This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0066
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL on progress by Kosovo* in fulfilling the requirements of the visa liberalisation roadmap
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om Kosovos* fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for visumliberalisering
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om Kosovos* fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for visumliberalisering
/* COM/2013/066 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om Kosovos* fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for visumliberalisering /* COM/2013/066 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om Kosovos*
fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for visumliberalisering
1.
Indledning
Europa-Kommissionen indledte en dialog om
visumliberalisering med Kosovo den 19. januar 2012 og forelagde den 14. juni
2012 Kosovos regering en køreplan for en visumfri ordning.
Kosovo havde allerede gennemført en række reformer i 2010 og 2011, navnlig med
hensyn til tilbagetagelse og reintegration, hvilket gav Kommissionen mulighed
for at indlede denne dialog i 2012. Køreplanen for visumliberalisering
identificerer den lovgivning og alle andre foranstaltninger, som Kosovo skal
vedtage og gennemføre, og de krav, Kosovo skal opfylde på kort sigt for at gøre
fremskridt hen imod visumliberalisering. Kosovo skal først
i overensstemmelse med EU-retten vedtage eller ændre den lovgivning, der er
nævnt i køreplanen. Landet skal derefter fuldt ud gennemføre denne lovgivning
og alle andre foranstaltninger i køreplanen. Kosovo har allerede gennemført meget lovgivning
på de områder, som visumkøreplanen vedrører. På nogle
politikområder er den eksisterende lovgivning allerede i overensstemmelse med
de centrale dele af EU-retten; på andre områder er det nødvendigt at vedtage ny
lovgivning, foretage yderligere tilpasninger til EU-retten eller vedtage
sekundær lovgivning. Kommissionen afholdt det første møde på højt
embedsmandsplan med Kosovo som led i visumdialogen den 14. juni 2012 og
anmodede om, at Kosovos myndigheder fremlagde en samlet statusrapport om
Kosovos forberedelser i henhold til visumkøreplanen med fokus på
lovgivningsmæssig tilpasning. Regeringen fremlagde en
sådan rapport og en juridisk analyse den 15. september 2012. For at evaluere
Kosovos fremskridt med visumdialogen gennemførte Kommissionens tjenestegrene en
evalueringsmission til Kosovo den 22.-24. oktober 2012 bistået af flere
eksperter fra EU's medlemsstater, EU's kontor i Kosovo og EULEX. Dette er den første regelmæssige rapport med
Kommissionens vurdering af Kosovos fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen
for visumliberalisering. I overensstemmelse med køreplanen
for visumliberalisering vurderes følgende punkter med fokus på
lovgivningsmæssig tilpasning til EU-retten: (1)
status for Kosovos vedtagelse eller ændring af den
lovgivning, der er nævnt i køreplanen, for at sikre overensstemmelse med
EU-retten (2)
status for Kosovos gennemførelse af lovgivningen og
alle andre foranstaltninger i køreplanen (3)
de forventede sikkerheds- og migrationsmæssige
virkninger af visumliberaliseringen. Denne rapport er baseret på den samlede
rapport og den juridiske analyse fremlagt af Kosovos regering, rapporter
udarbejdet af de eksperter fra EU's medlemsstater, der deltog i
evalueringsmissionen i oktober 2012, oplysninger fremsendt af EU's kontor i
Kosovo, EULEX og EU's agenturer samt detaljerede statistikker indsamlet af
Eurostat og fremsendt af EU's medlemsstater og associerede Schengen lande. Den indeholder en række anbefalinger på politikområder, hvor det er
nødvendigt at vedtage ny lovgivning, foretage yderligere tilpasninger til
EU-retten eller vedtage sekundær lovgivning. Da fremskridt med dialogen om
visumliberalisering vil kræve, at alle foranstaltningerne i visumkøreplanen
gennemføres og håndhæves, indeholder denne rapport også en række anbefalinger
med hensyn til gennemførelse. Visumdialogen føres, uden at det berører
EU-medlemsstaternes stillingtagen til status.
2.
Vurdering af kravene til tilbagetagelse og
reintegration
2.1.
Tilbagetagelse
Kosovos lovgivningsmæssige rammer for tilbagetagelse
består af en lov om tilbagetagelse og sekundær lovgivning.
Disse foranstaltninger fastlægger regler og procedurer for Kosovos
tilbagetagelse af egne statsborgere, tredjelandsstatsborgere og statsløse
personer, som ikke længere opfylder kravene for indrejse og ophold i den
anmodende stat. De regulerer tilbagetagelsesproceduren og indeholder
bestemmelser om kompetente myndigheder, frister, ansøgningsskemaer,
rejsedokumenter, databeskyttelse og transit. Loven om tilbagetagelse indeholder
bestemmelser, der sikrer overholdelse af forfatningen og lovgivningen om
databeskyttelse, statsborgerskab, rejsedokumenter og udlændinge samt
Genèvekonventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling og 1967-protokollen om
flygtninges status. Kosovo skal anvende sin
tilbagetagelseslovgivning, "uden at det berører" eventuelle
tilbagetagelsesaftaler indgået med tredjelande. Kosovo har
indgået sådanne aftaler med 18 lande, herunder fjorten EU-medlemsstater,
to associerede Schengenlande og to stater i det vestlige Balkan[1]. Landet har bilaterale aftaler
med tre andre lande og har indledt forhandlinger med ni andre lande[2]. De eksisterende aftaler
forpligter de kontraherende parter til at tilbagetage hinandens statsborgere og
tredjelandsstatsborgere, som ikke længere opfylder kravene for indrejse og
ophold. De præciserer også, hvilke formularer der skal udfyldes i forbindelse
med ansøgninger om tilbagetagelse, og indeholder bestemmelser om tidsfrister
for anmodninger, omkostninger ved tilbagetagelse, databeskyttelse, bevis for
identitet, bevis for indrejse og transit. Tilbagetagelse fra EU-medlemsstater fungerer
væsentligst på basis af bilaterale aftaler. Tilbagetagelse
virker også via UNMIK eller EULEX for de medlemsstater, der ikke anerkender
Kosovo. En afdeling for tilbagetagelse og tilbagesendelse i indenrigsministeriet
behandler ansøgninger om tilbagetagelse, og Kosovos politi forsøger at
identificere tilbagesendte. Hvis der ikke foreligger pålidelige personlige
id-papirer, er det ofte vanskeligt for Kosovos myndigheder at identificere
tilbagesendte, hvilket betyder, at ansøgninger om tilbagetagelse afvises. Udveksling
af oplysninger med medlemsstaternes myndigheder vedrørende tilbagesendtes
særlige behov, herunder ofre for menneskehandel, er fortsat problematisk. Loven om tilbagetagelse foreskriver, at en
ansøgning om tilbagetagelse skal efterkommes, hvis de kompetente myndigheder i
Kosovo ikke har svaret inden for en frist på 30 dage. Figur 6.6
viser, at et stort antal ansøgninger om tilbagetagelse fra Tyskland og Belgien
ikke er færdigbehandlet, hvilket antyder, at denne bestemmelse ikke virker for
alle medlemsstaters vedkommende. De statistikker for tilbagetagelse, som Kosovo
har fremlagt, svarer ikke til de tal, medlemsstaterne har fremsendt. Kosovo bør
sammenholde sine tilbagetagelsesstatistikker med medlemsstaternes.
2.2.
Reintegration
Kosovo har forbedret sin politik for reintegration
i de seneste år. I 2010 vedtog regeringen en revideret
strategi- og handlingsplan for reintegration og et reintegrationsprogram
støttet af en reintegrationsfond[3].
Denne fonds midler blev øget fra 500 000 EUR i 2010 til 3,4 mio. EUR og
3,2 mio. EUR i henholdsvis 2011 og 2012. Reintegrationsfonden finansierer
akuthjælp til tilbagesendte, som f.eks. transport efter ankomst, midlertidigt
logi, lægehjælp, fødevare- og hygiejnepakker og boliger samt holdbare
reintegrationstjenester, som f.eks. sprogundervisning for mindreårige, faglig
uddannelse, beskæftigelsesbistand og støtte til virkomhedsstart. Der findes
regler med hensyn til roller og ansvar for de nationale og lokale myndigheder,
der er involveret i reintegration af tilbagesendte, beslutningsprocessen og
kriterierne for at blive omfattet af dette program. Den institutionelle struktur, der støtter
reintegration, blev omdefineret i 2012. En bestyrelse
bistået af et sekretariat godkender betalinger fra reintegrationsfonden,
overvåger gennemførelsen, koordinerer opgaverne mellem ministerier og
rapportering fra lokale myndigheder. Et kontor for reintegration, herunder et
modtagelseskontor i lufthavnen, tager direkte kontakt med tilbagesendte. I 2012
blev dette kontor omdannet til en afdeling i indenrigsministeriet og fik til
opgave at overvåge syv regionale koordinatorers arbejde. På lokalt niveau er
lokale embedsmænd med ansvar for befolkningsgrupper og tilbagesendelse
ansvarlige for reintegration og rapportering til deres regionale koordinatorer[4]. Lokale reintegrationsudvalg
godkender anmodninger om akuttjenester lokalt; anmodninger om holdbare
reintegrationstjenester godkendes på centralt niveau. Omkring 250 lokale
embedsmænd gennemgik kurser i reintegration i 2011. Et sagsbehandlingssystem
til overvågning af tilbagesendtes adgang til reintegrationstjenester er stadig
ikke indført. I 2011 brugte Kosovo kun 11 % af
reintegrationsfondens midler, væsentligst til akuttjenester. I de første tre kvartaler af 2012 brugte myndighederne omkring 58 %
af fondens midler (1,8 mio. EUR) til reintegration, herunder 1 mio. EUR
til boliger, 360 000 EUR til en beskæftigelsesfremmende ordning og resten
til akuttjenester. Det selskab, der står for midlertidigt logi til
tilbagesendte, var involveret i en korruptionsskandale og mistede sin kontrakt
med indenrigsministeriet. Mellem januar og september 2012 registrerede
reintegrationsafdelingen 2 968 tilbagesendte til Kosovo, hvoraf omkring
trefjerdedele (2 181 personer) var omfattet af reintegrationsfonden. 61,5 % af de omfattede personer var etniske albanere, 30 %
tilhørte minoriteterne romaer, ashkalier og egyptere og 4 % det serbiske
mindretal. Alle de omfattede personer modtog fødevare- og hygiejnepakker; 34 %
hjælp skolegang, 18 % brænde til opvarmning, 18 % støtte til
indkvartering eller bolig, 11 % transporttjenester ved ankomst og 17 %
faglig uddannelse eller støtte til virksomhedsstart. Disse tal viser, at
akuttjenester er de tjenester, der hyppigst finansieres af
reintegrationsfonden.
3.
Vurdering af kravene til dokumentsikkerhed, grænse-
og migrationsforvaltning, offentlig orden og sikkerhed og grundlæggende
rettigheder i forbindelse med retten til fri bevægelighed
3.1.
Hovedområde 1: DokumentsikkerhedLoven om rejsedokumenter, loven om identitetskort og
sekundær lovgivning fastlægger regler og procedurer for at opnå rejsedokumenter
og id-kort. De omfatter bestemmelser, der skal garantere
integritet i udstedelsesprocessen og dokumentkvalitet i overensstemmelse med
den internationale civile luftfartsorganisations (ICAO) standarder. Loven om
personregistrering, der støttes af sekundær lovgivning, regulerer personregistrering
og udstedelse af de underliggende dokumenter. Borgerne tildeles et personligt
identifikationsnummer ved fødsel, ved senere registrering eller omregistrering.
Personer, der har mistet deres personregistreringsattest, kan lade sig
omregistrere under anvendelse af andre registeroplysninger eller erklæringer
fra slægtninge. Sekundær lovgivning regulerer formatet for og udstedelsen af
personregistreringsattester og adgangen til registre. Attesterne indeholder en
række sikkerhedstræk.
Loven om personnavne giver kun mulighed for at
registrere navne ved brug af det latinske alfabet, hvilket i modstrid med
forfatningen udelukker det kyrilliske alfabet. Borgerne
kan kun ændre deres navn hvert femte år på grund af restriktioner, der skal
forebygge misbrug. For at ændre navn skal der fremlægges fødselsattest,
eventuel vielsesattest og en attest, der fastslår, at de pågældende ikke er
omfattet at retslige procedurer. Når en navneforandring godkendes, forbliver
det personlige identifikationsnummer det samme, men den nye attest viser det
seneste navn. Kosovo har søgt tættere forbindelser med INTERPOL for at
identificere personer, der ansøger om navneændring, og personer, der er
udelukket fra Schengenområdet. Landet har også til hensigt at afvise
ansøgninger fra personer, der figurerer på listen over personer med forbud mod
indrejse i Schengenområdet. I nogle sager, som f.eks. gifte kvinder der ønsker
deres ungpigenavn tilbage, kan navneændringer ikke afvises, og de nye navne
sendes til INTERPOL med henblik på videre fremsendelse til medlemsstaterne. I oktober 2011 begyndte Kosovo at udstede biometriske
rejsedokumenter. Efter at der blev opdaget økonomiske
uregelmæssigheder blev samarbejdet mellem indenrigsministeriet og det
kontraherede selskab suspenderet. De rejsedokumenter, der blev behandlet i
oktober 2012, opfyldte alle undtagen ét af EU's standarder for sikkerhedselementer.
Deres udformning indeholdt de krævede sikkerhedselementer, og deres format
opfyldte ICAO-standarderne[5].
En elektronisk chip indeholdt dokumentindehaverens personoplysninger,
ansigtsfoto og fingeraftryk i overensstemmelse med ICAO-standarderne. Datasiderne
var optisk personaliserede og omfattede en række sikkerhedselementer, men
opfyldte ikke EU's standarder med hensyn til alderskrav for lagring af
fingeraftryk i rejsedokumenter. EU's aldersgrænse er på 12 år, og denne
foranstaltning anvendes af medlemsstaterne for at forebygge handel med børn. Ifølge
Kosovos lovgivning om rejsedokumenter er børn under 16 år fritaget for
dette krav. Kosovo har ikke fremsendt de "public key
infrastructure"-certifikater, der genereres i forbindelse med udstedelsen
af det biometriske rejsedokument, til tredjelande, da landet ikke er tilsluttet
ICAO' offentlige nøgleregister (Public Key Directory). Tabte
og stjålne rejsedokumenter registreres og fremsendes til Kosovos internationale
enhed for samarbejde om retshåndhævelse med henblik på videreformidling til
Interpols database for stjålne og tabte rejsedokumenter (SLTD - Stolen and Lost
Travel Documents). Kosovos rejsedokumentkode indgår imidlertid ikke i listen
over de koder, der anvendes i Interpols database. Der findes omkring 6 000
registreringer, der ville kunne overføres til SLTD. Udstedelse af identitetskort følger
internationale standarder[6]. Kosovos id-kort indeholder en række sikkerhedselementer og
dokumentindehaverens biometriske oplysninger, herunder ansigtsfoto og fingeraftryk,
indkodet i en todimensionel stregkode med en maskinlæsbar option. Disse
id-korts sikkerhedselementer er i overensstemmelse med ICAO's standarder. Ændringerne
af loven om id-kort, der blev vedtaget i 2012, vil gøre det muligt at
fremstille biometriske id-kort, men Kosovo har endnu ikke oplyst, hvornår man
vil begynde at fremstille sådanne dokumenter. Et personregistreringssystem baseret på bedste
europæiske praksis indeholder oplysninger, som er præcise, fuldstændige og
ajourførte baseret på de registreredes oplysninger. Kosovos
personregistreringssystem opfylder ikke disse standarder på trods af betydelige
fremskridt i de seneste år. Et agentur for
personregistrering i indenrigsministeriet står for alle civilretlige
oplysninger og udsteder på lokalt niveau personregistreringsattester, id-kort
og rejsedokumenter til borgerne. Lokale personregistreringskontorer står for
registrering af alle civilretlige begivenheder i separate registre for fødsler,
ægteskab og død, uploader sådanne oplysninger til et centralt personregister,
og udsteder personregistreringsattester. Antallet af sådanne kontorer i Kosovo
bør ikke påvirke de muligheder, som agenturet for personregistrering har for at
kontrollere, at disse kontorer overholder den relevante lovgivning, navnlig
hvad angår navneændringer. Lokale centre for personregistrering behandler
ansøgninger om id-kort og rejsedokumenter på følgende måde: de kontrollerer
ansøgernes identitet på grundlag af personregistreringsattester, indsamler
billeder, fingeraftryk og underskrifter, uploader sådanne oplysninger til et
centralt personregister og udsteder de nødvendige id-kort og rejsedokumenter. Integration af civilstand og andre
personoplysninger i et samlet centralt personregister er under udarbejdelse. Alle registre i Kosovo er blevet scannet og uploadet i et elektronisk
arkiv, og bekræftede kopier af de originale registre er blevet returneret fra
Serbien og tilføjet dette arkiv. Personalet har modtaget uddannelse i
anvendelsen af det nye centrale register. Datakvaliteten i det centrale
register er imidlertid lav, bortset fra registreringer af fødsler. Civilstand
og registrering af dødsfald er endnu ikke ajourført, indlæsning af oplysninger
er ikke fuldt ud forsynet med krydshenvisninger eller matchet, der findes adskillige
uforeneligheder og huller mellem forskellige databaser, og kontrolmekanismen
til overvågning af ændringer af indlæste data er fortsat svag. Personalet i agenturet for personregistrering
har været på kursus i anvendelsen af en ny adfærdskodeks, og et lille
inspektorat i agenturet for personregistrering undersøger korruption. Gennemførelsen skal dog forbedres, idet der stadig optræder falske
navneændringer og ukorrekte oplysninger i rejse- og identitetsdokumenter, og
der har været fremsat påstande om korruption i forbindelse med fremstilling af
biometriske rejsedokumenter og bilnummerplader. En mere pålidelig
personregistreringsproces vil kræve ressourcer til kontrol, uddannelse og
sikkerhedsgodkendelse af alle offentligt ansatte, der er involveret i personregistrering.
3.2.
Hovedområde 2: Grænse- og migrationsforvaltning
3.2.1.
Grænseforvaltning
Loven om grænsekontrol dækker de fleste af de
bestemmelser, der er indeholdt i Schengengrænsekodeksen, men lovens
definitioner og nogle af dens bestemmelser synes ikke at være i
overensstemmelse med denne kodeks[7]. Den terminologiske forvirring opstår i forbindelse med begreber som
grænsekontrol, grænsetjek, grænseovervågning, minimumskontrol, grundig kontrol
og efterfølgende kontrol. De artikler, der regulerer samarbejdet mellem
forskellige instanser, er for bredt defineret og regulerer ikke samarbejdet i
detaljer. Denne lov bør ændres i overensstemmelse hermed. Den sekundære lovgivning om lokal grænsetrafik
og den relevante tilladelse er i overensstemmelse med Schengenreglerne[8]. I
fremtiden vil lokal grænsetrafik kunne dække store områder, der støder op til
Kosovo og får betydelige følger for migrationsstrømmene igennem Kosovo. Der
skal i tæt samarbejde med nabolandene etableres et effektivt system til
forvaltning af udstedelse af, kontrol med og brug af tilladelser til lokal
grænsetrafik. Strategien for integreret grænseforvaltning,
der blev vedtaget i 2012, bygger på modellen for Vestbalkan, som mangler den
samlede tilgang til integreret grænseforvaltning, der er fremsat i Rådets
konklusioner fra 2006, Schengengrænsekodeksen og Schengenkataloget. Hovedelementerne i den integrerede grænseforvaltning, nemlig
grænsekontrol, forebyggelse af kriminalitet og gennemførelse af den
firestrengede model for adgangskontrol mangler i denne strategi, og
uddannelsestiltagene er utilstrækkelige. Strategien bør omformuleres under
hensyntagen til alle centrale anbefalinger og bedste praksis fra Rådets
konklusioner i 2006, Schengengrænsekodeksen og Schengenkataloget[9]. I et velfungerende system for integreret
grænseforvaltning bruges strategisk risikoanalyse til at forvalte risici og
trusler mod grænsesikkerhed. Alle myndigheder i Kosovo,
der er involveret i grænseforvaltning, har for nylig udviklet deres
risikoanalysesystemer, således at centret for grænseforvaltning begynder at
spille en vigtig rolle i risikoforvaltningen. På regionalt og lokalt niveau bør
risikoanalyser anvendes systematisk for at styrke den driftsmæssige
planlægning, kapacitetsopbygningen og en proaktiv tilgang til grænseforvaltning.
Kosovo har ligeledes haft tekniske vanskeligheder med driften af
grænseforvaltningssystemet i det nordlige Kosovo. Det bør ændres. Kosovos strategi for integreret
grænseforvaltning fungerer som en slags "kvasilovgivning", der
tillægger forskellige roller og ansvarsområder til de forskellige myndigheder,
der er involveret i grænseforvaltningen, og organiserer samarbejdet mellem dem.
Handlingsplanen for integreret grænseforvaltning gør rede for, hvordan fælles
mål for grænseforvaltning bør opnås. Det strategiske
samarbejde er blevet bedre på centralt niveau, men det har ikke været muligt at
vurdere samarbejdet mellem forskellige instanser på regionalt eller lokalt
niveau. Centret for grænseforvaltning er den eneste samarbejdsinstans, hvis
rolle og ansvarsområder er reguleret på passende vis af loven om grænsekontrol
og grænseovervågning og sekundær lovgivning. Andre myndigheders rolle og
ansvarsområder med hensyn til grænseforvaltning bør også defineres retligt. Kosovo
bør derfor udarbejde lovgivning, der definerer roller og ansvarsområder for
alle de offentlige myndigheder, der er involveret i grænseforvaltning, herunder
driftsmæssigt samarbejde og informationsdeling, for at forebygge og bekæmpe
ulovlig migration og grænseoverskridende kriminalitet. Samarbejdet om retshåndhævelse med nabolandene
blev forbedret i 2012. Kosovo har stærke forbindelser til
Albanien og i mindre omfang til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
med hensyn til politisamarbejde, toldsamarbejde og grænsesamarbejde, herunder
fælles patruljering, informationsudveksling og regelmæssige fælles møder[10]. Kosovo og Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien har oprettet et fælles kommunikationscenter
for politisamarbejde. Alle tre grænserelaterede myndigheder i Kosovo – grænsepoliti,
toldmyndigheder og fødevare- og veterinæragenturet – deltager i dette
samarbejde. Forbindelserne inden for grænsekontrol udvikler sig også. Et nyt
fælles grænseovergangssted til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
er ved at blive oprettet, og der er planer om at åbne et nyt
grænseovergangssted til Montenegro. Kosovo bør bestræbe sig på at indgå
samarbejdsaftaler om retshåndhævelse med alle nabolande. I 2012 gjorde Kosovo og Serbien med
EU-facilitering betydelige fremskridt med gennemførelsen af konklusionerne om
integreret grænseforvaltning fra 2. december 2011. Det
omfattede åbning af fire midlertidige grænseovergangssteder inden udgangen af
december 2012 og forberedelse af oprettelsen af yderligere to midlertidige
overgangssteder i 2013. Parterne blev også enige om den geografiske beliggenhed
for seks permanente overgangssteder, der skal etableres i fremtiden,
bestemmelser om udveksling af oplysninger om retshåndhævelse, udveksling af
toldoplysninger og gensidig retlig bistand og om at udpege kontaktpersoner, der
skal følge alle spørgsmål i forbindelse med normalisering af forbindelserne
mellem de to sider. Aftalen om integreret grænseforvaltning bør gennemføres
fuldt ud på koordineret vis. I samråd med Montenegro bør Kosovo ligeledes
fastlægge den fælles grænse. Kosovo bør også undersøge
mulighederne for at samarbejde med FRONTEX.
3.2.2.
Migrationsforvaltning
Udlændingeloven regulerer en række spørgsmål i
forbindelse med udstedelse af visa, lovlig migration og ulovlig migration. På grund af dens brede anvendelsesområde er den kun delvist i
overensstemmelse med EU-retten. Udlændingeloven, loven om grænsekontrol
og grænseovervågning og den sekundære lovgivning bør derfor omarbejdes
gennemgribende, således at definitionerne og de centrale bestemmelser bringes i
overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen og EU's lovgivning om lovlig
migration[11]
og ulovlig migration[12].
Ændringer bør vedrøre følgende: –
Udlændingeloven stipulerer, at udlændinge kan
indrejse og tage ophold på Kosovos område, hvis de er indehavere af et gyldigt
rejsedokument, der omfatter et gyldigt visum eller en midlertidig
opholdstilladelse. De indrejsebetingelser, der er
defineret i udlændingeloven, samt transportvirksomheders forpligtelse til at
kontrollere rejsendes identitet, procedurer, der sikrer, at der udvises
rettidig omhu, og undtagelser i tilfælde af anerkendte flygtninge ifølge
udlændingeloven og loven om grænsekontrol og grænseovervågning, er ikke i
overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen. –
På grundlag af udlændingeloven har regeringen
vedtaget en beslutning og udformet sekundær lovgivning om udstedelse af visa i
konsulater og ved grænseovergangssteder. Kosovos planlagte
nye visumordning vil påvirke 87 lande, men gennemførelsen vil blive udskudt til
juli 2013. Borgerne i disse lande kan få visum på Kosovos konsulater og nogle
ved Kosovos grænseovergangssteder[13].
At indrømme så vide konsulære beføjelser til grænsepolitiet er ikke i
overensstemmelse med visumkodeksen[14],
som kun giver mulighed for at udstede visum ved grænseovergangssteder i særlige
situationer. Indførelsen af et visuminformationssystem vil også kræve
betydelige investeringer og et it-system, der knytter de relevante databaser
til visumregistret. På trods af ekstern støtte er infrastrukturen endnu ikke på
plads. Udlændingeloven, loven om grænsekontrol og grænseovervågning og den
sekundære lovgivning bør ændres for at sikre fuld overensstemmelse med
visumkodeksen for udstedelse af visum ved grænseovergangssteder. –
Udlændingeloven kræver en arbejdstilladelse, for at
der kan udstedes en midlertidig opholdstilladelse til udlændinge, mens loven om
udstedelse af arbejdstilladelse til udenlandske statsborgere kræver en
opholdstilladelse, for at der kan udstedes en arbejdstilladelse. Denne modsigelse bør ændres. Ingen af lovene anvender de definitioner,
der anvendes i den relevante EU-lovgivning om familiemedlemmer, statsløse
personer eller uledsagede mindreårige. Der findes ingen bestemmelser om
beskæftigelse af personer, som er bevilget opholdstilladelse af humanitære
grunde, med henblik på familiesammenføring eller studier og forskning. Bestemmelserne
om familiesammenføring opfylder ikke EU's standarder. Udlændingeloven regulerer
ikke ophold for udlændinge, som er ofre for menneskehandel. –
Udlændingeloven regulerer ulovlige migranters
tilbagesendelse og frihedsberøvelse inden udsendelse. Den
definerer imidlertid ikke procedurerne for en retfærdig og gennemsigtig politik
for tilbagesendelse, herunder bestemmelser om tilbagesendelsesafgørelser,
udsendelse, indrejseforbud, forsvinden, frivillig tilbagevenden og sårbare
personer. Tilbagesendelsesproceduren er uklar, og der mangler proceduremæssige
garantier. Loven indeholder ikke specifikke regler for tilbagesendelse af
sårbare personer, uledsagede mindreårige eller ofre for menneskehandel. Muligheden
for at forlænge adgangen til frivillig tilbagevenden eller udsætte
tilbagesendelse mangler. Der er er ingen sanktioner for arbejdsgivere, der
beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. –
Udlændingeloven stipulerer, at påbud om at forlade
landet skal ledsages af et indrejseforbud, men indeholder ingen regler om
ophævelse eller suspension af et indrejseforbud. Der er
ingen undtagelser fra anvendelsen af et indrejseforbud for ofre for
menneskehandel eller klare bestemmelser om retsmidler i forbindelse med
udsendelse, retshjælp eller repræsentation. Reglerne om frihedsberøvelse
definerer ikke de kompetente myndigheder, forholdene under frihedsberøvelse,
kontakt med retlige repræsentanter eller familiemedlemmer eller behandling af
sårbare personer. Princippet om non-refoulement er omhandlet i
udlændingeloven i overensstemmelse med internationale standarder, men der
findes ingen beskyttelsesklausuler i forbindelse med afventning af
tilbagesendelse, familiesammenføring eller akut lægebehandling. Hensynet til
barnets tarv og familiens enhed er ikke varetaget. –
Udlændingeloven indeholder ingen bestemmelser, der
sikrer flygtninges socioøkonomiske integration. For at
fremme deres integration, herunder på arbejdsmarkedet, bør flygtninge indrømmes
en mere sikker retsstilling i Kosovo, helst i form af en permanent
opholdstilladelse udstedt efter udløbet af en midlertidig opholdstilladelse. –
Kosovo har udviklet en ny database for asyl og
migration. Når den er taget i drift, vil den kunne bidrage
til indsamling af data og analyse af migration i Kosovo. Myndighedernes
adgangsret er imidlertid endnu ikke fastsat. I fuld overensstemmelse med
databeskyttelsesloven bør udlændingeloven ændres for at regulere databehandling
på områderne migration og asyl, dataadgang og datadeling mellem myndigheder. Straffeloven indeholder bestemmelser om
smugling af migranter med passende sanktioner og definerer denne kriminelle
handling som en handling med henblik på at opnå en finansiel eller materiel
gevinst fra en udlændings ulovlige indrejse i Kosovo. Den
indeholder ligeledes sanktioner for personer, som forsætligt bistår en
udlænding med at indrejse ulovligt i Kosovo. Disse bestemmelser er i
overvejende grad i overensstemmelse med EU's direktiv om definition af hjælp til
ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold[15]. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet en
ny strategi og en handlingsplan for migration. Denne
strategi skulle give en samlet ramme for migrationsforvaltning, herunder lovlig
og ulovlig migration i overensstemmelse med bedste internationale praksis. Den
bør opstille klare mål, definere roller og
ansvarsområder, afklare samarbejdet med tredjelande og udvikle en
migrationsprofil for Kosovo.
3.2.3.
Asyl
Loven om asyl regulerer anerkendelse af
personer, der søger om international beskyttelse, materielle modtagebetingelser
og asylprocedurer i Kosovo. Den er ikke fuldt ud i
overensstemmelse med EU-retten og Genèvekonventionen fra 1951[16]. Den dækker bl.a. de
proceduremæssige aspekter af asyl, forskellige beskyttelsesformer, som f.eks.
flygtningestatus, subsidiær beskyttelse og såkaldt midlertidig beskyttelse,
ansøgeres rettigheder og forpligtelser, princippet om non-refoulement,
afslutning af asylproceduren og appel og udstedelse af dokumenter. Lovens
struktur er usammenhængende. Forskellige definitioner, herunder definitioner
vedrørende asylansøgere, sårbare personer, udenlandske statsborgere og
statsløse personer er ikke helt i overensstemmelse med EU-retten og
Genèvekonventionen. Definitionerne af sikre oprindelseslande og sikre
tredjelande er ikke i overensstemmelse med direktivet om asylprocedurer. Loven
beskriver ikke asylprocedurens principper. Der er en yderligere kategori for
såkaldt "midlertidig beskyttelse", men dens formål og
anvendelsesområde er ikke klart. Sårbare personers behov er ikke tilstrækkelig
tilgodeset og er begrænset til mindreårige, kvinder og personer med mentale
eller fysiske handicap. Disse bestemmelser er ikke fuldt
ud i overensstemmelse med direktivet om modtagebetingelser og kvalifikationsdirektivet.
Asylansøgeres rettigheder og proceduremæssige garantier forekommer at være
unødvendigt begrænsede, navnlig hvad angår behandlingen af ansøgninger,
anvendelse af ens modersmål i ansøgninger, anvendelse af tolke og retten til at
kontakte UNHCR. UNHCR's rolle synes ikke at være i overensstemmelse med
direktivet om asylprocedurer eller Genèvekonventionen. Der er ingen klare bestemmelser om rettigheder
og forpligtelser for flygtninge og personer, der er omfattet af subsidiær eller
såkaldt "midlertidig beskyttelse", og flere grundlæggende principper
findes ikke i loven, f.eks. adgang til uddannelse, bistand til integration,
ejendomsretten og retten til beskæftigelse, og opfylder således ikke
standarderne i kvalifikationsdirektivet og Genèvekonventionen. Retsmidlerne omfatter ikke retten til at klage over afvisning af en
ansøgning om subsidiær eller "midlertidig beskyttelse", hvilket ikke
er i overensstemmelse med standarderne i direktivet om asylprocedurer. Tidsfristerne
for afbrydelse af asylprocedurer er ikke klart definerede. Kosovo modtog kun 31 asylansøgninger frem til
november i 2012 og 189 i 2011. Også i år blev der fremsat
en række påstande om korruption i forbindelse med forvaltning af
asylfaciliteter og udlejningslogi for tilbagesendte i afdelingen for
statsborgerskab, asyl og migration i indenrigsministeriet. Disse påstande bør
undersøges særdeles grundigt af de relevante myndigheder. Kosovo bør også
undersøge mulighederne for at samarbejde med Det Europæiske Asylstøttekontor.
3.3.
Hovedområde 3: Offentlig orden og sikkerhed
Kosovo reviderede sit strafferetlige system
i 2012 med en ny lov om domstole, en ny lov om retsforfølgning, en ny
straffelov og en ny strafferetsplejelov, der træder i kraft den 1. januar 2013. Lovene om domstolsrådet og anklagerådet trådte i kraft i 2011. Disse
seks lovgivningsinitiativer supplerer loven om den særlige anklagemyndighed,
der fastsætter de eksklusive og subsidiære kompetencer for særlige anklagere,
der bl.a. har ansvaret for at undersøge og retsforfølge organiseret
kriminalitet, korruption og terrorisme. Den nye domstolsstruktur vil omfatte
underretter, en appelret og højesteret. Med loven om domstole
oprettes der afdelinger for alvorlig kriminalitet ved underretterne og
appelretten til at pådømme sager om alvorlig kriminalitet, herunder sager der
henhører under den særlige anklagemyndigheds eksklusive og subsidiære
kompetence. Regeringen har overvejet at oprette et særligt strafferetligt
kammer ved underretten i Pristina til at pådømme sager om alvorlig kriminalitet,
der henhører under den særlige anklagemyndigheds eksklusive og subsidiære
kompetence. Det er uklart, hvilke forbindelser et sådant særkammer får til de
afdelinger for alvorlig kriminalitet, der oprettes ved underretter og ved
appelretten. Kosovo bør gennemføre reformen af retsvæsenet
på en måde, der styrker retsvæsenets uafhængighed, effektivitet, ansvarlighed
og upartiskhed, bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige finansielle og menneskelige
ressourcer til at drive det nye domstolssystem. Dommere og
anklagere gennemgik en procedure for sikkerhedsgodkendelse i 2009. Domstols- og
anklagerådene bør gøre en særlig indsats for at forebygge politisk indblanden i
efterforskning, retsforfølgning og pådømmelse af strafbare handlinger, sikre
gennemsigtig rekruttering, sikkerhedsgodkendelse og udnævnelse af dommere og
anklagere, besætte ledige stillinger med repræsentanter fra minoriteter og
fuldbyrde disciplinærafgørelser i alle sager om korruption i retsvæsenet. Domstolsrådet
bør fortsætte sin strategi med at nedbringe forsinkelserne med verserende
retssager. Der blev vedtaget en ny straffelov i
april 2012, som trådte i kraft i januar 2013. Den
indeholder bl.a. bestemmelser om smugling af migranter, menneskehandel,
fremstilling af og handel med narkotika, organiseret kriminalitet, korruption
og våbenhandel. Lovens bestemmelser overholder den særlige anklagemyndigheds
eksklusive og subsidiære kompetence. Bestemmelserne om korruption skal
imidlertid analyseres nærmere. Bestemmelserne om udvisning af udlændinge fra
Kosovo er ikke helt i overensstemmelse med bestemmelserne i udlændingeloven. Afsnittet
om strafferegistre indeholder ikke bestemmelser om udveksling af oplysninger
med tredjelande. Der blev vedtaget en ny strafferetsplejelov
den 22. december 2012, som trådte i kraft den 1. januar 2013. Nogle af lovens bestemmelser er i overensstemmelse med EU's
standarder, bl.a. bestemmelserne om databeskyttelse. Andre bestemmelser giver
anledning til bekymring. Den nye lov indeholder nogle bestemmelser, der kan
påvirke princippet om forbud mod at lovgive med tilbagevirkende kraft. Lovudkastet
stipulerede, at verserende sager ville blive behandlet efter den tidligere lov,
mens overgangsbestemmelserne i den vedtagne lov også finder anvendelse på
straffesager, der er indledt før den 1. januar 2013, sager, i hvilke
anklageskriftet er udfærdiget og stadfæstet, og sager, i hvilke anklageskriftet
er udfærdiget, men endnu ikke stadfæstet. Den nye lov foreskrev en
overgangsperiode på kun 10 dage, hvilket var utilstrækkeligt for at forberede
dens gennemførelse. Det kan give problemer med hensyn til retsplejen. Endelig
kan en potentiel tilbagevirkende kraft for lovens nye bestemmelser om vidneudsagn
afgivet før retssagen begrænse muligheden for at opnå
domfældelse i allerede verserende straffesager på grundlag af vidneudsagn
afgivet før retssagen. Flere bestemmelser i
strafferetsplejeloven skal undersøges nærmere. En korrekt gennemførelse af den nye lov om domstole,
den nye lov om retsforfølgning, den nye straffelov og den nye strafferetsplejelov
er en vigtig forudsætning for at forbedre domstolenes uafhængighed,
effektivitet, ansvarlighed og upartiskhed i Kosovo. Kosovo
bør derfor overveje at foretage en generel undersøgelse af, hvordan det
omstrukturerede strafferetssystem fungerer i anden halvdel af 2013, herunder en
vurdering af gennemførelsen af disse fire love.
3.3.1.
Forebyggelse og bekæmpelse af organiseret
kriminalitet, korruption og terrorisme.
Kosovo har oprettet en lovgivningsmæssig og
institutionel ramme for at bekæmpe organiseret kriminalitet og
korruption, men samarbejdet mellem politi, toldvæsen og anklagemyndighed i
forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af sådanne kriminelle
handlinger bør forbedres yderligere[17]. Samarbejdet mellem politi og anklagemyndighed skal forbedres for at
styrke retsforfølgningen i kølvandet på efterforskninger og sikre en proaktiv
tilgang til bekæmpelse af alvorlig kriminalitet i overensstemmelse med
strategien og handlingsplanen for efterretningsstyret politiarbejde. Politiets
efterretningskapacitet er tilstrækkelig, men toldvæsenets kapacitet bør
styrkes. Samarbejdet mellem anklagemyndigheden og den finansielle
efterretningsenhed bør forbedres for at sikre en proaktiv tilgang til
iværksættelse af undersøgelser af pludselig rigdom. Driften af den finansielle
efterretningsenhed og samarbejdet med politiet blev forbedret i 2012. Grundlaget
for et nyt vidnebeskyttelsesprogram blev lagt i 2012, men det vil være
nødvendigt med betydelige budgetbevillinger og en betydelig kapacitetsopbygning
på dette område. Kosovo forventes at vedtage en ny strategi- og handlingsplan
og har allerede vedtaget en ny strategi- og handlingsplan til bekæmpelse af
organiseret kriminalitet. Kosovo bør gøre en særlig indsats for at udarbejde en
resultatliste for efterforskning, retsforfølgning og endelige
domstolsafgørelser i sager om organiseret kriminalitet og korruption, herunder
handel med narkotika, menneskehandel, våbenhandel og hvidvaskning af penge. Den særlige anklagemyndighed spiller en vigtig rolle for efterforskning og retsforfølgning af
alvorlig kriminalitet i Kosovo. Den særlige
anklagemyndighed omfatter den retsforfølgende myndighed under EULEX og Kosovos
offentlige anklagere, der har beføjelser til og ansvar for at efterforske
straffesager og retsforfølge alvorlig kriminalitet, der er omfattet af den
særlige anklagemyndigheds eksklusive[18]
og subsidiære[19]
kompetence. I 2012 overvejede regeringen at ændre den særlige anklagemyndigheds
kompetence eller udvide den særlige anklagemyndigheds eksklusive kompetence til
at efterforske og retsforfølge sager om hvidvaskning af penge til at omfatte
alle anklagere i Kosovo. Sådanne reformer bør først gennemføres, når der er
opnået mere erfaring med, hvordan omstruktureringen af strafferetssystemet
fungerer i praksis. Den særlige anklagemyndigheds eksklusive og subsidiære
kompetence bør bevares. I forbindelse med ovennævnte generelle revision af
strafferetssystemet kan Kosovo og EU indlede fælles overvejelser om, hvordan
den særlige anklagemyndigheds kompetencer bedst tilpasses det omstrukturerede
strafferetssystem. Den retlige og institutionelle ramme til
bekæmpelse af handel med narkotika og prækursorer er på plads. Ressourcerne til gennemførelse af Kosovos politik til bekæmpelse af
narkotikahandel er utilstrækkelige, og der mangler en efterretningsstyret
tilgang. Kosovos bestræbelser på at stoppe herionhandelen fra Afghanistan via
Tyrkiet til EU-markederne og kokainhandelen fra Latinamerika via Montenegro og
Albanien til EU er utilstrækkelige. Kosovo har fortsat vanskeligheder med at
nedbringe dyrkningen og handelen med cannabis til EU. Narkotikabeslaglæggelserne
steg i 2012, men er fortsat beskedne; den retlige opfølgning på
efterforskninger er utilstrækkelig. Kosovo begyndte at samarbejde med Det
Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) i 2009. Landets
lovgivning om narkotika, psykotrope stoffer og prækursorer bygger på
internationale standarder for bekæmpelse af narkotikahandel samt forebyggende
aspekter af narkotikamisbrug. Straffeloven foreskriver sanktioner for
narkotikahandel. Strategien og handlingsplanen for narkotikabekæmpelse
omhandler både nedbringelse af udbud og efterspørgsel. Kosovo bør gøre en meget
større indsats for at bekæmpe narkotikahandel. Den retlige og institutionelle ramme til
bekæmpelse af menneskehandel er ved at blive udviklet. Kosovo er fortsat et oprindelses- og transitsted for ofre for
menneskehandel Tendensen til at handle kvinder til EU til seksuel udnyttelse
fortsætter. Børnehandel med henblik på tiggeri og hjælp til ulovlig migration
ofte ved brug af falske og forfalskede dokumenter er stadig stærkt bekymrende. Den
nye straffelov indeholder bestemmelser om menneskehandel og smugling af
migranter. Loven har hævet straffen for børnehandel. Politiet iværksatte en
række strafferetlige undersøgelser af menneskehandel i 2012, men
retsforfølgningen af sådanne kriminelle handlinger er ringe og antallet af
domfældelser lavt. Selv om det er planlagt i det lovgivningsmæssige program,
har regeringen endnu ikke vedtaget en lov om menneskehandel. Der er indført en
strategi- og handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel. Kosovo bør
imidlertid i betydelig grad øge sine bestræbelser på at bekæmpe menneskehandel
og hjælp til ulovlig migration, bl.a. ved at udarbejde en ny lov om
menneskehandel. Handel med håndskydevåben og lette våben er fortsat et problem i Kosovo. Straffeloven
indeholder bestemmelser om våbenhandel, og Kosovo har en strategi- og
handlingsplan til bekæmpelse af våbenhandel. Terrorisme med udgangspunkt i
Kosovo udgør en mindre trussel for Kosovo og EU end organiseret kriminalitet og
korruption. Kosovo har en strategi- og handlingsplan til terrorbekæmpelse og
for national sikkerhed. Disse strategier bør gennemføres fuldt ud. Loven om forebyggelse af hvidvaskning af
penge og terrorfinansiering opretter den finansielle efterretningsenhed som
en uafhængig institution, der fremskaffer finansielle efterretninger til
efterforskningsinstanser på området hvidvaskning af penge og
terrorfinansiering. Det EULEX-styrede finansielle
efterretningscenter er for nylig blevet overført til Kosovos finansielle
efterretningsenhed. Den finansielle efterretningsenheds samarbejde med banker
blev forbedret i 2012, og der blev rapporteret et stigende antal kontante
transaktioner. Regeringen har ligeledes med bistand fra EU og Europarådet
udarbejdet ændringer til loven for at takle problemer på fire områder: national
risikovurdering, ramme for strafferetsforfølgning og sanktioner for
overtrædelse af bestemmelserne og internationalt samarbejde. Formålet med disse
ændringer er at ajourføre lovens definitioner i overensstemmelse med
anbefalingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF), styrke den finansielle
efterretningsenheds operationelle uafhængighed og afpudse bestemmelserne om
informationsudveksling, kundeidentifikation, indberetninger af mistænkelige
transaktioner, tilsyn, sanktioner og kasinoer. Informationsudvekslingen med
tredjelande er blevet forbedret, og den finansielle efterretningsenhed har
indgået aftaler med syv lande[20].
Med støtte fra Slovenien vil Kosovo ansøge om medlemskab af FIU'ernes (finansielle
efterretningsenheder) Egmontgruppe. Kosovo bør overveje yderligere ændringer af
lovgivningen om forebyggelse af hvidvaskning af penge og terrorfinansiering
vedrørende særlig uddannelse og statistiske indikatorer og gennemføre den
relevante strategi- og handlingsplan. Konfiskation af aktiver er i en vis grad reguleret af straffeloven og strafferetsplejeloven. Regeringen har udarbejdet et lovudkast, der giver udvidede beføjelser
til konfiskation af aktiver. Det skulle give mulighed for domsbaseret
konfiskation og inden for visse grænser konfiskation i forbindelse med
pludselig rigdom. Konfiskationsbeføjelserne omfatter aktiver, der ikke er
materielt udbytte af en kriminel handling, aktiver erhvervet af en sagsøgt, som
er død eller har forladt Kosovo, og aktiver, som er overført til tredjemand. I
tilfælde af køb i god tro, kan overførte aktiver ikke konfiskeres. Udkastet
indfører begrebet "omvendt bevisbyrde", der betyder, at sagsøgte skal
bevise, hvordan de har erhvervet de beslaglagte aktiver. Et agentur, der
forvalter beslaglagte eller konfiskerede aktiver, støtter de retshåndhævende
myndigheder med fuldbyrdelse af afgørelser om beslaglæggelse og konfiskation af
aktiver. Kosovo bør vedtage og gennemføre udkastet til lov om udvidede
beføjelser til konfiskation af aktiver. Kosovo har indført en omfattende
lovgivningsmæssig og institutionel ramme til bekæmpelse af korruption, bl.a.
kan nævnes lovgivning om offentlige ansattes formueangivelse, forebyggelse af
interessekonflikter i den offentlige sektor, informanter, offentlige indkøb og
finansiering af politiske partier. Et agentur til
bekæmpelse af korruption har ansvaret for at gennemføre lovgivningen om
formueangivelser og forebyggelse af interessekonflikter. Dette agentur kan
indlede foreløbige undersøgelser af korruption, overføre sager, hvor der er
mistanke om korruption til politi og anklagemyndighed. Agenturet har indgået en
aftale med EULEX. På trods af dets mandat kan det kun kontrollere aktivernes oprindelse,
når der er mistanke om, at de er erhvervet ulovligt. Dets ekspertise med hensyn
til at identificere og følge op på korruptionsrisici i den offentlige sektor,
herunder ved hjælp af risikovurderinger i udsatte sektorer, er begrænset. Kosovo
bør overveje, om der skal bevilges yderligere ressourcer til dette agentur, for
at det kan udføre sine opgaver. Der blev oprettet et korruptionsbekæmpelsesråd
i 2012 under præsidentens auspicier for at forbedre koordineringen mellem de
forskellige organer, der er involveret i bekæmpelse af korruption. Den særlige anklagemyndighed har ligeledes oprettet en task force til
bekæmpelse af korruption, og politiet har oprettet et direktorat til bekæmpelse
af økonomisk kriminalitet og korruption. Overlapninger og ansvarsområder for
disse korruptionsbekæmpende organer bør afklares. Selv om der findes en moderne lov om
offentlige indkøb, er misbrug af procedurer for offentlige indkøb fortsat et
stort problem i Kosovo. Denne lov bør gennemføres fuldt
ud, og alle former for misbrug bør efterforskes og retsforfølges. Loven om finansiering
af politiske partier bør ændres på en måde, så den forhindrer eller strengt
regulerer gaver fra retlige enheder, der også leverer varer og tjenesteydelser
til den offentlige sektor, forpligter politiske partier til at have en enkelt
bankkonto og definere tidsfrister for offentliggørelse af regnskaber. Hele
Kosovos ramme for korruptionsbekæmpelse bør gennemføres for at opnå konkrete
resultater med korruptionsbekæmpelse. En ny lov om politiet regulerer
politiets opgaver og beføjelser. Sekundær lovgivning bl.a.
om politiets magtanvendelse og brug af skydevåben, databeskyttelse og
disciplinære foranstaltninger mangler fortsat. Loven om politiinspektoratet
regulerer beføjelserne for det uafhængige politiinspektorat, der behandler
klager og disciplinærsager og kan indlede strafferetlige efterforskning af
politiansatte. Forbindelserne mellem politiet og politiinspektoratet blev
forbedret i 2012, og inspektoratet iværksatte også flere nye undersøgelser i
2012. Det er nødvendigt med sekundær lovgivning for at sikre fuld gennemførelse
af loven om politiinspektoratet, som endnu ikke er vedtaget. Al nødvendig
sekundær lovgivning vedrørende politiloven og loven om politiinspektoratet bør
vedtages og gennemføres. I 2012 udarbejdede Kommissionen et udkast til
lov om aflytning af telekommunikation, som skulle sætte politiet,
Kosovos efterretningsagentur, toldvæsenet og EULEX i stand til på lovlig vis at
aflytte elektronisk kommunikation og anmode om indhold, lokation og trafikdata
for elektronisk kommunikation af hensyn til retshåndhævelse eller national
sikkerhed. Selv om formålet med og anvendelsesområdet for
lovudkastet synes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet om
databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation[21], har der været bekymring med
hensyn til dets overholdelse af bestemmelserne i direktivet om lagring af data[22]. I fremtidig lovgivning om
aflytning skal der klart sondres mellem aflytning som følge af en
domstolsafgørelse og efterretningstjenesters aflytning i overensstemmelse med
bedste europæiske praksis. Regeringen bør overveje at regulere lagring af data
af retshåndhævelseshensyn, navnlig hvad angår anvendelsesområde, formål,
proportionalitet, datakategorier, dataadgang, lagringsperioder og retsmidler i
overensstemmelse med direktivet om lagring af data. Loven om vidnebeskyttelse blev vedtaget
i 2011 og trådte i kraft i 2012. Den regulerer beskyttelse
af vidner til alvorlig kriminalitet. Den er i væsentlig grad i overensstemmelse
med bedste europæiske praksis, men gennemførelsen kræver sekundær lovgivning på
områder som f.eks. ændring af identitet, budgetmæssige bestemmelser, krav til
"sikre steder" og spørgeskemaer for ofre. En international aftale om
flytning af vidner baseret på Europol-modellen blev indgået i januar 2013. Når
den er trådt i kraft, vil Kosovos vidnebeskyttelsesdirektorat virke sideløbende
med EULEX-vidnebeskyttelsesprogrammet, som stadig er ansvarligt for at beskytte
vidner til forbrydelser ifølge EULEX' mandat.
3.3.2.
Samarbejde om retshåndhævelse
Kosovo har indgået aftaler om politisamarbejde
med Østrig, Sverige, Kroatien, Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien; aftaler om bekæmpelse af menneskehandel med
Frankrig og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien; et
sikkerhedsmæssigt samarbejde med Tyskland og en aftale om bekæmpelse af
organiseret kriminalitet og ulovlig migration med Ungarn. Kosovo har
toldsamarbejdsaftaler med ti lande[23]. Kosovo oprettede en enhed for internationalt
samarbejde om retshåndhævelse (International
Law Enforcement Cooperation Unit (ILECU)) i
2011. Som andre steder på Vestbalkan skal
denne enhed fremme det strategiske og operationelle samarbejde med de
retshåndhævende myndigheder i nabolandene og i EU's medlemsstater. Da Kosovos
ILECU er en integreret del af politiet, har enheden adgang til alle nationale
databaser. Enheden skal behandle personoplysninger i fuld overensstemmelse med
loven om databeskyttelse. Politiet har også for nylig givet EULEX adgang til
politiets informationssystem og grænseforvaltningssystem. En sådan
informationsdeling vil være nyttig for efterforskning af alvorlig kriminalitet
i Kosovo, men politiet og EULEX bør også bestræbe sig på at formalisere
udvekslingen af strafferetlige oplysninger og efterretninger i en teknisk
aftale. Kosovos strategiske og operationelle
retshåndhævelsessamarbejde med nabolande og EU-medlemsstater fungerer på et
uformelt grundlag. Retshåndhævelsessamarbejdet med
Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er tæt; forbindelserne
med Serbien via EU-facilitering og Bosnien-Hercegovina er blevet bedre. Kosovo
planlægger at udstationere forbindelsesofficerer på retshåndhævelsesområdet i
Østrig, Ungarn, Tyskland, Sverige og Schweiz. Kosovo bør fortsat udvikle retshåndhævelsessamarbejdet
med alle interesserede nabolande og EU-medlemsstater. Kosovo bør undersøge
mulighederne for at samarbejde med Europol, Interpol og regionale
retshåndhævelsesorganisationer.
3.3.3.
Retligt samarbejde i straffesager
Kosovo har indgået aftaler om gensidig
retlig bistand med Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
og Tyrkiet; udleveringsaftaler med Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet; og aftaler om overførelse af
domfældte med Belgien, Schweiz, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
og Tyrkiet. Forhandlingerne med Tyskland, Italien og Albanien om gensidig
retlig bistand, udlevering og overførelse af domfældte er afsluttet. Kosovo har
kontaktet 23 andre lande om forhandling af yderligere aftaler[24]. Ud over disse bilaterale aftaler er loven om
internationalt retligt samarbejde retsgrundlaget for gensidig retlig bistand
med tredjelande. EULEX optræder fortsat som grænseflade
til ikke-anerkendende stater i henhold til en teknisk aftale med justitsministeriet.
Loven om internationalt retligt samarbejde kræver gensidighed med hensyn til
behandling af anmodninger om gensidig retlig bistand. Kosovo har sendt flere
anmodninger til Serbien, men afvist at behandle anmodninger fra Serbien på
grund af manglende gensidighed. Selv om Kosovo ikke er medlem af Europarådet,
bør landet overveje at ratificere alle Europarådets relevante konventioner om
gensidig retlig bistand. Kosovo bør også undersøge
mulighederne for at samarbejde med EUROJUST.
3.3.4.
Databeskyttelse
Retten til beskyttelse af personoplysninger
er sikret i forfatningen, loven om adgang til officielle dokumenter og loven om
beskyttelse af personoplysninger. Der findes yderligere
regler om databeskyttelse i loven om klassificering af oplysninger og
sikkerhedsgodkendelse. En lov om databeskyttelsesagenturet og sekundær
lovgivning om godkendelse af ansatte i databeskyttelsesmyndigheden skal
gennemføre denne retlige ramme. Databeskyttelsesloven regulerer offentlige og
private organers databeskyttelse, forpligtelser for registeransvarlige og
registerførere og de registreredes rettigheder. Den
foreskriver sanktioner for grove krænkelser af databeskyttelsesbestemmelserne. Loven
er stort set i overensstemmelse med EU-retten, men yderligere fremskridt med
databeskyttelse kræver gennemførelse af den relevante lov og sekundære
lovgivning. Loven indeholder en række restriktioner, hvad
angår oplysninger, der skal gives de registrerede, retten til adgang og retten
til at supplere, rette eller slette oplysninger. Hensynet
til den offentlige sikkerhed udgør en sådan undtagelse. Denne bestemmelse er i
overensstemmelse med EU-retten, men gennemførelsen bør overvåges. De fleste
medlemsstater har bestemmelser, der giver mulighed for at begrænse de
registreredes ret til adgang til deres personoplysninger af hensyn til den
offentlige sikkerhed. Anvendelsesområdet og eventuelle undtagelser, hvad angår
de registreredes rettigheder, kræver yderligere afklaring. Databeskyttelsesloven sikrer, at den øverste
tilsynsførende for databeskyttelsesagenturet er uafhængig.
Den formelle side af uafhængigheden er sikret, men bestemmelserne skal også
gennemføres i praksis. De tilsynsførendes uafhængighed er de facto
tilstrækkelig sikret; alle fem tilsynsførende er udnævnt og indtrådt i deres
stillinger. Agenturet har sit eget budget, som forvaltes
uafhængigt i overensstemmelse med loven om databeskyttelse. Budgettet synes at være tilstrækkeligt, og agenturet har besat de
fleste stillinger. Det har oprettet arbejdsgrupper til at udarbejde regler for
behandling af personoplysninger inden for politiet og i forbindelse med retligt
samarbejde i straffesager. En liste over lande og internationale organisationer
med et passende databeskyttelsesniveau er blevet godkendt af
databeskyttelsesrådet. På trods af personalemangel har agenturet gennemført
halvtreds inspektioner og revisioner hos offentlig og private organisationer
for at kontrollere, at de overholder databeskyttelsesreglerne. Agenturet høres også, før der vedtages
lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger vedrørende behandling af
personoplysninger. Agenturet er blevet hørt om tretten
udkast til love og regler, men blev ikke hørt før vedtagelsen af politiloven
eller den nye strafferetsplejelov. I overensstemmelse med dets mandat bør
agenturet i fremtiden høres om alle lovforslag, der involverer behandling af
personoplysninger.
3.4.
Hovedområde 4: Grundlæggende rettigheder i forbindelse med retten til fri bevægelighed
Menneskerettigheder og grundlæggende
rettigheder er fastslået i Kosovos forfatning. Forfatningen opregner de vigtigste internationale aftaler og
instrumenter, der finder direkte anvendelse i Kosovo[25]. Hvis der er konflikt, har de
internationale aftaler, Kosovo har ratificeret, forrang for national
lovgivning. De menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, der er
fastslået i disse aftaler, skal fortolkes i overensstemmelse med afgørelserne
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Forfatningen giver den enkelte borger mulighed
for at indbringe krænkelser af grundlæggende rettigheder for
forfatningsdomstolen. Forsamlingen har et udvalg om
menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, forsvundne personer og
andragender med mandat til at behandle alle spørgsmål vedrørende
menneskerettigheder, behandle andragender fra borgerne og overvåge
gennemførelsen af love inden for dets kompetenceområde. Kosovo har oprettet
strukturer på centralt og lokalt niveau til at bistå med beskyttelse, fremme og
håndhævelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder. Der skal
snarest udarbejdes en ny strategi og handlingsplan for menneskerettigheder. Kosovo har en solid retlig ramme for
beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder. Der er et stort antal institutioner og myndigheder på forskellige
forvaltningsniveauer med ansvarsområder i relation til gennemførelse af sådanne
rettigheder. Kosovo arbejder i øjeblikket på sekundær lovgivning på dette
område, som skal omfatte høring af lokale myndigheder. Den europæiske rammekonvention om beskyttelse
af nationale mindretal mod trusler, fjendtlighed, vold eller diskrimination som
følge af etnisk, kulturel, sproglig eller religiøs identitet, finder direkte
anvendelse i Kosovo. Den nationale retlige ramme omfatter
også bestemmelser, der opfordrer Kosovos institutioner til at sikre minoriteters
sikkerhed bl.a. via loven om beskyttelse og fremme af befolkningsgruppers og
deres medlemmers rettigheder og loven om brug af sprog. Kosovo har en strategi
og handlingsplan om integration af romaer, ashkalier og egyptere, men
situationen for disse mindretal er meget ringe. Gennemførelsen af denne
strategi og handlingsplan er begrænset, væsentligst på grund af manglende
politisk vilje og ringe kapacitet i ministerier og lokale forvaltninger. Kosovo har en retlig ramme til bekæmpelse
af diskrimination, herunder en lov om ligestilling mellem kønnene, en lov
om bekæmpelse af diskrimination, en lov om beskæftigelse af personer med
handicap og en ombudsmandslov. Loven om bekæmpelse af
diskrimination er ved at blive revideret for at styrke dens sanktionsmekanismer.
Der har imidlertid været begrænsede fremskridt med social inklusion, herunder
bekæmpelse af diskrimination. Loven om bekæmpelse af diskrimination har i
kombination med et ikke særlig aktivt civilsamfund endnu ikke tilvejebragt en
effektiv beskyttelsesmekanisme mod diskrimination. Lesbiske, bøsser, bi- og
transseksuelle (LGBT) stigmatiseres og trues med vold. På trods af lovgivningen
oplever handicappede alvorlige problemer med at få adgang til infrastruktur,
assistance, lægehjælp, beskæftigelse og beskyttelse mod diskrimination. Den
retlige ramme bør styrkes for at sikre ligestilling mellem kønnene i Kosovo. Den retlige ramme for minoriteters adgang
til rejse- og identitetsdokumenter, herunder personregistrering, er
tilfredsstillende, men gennemførelsen er fortsat begrænset. En nylig rapport fra OSCE fastslog, at på trods af de lokale
myndigheders forpligtelse til at tilvejebringe tjenester på alle officielle
sprog, er borgere, der tilhører minoriteter, som udgør et lille mindretal i et
givet lokalsamfund, ofte ikke i stand til at kommunikere med ansatte i
personregistreringen og få udstedt dokumenter på deres eget sprog. Analfabeter,
der tilhører minoriteter, støder på yderligere hindringer med at udfylde
formularer til personregistreringen[26]. Personer, der tilhører det serbiske mindretal,
har givet udtryk for bekymring over retten til fri bevægelighed i forbindelse
med Kosovos gennemførelse af aftalen med Serbien om retten til fri
bevægelighed. De har oplevet forsinkelser med at få
kørekort og bilregistreringspapirer og med at få dem på det rigtige sprog,
hvilket udgør en hindring for retten til fri bevægelighed. Ombudsmanden har
behandlet nogle af disse klager, væsentligt vedrørende manglende gennemførelse
på lokalt niveau. Der begås etnisk begrundet kriminalitet
mod alle minoriteter i Kosovo, herunder albanere, i områder, hvor de ikke udgør
et flertal. Der har været en stigning i etnisk begrundet
kriminalitet mod tilbagesendte serbere, og sikkerheden for serbere syd for
Ibar-floden er forværret. Lokale komitéer for befolkningsgruppers
sikkerhed styret af de lokale borgmestre og bestående af repræsentanter for
minoriteter i en kommune er de vigtigste lokale instanser, når det drejer sig
om at takle minoriteters sikkerhed. Disse råd fungerer uensartet,
og mange kommuner har endnu ikke oprettet sådanne instanser. Regeringen vedtog
i 2011 en strategi og handlingsplan for sikkerhed.
4.
Vurdering af sikkerhedsmæssige og migrationsmæssige
virkninger af visumliberalisering
4.1.
Sikkerhedsmæssige virkninger af visumliberalisering
i Kosovo
Kosovo har fortsat store problemer med
effektivt at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption. Kriminelle aktiviteter, som f.eks. handel med heroin, kokain og
cannabis, hjælp til ulovlig migration, menneskehandel, våbenhandel og cigaret-
og brændstofsmugling er meget udbredt[27].
Kombinationen af lukrative grænseoverskridende ulovlige aktiviteter, økonomisk
underudvikling og begrænset administrativ kapacitet giver betydelige
incitamenter for korruption, hvidvaskning af penge og misbrug af offentlige
indkøbsprocedurer. På trods af marginale forbedringer som anført af OECD[28] og Transparency International[29] i 2012 er korruption fortsat
et betydeligt problem i Kosovo. Kosovo har oprettet en lovgivningsmæssig og
institutionel ramme til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption,
men samarbejdet mellem politi, toldvæsen og anklagemyndighed i forbindelse med
efterforskning og retsforfølgning af sådanne kriminelle handlinger bør
forbedres yderligere. Samarbejdet mellem politi og
anklagemyndighed skal forbedres for at styrke retsforfølgningen i kølvandet på
efterforskninger og sikre en proaktiv tilgang til bekæmpelse af alvorlig
kriminalitet i overensstemmelse med strategien og handlingsplanen for
efterretningsstyret politiarbejde. Politiets efterretningskapacitet er
tilstrækkelig, men toldvæsenets kapacitet bør styrkes. Samarbejdet mellem
anklagemyndigheden og den finansielle efterretningsenhed bør forbedres for at
sikre en proaktiv tilgang til iværksættelse af undersøgelser af pludselig
rigdom. Driften af den finansielle efterretningsenhed og samarbejdet med
politiet blev forbedret i 2012. Grundlaget for et nyt program for
vidnebeskyttelse blev lagt i 2012. Ressourcerne til gennemførelse af Kosovos
politik til bekæmpelse af narkotikahandel er utilstrækkelige, og der mangler en
efterretningsstyret tilgang. Kosovos bestræbelser på at
stoppe herionhandelen fra Afghanistan via Tyrkiet til EU-markederne og
kokainhandelen fra Latinamerika via Montenegro og Albanien til EU er
utilstrækkelige. Kosovo har fortsat vanskeligheder med at nedbringe dyrkningen
og handelen med cannabis til EU. Narkotikabeslaglæggelserne steg i 2012, men er
fortsat beskedne; den retlige opfølgning på efterforskninger er utilstrækkelig. Den retlige og institutionelle ramme til
bekæmpelse af menneskehandel er ved at blive udviklet. Kosovo
er fortsat et oprindelses- og transitsted for ofre for menneskehandel.
Tendensen til at handle kvinder til EU til seksuel udnyttelse fortsætter. Børnehandel
med henblik på tiggeri og hjælp til ulovlig migration ofte ved hjælp af falske
og forfalskede dokumenter er stadig stærkt bekymrende. Handel med
håndskydevåben og lette våben er fortsat et problem i Kosovo. Kosovo har en omfattende lovgivningsmæssig og
institutionel ramme til bekæmpelse af korruption. Agenturet
til bekæmpelse af korruption har ansvaret for at gennemføre lovgivningen om
formueangivelser og forebyggelse af interessekonflikter. Dets ekspertise med
hensyn til at identificere og følge op på korruptionsrisici i den offentlige
sektor, herunder ved hjælp af risikovurderinger i udsatte sektorer, er
imidlertid begrænset. To andre korruptionsbekæmpende instanser har overlappende
funktioner og ansvarsområder, hvilket gør deres indsats mindre effektiv. Selv om der findes en moderne lov om
offentlige indkøb, er misbrug af procedurer for offentlige indkøb fortsat et
stort problem i Kosovo. Loven om finansiering af politiske
partier forbyder ikke gaver fra retlige enheder, som også leverer varer og
tjenesteydelser til det offentlige. Situationen for den nuværende
lovgivningsmæssige og institutionelle udvikling betyder, at Kosovos kapacitet
til effektivt at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption er begrænset,
hvilket potentielt kan have alvorlige følger for EU's indre sikkerhed. Sammenlignet med de trusler, som organiseret kriminalitet og
korruption udgør, forekommer terrorisme med udgangspunkt i Kosovo at udgøre en
mindre trussel for EU's indre sikkerhed. Kosovo opfordres til at overveje alle de
anbefalinger, der fremsættes i denne rapport, for at begrænse de trusler for
EU's indre sikkerhed, der udgøres af organiseret kriminalitet og korruption.
4.2.
Migrationsmæssige virkninger af
visumliberalisering i Kosovo
Kommissionen har fortsat overvåget de fem
resultatindikatorer i visumkøreplanen, nemlig antal visumafslag, antal afslag
på indrejse i Schengenområdet, antal ulovlige ophold i EU's medlemsstater,
antal asylansøgninger og antal afviste anmodninger om tilbagetagelse. Et betydeligt fald i disse resultatindikatorer i løbet af visumdialogen
vil blive brugt som en vejledende reference til at vurdere de migrationsmæssige
virkninger af visumliberalisering i Kosovo. Mellem 2010 og 2011 kunne man iagttage
følgende tendenser: –
Antallet af visumafslag for kosovoske statsborgere
viste betydelige udsving i Schengenområdet. –
Antallet af kosovoske borgere, der blev nægtet
indrejse i EU's medlemsstater, blev fordoblet fra 315 til 645. –
Antallet af kosovoske statsborgere med ulovligt
ophold i medlemsstaterne faldt fra 5 060 til 4 180. –
Antallet af asylansøgninger indgivet af kosovoske
borgere i medlemsstaterne faldt fra 14 325 til 9 865, mens
anerkendelsesprocenten på 6 % var ret stabil. –
Antallet af afviste og igangværende anmodninger om
tilbagetagelse faldt fra 243 til 199. Tabellerne i 6.1 til 6.6. i Bilaget indeholder
baggrundsdata for disse konstateringer. –
Ifølge de nuværende regler har alle visa til
kortvarigt ophold, som medlemsstaterne udsteder til kosovoske statsborgere,
begrænset territorial gyldighed[30]. Statistikker indgivet af medlemsstaterne og associerede Schengenstater
i 2011 bekræftede en betydelig variation i Schengenområdet: Schweiz (16 288),
Tyskland (12 526), Italien (7 066) og Grækenland (4 083)
udstedte det højeste antal visa med begrænset territorial gyldighed til
kosovoske statsborgere. –
Antallet af kosovoske statsborgere, der blev nægtet
indrejse i EU's medlemsstater, steg fra 315 til 645 mellem 2010 og 2011 på
grund af højere tal for Frankrigs og Ungarns vedkommende. –
Antallet af kosovoske borgere med ulovligt ophold i
medlemsstaterne faldt fra 5 60 til 4 180 mellem 2010 og 2011. Tyskland, Frankrig, Østrig, Sverige og Schweiz rapporterede om det
højeste antal ulovlige ophold for kosovoske statsborgere. –
Antallet af asylansøgninger indgivet af kosovoske
statsborgere i medlemsstaterne faldt fra 14 325 til 9 865 mellem 2010 og 2011. Frankrig, Belgien, Tyskland, Sverige og Schweiz modtog fortsat det
højeste antal asylansøgninger fra Kosovo. Anerkendelsesprocenten for
asylansøgninger i første instans var forholdsvis stabil på 5,7 % og 6 %
i henholdsvis 2010 og 2011, hvilket viser, at medlemsstaterne stadig indrømmer
en form for international beskyttelse til ansøgere fra Kosovo. –
Antallet af afviste anmodninger om tilbagetagelse
faldt fra 243 til 199 mellem 2010 og 2011[31]. Antallet af anmodninger om tilbagetagelse, der er under behandling,
faldt også fra 1 572 til 903 mellem 2010 og 2011. Tyskland og Belgien
havde fortsat det højeste antal afviste og ubehandlede anmodninger om
tilbagetagelse fra Kosovo. Kosovo opfordres til at overveje de anbefalinger,
der fremsættes i denne rapport, for at dæmpe de potentielle migrationsmæssige
virkninger af en visumfri ordning med Kosovo.
5.
Anbefalinger for Kosovo
Med udgangspunkt i vurderingen i de foregående
kapitler om Kosovos fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for
visumliberalisering, og uden at det berører EU-medlemsstaternes stillingtagen
til status, anbefaler Kommissionen, at Kosovos myndigheder træffer egnede
foranstaltninger på følgende områder:
5.1.
Tilbagetagelse
–
Fra alle EU-medlemslande tilbagetage egne
statsborgere, tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som ikke længere
opfylder kravene for indrejse og ophold i disse lande. –
Gennemføre loven om tilbagetagelse. –
Fortsætte forhandlingerne om tilbagetagelsesaftaler
med interesserede medlemsstater og de vigtigste transitlande og
oprindelseslande for ulovlig migration til Kosovo. –
Nedbringe antallet af ubehandlede anmodninger om
tilbagetagelse fra alle medlemsstater i overensstemmelse med bestemmelserne i
loven om tilbagetagelse eller bilaterale tilbagetagelsesaftaler. –
Forbedre udvekslingen af oplysninger med
medlemsstaternes myndigheder vedrørende de tilbagesendtes særlige behov,
herunder ofre for menneskehandel. –
Sammenholde nationale tilbagetagelsesstatistikker
med EU-medlemsstaternes.
5.2.
Reintegration
–
Forpligte sig og bevilge midler til
reintegrationsfonden. –
Fremlægge gennemsigtige finansielle oplysninger om forpligtelser
og betalinger fra denne fond. –
Skifte fokus for reintegrationsprogrammet fra
akuttjenester til holdbare reintegrationstjenester. –
Øge det antal personer, der omfattes af
reintegrationsprogrammet. –
Styrke de regionale koordinatorers og de lokale
reintegrationsudvalgs rolle i den finansielle beslutningstagning. –
Indføre et sagsbehandlingssystem til overvågning af
tilbagesendtes adgang til reintegrationstjenester.
5.3.
Dokumentsikkerhed
–
Ændre loven om personnavne for at give mulighed for
at registrere navne ved brug af det kyrilliske alfabet. Sikre
en streng anvendelse af denne lov for at udelukke svigagtige navneændringer. Kontrollere
identiteten for alle personer, der ansøger om navneændring. –
Ændre den sekundære lovgivning om anvendelse af
rejsedokumenter for at sikre, at der optages fingeraftryk fra alle ansøgere
over tolv år. –
Sikre fremstilling og udstedelse af biometriske
identitetskort under fuld overholdelse af den internationale civile
luftfartsorganisations (ICAO) standarder. –
Sætte det nye personregistreringssystem i drift. Sikre et pålideligt centralt personregister ved at forbedre
datakvaliteten, ajourføre krydsreferencer og match for alle indlæste data,
fjerne uoverensstemmelser mellem databaser, og styrke revisonsprocedurerne. –
Sikre personregistreringsprocessens integritet ved
at efterforske alle korruptionssager. Gennemføre
adfærdskodeksen. Godkende og uddanne personale i agenturet for
personregistrering, lokale personregistreringskontorer og lokale centre for
personregistrering.
5.4.
Grænseforvaltning
–
Udarbejde en lov om samarbejdet mellem forskellige
offentlige instanser, som definerer ansvarsområderne for alle offentlige
myndigheder, der er involveret i integreret grænseforvaltning. –
Ændre definitioner og tilsvarende bestemmelser i
loven om grænsekontrol og grænseovervågning og sekundær lovgivning i
overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen. –
Sikre grænseforvaltningssystemets drift. –
Indgå samarbejdsaftaler om retshåndhævelse med alle
nabolande, herunder operationelt samarbejde og informationsdeling med henblik
på at forebygge og bekæmpe ulovlig migration og grænseoverskridende
kriminalitet. –
Ændre strategien for integreret grænseforvaltning
på grundlag af Rådets konklusioner fra 2006, Schengengrænsekodeksen og
Schengenkataloget, så det dækker de vigtigste elementer i strategien for
integreret grænseforvaltning. –
I overensstemmelse med konklusionerne om integreret
grænseforvaltning fra 2. december 2011 og på koordineret vis oprette de
midlertidige og faste grænseovergangssteder som planlagt. Gennemføre
bestemmelserne om udveksling af oplysninger om retshåndhævelse, gensidig retlig
bistand og udveksling af toldoplysninger. Udveksle en kontaktperson med
Serbien. –
I samråd med Montenegro fastlægge den fælles
grænse. –
Undersøge muligheder for at samarbejde med FRONTEX.
5.5.
Migrationsforvaltning
–
Ændre listen over indrejsebetingelser og
transportselskabers forpligtelser i udlændingeloven og loven om grænsekontrol
og grænseovervågning i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen. –
Ændre udlændingeloven, loven om grænsekontrol og
grænseovervågning og den tilsvarende sekundære lovgivning, således at
visumudstedelse ved grænseovergangssteder sker i overensstemmelse med visumkodeksen. –
Harmonisere bestemmelserne i udlændingeloven og
loven om udstedelse af arbejdstilladelser med hensyn til arbejdstilladelser og
opholdstilladelser. –
Ændre udlændingeloven, således at bestemmelserne
opfylder de vigtigste elementer i EU-retten om lovlig og ulovlig migration. –
I overensstemmelse med databeskyttelsesloven ændre
udlændingeloven for at regulere myndighedernes behandling af, adgang til og
deling af data om migration og asyl. –
Afslutte den nye migrationsstrategi med deltagelse af
alle kompetente aktører, bl.a. ved at udvikle en migrationsprofil for Kosovo.
5.6.
Asyl
–
Ændre asylloven, således at bestemmelserne opfylder
de vigtigste elementer i EU-retten om asyl og Genèvekonventionen. –
Undersøge påstande om korruption i forbindelse med
forvaltningen af asylfaciliteter og udlejningslogi for tilbagesendte. –
Undersøge mulighederne for at samarbejde med Det
Europæiske Asylstøttekontor.
5.7.
Forebyggelse og bekæmpelse af organiseret
kriminalitet, korruption og terrorisme.
–
Gennemføre reformen af retsvæsenet på en måde, der
styrker retsvæsenets uafhængighed, effektivitet, ansvarlighed og upartiskhed,
bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at drive det nye
domstolssystem. –
Forebygge politisk indblanden i efterforskning,
retsforfølgning og pådømmelse af strafbare handlinger, sikre gennemsigtig
rekruttering, godkendelse og udnævnelse af dommere og anklagere og håndhæve disciplinærafgørelser i alle sager om korruption i
retsvæsenet. –
Nedbringe forsinkelsen for igangværende retssager. –
Afklare bestemmelserne i straffeloven om
korruptionssager, tilpasse bestemmelserne om udvisning af udlændinge til
udlændingeloven og indarbejde bestemmelserne om udveksling
af oplysninger med tredjelande i bestemmelserne om strafferegistre. –
Afklare flere bestemmelser i strafferetsplejeloven,
herunder overgangsbestemmelserne og bestemmelserne om vidneudsagn afgivet før
retssagen for ikke at begrænse bevismidlers antagelighed. –
Overveje at foretage en generel undersøgelse af,
hvordan det omstrukturerede strafferetssystem fungerer i anden halvdel af 2013,
herunder en vurdering af gennemførelsen af den nye lov om domstole, den nye lov
om retsforfølgning, den nye straffelov og den nye strafferetsplejelov. –
Uarbejde en resultatliste for efterforskning,
retsforfølgning og endelige domstolsafgørelser i sager om organiseret
kriminalitet og korruption, herunder handel med narkotika, menneskehandel,
våbenhandel og hvidvaskning af penge. –
Bevare den særlige anklagemyndigheds eksklusive og
subsidiære kompetence. –
Overveje yderligere ændringer af lovgivningen om
forebyggelse af hvidvaskning af penge og terrorfinansiering vedrørende særlig
uddannelse og statistiske indikatorer. –
Vedtage lovudkastet om udvidede beføjelser til
konfiskation af aktiver. –
Udarbejde en lov om menneskehandel. –
Gennemføre loven om offentlige indkøb. –
Ændre loven om finansiering af politiske partier på
en måde, der sikrer strenge regler for gaver og afklarer politiske partiers
rapporteringsforpligtelser. –
Vedtage den nødvendige sekundære lovgivning
vedrørende gennemførelsen af politiloven og loven om politiinspektoratet. –
Sikre, at fremtidig lovgivning om aflytning sondrer
klart mellem aflytning som følge af en domstolsafgørelse og
efterretningstjenesters aflytning i overensstemmelse med bedste europæiske
praksis, samtidig med at bestemmelserne om datalagring med henblik på
retshåndhævelse er i overensstemmelse med EU's regler om datalagring. –
Vedtage den sekundære lovgivning, der er nødvendig
for at gennemføre loven om vidnebeskyttelse og gennemføre den internationale
aftale om flytning af vidner. –
Afklare roller og ansvarsområder for alle
korruptionsbekæmpende organer i Kosovo, overveje, om der skal bevilges
yderligere ressourcer til agenturet for bekæmpelse af korruption, for at det
kan udføre sine opgaver. –
Gennemføre alle strategier og handlingsplaner inden
for området offentlig orden og sikkerhed, herunder de nye strategier og
handlingsplanen til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption.
5.8.
Samarbejde om retshåndhævelse
–
Indgå samarbejdsaftaler om retshåndhævelse med
interesserede nabolande og EU-medlemsstater, bl.a. om udveksling af strategiske
og operationelle data, herunder strafferegistre, i overensstemmelse med
databeskyttelsesreglerne. –
Fremskynde det operationelle
retshåndhævelsessamarbejde med interesserede nabolande og EU-medlemsstater. –
Overveje at indgå en teknisk aftale med EULEX om
udveksling af strafferetlige oplysninger og efterretninger. –
Undersøge mulighederne for at samarbejde med
Europol, Interpol og regionale retshåndhævelsesorganisationer.
5.9.
Retligt samarbejde i straffesager
–
Ændre loven om internationalt retligt samarbejde i
overensstemmelse med de relevante EU-regler og Europarådets konventioner og overveje
at ratificere alle Europarådets relevante på området gensidig retlig bistand i
straffesager. –
Indgå aftaler om gensidig retlig bistand i
straffesager med interesserede nabolande og EU-medlemsstater. –
Undersøge mulighederne for at samarbejde med
EUROJUST.
5.10.
Databeskyttelse
–
Afklare anvendelsesområdet for restriktioner for
registreredes ret til adgang og retten til at supplere, rette eller slette
personoplysninger. –
Gennemføre databeskyttelsesloven og den sekundære
lovgivning. –
Gennemføre bestemmelser i databeskyttelsesloven, så
den øverste tilsynsførende for databeskyttelsesagenturet sikres uafhængighed. –
Sikre, at databeskyttelsesagenturet høres om alle
fremtidige lovudkast vedrørende behandling af personoplysninger.
5.11.
Grundlæggende rettigheder i forbindelse med
retten til fri bevægelighed
–
Ændre loven om bekæmpelse af diskrimination og
styrke sanktionsmekanismerne. Håndhæve rammelovgivningen
for bekæmpelse af diskrimination mod kvinder, lesbiske, bøsser, bi- og
transseksuelle (LGBT) og handicappede. –
Ændre udlændingeloven for at styrke flygtninges
socioøkonomiske integration og ændre loven om
statsborgerskab for at gøre det lettere for flygtninge at opnå statsborgerskab. –
Udarbejde en ny strategi og handlingsplan for
menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder. –
Gennemføre og håndhæve strategien og
handlingsplanen for integration af romaer, ashkalier og egyptere. –
Sammen med Serbien gennemføre aftalen om fri
bevægelighed. –
Efterforske og retsforfølge al etnisk begrundet
kriminalitet. –
Sikre, at lokale komitéer for befolkningsgruppers
sikkerhed fungerer i hele Kosovo.
6.
Statistikker
6.1.
Ansøgninger om Schengenvisa til kortvarige
ophold i Pristina, Kosovo 2010-2011
År || Visumtype || Belgien || Tyskland || Grækenland || Finland || Ungarn || Italien || Slovenien || Schweiz || Norge || I alt 2010 || Udstedte A-visa || - || 0 || - || - || - || - || - || - || 0 || 0 Udstedte B-visa || 1 || 1 || 19 || - || 10 || 2 || 1 || - || 0 || 34 Udstedte C-visa (herunder visa til flere indrejser) || 2 128 || 13 283 || 5 099 || 17 || 2 767 || 345 || 2 493 || 3 147 || 532 || 29 811 Udstedte C-visa til flere indrejser || 726 || 1 214 || - || 52 || 1 834 || 2 357 || 2 482 || - || 69 || 8 734 C-visa, der er ansøgt om || 2 942 || 17 079 || 5 477 || 742 || 3 968 || 1 038 || 3 073 || 4 668 || 759 || 39 746 Samlet antal udstedte A-, B- og C-visa || 2 129 || 13 284 || 5 118 || 17 || 2 777 || 347 || 2 494 || 3 147 || 532 || 29 845 Samlet antal A-, B- og C-visa, der er ansøgt om || 2 945 || 17 080 || 5 496 || 742 || 3 981 || 1 040 || 3 073 || 4 668 || 759 || 39 784 Samlet antal ikke-udstedte A-, B- og C-visa || 816 || 3 796 || 378 || 725 || 1 175 || 693 || 579 || 1 521 || 227 || 9 910 Procentsats for ikke-udstedte A-, B- og C-visa || 27,71% || 22,22% || 6,88% || 97,71% || 29,52% || 66,63% || 18,84% || 32,58% || 29,91% || 24,91% Samlet antal udstedte visa med begrænset territorial gyldighed (LTV) || 5 || 11 629 || 3 749 || 563 || 8 || 4 301 || 3 || 12 305 || 519 || 33 082 Udstedte D-visa || 135 || 3 585 || 39 || - || 160 || 3 087 || 35 || 2 481 || 17 || 9 539 Udstedte "D+C"-visa || - || - || - || - || - || - || - || 3 || 0 || 3 Samlet antal udstedte A-, B-, C-, LTV-, D, "D+C"-visa || 2 269 || 28 498 || 8 906 || 580 || 2 945 || 7 735 || 2 532 || 17 936 || 1 068 || 72 469 Procentsats for udstedte LTV-visa/B+C-visa || 0,23% || 87,54% || 73,25% || 3311,76% || 0,29% || 1239,48% || 0,12% || 391,01% || 97,56% || 110,8% 2011 || Udstedte A-visa || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Udstedte C-visa (herunder visa til flere indrejser) || 1 647 || 1 281 || 565 || 7 || 2 937 || 258 || 2 804 || 416 || 637 || 10 552 Udstedte C-visa til flere indrejser || 436 || 1 063 || 190 || 92 || 1 786 || 258 || 2 790 || 174 || 101 || 6 890 C-visa, der er ansøgt om || 2 735 || 6 170 || 725 || 916 || 4 152 || 2 037 || 3 884 || 5 099 || 820 || 26 538 Ikke-udstedte C-visa || 1 088 || 4 889 || 160 || 909 || 1 215 || 1 779 || 1 080 || 4 683 || 183 || 15 986 Samlet antal udstedte A- og C-visa || 1 647 || 1 281 || 565 || 7 || 2 937 || 258 || 2 804 || 416 || 637 || 10 552 Samlet antal A- og C-visa, der er ansøgt om || 2 735 || 6 170 || 725 || 916 || 4 152 || 2 037 || 3 884 || 5 099 || 820 || 26 538 Samlet antal ikke-udstedte A- og C-visa || 1 088 || 4 889 || 160 || 909 || 1 215 || 1 779 || 1 080 || 4 683 || 183 || 15 986 Procentsats for ikke-udstedte A-og C-visa || 39,78% || 79,24% || 22,07% || 99,24% || 29,26% || 87,33% || 27,81% || 91,84% || 22,32% || 60,2% Samlet antal udstedte visa med begrænset territorial gyldighed (LTV) || - || 12 526 || 4 083 || 769 || 1 || 7 066 || - || 16 288 || 630 || 41 343 Samlet antal udstedte A-, C- og LTV-visa || 1 647 || 13 807 || 4 648 || 776 || 2 938 || 7 324 || 2 804 || 16 684 || 1 267 || 51 895 Procentsats for udstedte LTV-visa/C-visa || 0,00% || 977,83% || 722,65% || 10 985,71% || 0,03% || 2 738,76% || 0,00% || 3910 58% || 98,90% || 391,8% Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Indre Anliggender.
6.2.
Kosovoske statsborgere, der blev nægtet
indrejse ved Schengenområdets ydre grænser, 2009-2011
Medlemsstat eller associeret stat || 2009 || 2010 || 2011 Belgien || 0 || 5 || 40 Bulgarien || 45 || 70 || 50 Den Tjekkiske Republik || 5 || 0 || 5 Danmark || 0 || 0 || 0 Tyskland || 45 || 60 || 50 Estland || 0 || 0 || 0 Irland || 5 || 0 || 5 Grækenland || 140 || 90 || 75 Spanien || 0 || 0 || 0 Frankrig || 70 || 30 || 280 Italien || 0 || 20 || 35 Cypern || 0 || 0 || 0 Letland || 0 || 0 || 0 Litauen || 0 || 0 || 0 Luxembourg || 0 || - || 0 Ungarn || 5 || 10 || 85 Μalta || 0 || 0 || 0 Nederlandene || 5 || 0 || 5 Østrig || 15 || 10 || 15 Polen || 0 || 0 || 0 Portugal || 0 || 0 || 0 Rumænien || 0 || - || 0 Slovenien || 0 || 0 || 0 Slovakiet || 0 || 0 || 0 Finland || 0 || 0 || 0 Sverige || 0 || 0 || 0 Det Forenede Kongerige || 50 || 20 || 0 Island || 0 || - || - Liechtenstein || 10 || 5 || 0 Norge || 0 || 0 || 0 Schweiz || 40 || 45 || 45 I alt (EU-27) || 385 || 315 || 645 Gennemsnit (EU-27) || 14 || 13 || 24 Standardafvigelse (EU-27) || 31 || 24 || 56 Kilde: Beregninger fra Eurostat og Generaldirektoratet for Indre Anliggender.
6.3.
Kosovoske statsborgere med ulovligt ophold i
EU's medlemsstater, 2009-2011
Medlemsstat eller associeret stat || 2009 || 2010 || 2011 Belgien || 75 || 90 || 250 Bulgarien || 10 || 20 || 5 Den Tjekkiske Republik || 10 || 15 || 20 Danmark || 0 || 5 || 0 Tyskland || 1 605 || 1 935 || 1 715 Estland || 0 || 0 || 0 Irland || 50 || 35 || 15 Grækenland || 45 || 30 || 25 Spanien || 0 || 0 || 0 Frankrig || 835 || 575 || 630 Italien || 5 || 40 || 15 Cypern || 0 || 0 || 0 Letland || 0 || 0 || 0 Litauen || 0 || 0 || 0 Luxembourg || 75 || 80 || - Ungarn || 20 || 20 || 50 Μalta || 0 || 0 || 0 Nederlandene || 25 || 20 || 20 Østrig || 1 390 || 740 || 530 Polen || 0 || 5 || 10 Portugal || 0 || 0 || 0 Rumænien || 0 || 0 || 0 Slovenien || 0 || 0 || 0 Slovakiet || 0 || 0 || 0 Finland || 250 || 0 || 0 Sverige || - || 1 335 || 810 Det Forenede Kongerige || 185 || 115 || 85 Island || 0 || - || - Liechtenstein || - || 0 || - Norge || 0 || - || 0 Schweiz || 0 || 0 || 1 285 I alt (EU-27) || 4 580 || 5 060 || 4 180 Gennemsnit (EU-27) || 176 || 187 || 161 Standardafvigelse (EU-27) || 417 || 451 || 376 Kilde: Beregninger fra Eurostat og Generaldirektoratet for Indre Anliggender.
6.4.
Asylansøgninger indgivet af kosovoske
statsborgere, 2009-2011
Medlemsstat eller associeret stat || 2009 || 2010 || 2011 Belgien || 2 515 || 3 230 || 2 320 Bulgarien || 0 || 0 || 0 Den Tjekkiske Republik || 20 || 5 || 5 Danmark || 120 || 160 || 135 Tyskland || 1 900 || 2 205 || 1 885 Estland || 0 || 0 || 0 Irland || 30 || 15 || 10 Grækenland || 10 || 0 || 0 Spanien || 0 || 0 || 0 Frankrig || 4 580 || 5 285 || 3 240 Italien || 290 || 300 || 110 Cypern || 0 || 0 || 0 Letland || 0 || 0 || 0 Litauen || 0 || 0 || 0 Luxembourg || 130 || 160 || 140 Ungarn || 1 785 || 380 || 210 Μalta || 0 || 0 || 0 Nederlandene || 45 || 60 || 30 Østrig || 1 305 || 610 || 340 Polen || 0 || 0 || 0 Portugal || 0 || 0 || 0 Rumænien || 0 || 0 || 0 Slovenien || 30 || 20 || 20 Slovakiet || 0 || 0 || 0 Finland || 240 || 140 || 75 Sverige || 1 235 || 1 715 || 1 320 Det Forenede Kongerige || 40 || 40 || 25 Island || 0 || 0 || 0 Liechtenstein || 5 || 5 || 20 Norge || 0 || 245 || 145 Schweiz || 695 || 600 || 660 I alt (EU-27) || 14 275 || 14 325 || 9 865 Gennemsnit (EU-27) || 529 || 531 || 365 Standardafvigelse (EU-27) || 1 053 || 1 206 || 812 Kilde: Beregninger fra Eurostat og Generaldirektoratet for Indre Anliggender.
6.5.
Førsteinstansafgørelser om asylansøgninger indgivet
af kosovoske statsborgere, 2009-2011
Medlemsstat eller associeret stat || Afgørelser i alt || Positive afgørelser || Anerkendelsesprocent 2009 || 2010 || 2011 || 2009 || 2010 || 2011 || 2009 || 2010 || 2011 Belgien || 1 065 || 1 820 || 2 760 || 115 || 140 || 240 || 10,8% || 7,7% || 8,7% Bulgarien || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Den Tjekkiske Republik || 20 || 10 || 0 || 5 || 0 || 0 || 25% || 0 || 0 Danmark || 70 || 150 || 140 || 15 || 35 || 25 || 21,4% || 23,3% || 17,9% Tyskland || 1 355 || 2 255 || 1 850 || 75 || 90 || 50 || 5,5% || 4% || 2,7% Estland || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Irland || 30 || 15 || 10 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Grækenland || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Spanien || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Frankrig || 2 460 || 3 480 || 3 395 || 110 || 105 || 100 || 4,5% || 3% || 2,9% Italien || 255 || 335 || 220 || 75 || 80 || 95 || 29,4% || 23,9% || 43,2% Cypern || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Letland || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Litauen || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Luxembourg || - || 90 || 90 || - || 5 || 5 || 0 || 5,6% || 5,6% Ungarn || 650 || 85 || 135 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Μalta || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Nederlandene || 25 || 55 || 35 || 5 || 0 || 0 || 20 || 0 || 0 Østrig || 1 115 || 665 || 365 || 80 || 70 || 35 || 7,2% || 10,5% || 9,6% Polen || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Portugal || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Rumænien || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Slovenien || 25 || 25 || 20 || 10 || 0 || 0 || 40% || 0 || 0 Slovakiet || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Finland || 85 || 215 || 85 || 10 || 15 || 5 || 11,8% || 7% || 5,9% Sverige || 1 300 || 975 || 1 200 || 105 || 35 || 50 || 8,1% || 3,6% || 4,2% Det Forenede Kongerige || 45 || 40 || 20 || 15 || 5 || 10 || 33,3% || 12,5% || 50% Island || - || 0 || 0 || - || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Liechtenstein || 5 || 0 || 5 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Norge || 0 || 245 || 125 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Schweiz || 245 || 370 || 255 || 45 || 80 || 55 || 18,4% || 21,6% || 21,6% I alt (EU-27) || 8 500 || 10 215 || 10 325 || 620 || 580 || 615 || 7,3% || 5,7% || 6% Gennemsnit (EU-27) || 315 || 378 || 382 || 23 || 21 || 23 || || || Standardafvigelse (EU-27) || 602 || 822 || 867 || 39 || 39 || 51 || || || Kilde: Beregninger fra Generaldirektoratet for Indre Anliggender baseret på
data fra Eurostat.
6.6.
Anmodninger om tilbagetagelse behandlet af Kosovo,
2009-2011
År || Medlemsstat eller associeret stat || Samlet antal anmodninger om tilbagetagelse || Afviste anmodninger || Anmodninger under behandling || Tilbagesendelser 2009 || Belgien || 58 || 12 || 14 || 32 Bulgarien || 0 || 0 || 0 || 0 Tyskland || 2 385 || 91 || 1 753 || 541 Frankrig || 500 || 24 || 0 || 476 Italien || 80 || - || 3 || 77 Ungarn || - || - || || 133 Østrig || - || - || || 234 Slovenien || 85 || - || 10 || 75 Slovakiet || 0 || 0 || 0 || 0 Norge || - || - || || 125 Schweiz || 403 || 35 || 0 || 368 I alt || 3 511 || 162 || 1 780 || 2 061 2010 || Belgien || 61 || 3 || 18 || 40 Bulgarien || 0 || 0 || 0 || 0 Den Tjekkiske Republik || 7 || 0 || 0 || 7 Tyskland || 2 339 || 197 || 1 536 || 606 Frankrig || 522 || 21 || 4 || 497 Italien || 65 || - || 1 || 64 Ungarn || - || - || || 60 Østrig || - || - || || 253 Slovenien || 68 || - || 13 || 55 Slovakiet || 0 || 0 || 0 || 0 Norge || - || - || || 103 Schweiz || 419 || 22 || 0 || 397 I alt || 3 481 || 243 || 1 572 || 2 082 2011 || Belgien || 365 || 17 || 50 || 298 Bulgarien || 0 || 0 || 0 || 0 Den Tjekkiske Republik || 1 || 0 || 0 || 1 Tyskland || 1 483 || 155 || 832 || 496 Frankrig || 372 || 9 || 9 || 354 Italien || 77 || - || 2 || 75 Ungarn || - || - || || 62 Østrig || - || - || || 140 Slovenien || 35 || - || 10 || 25 Slovakiet || 0 || 0 || 0 || 0 Norge || - || - || || 100 Schweiz || 259 || 18 || 0 || 241 I alt || 2 592 || 199 || 903 || 1 792 2012 || Belgien || 355 || 14 || 104 || 237 Tyskland || 691 || 80 || 302 || 309 Grækenland || 21 || 0 || 0 || 21 Frankrig || 226 || 10 || 8 || 208 Italien || 39 || - || 0 || 39 Ungarn || - || - || || 64 Nederlandene || 18 || 1 || 7 || 10 Østrig || - || - || || 94 Slovenien || 15 || - || 8 || 7 Sverige || 489 || 15 || 0 || 474 Norge || - || - || || 50 Schweiz || 225 || 11 || 0 || 214 I alt || 2 079 || 131 || 429 || 1 253 Kilde: EU-medlemsstater eller associerede stater. * Denne
betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i
overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99 og Den
Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring. [1] Østrig, Benelux (i en fælles aftale), Bulgarien,
Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Malta, Slovenien,
Sverige, Norge, Schweiz, Albanien og Montenegro har indgået
tilbagetagelsesaftaler med Kosovo. [2] Kosovo har paraferet tilbagetagelsesaftaler med Estland
og Kroatien og indledt forhandlinger med Irland, Italien, Letland, Litauen,
Polen, Portugal, Det Forenede Kongerige, Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien og Tyrkiet. [3] Reintegration støttes også af strategien for
befolkningsgrupper og tilbagesendelse og strategien for integration af romaer,
ashkalier og egyptere. [4] Sådanne lokale kontorer med ansvar for befolkningsgrupper
og tilbagesendelse findes endnu ikke i tre af Kosovos 38 kommuner. [5] Disse standarder fremgår af ICAO-dokument 9303 (del 1) i
bilag 9 til Chicagokonventionen. [6] Disse standarder fremgår af ICAO-dokument 9303 (del 3) i
bilag 9 til Chicagokonventionen. [7] Schengengrænsekodeks (forordning 562/2006). [8] Forordning om lokal grænsetrafik (forordning 1931/2006). [9] Schengengrænsekodeks (forordning 562/2006); Rådets
konklusioner af 4.-5. december 2006; Schengenkatalog - kontrol ved de ydre
grænser, tilbagesendelse og tilbagetagelse. [10] Kosovo har en toldsamarbejdsaftale med Montenegro og en
aftale om politisamarbejde med Kroatien. [11] Direktiv om én enkelt ansøgningsprocedure (direktiv
2011/98/EU); direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og
ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller
volontørtjeneste (direktiv 2004/114/EF); direktiv om en særlig
indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig
forskning (direktiv 2005/71/EF); direktiv om ret til familiesammenføring
(direktiv 2003/86/EF); direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som
fastboende udlænding (direktiv 2003/109/EF); direktiv om udstedelse af
opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for
menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som
samarbejder med de kompetente myndigheder (direktiv 2004/81/EF). [12] Direktiv om tilbagesendelse (direktiv 2008/115/EF); direktiv
om om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse med fly (direktiv
2003/110/EF); direktiv om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger
over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold (direktiv 2009/52/EF). [13] Borgere i EU's medlemsstater er ikke underlagt visumpligt
ifølge Kosovos planlagte nye visumordning. [14] Visumkodeks (forordning 810/2009). [15] Direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og
transit samt ulovligt ophold (direktiv 2002/90/EF). [16] Direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse
af asylansøgere i medlemsstaterne (direktiv 2003/9/EF),
kvalifikationsdirektivet (direktiv 2004/83/EF og omarbejdet direktiv
2011/95/EF), asylproceduredirektiv (direktiv 2005/85/EF) og direktivet om
midlertidig beskyttelse (direktiv 2001/55/EF). [17] Jf. Revisionsretten, Den Europæiske Unions bistand til
Kosovo vedrørende retsstatsstrategien, særberetning nr. 18, 2012. [18] Eksklusiv kompetence omfatter efterforskning og
retsforfølgning af bl.a. terrorisme, krigsforbrydelser, organiseret
kriminalitet og hvidvaskning af penge. [19] Subsidiær kompetence omfatter efterforskning og
retsforfølgning af bl.a. smugling af migranter, menneskehandel,
narkotikahandel, ulovligt hasardspil, skatteunddragelse, våbenhandel,
magtmisbrug og bestikkelse og svig i forbindelse med embedsførelse. [20] Disse lande er: Slovenien, Kroatien, Albanien, Montenegro,
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, San Marino og Tyrkiet. [21] Direktiv 2002/58/EF, artikel 15, stk. 1. [22] Direktiv 2006/24/EF. [23] Disse lande er: Bulgarien, Den Tjekkiske Republik,
Tyskland, Irland, Sverige, Det Forenede Kongerige, Schweiz, Canada, De Forenede
Stater og Saudi-Arabien. [24] Disse lande er: Østrig, Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske
Republik, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien,
Litauen, Letland, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovenien,
Sverige, Kroatien, Schweiz, Norge og Tyrkiet. [25] Disse instrumenter omfatter verdenserklæringen om
menneskerettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention med
protokoller, den internationale konvention om borgerlige og politiske
rettigheder med protokoller, Europarådets rammekonvention om beskyttelse af
nationale mindretal, konventionen om afskaffelse af alle former for
racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination
imod kvinder og konventionen om barnets rettigheder. Kosovo er hverken medlem
af FN eller Europarådet. [26] OSCE, Access to civil registration in Kosovo, Pristina,
juli 2012. [27] EUROPOL, EU Organised Crime Threat Assessment, 28.
april 2011. [28] OECD, Support for Improvement in Governance and
Management, Kosovo Assessment, marts 2012. [29] I Transparency Internationals indeks for iagttaget
korruption (Corruption Perception Index) figurerede Kosovo lavest blandt
landene i Vestbalkan i 2010 og 2011, men overhalede Albanien i 2012. [30] Et visum med begrænset territorial gyldighed giver kun
indehaveren ret til at opholde sig i den medlemsstat/de medlemsstater, som
visummet gælder for. Et visum med begrænset territorial gyldighed kan udstedes
i tilfælde, hvor den rejsende ikke opfylder alle indrejsebetingelserne, når
mindst en medlemsstat ikke anerkender det rejsedokument, som visummet vil blive
påført, eller når et visum i hastetilfælde udstedes, uden at der er gennemført
en eventuel forudgående høring. [31] Tal fra medlemsstaterne og associerede Schengenstater i
6.6 viste følgende: Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland,
Grækenland, Frankrig, Italien, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Slovenien,
Slovaliet, Sverige, Norge og Schweiz.