse med bestemte forhold. Kommissionen fastsætter foranstaltningerne i en opfølgningsrapport og en handlingsplan, som den sender til både Europa-Parlamentet og Rådet.

DEL I - EUF'S ÅRSREGNSKABER: MIDLER FORVALTET AF EUROPA-KOMMISSIONEN[2]

1.           ÅRSREGNSKAB FOR 8., 9. OG 10. EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND  

1.1         8., 9. og 10. EUF: AGGREGERET BALANCE, RESULTATOPGØRELSE, PENGESTRØMSOPGØRELSE OG OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

AGGREGERET BALANCE FOR 8., 9. OG 10. EUF   

|| || || || mio. EUR

|| Bemærkninger: || 31.12.2012 || 31.12.2011

|| LANGFRISTEDE AKTIVER || || ||

|| Forfinansiering || 2.1 || 438 || 380

|| || || ||

|| OMSÆTNINGSAKTIVER || || ||

|| Forfinansiering || 2.2 || 1 334 || 1 175

|| Tilgodehavender || 2.3 || 70 || 111

|| Likvider || 2.5 || 690 || 1 224

||   || || ||

|| AKTIVER I ALT || || 2 532 || 2 891

|| || || ||

|| LANGFRISTET GÆLD || || ||

|| Gæld || 2.6 || (40) || -

|| || || ||

|| KORTFRISTET GÆLD || || ||

|| Gæld || 2.7 || (1 057) || (1 033)

|| || || ||

|| PASSIVER I ALT || || (1 097) || (1 033)

|| || || ||

|| NETTOAKTIVER || || 1 435 || 1 858

|| || || ||

|| MIDLER OG RESERVER || || ||

|| Indkaldte fondsmidler || 2.8 || 29 579 || 26 979

|| Andre reserver || 2.9 || 2 252 || 2 252

|| Økonomisk resultat fremført fra tidligere regnskabsår || || (27 374) || (24 674)

|| Regnskabsårets økonomiske resultat || || (3 023) || (2 700)

|| NETTOAKTIVER || || 1 435 || 1 858

AGGREGERET RESULTATOPGØRELSE FOR 8., 9. OG 10. EUF

|| || mio. EUR

|| Bemærkninger || 2012 || 2011

|| || ||

DRIFTSINDTÆGTER || 3.1 || 124 || 99

|| || ||

DRIFTSUDGIFTER || || ||

Driftsudgifter || 3.2 || (3 017) || (2 702)

Administrationsomkostninger || 3.3 || (107) || (75)

|| || ||

OVERSKUD (UNDERSKUD) FRA DRIFTSAKTIVITETER || || (3 001) || (2 679)

|| || ||

Finansielle indtægter || 3.4 || (22) || (20)

OVERSKUD (UNDERSKUD) FRA FINANSIELLE AKTIVITETER || || (22) || (21)

|| || ||

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT || || (3 023) || (2 700)

AGGREGERET PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR 8., 9. OG 10. EUF        

|| || mio. EUR

|| Bemærkninger || 2012 || 2011

|| || ||

Regnskabsårets økonomiske resultat || || (3 023) || (2 700)

|| || ||

DRIFTSAKTIVITETER || 4.2 || ||

Almindelige bidrag fra medlemsstaterne || || 2 606 || 3 238

Samfinansieringsbidrag || || 19 || 7

(Tilbageførsel af) tab på fordringer || || 4 || 6

|| || ||

(Stigning)/fald i langsigtet forfinansiering || || (58) || (28)

(Stigning)/fald i kortsigtet forfinansiering || || (159) || (79)

(Stigning)/fald i kortfristede tilgodehavender[3] || || 31 || 14

Stigning/(fald) i langsigtede passiver || || 40 || -

Stigning/(fald) i kortsigtede passiver[4] || || 6 || (42)

|| || ||

NETTOPENGESTRØM || || (534) || 417

|| || ||

NETTOSTIGNING/(-FALD) I KASSEBEHOLDNING OG LIKVIDE MIDLER || || (534) || 417

Kassebeholdning og likvide midler ved årets begyndelse || 2.5 || 1 224 || 808

Kassebeholdning og likvide midler ved årets udgang || 2.5 || 690 || 1 224

AGGREGERET OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR 8., 9. OG 10. EUF    

|| || || || || || || mio. EUR

|| Fondens midler (a) || Ikke-indkaldte midler (b) || Indkaldte fondsmidler (c) = (a)-(b) || Kumulerede reserver (d) || Andre reserver (e) || I alt nettoaktiver (c)+(d)+(e)

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2010 || 45 691 || 21 812 || 23 879 || (24 674) || 2 252 || 1 458

Forøgelse af midler - almindelige bidrag || - || (3 100) || 3 100 || - || - || 3 100

 Regnskabsårets økonomiske resultat || - || - || - || (2 700) || - || (2 700)

 BALANCE PR. 31. DECEMBER 2011 || 45 691 || 18 712 || 26 979 || (27 374) || 2 252 || 1 858

 Forøgelse af midler - almindelige bidrag || - || (2 600) || 2 600 || - || - || 2 600

Regnskabsårets økonomiske resultat || - || - || - || (3 023) || - || (3 023)

 BALANCE PR. 31. DECEMBER 2012 || 45 691 || 16 112 || 29 579 || (30 396) || 2 252 || 1 435

1.2         8. EUF: BALANCE, RESULTATOPGØRELSE OG OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BALANCE FOR 8. EUF          

|| || || || mio. EUR

|| Bemærkninger || 31.12.2012 || 31.12.2011

|| OMSÆTNINGSAKTIVER || || ||

|| Forfinansiering || 2.2 || 38 || 70

|| Tilgodehavender || 2.3 || 1 || 4

|| Mellemregningskonti || 2.4 || 345 || 387

|| || || ||

|| AKTIVER I ALT || || 384 || 461

|| || || ||

|| KORTFRISTET GÆLD || || ||

|| Gæld || 2.7 || (22) || (29)

|| || || ||

|| PASSIVER I ALT || || (22) || (29)

|| || || ||

|| NETTOAKTIVER || || 361 || 432

|| || || ||

|| MIDLER OG RESERVER || || ||

|| Indkaldte fondsmidler || 2.8 || 12 840 || 12 840

|| Andre reserver || 2.9 || (2 354) || (2 276)

|| Økonomisk resultat fremført fra tidligere regnskabsår || || (10 132) || (10 042)

|| Regnskabsårets økonomiske resultat || || 7 || (90)

|| NETTOAKTIVER || || 361 || 432

RESULTATOPGØRELSE FOR 8. EUF           

|| || mio. EUR

|| Bemærkninger || 2012 || 2011

|| || ||

DRIFTSINDTÆGTER || 3.1 || 58 || 40

|| || ||

DRIFTSUDGIFTER || 3.2 || (49) || (128)

|| || ||

|| || ||

OVERSKUD (UNDERSKUD) FRA DRIFTSAKTIVITETER || || 9 || (88)

|| || ||

Finansielle indtægter || 3.4 || (2) || (1)

OVERSKUD (UNDERSKUD) FRA FINANSIELLE AKTIVITETER || || (2) || (2)

|| || ||

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT || || 7 || (90)

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR 8. EUF

|| || || || || || || mio. EUR

|| Fondens midler (a) || Ikke-indkaldte midler (b) || Indkaldte fondsmidler (c) = (a)-(b) || Kumulerede reserver (d) || Andre reserver (e) || I alt nettoaktiver (c)+(d)+(e)

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2010 || 12 840 || - || 12 840 || (10 042) || (2 237) || 560

Forøgelse af midler - almindelige bidrag || - || - || - || - || - || -

Overførsler til/fra 10. EUF || - || - || - || - || (38) || (38)

Regnskabsårets økonomiske resultat || - || - || - || (90) || - || (90)

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2011 || 12 840 || - || 12 840 || (10 132) || (2 276) || 432

Forøgelse af midler - almindelige bidrag || - || - || - || - || - || -

Overførsler til/fra 10. EUF || - || - || - || - || (78) || (78)

Regnskabsårets økonomiske resultat || - || - || - || 7 || - || 7

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2012 || 12 840 || - || 12 840 || (10 125) || (2 354) || 361

1.3         9. EUF: BALANCE, RESULTATOPGØRELSE OG OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BALANCE FOR 9. EUF

|| || || || mio. EUR

|| Bemærkninger || 31.12.2012 || 31.12.2011

|| LANGFRISTEDE AKTIVER || || ||

|| Forfinansiering || 2.1 || 119 || 191

|| || || ||

|| OMSÆTNINGSAKTIVER || || ||

|| Forfinansiering || 2.2 || 447 || 569

|| Tilgodehavender || 2.3 || 58 || 87

|| Mellemregningskonti || 2.4 || 1 919 || 2 557

|| Likvider || 2.5 || - || 6

||   || || ||

|| AKTIVER I ALT || || 2 543 || 3 410

|| || || ||

|| KORTFRISTET GÆLD || || ||

|| Gæld || 2.7 || (375) || (315)

|| || || ||

|| PASSIVER I ALT || || (375) || (315)

|| || || ||

|| NETTOAKTIVER || || 2 168 || 3 096

|| || || ||

|| MIDLER OG RESERVER || || ||

|| Indkaldte fondsmidler || 2.8 || 11 699 || 11 699

|| Andre reserver || 2.9 || 4 126 || 4 227

|| Økonomisk resultat fremført fra tidligere regnskabsår || || (12 830) || (11 932)

|| Regnskabsårets økonomiske resultat || || (827) || (898)

|| NETTOAKTIVER || || 2 168 || 3 096

RESULTATOPGØRELSE FOR 9. EUF

|| || mio. EUR

|| Bemærkninger || 2012 || 2011

|| || ||

DRIFTSINDTÆGTER || 3.1 || 49 || 49

|| || ||

DRIFTSUDGIFTER || || ||

Driftsudgifter || 3.2 || (856) || (924)

Administrationsomkostninger || 3.3 || (1) || (3)

|| || ||

|| || ||

OVERSKUD (UNDERSKUD) FRA DRIFTSAKTIVITETER || || (809) || (879)

|| || ||

Finansielle indtægter || 3.4 || (18) || (19)

OVERSKUD (UNDERSKUD) FRA FINANSIELLE AKTIVITETER || || (18) || (19)

|| || ||

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT || || (827) || (898)

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR 9. EUF

|| || || || || || || mio. EUR

|| Fondens midler (a) || Ikke-indkaldte midler (b) || Indkaldte fondsmidler (c) = (a)-(b) || Kumulerede reserver (d) || Andre reserver (e) || I alt nettoaktiver (c)+(d)+(e)

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2010 || 11 699 || 660 || 11 039 || (11 932) ||   4 157 || 3 263

Forøgelse af midler - almindelige bidrag || - || (660) || 660 || - || - || 660

Overførsler til/fra 10. EUF || - || - || - || - || 70 || 70

Regnskabsårets økonomiske resultat || - || - || - || (898) || - || (898)

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2011 || 11 699 || - || 11 699 || (12 830) || 4 227 || 3 096

Forøgelse af midler - almindelige bidrag || - || - || - || - || - || -

Overførsler til/fra 10. EUF || - || - || - || - || (100) || (100)

Regnskabsårets økonomiske resultat || - || - || - || (827) || - || (827)

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2012 || 11 699 || - || 11 699 || (13 657) || 4 126 || 2 168

1.4         10. EUF: BALANCE, RESULTATOPGØRELSE OG OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BALANCE FOR 10. EUF

|| || || || mio. EUR

|| Bemærkninger || 31.12.2012 || 31.12.2011

|| LANGFRISTEDE AKTIVER || || ||

|| Forfinansiering || 2.1 || 319 || 189

|| || || ||

|| OMSÆTNINGSAKTIVER || || ||

|| Forfinansiering || 2.2 || 849 || 536

|| Tilgodehavender || 2.3 || 11 || 20

|| Likvider || 2.5 || 690 || 1 218

||   || || ||

|| AKTIVER I ALT || || 1 869 || 1 963

|| || || ||

|| LANGFRISTET GÆLD || || ||

|| Gæld || 2.6 || (40) || -

|| || || ||

|| KORTFRISTET GÆLD || || ||

|| Gæld || 2.7 || (660) || (689)

|| Mellemregningskonti || 2.4 || (2 264) || (2 944)

|| || || ||

|| PASSIVER I ALT || || (2 963) || (3 633)

|| || || ||

|| NETTOAKTIVER || || (1 095) || (1 670)

|| || || ||

|| MIDLER OG RESERVER || || ||

|| Indkaldte fondsmidler || 2.8 || 5 040 || 2 440

|| Andre reserver || 2.9 || 479 || 301

|| Økonomisk resultat fremført fra tidligere regnskabsår || || (4 411) || (2 699)

|| Regnskabsårets økonomiske resultat || || (2 203) || (1 712)

|| NETTOAKTIVER || || (1 095) || (1 670)

RESULTATOPGØRELSE FOR 10. EUF

|| || mio. EUR

|| Bemærkninger || 2012 || 2011

|| || ||

DRIFTSINDTÆGTER || 3.1 || 18 || 10

|| || ||

DRIFTSUDGIFTER || || ||

Driftsudgifter || 3.2 || (2 112) || (1 650)

Administrationsomkostninger || 3.3 || (106) || (72)

|| || ||

|| || ||

OVERSKUD (UNDERSKUD) FRA DRIFTSAKTIVITETER || || (2 201) || (1 712)

|| || ||

Finansielle indtægter || 3.4 || (2) || 0

OVERSKUD (UNDERSKUD) FRA FINANSIELLE AKTIVITETER || || (2) || (1)

|| || ||

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT || || (2 203) || (1 712)

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR 10. EUF

|| || || || || || || mio. EUR

|| Fondens midler (a) || Ikke-indkaldte midler (b) || Indkaldte fondsmidler (c) = (a)-(b) || Kumulerede reserver (d) || Andre reserver (e) || I alt nettoaktiver (c)+(d)+(e)

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2010 || 21 152 || 21 152 || - || (2 699) || 333 || (2 366)

Forøgelse af midler - almindelige bidrag || - || (2 440) || 2 440 || - || - || 2 440

Overførsler fra 8. og 9. EUF || - || - || - || - || (32) || (32)

Regnskabsårets økonomiske resultat || - || - || - || (1 712) || - || (1 712)

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2011 || 21 152 || 18 712 || 2 440 || (4 411) || 301 || (1 670)

Forøgelse af midler - almindelige bidrag || - || (2 600) || 2 600 || - || - || 2 600

Overførsler fra/til 8. og 9. EUF || - || - || - || - || 178 || 178

Regnskabsårets økonomiske resultat || - || - || - || (2 203) || - || (2 203)

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2012 || 21 152 || 16 112 || 5 040 || (6 614) || 479 || (1 095)

1.5         BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET FOR 8., 9. OG 10. EUF          

1.         VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

1.1.     LOVGIVNINGEN OG FINANSFORORDNINGEN

Årsregnskabet er opstillet i overensstemmelse med finansforordningen for 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF). I henhold til bestemmelserne i artikel 121 i denne finansforordning udarbejdes årsregnskabet i overensstemmelse med periodiseringsprincippet.

Dette årsregnskab er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne og -metoderne for EUF, som er udarbejdet på grundlag af de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (International Public Sector Accounting Standards, IPSAS) eller IFRS-standarderne (International Financial Reporting Standards), der er fastlagt af henholdsvis International Public Sector Accounting Standard Board (IPSASB) og International Accounting Standard Board (IASB). De regnskabsregler, der er vedtaget af EUF's regnskabsfører, er blevet anvendt på den del af EUF's midler, hvis finansielle forvaltning Kommissionen har ansvaret for.

EUF's regnskabsfører skal udarbejde det foreløbige regnskab og fremsende det til Revisionsretten til revision senest den 31. marts det følgende år. Revisionsretten fremsætter sine bemærkninger til regnskabet til Kommissionen senest den 15. juni (artikel 125). På grundlag af disse bemærkninger godkender Kommissionen det endelige årsregnskab inden den 31. juli og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten. Årsregnskabet offentliggøres derefter i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november sammen med den revisionserklæring, som Revisionsretten afgiver vedrørende den del af EUF's midler, hvis finansielle forvaltning Kommissionen har ansvaret for.

1.2.     REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om et organs finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af brugere. For et offentligt organ som EUF er formålet mere specifikt at give oplysninger, der kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at bevise organets ansvarlighed i forhold til de midler, det har fået betroet.

Hvis årsregnskabet skal give et retvisende billede, skal det give de relevante informationer om arten og rækkevidden af en organisations aktiviteter og forklare, hvorledes de finansieres, samt give udtømmende oplysninger om dens transaktioner. Men dette må gøres på en klar og forståelig måde, som gør det muligt at foretage sammenligninger mellem forskellige regnskabsår. Det er med disse mål for øje, at nærværende dokument er udarbejdet.

EUF's regnskabsordning er ensbetydende med, at der udarbejdes et generelt regnskab og et budgetregnskab. Budgetregnskabet giver et detaljeret billede af budgetgennemførelsen. Det er baseret på kasseregnskabsprincippet. Det generelle regnskab gør det muligt at udarbejde årsregnskabet, da det viser alle udgifter og indtægter i regnskabsåret på grundlag af reglerne for periodiseret regnskab og er beregnet på at vise den finansielle stilling i form af en balance pr. 31. december.

Artikel 120 i finansforordningen for 10. EUF omhandler de regnskabsprincipper, der skal anvendes ved opstillingen af årsregnskaberne, dvs. principperne om:

– going concern

– forsigtighed

– kontinuitet i regnskabsmetoderne

– anvendelse af sammenlignelige oplysninger

– væsentlighed

– bruttoprincippet

– indhold frem for formalia

– periodisering.

1.3.     GRUNDLAG FOR UDARBEJDELSEN

1.3.1.  Funktionel valuta og rapporteringsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, som er EUF's funktionelle valuta og rapporteringsvaluta.

1.3.2.  Valuta og omregningsgrundlag

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, som er gældende ved årets udgang, opføres i resultatopgørelsen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandske valutaer omregnes til euro på grundlag af nedenstående valutakurser, som var gældende den 31. december:  

Valuta || 31.12.2012 || 31.12.2011 || Valuta || 31.12.2012 || 31.12.2011

XOF || 655,957 || 655,957 || KES || 113,460 || 109,362

XAF || 655,957 || 655,957 || BIF || 2 037,95 || 1 780,23

NGN || 206,074 || 204,185 || SLL || 5 709,56 || 5 663,54

PGK || 2,76702 || 2,81057 || TZS || 2 077,48 || 2 058,31

HTG || 56,2987 || 53.2461 || UGX || 3 508,51 || 3 181,89

GNF || 9 250,40 || 9 155,86 || MGA || 2 981,70 || 2 870,88

MWK || 439,917 || 213.286 || SZL || 11,1727 || 10,4830

1.3.3.  Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter regnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Væsentlige skøn omfatter som minimum hensættelser, tab ved værdiforringelse af fordringer og skyldige omkostninger. De endelige resultater kan afvige fra disse skøn. Ændringer i skøn indføres i den periode, hvor man får kendskab til ændringen.

1.4.     BALANCE

1.4.1.  Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Det kan opdeles i et antal betalinger over en periode, som er fastlagt i den særlige forfinansieringsaftale. Kontantbeløbet eller forskuddet tilbagebetales eller anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode. Hvis modtageren ikke afholder udgifter, som er støtteberettigede, skal forskuddet betales tilbage til EUF. Forfinansieringsbeløbet nedsættes (helt eller delvis), efterhånden som de støtteberettigede omkostninger godkendes og beløb tilbagebetales.

Ved årets udgang værdiansættes udestående forfinansiering til de(t) oprindeligt udbetalte beløb minus: returnerede beløb, frigjorte beløb til støtteberettigede udgifter, anslåede støtteberettigede beløb, der endnu ikke er frigjort ved årets udgang, samt værdiforringelser.

Renter af forfinansiering bogføres, når de påløber i henhold til bestemmelserne i den relevante aftale. Ved årets udgang foretages der på grundlag af de mest pålidelige oplysninger et skøn over indtægterne fra påløbne renter.

1.4.2.  Tilgodehavender

Tilgodehavender regnskabsføres med det oprindelige beløb med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. Værdien af et tilgodehavende nedskrives, når der er objektive beviser for, at hele det skyldige beløb ikke kan inddrives i henhold til de oprindelige betingelser for tilgodehavendet. Størrelsen af nedskrivningen er forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb, der er nutidsværdien af de forventede fremtidige pengestrømme diskonteret til markedets rentesats for tilsvarende låntagere. Der bogføres også en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet. Denne almindelige nedskrivning er baseret på tidligere tab. Nedskrivningsbeløbet bogføres i resultatopgørelsen.

1.4.3.  Likvider

Likvide midler er finansielle instrumenter og defineres som kortfristede aktiver. De omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker og andre kortfristede letomsættelige investeringer med oprindelige løbetider på tre måneder eller mindre.

1.4.4.  Gæld

En betydelig del af EUF's gæld er ikke forbundet med køb af varer eller tjenesteydelser. I stedet er der tale om ubetalte krav om godtgørelse af udgifter fra modtagere af støtte eller anden finansiering. Kravene opføres som gæld med det krævede beløb, når betalingskravet er modtaget, verificeret og godkendt som berettiget af de relevante finansieringsmedarbejdere. På dette tidspunkt værdiansættes de til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Gæld, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres ved modtagelse af regningen på det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller ydelserne er leveret og godkendt.

1.4.5.  Hensættelser

Hensættelser bogføres, når EUF som følge af tidligere begivenheder har en aktuel juridisk forpligtelse eller en implicit forpligtelse, og en udbetaling med stor sandsynlighed er nødvendig for at opfylde denne forpligtelse, og der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at afregne den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

1.4.6.  Periodeafgrænsningsposter

Et afgørende element ved periodiserede regnskaber er, at de sikrer, at alle transaktioner bogføres i det regnskabsår, de vedrører. Dette kaldes cut-off-proceduren. Det er bl.a. nødvendigt at vurdere de støtteberettigede udgifter, som modtagere af EUF-støtte har afholdt, men som endnu ikke er indberettet til EUF (skyldige omkostninger). Omvendt vedrører visse betalinger, som foretages i indeværende år, en senere periode (udskudte omkostninger), og de må derfor identificeres og medregnes i de(n) efterfølgende periode(r).

I henhold til EUF's regnskabsregler opføres transaktioner og begivenheder i regnskabet i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de skyldige udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af de påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer udarbejdet af Kommissionen, som skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede.

Indtægter bogføres også i den periode, de vedrører. Hvis der ved årets udgang ikke er udstedt en regning, men EUF har leveret tjenesteydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (dvs. med henvisning til en traktat), skal en indtægt, der er opstået, opføres i årsregnskabet.

Hvis der ved årets udgang derimod er udstedt en regning, men ydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten blive udskudt og opført i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.5.     RESULTATOPGØRELSE

1.5.1.  Indtægter

EUF har ikke noget indtægtsbudget. De almindelige bidrag fra medlemsstaterne behandles som fondens kapital. Til indtægt henregnes inddrivelse af udgifter og renteindtægter.

Inddrivelse af udgifter

Når det i forbindelse med bestemte foranstaltninger bliver nødvendigt for de endelige støttemodtagere eller tredjelande at tilbagebetale udgiftsbeløb, som EUF tidligere har dækket, sker det gennem opkrævninger og fradrag fra efterfølgende betalinger på følgende måde:

– inddrivelse af udgifter: en opkrævning er lig med et tilgodehavende, som bogføres som indtægt i resultatopgørelsen for det pågældende år, eller

– inddrivelse af forfinansieringsmidler: disse beløb opføres under posten for forfinansiering i balancen.

Renteindtægter

Renteindtægter opføres i resultatopgørelsen på grundlag af den effektive rente. Renteindtægterne omfatter modtagne renter eller tilgodehavender på kassekonti og anfordringsindskud hos forretningsbanker og morarenter ved forsinket betaling af fordringer til EUF. Renteindtægten bogføres efterhånden som den opstår.

1.5.2.  Udgifter

Handelsudgifter i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser bogføres, når ydelserne er leveret og godkendt. De værdiansættes til den oprindelige fakturapris.

Ikke-handelsudgifter udgør størsteparten af EUF's udgifter. De vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt støtte, bidrag og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser.

Overførslerne posteres som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed finder sted, forudsat at overførslen er lovlig ifølge bestemmelserne (finansforordningen eller andre retsakter), eller der er indgået en kontrakt, som tillader overførslen; forudsat at støttemodtageren opfylder berettigelseskriterierne, og forudsat at der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for postering, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og bogføres støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som skyldige udgifter i regnskabet.

Renteudgifter

Renteudgifter opføres i resultatopgørelsen på grundlag af den effektive rente. Til renteudgifter henregnes udbetalte eller forfaldne renter, og de bogføres efterhånden, som de opstår.

1.6.     EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.6.1.  Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som EUF ikke er alene om at kontrollere, indtræffer. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for økonomiske gevinster eller mulighed for tjenesteydelser.

Eventualaktiver vurderes hver balancedag for at sikre, at udviklingen fremgår korrekt af regnskabet. Hvis det er så godt som sikkert, at der opstår økonomiske gevinster eller mulighed for tjenesteydelser, og det vil være troværdigt at fastsætte aktivets værdi, opføres aktivet og de dertil knyttede indtægter i regnskabet i den periode, hvor ændringerne indtræffer.

Garantier er mulige aktiver, som hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens bekræftes ved, at genstanden for garantien aktiveres eller ikke aktiveres. Garantier kan derfor henregnes til eventualaktiver. En garanti ophører, når genstanden for garantien ikke længere eksisterer. Den træder i kraft, når betingelserne for at anmode om en betaling fra garantistilleren er opfyldt.

1.6.2.  Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, som opstår som følge af tidligere begivenheder, og som kun består i kraft af, at der fremover indtræffer eller ikke indtræffer begivenheder, som EUF ikke har fuld kontrol over, eller der opstår en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som ikke er blevet bogført, da opfyldelsen af forpligtelsen sandsynligvis ikke nødvendiggør afgang af ressourcer i form af økonomiske fordele eller tjenesteydelsesmuligheder, eller fordi forpligtelsen i sjældne tilfælde ikke kan fastsættes med tilstrækkelig sikkerhed. Eventualforpligtelser opføres, medmindre muligheden for afgang af ressourcer i form af økonomiske fordele eller tjenesteydelsesmuligheder er ubetydelig.

Eventualforpligtelser vurderes hver balancedag for at vurdere sandsynligheden for afgang af ressourcer i form af økonomiske fordele eller tjenesteydelsesmuligheder. Når sandsynligheden for afgang af ressourcer i form af økonomiske fordele eller tjenesteydelsesmuligheder opstår i forbindelse med en post, der behandles som en eventualforpligtelse, opføres der en hensættelse i regnskabet for den periode, hvor ændringen i sandsynligheden indtræffer.

2.         BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

LANGFRISTEDE AKTIVER

2.1      FORFINANSIERING

|| || || || mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Forfinansiering || - || 119 || 319 || 438 || 380

I ALT || - || 119 || 319 || 438 || 380

Ifølge flere kontrakter betales der forskud eller varer eller tjenesteydelser leveres, inden arbejdet påbegyndes. Undertiden finder betalingerne ifølge kontrakternes betalingsplaner sted på grundlag af statusrapporter. Forfinansieringen udbetales normalt i valutaen i det land eller område, hvor projektet gennemføres.

Fristerne for geninddrivelse eller anvendelse af en forfinansiering er afgørende for, om den opføres som et kortfristet eller langfristet forfinansieringsaktiv. Betingelserne for forfinansieringens anvendelse er fastsat i projektaftalen. Ved tilbagebetaling eller anvendelse inden for 12 måneder efter tidspunktet for regnskabsaflæggelse opføres beløbet som forfinansiering. Da mange EUF-projekter er langsigtede, er det nødvendigt, at de tilhørende forskud er til rådighed i mere end ét år. Forfinansieringsbeløbene opføres derfor som langfristede aktiver.

Stigningen i den langsigtede forfinansiering på 58 mio. EUR i forhold til 31.12.2011 skyldes især en stigning i den langsigtede forfinansiering i forbindelse med RVP[5]-projekter (97 mio. EUR), AVS-interne projekter (42 mio. EUR) og NVP[6]-støtte (10 mio. EUR), der udlignes af et fald i den langsigtede forfinansiering i forbindelse med AVS-interne projekter (73 mio. EUR) og administrationsudgifter (29 mio. EUR).

       

OMSÆTNINGSAKTIVER

2.2      FORFINANSIERING

|| || || || mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Forfinansiering, brutto || 70 || 1 207 || 2 316 || 3 593 || 3 415

Minus anslået clearing af forfinansiering || (32) || (760) || (1 468) || (2 259) || (2 240)

I ALT || 38 || 447 || 849 || 1 334 || 1 175

Stigningen i den kortsigtede forfinansiering på 159 mio. EUR skyldes især en stigning i forfinansieringen i forbindelse med støtteinstrumenterne NVP-støtte (147 mio. EUR), RVP-projekter (68 mio. EUR) og AVS-intern gældssanering (39 mio. EUR). Denne stigning udlignes til dels af et fald i forfinansieringen (netto) i forbindelse sektorpolitikken (65 mio. EUR) og AVS-interne sociale sektorprojekter (32 mio. EUR).

2.2.1 Modtagne garantier vedrørende forfinansiering

Der tilbageholdes et garantibeløb til sikring af forfinansieringen, som frigøres, når den sidste betalingsanmodning til projektet er betalt. En garanti angives med to forskellige værdier, dvs. den "nominelle" og den "løbende" værdi. For så vidt angår den nominelle værdi er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. For så vidt angår den løbende værdi er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen og/eller den efterfølgende clearing.

Den 31. december 2012 var den nominelle værdi af de garantier, som var indbetalt til EUF i forbindelse med forfinansiering, på 566 mio. EUR. Den løbende værdi af disse garantier var på 391 mio. EUR. Pr. 31. december 2011 var disse værdier henholdsvis 637 mio. EUR og 394 mio. EUR.

2.3      TILGODEHAVENDER

|| || || || || mio. EUR

|| Bemærkninger || 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Tilgodehavender hos kunder || 2.3.1. || 1 || 6 || 2 || 10 || 13

Tilgodehavender hos medlemsstaterne || 2.3.2 || - || - || 3 || 3 || 9

Periodeafgrænsningsposter || 2.3.3. || 0 || 51 || 6 || 57 || 89

I ALT || || 1 || 58 || 11 || 70 || 111

2.3.1 Tilgodehavender hos kunder

|| || || || mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Tilgodehavender hos kunder || 5 || 19 || 3 || 26 || 27

Nedskrivning || (3) || (12) || (1) || (16) || (13)

I ALT || 1 || 6 || 2 || 10 || 13

Der er tale om indtægtsordrer, der er bogført pr. 31. december 2012 som konstaterede fordringer til opkrævning, og som ikke allerede er opført under andre konti på balancens aktivside. Ultimosaldoen for indtægtsordrer svarer til værdien af udstedte, men ikke betalte indtægtsordrer ved årets udgang.

Ændringerne for de åbne indtægtsordrer i perioden er vist nedenfor:

|| || || || mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 2012 || I ALT 2011

Åbne indtægtsordrer ved årets begyndelse || 6 || 19 || 1 || 25 || 18

Udstedte indtægtsordrer || 12 || 64 || 63 || 139 || 130

Afsluttede indtægtsordrer || (13) || (64) || (61) || (138) || (123)

Betalt || (12) || (43) || (43) || (97) || (108)

Afkald (finansforordningens artikel 73) || - || (1) || - || (1) || (1)

Annulleret || 0 || (3) || 0 || (4) || (2)

Modregning || (2) || (17) || (18) || (36) || (13)

Åbne indtægtsordrer ved årets udgang || 5 || 19 || 3 || 26 || 25

2.3.2 Tilgodehavender hos medlemsstaterne

Tilgodehavendet på 3 mio. EUR hos medlemsstaterne i forbindelse med 10. EUF omfatter udestående bidrag fra Belgien, Spanien og Sverige.

2.3.3 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposterne omfatter især renter pålagt forfinansiering. Renteindtægt i forbindelse med for sen betaling af bidrag er desuden opført under denne post.

Faldet i periodeafgrænsningsposterne skyldes, at de renter, der er pålagt forfinansiering, er blevet lavere (se bemærkning 3.4).

2.4      MELLEMREGNINGSKONTI

|| || || || mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

til/fra 6. EUF || (2 065) || (214) || - || (2 279) || (2 279)

til/fra 7. EUF || - || 2 279 || - || 2 279 || 2 279

til/fra 8. EUF || - || (3 038) || 628 || (2 410) || (2 453)

til/fra 9. EUF || 3 038 || - || (2 892) || 146 || (491)

til/fra 10. EUF || (628) || 2 892 || - || 2 264 || 2 944

I ALT || 345 || 1 919 || (2 264) || 0 || 0

Af effektivitetshensyn er den samlede likvide beholdning for alle EUF opført under 10. EUF. Det medfører transaktioner mellem de forskellige EUF, som udlignes ved mellemregningskonti mellem de forskellige EUF-balancer.

De store bevægelser på mellemregningskontiene i 2012 vedrører 10. EUF's betalinger til gennemførelsen af 8. og 9. EUF.

         

2.5      LIKVIDE MIDLER[7]

|| || || || || mio. EUR

|| Bemærkninger || 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Likvide bankindeståender || 2.5.1 || - || - || 687 || 687 || 1 211

Stabex' sikkerhedskonti || 2.5.2 || - || - || 2 || 2 || 5

Bankkonti til samfinansiering || 2.5.3 || - || - || - || - || 8

Den særlige fond for Den Demokratiske Republik Congo[8] || - || - || - || 1 || 1 || 1

I ALT || || - || - || 690 || 690 || 1 224

2.5.1 Likvide bankindeståender

|| || || || mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Særlige konti - finansieringsinstitutter i medlemsstaterne || - || - || 633 || 633 || 1 129

Løbende konti - forretningsbanker || || || 54 || 54 || 80

Lokale udbetalende myndigheder || - || - || 0 || 0 || 2

I ALT || - || - || 687 || 687 || 1 211

Det samlede fald i likvide bankindeståender skyldes især antallet af betalinger og et øget budgetgennemførelsesniveau i forhold til den foregående regnskabsperiode.

De lokale udbetalende myndigheder råder i AVS-landene og OLT over bankkonti, som bruges til at foretage betalinger i lokal valuta i modtagerlandet. Disse konti føres i euro eller en EU-medlemsstats valuta. I løbet af 2012 blev 3 ud af de 4 resterende konti for lokale udbetalende myndigheder lukket ud fra et ønske om at centralisere betalingsforvaltningen.

2.5.2 Stabex' sikkerhedskonti

|| mio. EUR

|| Balance pr. 31.12.2012 || Balance pr. 31.12.2011

Elfenbenskysten || 2 || 2

Malawi || - || 1

Andre lande || 0 || 2

I ALT || 2 || 5

Stabex er akronymet for EUs finansielle udligningsordning, hvis formål er at stabilisere AVS-landenes eksportindtægter. Ordningen blev oprindelig indført med Lomékonventionen (1975) med henblik på at rette op på de negative virkninger af de ustabile eksportindtægter fra landbrugsprodukter. Balancen på Stabex' sikkerhedskonti repræsenterer alle de Stabex-midler, der er til rådighed, og som vil blive overført til det pågældende AVS-modtagerland på et senere tidspunkt. Denne balance tildeles 10. EUF. I 2012 blev otte Stabex-sikkerhedskonti lukket som følge af afviklingen af Stabex-støtteinstrumentet.

Ud over disse midler findes der andre Stabex-midler hos de modtagende AVS-lande. Når Kommissionen og de modtagende AVS-lande når til enighed om, hvordan Stabex-midlerne skal anvendes, undertegner de to parter en overførselsaftale. I overensstemmelse med artikel 211 i den fjerde Loméaftale[9] (som ændret) overføres midlerne til en rentegivende konto med dobbelt underskrift (ved Europa-Kommissionen og modtagerlandet), der er oprettet i AVS-landets navn. Midlerne bliver stående på disse konti med dobbelt underskrift, indtil der foreligger et gensidigt forpligtelsesgrundlag, som retfærdiggør en overførsel til et projekt.

For at sikre at midlerne anvendes efter hensigten, er det Kommissionens anvisningsberettigede, der er den underskriftsberettigede i forbindelse med kontoen. Midlerne på kontiene med dobbelt underskrift tilhører det pågældende AVS-land og opføres derfor ikke som aktiver i EUF's regnskaber. Overførsler til disse konti opføres som Stabex-betalinger.

I 2012 blev 49 mio. EUR returneret til EUF fra konti med dobbelt underskrift i AVS-lande i henhold til artikel 1, stk. 4, i den interne aftale om 10. EUF[10]. Disse midler blev hovedsagelig overført fra Salomonøerne (12 mio. EUR), Elfenbenskysten (11 mio. EUR), Burundi (5 mio. EUR), Saint Vincent og Grenadinerne (3 mio. EUR), Senegal (3 mio. EUR), Malawi (3 mio. EUR), Uganda (3 mio. EUR) og Burkina Faso (2 mio. EUR). Disse indtægter er medtaget i driftsindtægterne (Stabex-støtteinstrumentet) i resultatopgørelsen for 8. EUF.

2.5.3 Bankkonti til samfinansiering

|| || || || mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Bankkonti til samfinansiering || - || - || - || - || 8

I ALT || - || - || - || - || 8

Bankkontiene til samfinansiering er blevet lukket. Midlerne er, med undtagelse af den administrative del, blevet betalt tilbage til de pågældende medlemsstater efter anvisning fra den anvisningsberettigede.   

LANGFRISTET GÆLD

2.6      GÆLD

|| || || || mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Samfinansiering - gæld || - || - || 40 || 40 || -

I ALT || - || - || 40 || 40 || -

Gæld vedrørende samfinansiering ved udgangen af 2012 vedrører 10. EUF.

De modtagne samfinansieringsbidrag opføres som gæld til medlemsstaterne og tredjelande, eftersom de opfylder kriterierne for betingede indtægter fra andre transaktioner end valutatransaktioner. EUF skal anvende bidragene til at levere tjenesteydelser til tredjeparter, ellers skal de returnere aktiverne (de modtagne bidrag) til medlemsstaterne. Den udestående gæld i forbindelse med samfinansieringsaftaler udgør det modtagne samfinansieringsbidrag minus udgifterne i forbindelse med projektet. Virkningen for nettoaktiverne er nul.

Med henblik på at forbedre præsentationen af gæld vedrørende samfinansiering er beløbene i 2012 blevet opdelt i langfristet og kortfristet gæld. Stigningen i den samlede gæld vedrørende samfinansiering forklares i bemærkning 2.7.1.2.

KORTFRISTET GÆLD

2.7      GÆLD

|| || || || || mio. EUR 

|| Bemærkninger || 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Kortfristet gæld || 2.7.1. || 4 || 67 || 138 || 209 || 399

Påløbne udgifter || 2.7.2. || 19 || 308 || 228 || 555 || 339

Udskudt kapitalbidrag || 2.7.3 || - || - || 293 || 293 || 295

I ALT || || 22 || 375 || 660 || 1 057 || 1 033

2.7.1 Kortfristet gæld

|| || || || || mio. EUR

|| Bemærkninger || 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Leverandører og andre || 2.7.1.1 || 4 || 67 || 81 || 152 || 308

Samfinansiering - gæld || 2.7.1.2 || - || - || 46 || 46 || 81

Diverse kreditorer || 2.7.1.3 || 0 || 0 || 12 || 12 || 10

I ALT || || 4 || 67 || 138 || 209 || 399

Gæld omfatter udgiftsopgørelser, som EUF modtager i forbindelse med sin støtteaktivitet. Det krævede beløb registreres, lige så snart betalingsanmodningen er modtaget. Den samme procedure anvendes i forbindelse med fakturaer og kreditnotaer, der modtages i forbindelse med indkøb. De pågældende godtgørelseskrav er taget i betragtning ved cut-off-proceduren ved årets udgang. Efter cut-off-registreringerne er de anslåede dækningsberettigede beløb blevet opført i resultatopgørelsen.

2.7.1.1 Leverandører og andre

Denne post omfatter også beløb, der skyldes til leverandører, og gældsbeløb til offentlige organer og tredjelande.

Faldet på 157 mio. EUR i forhold til den foregående regnskabsperiode skyldes hovedsagelig et fald i gælden til tredjelande på 75 mio. EUR og et fald i gælden til private leverandører på 37 mio. EUR.

2.7.1.2 Samfinansiering - gæld

Med henblik på at forbedre præsentationen af gæld vedrørende samfinansiering er beløbene i 2012 blevet opdelt i langfristet og kortfristet gæld.  Faldet i den kortfristede gæld skyldes hovedsagelig en omklassificering af 40 mio. EUR til den langfristede gæld.

Den samlede langfristede og kortfristede gæld vedrørende samfinansiering er steget med 5 mio. EUR. I 2012 blev der modtaget nye samfinansieringsbidrag fra Tyskland (2 mio. EUR) og Canada (2 mio. EUR). Stigningen i den svenske gæld vedrørende samfinansiering (8 mio. EUR) udlignes til dels af et fald i den spanske samfinansiering og samfinansieringsgæld til Det Forenede Kongerige (2 mio. EUR for hver medlemsstat) samt clearing af den italienske gæld vedrørende samfinansiering inden for rammerne af 9. EUF.

Gælden i forbindelse med samfinansiering blev nedsat med 8 mio. EUR for at indregne indtægterne i forbindelse med samfinansieringsprojekter (se bemærkning 3.1.3 og 3.2.2).

2.7.1.3 Diverse kreditorer

Gæld til diverse kreditorer dækker hovedsagelig over uudnyttede kontantindbetalinger og tilbagebetalte beløb.

2.7.2 Påløbne udgifter

|| || || || mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Påløbne udgifter || 19 || 308 || 228 || 555 || 339

I ALT || 19 || 308 || 228 || 555 || 339

Ved årets udgang foretages der en vurdering af de støtteberettigede udgifter, som modtagerne af EUF-midler har afholdt, men endnu ikke indberettet. Efter cut-off-beregningerne opføres de anslåede støtteberettigede beløb som skyldige udgifter.

Den anslåede udnyttelse af forfinansieringsbeløbene opføres som anslået clearing af forfinansieringen (se bemærkning 2.2).

2.7.3 Udskudte kapitalbidrag

|| || || mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Det Forenede Kongerige || - || - || 274 || 274 || 289

Irland || - || - || 9 || 9 || 5

Litauen || - || - || - || - || 1

Ungarn || - || - || 10 || 10 || -

I ALT || - || - || 293 || 293 || 295

Heri medregnes også de bidrag, som medlemsstaterne har betalt på forhånd.

NETTOAKTIVER

2.8      INDKALDTE FONDSMIDLER

|| || mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT

Fondsmidler || 12 840 || 11 699 || 21 152 || 45 691

Ikke-indkaldte fondsmidler || - || - || (18 712) || (18 712)

Indkaldte fondsmidler pr. 31.12.2011 || 12 840 || 11 699 || 2 440 || 26 979

|| || || ||

Fondsmidler || 12 840 || 11 699 || 21 152 || 45 691

Ikke-indkaldte fondsmidler || - || - || (16 112) || (16 112)

Indkaldte fondsmidler pr. 31.12.2012 || 12 840 || 11 699 || 5 040 || 29 579

Fondsmidlerne er lig med de samlede bidrag, som medlemsstaterne skal indbetale til den pågældende EUF-fond ifølge de enkelte interne aftaler.

Ikke-indkaldte midler er den del af den oprindelige tildeling til fonden, der endnu ikke kan opkræves hos medlemsstaterne.

Indkaldte fondsmidler er den del af de oprindelige tildelinger, der er blevet indkaldt til overførsel til kontantkontiene fra medlemsstaterne i overensstemmelse med proceduren i artikel 16 i finansforordningen for 10. EUF.

Samtlige midler til 8. og 9. EUF er blevet indkaldt og modtaget.

Indkaldte og ikke-indkaldte fondsmidler pr. medlemsstat

|| || || || mio. EUR

Bidrag || % || Ikke-indkaldt 10. EUF 31.12.2011 || Indkaldt i 2012 || Ikke-indkaldt 10. EUF 31.12.2012

Østrig || 2,41 || (451) || 63 || (388)

Belgien || 3,53 || (661) || 92 || (569)

Danmark || 2,00 || (374) || 52 || (322)

Finland || 1,47 || (275) || 38 || (237)

Frankrig || 19,55 || (3 658) || 508 || (3 150)

Tyskland || 20,50 || (3 836) || 533 || (3 303)

Grækenland || 1,47 || (275) || 38 || (237)

Irland || 0,91 || (170) || 24 || (147)

Italien || 12,86 || (2 406) || 334 || (2 072)

Luxembourg || 0,27 || (51) || 7 || (44)

Nederlandene || 4,85 || (908) || 126 || (781)

Portugal || 1,15 || (215) || 30 || (185)

Spanien || 7,85 || (1 469) || 204 || (1 265)

Sverige || 2,74 || (513) || 71 || (441)

Det Forenede Kongerige || 14,82 || (2 773) || 385 || (2 388)

Cypern || 0,09 || (17) || 2 || (15)

Tjekkiet || 0,51 || (95) || 13 || (82)

Estland || 0,05 || (9) || 1 || (8)

Ungarn || 0,55 || (103) || 14 || (89)

Litauen || 0,12 || (22) || 3 || (19)

Letland || 0,07 || (13) || 2 || (11)

Malta || 0,03 || (6) || 1 || (5)

Polen || 1,3 || (243) || 34 || (209)

Slovenien || 0,18 || (34) || 5 || (29)

Slovakiet || 0,21 || (39) || 5 || (34)

Bulgarien || 0,14 || (26) || 4 || (23)

Rumænien || 0,37 || (69) || 10 || (60)

I ALT || 100.00 || (18 712) || 2 600 || (16 112)

I 2012 blev der indkaldt bidrag under 10. EUF. Første rate af medlemsstaternes bidrag for 2013 blev indkaldt i november 2012.

2.9      ANDRE RESERVER

mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT

Balance pr. 31.12.2010 || (2 237) || 4 157 || 333 || 2 252

Overførsel af frigjorte beløb fra 8. og 9. EUF til 10. EUF || (38) || (80) || 118 || 0

Overførsel fra 10. EUF til 9. EUF med henblik på tildeling af midler til Sydsudan i henhold til Rådets afgørelse 2010/406/EU ||                       -   || 150 || (150) || 0

Balance pr. 31.12.2011 || (2 276) || 4 227 || 301 || 2 252

Overførsel af frigjorte beløb fra 8. og 9. EUF til 10. EUF || (78) || (300) || 378 || 0

Overførsel fra 10. EUF til 9. EUF med henblik på tildeling af midler til Sydsudan i henhold til Rådets afgørelse 2011/315/EU ||                        -   || 200 || (200) || 0

Balance pr. 31.12.2012 || (2 354) || 4 126 || 479 || 2 252

Balancen pr. 31.12.2012 omfatter: || || || ||

- midler bevilget til Sydsudan || -              || 350 || -                    || 350

Efter at 10. EUF trådte i kraft i 2008, er alle midler, som er frigjort fra tidligere EUF, blevet overført til reserven for 10. EUF. Denne reserve kan kun anvendes til forpligtelser på de betingelser, der er fastsat i artikel 1, stk. 4, i den interne aftale om 10. EUF.

I 2012 blev der overført frigjorte midler til resultatreserven for henholdsvis 78 mio. EUR og 300 mio. EUR fra 8. og 9. EUF til 10. EUF, og 200 mio. EUR blev overført fra resultatreserven for 10. EUF til 9. EUF med henblik på tildeling af midler til Sydsudan[11].

3.         BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

3.1      DRIFTSINDTÆGTER

mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 2012 || I ALT 2011

Inddrevne udgifter || 2 || 14 || 2 || 17 || 16

Inddrivelse af Stabex-midler ||           49 || - || - || 49 || 26

Kursgevinster || 7 || 35 || 8 || 51 || 54

Driftsindtægter, samfinansiering || - || - || 8 || 8 || 2

I ALT || 58 || 49 || 18 || 124 || 99

3.1.1 Inddrivelse af udgifter

Denne post omfatter de indtægtsordrer, som EUF på grundlag af kontrol, revision og analyse af støtteberettigelse udsteder for at få tidligere udbetalte udgiftsbeløb tilbagebetalt, og fradragene i de efterfølgende betalinger, som er registreret i EUF's regnskabssystem. Det skal bemærkes, at inddrivelse af forfinansiering ikke opføres som indtægt på balancen, men krediteres forfinansieringsposten.

Tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb

I 2012 blev der udstedt indtægtsordrer for 27 mio. EUR for så vidt angår uretmæssigt udbetalte beløb i forhold til 12 mio. EUR i 2011. Af disse vedrører 11 mio. EUR inddrivelse af udgifter og blev derfor registreret som driftsindtægter. Et beløb på 16 mio. EUR blev anvendt til tilbagesøgning af udbetalte forfinansieringsbeløb og krediteret forfinansieringsaktivet på balancen.

Nedenfor gives en oversigt over tilbagesøgningen af uretmæssigt udbetalte beløb:

mio. EUR ||

|| Indtægt || Forfinansiering || I ALT 2012 || Indtægt || Forfinansiering || I ALT 2011

Fejl || 1 || 1 || 2 || 2 || 1 || 3

Uregelmæssighed || 9 || 15 || 25 || 6 || 3 || 8

Underrettet af OLAF || 1 || - || 1 || 1 || - || 1

I ALT || 11 || 16 || 27 || 8 || 4 || 12

3.1.2 Inddrivelse af Stabex-midler

I 2012 blev 49 mio. EUR returneret til EUF fra konti med dobbelt underskrift i AVS-lande i henhold til artikel 1, stk. 4, i den interne aftale om 10. EUF[12]. Disse midler blev hovedsagelig overført fra Salomonøerne (12 mio. EUR), Elfenbenskysten (11 mio. EUR), Burundi (5 mio. EUR), Saint Vincent og Grenadinerne (3 mio. EUR), Senegal (3 mio. EUR), Malawi (3 mio. EUR), Uganda (3 mio. EUR) og Burkina Faso (2 mio. EUR). Disse indtægter er medtaget i driftsindtægterne (Stabex-støtteinstrumentet) i resultatopgørelsen for 8. EUF.

3.1.3 Driftsindtægter, samfinansiering

Driftsindtægterne i forbindelse med samfinansiering er de anvendte bidrag (se bemærkning 3.2.2). Eftersom disse bidrag opfylder kriterierne for betingede indtægter fra andre transaktioner end valutatransaktioner, bogføres de i overensstemmelse med gennemførelsen af samfinansieringsprojektet.

3.2      DRIFTSUDGIFTER

mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 2012 || I ALT 2011

Driftsudgifter - støtteinstrumenter || 41 || 812 || 2 085 || 2 938 || 2 633

Driftsudgifter, samfinansiering ||  -     ||  -     || 8 || 8 || 2

Kursdifferencer || 8 || 39 || 20 || 66 || 61

Nedskrivning af tilgodehavender || 0 || 6 || - || 6 || 7

I ALT || 49 || 856 || 2 112     || 3 017 || 2 702

I 2012 videreudviklede Kommissionen sin metode til anslåelse af skyldige omkostninger. Såfremt denne videreudvikling ikke var blevet gennemført, ville driftsudgifterne været på 2 849 mio. EUR i stedet for 3 017 mio. EUR. Virkningen for nettoaktiverne ville have beløbet sig til det samme (et fald på 168 mio. EUR) hovedsagelig som følge af en stigning på kontiene for skyldige omkostninger (se bemærkning 2.7.2).

3.2.1 Driftsudgifter - støtteinstrumenter

|| || || || mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 2012 || I ALT 2011

Programmerbar bistand || 17 || 93 || 1 366 || 1 476 || 1 251

Makroøkonomisk støtte || - || 8 || - || 8 || 51

Sektorpolitik || 0 || 322 || 3 || 326 || 371

Rentetilskud || 5 || - || - || 5 || 0

AVS-interne projekter || - || 311 || 409 || 720 || 650

Katastrofebistand || - || 60 || 274 || 333 || 212

Bistand til flygtninge || 6 || - || - || 6 || 0

Risikokapital || 1 || - || - || 1 || 19

Stabex || 4 || - || - || 4 || 12

Sysmin || 0 || - || - || 0 || (8)

Andre støtteprogrammer fra tidligere EUF || - || 10 || - || 10 || 24

Institutionel støtte || - || (1) || 33 || 32 || 8

Udligning af eksportindtægter || 7 || 10 || - || 18 || 42

I alt || 41 || 812 || 2 085 || 2 938 || 2 633

EUF's driftsudgifter omfatter forskellige støtteinstrumenter og kan inddeles i forskellige kategorier afhængig af, hvordan pengene udbetales og forvaltes.

3.2.2 Driftsudgifter, samfinansiering

Der er tale om udgifter i forbindelse med samfinansieringsprojekter i 2012. Eftersom de modtagne samfinansieringsbidrag opfylder kriterierne for betingede indtægter fra andre transaktioner end valutatransaktioner, er et hertil svarende bidragsbeløb blevet anerkendt som driftsindtægter (se bemærkning 3.1.3).

3.2.3 Nedskrivning af tilgodehavender

Denne post omfatter hovedsagelig forfinansieringskorrektioner og afskrivninger/tab ved realisering i forbindelse med debitorer.

3.3      ADMINISTRATIVE UDGIFTER

mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 2012 || I ALT 2011

Administrationsudgifter || - || 1 || 106 || 107 || 75

I ALT || - || 1 || 106 || 107 || 75

Denne post omfatter støtteudgifter, dvs. administrative udgifter i forbindelse med planlægning og gennemførelse af EUF'er. Der er tale om udgifter til forberedelse, opfølgning, tilsyn og evaluering af projekter samt udgifter til it-netværk, teknisk bistand osv.

3.4      FINANSIELLE INDTÆGTER

mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 2012 || I ALT 2011

Renteindtægter - europæiske banker || - || 6 || 4 || 9 || 1

Renter af forfinansiering || (2) || (24) || (6) || (32) || (21)

I ALT || (2) || (18) || (2) || (22) || (20)

Renter af forfinansiering regnskabsføres i henhold til bestemmelserne i artikel 7, stk. 3, og artikel 8 i finansforordningen for 10. EUF. Tilbageførslen af de renter, der er pålagt forfinansiering for 2011, førte til negative renteindtægter i 2012.

4.         BEMÆRKNINGER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN

4.1      FORMÅLET MED OG UDARBEJDELSEN AF PENGESTRØMSOPGØRELSEN

EUF's evne til at generere kontanter og andre likvide midler og dens behov for disse pengestrømme vurderes ud fra pengestrømsoplysningerne.

Ved udarbejdelsen af pengestrømsopgørelsen anvendes en indirekte metode. Det betyder, at nettooverskuddet eller -underskuddet for regnskabsåret justeres for virkningerne af ikke-kontante transaktioner og eventuelle udsættelser eller periodisering af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger i kontanter.

Pengestrømme, der hidrører fra transaktioner i udenlandsk valuta, registreres i EUF's rapporteringsvaluta (euro) under anvendelse af omregningskursen mellem euro og den udenlandske valuta på pengestrømsdatoen.

4.2      DRIFTSAKTIVITETER

EUF's pengestrømsopgørelse vedrører driftsaktiviteter, eftersom EUF har ikke nogen investerings- eller finansieringsaktiviteter. Driftsaktiviteternes formål er at bidrage til gennemførelsen af politiske målsætninger.

5.         EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER SAMT ANDRE OPLYSNINGER

5.1      EVENTUALAKTIVER

mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Opfyldelsesgarantier || 13 || 171 || 120 || 304 || 325

Tilbageholdelsesgarantier || 6 || 107 || 74 || 188 || 197

Eventualaktiver vedrørende retssager || - || - || - || - || 1

I ALT || 19 || 279 || 194 || 492 || 523

5.1.1 Opfyldelsesgarantier

Der kræves undertiden en opfyldelsesgaranti for at sikre, at modtagere af EUF-midler opfylder forpligtelserne i deres kontrakter med EUF.

Faldet i opfyldelsesgarantier på 21 mio. EUR består i forskellen mellem de frigjorte garantier og de nye garantier, der er modtaget. De fleste af garantierne blev frigjort under 9. EUF, og de nye garantier blev også hovedsageligt modtaget under 9. EUF.

5.1.2 Tilbageholdelsesgarantier

Der anvendes kun tilbageholdelsesgarantier i bygge- og anlægskontrakter. Typisk tilbageholdes der 10 % af de foreløbige betalinger til modtagerne for at sikre, at kontrahenten opfylder sine forpligtelser. De tilbageholdte beløb opføres som tilgodehavender. Forudsat at den ordregivende myndighed er indforstået, kan kontrahenten i stedet stille en tilbageholdelsesgaranti som dækning for de beløb, der ellers ville blive tilbageholdt af de foreløbige betalinger. De stillede garantier opføres som eventualaktiver.

Faldet i tilbageholdelsesgarantier på 9 mio. EUR består i en forskel mellem de frigjorte garantier og de nye garantier, der er modtaget. De fleste af garantierne blev frigjort under 9. EUF, og de nye garantier blev også hovedsageligt modtaget under 9. EUF.

5.2      ANDRE OPLYSNINGER

5.2.1 Budgetforpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført

mio. EUR

|| 8. EUF || 9. EUF || 10. EUF || I ALT 31.12.2012 || I ALT 31.12.2011

Uindfriede budgetforpligtelser, som endnu ikke er betalt || 103 || 938 || 4 601 || 5 642 || 5 594

Tilknyttede beløb i resultatopgørelsen || (22) || (382) || (310) || (714) || (646)

I ALT || 81 || 557 || 4 291 || 4 928 || 4 948

De uindfriede budgetforpligtelser udgør åbne forpligtelser, som endnu ikke er blevet betalt og/eller frigjort. Det er en normal følge af flerårige programmer. De uindfriede budgetforpligtelser beløb sig til i alt 5 642 mio. EUR pr. 31. december 2012. Den fremtidige finansieringsforpligtelse er således lig med de uindfriede budgetforpligtelser minus dertil knyttede beløb, som er medtaget som udgifter i resultatopgørelsen for 2012, dvs. i alt 4 928 mio. EUR.

6.         FINANSIEL RISIKOSTYRING

Følgende oplysninger om EUF's finansielle risikostyring drejer sig om de likviditetstransaktioner som Europa-Kommissionen udfører på EUF's vegne med henblik på anvendelse af dens midler.

6.1      POLITIKKER FOR RISIKOSTYRING OG -SIKRING

Vilkårene og principperne for styringen af EUF's likviditetstransaktioner er fastlagt i Rådets forordning nr. 215/2008 om finansforordningen for 10. EUF og i den interne aftale.

Som et resultat af ovennævnte forordning finder følgende hovedprincipper anvendelse:

– medlemsstaterne indbetaler EUF-bidragene på særlige konti, som er åbnet i den enkelte medlemsstats seddelbank eller i et af medlemsstaten udpeget pengeinstitut. Bidragene bliver stående på disse særlige konti, indtil EUF har brug for dem til betalinger

– medlemsstaternes bidrag indbetales i EUR, hvorimod EUF-betalingerne angives i EUR og andre valutaer, inkl. mindre gængse valutaer

– bankkonti, som Kommissionen har åbnet på EUF's vegne, må ikke gå i minus.

Ud over de særlige konti findes der en række andre konti, som Kommissionen åbner på EUF's vegne i forskelige pengeinstitutter (centralbanker og forretningsbanker), og som anvendes til at foretage betalinger og modtage andre indbetalinger end medlemsstaternes budgetbidrag, jf. artikel 44 i Rådets forordning nr. 215/2008 (se bemærkning 6.4).

De pengeinstitutter, hvori der åbnes andre konti til brug for EUF end de ovenfor nævnte særlige konti, udvælger Kommissionen ved hjælp af udbud.

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i vid udstrækning automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes specifikke procedurer for at sikre systemsikkerheden og sikre opsplitning af opgaverne i tråd med finansforordningen, Kommissionens interne kontrolstandarder og revisionsprincipper.

Der foreligger et sæt skriftlige retningslinjer og procedurer for forvaltningen af likviditets- og betalingstransaktionerne med det formål at reducere finansielle og operationelle risici og sikre et hensigtsmæssigt kontrolniveau. Retningslinjerne og procedurerne omfatter forskellige operationelle områder, og det kontrolleres regelmæssigt, at de overholdes.

6.2      MARKEDSRISIKO

6.2.1.  Valutarisiko

Alle bidrag føres i euro, og der købes kun andre valutaer, når det er nødvendigt af hensyn til en betaling. EUF's likviditetstransaktioner er således ikke udsat for valutarisici.

6.2.2.  Renterisici

EUF optager ikke nogen lån og er derfor ikke udsat for nogen renterisiko.

EUF oppebærer imidlertid renter af indeståender på de forskellige bankkonti. Kommissionen har derfor på EUF's vegne ved hjælp af forskellige foranstaltninger sikret, at de oppebårne renter retmæssigt afspejler markedsrenten og de eventuelle udsving.

Dag-til-dag indeståender i forretningsbanker forrentes ved hjælp af en dag-til-dag rente. Forrentningen af indeståender på disse konti sker ved hjælp af en flydende markedsrente, hvorpå der anvendes en kontraktfastsat margen (positiv eller negativ). For de fleste af kontiene beregnes renten ved hjælp af EONIA (Euro Over Night Index Average) og tilpasses efter udsvingene i denne sats. For andre kontis vedkommende beregnes renten ved hjælp af ECB's marginalrente (for ECB's refinansieringstransaktioner). EUF tager således ikke nogen chancer, som bevirker, at dens indeståender forrentes med en lavere rente end markedsrenten.

6.3      KREDITRISIKO (MODPARTSRISIKO)

De fleste af EUF's likvide midler står i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 215/2008 på specialkonti oprettet af medlemsstaterne med henblik på betaling af deres bidrag. Størstedelen af disse konti er oprettet hos medlemsstaternes statskasse eller nationalbank. Disse institutioner udgør den laveste modpartsrisiko for EUF (risikoen er i forhold til dens medlemsstater).

Med hensyn til den del af EUF's likvide midler, der står i forretningsbanker med henblik på betalinger, overføres pengene til disse konti først, når der er brug for dem, og overførslerne styres automatisk af Kommissionens styringssystem for likvide midler. På de enkelte konti står der et minimum af kontanter, som er fastsat efter de gennemsnitlige daglige betalinger, der finder sted over kontiene. Beløbene, der står på disse konti fra dag til dag, er således hele tiden beskedne, hvilket er med til at begrænse EUF's risiko.

Hertil kommer, at forretningsbankerne udvælges ved hjælp af nogle særlige retningslinjer, hvorved modpartsrisikoen for EUF yderligere mindskes.

Samtlige forretningsbanker udvælges efter en udbudsprocedure. For at kunne deltage i udbudsproceduren kræves en kortfristet kreditrating på mindst Moody's P-1 eller tilsvarende (S&P A-1 eller Fitch F1). Der kan under særlige og behørigt begrundede omstændigheder stilles krav om et lavere niveau.

6.4      LIKVIDITETSRISIKO

EUF's budgetprincipper sikrer, at der generelt i budgetperioden altid er tilstrækkeligt med likvide midler til gennemførelsen af alle betalinger. Medlemsstaternes samlede bidrag er således lig med de samlede betalingsbevillinger i en given budgetperiode.

Medlemsstaterne indbetaler imidlertid deres bidrag til EUF i tre årlige rater, hvorimod betalingerne i en vis grad er sæsonbestemte.

For at sikre, at der altid er tilstrækkeligt med likvide midler til de betalinger, der skal finde sted i en given måned, udveksles der regelmæssigt oplysninger om likviditetssituationen mellem Kommissionens kasse og de afdelinger, der afholder udgifterne, for at sikre, at betalingerne i en given periode ikke overstiger beholdningen af likvide midler.

Herudover anvendes der i EUF's daglige finanstransaktioner nogle automatiske likviditetsstyringsredskaber til at sikre, at der er tilstrækkeligt med likviditet på EUF's bankkonti fra dag til dag.

7.         OPLYSNINGER OM TILKNYTTEDE PARTER

Der er ikke konstateret nogen transaktioner med tilknyttede parter, som kræver, at de bliver registreret særskilt under denne post.

8.         BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDATOEN

På tidspunktet for fremsendelsen af dette regnskab havde EUF's regnskabsfører ikke kendskab til nogen væsentlige elementer, og han havde heller ikke fået meddelelse om nogen væsentlige elementer, som krævede opførelse under dette punkt. Årsregnskaberne og de dertil knyttede bemærkninger er udarbejdet ved hjælp af de senest foreliggende oplysninger, hvilket fremgår af ovenstående.

9.         AFSTEMNING MELLEM ØKONOMISK RESULTAT OG BUDGETRESULTAT

Årets resultatopgørelse er beregnet på grundlag af den periodiserede regnskabsførelse. Budgetresultatet er derimod baseret på kasseregnskabsprincippet. Da begge er resultatet af samme underliggende transaktioner, er det en nyttig måde at kontrollere, at de stemmer overens. Tabellen nedenfor viser denne afstemning fordelt på indtægts- og udgiftsposter, idet de vigtigste afstemte beløb fremhæves.   

|| || mio. EUR

|| 2012 || 2011

|| ||

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT || (3 023) || (2 700)

|| ||

INDTÆGTER || ||

Fordringer, der ikke har nogen betydning for budgetresultatet || (47) || (52)

Fordringer konstateret i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet || (8) || (3)

Fordringer konstateret i tidligere år, som er inddrevet i regnskabsåret || 14 || 10

Nettoresultat af forfinansiering || 62 || 46

Periodiserede nettoindtægter || (40) || (13)

|| ||

UDGIFTER || ||

Regnskabsårets udgifter, som endnu ikke er betalt || 38 || 98

Udgifter fra tidligere år, som er afholdt i regnskabsåret || (101) || (249)

Annullerede betalinger || 7 || 17

Nettoresultat af forfinansiering || (316) || (346)

Periodiserede nettoudgifter || 204 || 317

|| ||

REGNSKABSÅRETS BUDGETRESULTAT || (3 209) || (2 874)

9.1 Afstemningsposter - Indtægter

Et regnskabsårs budgetindtægter svarer til de indtægter, der i løbet af regnskabsåret inddrives på grundlag af de konstaterede fordringer, og de beløb, der inddrives på grundlag af fordringer konstateret i tidligere regnskabsår.

Fordringer, der ikke har nogen betydning for budgetresultatet, anføres i regnskabsårets økonomiske resultat, men kan ud fra et budgetmæssigt synspunkt ikke betragtes som indtægter, eftersom det indbetalte beløb overføres til reserver, og der ikke på ny kan indgås forpligtelse for dette beløb uden en rådsafgørelse.

Ved afstemning skal de fordringer, der konstateres i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet, trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer, der er konstateret i tidligere år og inddrevet i regnskabsåret skal derimod lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Nettoresultatet af forfinansieringen fremstår efter clearing af de inddrevne forfinansieringsbeløb. Disse indbetalinger, som sker kontant, er uden betydning for det økonomiske resultat.

De periodiserede nettoindtægter består hovedsagelig af periodeafgrænsningsposter opstillet med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang. Det er kun nettoresultatet, dvs. fastlagte, men endnu ikke modtagne indtægter for regnskabsåret minus tilbageførsel af fastlagte, men endnu ikke modtagne indtægter fra tidligere år, der tages i betragtning.

9.2 Afstemningsposter - Udgifter

Endnu ikke betalte udgifter for regnskabsåret skal tilpasses af hensyn til afstemningen, eftersom de indgår i resultatopgørelsen, men ikke udgør en udgift på budgettet. Udgifter fra tidligere år, som er afholdt i regnskabsåret, skal derimod ved afstemning trækkes fra det økonomiske resultat, eftersom de udgør en del af regnskabsårets budgetudgifter, men ikke har nogen betydning for det økonomiske resultat eller fører til et fald i udgifterne i tilfælde af korrektioner.

Indtægter, der stammer fra annullerede betalinger, har ingen betydning for resultatopgørelsen, men derimod for budgetresultatet.

Nettoresultatet af forfinansieringen er en kombination af de nye forfinansieringsbeløb, der er betalt i regnskabsåret (opført som en budgetudgift i det pågældende år) og clearingen af den forfinansiering, der er betalt i regnskabsåret eller i tidligere år ved godkendelse af støtteberettigede udgifter. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i budgetregnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Periodiserede nettoudgifter består hovedsagelig af periodeafgrænsningsposter opstillet med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EUF-midler har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til EUF. Det er kun nettoresultatet, dvs. periodiserede udgifter fra regnskabsåret minus tilbageførsel af periodiserede udgifter fra tidligere år, der tages i betragtning.         

2.           BERETNING OM DEN FINANSIELLE FORVALTNING

INDLEDENDE BEMÆRKNING

Tidligere EUF

· Ifølge AVS-EF-Rådets afgørelse 1/2000 af 27. juli 2000 om overgangsforanstaltninger skal en del af de ikke-tildelte midler fra tidligere EUF anvendes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Cotonouaftalen, som ifølge overgangsforanstaltningerne skal anvendes foreløbigt.

· Ifølge Kommissionens afgørelse 410/2001 af 16. marts 2001, der havde til formål at fastsætte tildelingerne til de vejledende programmer for AVS-landene i henhold til AVS-EF-partnerskabsaftalen, skulle ikke-tildelte midler fra tidligere EUF anvendes til gennemførelse i overensstemmelse med den pågældende EUF's regler og procedurer med et maksimumbeløb på 1,2 mia. EUR, indtil finansprotokollen for 9. EUF trådte i kraft.

· I Kommissionens afgørelse 1033/2001 af 15. juni 2001 er tildelingerne fastsat til de regionale programmer og til det AVS-interne samarbejde inden for rammerne af finansprotokollen for AVS-EF-partnerskabsaftalen.

· Med Kommissionens afgørelse 1252/2002 af 11. juli 2002 blev budgetrammen for det AVS-interne samarbejde forhøjet med 60 mio. EUR ved hjælp af de almindelige reserver for 6. og 7. EUF, og det blev fastlagt, at disse supplerende midler skulle anvendes, indtil finansprotokollen for 9. EUF trådte i kraft, i overensstemmelse med de regler og procedurer, som gjaldt for de oprindelige EUF.

· Endelig blev det med AVS-EF-Rådets afgørelse 3/2002 af 23. december 2002 besluttet, at et beløb på 25 mio. EUR fra de ikke-tildelte midler fra 8. EUF (almindelig reserve) skulle bevilges til det regionale samarbejde under AVS-EF-partnerskabsaftalen.

· Eftersom 6. EUF blev afsluttet i 2006 og 7. EUF blev afsluttet i 2008, indgår der ikke længere nogen tabeller over gennemførelsen af disse EUF i årsregnskaberne. Derimod er gennemførelsen af de overførte restbeløb medtaget i 9. EUF.

· For at gøre præsentationen af regnskabet for 2012 mere gennemskuelig fremgår det ligesom de foregående år af nedenstående tabeller, hvilken del af 8. EUF, der anvendes til henholdsvis Lomékonventionens og Cotonouaftalens planlægning. Hvad sidstnævnte angår, er bogføringen og præsentationen af regnskaberne foretaget på grundlag af artikel 3, stk. 2, i bilag IV til AVS-EF-partnerskabsaftalen for de pågældende lande. Ifølge denne artikel afsættes der for AVS-landene en A-ramme til dækning af makroøkonomisk bistand og støtte til programmer og projekter og en B-ramme til dækning af uforudsete behov, såsom katastrofebistand, gældssaneringsinitiativer og støtte til at afbøde de negative virkninger af manglende stabilitet i eksportindtægterne[13]. For regionernes vedkommende er opstillingen baseret på den regionale programmering som omhandlet i kapitel 2 i AVS-EF-partnerskabsaftalen (regionale vejledende programmer og det AVS-interne samarbejde).

· I overensstemmelse med punkt 4 i bilag Ib (flerårig finansiel ramme for perioden 2008-2013) til AVS-EF-partnerskabsaftalen blev restbeløbene og de beløb, som var blevet frigjort under disse fonde mellem den 31.12.2007 og ikrafttrædelsen af 10. EUF, overført til 9. EUF for at sikre, at EU-administrationen kunne fungere, og for at dække omkostningerne til igangværende projekter, indtil 10. EUF trådte i kraft.

· Ved Rådets afgørelse 2010/406/EU blev det besluttet at anvende et beløb på 150 mio. EUR til fordel for Sudan frigjort fra projekter under 9. EUF og tidligere EUF for at afhjælpe behovene hos de mest sårbare befolkningsgrupper i Sudan. Dette beløb blev tildelt i 2011.

· Ved Rådets afgørelse 2011/315/EU blev det besluttet at anvende et beløb på 200 mio. EUR til fordel for Sydsudan frigjort fra projekter under 9. EUF og tidligere EUF til støtte for gennemførelsen af den treårige udviklingsplan for Sydsudan. Dette beløb blev tildelt i 2012.

10. EUF

AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene), trådte i kraft den 1. april 2003. Cotonouaftalen blev ændret ved den aftale, som de samme lande underskrev i Luxembourg den 25. juni 2005.

En afgørelse om de oversøiske landes og territoriers (OLT) associering med Den Europæiske Union (2001/822/EF), der blev vedtaget den 27. november 2001 af Rådet for Den Europæiske Union, trådte i kraft den 2. december 2001. Denne afgørelse blev ændret den 19. marts 2007 (afgørelse 2007/249/EF).

Den interne aftale om finansiering af Fællesskabets bistand under den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013, jf. den reviderede Cotonouaftale, blev vedtaget af repræsentanterne for regeringerne for Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater den 17. juli 2006 og trådte i kraft den 1. juli 2008.

I henhold til Cotonouaftalen finansieres den anden periode (2008-2013) i EU's bistand til AVS-landene og OLT af 10. EUF med et beløb på 22 682 mio. EUR, heraf:

· 21 966 mio. EUR, som er tildelt AVS-landene i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme i bilag Ib til den reviderede Cotonouaftale, hvoraf 20 466 mio. EUR forvaltes af Europa-Kommissionen

· 286 mio. EUR, som er tildelt OLT i overensstemmelse med bilag IIAa i den reviderede rådsafgørelse om OLT's associering med Det Europæiske Fællesskab, hvoraf 256 mio. EUR forvaltes af Europa-Kommissionen

· 430 mio. EUR til Europa-Kommissionen til finansiering af omkostningerne i forbindelse med programmering og gennemførelse af 10. EUF's midler, jf. artikel 6 i den interne aftale.

Siden datoen for 10. EUF's ikrafttræden er disse beløb blevet suppleret med frigjorte bevillinger fra tidligere EUF'er, renteindtægter og uudnyttede likvider, som følger af ordningen til stabilisering af eksportindtægterne fra landbrugsråvarer (Stabex) under de EUF, der ligger forud for 9. EUF. Alle fonde forvaltes i overensstemmelse med deres specifikke regler som fastsat i den reviderede Cotonouaftale og den interne aftale.

Af ovennævnte tildelte midler fra 10. EUF forvalter Europa-Kommissionen det oprindelige beløb på 21 152 mio. EUR som følger

– 15 300 mio. EUR til de nationale vejledende programmer, heraf:

· 13 500 mio. EUR til A-rammen, hvoraf 13 345 mio. EUR er frigjort. Derudover blev A-rammen forhøjet med 341 mio. EUR med overførsler fra reserven, forhøjet med 91 mio. EUR i form af lukningen af frigjorte midler fra Stabex og nedsat med 33 mio. EUR som følge af overførsler til regionale bevillinger (MTR region-PALOP). Som følge heraf beløber de samlede disponible midler sig til 13 744 mio. EUR i frigjorte midler og 155 mio. EUR i endnu ikke frigjorte midler

· 1 800 mio. EUR til B-rammen, fuldt frigjorte. Derudover blev B-rammen forhøjet med 148 mio. EUR med frigjorte overførsler fra reserven, hvilket samlet set giver 1 948 mio. EUR i frigjorte midler

– 1 783 mio. EUR til de regionale vejledende programmer sammen med en overførsel på 33 mio. EUR fra A-rammen og en overførsel fra reserven på 19 mio. EUR, hvilket giver 1 797 mio. EUR i alt i frigjorte midler

– 2 700 mio. EUR i form af AVS-interne midler, der alle er frigjorte, og som sammen med en overførsel fra reserven på 195 mio. EUR samlet giver 2 895 mio. EUR i frigjorte midler

– 683 mio. EUR som en reserve, hvoraf 664 mio. EUR allerede er blevet overført, hvilket giver en balance på 19 mio. EUR

– 430 mio. EUR til gennemførelsesomkostninger, alle frigjorte

– 256 mio. EUR som OLT-bevillinger, heraf:

· 195 mio. EUR fra A-rammen, hvoraf et beløb på 140 mio. EUR er frigjort

· 15 mio. EUR fra B-rammen, hvoraf et beløb på 7 mio. EUR er frigjort

· 40 mio. EUR som regionale bevillinger, alle frigjorte

· 6 mio. EUR til undersøgelser/faglig bistand, alle frigjorte.

- Resultatreserve for 10. EUF, der ikke kan trækkes på

Efter at 10. EUF trådte i kraft den 1. juli 2008, er restbeløbene og de beløb, som er frigjort fra projekter under 9. EUF og tidligere EUF, blevet overført til resultatreserven for 10. EUF, dog med undtagelse af Stabex-midlerne og de administrative udgifter for 9. EUF. Denne reserve kan anvendes på de betingelser, der er fastsat i artikel 1, stk. 4, i den interne aftale om 10. EUF.

 

Nedenfor gives nærmere oplysninger om denne reserve pr. 31.12.2012 (mio. EUR):

Midler i alt overført til reserven for 10. EUF, der ikke kan trækkes på: || 815

minus midler, som er overført til 9. EUF til fordel for Sudan, jf. Rådets afgørelse 2010/406/EU af 12. juli 2010 || -150

minus midler, som er overført til 9. EUF til fordel for Sydsudan, jf. Rådets afgørelse 2011/315/EU af 23. maj 2011 || -200

Tilgængelige midler på reserven (AVS-lande+OLT) i alt: || 465

- Stabex-reserven for 10. EUF

Efter at Stabex-kontiene er blevet afviklet, overføres uudnyttede/frigjorte midler til reserven i 10. EUF for Stabex A-rammen (artikel 1, stk. 4 i den interne aftale om 10. EUF) og derefter til de nationale vejledende programmer for de pågældende lande.

Pr. 31.12.2012 var reserven som følger (mio. EUR):

Land || Reserve, A-ramme Stabex

Elfenbenskysten || 11,43

Kap Verde || 0,01

Guinea-Bissau || 0,30

Sierra Leone || 0,22

Senegal || 0,90

I alt || 12,86

- 10. EUF - samfinansieringer

Under 10. EUF er der undertegnet overførselsaftaler om medlemsstaternes samfinansiering til et beløb på 116 mio. EUR, og der er frigjort forpligtelsesbevillinger til et samlet beløb på 99 mio. EUR, mens der er frigjort betalingsbevillinger svarende til de indbetalte beløb på i alt 93 mio. EUR.

Nedenfor vises situationen for samfinansieringsbevillinger pr. 31.12.2012 (mio. EUR):

|| Forpligtelsesbevillinger || Betalingsbevillinger

Samfinansiering - A-ramme || 84 || 78

Samfinansiering - internt i AVS || 12 || 12

Samfinansiering - administrative udgifter || 3 || 3

|| 99 || 93

Beløbene i nedenstående tabeller vedrørende de fastsatte, kontraherede og udbetalte beløb er nettobeløb.

De vedlagte tabeller viser situationen pr. land og instrument.

2.1         BEVILLINGER

2.2         AGGREGEREDE REGNSKABER

2.3.       ANDRE FORVALTNINGSOPLYSNINGER

Italiensk samfinansiering (1985)

Den italienske samfinansiering, der trådte i 1985 og stadig var åben i 2011 som det "fjerde rehabiliteringsprogram for Somalia", der endnu ikke var afsluttet, kunne endelig lukkes i 2012. De disponible balancer ved lukningen er blevet betalt tilbage til Italien.

DEL II - EUF'S ÅRSREGNSKABER: OPGØRELSE OVER INVESTERINGSFACILITETEN

DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK || CA/463/13

|| 14. marts 2013

|| Dokument nr. 13/072

||

||

BESTYRELSEN

Investeringsfaciliteten

Årsregnskab

pr. 31. december 2012

|| ||

|| - Opgørelse af finansiel stilling - Opgørelse af totalindkomst - Opgørelse over bevægelser i bidragydernes midler - Pengestrømsopgørelse - Bemærkninger til årsregnskabet ||

ORG.: E ||

3.         OPGØRELSE OVER INVESTERINGSFACILITETEN

3.1         OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING PR. 31. DECEMBER 2012

(i 1 000 EUR)

|| Bemærkninger || 31.12.2012 || 31.12.2011

|| || ||

AKTIVER || || ||

Likvider || 5 || 466 568 || 452 279

Afledte finansielle instrumenter || 6 || 115 || 434

Lån og tilgodehavender || 7 || 1 146 280 || 1 033 160

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 8 || 333 001 || 251 660

Tilgodehavender hos bidragydere || 9/15 || 87 310 || 87 310

Finansielle hold-til-udløb-aktiver || 10 || 99 029 || -

Andre aktiver || 11 || 224 || 416

|| || ||

Aktiver i alt ||   || 2 132 527 || 1 825 259

|| || ||

|| || ||

PASSIVER OG BIDRAGYDERES MIDLER || || ||

|| || ||

PASSIVER || || ||

Afledte finansielle instrumenter || 6 || 7 035 || 12 702

Periodiserede indtægter || 12 || 37 808 || 33 003

Beløb, der skyldes tredjeparter || 13 || 312 086 || 329 660

Andre passiver || 14 || 1 153 || 1 113

|| || ||

Passiver i alt || || 358 082 || 376 478

|| || ||

BIDRAGYDERES MIDLER || || ||

Bidrag indkaldt fra medlemsstaterne || 15 || 1 561 309 || 1 281 309

Dagsværdireserve || || 68 434 || 41 750

Tilbageholdte indtægter || || 144 702 || 125 722

|| || ||

Bidragyderes midler i alt || || 1 774 445 || 1 448 781

|| || ||

Passiver og bidragyderes midler i alt || || 2 132 527 || 1 825 259

Bemærkningerne udgør en integreret del af dette regnskab.

3.2         OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST FOR DET ÅR, DER SLUTTEDE DEN 31. DECEMBER 2012

(i 1 000 EUR)

|| Bemærkninger || Fra 1.1.2012 || Fra 1.1.2011 ||

|| til 31.12.2012 || til 31.12.2011 ||

|| || || ||

Renter og lignende indtægter || 17 || 67 503 || 59 561 ||

Renter og lignende udgifter  || 17 || -1 114 || -940 ||

|| || || ||

Nettorenter og lignende indtægter || || 66 389 || 58 621 ||

|| || || ||

Indtægter fra gebyrer og kommissioner || 18 || 1 934 || 2 149 ||

Udgifter fra gebyrer og kommissioner || 18 || -292 || -144 ||

|| || || ||

Nettoindtægter fra gebyrer og kommissioner || || 1 642 || 2 005 ||

|| || || ||

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter || || 5 348 || -7 534 ||

Realiseret nettogevinst ved finansielle, der besiddes med salg for øje || 19 || 1 045 || 17 228 ||

Nettokursgevinst eller -tab || || -10 575 || 8 376 ||

|| || || ||

Nettoresultat af finansielle transaktioner || || -4 182 || 18 070 ||

|| || || ||

Ændringer i tab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender, nettotilbageførsel || 7 || 597 || 27 452 ||

Tab ved værdiforringelse af finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 8 || -8 927 || -6 888 ||

Tab på andre aktiver || 20 || -337 || - ||

Generelle administrationsomkostninger || 21 || -36 202 || -38 006 ||

|| || || ||

Regnskabsårets resultat || || 18 980 || 61 254 ||

|| || || ||

Øvrig totalindkomst: || || || ||

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje - dagsværdireserve  || || || ||

1. Nettoændringer i dagsværdien af finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje  || 8 || 18 551 || 20 574 ||

2. Nettobeløb overført til årets resultat || 8 || 8 133 || -3 394 ||

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje i alt || || 26 684 || 17 180 ||

|| || || ||

Anden totalindkomst i alt || || 26 684 || 17 180 ||

|| || || ||

Regnskabsårets totalindkomst i alt || || 45 664 || 78 434 ||

Bemærkningerne udgør en integreret del af dette regnskab.

3.3         OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I BIDRAGYDERNES MIDLER FOR DET ÅR, DER SLUTTEDE DEN 31. DECEMBER 2012

(i 1 000 EUR)

|| Indkaldt bidrag || Dagsværdireserve || Tilbageholdte indtægter || I alt

Pr. 1. januar 2012                                                                                                     Bemærkninger || 1 281 309 || 41 750 || 125 722 || 1 448 781

|| || || ||

Bidrag fra medlemsstaterne indkaldt i løbet af året                         15 || 280 000 || - || - || 280 000

|| || || ||

Fortjeneste i 2012 || - || - || 18 980 || 18 980

|| || || ||

Anden totalindkomst for regnskabsåret i alt || - || 26 684 || - || 26 684

|| || || ||

Ændringer i bidragydernes midler || 280 000 || 26 684 || 18 980 || 325 664

|| || || ||

Pr. 31. december 2012 || 1 561 309 || 68 434 || 144 702 || 1 774 445

|| || || ||

|| Indkaldt bidrag || Dagsværdireserve || Tilbageholdte indtægter || I alt

Pr. 1. januar 2011                                                                                                     Bemærkninger || 1 131 309 || 24 570 || 64 468 || 1 220 347

|| || || ||

Bidrag fra medlemsstaterne indkaldt i løbet af året                         15 || 150 000 || - || - || 150 000

|| || || ||

Fortjeneste i 2011 || - || - || 61 254 || 61 254

|| || || ||

Anden totalindkomst for regnskabsåret i alt || - || 17 180 || - || 17 180

|| || || ||

Ændringer i bidragydernes midler || 150 000 || 17 180 || 61 254 || 228 434

|| || || ||

Pr. 31. december 2011 || 1 281 309 || 41 750 || 125 722 || 1 448 781

|| || || ||

|| || || ||

Bemærkningerne udgør en integreret del af dette regnskab.

3.4         PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR DET ÅR, DER SLUTTEDE DEN 31. DECEMBER 2012

(i 1 000 EUR)

|| Bemærkninger || Fra 1.1.2012 til 31.12.2012 || Fra 1.1.2011 til 31.12.2011

DRIFTSAKTIVITETER || || ||

Regnskabsårets overskud || || 18 980 || 61 254

Tilpasninger || || ||

Tab ved værdiforringelse af finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje  || || 8 927 || 3 172

Nettoændringer i tab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender   || || -597 || -27 452

Kapitaliserede renter på lån og tilgodehavender || 7 || -9 622 || -10 512

Ændring i vedhængende rente og amortiserede udgifter på lån og tilgodehavender || || -1 407 || -2 801

Ændring i vedhængende rente og amortiserede udgifter på finansielle hold-til-udløb-aktiver || || -751 || -

Stigning i periodiserede indtægter || || 4 805 || 3 424

Valutakursændringernes indvirkning på lån  || || 16 044 || -15 337

Valutakursændringernes indvirkning på finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || || -1 204 || 34

Fortjeneste på driftsaktiviteter inden ændringer i driftsaktiver og -passiver || || 35 175 || 11 782

|| || ||

Udbetaling af lån || 7 || -233 018 || -237 040

Tilbagebetaling af lån || 7 || 115 480 || 104 410

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter || || -5 348 || 7 534

Stigning i finansielle hold-til-udløb-aktiver || || -98 278 || -

Stigning i finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 8 || -81 981 || -67 829

Salg af finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje  || 8 || 19 601 || 24 971

Fald i andre aktiver || || 192 || 2 756

Stigning i andre passiver || || 40 || 173

Stigning i andre beløb forfaldet til betaling til Den Europæiske Investeringsbank || || 6 876 || 4 144

|| || ||

Nettopengestrømme fra driftsaktiviteter || || -241 261 || -149 099

|| || ||

FINANSIERINGSAKTIVITETER || || ||

Bidrag fra medlemsstaterne || || 236 345 || 136 345

Beløb modtaget fra medlemsstaterne vedrørende rentegodtgørelser || || 43 655 || 76 345

Beløb indbetalt på vegne af medlemsstaterne vedrørende rentegodtgørelser    || || -24 450 || -22 899

|| || ||

Nettopengestrøm fra finansieringsaktiviteter || || 255 550 || 189 791

|| || ||

Nettostigning i kassebeholdning og tilsvarende likvide midler || || 14 289 || 40 692

Kassebeholdning og likvide midler ved regnskabsårets begyndelse || || 452 279 || 411 587

Kassebeholdning og likvide midler ved regnskabsårets udgang || || 466 568 || 452 279

|| || ||

Kassebeholdning og likvide midler består af: || || ||

Kontantbeholdning || || 10 588 || 3 127

Konti med opsigelsesfrist: || || 455 980 || 449 152

|| || 466 568 || 452 279

|| || ||

Supplerende oplysninger om driftsmæssig likviditet || || 2012 || 2011

Renter modtaget || || 64 490 || 57 391

Renter betalt || || -1 137 || -1 162

Udbytte modtaget || || 975 || 974

Bemærkningerne udgør en integreret del af dette regnskab.

3.5         BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET PR. 31. DECEMBER 2012

1 Generelle oplysninger

Investeringsfaciliteten ("Faciliteten" eller "IF") blev oprettet inden for rammerne af Cotonouaftalen om samarbejde og udviklingsbistand ("aftalen"), der blev indgået mellem landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet ("AVS-landene") og Den Europæiske Union og dens medlemsstater den 23. juni 2000 som revideret den 25. juni 2005 og den 23. juni 2010.

Faciliteten er ikke en særskilt retlig enhed og Den Europæiske Investeringsbank ("EIB" eller "banken") forvalter bidragene på vegne af medlemsstaterne ("bidragyderne") i overensstemmelse med betingelserne i aftalen.

Aftalens finansiering kommer fra EU-medlemsstaternes budgetter og udbetales i overensstemmelse med finansprotokoller, som udarbejdes for fem eller seks år ad gangen. EIB har inden for rammerne af aftalen og efter, at den anden finansprotokol trådte i kraft den 1. juli 2008 (for perioden 2008-2013), kaldet 10. Europæiske Udviklingsfond ("EUF"), fået overdraget forvaltningen af:

- Faciliteten, en risikobærende revolverende fond på 185,5 mio. EUR, der skal fremme den private sektors investeringer i AVS-landene. Af dette beløb bevilges 48,5 mio. EUR til oversøiske lande og territorier ("OLT")

- tilskud til finansiering af rentegodtgørelser i form af et beløb på 400 mio. EUR til AVS-lande og 1,5 mio. EUR til OLT. Op til 10 % af disse godtgørelser kan bruges til at finansiere projektrelateret teknisk bistand.

Nærværende årsregnskab dækker perioden fra 1. januar 2012 til 31. december 2012.

 

På forslag af EIB's direktion vedtog EIB's bestyrelse regnskaberne den 14. marts 2013 og tillod, at de blev forelagt styrelsesrådet til godkendelse inden den 14. maj 2013.

2 Væsentlige regnskabspolitikker

2.1 Grundlag – Erklæring om overensstemmelse

Årsregnskabet for Investeringsfaciliteten er udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS) som vedtaget af Den Europæiske Union.

2.2 Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn

Udarbejdelsen af årsregnskaber kræver, at der anvendes regnskabsmæssige skøn. Det kræver også, at EIB's ledelse udøver et skøn ved anvendelsen af Facilitetens regnskabspolitikker. De områder, der involverer en større grad af skøn eller kompleksitet, eller hvor antagelser og skøn er væsentlige for årsregnskabet, er nærmere angivet nedenfor.

Betydningen af dømmekraft og skøn er størst ved:

§ Dagsværdien af finansielle instrumenter

Hvis dagsværdien af de finansielle aktiver og passiver, der er opført i opgørelsen af finansiel stilling, ikke kan udledes af de aktive markeder, beregnes den ved anvendelse af forskellige evalueringsteknikker, herunder matematiske modeller. Input til disse modeller hentes så vidt muligt fra de observerede markeder, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må dagsværdien beregnes med et vist skøn. I vurderingen indgår betragtninger om likviditet og modelinput som f.eks. volatilitets- og korrelationsskøn for afledte finansielle instrumenter med en løbetid på over tre måneder.

§ Tab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender

Faciliteten gennemgår problematiske lån og tilgodehavender for hver rapporteringsdag for at vurdere, om der skal foretages hensættelse for værdiforringelse i opgørelsen af totalindkomst. EIB's ledelse må udvise et skøn for at vurdere størrelsen af og tidspunktet for de fremtidige pengestrømme med henblik på at beregne størrelsen af den nødvendige hensættelse. Da sådanne skøn er baseret på antagelser om forskellige faktorer og konkrete resultater, kan det endelige resultat naturligvis afvige og medføre fremtidige ændringer af hensættelsen. Ud over særlige hensættelser for enkelte væsentlige lån og tilgodehavender kan Faciliteten også foretage kollektive hensættelser for værdiforringelse for eksponeringer, som skønt de ikke pr. definition kræver en særlig hensættelse, indebærer større risiko for misligholdelse, end da de oprindelig blev bevilget.

I princippet betragtes et lån som værdiforringet, når fristen for betaling af renter og hovedstol er overskredet med 90 dage eller mere, og når EIB's ledelse samtidig mener, at der er objektive tegn på værdiforringelse.

§ Værdiansættelse af ikke-børsnoterede egenkapitalinvesteringer, der besiddes med salg for øje

Værdiansættelsen af ikke-børsnoterede egenkapitalinvesteringer, der besiddes med salg for øje, er normalt baseret på et af følgende elementer:

- nylige markedstransaktioner på armslængdevilkår

- den aktuelle dagsværdi af et andet instrument, der i store træk er det samme

- de forventede pengestrømme tilbagediskonteret til de gældende kurser for aktiver, der er karakteriseret ved samme vilkår og risici, eller

- andre værdiansættelsesmodeller.

Beregningen af pengestrømme og diskonteringsfaktorer for ikke-børsnoterede egenkapitalinvesteringer, der besiddes med salg for øje, involverer en høj grad af skøn. Facilitetens værdiansættelsesmetoder justeres med jævne mellemrum, og gyldigheden testes ved hjælp af priserne fra observerede aktuelle markedstransaktioner gennemført med samme instrument eller fra andre tilgængelige observerede markedsdata.

§ Værdiforringelse af finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje

Facilitetens egenkapitalinvesteringer, der besiddes med salg for øje, behandles som værdiforringede, hvis der har været et væsentligt eller længerevarende fald i dagsværdien til under kostpris, eller hvis der er andre objektive beviser for værdiforringelse. Vurderingen af, om der er et "væsentligt" og "længerevarende fald" beror på et skøn. Inden for Facilitetens rammer betyder "væsentligt" som regel 30 % eller derover, og "længerevarende" er lig med mere end 12 måneder. Herudover vurderes i forbindelse med Faciliteten andre faktorer, herunder kursernes normale volatilitet for børsnoterede værdipapirer, de fremtidige pengestrømme og diskonteringsfaktoren for ikke-børsnoterede værdipapirer.

2.3 Ændring i regnskabspolitikken

De anvendte regnskabspolitikker stemmer overens med dem, der blev anvendt i det foregående regnskabsår. Faciliteten har ikke vedtaget nye eller ændret IFRS-standarder i løbet af året.

Vedtagne standarder, der endnu ikke er trådt i kraft

Et antal nye standarder, ændringer af standarder og fortolkninger er trådt i kraft for regnskabsår, som begynder efter den 1.

januar 2012. Disse er ikke blevet anvendt ved udarbejdelsen af dette årsregnskab.

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber - Præsentation af posterne indregnet i anden totalindkomst

Ændringerne til IAS 1 ændrer grupperingen af poster under Anden totalindkomst. Poster, der omklassificeres til gevinst eller tab på et senere tidspunkt præsenteres særskilt fra poster, der aldrig omklassificeres. Standarden træder i kraft for perioder, der begynder den 1. juli 2012 eller derefter, omend det er tilladt at anvende den fra et tidligere tidspunkt.

IFRS 9 Finansielle instrumenter

Denne standard, der er det første skridt i et projekt i tre dele, som er blevet iværksat af IASB for at erstatte IAS 39 Finansielle instrumenter, indebærer en ny definition af kategorierne finansielle aktiver og passiver samt deres regnskabsmæssige behandling. Standarden er stadig under udarbejdelse og vil med tiden erstatte IAS 39 i sin helhed. Standardens nuværende ikrafttrædelsesdato er den 1. januar 2015. IFRS 9 er endnu ikke godkendt af Den Europæiske Union. Der er ingen planer om hurtigt at vedtage denne standard, og det er endnu ikke fastslået, hvor vidtrækkende virkningerne vil være.

Følgende standard blev udstedt i 2011 og trådte i kraft den 1. januar 2013, omend det var tilladt at anvende den fra et tidligere tidspunkt. Det er endnu ikke fastslået, hvilke konsekvenser vedtagelsen af denne standard vil have for Facilitetens årsregnskab.

IFRS 13 Måling til dagsværdi

Denne standard indebærer en definition af dagsværdi, fastsætter en ramme for måling til dagsværdi og kræver, at der gives oplysninger om målinger til dagsværdi.

2.4 Oversigt over væsentlige regnskabsprincipper

Opgørelsen over finansiel stilling er aktiver og passiver opstillet efter faldende likviditet, og der sondres ikke mellem løbende og ikke-løbende poster.

2.4.1 Valutaomregning

Faciliteten anvender euro (EUR), som også er den funktionelle valuta, til forelæggelse af sit årsregnskab. Medmindre andet er angivet, er de finansielle oplysninger, der præsenteres i euro, afrundet til nærmeste tusind.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes med valutakursen på transaktionstidspunktet.

Monetære aktiver og passiver i andre valutaer end euro omregnes til euro ved hjælp af de gældende valutakurser på balancedagen. Gevinst eller tab som følge af sådanne omregninger bogføres i opgørelsen af totalindkomst.

Ikke-monetære poster, der opgøres til den historiske anskaffelsesværdi i en fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af valutakurserne på datoen for den oprindelige transaktion. Ikke-monetære poster, der opgøres til dagsværdien i en fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af valutakurserne på den dato, hvor dagsværdien blev fastsat.

Valutakursdifferencer, der opstår ved afvikling af transaktioner til andre kurser end dem, der var gældende på transaktionsdagen, og urealiserede valutakursdifferencer på uafviklede monetære aktiver og passiver i fremmed valuta, opføres i opgørelsen af totalindkomst.

De forskellige elementer i opgørelsen af totalindkomst omregnes til euro ved hjælp af de kurser, der gælder den sidste dag i hver måned.

2.4.2 Likvider

I forbindelse med Faciliteten defineres likvide midler som løbende konti, kortfristede indskud eller commercial papers (virksomhedscertifikater) med en løbetid på tre måneder eller derunder på anskaffelsesdatoen.

2.4.3 Finansielle aktiver undtagen afledte finansielle instrumenter

Finansielle aktiver opgøres på grundlag af afregningsdatoen.

§ Finansielle hold-til-udløb-aktiver

Finansielle hold-til-udløb-aktiver omfatter obligationer i cirkulation med henblik på at beholde dem til udløb.

Indledningsvis bogføres disse obligationer til deres dagsværdi plus transaktionsomkostninger, der direkte kan henføres til dem. Forskellen mellem indgangsværdien og indløsningsværdien amortiseres ved anvendelse af den effektive rentemetode over resten af obligationens løbetid.

Faciliteten vurderer på hver balancedag, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver er blevet forringet. Et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver anses udelukkende for værdiforringet, hvis der er klar indikation af værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, som er indtruffet efter første bogføring af aktivet (en "tabsgivende begivenhed"), og den tabsgivende begivenhed har en virkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv eller gruppen af finansielle aktiver (skønnet skal kunne foretages med rimelig sikkerhed). Et værdiforringelsestab indregnes i resultatet, og tabets størrelse fastsættes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme diskonteret til instrumentets oprindelige effektive rentesats.

§ Lån

Lån, der ydes via Faciliteten, opføres blandt Facilitetens aktiver, når låntageren får udbetalt et kontant beløb. De bogføres indledningsvis til kostprisen (udbetalte nettobeløb), som er dagsværdien for de kontanter, der anvendes til lånet, inklusive eventuelle transaktionsomkostninger, og måles senere til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode minus hensættelse til værdiforringelse eller uerholdelighed.

§ Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje, er aktiver, der betegnes som sådan eller ikke kan klassificeres som aktiver til dagsværdi gennem resultatet, hold-til-udløb-investeringer eller lån og tilgodehavender. De omfatter egenkapitalinstrumenter og investeringer i venturekapitalfonde.

Efter den første måling opføres finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje, til dagsværdien. Bemærk følgende oplysninger om målingen til dagsværdi af egenkapitalinvesteringer, som ikke kan udledes fra de aktive markeder:

a. Venturekapitalfonde

Dagsværdien af hver venturekapitalfond er baseret på den senest foreliggende nettoaktivværdi (NAV), der rapporteres af fonden, hvis denne er beregnet på grundlag af internationale retningslinjer for værdiansættelse, som anses for at være i overensstemmelse med IFRS (f.eks. retningslinjer for international vurdering af privat egenkapital og venturekapital og IPEV-retningslinjer offentliggjort af Den Europæiske Sammenslutning af Ventureselskaber). Faciliteten kan imidlertid beslutte at justere den NAV, der er opgivet af fonden, hvis der foreligger spørgsmål, der kan påvirke værdiansættelsen.

b. Direkte egenkapitalinvesteringer

Investeringens dagsværdi er baseret på de senest foreliggende årsregnskaber, idet der i givet fald anvendes den samme model som den, der blev anvendt ved erhvervelsen af kapitalandelen.

Ikke-realiserede gevinster eller tab på venturekapital og direkte egenkapitalinvesteringer opføres under bidragydernes midler, indtil de pågældende investeringer er solgt, indkasseret eller afhændet, eller indtil de er opgjort som værdiforringet. Hvis en investering, der besiddes med salg for øje, er opgjort som værdiforringet, opføres de kumulerede ikke-realiserede gevinster eller tab, der tidligere var opført under egenkapitalen, i opgørelsen af totalindkomst.

For ikke-børsnoterede investeringer fastsættes dagsværdien ved anvendelse af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder (f.eks. tilbagediskontering eller multiplikation af pengestrømme). Disse investeringer opføres til kostprisen, hvis dagsværdien ikke kan måles med sikkerhed. Det skal bemærkes, at disse investeringer de første to år opføres til kostpris.

De kapitalandele, som Faciliteten har erhvervet, er typisk investeringer i private kapitalfonde eller venturekapitalfonde. I overensstemmelse med praksis inden for branchen er der generelt tale om investeringer, som er tegnet i fællesskab af et antal investorer, hvoraf ingen er i stand til individuelt at udøve indflydelse på en sådan fonds daglige drift eller investeringsaktivitet. En investors medlemskab af en sådan fonds ledelsesorgan giver derfor i princippet ikke investoren ret til at udøve indflydelse på fondens daglige drift. De enkelte investorer i en privat investeringsfond eller en venturekapitalfond deltager heller ikke i fastlæggelsen af praksis for fonden, såsom praksis ved udlodning af udbytte eller lignende. Sådanne beslutninger træffes typisk af fondens ledelse på grundlag af aktionæraftalen, som fastsætter rettighederne og forpligtelserne for fondens ledelse og aktionærer. Aktionæraftalen forhindrer også generelt de enkelte investorer i bilateralt at udføre væsentlige transaktioner med fonden, udveksle ledende personale eller opnå privilegeret adgang til vigtige tekniske oplysninger. Facilitetens investeringer gennemføres i overensstemmelse med ovennævnte praksis inden for branchen, hvorved det sikres, at Faciliteten hverken kontrollerer eller udøver nogen betydelig indflydelse på nogen af disse investeringer, herunder de investeringer, hvor Faciliteten har mere end 20 % af stemmerettighederne, jf. IAS 27 og IAS 28.

§ Garantier

Ved den første registrering fastsættes de finansielle garantier til dagsværdien svarende til nutidsværdien (NTV) af de forventede præmieindtægter. Denne beregning foretages på starttidspunktet for den enkelte transaktion og opføres på balancen som "finansiel garanti" under "øvrige aktiver" og "øvrige passiver".

Efter den første bogføring fastsættes Facilitetens passiver i henhold til disse garantier som følger (den højeste værdi):

- det bedst mulige skøn over de udgifter, der er nødvendige for at udrede enhver finansiel forpligtelse forbundet med garantien, foretaget på grundlag af alle relevante faktorer og oplysninger, der foreligger på datoen for opgørelsen af finansiel stilling

- det oprindeligt bogførte beløb minus akkumuleret nedskrivning. Nedskrivningen af det oprindeligt bogførte beløb sker ved hjælp af den aktuarmæssige metode.

Stigninger eller fald i passiverne vedrørende finansielle garantier opføres i opgørelsen af totalindkomst under "indtægter fra gebyrer og kommissioner".

Facilitetens aktiver i henhold til en sådan garanti nedskrives efterfølgende ved hjælp af den aktuarmæssige metode og vurderes med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse.

Når en garantiaftale undertegnes, opføres den endvidere som en eventualforpligtelse for Faciliteten, og når den udløses, opføres den som en forpligtelse for Faciliteten.

2.4.4 Nedskrivning af finansielle aktiver

Faciliteten vurderer på hver balancedag, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet værdiforringet. Et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver anses udelukkende for værdiforringet, hvis der er klar indikation af værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, som er indtruffet efter første bogføring af aktivet (en "tabsgivende begivenhed"), og den tabsgivende begivenhed har en virkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv eller gruppen af finansielle aktiver (skønnet skal kunne foretages med rimelig sikkerhed). Indikation af værdiforringelse kan omfatte tegn på, at låntageren eller gruppen af låntagere har væsentlige økonomiske vanskeligheder, misligholdelse eller forsømmelse af betaling af renter eller afdrag, sandsynlighed for låntagers konkurs eller anden økonomisk omstrukturering, eller hvis der er observerbare data, der indikerer, at der er et målbart fald i de skønnede fremtidige pengestrømme, som f.eks. stigende antal forsinkede betalinger eller økonomiske forhold, som kan sidestilles med misligholdelse.

Der foretages værdiforringelse for lån, der er udestående ved udgangen af regnskabsåret og opført til amortiseret kostpris, hvis der foreligger en objektiv risiko for, at hele eller en del af beløbet ikke vil kunne inddrives i henhold til bestemmelserne i den oprindelige kontrakt eller den tilsvarende værdi. Hvis der er objektivt bevis for, at der er opstået et værdiforringelsestab, fastsættes tabets størrelse til forskellen mellem aktivernes regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme. Aktivets regnskabsmæssige værdi reduceres ved registrering på en hensættelseskonto, og tabet opføres i opgørelsen af totalindkomst. Renteindtægter fortsætter med at påløbe på den reducerede regnskabsmæssige værdi på grundlag af aktivets effektive rentesats. Lånene og den tilhørende hensættelse afskrives, når der ikke er nogen realistisk udsigt til fremtidig inddrivelse. Hvis det skønnede værdiforringelsestab øges eller reduceres i et senere år på grund af en begivenhed, der indtræffer, efter at værdiforringelsen blev bogført, øges eller reduceres det tidligere bogførte værdiforringelsestab ved justering af hensættelseskontoen.

Faciliteten foretager kreditrisikovurderinger på basis af hvert enkelt engagement og overvejer ikke nogen samlet værdiforringelse.

For finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje, vurderer Faciliteten på hver balancedag, om der er objektive beviser for, at en investering er blevet værdiforringet. Det er f.eks. et objektivt bevis, at der har været et væsentligt eller længerevarende fald i investeringens dagsværdi til under kostpris. Hvis der er bevis for værdiforringelse, fjernes det akkumulerede tab (målt som forskellen mellem anskaffelsesværdien og den aktuelle dagsværdi med fradrag af eventuelle værdiforringelsestab på investeringen, som tidligere er opført i opgørelsen af totalindkomst) fra bidragydernes midler og opføres i opgørelsen af totalindkomst. Værdiforringelsestab på finansielle, der besiddes med salg for øje, tilbageføres ikke gennem totalindkomstopgørelsen. Stigninger i dagsværdien efter værdiforringelse opføres direkte under bidragydernes midler.

EIB's risikoforvaltning kontrollerer finansielle aktiver for værdiforringelse mindst en gang om året. De efterfølgende justeringer omfatter bl.a. afvikling af effekten af diskontering i resultatopgørelsen over aktivets løbetid og de nødvendige justeringer til revurdering af den oprindelige værdiforringelse.

2.4.5 Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter omfatter valutaswaps, valutarenteswaps og valutaforwards.

Som led i sine normale aktiviteter kan Faciliteten indgå swapkontrakter for at skærme specifikke lånetransaktioner eller valutaforwardkontrakter mod risici for herigennem at afdække sine valutapositioner i andre handlede valutaer end euro med henblik på at udligne eventuelle fortjenester eller tab som følge af udsving i valutakurserne.

Faciliteten gør ikke brug af nogen af risikoafdækningsmulighederne under IAS 39. Alle afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdien gennem resultatet og bogføres som afledte finansielle instrumenter. Dagsværdierne beregnes først og fremmest ved modeller med tilbagediskonterede pengestrømme og prisfastsættelse af optioner samt noteringer fra tredjepart.

Afledte finansielle instrumenter bogføres til dagsværdien og opføres som aktiver, hvis dagsværdien er positiv, og som passiver, hvis dagsværdien er negativ. Ændringer i dagsværdien for afledte finansielle instrumenter opføres i "Nettoresultat af finansielle operationer".

Afledte finansielle instrumenter opføres indledningsvist på basis af værdien fra handelsdatoen.

2.4.6 Bidrag

Bidrag fra medlemsstaterne opføres som tilgodehavender i opgørelsen af finansiel stilling på datoen for Rådets afgørelse om fastsættelse af medlemsstaternes finansielle bidrag til Faciliteten.

Bidragene fra medlemsstaterne opfylder følgende betingelser og klassificeres følgelig som egenkapital:

- som fastsat i bidragsaftalen giver de medlemsstaterne ret til at bestemme, hvordan Facilitetens nettoaktiver skal anvendes i tilfælde af Facilitetens afvikling

- de tilhører en kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter

- alle finansielle instrumenter i den kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter, har de samme kendetegn

- instrumentet har ingen træk, der kræver en klassificering som et passiv, og

- de samlede forventede pengestrømme, der vil kunne henføres til instrumentet i dets levetid, baseres hovedsageligt på resultatet, ændringen i bogførte nettoaktiver eller ændringen i bogførte og ikke-bogførte nettoaktivers dagsværdi.

2.4.7 Renteindtægter på lån

Renter på lån, der ydes af Faciliteten, bogføres i opgørelsen af totalindkomst ("Renteindtægter og lignende indtægter") og i opgørelsen af finansiel stilling ("Lån og tilgodehavender") efter periodiseringsprincippet ved anvendelse af den effektive rentesats, som er den sats, der præcist diskonterer skønnede fremtidige kontante ud- eller indbetalinger i lånets forventede løbetid og til lånets regnskabsmæssige nettoværdi. Når lånets bogførte værdi er blevet reduceret på grund af en værdiforringelse, opføres renteindtægterne fortsat ved at anvende den oprindelige effektive rentesats på den nye regnskabsmæssige værdi.

2.4.8 Rentegodtgørelser og teknisk bistand

Som led i sine aktiviteter forvalter Faciliteten rentegodtgørelser og teknisk bistand på medlemsstaternes vegne.

Den del af medlemsstaternes bidrag, der afsættes til betaling af rentegodtgørelser, opføres ikke under bidragydernes midler, men klassificeres som et beløb, der skyldes til tredjeparter. Faciliteten foretager udbetalingen til de endelige modtagere og nedskriver derefter de beløb, der skyldes til tredjeparter.

Når bidrag vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand ikke godkendes fuldt ud, omklassificeres de som bidrag til Faciliteten.

2.4.9 Renteindtægter fra likviditet

Renteindtægter fra likvider opføres i Facilitetens opgørelse af totalindkomst efter periodiseringsprincippet.

2.4.10 Gebyrer, kommissioner og udbytte

Gebyrer for tjenesteydelser, der er ydet over en vis tidsperiode, opføres som indtægter, når ydelsen har fundet sted. Tilsagnsgebyrer udskydes og opføres som indtægter ved anvendelse af den effektive rentemetode over perioden fra udbetaling til tilbagebetaling af det pågældende lån.

Udbytte fra finansielle, der besiddes med salg for øje, bogføres, når det er modtaget.

2.4.11 Skattespørgsmål

Ifølge protokollen om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er EU-institutionernes aktiver, indtægter og øvrige ejendom fritaget for alle direkte skatter.

3 Risikostyring

Denne bemærkning indeholder oplysninger om Facilitetens eksponering over for kreditrisici og finansielle risici, især de risici, der er forbundet med anvendelsen af finansielle instrumenter, samt dens styring og kontrol heraf. Disse er:

- kreditrisiko - risikoen for tab som følge af en kundes eller modparts misligholdelse, som opstår ved krediteksponering i alle former, herunder afviklingsrisiko

- likviditetsrisiko - risikoen for, at en virksomhed vil have vanskeligt ved at imødekomme forpligtelser tilknyttet finansielle forpligtelser, som indfries ved overdragelse af likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver

- markedsrisiko - eksponering over for variabler, som kan observeres på markedet som f.eks. renter, valutakurser og aktiemarkedspriser.

3.1 Organisering af risikostyringen

EIB tilpasser løbende sin risikostyring.

Risikostyringen indebærer, at EIB på uafhængig vis identificerer, vurderer, overvåger og rapporterer de kredit- og aktiekursrisici, som Faciliteten udsættes for. Inden for en ramme, hvor funktionerne holdes adskilt, er risikostyringen uafhængig af de enkelte "front offices". Generaldirektøren for risikostyring aflægger rapport om forskellige risici til den udpegede næstformand for EIB. Den udpegede næstformand mødes regelmæssigt med revisionsudvalget for at drøfte emner vedrørende risici. Denne fører ligeledes tilsyn med rapporteringen om risici til EIB's direktion og bestyrelse.

3.2 Kreditrisiko

Kreditrisikoen er det potentielle tab, der vil kunne opstå som følge af en kundes eller modparts misligholdelse, som opstår ved krediteksponering i alle former, herunder afviklingsrisiko.

3.2.1. Kreditrisikopolitik

I forbindelse med kreditanalysen af modparter vurderer EIB kreditrisikoen med henblik på at kvantificere og beregne denne. Faciliteten har udviklet en intern ratingmetode (Internal Rating Methodology - IRM) for virksomheder og finansielle institutioner for at fastsætte den interne rating for dets vigtigste låntagere/garantistillere. Metoden bygger på et system med karaktergivning, der er tilpasset alle de vigtigste typer af kreditmodparter (f.eks. virksomheder, banker, offentlige virksomheder osv.). Under hensyntagen til både bedste bankpraksis og principperne i den internationale Baselkapitalaftale (Basel II) inddeles alle modparter, der er væsentlige for kreditprofilen for en specifik transaktion, i interne ratingkategorier på grundlag af IRM for den specifikke type modpart. Den enkelte modpart tildeles til at begynde med en intern rating, som afspejler modpartens langsigtede rating vedrørende udenlandsk valuta (eller den tilsvarende lokale valuta, hvis det er nødvendigt) efter en indgående analyse af modpartens risikoprofil og den risiko, som er forbundet med modpartens land.

Kreditvurderingen af projektfinansiering og anden struktureret "limited recourse"-finansiering er ikke omfattet af IRM og anvender kreditrisikoværktøjer, der er relevante for sektoren, og som hovedsagelig er baseret på pengestrømme og afdragsevne. Disse værktøjer omfatter en analyse af projekters kontraktmæssige rammer, en analyse af modparter og simuleringer af pengestrømme. Ligesom for virksomheder og finansielle institutioner tildeles hvert enkelt projekt en intern risikorating og et forventet tab.

Alle ikke-statslige (eller ikke-statslige garanterede/assimilerede) engagementer er underlagt specifikke begrænsninger med hensyn til engagementernes og modparternes størrelse. Der er sat et loft for den maksimale nominelle værdi af hvert engagement, som afhænger af det forventede tab ved engagementet. Desuden fastsættes der modpartslofter for koncernengagementer. Disse lofter afspejler normalt størrelsen af modparternes egne midler samt deres samlede eksterne langsigtede finansiering.

For at reducere kreditrisikoen gør Faciliteten brug af forskellige kreditforbedringsarrangementer:

- projektrelaterede garantier (f.eks. pant i aktier, pant i aktiver, overdragelse af rettigheder, pant i konti) og/eller

- garantier, som generelt stilles af sponsoren af det finansierede projekt (f.eks. sikkerhedsstillelse for projektets gennemførelse, anfordringsgarantier).

Faciliteten gør desuden sjældent brug af kreditforbedringsarrangementer, som ikke umiddelbart står i korrelation til projektrisikoen som f.eks. sikkerhedsstillelser eller bankgarantier.

Faciliteten anvender ikke kreditderivater til at reducere kreditrisikoen.

3.2.2. Maksimal eksponering over for kreditrisici uden hensyntagen til sikkerhedsstillelse og andre kreditforbedringsarrangementer

Nedenstående tabel viser den maksimale eksponering over for kreditrisici for elementerne i opgørelsen af finansiel stilling, herunder afledte produkter. Den maksimale eksponering angives brutto, inden der er opnået en reducerende effekt gennem brugen af sikkerhedsstillelse.

Maksimal eksponering (i 1 000 EUR) || 31.12.2012 || 31.12.2011

AKTIVER || ||

Likvider || 466 568 || 452 279

Afledte finansielle instrumenter || 115 || 434

Lån og tilgodehavender || 1 146 280 || 1 033 160

Tilgodehavender hos bidragydere || 87 310 || 87 310

Finansielle holdt-til-udløb-aktiver || 99 029 || -

Andre aktiver || 224 || 416

Aktiver i alt || 1 799 526 || 1 573 599

|| ||

IKKE-BALANCEFØRTE POSTER || ||

Eventualforpligtelser || ||

- Ikke-udbetalte garantier || 20 000 || 20 000

Forpligtelser || ||

- Ikke-udbetalte lån || 749 044 || 701 092

- Udbetalte garantier || 6 224 || 7 909

Ikke-balanceførte poster i alt || 775 268 || 729 001

|| ||

Krediteksponering i alt || 2 574 794 || 2 302 600

3.2.3. Kreditrisiko ved lån og tilgodehavender

3.2.3.1 Måling af kreditrisiko ved lån og tilgodehavender

Ved alle lånetransaktioner, der gennemføres gennem Faciliteten, foretages en omfattende risikovurdering og kvantificering af de forventede estimater for tab, som er afspejlet i en risikoklassificering (Loan Grading - LG). Denne risikoklassificering foretages i overensstemmelse med almindeligt anerkendte kriterier, på grundlag af låntagerens kreditværdighed, lånets løbetid, garantien og eventuelt garantistilleren.

Systemet til klassificering af risici omfatter de metoder, processer, databaser og it-systemer, som understøtter vurderingen af kreditrisikoen ved lånetransaktioner og kvantificeringen af de forventede estimater for tab. Det sammenfatter en stor mængde information med henblik på at rangordne kreditrisiciene i forbindelse med lån. Risikoklassificeringen afspejler den aktuelle værdi af det anslåede niveau af "forventet tab", der er produktet af sandsynligheden for misligholdelse fra de største låntageres side, eksponeringen over for risici og tabets omfang i tilfælde af misligholdelse. Lånklassificering anvendes til følgende formål:

- som hjælp til en bedre og mere kvantitativ vurdering af risiciene i forbindelse med lån

- som hjælp til at fordele overvågningsindsatsen

- som en beskrivelse af lånets porteføljekvalitet på et hvilket som helst tidspunkt

- som et af flere input ved beslutninger om risikoberegning på grundlag af det forventede tab.

Følgende faktorer indgår i fastsættelsen af en lånklassificering:

i) låntagerens kreditværdighed: ved risikostyringen foretages en uafhængig undersøgelse af låntagerne, og deres kreditværdighed vurderes på grundlag af interne metoder og eksterne oplysninger. I overensstemmelse med den valgte avancerede metode under Basel II har banken udviklet en intern ratingmetode (Internal Rating Methodology - IRM) til fastsættelse af den interne rating for låntagere og garantistillere. Denne metode bygger på et system med karaktergivning for bestemte typer af modparter

ii) misligholdelseskorrelationen: kvantificerer sandsynligheden for, at låntageren og garantistilleren på én og samme tid kommer i økonomiske vanskeligheder. Jo større korrelationen er mellem sandsynligheden for låntagerens misligholdelse og garantistillerens misligholdelse, desto lavere er værdien af garantien og dermed risikoklassificeringen

iii) værdien af garantiinstrumenter og sikkerhedsstillelser: værdien vurderes på grundlag af kombinationen af udstederens kreditværdighed og typen af det anvendte instrument

iv) de kontraktmæssige rammer: solide kontraktmæssige rammer vil bidrage til lånets kvalitet og styrke dets interne klassificering

v) varigheden af lånet: hvis alle andre faktorer forbliver uændrede, forholder det sig sådan, at jo længere varigheden af lånet er, desto større er risikoen for, at der opstår vanskeligheder i forbindelse med betalingen af lånet.

Det forventede tab ved et lån beregnes ved at kombinere de fem ovennævnte elementer. Alt efter størrelsen af tabet henføres et lån under en af følgende klassificeringsklasser:

A     Lån af højeste kvalitet: Der er tre underkategorier. A omfatter alle risici i EU's medlemsstater, dvs. lån, der ydes eller garanteres fuldt, eksplicit og ubetinget af medlemsstaterne, og hvor der ikke forventes at være vanskeligheder med tilbagebetalingen, og hvor et uventet tab er 0 %. A+ betegner lån, der ydes (eller garanteres af) andre enheder end medlemsstaterne, og hvor der ikke forventes at opstå en forværring i deres løbetid. A- omfatter de lånetransaktioner, hvor det er tvivlsomt, om de vil bevare deres aktuelle status (f.eks. på grund af en lang løbetid eller kraftige udsving i den fremtidige pris for en ellers udmærket sikkerhedsstillelse), men hvor downside-risikoen forventes at være ret begrænset.

B      Lån af høj kvalitet: Der er tale om en aktivklasse, som banken føler sig tryg ved, selv om det ikke kan udelukkes, at der i fremtiden kan opstå en mindre forværring. B+ og B- anvendes til at angive den relative sandsynlighed for, at en sådan forværring kan opstå.

C      Lån af god kvalitet: Her kan f.eks. nævnes ikke-sikrede lån til sunde banker og virksomheder med et 7-årigt stående eller tilsvarende lån med tilbagebetaling ved låneperiodens udløb.

D      Denne ratingklasse ligger på grænsen mellem lån af "acceptabel kvalitet" og lån, som der har været visse vanskeligheder med. Denne skillelinje trækker man med underinddelingerne D+ og D-. Lån ratet D- kræver øget overvågning.

E      Denne risikoklassificeringskategori omfatter lån med en større risikoprofil, end hvad der almindeligvis accepteres. Kategorien omfatter også lån, som i deres løbetid har været præget af alvorlige problemer, og det kan derfor ikke udelukkes, at de bliver tabsgivende. Lånene er derfor underlagt nøje overvågning. Underklasserne E+ og E- anvendes til at differentiere mellem disse lån, efter hvor omfattende denne særlige overvågning er, og hvor der ved engagementer, der er ratet E-, er stor sandsynlighed for, at gælden ikke vil blive afdraget til tiden, og hvor der derfor vil være behov for en vis gældsomlægning, hvilket kan føre til et værdiforringelsestab.

F      F (fail) betegner lån, som udgør uacceptable risici. Lån ratet F- kan kun udspringe af engagementer, hvor der efter underskrivelsen er indtruffet uventede, udsædvanlige, dramatiske og uheldige omstændigheder. Alle engagementer, der medfører et hovedstolstab for Faciliteten, tildeles en F-rating, og en særlig bestemmelse tages i brug.

Lån, som internt er blevet ratet D- eller derunder, opføres normalt på en overvågningsliste. Hvis et lån oprindeligt blev godkendt med risikoprofilen D- eller svagere, opføres det dog kun på overvågningslisten som følge af en væsentlig kreditbegivenhed, der fører til en yderligere forværring af dets risikoklassificering.

Tabellen i afsnit 3.2.3.3 viser analysen af kreditkvaliteten hvad angår Facilitetens låneportefølje på grundlag af de forskellige risikoklassificeringsklasser som beskrevet ovenfor.

3.2.3.2 Analyse af kreditrisikoeksponeringen ved lån

Nedenstående tabel viser den maksimale eksponering over for kreditrisici i forbindelse med lån, som er undertegnet og udbetalt, opgjort efter låntager under hensyntagen til de garantier, som er stillet af garantistillere:

Pr. 31.12.2012 (I 1 000 EUR) || Garanteret || Andre kreditforbedringsarrangementer || Ikke garanteret || I alt

Banker || 12 630 || 136 695 || 207 582 || 356 907

Virksomheder || 20 077 || 78 171 || 478 358 || 576 606

Offentlige institutioner || 30 462 || - || 18 || 30 480

Stater || - || 5 819 || 176 468 || 182 287

Udbetalt i alt || 63 169 || 220 686 || 862 425 || 1 146 280

Undertegnet, men ikke udbetalt || 14 091 || 142 963 || 591 990 || 749 044

Pr. 31.12.2011 (I 1 000 EUR) || Garanteret || Andre kreditforbedringsarrangementer || Ikke garanteret || I alt

Banker || 13 026 || 97 994 || 197 245 || 308 265

Virksomheder || 15 699 || 55 601 || 475 012 || 546 312

Offentlige institutioner || 37 670 || - || - || 37 670

Stater || - || 6 214 || 134 699 || 140 913

Udbetalt i alt || 66 395 || 159 809 || 806 956 || 1 033 160

Undertegnet, men ikke udbetalt || 10 434 || 173 484 || 517 174 || 701 092

De af Facilitetens lånearrangementer, der har betydning for låntagerne og garantistillerne, overvåges løbende af Ops B, EIB's operationelle direktorat for transaktioner uden for EU. Navnlig vurderes de kontraktmæssige rettigheder fra sag til sag i tilfælde af forringelser i ratingen og/eller manglende opfyldelse af kontrakter. Der iværksættes afbødende foranstaltninger, når det er nødvendigt, i overensstemmelse med retningslinjerne for kreditrisiko. I forbindelse med udløb af bankgarantier, der er modtaget for lånene, sikres det desuden, at disse fornys, eller at der træffes andre foranstaltninger i tide.

Facilitetens umiddelbare svar på den udvikling, der har fundet sted på de finansielle markeder siden september 2008, har været at styrke sine overvågnings- og risikostyringsforanstaltninger. I april 2011 oprettede Ops B derfor en uafhængig overvågningsafdeling, der rapporterer direkte til generaldirektøren, og som har ansvaret for at gennemføre lånefinansiel overvågning og kontraktovervågning. Formålet er at fremme informationsudveksling mellem afdelinger og foreslå procedurer for rapportering og operationel styring, der skal anvendes i forbindelse med finanskriser med henblik på at opnå hurtige reaktioner, såfremt det er nødvendigt.

3.2.3.3 Analyse af kreditkvaliteten efter type låntager

Nedenstående tabel viser analysen af kreditkvaliteten hvad angår Facilitetens låneportefølje pr. 31. december 2012 og 31. december 2011, opgjort efter risikoklassificeringerne, på grundlag af de undertegnede engagementer (udbetalte og ikke-udbetalte).

Pr. 31.12.2012 (I 1 000 EUR) || ||  Høj kvalitet ||  Standardkvalitet ||  Accepteret minimumsrisiko ||  Høj risiko ||  Ingen klassificering ||  I alt

|| || A til B- || C || D+ || D- og derunder || ||

Låntager || Banker || 50 000 || 24 342 || 21 864 || 529 325 || 337 014 || 962 545

Virksomheder || 7 466 || 8 006 || - || 605 672 || - || 621 144

Offentlige institutioner || - || - || - || 70 480 || - || 70 480

Stater || - || - || - || 241 155 || - || 241 155

I alt || || 57 466 || 32 348 || 21 864 || 1 446 632 || 337 014 || 1 895 324

Pr. 31.12.2011 (I 1 000 EUR) || ||  Høj kvalitet ||  Standardkvalitet ||  Accepteret minimumsrisiko ||  Høj risiko ||  Ingen klassificering ||  I alt

|| || A til B- || C || D+ ||  D- og derunder || ||

Låntager || Banker || 50 002 || 9 674 || 39 966 || 356 629 || 351 476 || 807 747

Virksomheder || 3 917 || 5 279 || - || 635 825 || - || 645 021

Offentlige institutioner || - || - || - || 38 761 || - || 38 761

Stater || - || - || - || 242 723 || - || 242 723

I alt || || 53 919 || 14 953 || 39 966 || 1 273 938 || 351 476 || 1 734 252

3.2.3.4 Risikokoncentrationer for lån og tilgodehavender

3.2.3.4.1 Geografisk analyse

På basis af låntagerens land kan Facilitetens låneportefølje analyseres efter følgende geografiske områder (i 1 000 EUR):

Låntagerens land || 31.12.2012 || 31.12.2011

Regional - AVS || 84 051 || 99 543

Uganda || 140 833 || 117 035

Regional – Vestafrika || 33 856 || 14 161

Mozambique || 137 745 || 126 666

Mauretanien || 65 670 || 43 427

Etiopien || 81 666 || 84 266

Den Dominikanske Republik || 67 991 || 66 118

Kenya || 131 566 || 65 611

Cameroun || 72 525 || 60 706

Zambia || 18 772 || 43 294

Den Demokratiske Republik Congo || 28 415 || 8 980

Nigeria || 14 383 || 28 691

Regional - Stillehavet || 17 767 || 20 603

Regional - Centralafrika || 10 431 || 12 109

Jamaica || 71 027 || 59 317

Madagaskar || - || 1 253

Mauritius || 11 302 || 12 732

Ghana || 5 642 || 7 812

Angola || 10 009 || 13 598

Trinidad og Tobago || 1 483 || 1 002

Burkina Faso || 10 727 || 12 588

Malawi || 4 950 || 5 833

Ny Kaledonien || 4 198 || 4 673

Rwanda || 9 641 || 11 197

Niger || 4 146 || 3 950

Fransk Polynesien || 2 631 || 3 131

Botswana || - || -

Senegal || 5 837 || 10 329

Lesotho || 3 827 || 3 902

Vanuatu || 3 639 || 3 917

Belize || 13 || 103

Grenada || 2 477 || 2 698

Gabon || 1 011 || 1 509

Togo || 52 644 || 53 224

Kap Verde || 27 073 || 28 405

Djibouti || 762 || 777

Haiti || 4 654 || -

Saint Lucia || 2 916 || -

I alt || 1 146 280 || 1 033 160

3.2.3.4.2 Analyse pr. industrisektor

Nedenstående tabel indeholder en analyse af Facilitetens låneportefølje opgjort efter låntagerens industrisektor. Transaktioner, hvor beløbet først udbetales til en finansiel mellemmand for siden at blive udbetalt til den endelige modtager, opføres under globallån (i 1 000 EUR):

Låntagerens industrisektor || 31.12.2012 || 31.12.2011

Globallån og agenturaftaler || 252 662 || 218 912

Luftfart og flyindustri || 13 || 103

Lufthavne og lufttrafikstyringssystemer || 30 480 || 31 052

Basismaterialer og minedrift || 168 911 || 135 573

Kemiske produkter, plastmateriale og farmaceutiske produkter || - || 20 400

Drikkevand, vandbehandling || 38 697 || 33 247

Elektricitet, kul m.m. || 409 090 || 358 745

Fødekæde || - || 1 244

Investeringsgoder/varige forbrugsgoder || 3 827 || 3 902

Søtransport m.m. || 5 819 || 6 214

Materialebehandling, byggeri || 24 154 || 29 025

Papirindustri || 4 747 || 4 840

Veje og motorveje || 73 921 || 62 856

Telekommunikation || 18 427 || 24 963

Tjenesteydelser og andre || 115 532 || 102 084

I alt || 1 146 280 || 1 033 160

3.2.3.5 Restancer på lån

Restancer identificeres, overvåges og rapporteres i overensstemmelse med den procedure, der betegnes "Retningslinjer for overvågning af sene betalinger".

Overvågningen og rapporteringen af restancer foretages almindeligvis af Late Payment Unit ("LPU") i EIB’s Transaction Management and Restructuring Directorate. LPU udarbejder en månedlig rapport om ubetalte afdrag på lån, herunder en tabel, som gør det muligt at sammenligne restancer på over otte dage fra måned til måned. Den månedlige rapport giver detaljerede oplysninger om de skridt, som allerede er eller vil blive taget efter land, lån og afdrag.

Derudover udarbejdes og fremsendes til Kommissionen en månedlig rapport om lån, som er forfaldne med mere end 90 dage. To gange om året modtager EIB’s direktion en oversigtstabel over restancer på lån, som er forfaldne med mere end 30 dage og 90 dage samt en rapport med sammenlignende oplysninger om den årlige og halvårlige udvikling i restancer.

Betalingsrestancerne for de pågældende lån kan analyseres som følger (i 1 000 EUR):

|| Bemærkninger || Lån og tilgodehavender 31.12.2012 || Lån og tilgodehavender 31.12.2011

Regnskabsmæssig værdi || || 1 146 280 || 1 033 160

|| || ||

Separate værdiforringelser || || ||

Bruttobeløb || || 110 767 || 112 662

Hensættelse for værdiforringelse || 7 || -45 144 || -48 816

Regnskabsmæssig værdi af separate værdiforringelser || || 65 623 || 63 846

|| || ||

Kollektive værdiforringelser || || ||

Bruttobeløb || || - || -

Hensættelse for værdiforringelse || || - || -

Regnskabsmæssig værdi af kollektive værdiforringelser || || - || -

|| || ||

Overskredet, men ikke værdiforringet || || ||

|| || ||

Overskredet omfatter || || ||

30-60 dage || || 12 ||  8

60-90 dage || || - ||  472

90-180 dage || || - ||  13

mere end 180 dage || || - ||  33

Regnskabsmæssig værdi af overskredet, men ikke værdiforringet || || 12 ||  526

|| || ||

Regnskabsmæssig værdi af hverken overskredet eller værdiforringet || || 1 080 645 || 968 788

|| || ||

I alt regnskabsmæssig værdi af lån og tilgodehavender || || 1 146 280 || 1 033 160

|| || || ||

3.2.4. Kreditrisiko ved likvider

Disponible midler investeres i overensstemmelse med Facilitetens kontraktmæssige betalingsforpligtelser. Pr. 31. december 2012 tog investeringerne kun form af bankindskud og andre kortfristede finansielle instrumenter. Investeringer i mellem- og langfristede obligationer kunne også komme i betragtning i overensstemmelse med retningslinjerne for investeringer og afhængigt af likviditetskravene.

For autoriserede banker og udstedere kræves en kortfristet kreditrating på mindst P-1/A-1/F1 (Moody’s, S&P, Fitch). I tilfælde af forskellige kreditratings fra mere end et kreditvurderingsbureau, er det den laveste kreditrating, der gælder. Den maksimalt tilladte grænse for de enkelte autoriserede banker og udstedere er i øjeblikket 50 000 000 EUR (halvtreds millioner euro).

Indskuddene foretages hos autoriserede enheder med en maksimal løbetid på tre måneder fra handelsdagen og op til krediteksponeringsgrænsen.

Pr. 31. december 2012 og pr. 31. december 2011 havde alle bankindskud og kortfristede omsætningspapirer i Facilitetens besiddelse en kreditrating på mindst P-1 på afviklingsdatoen i henhold til Moody’s. Kreditratingen på P-1 pr. 31. december 2011 skyldes nedjusteringen af en modpart den 21. december 2011.

Nedenstående tabel viser situationen for bankindskud, inkl. påløbne renter (i 1 000 EUR):

       Kortfristet minimumsrating (Moody's rating) ||      Langfristet      minimumsrating      (Moody's rating) || 31.12.2012 || 31.12.2011

P-1 ||      Aa1 || 43 400 || 10 % || - || -

P-1 ||      Aa2 || - || - || 28 622 || 6 %

P-1 ||      Aa3 || 130 901 || 29 % || 105 547 || 24 %

P-1 ||      A1 || 83 500 || 18 % || 117 603 || 26 %

P-1 ||      A2 || 198 179 || 43 % || 179 938 || 40 %

P-2 ||      A3 || - || - || 17 441 || 4 %

I alt ||      || 455 980 || 100 % || 449 151 || 100 %

3.2.5. Kreditrisiko ved afledte produkter

3.2.5.1 Kreditrisikopolitik for afledte produkter

Kreditrisikoen ved afledte produkter er udtrykt ved det tab, som en given part vil blive påført, hvis aftalens anden part ikke er i stand til at opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser. Den kreditrisiko, der er forbundet med afledte produkter, afhænger af en række faktorer (såsom rentesatser og valutakurser) og svarer almindeligvis kun til en lille del af deres nominelle værdi.

Som led i sine normale aktiviteter kan Faciliteten indgå swapkontrakter for at skærme specifikke lånetransaktioner eller valutaforwardkontrakter mod risici for herigennem at afdække sine valutapositioner i andre handlede valutaer end euro. Alle swaps gennemføres af EIB med en ekstern modpart. Swaps er underlagt de samme Master Swap-aftaler og kreditstøttebilag, der er indgået mellem EIB og dens eksterne modparter.

3.2.5.2 Måling af kreditrisikoen ved afledte produkter

Handlen med de swaps, der gennemføres af EIB, og som knytter sig til Faciliteten, foregår på grundlag af de samme kontraktmæssige rammer og metoder, som anvendes i forbindelse med de afledte produkter, som forhandles af EIB til egne formål. EIB tager især stilling til, om swapmodparterne kan accepteres efter de samme kriterier som dem, der anvendes ved generelle swapformål.

EIB måler kreditrisikoeksponeringen ved engagementer med swaps og afledte produkter ved at anvende nettomarkedseksponeringen (Net Market Exposure - NME) og potentiel fremtidig eksponering (Potential Future Exposure - PFE) som udgangspunkt for rapportering og overvågning af grænserne. NME og PFE omfatter fuldt ud de afledte produkter, som knytter sig til Faciliteten.

Nedenstående tabel viser løbetiden for swapkontrakter (herunder valutaswaps og valutarenteswaps, men ikke kortfristede valutaswaps) inddelt efter nominel værdi og dagsværdi:

Swapkontrakter pr. 31.12.2012 || Mindre end || 1 år || 5 år || Mere end || I alt 2012

I 1 000 EUR || 1 år || til 5 år || til 10 år || til 10 år ||

Nominel værdi || 1 480 || 9 833 || 15 253 || - || 26 566

Dagsværdi (dvs. nettonutidsværdi) || 71 || -528 || -3 529 || - || -3 986

Swapkontrakter pr. 31.12.2011 || Mindre end || 1 år || 5 år || Mere end || I alt 2011

I 1 000 EUR || 1 år || til 5 år || til 10 år || til 10 år ||

Nominel værdi || 7 042 || 43 593 || 16 899 || - || 67 534

Dagsværdi (dvs. nettonutidsværdi) || -674 || -1 331 || -3 869 || - || -5 874

Faciliteten indgår kortfristede valutaswapkontrakter for at afdække valutarisikoen ved udbetalinger af lån i andre valutaer end euro. Kortfristede valutaswaps har en løbetid på højst tre måneder og forlænges regelmæssigt. Den nominelle værdi af kortfristede valutaswaps var 652 mio. EUR pr. 31. december 2012 i forhold til 585 mio. EUR pr. 31. december 2011. Dagsværdien af kortfristede valutaswaps var -2,9 mio. EUR pr. 31. december 2012 i forhold til -6,4 mio. EUR pr. 31. december 2011.

Faciliteten indgår renteswapkontrakter for at afdække renterisikoen ved udbetalte lån. Pr. 31. december 2012 er der ét uindfriet renteswap med et nominelt beløb på 19,6 mio. EUR (2011: nul) og en dagsværdi på 0,03 mio. EUR (2011: nul).

3.2.6. Kreditrisiko ved finansielle hold-til-udløb-aktiver

Nedenstående tabel viser situationen for porteføljen af hold-til-udløb-aktiver, der udelukkende består af obligationer, som udløber inden for tre måneder.

       Kortfristet minimumsrating (Moody's rating) ||      Langfristet      minimumsrating      (Moody's rating) || 31.12.2012 || 31.12.2011

P-2 ||      Baa2 || 50 143 || 51 % || - || -

P-3 ||      Baa3 || 48 886 || 49 % || - || -

I alt ||      || 99 029 || 100 % || - || -

3.3 Likviditetsrisikoen

3.3.1 Likviditetsrisikostyring

Likviditetsrisikoen er risikoen for, at en enhed vil have vanskeligt ved at imødekomme forpligtelser tilknyttet finansielle forpligtelser, som indfries ved overdragelse af likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver.

Faciliteten finansieres primært med årlige bidrag fra medlemsstaterne (midler fra 9. og 10. EUF) og sekundært med tilbageførsler fra dens transaktioner. Europa-Kommissionen udarbejder og meddeler hvert år senest den 15. oktober Rådet en redegørelse vedrørende forpligtelser, betalinger og det årlige beløb for indkaldelser af bidrag (inkl. rentegodtgørelser), der skal gennemføres i det indeværende og de følgende regnskabsår under hensyntagen til EIB's overslag vedrørende forvaltningen og driften af Faciliteten.

For at beregne medlemsstaternes årlige bidrag foretages hele året igennem en analyse og opfølgning af udbetalingsmønstrene for den eksisterende og kommende portefølje. Der tages højde for særlige begivenheder som f.eks. tidlig tilbagebetaling, salg af aktier eller misligholdelse, således at de årlige likviditetskrav kan korrigeres. For yderligere at minimere likviditetsrisikoen sørger Faciliteten for at bevare en likviditetsreserve, der er tilstrækkelig stor til, at de forventede udbetalinger på et hvilket som helst tidspunkt vil kunne dækkes, som meddelt regelmæssigt af Directorate of Operations B.

De likvide aktiver på de konti, der er oprettet i Facilitetens navn, forvaltes af bankens Treasury Department i overensstemmelse med princippet om adskillelse af funktionerne mellem "front offices" og "back offices". Afviklingstransaktionerne i forbindelse med investering i disse aktiver falder ind under ansvarsområdet for Planning and Settlement of Operations Department.

I overensstemmelse med princippet om adskillelse af funktionerne er det endvidere bankens Risk Management Directorate, som er ansvarlig for godkendelse af modparter og grænser for investering af likvide midler samt overvågningen af disse grænser.

3.3.2 Overvågning af likviditetsrisici

Tabellerne under dette punkt analyserer Facilitetens finansielle forpligtelser efter løbetid, dvs. på baggrund af den periode, der resterer mellem balancedagen og det kontraktlige udløbstidspunkt (baseret på udiskonterede pengestrømme).

Faciliteten har forpligtelser i form af ikke-udbetalte dele af kreditten i henhold til underskrevne låneaftaler, ikke-udbetalte andele af underskrevne kapitaltegninger/investeringsaftaler, udstedte lånegarantier eller tilsagn om rentegodtgørelser og teknisk bistand. Tidsmønstret for udbetalingerne er forbundet med en vis usikkerhed. Lån ydet under Faciliteten har en udbetalingsfrist. Udbetalingerne foretages imidlertid på et tidspunkt og i mængder, der afspejler fremskridtene i de underliggende investeringsprojekter samt finansieringstransaktionerne i et relativt omskifteligt operationelt miljø. Kapitalinvesteringer forfalder, når og så snart forvaltere af kapitalfonde udsender en gyldig indkaldelse af kapital, der afspejler fremskridtene i deres investeringsaktiviteter. Trækningsperioden er normalt tre år, men forlænges ofte med et eller to år. Nogle udbetalingsforpligtelser overlever som regel trækningsperioden, indtil de underliggende investeringsprojekter er fuldt til rådighed, eftersom midlernes likviditet til tider ikke er tilstrækkelig til at opfylde betalingsforpligtelser i forbindelse med gebyrer og andre udgifter. Lånegarantier er ikke knyttet til specifikke udbetalingsforpligtelser før garantien indkaldes af modtageren. Summen af uindfriede garantier reduceres i henhold til tilbagebetalingsplanen for hvert garanteret lån.

På denne baggrund er fordelingen af løbetiderne nedenfor beregnet under hensyntagen til den kontraktbestemte udbetalingsperiode i hvert tilfælde og ved hjælp af overslag udarbejdet i overensstemmelse med Facilitetens metoder til likviditetsplanlægning. Hvad angår udbetalingsforpligtelser i forbindelse med kontrakter om teknisk bistand er disse normalt kortfristede af natur (under et år). "Ikke fastsat udløbstidspunkt" er valgt i følgende tilfælde: forpligtelser vedrørende indkaldte og ikke-indkaldte garantier, forpligtelser vedrørende ikke-udbetalte lån, for hvilke den kontraktbestemte udløbsperiode er udløbet og forlængelse afventes, rentegodtgørelser i forbindelse med hvilke medlemsstaterne har indkaldt midler til dækning af fremtidige engangsbehov.

Likviditetsprofilen for afledte finansielle forpligtelser repræsenterer de kontraktbestemte udiskonterede pengestrømme for swapkontrakter, herunder valutaswaps, valutarenteswaps, kortfristede valutaswaps og renteswaps.

Udløbsprofil for ikke-afledte finansielle forpligtelser ||  3 mdr. eller mindre || Fra 3 mdr. til 1 år || Fra 1 år til 5 år || Mere end 5 år || Ikke fastsat udløbstidspunkt || Nominel bruttoafgang

I 1 000 EUR pr. 31.12.2012

Andre (udstedte garantier, brugte garantier) || - || - || - || - || 26 224 || 26 224

Afgang af tilsagn om lån (ikke-udbetalte lån) || 16 500 || 287 657 || 243 020 || - || 201 867 || 749 044

Afgang af tilsagn om investeringsmidler og aktietegning || - || 26 806 || 54 958 || 7 319 || 127 987 || 217 070

Afgang af tilsagn om rentegodtgørelser || 255 || 101 495 || 79 206 || - || 23 599 || 204 555

Afgang af tilsagn om teknisk bistand || 2 000 || 8 511 || 13 109 || - || - || 23 620

I alt || 18 755 || 424 469 || 390 293 || 7 319 || 379 677 || 1 220 513

Udløbsprofil for ikke-afledte finansielle forpligtelser ||  3 mdr. eller mindre || Fra 3 mdr. til 1 år || Fra 1 år til 5 år || Mere end 5 år || Ikke fastsat udløbstidspunkt || Nominel bruttoafgang

I 1 000 EUR pr. 31.12.2011

Andre (udstedte garantier, brugte garantier) || - || - || - || - || 27 909 || 27 909

Afgang af tilsagn om lån (ikke-udbetalte lån) || 2 295 || 257 127 || 274 573 || 54 000 || 113 097 || 701 092

Afgang af tilsagn om investeringsmidler og aktietegning || 2 035 || 38 424 || 38 010 || 7 666 || 178 432 || 264 567

Afgang af tilsagn om rentegodtgørelser || 1 445 || 31 100 || 139 211 || - || 16 211 || 187 967

Afgang af tilsagn om teknisk bistand || 4 564 || 16 693 || - || - || - || 21 257

I alt || 10 339 || 343 344 || 451 794 || 61 666 || 335 649 || 1 202 792

Udløbsprofil for afledte finansielle forpligtelser I 1 000 EUR pr. 31.12.2012 ||  3 mdr. eller mindre || Fra 3 mdr. til 1 år || Fra 1 år til 5 år || Mere end 5 år || Nominel bruttotilgang/afgang

Valutaswaps og valutarenteswaps – Tilgang || 1 238 || 7 364 || 14 498 || 5 350 || 28 450

Valutaswaps og valutarenteswaps – Afgang || -1 286 || -8 428 || -17 218 || -5 894 || -32 826

Kortfristede valutaswaps – Tilgang || 649 000 || - || - || - || 649 000

Kortfristede valutaswaps – Afgang || -652 451 || - || - || - || -652 451

Renteswaps – Tilgang || 65 || 511 || 3 274 || 2 117 || 5 967

Renteswaps – Afgang || - || -753 || -3 537 || -1 577 || -5 867

I alt || -3 434 || -1 306 || -2 983 || -4 || -7 727

|| || || || ||

Udløbsprofil for afledte finansielle forpligtelser I 1 000 EUR pr. 31.12.2011 ||  3 mdr. eller mindre || Fra 3 mdr. til 1 år || Fra 1 år til 5 år || Mere end 5 år || Nominel bruttotilgang/afgang

Valutaswaps og valutarenteswaps – Tilgang || 9 873 || 14 365 || 19 533 || 7 430 || 51 201

Valutaswaps og valutarenteswaps – Afgang || -10 091 || -17 527 || -24 420 || -9 015 || -61 053

Kortfristede valutaswaps – Tilgang || 585 000 || - || - || - || 585 000

Kortfristede valutaswaps – Afgang || -591 909 || - || - || - || -591 909

I alt || -7 127 || -3 162 || -4 887 || -1 585 || -16 761

3.4 Markedsrisiko

Markedsrisiko er risikoen for tab på grund af ændringer i markedspriser som f.eks. renter, aktiepriser, valutakurser eller kreditspreads (ikke ændringer i udsteders kreditværdighed), som påvirker en enheds indtjening eller værdien af dens beholdning af finansielle instrumenter.

3.4.1. Renterisiko

Renterisiko er risikoen for, at den økonomiske værdi af Facilitetens positioner eller afkastet heraf ændres som følge af en negativ udvikling i markedsafkastet eller rentekurven. Eksponering over for renterisiko opstår, når der er forskelle i rentetilpasningen og løbetidskarakteristikaene for de enkelte aktiver og passiver.

Faciliteten måler låneporteføljens og relaterede mikroafdækningsswaps følsomhed over for renterisikoen ved hjælp af en beregning af basispointværdien (BPV).

BPV måler gevinster og tab i den relevante porteføljes nettonutidsværdi på grundlag af en stigning i renternes løbetid på 1 basispoint (0,01 %) for renter inden for et specifikt tidsinterval: “pengemarkedet – op til 1 år”, “meget kort – 2 til 3 år”, “kort – 4 til 6 år”, “lang – 12 til 20 år” eller “ekstra lang – mere end 21 år”.

For at finde nutidsværdien på lån anvender Faciliteten finansieringskurven i EUR (swapkurven i EUR + EIB's finansieringsspread) på pengestrømme i EUR og andre valutaer end USD samt finansieringskurven i USD på pengestrømme i USD. For at finde nutidsværdien på mikroafdækningsswaps anvender Faciliteten swapkurven i EUR på pengestrømme i EUR samt swapkurven i USD på pengestrømme i USD.

Som det fremgår af nedenstående tabel ville nutidsværdien på låneporteføljen og relaterede mikroafdækningsswaps pr. 31.12.2012 stige med 341 000 EUR (pr. 31.12.2011: stigning på 239 000 EUR), hvis renterne stiger simultant med 1 basispoint.

Basispointværdi I 1 000 EUR || Penge- markedet || Meget kort || Kort || Mellem || Lang || Ekstra lang || I alt

Pr. 31.12.2012 || 1 år || 2 til 3 år || 4 til 6 år || 7 til 11 år || 12 til 20 år || 21 år ||

Følsomhed i alt på lån og mikroafdækningsswaps || -25 || -47 || -90 || -117 || -62 || - || -341

Basispointværdi I 1 000 EUR || Penge- markedet || Meget kort || Kort || Mellem || Lang || Ekstra lang || I alt

Pr. 31.12.2011 || 1 år || 2 til 3 år || 4 til 6 år || 7 til 11 år || 12 til 20 år || 21 år ||

Følsomhed i alt på lån og mikroafdækningsswaps || -20 || -28 || -60 || -78 || -53 || - || -239

3.4.2. Valutarisiko

Valutarisiko er risikoen for, at den økonomiske værdi af Facilitetens positioner eller afkastet heraf ændres som følge af en negativ udvikling i valutakurserne.

Faciliteten udsættes for valutakursrisiko, når der foreligger et valuta-mismatch mellem dens aktiver og passiver. Valutarisiko omfatter ligeledes uventede og ugunstige ændringer i værdien af fremtidige pengestrømme som følge af valutabevægelser.

3.4.2.1 Valutarisiko og likvide aktiver

Facilitetens likvide aktiver angives i EUR eller USD.

Valutarisikoen afdækkes gennem valutaspot- eller terminsforretninger, valutaswaps eller valutarenteswaps. EIB's Treasury Department kan, hvis det skønnes nødvendigt og hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med bankens politik anvende et hvilket som helst andet instrument, der beskytter mod markedsrisici i forbindelse med Facilitetens finansielle aktiviteter.

3.4.2.2 Valutarisiko og transaktioner finansieret eller garanteret af Investeringsfaciliteten

Medlemsstaternes bidrag til Faciliteten modtages i EUR. Transaktioner, der finansieres eller garanteres af Faciliteten, samt rentegodtgørelser afdækkes i EUR, USD eller enhver anden godkendt valuta.

Valutarisikoeksponering (i forhold til referencevalutaen EUR) opstår, når transaktioner i andre valutaer end EUR ikke er afdækket. Facilitetens retningslinjer for afdækning af valutarisikoen følger nedenfor.

3.4.2.2.1. Sikring af transaktioner i andre valutaer end EUR eller USD

- IF-lån, der udbetales i andre valutaer end EUR eller USD, sikres gennem valutarenteswapkontrakter med samme finansielle profil som det underliggende lån, forudsat at der findes et operationelt swapmarked.

- Ved udbetalinger i forbindelse med IF-engagementer i andre valutaer end EUR og USD, og hvor der ikke er foretaget nogen langsigtet risikoafdækning, skal Treasury Department indgå i en valutatransaktion to arbejdsdage inden udbetalingen. Den omregningskurs, der anvendes på IF-engagementer, skal svare til den markedskurs, der er opnået af Treasury Department. For tilbagebetalinger i en anden valuta end EUR og USD skal Treasury Department ligeledes, hvis det er nødvendigt, iværksætte en valutatransaktion med henblik på at omregne de modtagne valutaer.

- Ikke-indkaldte garantier er ikke omfattet af nogen valutarisikoafdækning. Anmodninger om garantistillelse i andre valutaer end EUR eller USD risikoafdækkes.

- Engagementer i andre valutaer end EUR og USD, hvor Treasury Department ikke kan foretage nogen valutarisikoafdækning, afdækkes ikke. Dette omfatter ligeledes (syntetiske) engagementer i en lokal valuta, men som afregnes i EUR eller USD. Faciliteten er fortsat eksponeret over for den hermed forbundne valutakursrisiko.

3.4.2.2.2. Risikoafdækning af transaktioner i USD

- Det samlede uindfriede beløb for alle IF-engagementer (med undtagelse af ikke-indkaldte garantier) i USD risikoafdækkes gennem swaps i USD eller EUR, som forlænges med regelmæssig roll-over. I begyndelsen af hver periode foretages en beregning af de pengestrømme, der vil blive modtaget eller betalt i USD i den næste periode, på grundlag af planlagte eller forventede tilbageførsler/udbetalinger. De forfaldne valutaswaps forlænges efterfølgende med roll-over, idet der foretages en tilpasning af beløbet, således at det forventede likviditetsbehov i USD for den næste periode mindst vil kunne dækkes.

- Der foretages regelmæssigt beregning af det samlede engagement i USD i henhold til regnskaberne med henblik på, om nødvendigt, at tilpasse risikoafdækningen i forbindelse med den næste forlængelse af valutaswaps med roll-over.

- Hvis Treasury Department skønner det hensigtsmæssigt, kan valutaswaps også anvendes til risikoafdækning af specifikke lån i USD.

- Inden for en roll-over-periode dækkes uventede likviditetsunderskud i USD med ad hoc valutaswaps, mens likviditetsoverskud enten investeres i likvide aktiver eller ombyttes til EUR.

- Det samlede uindfriede usikrede beløb fra transaktioner i USD (i nominelle værdier) kan på intet tidspunkt overstige 5 000 000 USD (fem millioner US-dollars). Denne grænse tilpasses årligt. Hvis grænsen overskrides, skal Treasury Department sørge for, at eksponeringen igen kommer under grænsen gennem en valutatransaktion.

3.4.2.3 Valutapositionen

Nedenstående tabeller viser Facilitetens valutaposition (i 1 000 EUR):

Pr. 31.12.2012 || EUR || USD || KES || AVS/OLT-valutaer || I alt

|| || || || ||

AKTIVER || || || || ||

Likvider || 424 647 || 41 921 || - || - || 466 568

Afledte finansielle instrumenter || 1 064 || -949 || - || - || 115

Lån og tilgodehavender || 513 231 || 508 412 || 60 348 || 64 289 || 1 146 280

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 66 509 || 259 694 || - || 6 798 || 333 001

Tilgodehavender hos bidragydere || 87 310 || - || - || - || 87 310

Finansielle holdt-til-udløb-aktiver || 99 029 || - || - || - || 99 029

Andre aktiver || - || - || - || 224 || 224

Aktiver i alt || 1 191 790 || 809 078 || 60 348 || 71 311 || 2 132 527

|| || || || ||

PASSIVER OG BIDRAGYDERES MIDLER || || || || ||

Passiver || || || || ||

Afledte finansielle instrumenter || -675 814 || 682 849 || - || - || 7 035

Periodiserede indtægter || 37 560 || 248 || - || - || 37 808

Beløb, der skyldes tredjeparter || 312 040 || 46 || - || - || 312 086

Andre passiver || 905 || 19 || 14 || 215 || 1 153

Passiver i alt || -325 309 || 683 162 || 14 || 215 || 358 082

Bidragyderes midler || || || || ||

Bidrag indkaldt fra medlemsstaterne || 1 561 309 || - || - || - || 1 561 309

Dagsværdireserve || 5 366 || 59 144 || - || 3 924 || 68 434

Tilbageholdte indtægter || 144 702 || - || - || - || 144 702

Bidragyderes midler i alt || 1 711 377 || 59 144 || - || 3 924 || 1 774 445

Passiver og bidragyderes midler i alt || 1 386 068 || 742 306 || 14 || 4 139 || 2 132 527

Valutaposition pr. 31.12.2012 || -194 278 || 66 772 || 60 334 || 67 172 || -

|| || || || ||

Pr. 31.12.2012: || || || || ||

FORPLIGTELSER || || || || ||

Ikke-udbetalte lån og finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 794 475 || 171 639 || - || - || 966 114

Udbetalte garantier || - || - || - || 6 224 || 6 224

Rentegodtgørelser og teknisk bistand || 204 555 || - || - || - || 204 555

|| || || || ||

EVENTUALFORPLIGTELSER || || || || ||

Ikke-udbetalte garantier || 20 000 || - || - || - || 20 000

Pr. 31.12.2011 || EUR || USD || CAD || AVS/OLT-valutaer || I alt

|| || || || ||

AKTIVER || || || || ||

Likvider || 416 384 || 35 895 || - || - || 452 279

Afledte finansielle instrumenter || 13 419 || -12 985 || - || - || 434

Lån og tilgodehavender || 477 340 || 501 923 || - || 53 897 || 1 033 160

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 54 287 || 186 525 || 4 303 || 6 545 || 251 660

Tilgodehavender hos bidragydere || 87 310 || - || - || - || 87 310

Andre aktiver || 50 || - || - || 366 || 416

Aktiver i alt || 1 048 790 || 711 358 || 4 303 || 60 808 || 1 825 259

|| || || || ||

PASSIVER OG BIDRAGYDERES MIDLER || || || || ||

Passiver || || || || ||

Afledte finansielle instrumenter || -641 758 || 654 460 || - || - || 12 702

Periodiserede indtægter || 32 689 || 314 || - || - || 33 003

Beløb, der skyldes tredjeparter || 329 598 || 62 || - || - || 329 660

Andre passiver || 691 || 19 || - || 403 || 1 113

Passiver i alt || -278 780 || 654 855 || - || 403 || 376 478

Bidragyderes midler || || || || ||

Bidrag indkaldt fra medlemsstaterne || 1 281 309 || - || - || - || 1 281 309

Dagsværdireserve || 41 750 || - || - || - || 41 750

Tilbageholdte indtægter || 125 722 || - || - || - || 125 722

Bidragyderes midler i alt || 1 448 781 || - || - || - || 1 448 781

Passiver og bidragyderes midler i alt || 1 170 001 || 654 855 || - || 403 || 1 825 259

Valutaposition pr. 31.12.2011 || -121 211 || 56 503 || 4 303 || 60 405 || -

|| || || || ||

Pr. 31.12.2011: || || || || ||

FORPLIGTELSER || || || || ||

Ikke-udbetalte lån og finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 761 319 || 204 340 || - || - || 965 659

Udbetalte garantier || - || - || - || 7 909 || 7 909

Rentegodtgørelser og teknisk bistand || 209 223 || || - || - || 209 223

EVENTUALFORPLIGTELSER || || || || ||

Ikke-udbetalte garantier || 20 000 || - || - || - || 20 000

3.4.2.4 Analyse af følsomheden over for udenlandske valutaer (i 1 000 EUR)

På tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er den vigtigste nettoeksponering i udenlandsk valuta nettoeksponeringen i USD. Pr. 31. december 2012 ville en ændring på +/- 10 % i omregningskursen for USD resultere i en ændring i bidragydernes midler på henholdsvis 6 682 EUR og -6 682 EUR (pr. 31. december 2011: henholdsvis 5 650 EUR og -5 650).

3.4.2.5 Omregningskurser

Nedenstående omregningskurser er anvendt ved opgørelsen af balanceposterne pr. 31. december 2012 og 31. december 2011:

|| 31.12.2012 || 31.12.2011

Valutaer fra tredjelande || ||

Den Dominikanske Republik - pesos (DOP) || 53,1220 || 49,8498

Fiji - dollar (FJD) || 2,3417 || 2,3630

Haiti - gourde (HTG) || 55,7265 || 52,1645

Kenya - shilling (KES) || 113,68 || 109.53

Mauretanien - ouguiyas (MRO) || 393,99 || 372,52

Mauritius - rupees (MUR) || 40,19 || 37,43

Rwanda - franc (RWF) || 811,83 || 771,76

Uganda - shilling (UGX) || 3 549 || 3 205

De Forenede Stater - dollar (USD) || 1,3194 || 1,2939

CFA franc (XAF/XOF) || 655,957 || 655,957

Sydafrika - rand (ZAR) || 11,1727 || 10,4830

3.4.3. Aktiekursrisiko (i 1 000 EUR)

Aktiekursrisiko er risikoen for, at dagsværdien af aktier falder som følge af ændringer i aktieindekserne og værdien af individuelle egenkapitalinvesteringer.

Faciliteten er eksponeret over for aktiekursrisici gennem sine venturekapitalinvesteringer, dvs. investeringer i kapital- og venturekapitalfonde.

Egenkapitalinvesteringer tildeles karakterer. Hver enkelt investering vurderes ud fra flere kriterier inden for tre hovedkategorier: forvaltning, forretningsplan og struktur. De enkelte karaktertildelinger samles herefter i én enkelt samlet karaktertildeling for investeringen, som sammenfatter dens globale styrke.

Aktiekurseksponeringer er endvidere underlagt grænser, som fastsættes både individuelt og kumulativt. Størrelsen af disse grænser afhænger af kvaliteten af egenkapitalinvesteringerne.

Værdien af aktiebeholdninger på private hænder er ikke let tilgængelig med henblik på kontinuerlig overvågning og kontrol. Hvad angår disse beholdninger omfatter de bedste tilgængelig indikationer priser i henhold til relevante værdiansættelsesmetoder.

Virkningen for Facilitetens bidragyderes midler (som følge af en ændring i dagsværdien af porteføljen af aktier, der besiddes med salg for øje) af en stigning i aktieindekset, og dermed værdien af private aktieinvesteringer, på 10 % er, når alle øvrige variabler holdes konstant, på -33 300 EUR pr. 31. december 2012 og på -25 166 EUR pr. 31. december 2011.

4 Dagsværdien af aktier og passiver

I tabellen nedenfor vises en sammenligning pr. kategori af den regnskabsmæssige værdi og dagsværdi for Facilitetens regnskabsførte aktiver og passiver (i 1 000 EUR):

|| Regnskabsmæssig værdi 31.12.2012 || Dagsværdi 31.12.2012 || Regnskabsmæssig værdi 31.12.2011 || Dagsværdi 31.12.2011

Aktiver regnskabsført til dagsværdi || || || ||

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 333 001 || 333 001 || 251 660 || 251 660

Afledte finansielle instrumenter || 115 || 115 || 434 || 434

I alt || 333 116 || 333 116 || 252 094 || 252 094

|| || || ||

Aktiver regnskabsført til amortiseret anskaffelsesværdi || || || ||

Likvider || 466 568 || 466 568 || 452 279 || 452 279

Lån og tilgodehavender || 1 146 280 || 1 226 409 || 1 033 160 || 1 022 679

Tilgodehavender hos bidragydere || 87 310 || 87 310 || 87 310 || 87 310

Finansielle holdt-til-udløb-aktiver || 99 029 || 98 805 || - || -

Andre aktiver || 224 || 224 || 416 || 416

I alt || 1 799 411 || 1 879 316 || 1 573 165 || 1 562 684

Aktiver i alt || 2 132 527 || 2 212 432 || 1 825 259 || 1 814 778

|| || || ||

Passiver regnskabsført til dagsværdi || || || ||

Afledte finansielle instrumenter || 7 035 || 7 035 || 12 702 || 12 702

I alt || 7 053 || 7 053 || 12 702 || 12 702

|| || || ||

Passiver regnskabsført til amortiseret anskaffelsesværdi || || || ||

Periodiserede indtægter || 37 808 || 37 808 || 33 003 || 33 003

Beløb, der skyldes tredjeparter || 312 086 || 312 086 || 329 660 || 329 660

Andre passiver || 1 153 || 1 153 || 1 113 || 1 113

I alt || 351 047 || 351 047 || 363 776 || 363 776

Passiver i alt || 358 082 || 358 082 || 376 478 || 376 478

I det følgende beskrives de metoder og antagelser, der er anvendt til opgørelse af aktivernes og passivernes dagsværdi:

§ Aktiver, hvis dagsværdi nærmer sig den regnskabsmæssige værdi

For aktiver og passiver, der er likvide eller har en kortfristet løbetid på mindre end tre måneder, antages det, at den regnskabsmæssige værdi nærmer sig deres dagsværdi.

§ Aktiver og passiver værdiansat til dagsværdi

Officielle markedskurser på et aktivt marked er den første kilde til opgørelse af et finansielt instruments dagsværdi. På grund af investeringsområdet for Facilitetens portefølje er disse sjældent tilgængelige. Dagsværdien for instrumenter, hvis markedspris ikke er tilgængelig, opgøres ved hjælp af teknikker og modeller, som i videst mulig omfang bygger på de observerede markedsdata, der var gældende på balancedatoen.

Nedenstående viser en analyse af de finansielle aktiver, som klassificeres til dagsværdi ved en vurderingsmetode. De forskellige niveauer er defineret som følger:

- Niveau 1:    officielle (ikke-korrigerede) kurser på aktive markeder.

- Niveau 2:    input, bortset fra officielle kurser, som er omfattet af niveau 1, der direkte (dvs. i form af kurser) eller indirekte (dvs. udledt af kurser) er observeret for aktivet.

- Niveau 3:    input for aktivet, som ikke er baseret på observerede markedsdata (ikke-observerede input).

Pr. 31.12.2012 I 1 000 EUR || Niveau 1 || Niveau 2 || Niveau 3 || I alt

Finansielle aktiver || || || ||

Afledte finansielle instrumenter || - || 115 || - || 115

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 11 001 || - || 322 000 || 333 001

I alt || 11 001 || 115 || 322 000 || 333 116

|| || || ||

Finansielle forpligtelser || || || ||

Afledte finansielle instrumenter || - || 7 035 || - || 7 035

I alt || - || 7 035 || - || 7 035

Pr. 31.12.2011 I 1 000 EUR || Niveau 1 || Niveau 2 || Niveau 3 || I alt

Finansielle aktiver || || || ||

Afledte finansielle instrumenter || - || 434 || - || 434

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 15 214 || - || 236 446 || 251 660

I alt || 15 214 || 434 || 236 446 || 252 094

|| || || ||

Finansielle forpligtelser || || || ||

Afledte finansielle instrumenter || - || 12 702 || - || 12 702

I alt || - || 12 702 || - || 12 702

I 2012 foretog Faciliteten ingen overførsler fra niveau 1 til 2 eller fra niveau 2 til 1 i dagsværdihierarkiet.

Tabellerne nedenfor viser ændringerne i niveau 3-instrumenterne for det regnskabsår, der udløb den 31. december 2012, og det regnskabsår, der udløb den 31. december 2011:

I 1 000 EUR || Finansielle aktiver disponible for salg

Balance pr. 1.1..2012 || 236 446

Samlede gevinster eller tab ||

- i årets resultat || 8 133

- i anden totalindkomst || 15 041

Udbetalinger || 81 981

Tilbagebetalinger || -19 601

Balance pr. 31.12.2012 || 322 000

I 1 000 EUR || Finansielle aktiver disponible for salg

Balance pr. 1.1.2011 || 171 638

Samlede gevinster eller tab ||

- i årets resultat || -3 206

- i anden totalindkomst || 21 759

Udbetalinger || 67 829

Tilbagebetalinger || -21 574

Balance pr. 31.12.2011 || 236 446

5 Likvide beholdninger (i 1 000 EUR)

De likvide beholdninger kan opdeles i midler modtaget fra medlemsstaterne, men endnu ikke udbetalt, og midler fra Facilitetens operationelle og finansielle aktiviteter.

|| 31.12.2012 || 31.12.2011

Bidrag modtaget fra medlemsstaterne, men endnu ikke udbetalt || 117 622 || 195 205

Midler fra Facilitetens finansielle og operationelle aktiviteter || 348 946 || 257 074

Likvider i alt || 466 568 || 452 279

6 Afledte finansielle instrumenter (i 1 000 EUR)

De vigtigste elementer i afledte finansielle instrumenter, klassificeret i handelsbeholdningen, er følgende:

Pr. 31.12. 2012 || Dagsværdi || Nominel værdi

Aktiver || Passiver

Valutaswaps || 87 || -102 || 7 062

Valutarenteswaps || - || -3 971 || 19 504

Renteswaps || 28 || - || 19 568

Valutaforwards || - || -2 962 || 652 451

Afledte finansielle instrumenter i alt || 115 || -7 035 || 698 585

|| || ||

Pr. 31.12.2011 || Dagsværdi || Nominel værdi

Aktiver || Passiver

Valutaswaps ||  434 || -953 || 29 376

Valutarenteswaps || - || -5 355 || 38 158

Valutaforwards || - || -6 394 || 585 000

Afledte finansielle instrumenter i alt || 434 || -12 702 || 652 534

7 Lån og tilgodehavender (i 1 000 EUR)

De vigtigste elementer i lån og tilgodehavender er:

|| Globallån  (*) || Seniorlån || Efterstillede lån || I alt

Pålydende pr. 1.1.2012 || 225 365 || 716 350 || 128 679 || 1 070 394

Udbetalt || 79 015 || 154 003 || - || 233 018

Afskrivninger || -947 || -1 206 || - || -2 153

Tilbagebetalinger || -39 967 || -71 368 || -4 145 || -115 480

Kapitaliserede renter || - || -117 || 9 739 || 9 622

Valutakursforskelle || -8 780 || -7 692 || -493 || -16 965

Pålydende pr. 31.12.2012 || 254 686 || 789 970 || 133 780 || 1 178 436

|| || || ||

Tab pr. 1.1.2012 || -7 609 || -16 372 || -24 835 || -48 816

Tab, der er opført i opgørelsen af totalindkomst || -835 || -292 || - || -1 127

Tab, som følge af afskrivninger || 947 || 1 206 || - || 2 153

Tilbageførsel af tab || 910 || 814 || - || 1 724

Valutakursforskelle || 93 || 348 || 480 || 921

Tab pr. 31.12.2012 || -6 494 || -14 296 || -24 355 || -45 145

|| || || ||

Amortiserede omkostninger || -1 641 || -3 984 || -82 || -5 707

Påløbne renter || 5 246 || 9 244 || 4 206 || 18 696

Lån og tilgodehavender pr. 31.12.2012 || 251 797 || 780 934 || 113 549 || 1 146 280

|| || || || ||

(*) inkl. agentaftaler

|| Globallån (*) || Seniorlån || Efterstillede lån || I alt

Pålydende pr. 1.1.2011 || 246 500 || 542 322 || 123 910 || 912 732

Udbetalinger || 25 689 || 211 351 || 0 || 237 040

Afskrivninger ||  0 ||  0 || -2 000 || -2 000

Tilbagebetalinger || -48 554 || -51 712 || -4 144 || -104 410

Kapitaliserede renter || 0 || 459 || 10 053 || 10 512

Valutakursforskelle || 1 730 || 13 930 ||  860 || 16 520

Pålydende pr. 31.12.2011 || 225 365 || 716 350 || 128 679 || 1 070 394

|| || || ||

Tab pr. 1.1.2011 || -15 006 || -18 056 || -44 023 || -77 085

Tab, der er opført i opgørelsen af totalindkomst || -1 746 || -1 514 || -773 || -4 033

Tab, som følge af afskrivninger ||  0 ||  0 || 2 000 || 2 000

Tilbageførsel af tab || 9499 || 3263 || 18 723 || 31 485

Valutakursforskelle || - 356 || - 65 || - 762 || -1 183

Tab pr. 31.12.2011 || -7 609 || -16 372 || -24 835 || -48 816

|| || || ||

Amortiserede omkostninger || -1 700 || -3 428 || - 99 || -5 227

Påløbne renter || 3 498 || 9 499 || 3 812 || 16 809

Lån og tilgodehavender pr. 31.12.2011 || 219 554 || 706 049 || 107 557 || 1 033 160

|| || || || ||

(*) inkl. agentaftaler

8 Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje (i 1 000 EUR)

De vigtigste elementer i finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje, er:

|| Venturekapital || Direkte egenkapitalinvesteringer || I alt

Omkostninger pr. 1.1.2012 || 182 692 || 36 565 || 219 257

Udbetalinger || 56 007 || 25 974 || 81 981

Tilbagebetalinger / salg || -19 570 || -31 || -19 601

                Valutakursforskelle ved tilbagebetaling / salg || 1 581 || -678 || 903

Omkostninger pr. 31.12.2012 || 220 710 || 61 830 || 282 540

|| || ||

Ikke-realiserede gevinster og tab pr. 1.1.2012 || 29 781 || 11 969 || 41 750

Nettoændringer i ikke-realiserede gevinster og tab || 29 540 || -2 856 || 26 684

Ikke-realiserede gevinster og tab pr. 31.12.2012 || 59 321 || 9 113 || 68 434

|| || ||

Tab pr. 1.1.2012 || -6 887 || -2 460 || -9 347

Tab, der er opført i opgørelsen af totalindkomst i løbet af regnskabsåret || -7 976 || -951 || -8 927

Valutakursforskelle ved tab || 133 || 168 || 301

Tab pr. 31.12.2012 || -14 730 || -3 243 || -17 973

|| || ||

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje pr. 31.12.2012 || 265 301 || 67 700 || 333 001

|| Venturekapital || Direkte egenkapitalinvesteringer || I alt

Omkostninger pr. 1.1.2011 || 142 932 || 33 350 || 176 282

Udbetalinger || 59 579 || 8 250 || 67 829

Tilbagebetalinger / salg || -20 236 || -4 735 || -24 971

Valutakursforskelle ved tilbagebetaling / salg || 417 || -300 || 117

Omkostninger pr. 31.12.2011 || 182 692 || 36 565 || 219 257

|| || ||

Ikke-realiserede gevinster og tab pr. 1.1.2011 || 11 335 || 13 235 || 24 570

Nettoændringer i ikke-realiserede gevinster og tab || 18 446 || -1 266 || 17 180

Ikke-realiserede gevinster og tab pr. 31.12.2011 || 29 781 || 11 969 || 41 750

|| || ||

Tab pr. 1.1.2011 || -2 || -6 022 || -6 024

Tab, der er opført i opgørelsen af totalindkomst i løbet af regnskabsåret || - 6 888 || - || -6 888

Brug af tab, der er opført i opgørelsen af totalindkomst i de foregående år || 2 || 3 714 || 3 716

Valutakursforskelle ved tab || 1 || -152 || -151

Tab pr. 31.12.2011 || -6 887 || -2 460 || -9 347

|| || ||

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje pr. 31.12.2011 || 205 586 || 46 074 || 251 660

9 Tilgodehavender hos bidragydere (i 1 000 EUR)

De vigtigste elementer i tilgodehavender hos bidragydere er følgende:

|| 31.12.2012 || 31.12.2011

Indkaldte, men ikke betalte bidrag fra medlemsstaterne || 87 310 || 87 310

Tilgodehavender hos bidragydere i alt || 87 310 || 87 310

10 Finansielle holdt-til-udløb-aktiver (i 1 000 EUR)

Porteføljen af holdt-til-udløb-aktiver består af obligationer, der udløber inden for tre måneder efter balancedatoen. Nedenstående tabel viser bevægelser i porteføljen af holdt-til-udløb-aktiver:

Balance pr. 1.1.2012 || -

Anskaffelser || 98 278

Amortisering af over-/underkurs || -210

Ændring i vedhængende rente || 961

Balance pr. 31.12.2012 || 99 029

11 Andre aktiver (i 1 000 EUR)

De vigtigste elementer i andre aktiver er følgende:

|| 31.12.2012 || 31.12.2011

Tilgodehavender hos EIB || 7 || 59

Finansielle garantier || 217 || 357

Tilgodehavender vedrørende udbetalinger i forbindelse med teknisk bistand || 337 || -

Tab på tilgodehavender vedrørende udbetalinger i forbindelse med teknisk bistand (se bemærkning 20) || -337 || -

Andre aktiver i alt || 224 || 416

12 Periodiserede indtægter (i 1 000 EUR)

De vigtigste elementer i periodiserede indtægter er følgende:

|| 31.12.2012 || 31.12.2011

Periodiserede rentegodtgørelser || 37 387 || 32 744

Periodiserede kommissioner på lån og tilgodehavender || 421 || 259

Periodiserede indtægter i alt || 37 808 || 33 003

13 Beløb, der skyldes til tredjeparter (i 1 000 EUR)

De vigtigste elementer i beløb, der skyldes til tredjeparter, er følgende:

|| 31.12.2012 || 31.12.2011

Generelle nettoadministrationsomkostninger, der skal betales til EIB || 36 202 || 38 011

Andre beløb, der skal betales til EIB || 8 904 || 219

Endnu ikke udbetalte rentegodtgørelser, der skyldes til medlemsstaterne || 266 980 || 291 430

Beløb, der skyldes til tredjeparter, i alt || 312 086 || 329 660

14 Andre passiver (i 1 000 EUR)

De vigtigste elementer i andre passiver er følgende:

|| 31.12.2012 || 31.12.2011

Finansielle garantier || 215 || 294

Andre || 938 || 819

Andre aktiver i alt || 1 153 || 1 113

|| ||

15 Indkaldte bidrag fra medlemsstaterne (i 1 000 EUR)

Medlemsstat || Bidrag til Faciliteten || Bidrag til rentegodtgørelse || Bidrag i alt || Indkaldt og ikke betalt (*)

Østrig || 41 375 || 10 168 || 51 543 || 2 650

Belgien || 61 203 || 15 041 || 76 244 || 3 920

Danmark || 33 412 || 8 211 || 41 623 || 2 140

Finland || 23 107 || 5 679 || 28 786 || 1 480

Frankrig || 379 399 || 93 237 || 472 636 || 24 300

Tyskland || 364 722 || 89 630 || 454 352 || 23 360

Grækenland || 19 516 || 4 796 || 24 312 || 1 250

Irland || 9 680 || 2 379 || 12 059 || 620

Italien || 195 788 || 48 115 || 243 903 || 12 540

Luxembourg || 4 528 || 1 113 || 5 641 || 290

Nederlandene || 81 500 || 20 028 || 101 529 || 5 220

Portugal || 15 145 || 3 722 || 18 867 || 970

Spanien || 91 180 || 22 407 || 113 588 || 5 840

Sverige || 42 624 || 10 4757 || 53 099 || 2 730

Det Forenede Kongerige || 198 130 || 48 690 || 246 820 || -

I alt pr. 31.12.2012 || 1 561 309 || 383 691 || 1 945 000 || 87 310

I alt pr. 31..2011 || 1 281 309 || 383 691 || 1 665 000 || 87 310

(*) Den 20. november 2012 fastsatte Rådet, at medlemsstaterne skulle indbetale deres finansielle bidrag inden den 21. januar 2013.

16 Eventualforpligtelser og forpligtelser (i 1 000 EUR)

|| 31.12.2012 || 31.12.2011

|| ||

Forpligtelser || ||

Ikke-udbetalte lån || 749 044 || 701 092

Ikke-udbetalte forpligtelser vedrørende finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 217 070 || 264 567

Udbetalte garantier || 6 224 || 7 909

Godtgørelser og teknisk bistand || 228 175 || 209 223

|| ||

Eventualforpligtelser || ||

Ikke-udbetalte garantier || 20 000 || 20 000

|| ||

I alt || 1 220 513 || 1 202 792

17 Nettorenteindtægter og lignende indtægter (i 1 000 EUR)

De vigtigste elementer i renteindtægter og lignende indtægter er følgende:

|| Fra 1.1.2012 || Fra 1.1.2011

|| til 31.12.2012 || til 31.12.2011

Likvider || 1 678 || 5 518

Finansielle holdt-til-udløb-aktiver || 36 || -

Lån og tilgodehavender || 64 060 || 50 800

Rentegodtgørelser || 1 729 || 3 243

Renter og lignende indtægter i alt || 67 503 || 59 561

Det vigtigste element i renteudgifter og lignende udgifter er følgende:

|| Fra 1.1.2012 || Fra 1.1.2011

|| til 31.12.2012 || til 31.12.2011

Afledte finansielle instrumenter || -1 114 || -940

Renter og lignende udgifter i alt || - 1 114 || -940

18 Nettoindtægter fra gebyrer og kommissioner (i 1 000 EUR)

De vigtigste elementer i indtægter fra gebyrer og kommissioner er følgende:

|| Fra 1.1.2012 || Fra 1.1.2011

|| til 31.12.2012 || til 31.12.2011

Gebyrer og kommissioner på lån og tilgodehavender || 1 710 || 1 894

Gebyrer og kommissioner ved finansielle garantier || 191 || 255

Andre || 33 || -

Indtægter fra gebyrer og kommissioner i alt || 1 934 || 2 149

Det vigtigste element i udgifter fra gebyrer og kommissioner er følgende:

|| Fra 1.1.2012 || Fra 1.1.2011

|| til 31.12.2012 || til 31.12.2011

Kommissioner betalt til tredjeparter vedrørende finansielle, der besiddes med salg for øje || -292 || -144

Udgifter fra gebyrer og kommissioner i alt || -292 || -144

19 Realiseret nettogevinst ved finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje (i 1 000 EUR)

De vigtigste elementer i realiseret nettogevinst ved finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje, er følgende:

|| Fra 1.1.2012 || Fra 1.1.2011

|| til 31.12.2012 || til 31.12.2011

Nettoindtægter fra finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 70 || 16 254

Udbytte || 975 || 974

Realiseret nettogevinst ved finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje || 1 045 || 17 228

20 Tab på andre aktiver (i 1 000 EUR)

I regnskabsperioden har Faciliteten foretaget en udbetaling vedrørende teknisk bistand på 638 EUR, der pga. modpartens svigagtige adfærd ikke nåede frem til den endelige modtager. Efter et retslig efterspil har Faciliteten kunnet generhverve 301 EUR, og det resterende beløb er bogført som tilgodehavende. På tidspunktet for regnskabsaflæggelsen blev sandsynligheden for, at Faciliteten kan generhverve det udestående beløb, vurderet som lav, og det udestående beløb på 337 EUR blev derfor bogført som en værdiforringelse under Facilitetens totalindkomst.

21 Generelle administrationsomkostninger (i 1 000 EUR)

De generelle administrationsomkostninger er de faktiske omkostninger, som EIB har afholdt ved forvaltningen af Faciliteten, minus indtægter fra sædvanlige bedømmelsesprovisioner, som EIB opkræver direkte hos Facilitetens kunder.

|| Fra 1.1.2012 || Fra 1.1.2011

|| til 31.12.2012 || til 31.12.2011

Faktiske omkostninger afholdt af EIB || -38 390 || -39 937

Indtægter fra bedømmelsesprovisioner opkrævet hos Facilitetens kunder || 2 188 || 1 931

Generelle administrationsomkostninger netto || -36 202 || -38 006

Efter at den reviderede Cotonoupartnerskabsaftale trådte i kraft den 1. juli 2008, dækker medlemsstaterne ikke længere generelle administrationsomkostninger.

22 Senere begivenheder

Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter balancedagen, som kræver nærmere redegørelse eller justeringer af regnskaberne pr. 31. december 2012.

BILAG TIL DEL 1 - KAPITEL 2 (BERETNING OM DEN FINANSIELLE FORVALTNING): SITUATIONEN PR. LAND OG INSTRUMENT

Bemærkninger til tabellerne:

· Tallet "0,00" angiver, at det hertil svarende beløb er på mellem -4 999 EUR og 4 999 EUR. Hvis der ikke er angivet noget tal, er beløbet lig nul.         Lande, hvor balancen er lig med nul i alle kolonner, er ikke medtaget i tabellerne.

· Rubrikken "Alle AVS-/OLT-lande" henviser til projekter, som omfatter flere forskellige lande, men som ikke finansieres gennem det regionale samarbejde.

· Rubrikken "Administrative og finansielle udgifter" henviser til projekter, der finansieres af EUF-renter eller rammebevillingen til administrative udgifter.

[1]         EUT L 247 af 9.9.2006.

[2]       Alle tal er afrundet til millioner EUR. Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen. Beløb, der vises som 0, repræsenterer tal på mindre end 500 000 EUR. Beløb, der er lig med nul, vises som en tankestreg (-).

[3] Kortfristede tilgodehavender fratrukket tilgodehavender vedrørende almindelige bidrag og samfinansiering.

[4] Kortfristede passiver fratrukket passiver vedrørende almindelige bidrag og samfinansiering.

[5] RVP - Regionalt vejledende program

[6] NVP - Nationalt vejledende program

[7]       I overensstemmelse med artikel 153 i finansforordningen for 10. EUF opføres likviditeten i balancen for 10. EUF. Det gennemgås i kapitel 6 om den finansielle risikoforvaltning, hvori de forskellige bankkonti består.

[8]       Denne balance udgør de beløb, der står til rådighed for Den Demokratiske Republik Congo i henhold til Rådets beslutning 2003/583/EF. Disse midler er øremærket til et bestemt formål og modtagerland.

[9]       EFT L 156 af 29.5.1998, s. 3-106.

[10]      EUT L 247 af 9.9.2006.

[11]      Rådets afgørelse af 2011/315/EU af 23. maj 2011 om bevilling af midler frigjort fra projekter under den 9. europæiske udviklingsfond (EUF) og tidligere EUF'er til støtte for udviklingssamarbejde i det sydlige Sudan.

[12]      EUT L 247 af 9.9.2006.

[13]          Ikke-tildelte midler fra tidligere EUF omfatter uudnyttede midler fra Sysmin, som ved AVS-EF-Ministerrådets afgørelse 3/2000 blev fastsat til 410 926 mio. EUR. Kommissionens afgørelse PE/410/2001 lader disse midler indgå i programmeringen af de nationale vejledende rammebevillinger (del B) under finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen.