23.11.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 363/8

---

Offentliggørelse af en registreringsansøgning i henhold til artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 363/06

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ANSØGNING OM REGISTRERING AF EN GARANTERET NATIONAL SPECIALITET

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 509/2006

»BASTERDSUIKER«/»BASTERDSUICKER«/»BASTERDSUIJCKER«/»BASTERDSUIJKER«/»BASTERD«/»BASTARDSUIKER«/»BASTARDSUICKER«/»BASTARDSUIJCKER«/»BASTARDSUIJKER«/»BASTARD«/»BASTERT«/»BASTERTSUIKER«

EF-Nr.: NL-TSG-0007-0901-12.10.2011

1.   Den ansøgende sammenslutnings navn og adresse:

Navn:	Suikerstichting Nederland
Adresse:	Amsterdamsestraatweg 39a 3744 MA Baarn NEDERLAND
Tlf.	+31 355433455
Fax	+31 355426626
E-mail:	info@suikerstichting.nl

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Nederlandene

3.   Varespecifikation:

3.1.   Navn(e), der søges registreret (artikel 2 i forordning (EF) nr. 1216/2007):

»Basterdsuiker«/»Basterdsuicker«/»Basterdsuijcker«/»Basterdsuijker«/»Basterd«/»Bastardsuiker«/»Bastardsuicker«/»Bastardsuijcker«/»Bastardsuijker«/»Bastard«/»Bastert«/»Bastertsuiker«

Når produktet markedsføres, anføres navnet på etiketten på nederlandsk. På andre officielle sprog kan der stå »fremstillet på traditionel nederlandsk måde« på etiketten.

3.2.   Navnets art:

☒	Navnet er specifik i sig selv
	Navnet udtrykker landbrugsproduktets eller fødevarens specificitet

Produktet har båret denne betegnelse i umindelige tider. »Basterdsuiker« var oprindeligt et biprodukt — et bastardprodukt — af hvidt sukker. I henhold til sukkerloven fra 1924 er »Basterd (…) et biprodukt fra raffinaderierne, dvs. fra krystalliseringen af den sirup, som fremstilles under dannelsen af toppene.« Der findes ingen andre produkter med samme betegnelse eller lignende produkter med enslydende betegnelse.

3.3.   Søges navnet forbeholdt det produkt, som ansøgningen vedrører, jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 509/2006?:

☒	Navnet søges forbeholdt det pågældende produkt
	Navnet søges ikke forbeholdt det pågældende produkt

3.4.   Produkttype:

Kategori 2.3.

Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

3.5.   Beskrivelse af det landbrugsprodukt eller den fødevare, som navnet i punkt 3.1. henviser til (artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1216/2007):

»Basterdsuiker« består af lyst til mørkt fast granulat (krystaller), som smager sødt (se også 3.7.) og lugter kvalmende sødt. Afhængigt af typen af »basterdsuiker« er smagen og lugten meget lig karamel. Det lave vandindhold i produktet betyder, at det er relativt tørt og har en relativ lang holdbarhed. »Basterdsuiker« tilsættes altid invertsukker, eventuelt kombineret med sukkersirup og/eller karamel, hvilket giver produktet følgende specifikke kendetegn:

Fysiske egenskaber

Fint krystalsukker danner grundlag for »basterdsuiker«.

Krystalsukker kan være alt fra fint til groft granulat, afhængigt af krystalliseringstiden. Der anvendes sigter til at sikre den rette kornstørrelse. Kun fint sukker med en bestemt kornstørrelse kan anvendes til fremstilling af »basterdsuiker«:

	Kornstørrelse
Hvidt »basterdsuiker«	0,2-0,4 mm
Lyst/gult »basterdsuiker«	0,2-0,4 mm
Mørkt/brunt »basterdsuiker«	0,5-0,9 mm

»Basterdsuiker« har en løs, letsmuldrende struktur på grund af dets højere fugtindhold (som skyldes indholdet af invertsukker).

Kemiske egenskaber

Som følge af den fine granulatstørrelse er »basterdsuiker« letopløseligt og har derfor unikke bageegenskaber. Sukkerindholdet (saccharose) i »basterdsuiker« bør være mindst 90 % af tørstofindholdet.

Der tilsættes endvidere invertsukkersirup, som fremstilles af krystalsukker. Saccharosen hydrolyseres af syre eller enzymer, hvorved der dannes glukose- og fruktosemolekyler (invertsukker).

Invertsukkerindholdet i slutproduktet bør være mindst 0,5 %, hvilket betyder, at vandindholdet (mindst 0,5 % og højst 2 %) også er højere end i krystalsukker.

Indholdet af aske i »basterdsuiker« må ikke overstige 2,5 % i tørstof.

Organoleptiske egenskaber

»Basterdsuiker« er knap så sødt som krystalsukker, da det har et lavere indhold af saccharose (mindst 90 % af indholdet af tørstof). Det smager imidlertid ikke mindre sødt, fordi det er hurtigt opløseligt og indeholder invertsukkersirup. Fruktose og glukose (invertsukker) giver »basterdsuiker« en sød smag, som har en anden smagsprofil, fordi den søde smag udvikles hurtigere (smages hurtigere) og intensiveres hurtigere, hvilket betyder, at smagen ikke varer så længe som smagen af normalt krystalsukker.

Visse typer »basterdsuiker« (nemlig lyst/gult og mørkt/brunt »basterdsuiker«) har en karamellignende smag. Den lille mængde sukkersirup, som mørkt/brunt »basterdsuiker« indeholder, giver det en let salt smag.

3.6.   Beskrivelse af produktionsmetoden for det landbrugsprodukt eller den fødevare, som navnet i punkt 3.1. henviser til (artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1216/2007):

Siruppen er en forblanding. Der anvendes forskellige typer sirup til de enkelte typer »basterdsuiker«, dvs. der findes tre typer sirup:

	Invertsukkersirup	Sukkersirup	Karamel
Hvidt »basterdsuiker«	x
Lyst/gult »basterdsuiker«	x		x
Mørkt/brunt »basterdsuiker«	x	x	x

Sukker, der opløses i vand i en opløsningsbeholder ved 90 °C, udgør basisråmaterialet (flydende sukkeropløsning) for invertsukkersirup.

For at opnå flydende invertsukkersirup tilsættes der syre (f.eks. citronsyre) til den flydende sukkeropløsning, og blandingen opvarmes. Når den rigtige inversionstemperatur er opnået, tilsættes der natriumhydroxid for at standse inversionsprocessen. Invertsukkersiruppen køles ned til ca. 45 °C. Dette produkt kan anvendes til at fremstille hvidt »basterdsuiker«. Det kan ligeledes tilsættes karamel og/eller sukkersirup, afhængigt af opskriften. Efter blanding kan disse sirupper anvendes til at fremstille lyst/gult »basterdsuiker« og mørkt/brunt »basterdsuiker«.

Første trin er at vælge den rigtige opskrift. Krystalsukker med en typisk kornstørrelse (gennemsnit på 0,5 til 1,5 mm) males/sigtes, så der fremkommer finere granulat, som i sidste ende får den typiske størrelse (se tabellen under punkt 3.5.). Dette gøres ved hjælp af en mølle og/eller en sigte.

Sukkeret hældes derefter op. Afhængigt af den valgte opskrift tilsættes den rigtige mængde sukker automatisk til blandesneglen eller røremaskinen. Den rette sirup pumpes ind i sirupmålebeholderen, som automatisk fyldes op. Den rigtige mængde sirup til hver enkelt opskrift tilsættes til blandesneglen eller røremaskinen. Hvis der anvendes en blandesnegl, blandes sukker og sirup ved en bestemt hastighed (anført i opskriften), afhængigt af sneglens størrelse. Flowhastigheden af sukkeret og siruppen samt længden af blandesneglen koordineres således, at der opnås en homogen masse med de ønskede egenskaber (se tabellen under punkt 3.9.) ved slutningen af blandesneglen. Hvis der anvendes en røremaskine, røres der, indtil der opnås en homogen masse med de ønskede egenskaber (se tabellen under punkt 3.9.).

3.7.   Landbrugsproduktets eller fødevarens specificitet (artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1216/2007):

»Basterdsuikers« specificitet består i, at det som kvalitetssukker adskiller sig betydeligt fra andre sukkerarter som hvidt krystalsukker og rårørsukker.

Det særlige indhold af invertsukker i »basterdsuiker« giver det en unik sammensætning og en række specifikke kvaliteter.

Brunfarvning

»Basterdsuiker« indeholder en særlig kvalitet af invertsukker (se tabellen under punkt 3.9.). Invertsukker består af lige dele glukose og fruktose, som er reducerende sukkerarter. Det betyder, at der ved opvarmning af dem sammen med visse (protein)aminosyrer og vand forløber en reaktion (Maillardreaktion), hvorved der dannes kondensationsprodukter. Under Maillardreaktionen frigives der kuldioxid, og der dannes mørke forbindelser (melanoider). Under bagning giver dette bagværket en brun farve.

På grund af mængden af invertsukker i »basterdsuiker« sker denne reaktion ved en lavere temperatur end for krystalsukker, således at bagværk, der indeholder »basterdsuiker«, hurtigere bliver brunt, end hvis det blev bagt med andre sukkerarter. Når et produkt, der indeholder »basterdsuiker«, er færdigbagt, har det en brun farve. Produkter, der bages med andre sukkerarter, kan stadig være helt lyse, når de er færdigbagt. Brunfarvningsgraden varierer, afhængigt af hvilken type »basterdsuiker« der anvendes. Hvidt »basterdsuiker« giver den lyseste brune farve og mørkt/brunt den mørkeste.

Smag

Der dannes ikke kun kuldioxid og mørkfarvede forbindelser, men også smagskomponenter under Maillardreaktionen. Disse giver bagværk, der indeholder »basterdsuiker« en karakteristisk sød smag, som adskiller sig fra den smag, de havde haft, hvis de var blevet bagt med andre sukkerarter. Maillardreaktionen giver de enkelte produkter deres eget sæt smagskomponenter, som bestemmer produktets smag. De karakteristiske smagskomponenter leder tankerne hen på mandler, karamel og honning. Den karamelagtige smag er mere eller mindre udtalt, afhængigt af hvilken typer »basterdsuiker« der anvendes.

Friskhed

Et andet kendetegn ved invertsukker er dets evne til at opsuge og binde vand. Produkter, der binder (tilbageholder) vand, er bløde og dejagtige i længere tid og tørrer ikke ud.

Endvidere virker de mørkfarvede forbindelser (melanoider) som antioxidanter i fedt bagværk, så fedtet ikke bliver harsk, hvilket øger produktets holdbarhed.

Disse to kendetegn sikrer, at produkter, der indeholder »basterdsuiker«, holder sig friske i længere tid end produkter, der er fremstillet ved hjælp af andre sukkerarter.

Opløselighed

De små korn i »basterdsuiker« betyder, at det opløses hurtigere i en dej end krystalsukker, navnlig i fed dej, der kun indeholder lidt vand. »Basterdsuiker« smelter i det vand, produktet indeholder, og øger dermed dejens væskeindhold. (Jo færre faste sukkerkrystaller, dejen indeholder, jo flere vil den indeholde i opløst, flydende form). Det betyder, at dejen kan spredes mere og bliver blødere, således at strukturen af bagværk, der indeholder »basterdsuiker« er finere og mindre sprød (blødere), end hvis det blev bagt med andre sukkerarter.

3.8.   Landbrugsproduktets eller fødevarens traditionelle karakter (artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1216/2007):

Registreringsansøgningen er baseret på, at »basterdsuiker« er kendetegnet ved en traditionel produktionsmetode og en traditionel sammensætning.

Traditionel produktionsmetode

»Basterdsuiker« blev oprindeligt (i begyndelsen af det 17. århundrede) fremstillet i hånden, men er nu blevet fabriksfremstillet i et århundrede. Fabriksfremstillingsmetoden har ikke ændret sig i al den tid, selv om produktionsprocessen er forbedret, effektiviseret og yderligere mekaniseret. Fabrikkerne (som blev grundlagt i begyndelsen af de 20. århundrede, alle sammen omkring 1910) er stadig i drift. De er blevet moderniseret internt i takt med, at teknologien har udviklet sig.

Det 17., 18. og 19. århundrede

»Basterdsuiker« er en kvalitet af sukker, som traditionelt var et biprodukt fra sukkerproduktionen. Det var den første sukkerart i produktionsprocessen, som ikke opfylder specifikationerne for hvidt sukker. Bestemmelserne i forbrugsafgiftsloven betød, at »basterdsuiker« var meget billigere. Datidens konditorer brugte naturligvis deres penge fornuftigt og kunne overraskede konstatere, at dette billigere (bastard)sukker gav dem et langt bedre slutprodukt.

De Suikerraffinadeur (Sukkerraffinaderiet) af J. H. Reisig fra 1783 beskriver, hvordan »basterdsuiker« blev fremstillet. Mørkfarvet sukkersirup blev hældt i koniske forme og derefter tørret. Efter to til tre dage blev sukkertoppene »dækket« for at uddrive den resterende sirup. Dette skete ved langsomt at hælde vand over toppene. For at forhindre at vandet opløste den hårde base, blev formen dækket med et lag pibeler, som vandet langsomt kunne sive igennem. Det resterende lag af tørt ler blev fjernet fra toppen, og processen blev gentaget, indtil toppene var helt perfekte. En top »basterdsuiker« indeholdt alle tre farver, eftersom den anvendte metode betød, at siruppen løb ned i bunden af formen, altså toppen af sukkerkeglen. Sukkertoppen blev derefter skåret ud i portioner fra bunden af keglen mod toppen og blev sorteret i »hvidt«, »mellemfarvet« og »almindeligt« basterdsuiker. Mængden af sirup i »basterdsuiker« og saccharoseindholdet var forskelligt fra type til type (selv om saccharoseindholdet var lavere end i krystalsukker). Den dag i dag findes der stadig tre typer »basterdsuiker«, nemlig hvidt, lyst/gult (den mellemfarvede type) og mørkt/brunt.

Slutningen af det 19. århundrede og det 20. århundrede

Den unikke sammensætning af krystalsukker og sirup og/eller karamel og de unikke bageegenskaber gjorde »basterdsuiker« til en uundværlig ingrediens hos bagere og konditorer. »Basterdsuikers« bageegenskaber (se punkt 3.7.) er afgørende for at få et godt produkt. Den brune farve, smagen, strukturen og den længere holdbarhed for produkter, der bages med »basterdsuiker«, betyder, at de er helt specielle.

Eftersom den teknologiske udvikling betød, at sukkerroefabrikker producerede mindre og mindre »basterdsuiker« (som biprodukt), begyndte fabrikkerne specifikt at producere alle tre typer (efter ordre) for at imødekomme den fortsatte efterspørgsel efter et produkt bestående af krystalsukker indeholdende en vis mængde sirup. Den måde, »basterdsuiker« fremstilles på, har stort set ikke ændret sig siden slutningen af det 19. århundrede.

Oversigt over produktionsmetoden, da fabrikkerne blev grundlagt, og den metode, der anvendes i dag:

Produktionsmetode (som beskrevet i punkt 3.6.)	Dengang (ca. 100 år siden)	Nu
Tilsætning af syre til en flydende sukkeropløsning	x	x
Opvarmning	x	x
Standsning af inversionsprocessen ved at tilsætte natriumhydroxid	x	x
Afkøling	x	x
Tilsætning af karamel og/eller sukkersirup, hvis opskriften kræver det	x	x
Blanding af invertsukkersirup	x	x
Maling/sigtning af krystalsukker til den typiske kornstørrelse	x	x
Tilsætning af siruppen til krystalsukkeret i den mængde, der kræves i opskriften	x	x
Blanding til en homogen masse	x	x

Produktionsprocessen er blevet forbedret, effektiviseret og yderligere mekaniseret. Fabrikkerne (som blev grundlagt i begyndelsen af de 20. århundrede, alle sammen omkring 1910) er stadig i drift. De er blevet moderniseret internt i takt med, at teknologien har udviklet sig.

Traditionel sammensætning

»Basterdsuiker« består traditionelt af krystalsukker kombineret med sirup og/eller karamel. De tre typer (hvidt, lyst/gult og mørkt/brunt »basterdsuiker«) fandtes, inden produktionsprocessen blev industrialiseret. Sammensætningen har ikke ændret sig stort som følge af industrialiseringen.

Sammensætningen af det »basterdsuiker«, vi kender i dag, og hvis krav er beskrevet i punkt 3.9., er den samme som i begyndelsen af det 20. århundrede.

I sukkerloven fra 1924 beskrives denne sammensætning som krystalsukker, normalt gul eller brun i farven på grund af sirupindholdet. I dekretet om sukker- og sirup(produktloven) fra 1977 beskrives sammensætningen mere præcist som hvidt, lyst/gult eller brunt/mørkt »basterdsuiker«, afhængigt af farven. Endvidere var minimumsindholdet af sukker 90 %, og minimumsindholdet af invertsukker var 0,5 %. Maksimumindholdet af aske var 2,5 % på tørstofbasis. Siden den 12. juli 2004 har der ikke længere været nogen specifikke nationale regler for »basterdsuiker«.

Ovenstående vigtige kendetegn for sammensætningen af »basterdsuiker« har ikke ændret sig og er identiske med kravene til sammensætningen af det »basterdsuiker«, vi kender i dag, som beskrevet i punkt 3.9.

»Basterdsuiker« er nu blevet et velkendt produkt blandt generationer af husholdninger og elskes ikke kun for sine bageegenskaber. På grund af den dejlige søde smag er det efterfølgende blevet anvendt som aromatisk sødestof på brød, i varm grød og i pandekager. Den lidt højere temperatur i grød og pandekager fremhæver smagen af »basterdsuiker«. I Het kookboek van de Amsterdamse huishoudschool (Amsterdams husholdningsskoles kogebog) af C. J. Wannée, 6. udgave, fra 1910, serveres »basterdsuiker« ofte som tilbehør. »Traditionelle« nederlandske opskrifter var ofte ikke de mest smagsrige, og en rets smag blev ofte forbedret, når der blev serveret »basterdsuiker« til. Det internationale køkkens ankomst og ændrede spisevaner har betydet, at »basterdsuiker« bruges mindre og mindre som et selvstændigt produkt i husholdningerne i dag.

Der findes traditionelt tre forskellige typer »basterdsuiker«. Hvidt, lyst/gult eller mørkt/brunt »basterdsuiker« anvendes afhængigt af bageegenskaberne og det ønskede resultat (se specificiteter i punkt 3.7.). Dette bestemmer smagen og brunfarvningsgraden. Smagen er mere neutral, og farven er lysere, når der anvendes hvidt »basterdsuiker«. Jo mørkere »basterdsuiker« der anvendes, jo mere karamelagtig og stærkere er smagen, og jo mørkere er farven.

3.9.   Minimumskravene og procedurerne for verifikation af specificiteten (artikel 4 i forordning (EF) nr. 1216/2007):

Specificiteten af »basterdsuiker« kan kontrolleres på grundlag af følgende målbare minimumskrav. I alle produktionspartier (i hver produktionsgang) kontrollerer producenten følgende:

	Indhold af invertsukker i slutprodukt	Farve
Hvidt »basterdsuiker«	0,5-1,6 %	10-200 IE
Lyst/gult »basterdsuiker«	1,5-2,5 %	5 000-8 000 IE
Mørkt/brunt »basterdsuiker«	1,0-3,0 %	15 000-30 000 IE

Den senest opdaterede ICUMSA-metode anvendes til at måle indholdet af invertsukker og farven.

ICUMSA (International Commission for Uniform Methods of Sugar Analysis) er en global organisation, der samler aktiviteterne i de nationale udvalg for sukkeranalyse i over 30 medlemslande. Det er et indirekte mål for sukkerets renhed, som er direkte knyttet til farven: Jo lavere antallet af ICUMSA-enheder (IE), jo hvidere (og renere) sukker.

Den nederlandske fødevare- og forbrugerproduktsikkerhedsmyndighed (VWA) kontrollerer dette ved at føre tilsyn med kontrollen. VWA gennemfører hvert år administrative kontroller på stedet hos producenterne ved at kontrollere lagrede oplysninger vedrørende indholdet af invertsukker i slutproduktet og farven (måles af producenten for hvert produktionsparti og lagres digitalt.

4.   Myndigheder eller organer, der kontrollerer overholdelsen af varespecifikationen:

4.1.   Navn og adresse:

Navn:	Nederlandse Voedsel en Waren Autoriteit
Adresse:	Catharijnesingel 59 3511 GG Utrecht NEDERLAND
Tlf.	+31 882233333
E-mail:	info@vwa.nl

☒ Offentlig

 Privat

4.2.   Myndighedens/organets særlige opgaver:

Den nederlandske fødevare- og forbrugerproduktsikkerhedsmyndighed er ansvarlig for at kontrollere, at kravene i produktspecifikationen for »basterdsuiker« overholdes.

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

---