17.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/59

—

understreger endnu en gang, at et europæisk tiltag til fordel for de socialt dårligst stillede i Den Europæiske Union er nødvendigt for at nå det mål, EU har sat sig som led i Europa 2020-strategien om at løfte mindst 20 mio. mennesker ud af fattigdom og social udstødelse inden 2020;

—

erkender, at det er relevant at ændre programmets retsgrundlag (EUF-traktatens artikel 174), men foreslår, at der anvendes et dobbelt retsgrundlag fra 2014 ved også at inddrage EUF-traktatens artikel 39 for at bevare kontinuiteten og forbindelsen med målene for den fælles landbrugspolitik;

—

bifalder Kommissionens hensigt om at gå længere end det primære mål for EU's aktuelle program for de socialt dårligst stillede, idet det mener, at en sammenkædning af fødevarehjælpen til de socialt dårligst stillede med foranstaltninger, der skal afhjælpe hjemløshed og børnefattigdom, sammen med Den Europæiske Socialfond (ESF) giver mulighed for multifunktionelle aktiviteter og for samtidig at sætte ind over for opståelsen af mangler i de grundlæggende behov;

—

er tilfreds med, at Kommissionens forslag giver lokale og regionale myndigheder mulighed for en aktiv aktørrolle i uddelingen af bistanden til dem, der har brug for det;

—

afviser princippet om medlemsstaternes frivillige deltagelse i foranstaltningerne, da et sådant princip kan formene lokale og regionale myndigheder adgang til fonden uden nogen mekanisme for samråd og demokratisk inddragelse på EU-niveau eller nationalt niveau og uden hensyntagen til problemerne på subnationalt niveau med bekæmpelse af fattigdom og udstødelse;

—

mener, at programmet i områder, der lider under den økonomiske krise, og i samhørighedsregionerne, udelukkende skal finansieres af EU-midler, da dette kan begrundes ved at være et udtryk for samhørighed mellem Europas borgere, regioner og folk;

—

understreger, at det foreslåede bevillingsniveau, hvor der skæres mærkbart ned i forhold til det nuværende niveau (i Kommissionens forslag med 30 % og i Rådets forslag med hele 40 %), er for lavt, og opfordrer til som minimum at holde bevillingerne på det nuværende niveau.

Ordfører

Ossi MARTIKAINEN (FI/ALDE), Formand for byrådet i Lapinlahti

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede

COM(2012) 617 final

1.

understreger endnu en gang, at et europæisk tiltag til fordel for de socialt dårligst stillede i Den Europæiske Union er nødvendigt for at nå det mål, EU har sat sig som led i Europa 2020-strategien om at løfte mindst 20 mio. mennesker ud af fattigdom og social udstødelse inden 2020. Det bliver endnu mere akut, når man tager i betragtning, at 119,6 mio. mennesker i 2011 risikerede fattigdom eller social udstødelse, en stigning på 6 mio. i forhold til 2009. Denne øgede afstand til Europa 2020-strategiens mål gør det endnu mere uforståeligt, at Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 foreslog at reducere EU's bistand til de socialt dårligst stillede med 1 mia. EUR;

2.

erkender, at det er relevant at ændre programmets retsgrundlag (EUF-traktatens artikel 174), men foreslår, at der anvendes et dobbelt retsgrundlag fra 2014 ved også at inddrage EUF-traktatens artikel 39 for at bevare kontinuiteten og forbindelsen med målene for den fælles landbrugspolitik;

3.

fremhæver vigtigheden af nærhedsprincippet, når der udformes en effektiv strategi for bistand til de socialt dårligst stillede;

4.

retter kritik mod den manglende sammenhæng mellem Kommissionens forslag og Europa 2020-strategien, for så vidt som forslaget undlader at henvise til indikatoren for antallet af fattigdomstruede personer, selv om denne er en af de tre indikatorer, der anvendes i Europa 2020-strategien til at evaluere EU-målet om social inklusion og mindskelse af fattigdommen;

5.

anser det for vigtigt og forståeligt, at Kommissionen har 1) fremlagt et nyt lovgrundlag, som undgår den modsætning, som Den Europæiske Unions Domstol har fastslået vedrørende anskaffelsen af fødevarehjælp fra markedet, og 2) fremlagt et nyt program, der er bredere med hensyn til opgaver, som skaber rammer for en fortsættelse af bistandsforanstaltningerne og samtidig forbedrer bæredygtigheden og effektiviteten af foranstaltningernes resultater;

6.

mener, at en sammenkædning af fødevarehjælpen til de socialt dårligst stillede med foranstaltninger, der skal afhjælpe hjemløshed og børnefattigdom, sammen med Den Europæiske Socialfond (ESF) giver mulighed for multifunktionelle aktiviteter og for samtidig at sætte ind over for opståelsen af mangler i de grundlæggende behov;

7.

bifalder Kommissionens hensigt om at gå længere end det primære mål for EU's aktuelle program for de socialt dårligst stillede, men er alvorligt bange for, at udvidelsen af listen over fattigdomsproblemer, som den nye bistandsfond skal tage hånd om, kun vil udvande slutresultatet, især da midlerne risikerer at blive beskåret med næsten 30 % som følge af Det Europæiske Råds holdning (3,5 mia. EUR for programmet for de socialt dårligst stillede i perioden 2007-2013 og 2,5 mia. EUR for den nye bistandsfond i perioden 2014-2020);

8.

minder om, at ESF's administrative procedurer i mange tilfælde opleves som belastende på aktørniveau og opfordrer til et nyt instrument rettet mod de socialt dårligst stilledes grundlæggende behov for at undgå unødig detailregulering;

9.

mener, at bistandsinstrumentet rettet mod de socialt dårligst stillede bl.a. på grund af den vedvarende økonomiske krise ikke må lægge beslag på ESF's midler, men har brug for en egen langsigtet finansiering ved at afsætte de fornødne bevillinger fra udgiftsområde 2 i den flerårige finansielle ramme;

10.

er tilfreds med, at Kommissionens forslag giver lokale og regionale myndigheder mulighed for en aktiv aktørrolle i uddelingen af bistanden til dem, der har brug for det, og mener, at denne aktive rolle for sin del kan mindske de administrative byrder og procedurer på nationalt niveau og EU-niveau, da kommuner og regioner i deres egen administration har veludviklede procedurer og kontrolbestemmelser, som er baseret på national lovgivning og EU-lovgivning;

11.

minder om WHO-strategien »Sundhed for alle i det 21. århundrede«, som fremhæver det absolut nødvendige i at fjerne sociale og økonomiske uligheder med henblik på at forbedre den samlede befolknings sundhed. Verdenssundhedsorganisationen opfordrer endvidere til, at foranstaltninger til støtte for de mest udsatte og sygdomsbelastede personer samles under ét, at flaskehalse i sundhedsforsyningen fjernes, og dårlige sundhedsmæssige og sociale vilkår afhjælpes (WHO-erklæringen »Sundhed 21«, indledningen, punkt II, fra den 51. Verdenssundhedsforsamling);

12.

konstaterer, at selv om fødevarehjælpen til de socialt dårligst stillede i sin nye form forenes med de øvrige instrumenter vedrørende social integration og solidaritet, har dens baggrund og tidligere aktivitet som en del af den fælles landbrugspolitik været fuldt berettiget, da formålet med den fælles landbrugspolitik i det væsentlige er at sikre EU-borgerne fødevarer i tilstrækkelig mængde og til overkommelige priser (artikel 39, stk. 1, litra e)) og at sikre forsyningerne (artikel 39, stk. 1, litra d));

13.

mener derfor, at muligheden for at anvende et eventuelt overskud af landbrugsprodukter (interventionslagrene) bør bevares i de nye programmer. Anvendelse af et sådant overskud bør dog ikke trækkes fra den finansieringsramme, som Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede råder over;

14.

anser det for vigtigt, at den foreslåede lovgivning giver Kommissionen samt de nationale, regionale og lokale myndigheder et klart regelsæt og mulighed for at gribe ind over for mærkbare mangler, da der er tale om et område, der set i lyset af EU's legitimitet og borgernes tillid er mere end almindeligt sårbart, og om hvis nødvendighed, funktion og resultater der hersker forskellige opfattelser i forskellige medlemsstater og deres regioner;

15.

afviser princippet om medlemsstaternes frivillige deltagelse i foranstaltningerne, da et sådant princip kan formene lokale og regionale myndigheder adgang til fonden uden nogen mekanisme for samråd og demokratisk inddragelse på EU-niveau eller nationalt niveau og uden hensyntagen til problemerne på subnationalt niveau med bekæmpelse af fattigdom og udstødelse;

16.

mener, at programmet i områder, der lider under den økonomiske krise, og i samhørighedsregionerne, udelukkende skal finansieres af EU-midler;

17.

anmoder institutionerne om at tage i betragtning, at samfinansiering kan føre til, at instrumentet ikke tages i brug, selv om den økonomiske og sociale situation i mange områder gør det nødvendigt;

18.

opfordrer, i lighed med sin tidligere udtalelse, Kommissionen til fortsat at vurdere, om bevillingerne til foranstaltningen er tilstrækkelige, og minder om, at det allerede anså det tidligere bevillingsniveau (500 mio. EUR pr. år) for at være utilstrækkeligt. Nu er behovet af forskellige grunde fortsat steget, hvilket betyder, at det foreslåede bevillingsniveau, hvor der skæres mærkbart ned i forhold til det nuværende niveau (i Kommissionens forslag med 30 % og i Rådets forslag med hele 40 %), er for lavt. Regionsudvalget opfordrer til som minimum at holde bevillingerne på det nuværende niveau;

19.

erkender, at en tilstrækkelig, varieret og sund kost i flere internationale menneskerettighedsaftaler og erklæringer er fastslået som en grundlæggende rettighed, som skal sikres på alle niveauer for alle EU's borgere og indbyggere;

20.

minder om, at mangelfuld ernæring blandt de socialt dårligst stillede skyldes flere forskellige, men indbyrdes afhængige, forhold, såsom:

21.

mener, at der i forbindelse med løsningen af disse udbredte og flerdimensionelle problemer også er brug for effektive EU-politikker og EU-finansiering;

22.

er af den opfattelse, at sikring af en tilstrækkelig og varieret ernæring for EU's borgere fortsat bør være den fælles landbrugspolitiks centrale opgave; opfordrer til en reform af landbrugspolitikken med henblik på at gøre prisdannelsen for fødevarer på markedet gennemsigtig og bevare rentabiliteten i den primære landbrugsproduktion i alle områder af EU;

23.

mener, at selv om markedstendensen og de seneste års udvikling i udbytteomfanget samt ændringer i forbrugsvanerne har mindsket overskuddet af landbrugsprodukter, kan dette også fremover opbygges. Anvendelsen heraf som bistand til socialt udsatte er vigtig for EU's legitimitet;

24.

fremhæver, at ovennævnte punkt 7 kan begrundes ved, at den fælles landbrugspolitik helt fra begyndelsen har været et af EU's politiske kerneområder og skal vedblive at være det. Indføjelse heraf i retsgrundlaget for det nye instrument (dobbelt retsgrundlag) vil sikre en langsigtet fortsættelse af bistand til de socialt dårligst stillede, uafhængigt af at de nuværende udfordringer kan belaste finansieringen af EU's andre politikker, såsom den sociale samhørighed, i længere tid;

25.

erindrer om, at den økonomisk-sociale situation i Europa veksler, også inden for medlemsstaterne, og mener, at det fremlagte program er nødvendigt for i den europæiske samhørigheds og solidaritets navn at supplere de foranstaltninger, som hver enkelt medlemsstat og dets regionale og lokale myndigheder sætter i værk. I denne henseende er det fremlagte program stærkt baseret på EU's fælles værdigrundlag og grundtanken om europæisk integration;

26.

anser det i forbindelse med den nye fond for vigtigt at forene målsætningerne for at bekæmpe årsagerne til fattigdom og marginalisering, da hjemløshed, mangelfuld ernæring og børnefamiliers sociale nød påvirker hinanden. Udvalget erindrer dog om, at de tidligere programmer fokuserede på ernæring, da en mangel herpå på ny klart er blevet et reelt og langvarigt problem i mange regioner. Det opfordrer derfor medlemsstater og regioner til i deres gennemførelse af programmerne at lægge vægt på fødevarehjælpens betydning og derigennem hjælpe borgerne med at drage nytte af tiltag og programmer, der skal afhjælpe hjemløshed og social marginalisering;

27.

konstaterer som begrundelse for ovennævnte punkt 16-18, at