15.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 332/106

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 21 og 34,

—

der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Alexander Graf Lambsdorff for ALDE-gruppen om FN's Generalforsamlings 67. samling (B7-0132/2012),

—

der henviser til sin henstilling til Rådet af 8. juni 2011 om FN's Generalforsamlings 66. samling (1) samt til sin beslutning af 11. maj 2011 om EU som global aktør: dets rolle i multilaterale organisationer (2),

—

der henviser til EU's prioriteringer for FN's 66. generalforsamling vedtaget af Rådet den 10. juni 2011 (3),

—

der henviser til FN's Generalforsamlings 66. samling, og navnlig FN's Generalforsamlings resolutioner om FN i global styring (4), fremme af effektiviteten, ansvarliggørelsen, virkningen og gennemsigtigheden af den offentlige forvaltning gennem styrkelse af de øverste revisionsinstitutioner (5), situationen i Den Syriske Arabiske Republik (6), menneskers medindflydelse og udvikling (7), vejen til globale partnerskaber (8), Syd-Syd-samarbejdet (9), FN's rolle med hensyn til at fremme udviklingen i forbindelse med globalisering og indbyrdes afhængighed (10), styrkelse af FN's rolle med hensyn til at forbedre afholdelsen af regelmæssige og uforfalskede valg og fremme demokratiseringen (11), rapporten fra nedrustningskonferencen (12), fremme af en demokratisk og retfærdig international orden (13) og alle menneskerettigheders og grundlæggende frihedsrettigheders universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og forbundne og gensidigt forstærkende karakter (14);

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 19. december 2011 om bekæmpelse af intolerance over for, negative stereotyper, stigmatisering og diskriminering af samt vold og tilskyndelse til vold mod personer på grund af religion eller tro (15),

—

der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution af 3. maj 2011 om Den Europæiske Unions deltagelse i FN’s arbejde (16),

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 31. marts 2010 om gennemførelse af Agenda 21, programmet for videreførelse af Agenda 21 og resultaterne af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (17),

—

der henviser til De Forenede Nationers årtusinderklæring af 8. september 2000, der opstiller årtusindudviklingsmålene, som er udarbejdet af det internationale samfund i fællesskab med henblik på at udrydde fattigdom,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. september 2003 om Den Europæiske Union og De Forenede Nationer: et argument for multilateralt samarbejde (COM(2003)0526),

—

der henviser til bemærkningerne fra formanden for Det Europæiske Råd efter dennes møde med FN's Generalsekretær den 16. april 2012,

—

der henviser til sin beslutning af 16. februar 2012 om Parlamentets holdning med henblik på den 19. samling i FN's Menneskerettighedsråd (18),

—

der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder (19),

—

der henviser sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering (20),

—

der henviser til sin beslutning af 15. december 2010 om fremtiden for det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika efter det tredje topmøde mellem EU og Afrika (21),

—

der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om tiårsdagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed (22),

—

der henviser til sin beslutning af 23. november 2010 om civilt-militært samarbejde og udvikling af civil-militær kapacitet (23),

—

der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om reformen af FN (24),

—

der henviser til rapporten fra den fælles delegation fra Udenrigsudvalget og Underudvalget om Menneskerettigheder til FN's Generalforsamlings 66. samling den 28.-29. november 2011,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 121, stk. 3, og artikel 97,

—

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0186/2012),

A.

der henviser til, at fælles internationale værdier og normer har til formål at skabe fred, beskyttelse af menneskerettigheder, sikkerhed og fremgang i verden samt at dele globaliseringens fordele mere ligeligt mellem alle;

B.

der henviser til, at FN er i centrum for den globale styring, og at FN på samme tid gennemfører sine egne reformer med henblik på at fremme gennemsigtighed, effektivitet og produktivitet;

C.

der henviser til, at der er et stigende behov for fælles regler og beslutningsmekanismer med henblik på i fællesskab at tage fat på de nye globale udfordringer og den globale økonomiske krises negative følger;

D.

der henviser til, at EU skal styrke sin samhørighed med henblik på at forblive en central aktør i en verden med flere og flere poler, som har brug for en global samordnet indsats; der henviser til, at EU-medlemsstaterne er forpligtede af traktaterne til at samordne deres indsats i internationale organisationer og på internationale konferencer;

E.

der henviser til, at EU har forpligtet sig til effektiv multilateralisme med et stærkt FN i centrum, da dette er afgørende for at tage de globale udfordringer op;

F.

der henviser til, at EU og dets medlemsstater er de største finansielle bidragydere til FN-systemet; der henviser til, at EU-27 finansierer 39 % af FN's almindelige budget og over 40 % af FN's fredsbevarende aktioner;

G.

der henviser til, at et solidt og stabilt partnerskab mellem EU og FN er grundlæggende for FN's arbejde under alle tre søjler - fred og sikkerhed, menneskerettigheder og udvikling - og desuden er afgørende for EU's rolle som global aktør;

H.

der henviser til, at EU og FN er naturlige partnere i forbindelse med freds- og statsopbygning og sammen udgør en ramme for en kollektiv freds- og statsopbyggende indsats;

I.

der henviser til, at menneskerettigheder og demokrati er grundlæggende værdier for EU og principper og mål for EU's optræden udadtil, herunder international handel; der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed er hjørnesten for den europæiske enhed og integritet;

J.

der henviser til, at retfærdighed og retsstatsprincippet udgør fundamentet for varig fred, idet de står som garanter for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols Romstatut bidrager afgørende til, at menneskerettighederne holdes i hævd, til folkeretten og til bekæmpelse af straffrihed;

K.

der henviser til, at alle lande og alle borgere og det internationale samfund som helhed drager fordel af fortsat støtte til de demokratiske processer; der henviser til, at de står over for en række udfordringer i forbindelse med opbygning, genopretning og bevaring af demokratier;

a)

så vidt muligt at koordinere og formidle fælles holdninger og styrke sammenhængen og synligheden af EU som global aktør i FN; at leve op til FN-medlemmernes forventninger, hvad angår EU's evne til at handle og opnå resultater rettidigt; at vedtage en bred og fleksibel tilgang til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) på FN-plan for at give EU kapacitet til at handle hurtigt og omfattende på spørgsmål vedrørende FUSP

b)

at øge bidraget til FN's arbejde ved at nå frem til en fælles fortolkning af FN's Generalforsamlings resolution om Den Europæiske Unions deltagelse i FN's Generalforsamlings arbejde og ved at arbejde sammen med sine partnere om at gennemføre den fuldt ud; at forelægge en rapport for Parlamentet om dens gennemførelse i praksis

c)

at arbejde sammen med EU-medlemsstaterne og EU's delegation til FN om at forbedre koordinationen, gennemsigtigheden og udvekslingen af oplysninger i FN's Sikkerhedsråd og forsvaret af EU's holdninger og interesser i FN's Sikkerhedsråd gennem de medlemsstater, der er medlem af dette organ, eller alternativt gennem en EU-repræsentant på formandens opfordring; at styrke EU's indflydelse på Sikkerhedsrådets beslutninger og at højne EU's profil i FN i sager, der er af afgørende betydning for FN's Sikkerhedsråd

d)

at sikre en stærk EU-repræsentation i alle FN's institutioner og specialiserede agenturer

e)

at udvikle en langsigtet strategi for FN-medlemskab og at tilstræbe et stærkere offentligt diplomati vedrørende FN-anliggender

f)

at fremme effektiv multilateralisme som et af EU's altoverskyggende strategiske mål ved at styrke FN's repræsentativitet, gennemsigtighed, ansvarlighed, effektivitet og produktivitet med henblik på at forbedre dets faktiske resultater; at minde om behovet for at finde en ny institutionel balance mellem den nye rolle for G-20, FN og dets agenturer og de internationale finansielle institutioner og i denne forbindelse forbedre den globale styring og søge løsninger med henblik på yderligere at forbedre koordinationen mellem G-formationerne og FN-systemet, for så vidt som den økonomiske dimension på nyttig vis kunne dækkes af disse grupper, forudsat at FN fastholder sin centrale rolle og forbliver det legitime organ for globale foranstaltninger

g)

at samarbejde mere aktivt med strategiske og andre bilaterale og multilaterale partnere, navnlig USA, for at fremme effektive løsninger på problemer, som påvirker både de europæiske borgere og verden som helhed, herunder de fattigste og mest sårbare

h)

aktivt at støtte en omfattende og enstemmig reform af FN's Sikkerhedsråd for at styrke dets legitimitet, regionale repræsentation og effektivitet; at minde om, at en EU-plads i FN's udvidede Sikkerhedsråd fortsat er et centralt, langsigtet mål for Den Europæiske Union; at anmode næstformanden/den højtstående repræsentant om med henblik herpå at udarbejde en fælles holdning for medlemsstaterne for at nå dette mål i fremtiden, at arbejde på forhåndskoordinering af holdninger i Rådet til indstilling af nye medlemmer til FN's Sikkerhedsråd og til reformen af FN's Sikkerhedsråds beslutningsproces

i)

at gå ind i de overvejelser, som FN's Generalforsamling har indledt med hensyn til FN's rolle i den globale styring, med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og samarbejdet; at fremme et styrket samarbejde mellem EU og FN's Generalforsamling

j)

at hjælpe med at puste nyt liv i og effektivisere FN's Generalforsamling, bl.a. ved at støtte arbejdet i ad hoc-arbejdsgruppen, lette mere omfattende og resultatorienterede tematiske drøftelser om vigtige aktuelle emner samt gennem et tættere samarbejde mellem FN's Generalforsamling og de øvrige interessenter, herunder civilsamfundet og andre internationale og regionale organisationer og fora; at understrege behovet for yderligere at ensrette dagsordenerne for FN's Generalforsamling og dens vigtigste udvalg; at understrege, at det kun er muligt at puste nyt liv i FN's Generalforsamling, hvis den træffer relevante og hensigtsmæssige foranstaltninger i forbindelse med spørgsmål af fælles interesse for det internationale samfund

k)

igen at bekræfte, at det er fast besluttet på at sikre, at FN's finansielle midler er tilstrækkelige og forvaltes effektivt i overensstemmelse med principperne for budgetdisciplin og kohærens og efter de højeste internationale standarder

l)

at styrke det operationelle partnerskab og fremme strategisk sammenhæng og effektivitet i de kollektive fredsskabende initiativer, bl.a. gennem arbejdet i den særlige komité for fredsbevarende aktioner

m)

at fremme samarbejdet og opbygge partnerskaber inden for områderne konfliktforebyggelse, civil og militær krisestyring og konfliktløsning med FN, OSCE, Den Afrikanske Union (AU), Den Arabiske Liga og andre internationale og regionale organisationer samt civilsamfundet; at forbedre de regionale organisationers fredsbevarende kapacitet, bl.a. gennem de foreslåede trepartspartnerskaber EU-FN-AU og EU-FN-ECOWAS

n)

at fremme samarbejdet mellem forskellige aktører i fredsopbygningsarkitekturen, navnlig mellem FN's sekretariat, FN's Sikkerhedsråd, FN's Generalforsamling og de FN-medlemsstater, der er involveret i fredsopbygningsmissioner; at fortsætte bestræbelserne på at sikre, at EU-medlemsstaterne bidrager til FN's fredsmissioner med særlig kapacitet såsom transport og logistik samt uddannelse; at overveje mulighederne for at indlede militære operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), herunder mulighederne for at udsende en kampgruppe forud for en FN-fredsmission, hvis FN anmoder herom, og samtidig være særlig opmærksom på at beskytte alle medlemmerne af de fredsbevarende missioner samt eventuelle kampgrupper; at støtte udviklingen af en konfliktforebyggelses- og konfliktstyringskapacitet samt en mæglings-, fredsbevarings- og fredsopbygningskapacitet på nationalt og subnationalt plan; at fremme udveksling af knowhow og god praksis blandt partnerne

o)

at støtte FN's undersøgelse af den civile kapacitet ved at identificere praktiske måder at matche efterspørgsel og udbud på inden for områder, der er kritiske med hensyn til civil kapacitet; at fremskynde rekruttering, fjerne operationel uforenelighed og undgå overlapninger i forbindelse med udsendelse af civile FSFP-kapaciteter til støtte for FN-aktioner; at undersøge mulighederne for fælles udsendelse af kriseindsatshold som led i en FN-operation i tilfælde, hvor der er behov for kapacitet, der hurtigt kan udsendes

p)

at sikre kvinders deltagelse i alle faser af fredsprocessen og systematisk at indsætte dem i præventivt diplomati, tidlig varsling og sikkerhedsovervågning; at fokusere på behovet for at integrere ligestillingsaspekter i forbindelse med konfliktforebyggelse, fredsbevarende operationer, humanitær bistand, genopbygning efter konflikter samt de såkaldte DDR-initiativer (25) i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed; at arbejde aktivt for at sikre, at alle FN-medlemsstater gennemfører FN's Sikkerhedsråds resolution 1325

q)

at samarbejde med FN om at tackle de aktuelle globale trusler som klimaændringer, spredning af kernevåben, organiseret kriminalitet og terrorisme samt pandemier

r)

at bidrage til et positivt resultat af og en positiv opfølgning på FN's konference i 2012 om våbenhandelstraktaten og gennemgangskonferencen i 2012 om handlingsprogrammet for håndvåben og lette våben

s)

at hjælpe staterne med at påtage sig deres ansvar for at beskytte deres befolkninger; at understrege behovet for rettidige og tilstrækkelige internationale foranstaltninger til forebyggelse og forhindring af folkedrab, etnisk udrensning, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden

t)

at skabe yderligere politiske og institutionelle fremskridt med hensyn til beskyttelsesansvar i FN's organer, navnlig i FN's Sikkerhedsråd, FN's Generalforsamling og FN's Menneskerettighedsråd, idet der drages konklusioner og tages ved lære af erfaringerne fra såvel interventionen i Libyen som den manglende mulighed for at handle hurtigt i Syriens tilfælde; at lette drøftelserne om, hvordan FN's organer, navnlig FN's Sikkerhedsråd, kunne bruge dette koncept til at sikre et bedre samarbejde mellem FN-medlemsstaterne i krisesituationer; at fremme den positive rolle, som de regionale organisationer spiller med hensyn til at udvikle og gennemføre en operationel strategi for beskyttelsesansvar

u)

at arbejde sammen med partnerne om at sikre, at dette koncept fokuserer på konfliktforebyggelse, beskyttelse og postkonfliktgenopbygning i overensstemmelse med opsplitningen af beskyttelsesansvaret i de tre ansvarsområder forebyggelse, beskyttelse og genopbygning; at hjælpe staterne med at opbygge kapacitet i denne henseende, bl.a. ved at styrke tidlige varslingsmekanismer og relevant FN-mæglingskapacitet; sammen med FN-medlemsstaterne at opmuntre til oprettelse af kontaktpunkter for overvågning af ulmende konfliktsituationer og at opbygge relevant kapacitet i EU's delegationer

v)

på det kraftigste at bekræfte EU's støtte til beskyttelsesansvarsbegrebet og indlede udarbejdelsen af en interinstitutionel konsensus om beskyttelsesansvar mellem Europa-Parlamentet, EU-Udenrigstjenesten og EU's medlemsstater, som kunne sikre mere konsekvente EU-aktioner i forbindelse med sådanne spørgsmål i FN-fora

w)

at fremme mægling som et omkostningseffektivt værktøj til fredelig forebyggelse og løsning af konflikter samt til forebyggelse af, at postkonfliktlande falder tilbage i konflikten; at udvikle mere effektive retningslinjer for mægling inden for områderne retsstatsprincipper og demokratisk kontrol

x)

at prioritere og udvikle gennemførelsen af dette værktøj og yderligere udvikle mæglingskapaciteten i EU-Udenrigstjenesten med udgangspunkt i konceptet om styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapacitet

y)

at arbejde tæt sammen med FN og andre mæglingsaktører; at efterstræbe synergier i mæglingsarbejdet med FN's Department for Political Affairs (DPA); at fremme internationale, regionale og subregionale organisationers partnerskaber og samarbejde med FN samt partnerskaber og samarbejde mellem alle disse organisationer indbyrdes og mellem dem og civilsamfundet, f.eks. igennem et fælles partnerskab mellem EU og FN om mæglingskapacitet; at forbedre informationsudvekslingen, samarbejdet og koordinationen med henblik på at sikre sammenhængen og komplementariteten af det arbejde, de aktører, der er involveret i specifik mægling, udfører

z)

at styrke det internationale strafferetssystem; at fremhæve Den Internationale Straffedomstols rolle i bekæmpelsen af straffrihed og desuden støtte Den Internationale Straffedomstol som den eneste permanente retsinstans, der kan retsforfølge individuelle lovovertrædere for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, når de nationale domstole ikke kan eller vil gøre det

aa)

at styrke Den Internationale Straffedomstol ved at yde politisk, diplomatisk, finansiel og logistisk støtte; at opfordre alle FN's medlemsstater til at tilslutte sig domstolen ved at ratificere Romstatutten; at fremme et stærkt samarbejde mellem FN og FN's organer og agenturer og domstolen

ab)

at øge de internationale bestræbelser på at sikre, at alle menneskerettigheder, som er omfattet af FN-konventionen, bliver betragtet som universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og forbundne; at hjælpe med at styrke den nationale kapacitet til at efterkomme de internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet; i den forbindelse at understrege behovet for at sikre retten til religions- og trosfrihed for alle

ac)

aktivt at støtte det afrikansk ledede initiativ og henstillingen fra Kommissionen for Kvinders Status ved at arbejde for vedtagelse af en resolution om forbud mod kvindelig kønslemlæstelse i hele verden i FN's Generalforsamling i 2012; at opfordre næstformanden/den højtstående repræsentant og Kommissionen til i videst muligt omfang at prioritere bestræbelserne på at sikre, at denne proces krones med succes

ad)

endvidere at fremme mainstreaming af menneskerettighederne i alle aspekter af FN's arbejde og bekræfte, at menneskerettighederne er uløseligt forbundet med FN's andre mål om fred og sikkerhed og udvikling

ae)

at deltage proaktivt i FN's Menneskerettighedsråds arbejde ved at være medsponsor for resolutioner, fremsætte udtalelser og deltage i interaktive dialoger og drøftelser med henblik på at sikre en bedre balance i Menneskerettighedsrådets arbejde

af)

at forbedre de særlige procedurers tidlige varslingskapacitet ved at indføre en mekanisme, der automatisk bevirker, at Menneskerettighedsrådet behandler en situation; at styrke opfølgningen af gennemførelsen af henstillingerne i de særlige procedurer

ag)

at søge at styrke processen med den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) ved at indlemme henstillingerne i bilaterale og multilaterale dialoger med FN-medlemsstaterne og ved at basere disse dialoger på og omkring internationale normer og standarder

ah)

at fortsætte sine bestræbelser i FN's Generalforsamling og dens udvalg i forbindelse med kravet om et moratorium for anvendelse af dødsstraf, som får stadig større støtte fra stadig flere lande, og i forbindelse med børns rettigheder, frie medier og religionstolerance; at støtte alle bestræbelser på at afskaffe tortur og navnlig at opfordre til vedtagelse af den valgfri protokol til FN's konvention om tortur

ai)

at hjælpe med at sikre, at de lokale inddrages i den demokratiske proces og i udviklingen af en demokratisk kultur baseret på retsstatsprincipperne; at udvide demokratistøtten, så den ikke blot omfatter valgprocessen, men bliver bæredygtig på lang sigt og giver målbare resultater for borgerne; at sikre, at parlamenterne og de politiske partier inddrages mere i de demokratifremmende programmer; at understrege betydningen af uafhængige ngo'er, som kan fungere frit, med hensyn til at udvikle en stærk samfundskultur

aj)

at fokusere på social og økonomisk integration, demokratisk overgang og politiske processer/tilrettelæggelse af valg, kapacitetsopbygning, styrkelse af civilsamfundet, unges deltagelse i parlamentarisk demokrati og beskyttelse af ytringsfrihed, tros- og religionsfrihed og beskyttelse af kvinders rettigheder, herunder med hensyn til deres deltagelse i det offentlige og det politiske liv både på det sociale område og i lovgivningen

ak)

at integrere demokratistøtte bedre i EU's optræden udadtil; at støtte demokratisk regeringsførelse igennem de forskellige finansielle instrumenter ved anvendelse af EU's delegationers ressourcer, hvor det er muligt; at arbejde sammen med FN og andre partnere globalt og lokalt for at forbedre retsstaten, fremme mediernes uafhængighed og opbygge og styrke demokratiske institutioner, der kan opnå resultater

al)

at sikre, at de fredsbevarende missioners mandater afspejler behovet for at støtte valgobservationsmissioner og give dem de nødvendige midler til at sikre observatørernes sikkerhed på stedet

am)

at mainstreame EU's udviklingsrelaterede politikker på alle niveauer for at undgå modsigelser mellem udviklingsfremmende politikker på den ene side og hindringer for partnerlandenes udvikling inden for bi-, pluri- og multilaterale aftaler og fora på den anden; at være særlig opmærksom på menneskerettigheder og udviklingsmæssige konsekvenser i frihandelsaftaler og under forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen

an)

fortsat at arbejde på at sætte mennesker i centrum for udviklingsprocessen; at følge op på FN's erklæring om retten til udvikling med fokus på de praktiske skridt for at gennemføre den

ao)

at sikre, at andelen af den overordnede europæiske støtte, der ydes via EU-budgettet, ikke reduceres, og at der fortsat fokuseres på fattigdom og sult; at overveje at øremærke 20 % af al EU-bistand til sociale basistjenesteydelser som defineret af FN, idet der lægges særlig vægt på gratis og universel adgang til primære sundhedsydelser og almen grunduddannelse under hensyntagen til EU's støtte til initiativet om uddannelse til alle og dets løfte om at spille en rolle inden for global sundhed

ap)

at bidrage til at øge sammenhængen for udviklingspolitikken og til at forbedre effektiviteten af udviklingsstøtten, da dette er centrale spørgsmål i forbindelse med opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene

aq)

at anføre og fremskynde FN's bestræbelser på at nå årtusindudviklingsmålene, navnlig de mål, hvor der hidtil er opnået de mindste fremskridt

ar)

sammen med det internationale samfund at arbejde på at definere den ambitiøse agenda for årtusindudviklingsmålene efter 2015, samtidig med at bestræbelserne på at bekæmpe fattigdom videreføres, idet der tages højde for de opnåede fremskridt, men også de tilbageværende udfordringer

as)

at følge op på og arbejde hen imod fuldstændig gennemførelse af resultatet af FN's Rio+20-konference om bæredygtig udvikling, bl.a. ved at fremme bæredygtig udvikling som det styrende princip for langsigtet global udvikling

at)

at oprette et FN-panel af fremtrædende personer

au)

aktivt at følge op på de konklusioner, der blev vedtaget i Busan

av)

at yde et afgørende bidrag til bekæmpelse af fødevarespekulation og til løsning af de påtrængende fattigdoms- og sultproblemer

aw)

at prioritere fødevaresikkerhed, produktionskapacitet inden for landbruget, infrastruktur, kapacitetsopbygning, inklusiv økonomisk vækst, gunstige markeder og nye erhverv, adgang til teknologi samt menneskelig og social udvikling i de mindst udviklede lande i overensstemmelse med Istanbulhandlingsprogrammet og de konklusioner, der blev vedtaget under den 13. samling i UNCTAD i Doha den 26. april 2012

ax)

at gentage sin opbakning til Romprincipperne om fødevaresikkerhed; dybt at beklage konsekvenserne af spekulation i fødevarer

ay)

at tilskynde udviklingslandene til med støtte fra internationale donorer at træffe langsigtede foranstaltninger til at sikre, at tørke ikke nødvendigvis fører til hungersnød; at implementere strategier for reduktion af katastroferisici samt systemer for tidlig varsling

az)

fuldt ud at støtte den centrale rolle, som FN og især FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender spiller

ba)

at gentage EU's langsigtede tilsagn om at yde støtte til bedre velfærd for befolkningen på Afrikas Horn og tackle de underliggende årsager til strukturel fødevareusikkerhed og konflikter

bb)

at føre an inden for global klimastyring og internationalt samarbejde om klimaændringer; at bidrage til en institutionel arkitektur, som er inklusiv, gennemsigtig og lige og sikrer en afbalanceret repræsentation af både udviklede lande og udviklingslande i relevante styrende organer; endvidere at udvikle en dialog med nøgleaktører som BRICS-landene og udviklingslandene, eftersom klimaændringer er blevet en nøglefaktor i de internationale forbindelser, samt at videreudvikle EU-Udenrigstjenestens kapacitet til at opbygge en politik for klimadiplomati

bc)

fortsat at give borgerne beføjelser i forbindelse med miljøforvaltning gennem effektiv global gennemførelse af Rioprincip nr. 10; i denne forbindelse at udvide bestemmelserne i Århuskonventionen ud over FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) gennem en global konvention eller ved at åbne Århuskonventionen for parter uden for UNECE; at arbejde for bedre styring på området for bæredygtig udvikling, bl.a. igennem styrkelse af FN's Miljøprogram (UNEP); at samarbejde aktivt med sine partnere om bedre global håndhævelse af miljølove

bd)

at skubbe den fælles AU- og EU-holdning i retning af en opgradering af FN's Miljøprogram til et særligt FN-agentur med hovedkvarter i Nairobi, Kenya; inden for disse nye institutionelle rammer at behandle spørgsmålet om finansiering, teknologisk overførsel og kapacitetsopbygning for bæredygtig udvikling;

be)

at støtte biologisk mangfoldighed og klimabeskyttelse i udviklingslandene i overensstemmelse med målene i FN's rammekonvention om klimaændringer og konventionen om den biologiske mangfoldighed; at gøre have og oceaner til en af de vigtige søjler i Riorammen sammen med klimabeskyttelse og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed

bf)

at støtte en aktiv deltagelse fra Kommissionens side i den igangværende debat om huller i beskyttelsen og reaktioner, som blev lanceret af FN's flygtningehøjkommissær i forbindelse med "High Commissioner's Dialogue on Protection Challenges" fra 2010, som sigter mod en forbedring af den eksisterende internationale beskyttelsesramme for fordrevne og statsløse personer; at deltage aktivt i debatten om begrebet "klimaflygtning" (som skal beskrive mennesker, der er tvunget til at forlade deres hjem og søge tilflugt i udlandet som følge af klimaforandringer), herunder en eventuel juridisk definition af dette begreb, som endnu ikke er anerkendt i international lovgivning eller i nogen juridisk bindende international aftale

bg)

at fremme samspillet mellem regeringer og parlamenter vedrørende globale spørgsmål og give næring til drøftelserne om parlamenternes globale rolle; at gøre den globale styring mere demokratisk og øge den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtigheden samt forbedre muligheden for bredere offentlig og parlamentarisk deltagelse i FN's aktiviteter;