52012PC0729

BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

En høj og stigende ungdomsarbejdsløshed har alvorlige konsekvenser for vores økonomi, vores samfund og de unge selv.

Ungdomsarbejdsløsheden i EU har nået et højt niveau på 22,7 % (i tredje kvartal af 2012), hvilket er dobbelt så meget som for de voksne[1], og udsigterne viser ikke, at tendensen vil vende. Omkring 5,5 mio. unge er arbejdsløse, og over 7,5 mio. unge under 25 er i øjeblikket ikke i beskæftigelse eller under almen uddannelse eller erhvervsuddannelse (de såkaldte NEET'er).

Men ud over de umiddelbare virkninger af krisen er ungdomsarbejdsløshed og inaktivitet selv på lavere niveauer dyre og ødelæggende for samfundet. De er dyre i dag, hvad angår ydelser, der betales, og i form af mistede indtægter og skatter, men de er også dyre i fremtiden, da de medfører en række skadevirkninger med langvarige negative indvirkninger på fremtidige indkomstniveauer, fremtidige risici for arbejdsløshed, sundhed, velbefindende og pensionsopsparinger. Europa har ikke råd til at sløse med sit talent og sin fremtid.

Behovet for en indsats over for og støtte af de unges overgang fra skole til arbejdsmarkedet blev allerede konstateret før krisen. I 2005 besluttede Rådet i forbindelse med beskæftigelsesretningslinjerne (2005-2008), at politikker bør sikre, at "alle arbejdsløse tilbydes en ny start, inden de har været arbejdsløse i seks måneder, når det drejer sig om unge". I 2008 nedsatte Rådet tiden til "senest fire måneder" for de unge, der har forladt skolen.

Da gennemførelsen af en sådan foranstaltning over hele EU endnu ikke havde fundet sted i 2010, opfordrede både Europa-Parlamentet og European Youth Forum kraftigt om oprettelsen af ungdomsgarantier på EU-niveau.

Inden for rammerne af Europa 2020-strategien og det tilhørende flagskibsinitiativ "Unge på vej" opfordrede Kommissionen i den forbindelse medlemsstaterne til at sikre, at alle unge får et arbejde, følger en uddannelse eller kommer under aktiveringsforanstaltninger, senest fire måneder efter at de har forladt skolen, og til at udstede dette som en "ungdomsgaranti".

I 2011 og 2012 har der været gentagne opfordringer til dette, navnlig fra Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og European Youth Forum, men med begrænset succes i denne forbindelse.

I beskæftigelsespakken fra april 2012 meddelte Kommissionen, at den vil fremsætte et forslag til Rådets henstilling om ungdomsgarantier ved udgangen af året.

Den 29. juni 2012 anmodede Det Europæiske Råd indtrængende medlemsstaterne om at optrappe indsatsen for at øge ungdomsbeskæftigelsen, "med sigte på, at unge, få måneder efter at de har forladt skolen, får et kvalitetstilbud om job, efter‑ og videreuddannelse eller en lære‑ eller praktikplads". Det blev endvidere konkluderet, at disse foranstaltninger kan støttes af Den Europæiske Socialfond (ESF), og at medlemsstaterne bør anvende fondens finansieringsmuligheder for støtte til midlertidig ansættelse.

I den årlige vækstundersøgelse for 2013[2] understregede Kommissionen, at medlemsstaterne bør sikre de unges overgang fra skole til arbejdsliv og udvikle og iværksætte ungdomsgarantiordninger, så alle unge under 25 modtager et tilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Sådanne ordninger kan medfinansieres af Den Europæiske Socialfond.

Kommissionen fremsætter et forslag til Rådets henstilling om at sikre, at de unge får et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse eller erhvervsuddannelse, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Forslaget redegør også for, hvordan en ungdomsgarantiordning bør iværksættes. Forslaget fastsætter retningslinjer inden for seks områder - oprettelse af stærke partnerskaber med alle interessenter, sikring af tidlig indgriben og aktivering for at undgå, at unge bliver NEET'er, iværksættelse af understøttende foranstaltninger, som vil muliggøre integration på arbejdsmarkedet, fuld udnyttelse af EU-finansieringen med henblik herpå, vurdering og løbende forbedring af ungdomsgarantiordningerne og hurtig implementering af ordningerne. Forslaget redegør også for, hvordan Kommissionen vil støtte medlemsstaternes indsats: EU's finansielle rammer, udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne, overvågning af medlemsstaternes foranstaltninger inden for rammerne af det europæiske semester og støtte af oplysningskampagner.

Forslaget ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som indeholder mere detaljerede oplysninger om, hvad der udgør en ungdomsgaranti, behandler spørgsmål om omkostninger og fordele ved sådanne ordninger og beskriver hvert af de elementer, der er nødvendige for at gøre ungdomsgarantierne til en succes. Desuden redegør arbejdsdokumentet i et bilag for de politikker til fremme af ungdomsbeskæftigelsen, som allerede findes i de 27 medlemsstater og Kroatien, hvilket afspejler de forskellige udgangspunkter for disse lande i etableringen af fuldt udbyggede ungdomsgarantiordninger.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Det danske formandskab afholdt en workshop om metoder til at opfylde en ungdomsgaranti inden for rammerne af det uformelle møde mellem ministrene for beskæftigelse og sociale anliggender i Horsens den 24.-25. april 2012. På dette møde blev det understreget, at politikkerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse bør kombineres med beskæftigelsespolitikkerne, at indsatsen bør koncentreres om problematiske grupper, nemlig dem, der mangler kvalifikationer/eksamensbeviser, og at tilgangene bør afpasses efter de nationale forhold og de specifikke problemer. Endelig blev det understreget, at de offentlige myndigheder skal støtte de unge, især de mest sårbare, men også at de unge bør engagere sig i processen og acceptere pligter og ansvar. Den Europæiske Socialfond blevet nævnt som en mulig finansieringskilde, specielt i betragtning af behovet for at gennemføre besparelser/finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger.

Som led i det årlige spørgeskema, der sendes til netværket af offentlige arbejdsformidlinger, om deres evne til at tilpasse sig krisen, omfattede 2012-udgaven, der blev lanceret i januar, et modul om foranstaltninger, der skal modvirke ungdomsarbejdsløshed. Deres svar blev taget med i betragtning under udarbejdelsen af arbejdsdokumentet til støtte for dette forslag.

I juni 2012 i forbindelse med mødet mellem cheferne for de offentlige arbejdsformidlinger under det danske formandskab blev medlemmerne af dette netværk opfordret til at aflægge rapport om udviklingen siden januar 2012, som specifikt er rettet mod de unge.

Som en opfølgning på beskæftigelsespakken blev arbejdsmarkedets parter hørt om udsigten til et initiativ om ungdomsgarantier den 19.-20. juni 2012.

På "Jobs 4 Europe"-konferencen[3], der blev afholdt den 6.-7. september 2012 i Bruxelles med deltagelse af alle relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter og ungdomsorganisationer, udtrykte et bredt flertal af talerne deres støtte til oprettelse af en ungdomsgaranti for hele EU, idet det erkendes, at det er vigtigt, at de unge får en ordentlig begyndelse på livet, særlig i vanskelige tider som disse.

Repræsentanter for European Youth Forum og tværsektorielle arbejdsmarkedsparter mødtes i september 2012.

Ungdomsgarantiinitiativet blev atter drøftet med arbejdsmarkedets parter i Udvalget for den Sociale Dialog den 23. oktober 2012.

3.           JURIDISK ASPEKTER AF FORSLAGET

Retsgrundlag: Artikel 292 i TEUF udgør et passende retsgrundlag for vedtagelsen af en henstilling efter et forslag om en ungdomsgaranti med beskæftigelsespolitikken (afsnit IX i TEUF) som "tyngdepunkt". Unionen har kompetence i forhold til beskæftigelsespolitikker ifølge afsnit IX i TEUF, der ikke indeholder et specifikt retsgrundlag for vedtagelsen af en henstilling. Særligt artikel 149 i TEUF handler udelukkende om "tilskyndelsesforanstaltninger, der skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte deres indsats på beskæftigelsesområdet gennem initiativer, der tager sigte på at udvikle en udveksling af oplysninger og gode erfaringer", hvilket ikke er emnet for denne henstilling.

Nærheds‑ og proportionalitetsprincippet: Kommissionen er sammen med alle medlemsstaterne meget bekymret for den nuværende arbejdsmarkedssituation for de unge og dens fortsatte forværring. Den opsigtsvækkende ungdomsarbejdsløshed påvirker hele Europa: Dens konsekvenser er store nu og i fremtiden. De besparelser, som ungdomsgarantien medfører, går videre end de faktisk opnåede besparelser i udgifterne til social beskyttelse. Ved at undgå arbejdsløshed og forringelse af færdigheder får de unge og økonomien langfristede fordele gennem lavere arbejdsløshed i løbet af et livsløb, højere indkomst (og derfor også højere skat og socialsikringsbidrag) og færre sociale og helbredsmæssige problemer[4].

På grund af den manglende gennemførelse af en række politiske krav fra både Rådet og Europa-Parlamentet om at indføre ungdomsgarantiordninger er det nu nødvendigt at fremsætte en henstilling for medlemsstaterne. Indtil videre har kun et begrænset antal medlemsstater igangsat foranstaltninger til gennemførelsen af en omfattende ungdomsgarantiordning.

Ved at give retningslinjer på EU-niveau om værktøjer, der kan anvendes til en effektiv ungdomsgarantiordning, vil det give medlemsstaterne mulighed for på bedste måde at anvende midlerne fra Samhørighedsfondene, og i særdeleshed fra Den Europæiske Socialfond, for at tackle ungdomsarbejdsløshed og inaktivitet.

I forslaget anerkendes det, at de individuelle medlemsstaters forskellige situationer (eller på regionalt eller lokalt niveau) kan føre til forskellige måder at iværksætte og yderligere gennemføre ordningen.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Ikke relevant.

5.           FAKULTATIVE ELEMENTER

Ikke relevant.

2012/0351 (NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om oprettelsen af en ungdomsgaranti

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende i betragtninger:

(1)       Øjeblikkelig investering i de unge europæeres menneskelig kapital vil give langsigtede fordele og bidrage til en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst. Europa vil være i stand til at høste det fulde udbytte af en aktiv, innovativ og kvalificeret arbejdsstyrke, samtidig med at man undgår de meget høje omkostninger ved at have unge, som hverken er i beskæftigelse eller under almen uddannelse eller erhvervsuddannelse (NEET'er), som i øjeblikket beregnes til 1,2 % af BNP[5].

(2)       De unge er blevet særlig hårdt ramt af krisen. De er sårbare på grund af den række overgange i livsløbet, de gennemlever, deres manglende faglige erfaring, deres undertiden utilstrækkelige almene uddannelse eller erhvervsuddannelse, deres ofte begrænsede socialsikring, begrænsede adgang til finansielle ressourcer og usikre arbejdsvilkår. Unge kvinder har en større risiko for at blive berørt af lav løn og usikker beskæftigelse, mens unge forældre, især unge mødre, mangler foranstaltninger til en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv. Nogle unge er derudover i særlig grad generet af eller i risiko for forskelsbehandling. Det er derfor nødvendigt med passende støtteforanstaltninger.

(3)       Der er 7,5 millioner NEET'er i hele Europa, hvilket udgør 12,9 % af de unge europæere (15-24). Mange af dem har kun et grundskolebevis, har forladt uddannelsessystemet tidligt og er ofte indvandrere eller fra dårligt stillede baggrunde. Udtrykket "NEET'er" omfatter forskellige undergrupper af unge med forskellige behov.

(4)       30,1 % af de arbejdsløse unge under 25 har været arbejdsløse i mere end 12 måneder. Desuden søger et stigende antal unge ikke aktivt efter beskæftigelse, hvilket efterlader dem uden strukturel støtte med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forskning viser, at ungdomsarbejdsløsheden kan have permanente følger, såsom en øget risiko for fremtidig arbejdsløshed, lavere fremtidige indtjeningsniveauer, tab af menneskelig kapital, fattigdom, der går i arv fra generation til generation, eller lav motivation til at stifte familie, hvilket bidrager til negative demografiske tendenser.

(5)       Udtrykket "ungdomsgaranti" henviser her til ordninger, som sikrer, at de unge får et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem.

(6)       En ungdomsgaranti bidrager til tre af Europa 2020-strategiens mål, nemlig at 75 % af aldersgruppen 20-64 år skal være i beskæftigelse, at antallet af unge, der forlader skolen tidligt, bør være under 10 %, og at mindst 20 mio. mennesker skal hjælpes ud af fattigdom og social udstødelse.

(7)       Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[6], især retningslinje 7 og 8, opfordrer medlemsstaterne til at fremme integrationen af de unge på arbejdsmarkedet, og til at hjælpe dem, og i særdeleshed NEET'erne, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter til at finde deres første job, få erhvervserfaring, videreuddannelse eller erhvervsuddannelse, herunder lærlingeuddannelser, og til hurtigt at gribe ind, når de unge bliver arbejdsløse.

(8)       Allerede i 2005 i forbindelse med retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken[7] (2005-2008) anerkendte Rådet, at "alle arbejdsløse tilbydes en ny start, inden de har været arbejdsløse i seks måneder, når det drejer sig om unge mennesker". I 2008[8] nedsatte Rådet tiden til "højst fire måneder" for de unge, der har forladt skolen tidligt.

(9)       I beslutningen om "fremme af de unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik‑ og lærlingeordninger"[9] fra 2010 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre aktører til at understøtte de nationale arbejdsmarkeds‑, almen uddannelses‑ og erhvervsuddannelsespolitikker med en ungdomsgaranti. Dette ville sikre retten for alle unge i EU til at få tilbudt et job, en lærlingeuddannelse, videreuddannelse eller kombineret arbejde og uddannelse efter højst fire måneders ledighed.

(10)     I meddelelsen "Unge på vej" fra 2010 tilskyndede Kommissionen medlemsstaterne til at indføre ungdomsgarantier, hvis gennemførelse hidtil har været meget begrænset. Denne henstilling styrker og gentager behovet for, at medlemsstaterne skal forfølge dette mål, samtidig med at den også hjælper med udformning, gennemførelse og vurdering af disse ordninger.

(11)     Rådets konklusioner om "fremme af unges beskæftigelse med henblik på at nå Europa 2020-målene" fra juni 2011 opfordrede medlemsstaterne til at handle hurtigt ved at tilbyde videreuddannelse, efteruddannelse eller aktiveringsforanstaltninger for de unge, der hverken er i beskæftigelse eller under almen uddannelse eller erhvervsuddannelse, hvilket også omfatter de unge, der har forladt skolen tidligt. Dette vil tjene målet om at få disse mennesker tilbage til almen uddannelse eller erhvervsuddannelse og på arbejdsmarkedet hurtigst muligt og mindske risikoen for fattigdom, diskrimination og social udstødelse.

(12)     Rådets henstilling om "politikker, der skal mindske skolefrafald" fra juni 2011[10] fokuserede på udvikling af evidensbaserede, alsidige og tværsektorale politikker, som omfatter foranstaltninger til at geninddrage personer, der har forladt deres uddannelse, og til at styrke forbindelsen mellem almen uddannelses‑ og erhvervsuddannelsessystemerne og arbejdsgiverne.

(13)     Ved udarbejdelsen af budgettet for 2012 bakkede Europa-Parlamentet op om denne fremgangsmåde og opfordrede Kommissionen til at iværksætte en forberedende foranstaltning med henblik på at støtte etableringen af ungdomsgarantier i medlemsstater.

(14)     I beskæftigelsespakken "Et opsving med høj beskæftigelse"[11] opfordrede Kommissionen til, at den aktive mobilisering af medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre aktører imødekommer EU's beskæftigelsesudfordringer, særligt ungdomsarbejdsløsheden. Kommissionen fremhævede den grønne økonomi, social‑ og sundhedsområdet og ikt-sektoren som havende stort jobskabelsespotentiale, og med henblik herpå iværksatte den tre ledsagende foranstaltningsplaner til opfølgning. Kommissionen fremhævede derefter også seks lovende prioriterede områder for industriel innovation, der kan bidrage til overgangen til en kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi[12]. I beskæftigelsespakken understregede Kommissionen også, at fremme af iværksætterånden ved at gøre tjenesteydelser for etableringsstøtte og mikrofinansiering mere tilgængelig og ved at iværksætte ordninger for konvertering af arbejdsløshedsunderstøttelse til etableringsstøtte vil spille en vigtig rolle, også for de unge. Desuden blev der i pakken foreslået anvendelse af løntilskud til at fremme nyansættelser og en målrettet nedbringelse af skattekilen (hovedsageligt arbejdsgivernes bidrag til sociale sikringsordninger), der skal bidrage til at fremme beskæftigelsen samt en afbalanceret reform af lovgivningen om jobsikkerhed, som kunne gøre det muligt for de unge at få adgang til beskæftigelse af høj kvalitet.

(15)     I maj 2012 opfordrede Europa-Parlamentet[13] indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte hurtige og konkrete foranstaltninger på nationalt plan for at sikre, at de unge enten får et ordentligt job eller kommer under (efter‑)uddannelse, senest fire måneder efter at de har forladt skolen. Parlamentet understregede, at ungdomsgarantiordningen skal være retligt bindende, hvis den virkelig skal forbedre forholdene for de unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen uddannelse eller erhvervsuddannelse, og for gradvist at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed i EU.

(16)     Den 29. juni 2012 anmodede Det Europæiske Råd indtrængende medlemsstaterne om at optrappe indsatsen for at øge ungdomsbeskæftigelsen, så "unge, få måneder efter at de har forladt skolen, får et kvalitetstilbud om job, efter‑ og videreuddannelse eller en lære‑ eller praktikplads". Det blev endvidere konkluderet, at disse foranstaltninger kan støttes af Den Europæiske Socialfond, og at medlemsstaterne bør anvende fondens finansieringsmuligheder for støtte til midlertidig ansættelse.

(17)     I Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 om "nytænkning på uddannelsesområdet"[14] fremlægges EU's bidrag til dette arbejde fra et uddannelsesmæssigt synspunkt. Der redegøres for de vigtigste elementer i reform og effektivisering af almen uddannelses‑ og erhvervsuddannelsessystemerne – for at tilpasse de udbudte færdigheder til arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov, for at tilskynde åbne og fleksible undervisningsmetoder og for at fremme samarbejdet mellem alle aktører, herunder finansiering.

(18)     I den årlige vækstundersøgelse for 2013[15] understregede Kommissionen, at medlemsstaterne bør sikre de unges overgang fra skole til arbejdsliv og udvikle og iværksætte ungdomsgarantiordninger, så alle unge under 25 modtager et tilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de har forladt det formelle uddannelsessystem eller er blevet arbejdsløse.

(19)     Ungdomsgarantien bør gennemføres ved hjælp af en ordning for støtteforanstaltninger og bør tilpasses de nationale, regionale og lokale forhold. Disse foranstaltninger er baseret på seks områder: opbygning af partnerskabsbaserede tilgange, tidlig indgriben og aktivering, støtteforanstaltninger, der sikrer integration på arbejdsmarkedet, brug af EU's strukturfonde, vurdering og løbende forbedring af ordningen og en hurtig gennemførelse. De skal tage sigte på at forebygge, at de unge forlader skolen tidligt, at fremme beskæftigelsesegnetheden og at fjerne praktiske hindringer for beskæftigelsen. De kan modtage støtte fra EU's strukturfonde og skal løbende evalueres og forbedres.

(20)     Effektiv koordinering og partnerskaber på tværs af politiske områder (beskæftigelse, uddannelse, ungdom, sociale anliggender, osv.) er afgørende for at fremme beskæftigelsesmuligheder, lærlingeuddannelser og praktikophold af god kvalitet.

(21)     Ungdomsgarantiordningerne skal tage hensyn til medlemsstaternes mange og forskellige udgangspunkter for så vidt angår ungdomsarbejdsløshedsniveauet, institutionel struktur og kapacitet af de forskellige arbejdsmarkedsaktører. Der bør desuden tages hensyn til de forskellige situationer med hensyn til de offentlige budgetter og økonomiske problemer i forhold til ressourcefordeling[16]. I den årlige vækstundersøgelse for 2013 finder Kommissionen, at investeringen i uddannelse bør prioriteres og om muligt styrkes, mens effektiviteten af en sådan udgift samtidig bør sikres. Der bør også lægges særlig vægt på vedligeholdelsen eller styrkelsen af omfanget og effektiviteten af arbejdsformidlingerne og aktive arbejdsmarkedspolitikker som f.eks. uddannelse til de arbejdsløse og ungdomsgarantiordninger. Indførelsen af sådanne ordninger er af langsigtet betydning, men der er også behov for en kortsigtet indsats for at afbøde den økonomiske krises dramatiske virkninger på arbejdsmarkedet —    

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:          

(1) Medlemsstaterne bør sikre, at alle unge i alderen op til 25 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem.

Ved udformningen af en sådan ungdomsgarantiordning bør medlemsstaterne overveje de overordnede forhold, såsom at de unge ikke er en homogen gruppe, der befinder sig i samme slags sociale miljøer, samt principperne om gensidig forpligtelse og behovet for at imødegå risikoen for perioder med inaktivitet.

Ungdomsgarantiordningerne skal baseres på følgende retningslinjer i henhold til nationale, regionale og lokale forhold og under hensyntagen til ligestilling og mangfoldighed blandt de unge, som udgør målgruppen:

Opbygning af partnerskabsbaserede tilgange

(2) Medlemsstaterne bør identificere den offentlige myndighed, der har ansvaret for oprettelse og forvaltning af ungdomsgarantiordningen og koordinering af partnerskaber på alle niveauer og i alle sektorer.

(3) Medlemsstaterne bør sikre, at de unge har fuldstændige oplysninger om tilgængelige tjenester og støtte ved at styrke samarbejdet mellem arbejdsformidlingerne, karrierevejledningsudbyderne, almen uddannelses‑ og erhvervsuddannelsesinstitutionerne og ungdomsstøttetjenester og ved at gøre fuld brug af alle relevante informationskanaler.

(4) Medlemsstaterne bør styrke partnerskaber mellem arbejdsgiverne og relevante arbejdsmarkedsaktører (arbejdsformidlinger, forskellige myndighedsniveauer, fagforeninger og ungdomstjenester) med henblik på at fremme beskæftigelsen, lærlingeuddannelserne og mulighederne for praktikophold for de unge.

(5) Medlemsstaterne bør udvikle partnerskaber mellem offentlige og private arbejdsformidlinger, erhvervsvejledningstjenester og med andre specialiserede ungdomstjenester (ngo'er, ungdomsklubber og ‑organisationer) for at gøre overgangen fra arbejdsløshed, inaktivitet eller uddannelse til arbejdsmarkedet så let som mulig.

(6) Medlemsstaterne bør sikre en aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer i udformningen og gennemførelsen af de politikker, som er rettet mod de unge. Medlemsstaterne bør fremme synergier under deres initiativer til udvikling af lærlingeuddannelser og praktikopholdsordninger.

(7) Medlemsstaterne bør sikre inddragelse af ungdomsrepræsentanter og/eller ungdomsorganisationer i udformningen og gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger for at tilpasse tjenesterne til modtagernes behov og for at få dem til at fungere som multiplikatorer i oplysningskampagner.

Tidlig indgriben og aktivering

(8) Medlemsstaterne bør udvikle effektive opsøgende strategier mod unge med det formål at få dem opfanget og registreret ved arbejdsformidlingen med fokus på udsatte unge, der står over for en række hindringer (f.eks. social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling) og NEET'er og under hensyntagen til deres forskellige baggrunde (navnlig som følge af fattigdom, handicap, lavt uddannelsesniveau eller etnisk mindretal/indvandrerbaggrund).

(9) Medlemsstaterne bør overveje oprettelse af "kontaktpunkter", dvs. en organisation, der vil sikre koordinering mellem alle de involverede institutionerne og organisationer, navnlig med den offentlige myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af ungdomsgarantiordningen, så oplysninger om de unge, der forlader skolen, herunder især dem, der risikerer ikke at få et job eller videreuddannelse, kan udveksles for en bedre støtte til de unge og tackling af det potentielle manglende kendskab til de eksisterende tilbud.

(10) Medlemsstaterne bør sætte arbejdsformidlingerne, sammen med andre partnere, der støtter de unge, i stand til at tilbyde individuel rådgivning og udarbejdelse af individuelle handlingsplaner, herunder skræddersyede individuelle støtteordninger, der er baseret på en gensidig forpligtelse på et tidligt stadium.

Støtteforanstaltninger til integration på arbejdsmarkedet

Forbedring af kvalifikationerne

(11) Medlemsstaterne bør tilbyde de unge, der forlader skolen tidligt, og ufaglærte unge måder, hvorpå de igen kan komme ind i almen uddannelses‑ eller erhvervsuddannelsessystemet eller voksenuddannelse, som yder undervisningsmiljøer, der opfylder deres specifikke behov og sætter dem i stand til at opnå de kvalifikationer, de ikke fik.

(12) Medlemsstaterne bør sikre, at ethvert tiltag, der er leveret inden for rammerne af en ungdomsgarantiordning, der har til formål at styrke færdigheder og kompetencer, bidrager til at løse de eksisterende overensstemmelsesproblemer og efterspørgselsbehovene på arbejdskraft inden for servicefagene, bl.a. i forhold til grøn økonomi, ikt og sundheds‑ og plejesektoren.

(13) Medlemsstaterne bør sikre, at indsatsen for at fremme færdigheder og kompetencer tager højde for ikt-kvalifikationer/digitale færdigheder. Medlemsstaterne bør fremme faglige kundskaber og kvalifikationer ved at sikre, at ikt-læseplanerne og ‑certificeringerne opfylder standarder og er internationalt sammenlignelige.

(14) Medlemsstaterne bør anspore skolerne (grundskoleniveau), herunder erhvervsuddannelsescentrene og arbejdsformidlingerne, til at fremme og fortsat yde vejledning om iværksætterkultur og selvstændig beskæftigelse til de unge, bl.a. gennem iværksætterkurser.

(15) Medlemsstaterne bør sikre valideringen af de færdigheder, viden og kompetencer, der er erhvervet gennem ikke-formelle og uformelle læringserfaringer, ved at anerkende de færdigheder, viden og kompetencer, der er erhvervet i disse aktiviteter, og ved at erkende, at de øger de arbejdssøgendes chancer på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedsrelaterede foranstaltninger

(16) Medlemsstaterne bør reducere de indirekte lønomkostninger for at fremme beskæftigelsesudsigterne blandt de unge.

(17) Medlemsstaterne bør anvende målrettet og velgennemtænkt løn­ og beskæftigelsesstøtte for at tilskynde arbejdsgiverne til at skabe nye muligheder for de unge, såsom en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, navnlig for dem, der er fjernest fra arbejdsmarkedet, i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler.

(18) Medlemsstaterne bør fremme arbejdskraftens mobilitet ved at gøre de unge opmærksomme på jobtilbud, praktikophold og lærlingeuddannelser og den eksisterende støtte på forskellige områder, regioner og lande, f.eks. gennem tjenester og ordninger såsom Eures, som får folk til at bevæge sig og arbejde inden for EU. Medlemsstaterne bør sikre tilgængelig passende støtte til at hjælpe de unge, der finder arbejde i et andet område eller en anden medlemsstat, med at tilpasse sig deres nye miljø.

(19) Medlemsstaterne bør gøre etableringsstøttetjenester, herunder gennem et tættere samarbejde mellem arbejdsformidlingerne og udbyderne af erhvervsstøtte og (mikro‑)finansiering, mere tilgængelige.

(20) Medlemsstaterne bør styrke mekanismerne til støtte af de unge, som forlader aktiveringsordningerne og ikke længere får understøttelse.

Brug af EU's strukturfonde

(21) Medlemsstaterne bør gøre fuld og optimal brug af samhørighedspolitikkens finansieringsinstrumenter i den næste periode 2014-2020 for at støtte oprettelsen af ungdomsgarantiordningerne. Med henblik herpå skal det sikres, at den nødvendige prioritering gives, og at de tilsvarende ressourcer tildeles til støtte af udviklingen og gennemførelsen af de ovennævnte foranstaltninger, herunder mulighederne for at få finansieret målrettede ansættelsestilskud af Den Europæiske Socialfond. Der skal også gøres maksimal brug af den finansiering, som stadig er tilgængelig fra programmeringsperioden 2007-2013.

(22) Medlemsstaterne bør i forhold til forberedelsen til perioden 2014-2020 være særlig opmærksomme i deres partnerskabsaftale på de specifikke mål i forbindelse med gennemførelsen og forbedringen af ungdomsgarantiordningerne, og de bør i de operationelle programmer beskriver de tiltag, der skal støttes under henhold til Den Europæiske Socialfonds relevante investeringsprioriteter, navnlig vedrørende bæredygtig integration af NEET'erne på arbejdsmarkedet og støtte til unge iværksættere og sociale virksomheder og deres respektive bidrag til de specifikke mål.

Vurdering og løbende forbedring af ordningerne

(23) Medlemsstaterne bør overvåge og evaluere alle ungdomsgarantitiltag og ‑programmer, således at mere evidensbaserede politikker og interventioner kan udvikles på grundlag af, hvad der fungerer, hvor og hvorfor, hvilket sikrer en effektiv anvendelse af ressourcerne og et positivt afkast på investeringen. Medlemsstaterne bør holde en ajourført oversigt over, hvor store midler der er afsat til udarbejdelse og gennemførelse af ungdomsgarantien, navnlig under samhørighedspolitikkens operationelle programmer.

(24) Medlemsstaterne bør fremme gensidige læringsaktiviteter på nationalt, regionalt og lokalt niveau, mellem alle de parter, der er involveret i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden, med henblik på at forbedre udformningen og gennemførelsen af fremtidige ungdomsgarantiordninger. Medlemsstaterne bør gøre fuld brug af resultaterne af de projekter, som støttes, under den forberedende indsats til ungdomsgarantiordningerne

(25) Medlemsstaterne bør styrke kapaciteten hos alle de berørte parter, herunder de relevante arbejdsformidlinger, der er involveret i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af ungdomsgarantiordningerne, for at fjerne alle interne og eksterne hindringer for politikken og den måde, som disse ordninger udvikles på.

Gennemførelse af ungdomsgarantiordninger

(26) Medlemsstaterne bør gennemføre ungdomsgarantiordningerne hurtigst muligt og sikre, at de er korrekt integreret i fremtidige EU-medfinansierede programmer, helst fra starten af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020,

OG HAR TAGET TIL EFTERRETNING, AT KOMMISSIONEN:   

Finansiering

(27) i overensstemmelse med Den Europæiske Socialfonds relevante investeringsprioriteter for programperioden 2014-2020 vil tilskynde medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af Den Europæiske Socialfond til at støtte etableringen og gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger som et politisk instrument med henblik på at bekæmpe og modvirke ungdomsarbejdsløshed og social udstødelse,

(28) vil støtte planlægningsaktiviteterne i henhold til EU-fondene under den fælles strategiske ramme (Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Hav‑ og Fiskerifond), herunder gennem peerlæring, netværksaktiviteter og teknisk bistand,

God praksis

(29) vil gøre fuld brug af det nye program for social udvikling og innovation for at indsamle eksempler på god praksis i forhold til ungdomsgarantiordninger på nationalt, regionalt og lokalt niveau,

(30) vil bruge programmet for gensidig læring under den europæiske beskæftigelsesstrategi til at tilskynde medlemsstaterne til at dele deres erfaringer og udveksle god praksis,

Overvågning

(31) fortsat vil overvåge og regelmæssigt aflægge rapport om udviklingen med hensyn til udformningen, gennemførelsen og resultaterne af ungdomsgarantiordningerne som led i det årlige arbejdsprogram for det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger,

(32) vil overvåge gennemførelsen af denne henstilling og gennem Beskæftigelsesudvalget etablere en multilateral overvågning af ungdomsgarantiordningerne inden for det europæiske semesters rammer, som analyserer virkningerne af de eksisterende politikker og tage hensyn til eventuelle landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne,

Oplysning

(33) vil støtte oplysningskampagner om etablering af ungdomsgarantien i medlemsstaterne ved hjælp af Den Europæiske Ungdomsportal og især forbindelsen til dens oplysningskampagner.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne                                                                                 

                                                                       Formand

[1]               Eurostat Labour Forces vigtigste indikatorer, sæsonkorrigerede kvartalsdata, unge defineres som yngre end 25 år, voksne som over 25.

[2]               COM(2012) 750 af 28. november 2012.

[3]               Yderligere oplysninger: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=88&eventsId=641

[4]               Yderligere oplysninger om omkostningsfordelene ved indførelsen af ungdomsgarantiordninger kan findes i det ledsagende arbejdsdokument.

[5]               Eurofound (2012) "NEETs – Young people not in employment, education or training: Characteristics, costs and policy responses in Europe", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

[6]               Rådets afgørelse 2010/707/EU – EUT L 308/46 af 24. november 2010.

[7]               Rådets afgørelse 2005/600/EF – EUT L 205/21 af 6. august 2005.

[8]               Retningslinjer for beskæftigelsespolitikken (2008-2010) — Rådets beslutning 2008/618/EF – EUT L 198/51 af 26. juli 2008.

[9]               P7_TA(2010) 262 af 6. juli 2010.

[10]             EUT C 191/01 af 1. juli 2011.

[11]             COM(2012) 173 af 18. april 2012.

[12]             COM(2012) 582 af 10. oktober 2012.

[13]             Europa-Parlamentets beslutning om initiativet "Muligheder for unge" (2012/2617 (RSP)) af 24.5.2012.

[14]             COM(2012) 669 af 20. november 2012.

[15]             COM(2012) 750 af 28. november 2012.

[16]             Udgifterne til ungdomsgarantien hører ikke til under faste bruttoinvesteringer i nationalregnskaberne.