30.11.2013

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 351/46

---

RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING (EU) Nr. 10/2013

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådet forordning om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000

Vedtaget af Rådet den 17. oktober 2013

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42 og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den fælles fiskeripolitik omfatter bl.a. markedsforanstaltninger for fiskevarer og akvakulturprodukter i Unionen. Den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter (»den fælles markedsordning«) er en integrerende del af den fælles fiskeripolitik og bør bidrage til at opnå fiskeripolitikkens mål. Den fælles fiskeripolitik er ved at blive revideret, og den fælles markedsordning bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.

(2)	Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (4) skal revideres for at afhjælpe de mangler, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen af de gældende bestemmelser, og for at tage hensyn til den seneste udvikling på både EU-markedet og verdensmarkedet og udviklingen i fiskeriet og akvakulturen.

(3)	Fiskeri spiller en særlig vigtig rolle i økonomierne i Unionens kystregioner, herunder regionerne i den yderste periferi. Eftersom fiskeri sikrer fiskerne i disse regioner et udkomme, bør der tages skridt til at fremme markedsstabiliteten og en tættere sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel.

(4)

Den fælles markedsordnings bestemmelser bør gennemføres i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, navnlig dens forpligtelser i henhold til Verdenshandelsorganisationens bestemmelser. I forbindelse med handel med fiskevarer og akvakulturprodukter med tredjelande, bør betingelserne for fair konkurrence sikres, navnlig gennem respekt bæredygtighed og ved anvendelse af sociale normer, der svarer til dem, der gælder for EU-produkter.

(5)	Det er vigtigt, at den fælles markedsordning forvaltes efter de principper om god forvaltning, som er fastsat inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

(6)	For at den fælles markedsordning kan blive en succes, er det meget vigtigt, at forbrugerne gennem markedsførings- og oplysningskampagner informeres om værdien af at spise fisk og om det store udbud af forskellige arter at vælge imellem samt om betydningen af at forstå oplysningerne på mærkningen.

(7)

Fiskeriproducentorganisationer og akvakulturproducentorganisationer (»producentorganisationer«) er nøglen med hensyn til at opnå målene for den fælles fiskeripolitik og for den fælles markedsordning. Deres ansvar skal derfor øges, og der skal ydes den fornødne finansielle støtte til at sætte dem i stand til at spille en mere meningsfuld rolle i den daglige forvaltning af fiskeri, samtidig med at de rammer, der er opstillet med målene for den fælles fiskeripolitik, respekteres. Det er endvidere nødvendigt at sikre, at deres medlemmer udøver fiskeri og akvakultur på en bæredygtig måde, at afsætningen af produkterne forbedres, at der indsamles oplysninger om akvakultursektoren, og at indtjeningen forbedres. I forbindelse med opnåelsen af disse mål bør producentorganisationerne tage hensyn til de forskellige vilkår for fiskeriet og akvakulturen i Unionen, herunder i regionerne i den yderste periferi, og især de særlige forhold, der gør sig gældende for småskalafiskeri og ekstensiv akvakultur. Det bør være muligt for kompetente nationale myndigheder at påtage sig ansvaret for gennemførelsen af disse mål i nært samarbejde med producentorganisationerne om administrative spørgsmål, herunder om nødvendigt tildeling af kvoter og forvaltning af fiskeriindsatsen, afhængigt af behovene inden for de enkelte fiskerisektorer.

(8)	Der bør træffes foranstaltninger til at tilskynde til hensigtsmæssig og repræsentativ deltagelse af småskalaproducenter.

(9)	For at styrke producentorganisationernes konkurrenceevne og levedygtighed bør der opstilles klart definerede, passende kriterier for deres etablering.

(10)	Brancheorganisationerne, der består af forskellige kategorier af operatører i fiskeri- og akvakultursektoren, har potentiale til at bidrage til at styrke koordineringen af afsætningsaktiviteterne i forsyningskæden og til at udarbejde foranstaltninger, som har interesse for hele sektoren.

(11)

Der bør fastsættes fælles betingelser for medlemsstaternes anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer, for udvidelse af anvendelsesområdet for de regler, som vedtages af disse organisationer, og for fordelingen af de omkostninger, der følger af en sådan udvidelse. Udvidelsen af reglerne bør godkendes af Kommissionen.

(12)

Eftersom fiskebestandene er fælles ressourcer, kan de i visse tilfælde udnyttes mest bæredygtigt og effektivt af organisationer sammensat af medlemmer fra forskellige medlemsstater og forskellige regioner. Det er derfor også nødvendigt at fremme muligheden for oprettelse af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer på nationalt eller tværnationalt plan, der om nødvendigt er baseret på biogeografiske regioner. Sådanne organisationer bør være partnerskaber, som søger at opstille fælles og bindende regler og at sikre lige konkurrencevilkår for alle interessenter, der er aktive inden for fiskeriet. Ved oprettelsen af sådanne organisationer er det nødvendigt at sikre, at de forbliver underlagt konkurrencereglerne i denne forordning, og at nødvendigheden af at opretholde en sammenknytning mellem de enkelte kystsamfund og fiskerier og de farvande, de traditionelt set har udnyttet, respekteres.

(13)	Kommissionen bør tilskynde til støtteforanstaltninger til fremme af kvinders deltagelse i akvakulturproducentorganisationer.

(14)

For at kunne tilskynde deres medlemmer til at udøve fiskeri og akvakultur på bæredygtig vis, bør producentorganisationerne udarbejde en produktions- og afsætningsplan indeholdende de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de kan realisere deres mål, og forelægge den for de ansvarlige myndigheder i deres medlemsstater.

(15)	For at nå den fælles fiskeripolitiks mål vedrørende udsmid er det af afgørende betydning, at der er en udbredt anvendelse af selektive fiskeredskaber, som vil forhindre fangst af fisk, der ikke opfylder mindstemålene.

(16)

Eftersom fiskeriet kan være uforudsigeligt, bør der oprettes en ordning for oplagring af fiskevarer til konsum med henblik på at skabe et mere stabilt marked og øge fortjenesten på varerne, især ved at skabe en merværdi. Denne ordning bør bidrage til at stabilisere og skabe konvergens mellem de lokale markeder inden for Unionen med henblik på at realisere det indre markeds mål.

(17)	For at tage hensyn til de forskellige prisniveauer i Unionen bør den enkelte fiskeriproducentorganisation have lov til at foreslå en pris, der udløser intervention i form af oplagring. Denne udløsningspris bør fastsættes på en sådan måde, at fair konkurrence mellem operatørerne opretholdes.

(18)

Fastsættelsen og anvendelsen af fælles handelsnormer bør gøre det muligt, at markedet forsynes med bæredygtige produkter, at potentialet på det indre marked for fiskevarer og akvakulturprodukter realiseres fuldt ud, og bør lette afsætningsaktiviteter på grundlag af redelig konkurrence, hvilket vil bidrage til at gøre produktionen mere rentabel. Med henblik herpå bør de eksisterende handelsnormer fortsætte med at finde anvendelse.

(19)	Det er nødvendigt at sikre, at varer, der importeres til EU-markedet, opfylder samme krav og handelsnormer, som EU-producenterne skal opfylde.

(20)	For at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed bør fiskevarer og akvakulturprodukter, der bringes i omsætning på EU-markedet, uanset deres oprindelse opfylde de gældende regler for fødevaresikkerhed og hygiejne.

(21)	For at forbrugere kan træffe informerede valg, er det nødvendigt for dem at få klare og fyldestgørende oplysninger om bl.a. produkternes oprindelse og produktionsmetode.

(22)

Ved anvendelse af et miljømærke for fiskevarer og akvakulturprodukter, uanset om de har oprindelse i eller uden for Unionen, åbnes der mulighed for at give klare oplysninger om sådanne varer og produkters økologiske bæredygtighed. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionen undersøger muligheden for at udarbejde og opstille minimumskriterier med henblik på udvikling af et fælles EU-miljømærke for fiskevarer og akvakulturprodukter.

(23)

Af forbrugerbeskyttelseshensyn bør kompetente nationale myndigheder med ansvar for at overvåge og håndhæve opfyldelsen af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, gøre fuldt brug af den tilgængelige teknologi, herunder DNA-prøver, for at afskrække operatørerne fra falsk mærkning af fangster.

(24)

Konkurrencereglerne vedrørende aftaler, vedtagelser og samordnet praksis som omhandlet i artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) bør gælde for produktion og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, for så vidt som anvendelsen af disse regler ikke er til hinder for den fælles markedsordnings funktion og ikke står i vejen for at nå de mål, der er fastsat i artikel 39 i TEUF.

(25)

Der bør fastsættes konkurrenceregler for produktion og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter under hensyntagen til de særlige forhold i fiskeri- og akvakultursektoren, herunder opdeling i sektoren, det forhold at fisk er en fælles ressource, og den omfattende import, som bør være underkastet de samme regler som Unionens fiskevarer og akvakulturprodukter. Af forenklingshensyn bør de relevante bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 (5) indarbejdes i nærværende forordning. Forordning (EF) nr. 1184/2006 bør derfor ikke længere finde anvendelse på fiskevarer og akvakulturprodukter.

(26)	Det er nødvendigt at forbedre indsamling, forarbejdning og formidling af information vedrørende de økonomiske aspekter af EU-markedet for fiskevarer og akvakulturprodukter.

(27)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordnings bestemmelser for så vidt angår: fristerne, procedurerne og formatet for anmodninger om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer og om tilbagetrækning af sådan anerkendelse; formaterne, fristerne og procedurerne for medlemsstaternes meddelelse af afgørelser om at anerkende eller tilbagetrække anerkendelse; formatet og procedurerne for medlemsstaternes meddelelse af regler, der bliver gjort bindende for alle producenter og operatører; formatet og strukturen af de produktions- og afsætningsplaner samt procedurerne og fristerne for deres forelæggelse og godkendelse; formatet medlemsstaterne skal benytte ved offentliggørelsen af udløsningspriserne, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(28)	Forordning (EF) nr. 104/2000 bør ophæves. For at sikre kontinuiteten i formidlingen af forbrugeroplysninger bør artikel i den nævnte forordning dog fortsat anvendes indtil den 12. december 2014.

(29)

Målet for denne forordning, nemlig oprettelsen af en fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne i betragtning af den fælles karakter af markedet for fiskevarer og akvakulturprodukter og kan derfor på grund af dens omfang og virkninger og behovet for en yderligere fælles indsats bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(30)	Forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.   Der oprettes en fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter (»den fælles markedsordning«).

2.   Den fælles markedsordning omfatter følgende elementer:

a)	erhvervsorganisationer

b)	handelsnormer

c)	forbrugeroplysninger

d)	konkurrenceregler

e)	markedsoplysninger.

3.   Den fælles markedsordning suppleres for så vidt angår de eksterne aspekter af Rådets forordning (EU) nr. 1220/2012 (7) og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1026/2012 (8).

4.   Gennemførelse af den fælles markedsordning berettiger til at modtage Unionens finansielle støtte i overensstemmelse med en fremtidig EU-retsakt, der fastsætter betingelserne for den finansielle bistand til hav- og fiskeripolitikken i perioden 2014-2020.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Den fælles markedsordning gælder for de fiskevarer og akvakulturprodukter, der er opført i bilag I til nærværende forordning, og som afsættes i Unionen.

Artikel 3

Mål

Den fælles markedsordnings mål er dem, der er fastsat i artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2013 (9).

Artikel 4

Principper

Den fælles markedsordning følger principperne om god forvaltning i artikel 3 i forordning (EU) nr. …/2013.

Artikel 5

Definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning gælder de definitioner, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) nr. …/2013, såvel som de definitioner, der er omhandlet i artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (10), i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (11), i artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (12) og i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (13). Herudover forstås ved:

a)   »fiskevarer«: akvatiske organismer, der stammer fra enhver form for fiskeri, eller produkter, der er fremstillet heraf, jf. listen i bilag I

b)   »akvakulturprodukter«: akvatiske organismer i alle stadier af deres livscyklus, der stammer fra enhver form for akvakultur, eller produkter, der er fremstillet heraf, jf. listen i bilag I

c)   »producent«: enhver fysisk eller juridisk person, der ved hjælp af egnede produktionsmidler frembringer fiskevarer eller akvakulturprodukter med henblik på at bringe dem i omsætning

d)   »fiskeri- og akvakultursektor«: den økonomiske sektor, der omfatter al produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer eller akvakulturprodukter

e)   »gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af en fiskevare eller et akvakulturprodukt med henblik på distribution, konsum eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

f)   »bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af en fiskevare eller et akvakulturprodukt på EU-markedet

g)   »detailhandel«: håndtering og/eller forarbejdning af fødevarer og deres oplagring på det sted, hvor de sælges eller leveres til den endelige forbruger, herunder distributionsterminaler, cateringvirksomheder, virksomhedskantiner, institutionskøkkener, restauranter og andre tilsvarende madserviceordninger samt forretninger, distributionscentre og engrosforretninger

h)   »færdigpakkede fiskevarer og akvakulturprodukter«: fiskevarer og akvakulturprodukter, der er »færdigpakkede fødevarer« som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 1169/2011.

KAPITEL II

BRANCHEORGANISATIONER

AFDELING I

Oprettelse, mål og foranstaltninger

Artikel 6

Oprettelse af fiskeriproducentorganisationer og akvakulturproducentorganisationer

1.   Der kan på initiativ af producenter af henholdsvis fiskevarer og akvakulturprodukter i en eller flere medlemsstater oprettes fiskeriproducentorganisationer og akvakulturproducentorganisationer (»producentorganisationer«), der godkendes i overensstemmelse med afdeling II.

2.   Der skal, hvor det er relevant, tages hensyn til småskalaproducenters særlige situation ved oprettelsen af producentorganisationer.

3.   En producentorganisation, der er repræsentativ for både fiskeri- og akvakulturaktiviteter, kan oprettes som en fælles fiskeri- og akvakulturproducentorganisation.

Artikel 7

Producentorganisationers mål

1.   Fiskeriproducentorganisationerne forfølger følgende mål:

a)

fremme levedygtigt og bæredygtigt fiskeri for deres medlemmer i fuld overensstemmelse med bevarelsespolitikken som fastsat navnlig i forordning (EU) nr. …/2013 og i miljøretten, under iagttagelse af socialpolitikken, og såfremt den berørte medlemsstat træffer bestemmelse herom, deltagelse i forvaltningen af havets biologiske ressourcer

b)	så vidt muligt undgå og reducere uønskede fangster af kommercielle bestande og om nødvendigt på bedste vis udnytte sådanne fangster uden at skabe et marked for fangster, der er mindre end den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/2013

c)	bidrage til fiskevarers sporbarhed og adgang til klare og fyldestgørende oplysninger for forbrugerne

d)	bidrage til at bringe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri til ophør.

2.   Akvakulturproducentorganisationerne forfølger følgende mål:

a)	fremme bæredygtige akvakulturaktiviteter for deres medlemmer ved at tilvejebringe muligheder for at de udvikles i fuld overensstemmelse med navnlig forordning (EU) nr. …/2013 og med miljøretten, under iagttagelse af socialpolitikken

b)	sikre, at deres medlemmers aktiviteter er i overensstemmelse med de nationale strategiske planer, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) nr. …/2013

c)	bestræbe sig på at sikre, at akvakulturfoder fremstillet på grundlag af fisk stammer fra bæredygtigt forvaltet fiskeri.

3.   Ud over målene i stk. 1 og 2 forfølger producentorganisationerne to eller flere af følgende mål:

a)	forbedre vilkårene for at bringe deres medlemmers fiskevarer og akvakulturprodukter i omsætning

b)	forbedre den økonomiske fortjeneste

c)	stabilisere markederne

d)	bidrage til fødevareforsyningerne og fremme høje standarder for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed og samtidig bidrage til beskæftigelsen i kyst- og landområderne

e)	begrænse fiskeriets indvirkning på miljøet, herunder gennem foranstaltninger til forbedring af fiskeredskabernes selektivitet.

4.   Producentorganisationerne kan forfølge andre komplementære mål.

Artikel 8

Foranstaltninger, der kan træffes af producentorganisationer

1.   Med henblik på at nå målene i artikel 7 kan producentorganisationerne bl.a. gøre brug af følgende foranstaltninger:

a)	afpasse produktionen efter markedets behov

b)	kanalisere forsyningerne og sørge for afsætning af medlemmernes produkter

c)

fremme afsætningen af EU-fiskevarer og -akvakulturprodukter fra deres medlemmer på en ikke-diskriminerende måde ved for eksempel at udnytte certificering og navnlig oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker, geografiske betegnelser, garanterede traditionelle specialiteter og angivelser af bæredygtighed

d)	føre kontrol med og træffe foranstaltninger til at sikre, at medlemmernes aktiviteter overholder den pågældende producentorganisations regler

e)	fremme erhvervsuddannelses- og samarbejdsprogrammer for at tilskynde unge til at søge ind i branchen

f)	begrænse fiskeriets indvirkning på miljøet, herunder gennem foranstaltninger til forbedring af fiskeredskabernes selektivitet

g)	fremme anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi for at forbedre afsætningen og priserne

h)	lette forbrugernes adgang til oplysninger om fiskevarer og akvakulturprodukter.

2.   Fiskeriproducentorganisationerne kan også træffe følgende foranstaltninger:

a)

fælles planlægning og forvaltning af deres medlemmers fiskeriaktiviteter under forudsætning af medlemsstaternes organisering af forvaltningen af havets biologiske ressourcer, herunder udviklings- og gennemførelsesbestemmelser til forbedring af fiskeriaktiviteternes selektivitet og rådgivning af de kompetente myndigheder

b)

undgå og minimere uønskede fangster gennem inddragelse i udviklingen og anvendelsen af tekniske foranstaltninger og på bedste vis udnytte uønskede fangster af kommercielle bestande uden at skabe et marked for disse fangster, der er mindre end den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse i overensstemmelse med artikel 15, stk. 11, i forordning (EU) nr. …/2013 og artikel 34, stk. 2, i nærværende forordning, alt efter hvad der er relevant

c)	forvalte ordningen for midlertidig oplagring af fiskevarer i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 30 og 31.

3.   Akvakulturproducentorganisationerne kan også træffe følgende foranstaltninger:

a)	fremme bæredygtig akvakultur, især med hensyn til miljøbeskyttelse og dyresundhed og -velfærd

b)	indsamle oplysninger om de afsatte produkter, også økonomiske oplysninger om første salg, og om produktionsprognoser

c)	indsamle miljøoplysninger

d)	planlægge forvaltningen af medlemmernes akvakulturaktiviteter

e)	understøtte programmer for fagfolk til promovering af bæredygtige akvakulturprodukter.

Artikel 9

Oprettelse af sammenslutninger af producentorganisationer

1.   Der kan på initiativ af producentorganisationer, der er anerkendt i en eller flere medlemsstater, oprettes en sammenslutning af producentorganisationer.

2.   De bestemmelser i denne forordning, der gælder for producentorganisationer, finder også anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationer, medmindre andet er angivet.

Artikel 10

Sammenslutninger af producentorganisationer — mål

1.   Sammenslutninger af producentorganisationer forfølger følgende mål:

a)	realisere de deltagende producentorganisationers mål som fastsat i artikel 7 mere effektivt og bæredygtigt

b)	koordinere og udvikle aktiviteter af fælles interesse for de deltagende producentorganisationer.

2.   Sammenslutninger af producentorganisationer er berettiget til finansiel støtte i overensstemmelse med en fremtidig EU-retsakt, der fastsætter betingelserne for den finansielle bistand til hav- og fiskeripolitikken i perioden 2014-2020.

Artikel 11

Oprettelse af brancheorganisationer

Der kan på initiativ af operatører af fiskevarer og akvakulturprodukter fra en eller flere medlemsstater oprettes brancheorganisationer anerkendt i overensstemmelse med afdeling II.

Artikel 12

Brancheorganisationer — mål

Brancheorganisationerne forbedrer koordineringen af og betingelserne for tilgængeliggørelsen på EU-markedet af fiskevarer og akvakulturprodukter.

Artikel 13

Foranstaltninger, der kan træffes af brancheorganisationer

Med henblik på at nå målene i artikel 12 kan brancheorganisationer gøre brug af følgende foranstaltninger:

a)	udarbejde standardkontrakter, som er forenelige med EU-lovgivningen

b)	fremme afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter fra Unionen på et ikke-diskriminerende grundlag ved for eksempel at udnytte certificering og navnlig oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker, geografiske betegnelser, garanterede traditionelle specialiteter og angivelser af bæredygtighed

c)	fastsætte regler for produktion og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, der er strengere end dem, der er fastsat i EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning

d)	øge kendskabet til og kvaliteten og gennemsigtigheden af produktionen og markedet såvel som gennemføre faglige og erhvervsuddannelsesaktiviteter, f.eks. vedrørende kvalitet og sporbarhed og fødevaresikkerhed, og for at tilskynde til forskningsinitiativer

e)	drive forskning, foretage markedsundersøgelser og udvikle metoder til optimering af markedets funktion, herunder gennem brug af informations- og kommunikationsteknologi, såvel som indsamle samfundsøkonomiske data

f)	stille de oplysninger til rådighed og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for at levere stabile forsyninger i den kvantitet, af den kvalitet og til den pris, der svarer til markedets behov og forbrugernes forventninger

g)	foretage forbrugerorienteret promovering af arter, som stammer fra fiskebestande, hvis tilstand er bæredygtig, som har betydelig ernæringsmæssig værdi, og som der ikke er noget stort forbrug af

h)	føre kontrol med og træffe foranstaltninger til at sikre, at medlemmernes aktiviteter overholder den pågældende brancheorganisations regler.

AFDELING II

Anerkendelse

Artikel 14

Anerkendelse af producentorganisationer

1.   Medlemsstaterne kan anerkende alle grupper, der er oprettet på initiativ af fiskeri- eller akvakulturproducenter, der ansøger herom, som producentorganisationer, forudsat at de:

a)	overholder principperne i artikel 17 og gennemførelsesbestemmelserne hertil

b)	er tilstrækkeligt økonomisk aktive på den pågældende medlemsstats område eller en del heraf, navnlig hvad angår antallet af medlemmer eller mængden af den produktion, der kan afsættes

c)	har status som juridisk person i henhold til den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat, er etableret i denne medlemsstat og har deres hjemsted på dens område

d)	kan arbejde hen imod de mål, der er fastsat i artikel 7

e)	overholder konkurrencereglerne omhandlet i kapitel V

f)	ikke misbruger en dominerende stilling på et bestemt marked og

g)	giver relevante oplysninger om deres medlemmer, forvaltning og finansieringskilder.

2.   Producentorganisationer, der er anerkendt inden den … (14), betragtes som producentorganisationer med henblik på denne forordning, og er bundet af dens bestemmelser.

Artikel 15

Finansiel støtte til producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer

Afsætningsforanstaltninger vedrørende fiskevarer og akvakulturprodukter, der tager sigte på at oprette eller omstrukturere producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, kan støttes finansielt i overensstemmelse med en fremtidig EU-retsakt, der fastsætter betingelserne for den finansielle bistand til hav- og fiskeripolitikken i perioden 2014-2020.

Artikel 16

Anerkendelse af brancheorganisationer

1.   Medlemsstaterne kan anerkende gruppen af operatører, der er etableret på deres område, og som ansøger om en sådan anerkendelse, som brancheorganisationer, forudsat at de:

a)	overholder principperne i artikel 17 og gennemførelsesbestemmelserne hertil

b)	repræsenterer en væsentlig andel af produktionen og af enten forarbejdnings- og afsætningsaktiviteter eller begge vedrørende fiskevarer og akvakulturprodukter eller produkter, der er fremstillet af fiskevarer og akvakulturprodukter

c)	ikke selv hverken producerer, forarbejder eller afsætter fiskevarer og akvakulturprodukter eller produkter, der er fremstillet af fiskevarer og akvakulturprodukter

d)	har status som juridisk person i henhold til den nationale lovgivning i en medlemsstat, er etableret og har deres hjemsted på denne medlemsstats område

e)	er i stand til at forfølge målene i artikel 12

f)	tager hensyn til forbrugernes interesser

g)	ikke er til hinder for en velfungerende fælles markedsordning, og

h)	opfylder de i kapitel V omhandlede konkurrenceregler.

2.   Organisationer, der er oprettet inden denne forordnings ikrafttræden, kan anerkendes som brancheorganisationer med henblik på denne forordning, forudsat at den berørte medlemsstat er forvisset om, at de opfylder denne forordnings bestemmelser for så vidt angår brancheorganisationer.

3.   Brancheorganisationer, der er anerkendt inden den … (14) betragtes som brancheorganisationer med henblik på denne forordning og er bundet af dens bestemmelser.

Artikel 17

Producentorganisationers og brancheorganisationers interne arbejdsgang

Producentorganisationers og brancheorganisationers interne arbejdsgang som omhandlet i artikel 14 og 16 skal være baseret på følgende principper:

a)	medlemmernes opfyldelse af de af organisationen vedtagne regler for udnyttelse, produktion og afsætning

b)	ikke-forskelsbehandling af medlemmerne, især på grund af nationalitet eller etableringssted

c)	opkrævning af et finansielt bidrag fra medlemmerne for at finansiere organisationen

d)	en demokratisk arbejdsgang, der sætter medlemmerne i stand til at kontrollere deres organisation og dens beslutninger

e)	pålæggelse af sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til den pågældende organisations interne regler, især i tilfælde af manglende betaling af finansielle bidrag

f)	fastsættelse af regler for optagelse af nye medlemmer og tilbagetrækning af medlemskab

g)	fastsættelse af de regnskabs- og budgetregler, der er nødvendige for organisationens forvaltning.

Artikel 18

Medlemsstaternes kontrol og tilbagetrækning af anerkendelse

1.   Medlemsstaterne kontrollerer regelmæssigt, om producentorganisationerne og brancheorganisationerne opfylder betingelserne for anerkendelse i henholdsvis artikel 14 og 16. Hvis det konstateres, at disse forpligtelser ikke overholdes, kan anerkendelsen trækkes tilbage.

2.   De medlemsstater, der er hjemsted for en producentorganisation eller en brancheorganisation, som har medlemmer fra forskellige medlemsstater, eller en sammenslutning af producentorganisationer, der er anerkendt i forskellige medlemsstater, etablerer det fornødne administrative samarbejde for at varetage kontrollen med den pågældende organisations eller sammenslutnings aktiviteter i samarbejde med de øvrige berørte medlemsstater.

Artikel 19

Fordeling af fiskerimuligheder

En producentorganisation, hvis medlemmer er statsborgere i forskellige medlemsstater, eller en sammenslutning af producentorganisationer, der er anerkendt i forskellige medlemsstater, skal under varetagelsen af sine opgaver overholde bestemmelserne om fordeling af fiskerimuligheder blandt medlemsstaterne, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. …/2013.

Artikel 20

Kommissionens kontrol

1.   For at sikre, at betingelserne for anerkendelse af producentorganisationer eller brancheorganisationer i henholdsvis artikel 14 og 16 er opfyldt, kan Kommissionen foretage kontrol og skal i givet fald bede medlemsstaterne om at trække anerkendelsen af en producentorganisation eller en brancheorganisation tilbage.

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen elektronisk om enhver beslutning om anerkendelse eller tilbagetrækning af anerkendelse. Kommissionen gør al sådan information offentligt tilgængelig.

Artikel 21

Gennemførelsesretsakter

1.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)	fristerne, procedurerne og formatet for anmodninger om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer, jf. henholdsvis artikel 14 og 16, eller om tilbagetrækning af denne anerkendelse, jf. artikel 18

b)	formatet, fristerne og procedurerne for medlemsstaternes underretning af Kommissionen om beslutninger om anerkendelse eller tilbagetrækning af anerkendelse, jf. artikel 20, stk. 2.

Gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til litra a) skal i givet fald tilpasses til de særlige forhold, der gør sig gældende for småskalafiskeri og akvakultur.

2.   De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 43, stk. 2.

AFDELING III

Udvidet anvendelse af reglerne

Artikel 22

Udvidet anvendelse af producentorganisationernes regler

1.   Medlemsstaterne kan gøre de regler, der er fastlagt af en producentorganisation, bindende for producenter, der ikke er medlemmer af den pågældende organisation, men som afsætter én eller flere af produkterne i det område, hvor organisationen er repræsentativ, forudsat at:

a)	producentorganisationen har været etableret i mindst ét år og anses for at være repræsentativ for produktionen og afsætningen, herunder, hvor det er relevant, sektoren for småskalafiskeri og ikke-industrielt fiskeri, i en medlemsstat, og den ansøger de ansvarlige nationale myndigheder herom

b)	de regler, hvis anvendelsesområde udvides, vedrører en eller flere af de foranstaltninger for producentorganisationer, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 8, stk. 2, litra a) og b), og artikel 8, stk. 3, litra a)-e)

c)	de i kapitel V omhandlede konkurrenceregler overholdes.

2.   For så vidt angår stk. 1, litra a), anses en fiskeriproducentorganisation for at være repræsentativ, hvis den tegner sig for mindst 55 % af afsætningen af det pågældende produkt i det foregående år i det område, som det foreslås at udvide reglerne til.

3.   For så vidt angår stk. 1, litra a), anses en akvakulturproducentorganisation for at være repræsentativ, hvis den tegner sig for mindst 40 % af afsætningen af det pågældende produkt i det foregående år i det område, som det foreslås at udvide reglerne til.

4.   De regler, hvis anvendelse udvides til ikke-medlemmer, gælder for en periode på mellem 60 dage og 12 måneder.

Artikel 23

Udvidet anvendelse af brancheorganisationernes regler

1.   Medlemsstaterne kan gøre visse former for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som der er opnået enighed om inden for en brancheorganisation, bindende i et eller flere specifikke områder for andre operatører, som ikke er medlemmer af organisationen, forudsat at:

a)	brancheorganisationen omfatter mindst 65 % af hver af mindst to af følgende aktiviteter, produktion, forarbejdning eller omsætning af det pågældende produkt i det foregående år i et eller flere områder af en medlemsstat, og den ansøger de ansvarlige nationale myndigheder herom, samt

b)	de regler, hvis anvendelse skal udvides til at gælde for andre operatører, vedrører en eller flere af de foranstaltninger for brancheorganisationer, der er fastsat i artikel 13, litra a)-g), og de ikke er til skade for andre operatører i den pågældende medlemsstat eller i Unionen.

2.   De regler, hvis anvendelsesområde udvides, kan højst gøres bindende for tre år, jf. dog artikel 25, stk. 4.

Artikel 24

Ansvar

Hvis reglerne udvides til at omfatte ikke-medlemmer i overensstemmelse med artikel 22 og 23, kan den berørte medlemsstat beslutte, at ikke-medlemmer har pligt til at betale producentorganisationen eller brancheorganisationen den tilsvarende del af alle eller af en del af de udgifter, som medlemmerne har afholdt som følge af anvendelsen af de regler, som er blevet udvidet til at omfatte ikke-medlemmer.

Artikel 25

Kommissionens godkendelse

1.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de regler, de i henhold til artikel 22 og 23 har til hensigt at gøre bindende for alle producenter eller operatører i det eller de bestemte områder.

2.   Kommissionen vedtager en afgørelse om godkendelse af udvidelsen af de i stk. 1 omhandlede regler, forudsat at:

a)	bestemmelserne i artikel 22 og 23 er overholdt

b)	de i kapitel V omhandlede konkurrenceregler er overholdt

c)	udvidelsen ikke er til skade for den frie samhandel, og

d)	opnåelsen af målene i artikel 39 i traktaten ikke bringes i fare.

3.   Senest en måned efter modtagelsen af meddelelsen træffer Kommissionen en afgørelse om at godkende udvidelsen af reglerne eller give afslag på ansøgningen om udvidelse og underretter de pågældende medlemsstater herom. Hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse inden for en måned, efter modtagelsen anses udvidelsen af reglerne for at være godkendt af Kommissionen.

4.   En godkendt forlængelse af reglerne kan fortsat anvendes efter udløbet af den første periode, herunder ved stiltiende samtykke, uden en direkte fornyelse af godkendelsen, forudsat at den pågældende medlemsstat har underrettet Kommissionen mindst én måned inden udløbet af en sådan første periode om den yderligere anvendelsesperiode, og Kommissionen enten har godkendt en sådan yderligere anvendelse eller ikke modsat sig denne senest én måned efter at være blevet underrettet herom.

Artikel 26

Tilbagetrækning af godkendelse

Kommissionen kan foretage kontrol og kan trække godkendelsen af udvidelsen af reglerne tilbage, hvis den konstaterer, at en eller flere af betingelserne for godkendelse ikke er opfyldt. Kommissionen underretter medlemsstaterne om en sådan tilbagetrækning.

Artikel 27

Gennemførelsesretsakter

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende formatet og procedurerne for den meddelelse, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 43, stk. 2.

AFDELING IV

Planlægning af produktion og afsætning

Artikel 28

Produktions- og afsætningsplaner

1.   Producentorganisationerne forelægger som minimum en produktions- og afsætningsplan, for i det mindste de vigtigste arter, som de afsætter, for deres ansvarlige nationale myndigheder til godkendelse. Sådanne produktions- og afsætningsplaner skal tage sigte på at realisere målene i artikel 3 og 7.

2.   Produktions- og afsætningsplanen skal indeholde:

a)	et produktionsprogram for fangede eller opdrættede arter

b)	en afsætningsstrategi for at tilpasse udbuddet, både hvad angår mængde, kvalitet og præsentationsmåde, til markedsbehovene og -kravene

c)	foranstaltninger, der træffes af producentorganisationen for at bidrage til målene i artikel 7

d)	særlige forebyggende foranstaltninger til tilpasning af udbuddet af arter, som det sædvanligvis er vanskeligt at afsætte i løbet af året

e)	de sanktioner, der skal anvendes over for medlemmer, som ikke overholder de beslutninger, der er truffet til gennemførelse af den pågældende plan.

3.   De ansvarlige nationale myndigheder godkender produktions- og afsætningsplanen. Producentorganisationerne implementerer planen, så snart den er godkendt.

4.   Producentorganisationerne har lov til at revidere produktions- og afsætningsplanen og skal i giver fald forelægge den for de ansvarlige nationale myndigheder til godkendelse.

5.   Producentorganisationerne udarbejder en årsberetning om deres aktiviteter inden for rammerne af produktions- og afsætningsplanen og forelægger årsberetningen for deres ansvarlige nationale myndigheder til godkendelse.

6.   Producentorganisationerne kan modtage finansiel støtte til udarbejdelse og gennemførelse af produktions- og afsætningsplaner i overensstemmelse en fremtidig EU-retsakt, der fastsætter betingelserne for den finansielle bistand til hav- og fiskeripolitikken i perioden 2014-2020.

7.   Medlemsstaterne kontrollerer, at de enkelte producentorganisationer opfylder forpligtelserne i denne artikel. Konstateres det, at disse forpligtelser ikke overholdes, kan anerkendelsen trækkes tilbage.

Artikel 29

Gennemførelsesretsakter

1.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)	formatet og strukturen af den produktions- og afsætningsplan, der er omhandlet i artikel 28

b)	procedurerne og fristerne for producentorganisationernes forelæggelse og medlemsstaternes godkendelse af den produktions- og afsætningsplan, der er omhandlet i artikel 28.

2.   De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 43, stk. 2.

AFDELING V

Stabilisering af markederne

Artikel 30

Oplagringsordning

Fiskeriproducentorganisationerne kan modtage finansiel støtte til oplagring af de fiskevarer, der er opført i bilag II, forudsat at:

a)	betingelserne for oplagring, fastsat i en fremtidig EU-retsakt, der fastsætter betingelserne for den finansielle bistand til hav- og fiskeripolitikken i perioden 2014-2020, overholdes

b)	varerne har været bragt i omsætning af fiskeriproducentorganisationerne, men der er ikke fundet en køber, der er villig til at betale den udløsningspris, der er omhandlet i artikel 31

c)	varerne opfylder de fælles handelsnormer, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 33, og er af en sådan kvalitet, at de egner sig til konsum

d)

varerne er stabiliseret eller forarbejdet og oplagret i bassiner eller bure ved frysning, enten om bord på fartøjet eller i faciliteter på land, eller ved saltning, tørring, marinering, eller i givet fald kogning eller pasteurisering, uanset om de er fileterede, opskårne eller i givet fald hovedskårne

e)	varerne genindføres på et senere tidspunkt fra oplagring på markedet med henblik på konsum

f)	varerne forbliver på lager i mindst fem dage.

Artikel 31

Priser, der udløser oplagringsordningen

1.   Før årets begyndelse kan hver enkelt fiskeriproducentorganisation foreslå en pris, der udløser oplagringsordningen i artikel 30 for de fiskevarer, der er anført i bilag II.

2.   Udløsningsprisen kan ikke overstige 80 % af den vægtede gennemsnitspris, der er konstateret for den pågældende vare i producentorganisationens aktivitetsområde i de tre år, der går umiddelbart forud for det år, hvor udløsningsprisen fastsættes.

3.   Ved fastsættelsen af udløsningsprisen tages der hensyn til følgende:

a)	produktions- og efterspørgselstendenserne

b)	stabiliseringen af markedspriserne

c)	konvergens af markederne

d)	producenternes indkomster

e)	forbrugernes interesser.

4.   Medlemsstaterne skal efter gennemgang af forslagene fra de producentorganisationer, der er anerkendt på deres område, fastsætte de udløsningspriser, som producentorganisationerne skal anvende. Disse priser fastsættes på grundlag af kriterierne i stk. 2 og 3. Priserne offentliggøres.

Artikel 32

Gennemførelsesretsakter

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastsætter hvilket format medlemsstaterne skal benytte ved offentliggørelsen af de udløsningspriser, der er omhandlet i artikel 31, stk. 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 43, stk. 2.

KAPITEL III

FÆLLES HANDELSNORMER

Artikel 33

Fastsættelse af fælles handelsnormer

1.   Med forbehold af artikel 47 kan der fastsættes fælles handelsnormer for fiskevarer beregnet til konsum, der er opført i bilag I, uanset deres oprindelse (Unionen eller importeret).

2.   De i stk. 1 nævnte handelsnormer kan vedrøre kvaliteten, størrelsen, vægten, emballagen, præsentationsmåden eller mærkningen af produkterne og særlig:

a)	mindste handelsstørrelser, idet der tages hensyn til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning; sådanne mindste handelsstørrelser svarer, hvor det er relevant, til bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser i overensstemmelse med artikel 15, stk. 10, i forordning (EU) nr. …/2013

b)	specifikationer for fiskekonserves i overensstemmelse med bevarelseskrav og internationale forpligtelser.

3.   Stk. 1 og 2 finder anvendelse uden at det berører:

a)	forordning (EF) nr. 178/2002

b)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (15)

c)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (16)

d)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 (17)

e)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (18)

f)	Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (19), samt

g)	forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 34

Opfyldelse af fælles handelsnormer

1.   De varer, der er beregnet til konsum, og som fælles handelsnormer er fastsat for, kan udelukkende gøres tilgængelige på EU-markedet i overensstemmelse med disse normer.

2.   Alle landede fiskevarer, herunder dem, der ikke opfylder fælles handelsnormer, må anvendes til andre formål end direkte konsum, herunder til fiskemel, fiskeolie, foder til selskabsdyr, tilsætningsstoffer til levnedsmidler, lægemidler eller kosmetiske midler.

KAPITEL IV

FORBRUGEROPLYSNING

Artikel 35

Obligatoriske oplysninger

1.   Med forbehold af forordning (EU) nr. 1169/2011 må fiskevarer og akvakulturprodukter omhandlet i punkt a), b), c) og e) i bilag I til nærværende forordning, som bringes i omsætning i Unionen, uanset deres oprindelse eller afsætningsmetode kun udbydes til salg til den endelige forbruger eller til storkøkkener, hvis de er behørigt mærket med følgende oplysninger:

a)	artens handelsbetegnelse og videnskabelige navn

b)	produktionsmetoden, navnlig med følgende ord »… fanget…« eller »… fanget i ferskvand …« eller »opdrættet…«

c)	navnet på det område, hvor produktet er fanget eller opdrættet, og den fiskeredskabskategori, der er brugt til fangsten, jf. bilag III, første kolonne, til nærværende forordning

d)	om produktet er optøet

e)	mindste holdbarhedsdato, hvor dette er relevant.

Kravet i litra d) finder ikke anvendelse på:

a)	ingredienser, der findes i det færdige produkt

b)	fødevarer, hvor frysning er et teknologisk nødvendigt led i fremstillingsprocessen

c)	fiskevarer og akvakulturprodukter, der tidligere har været nedfrosset af sundhedssikkerhedsmæssige årsager, jf. bilag III, afsnit VIII, til forordning (EF) nr. 853/2004

d)	fiskevarer og akvakulturprodukter, der er blevet optøet før røgning, saltning, kogning, anbringelse i saltlage eller tørring eller en kombination af en eller flere af disse processer.

2.   For ikke-færdigpakkede fiskevarer og akvakulturprodukter kan de obligatoriske oplysninger i stk. 1 ved detailsalg angives ved hjælp af kommercielle oplysninger for eksempel på skilte eller plakater.

3.   Når et blandingsprodukt, der består af samme art, men stammer fra forskellige produktionsmetoder, udbydes til salg til den endelige forbruger eller til et storkøkken, skal metoden for hvert parti angives. Når et blandingsprodukt, der består af den samme art, men stammer fra forskellige fangstområder eller produktionslande, udbydes til detailsalg til den endelige forbruger eller til et storkøkken, skal mindst området for det parti, der er mest repræsentativt mængdemæssigt, angives og ledsages af en angivelse af, at produktet også stammer fra andre fangst- eller produktionsområder.

4.   Medlemsstaterne kan fritage små mængder af varer og produkter, der sælges direkte fra fiskerfartøjer til forbrugerne, fra kravene omhandlet i stk. 1, hvis værdien ikke overstiger den værdi, der fastsættes i artikel 58, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1224/2009.

5.   Fiskevarer og akvakulturprodukter og deres emballage, der er mærket før den 13. december 2014, og som ikke opfylder bestemmelserne i denne artikel, kan bringes i omsætning, indtil de pågældende lagre er brugt op.

Artikel 36

Rapport om miljømærkning

Efter høring af medlemsstaterne og interessenterne forelægger Kommissionen senest den 1. januar 2015 Europa-Parlamentet og Rådet en gennemførlighedsrapport om valgmulighederne i forbindelse med en miljømærkningsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, navnlig om indførelsen af en sådan ordning som en ordning på EU-plan, og om fastsættelse af mindstekrav for medlemsstaternes anvendelse af et EU-miljømærke.

Artikel 37

Handelsbetegnelse

1.   Med henblik på artikel 35, stk. 1, udarbejder og offentliggør medlemsstaterne en liste over de handelsbetegnelser, der er godkendt på deres område, sammen med de videnskabelige navne. Listen skal indeholde følgende oplysninger:

a)	det videnskabelige navn for hver art ifølge FishBase-informationssystemet eller, hvis det er relevant, De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) ASFIS-database

b)	handelsbetegnelsen i) artens navn på den pågældende medlemsstats officielle sprog ii) eventuelt andre lokalt eller regionalt accepterede eller tilladte navne.

2.   Enhver fiskeart, som indgår som ingrediens i en anden fødevare, må betegnes som »fisk«, forudsat at navnet og præsentationsmåden for denne fødevare ikke henviser til en bestemt art.

3.   Eventuelle ændringer af listen over handelsbetegnelser, som er godkendt af en medlemsstat, meddeles straks til Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 38

Angivelse af fangst- eller produktionsområde

1.   Angivelsen af fangst- eller produktionsområdet i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, litra c), består af følgende oplysninger:

a)

hvis der er tale om fiskevarer fanget på havet, navnet på skrift på underområdet eller afsnittet, der er opført i FAO-området, såvel som navnet på en sådan zone formuleret forståeligt for forbrugerne eller et kort eller piktogram, der viser den pågældende zone, eller, hvis der er tale om fiskevarer fanget i andre farvande end det nordøstlige Atlanterhav (FAO-område 27) og Middelhavet og Sortehavet (FAO-område 37), som en undtagelse fra dette krav navnet på FAO-området

b)	hvis der er tale om fiskevarer fanget i ferskvand, en henvisning til det vandområde i den medlemsstat eller det tredjeland, som varen har oprindelse i

c)

hvis der er tale om akvakulturprodukter, en henvisning til den medlemsstat eller det tredjeland, hvor produktet nåede mere end halvdelen af sin endelige vægt eller blev holdt i mere end halvdelen af opdrætsperioden eller, hvis der er tale om skaldyr, hvor den sidste opdræts- eller dyrkningsfase af mindst 6 måneders varighed er foregået.

2.   Foruden de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, kan operatørerne angive mere nøjagtige oplysninger om fangst- eller produktionsområdet.

Artikel 39

Supplerende fakultative oplysninger

1.   Foruden de obligatoriske oplysninger, der er påkrævet i henhold til artikel 35, kan der på frivillig basis angives følgende oplysninger, forudsat at de angives klart og utvetydigt:

a)	datoen for fangst af fiskevaren eller høst af akvakulturproduktet

b)	datoen for landing af fiskevaren eller oplysninger om den havn, varen er blevet landet i

c)	nærmere oplysninger om fiskeredskabstypen, jf. bilag III, anden kolonne

d)	hvis der er tale om fiskevarer fanget på havet, oplysninger om flagstaten for det fartøj, der har fanget fiskevarerne

e)	miljøoplysninger

f)	oplysninger af etisk og/eller social karakter

g)	oplysninger om produktionsteknik eller -praksis

h)	oplysninger om produktets ernæringsmæssige indhold.

2.   En Quick Response kode (QR-kode) kan bruges til at skitsere en del af eller alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1.

3.   Fakultative oplysninger må ikke anføres, så det går ud over den plads, der er til rådighed til obligatoriske oplysninger på mærkningen.

4.   Der må ikke angives fakultative oplysninger, som ikke kan verificeres.

KAPITEL V

KONKURRENCEREGLER

Artikel 40

Anvendelse af konkurrencereglerne

Artikel 101-106 i TEUF og gennemførelsesbestemmelserne hertil finder anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis som omhandlet i artikel 101, stk. 1, og artikel 102 i TEUF, der vedrører produktion eller afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter.

Artikel 41

Undtagelser fra konkurrencereglerne

1.   Uanset denne forordnings artikel 40 finder artikel 101, stk. 1, i TEUF ikke anvendelse på de af producentorganisationernes aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der vedrører produktion eller salg af fiskevarer og akvakulturprodukter eller anvendelsen af fælles oplagringsfaciliteter, behandling eller forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter, og som

a)	er nødvendige for realiseringen af målene i artikel 39 i TEUF

b)	ikke indeholder nogen forpligtelse til at holde en bestemt pris

c)	ikke medfører nogen form for opdeling af markederne i Unionen

d)	ikke begrænser konkurrencen og

e)	ikke fjerner konkurrencen for en væsentlig andel af de pågældende varer.

2.   Uanset denne forordnings artikel 40 finder artikel 101, stk. 1, i TEUF ikke anvendelse på brancheorganisationernes aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som

a)	er nødvendige for realiseringen af målene i artikel 39 i TEUF

b)	ikke indeholder nogen forpligtelse til at anvende en bestemt pris

c)	ikke medfører nogen form for opdeling af markederne i Unionen

d)	ikke anvender ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for andre handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen

e)	ikke fjerner konkurrencen for en væsentlig andel af de pågældende varer og

f)	ikke skaber konkurrencebegrænsninger, der ikke er absolut nødvendige for at nå målene for den fælles fiskeripolitik.

KAPITEL VI

KENDSKAB TIL MARKEDET

Artikel 42

Kendskab til markedet

1.   Kommissionen:

a)	indsamler, analyserer og spreder økonomiske oplysninger med henblik på at give aktørerne i hele forsyningskæden viden om og indsigt i EU-markedet for fiskevarer og akvakulturprodukter, idet den tager hensyn til den internationale kontekst

b)	yder praktisk støtte til producentorganisationer og brancheorganisationer med henblik på bedre samordning af oplysninger mellem operatører og forarbejdningsvirksomheder

c)	overvåger regelmæssigt priserne for fiskevarer og akvakulturprodukter på EU-markedet i hele forsyningskæden og analyserer markedstendenserne

d)	udfører ad hoc-markedsundersøgelser og stiller en metode til undersøgelse af prisdannelse til rådighed.

2.   For at gennemføre stk. 1 træffer Kommissionen foranstaltninger til at:

a)	lette adgangen til de oplysninger om fiskevarer og akvakulturprodukter, der er indsamlet i henhold til EU-retten

b)	stille markedsoplysninger såsom prisundersøgelser og markedsanalyser og -undersøgelser til rådighed for alle interessenter og den brede offentlighed på en tilgængelig og forståelig måde, med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (20).

3.   Medlemsstaterne bidrager til at nå målene i stk. 1.

KAPITEL VII

PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER

Artikel 43

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Det er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

KAPITEL VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 44

Ændring af forordning (EF) nr. 1184/2006

Artikel 1 i forordning (EF) nr. 1184/2006 affattes således:

Artikel 45

Ændringer af forordning (EF) nr. 1224/2009

I forordning (EF) nr. 1224/2009 foretages følgende ændringer:

1)	I artikel 57, stk. 1, tilføjes følgende punktummer: »Medlemsstaterne gennemfører kontroller for at sikre efterlevelse. Disse kontroller kan gennemføres i alle afsætningsled samt under transport.«

2)	I artikel 58, stk. 5, foretages følgende ændringer: a) litra g) affattes således: »g) oplysninger til forbrugerne som omhandlet i artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2013 (23) b) litra h) udgår.

Artikel 46

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 104/2000 ophæves. Artikel 4 anvendes dog indtil den 12. december 2014.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 47

Regler om fastsættelse af fælles handelsnormer

Reglerne om fastsættelse af fælles handelsnormer, især Rådets forordning (EØF) nr. 2136/89 (24), Rådets forordning (EØF) nr. 1536/92 (25) og Rådets forordning (EF) nr. 2406/96 (26), og andre regler, der er vedtaget til gennemførelse af fælles handelsnormer, f.eks. Kommissionens forordning (EØF) nr. 3703/85 (27), finder fortsat anvendelse.

Artikel 48

Revision

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2022 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne af denne forordnings anvendelse.

Artikel 49

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014 med undtagelse af kapitel IV og artikel 45, som anvendes fra den 13. december 2014.

---

(1)  EUT C 181 af 21.6.2012, s. 183.

(2)  EUT C 225 af 27.7.2012, s. 20.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 12.9.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 17.10.2013. Europa-Parlamentets holdning af … og Rådets afgørelse af ….

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (EUT L 214 af 4.8.2006, s. 7).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(7)  Rådets forordning (EU) nr. 1220/2012 af 3. december 2012 om handelsrelaterede foranstaltninger til sikring af forsyningen af Unionens forarbejdningsvirksomheder med visse fiskevarer for perioden 2013-2015 og om ændring af forordning (EF) nr. 104/2000 og forordning (EU) nr. 1344/2011 (EUT L 349 af 19.12.2012, s. 4).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1026/2012 af 25. oktober 2012 om visse foranstaltninger med henblik på bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 34).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2013 af … om den fælles fiskeripolitik, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 639/2004 og Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L …).

(10)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(11)  Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16).

(14)  Datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

(19)  Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om oprettelse af en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(21)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(22)  EUT L …«.

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2013 af …. om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUT L …).«

(24)  Rådets forordning (EØF) nr. 2136/89 af 21. juni 1989 om fælles handelsnormer for sardinkonserves og varebetegnelser for sardinkonserves og sardintypekonserves (EFT L 212 af 22.7.1989, s. 79).

(25)  Rådets forordning (EØF) nr. 1536/92 af 9. juni 1992 om fælles handelsnormer for tun- og bonitkonserves (EFT L 163 af 17.6.1992, s. 1).

(26)  Rådets forordning (EF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for fiskevarer (EFT L 334 af 23.12.1996, s. 1).

(27)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 3703/85 af 23. december 1985 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser vedrørende de fælles handelsnormer for visse ferske eller kølede fisk (EFT L 351 af 28.12.1985, s. 63).

---

---

---

---

---

---

---

---