BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

Den 29. juni 2011 vedtog Kommissionen et forslag til den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020[1]: et budget for gennemførelsen af Europa 2020-strategien, som bl.a. indeholder forslag til et nyt toldprogram. Told 2020-programmet vil bidrage til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[2] og gøre toldunionen mere velfungerende.

Toldunionen beskytter Unionens finansielle interesser og medlemsstaternes opkrævning af told, gebyrer, skatter og afgifter[3]. Den kræver, at varer fra tredjelande skal opfylde EU-lovgivningen, inden de frit kan bevæge sig rundt i Unionen. Der behandles dagligt store handelsvolumener (syv toldangivelser i sekundet), hvilket medfører, at toldmyndighederne bliver nødt til at finde en balance mellem at lette samhandelen og beskytte borgerne mod sikkerheds- og sikringsrisici. Det kan kun opnås gennem et meget nært operationelt samarbejde mellem medlemsstaternes toldadministrationer, mellem disse administrationer og andre myndigheder, med erhvervslivet og andre tredjeparter.

Det foreslåede program vil støtte samarbejdet hovedsageligt mellem toldmyndighederne, men også med andre berørte parter. Det er et opfølgningsprogram til Told 2013-programmet, der udløber den 31. december 2013. Det foreslåede program skal støtte toldsamarbejdet i Unionen og samler sig på den ene side om netværkssamarbejde og kompetenceudvikling og på den anden side om it-kapacitetsopbygning. Netværkssamarbejde og kompetenceudvikling giver mulighed for at udveksle god praksis og operationel viden mellem medlemsstaterne og lejlighedsvis andre lande, der deltager i programmet. It-kapacitetsopbygning gør det muligt at finansiere passende it-infrastruktur og it-systemer, der giver toldadministrationerne i Unionen mulighed for at udvikle sig til fuldt udbyggede e-administrationer. Projektets største merværdi skabes ved at øge medlemsstaternes kapacitet til at generere indtægter og forvalte stadigt mere komplekse samhandelsmønstre, samtidig med at omkostningerne til udviklingen af værktøjer til disse formål reduceres.

2.           RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER

2.1.        Høring og ekspertudtalelse

I forbindelse med midtvejsevalueringen af Told 2013-programmet[4] analyserede en ekstern kontrahent programmets effektivitet, virkning, relevans og merværdi. Der blev anvendt foreliggende overvågningsdata fra de forskellige aktiviteter og afholdt høringer med repræsentanter for erhvervslivet.

En anden ekstern kontrahent gennemførte en undersøgelse af den mulige ramme for det fremtidige toldprogram[5]: udfordringerne for programmet, dets mål og mulige politiske løsningsmodeller, herunder en grundig analyse af fremtidige udfordringer, strukturelle problemer og mulige forbedringer af toldunionens funktionsmåde. I forbindelse med sidstnævnte blev der afholdt høringer med deltagelse af toldeksperter på forskellige niveauer. Resultatet af denne undersøgelse blev drøftet med repræsentanter for de deltagende lande under en workshop, der blev afholdt i juni 2011. Som forberedelse til denne workshop, blev der i det relevante programudvalg[6] afholdt et rundbordsmøde i foråret 2011, hvor de deltagende lande blev bedt om at udpege programmets vigtigste styrker, og hvordan det kunne gøres mere effektivt.

Fordi aktiviteterne i forbindelse med informationsudvekslingen har så stor betydning, blev der foretaget en undersøgelse af den fremtidige gennemførelsesstrategi for informationsudveksling. Undersøgelsen blev præsenteret på en workshop for ledende informationsmedarbejdere i toldadministrationerne i juni 2011.

Der blev foretaget en konsekvensanalyse, hvori en fortsættelse af Told 2013-programmet blev analyseret, og som blev godkendt af Udvalget for Konsekvensanalyse den 22. september 2011.

Under udarbejdelsen af forslaget til det fremtidige program blev der inddraget anbefalinger vedrørende udformning og yderligere forbedring af programmet. Programforslaget omfatter nye værktøjer, navnlig med henblik på samarbejde om specifikke operationelle opgaver. Der er truffet foranstaltninger til forbedring af udbredelsen af resultaterne af programaktiviteterne ved hjælp af onlinesamarbejdsmetoder og til bedre overvågning af resultaterne af programmet.

2.2.        Konsekvensanalyse

Under hensyntagen til den overordnede politiske ramme og problemerne inden for toldvæsenet de næste ti år blev der i konsekvensanalysen til det nuværende program analyseret og sammenlignet en række politiske løsningsmodeller.

1)           Basisscenarie: videreførelse af programmet med det nuværende mål og udformning.

2)           Ingen videreførelse af programmet: programmet afsluttes, og der stilles ikke længere EU-midler til rådighed for it-værktøjer, fælles aktioner eller uddannelsesaktiviteter, som støtter samarbejde på toldområdet.

3)           Øget støtte til EU's retlige forpligtelser som f.eks. den moderniserede toldkodeks. Denne løsningsmodel udvider grundscenariet og skræddersyr programmet til de nye behov, der måtte opstå som følge af den fortsatte udvikling af toldunionen, herunder Unionens toldkodeks[7]. Den omfatter anvendelsen af nye it-systemer, som defineret i EU-toldlovgivningen, en gradvis indførelse af en fælles udviklingsmodel for it-systemer og en modernisering af den underliggende styring, arkitektur og teknologi.

4)           Øget støtte til EU's retlige forpligtelser og finansiel støtte til teknisk kapacitetsopbygning: Ud over de komponenter, der indgår under det forrige punkt, omfatter denne løsningsmodel en finansiel støtteordning, der giver medlemsstaterne mulighed for at anmode om støtte til at erhverve udstyr til at kontrollere land-, sø- og luftgrænser, f.eks. scannere eller laboratorieudstyr. Den vil støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at imødekomme kravene om hurtigere og mere strømlinede kontrolforanstaltninger i forbindelse med ny teknologi.

5)           Øget støtte til EU's retlige forpligtelser med et maksimeret fælles it-miljø: Ud over de komponenter, der indgår under løsningsmodel 3, støtter denne løsningsmodel EU's toldmyndigheder, så de i forbindelse med gennemførelsen af EU-toldlovgivningen kan drage fordel af en fuldstændig fælles udvikling og drift af it-systemer på EU-plan, som f.eks. den moderniserede toldkodeks og anden toldrelateret lovgivning. Denne valgmulighed sikrer øget støtte til de offentlige myndigheders udvikling og anvendelse af alle de systemer, der er nødvendige for et tværeuropæisk elektronisk toldmiljø, og til erhvervslivet til at kunne tilslutte sig disse systemer.

Konsekvensanalysen fandt, at løsningsmodel 3 "Øget støtte til EU's retlige forpligtelser som f.eks. den moderniserede toldkodeks" var den foretrukne løsningsmodel. Det er i overensstemmelse med forslaget om et nyt budget for Europa 2020, og det er den, som medlemsstaterne finder mest acceptabel. Løsningsmodellen "Øget støtte til EU's retlige forpligtelser og finansiel støtte til teknisk kapacitetsopbygning" blev ikke valgt, fordi erhvervelsen af det udstyr, som nævnes under komponenten vedrørende teknisk kapacitetsopbygning, kan medfinansieres gennem andre programmer, herunder de regionale strukturfonde, samtidig med at der sikres sammenhæng med prioriteterne i det foreslåede Told 2020-program.

3.           FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

3.1.        Retsgrundlag

Told 2020-forslaget er baseret på artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori der kræves handling fra Den Europæiske Unions side i forbindelse med toldsamarbejdet og EU-toldunionen.

3.2.        Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er behov for handling på EU-plan snarere end på nationalt plan af følgende grunde:

· Toldunionen hører ind under Unionens enekompetence. Ved at overdrage deres beføjelser til Unionen vedtog medlemsstaterne ipso facto, at foranstaltninger på toldområdet bedre kan gennemføres på EU-plan. Unionens retlige ramme er dog ikke i sig selv nok til at sikre, at toldunionen fungerer efter hensigten. For at sikre at EU's toldlovgivning anvendes på en konvergerende og harmoniseret måde, bør den retlige ramme, som det fremgår af toldprogrammet, suppleres af støtteforanstaltninger.

· Mange af aktiviteterne på toldområdet er grænseoverskridende og involverer og påvirker alle 27 medlemsstater og kan derfor ikke effektivt gennemføres af de enkelte medlemsstater. Der er behov for handling på EU-plan for at understøtte toldarbejdets europæiske dimension, undgå forvridninger på det indre marked og understøtte en effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser.

· For at sikre at toldunionen fungerer efter hensigten, og at den og dens fælles rammebestemmelser yderligere udvikles, er handling på EU-plan derfor berettiget, idet det har vist sig at være EU's mest effektive reaktion på mangler og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af EU-toldunionen og toldsamarbejdet.

· Fra et økonomisk synspunkt er foranstaltninger på EU-plan meget mere effektive. Rygraden i samarbejdet på toldområdet er et kommunikationsnet med et højt sikkerhedsniveau, som er udviklet specielt til formålet. Det sammenkæder nationale toldadministrationer på ca. 5 000[8] forbindelsessteder. Det fælles it-netværk sikrer, at den enkelte nationale administration kun behøver at tilkoble sig én gang til denne fælles infrastruktur for at kunne udveksle alle former for oplysninger. Hvis dette ikke var tilfældet, ville medlemsstaterne være nødt til at tilkoble sig 26 gange til de nationale systemer i hver enkelt af de andre medlemsstater.

I henhold til artikel 17 i TEUF skal Kommissionen ved gennemførelsen af programmet udøve koordinerings-, gennemførelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne. Told 2020-programmet er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet (som fastsat i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)).

3.3.        Virkemiddel

En EU-indsats i form af et finansieringsprogram er hensigtsmæssig, hvilket også er i overensstemmelse med konklusionen i de relevante konsekvensanalyser. På baggrund af de positive tilbagemeldinger fra midtvejsevalueringen af Told 2013-programmet foreslår Kommissionen en efterfølger hertil, nemlig Told 2020-programmet.

På linje med Kommissionens lovgivningspolitik, som blev vedtaget inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme foreslås det efterfølgende finansieringsprogram som en forordning.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Timingen af den fornyede gennemgang af EU's finansieringsprogrammer hænger sammen med forslaget til en ny flerårig finansiel ramme som ændret den 6. juli 2012[9]. I overensstemmelse med dette forslag, indeholder forordningen om Told 2020-programmet en budgetramme på 548 080 000 EUR (i løbende priser) for perioden 2014-2020.

Told 2020-programmet gennemføres ved hjælp af en direkte central forvaltning og på grundlag af en prioritering. Sammen med interessenterne opstilles der arbejdsprogrammer, hvori prioriteterne for en bestemt periode fastlægges.

5.           FAKULTATIVE ELEMENTER

5.1.        Noter til specifikke bestemmelser

5.1.1.     Kapitel I: Almindelige bestemmelser

Programmets anvendelsesområde er specifikt rettet mod EU-toldunionens funktion. Medlemsstater, kandidatlande og potentielle kandidatlande kan deltage i programmet. I overensstemmelse Unionens overordnede politik på området, vil lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, også have mulighed for at deltage i programmet på visse betingelser. Endelig kan "eksterne eksperter" også deltage i specifikke foranstaltninger (f.eks. repræsentanter for andre myndigheder, erhvervslivet, nationale og internationale organisationer og eventuelt andre eksperter), hvis det er nødvendigt for at kunne realisere programmet.

Målene for Told 2020-programmet er at håndtere de identificerede problemer og forventede udfordringer for toldvæsenet i de kommende ti år. Det overordnede mål for programmet er at styrke det indre marked gennem en effektiv og virkningsfuld toldunion.

For at programmet kan reagere hensigtsmæssigt på de fremtidige udfordringer på toldområdet i Unionen er følgende specifikke mål blevet fastlagt for programmet: at støtte toldunionens funktion, navnlig gennem samarbejde mellem deltagende lande, deres toldmyndigheder, andre kompetente myndigheder, deres embedsmænd og eksterne eksperter. I programmet vil der være følgende prioriteter:

1. at støtte forberedelsen, en konsekvent anvendelse og en effektiv gennemførelse af EU-lovgivningen med henblik på at styrke toldunionen hvad angår effektivitet, virkning og ensartethed

2. at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne ved at lette legitim handel, mindske overholdelsesomkostninger og administrative byrder og beskytte mod illoyal konkurrence

3. at hjælpe toldvæsenet med at beskytte borgere, sikkerhed og sikring og miljøet

4. at beskytte Den Europæiske Unions og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser

5. at bidrage til, at toldmyndighederne fungerer effektivt ved at forbedre deres administrative kapacitet

6. at bekæmpe svig og øge konkurrenceevne, sikkerhed og sikring gennem samarbejde med internationale organisationer, tredjelande, andre statslige myndigheder, tredjelande, erhvervsdrivende og deres organisationer.

5.1.2.     Kapitel II: Støtteberettigede foranstaltninger

De typer af tiltag, der betragtes som berettigede til støtte under programmet, er de samme som under de nuværende programmer, nemlig:

· fælles tiltag, der fremmer udveksling af viden og god praksis mellem embedsmænd i de deltagende landes toldadministrationer

· europæiske informationssystemer[10], der fremmer udveksling af information og adgang til fælles data

· uddannelsesaktiviteter, der fører til en udbygning af de menneskelige kompetencer hos toldembedsmænd over hele Europa.

Der er foretaget ændringer i visse kategorier af tiltag.

· Told 2020-programmet kommer til at omfatte en række nye værktøjer til de fælles tiltag:

· Eksperthold er strukturerede former for samarbejde, som samler ekspertise og/eller tager fat på specifikke operationelle aktiviteter. De kan etableres på ikke-permanent eller permanent basis og vil kunne modtage støtte, som f.eks. online samarbejdstjenester, administrativ bistand og infrastrukturfaciliteter og udstyr, som kan bidrage til en vellykket gennemførelse af et tiltag.

· Tiltag til kapacitetsopbygning i den offentlige forvaltning skal understøtte toldmyndigheder med særlige problemer, det være sig manglende viden, ekspertise eller organisatoriske og andre svagheder, som kan overvindes ved hjælp af skræddersyede støtteforanstaltninger, der gennemføres af et andet land og/eller af Kommissionens tjenestemænd.

· Benchmarking-aktivitets- og styringsgrupper bliver ikke længere udtrykkeligt nævnt i listen over fælles tiltag, eftersom de kan betragtes som projektgrupper, der har det særlige formål henholdsvis at skulle identificere bedste praksis, som kan vise, hvilke muligheder for forbedring der er, eller skulle koordinere og styre programaktiviteter inden for et bestemt område.

· For så vidt angår de europæiske informationssystemer, definerer det nye program "EU-komponenter" som it-aktiver og -tjenester, der vedrører alle eller nogle af medlemsstaterne, og som er ejet eller erhvervet af Kommissionen. Disse EU-komponenter er beskrevet i punkt 2 i bilaget til den foreslåede retsakt. De "nationale komponenter" er alle komponenter, som ikke er "EU-komponenter". De udvikles, installeres og drives af medlemsstaterne og er dermed underlagt medlemsstaternes finansiering og ansvar.

Omdefineringen af EU-komponenterne skal ses i lyses af den ændrede praksis i forbindelse med udviklingen af it-systemer. For øjeblikket er hver enkelt medlemsstat ansvarlig for gennemførelsen af sine egne nationale systemer i henhold til fælles specifikationer, hvilket betyder, at hvert enkelt system udvikles 27 gange, at der er 27 grænseflader til de erhvervsdrivende, 27 udviklingsplaner, 27 sæt af projektrelaterede eller operationelle problemer osv. Især i lyset af den økonomiske og finansielle krise er det Kommissionens opfattelse, at it-systemerne bør udvikles mere effektivt.

Hensigten med denne udvikling er at gøre dataene mere sammenhængende og anvendelsen af reglerne mere ensartet ved gradvis at bevæge sig i retning af en mere fælles it-udvikling (viden, data, it-komponenter). Det vil give bedre arbejdsmetoder gennem f.eks. erhvervsprocesmodeller og bedre kvalitetsspecifikationer, men vil også give mere standardisering til for eksempel harmonisering af grænseflader for erhvervsdrivende. Den nye fremgangsmåde med EU-komponenter vil begrænse risikoen for forskellige udviklings- og anvendelsesplaner. Den giver samtidig større mulighed for at kontrollere færdiggørelsen af projektet, da man med fælles planer undgår, at det langsomste led i udviklingskæden bestemmer iværksættelsesdatoen for hele projektet.

5.1.3.     Kapitel IV: Gennemførelse

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. I denne forbindelse vil der i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[11], blive vedtaget et årligt arbejdsprogram.

5.2.        Forenkling

5.2.1.     Hvordan bidrog forslaget til en forenkling?

a)      Sammenhæng med finansforordningen

Programforslaget er i fuld overensstemmelse med finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser. Tilskud og indkøb er de vigtigste finansielle instrumenter, som anvendes til at gennemføre programmet. Programmet omfatter de forenklingsforanstaltninger, som fremgår af Kommissionens forslag til revision af finansforordningen, navnlig anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger. På grund af den store betydning, som afregningen af opholds- og rejseomkostninger har i programmet, indføres den nye finansforordning forenklingsforanstaltninger på området i programmet.

b)      Sammenhæng mellem Told 2013-og Fiscalis 2013-programmerne

Forvaltningen af de tidligere Told- og Fiscalis-programmer var bragt fuldt på linje på baggrund af ens indkøbsregler og tilskudsmodeller, fælles vejledninger for forvaltningen og it-baserede systemer. Forvaltningsmodellen omfatter klare og enkle procedurer for planlægning af programaktiviteterne. Kommissionens programforvaltningsgruppe bistås af programforvaltningsgrupper i de forskellige told- og skatteadministrationer, der optræder som facilitator og første kontaktled for medlemsstaternes henholdsvis told- og skatteembedsmænd. Forvaltningsmodellen medfører, at aktiviteter kan sættes i værk med kort frist, hvorved der hurtigt kan reageres på nye behov, samtidig med at det sikres, at der er overensstemmelse mellem de forskellige aktiviteter. Medlemsstaterne har i midtvejsevalueringen givet udtryk for, at de er tilfredse med programmets forvaltningsmodel.

I betragtning af denne tætte overensstemmelse mellem begge programmer og som en fortsættelse af forenklingsmålet for forslaget til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020[12] foreslog Kommissionen oprindeligt et samlet FISCUS-program som efterfølger for Told 2013- og Fiscalis 2013-programmerne[13]. Da alle medlemsstaterne foretrækker en opsplitning af det foreslåede samlede program, har Kommissionen – selv om den er imod opsplitningen – nu fremsat et ændret forslag med to retsakter for henholdsvis Told 2020- og Fiscalis 2020-programmerne. Selv om der indføres disse separate lovgivningstekster, vil det være en prioritet for Kommissionen at opretholde overensstemmelsen mellem begge programmer, hvilket i givet fald vil blive fulgt yderligere op, når Told 2020- og Fiscalis 2020-programmerne gennemføres.

c)      Er udlicitering overvejet i forbindelse med programmet?

Muligheden for at gennemføre det fremtidige program ved hjælp af et gennemførelsesorgan blev overvejet. Et organ kunne gives beføjelser til at udføre opgaver som udvælgelsen af aktiviteter under programmet, den administrative forberedelse og opfølgning af aktiviteterne, overvågning af aktiviteterne, tilskud og indkøb af it-systemer. Et gennemførelsesorgan ville imidlertid tilføre et yderligere lag til styringsstrukturen, øge udgifterne til koordinering og kontrol og besværliggøre og forlænge beslutningstagningen ved at tilføje nye administrative procedurer. Det ville desuden påvirke niveauet af knowhow inden for Kommissionen negativt og øge risikoen for en fragmentering af indholdet i forhold til de administrative aspekter. Denne mulighed ville ikke medføre de forventede fordele for erhvervslivet og er derfor blevet forkastet.

I forbindelse med et andet scenarie blev det endvidere overvejet at overføre alle relevante it-aktiviteter til de nationale administrationer med undtagelse af CNN/CSI-netværket og de dermed forbundne tjenester. Dette scenarie indebærer en meget stor risiko for, at det lidt efter lidt vil blive nødvendigt at etablere en mere central styringsstruktur. Konsekvenserne heraf kan sammenlignes med den effekt, som en afbrydelse af programmerne ville have. Det ville bringe toldadministrationernes effektivitet i fare, udfordre ensartetheden i toldunionen og dermed ligebehandlingen af erhvervsdrivende. På grund af den negative indvirkning på resultater og effektivitet, blev dette scenarie også forkastet.

d)      Anvender programmet fælles it-værktøjer for at mindske den administrative byrde for modtagere og kontrahenter?

Told 2013- og Fiscalis 2013-programmerne anvender allerede værktøjer til at forenkle forvaltningen af programaktiviteter og hertil knyttede udgifter gennem et fælles aktivitetsrapporteringsværktøj (ART – Activity Reporting Tool). Det vil fortsat være tilfældet.

5.2.2.     Effektivitetsmåling i forbindelse med forslaget

Programmets effektivitet måles ved hjælp af et sæt klare indikatorer for effektivitet, virkning, resultat og output, som står i forbindelse med programmets generelle, specifikke og operationelle mål og etablerer forbindelsen til Kommissionens forvaltningsplan. Den detaljerede liste over indikatorer for virkning, resultat og output findes i konsekvensanalysen. Kommissionen har fastsat mål for nogle af resultaterne i programmet, andre vil blive suppleret gennem tiltag inden for rammerne af Told 2013programmet. Målene for alle resultaterne vil blive fastlagt af Kommissionen inden starten af Told 2020-programmet og vil blive forelagt Programudvalget.

5.2.3.     Er programforslaget i overensstemmelse med Kommissionens generelle politik?

Programmet bidrager til at nå målene for Europa 2020-strategien, fordi det styrker det indre marked, øger produktiviteten i den offentlige sektor, understøtter den tekniske udvikling og innovation i forvaltningerne og fremmer beskæftigelsen. Det understøtter flagskibsinitiativer på den digitale dagsorden for Europa[14], flagskibsinitiativet "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job"[15]. Programmet understøtter endvidere akten for det indre marked[16] og fremmer vækst og innovation ved at håndhæve de intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) ved grænsen i overensstemmelse med den seneste omfattende IPR-strategi[17]. For så vidt angår beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser, støtter programmet opkrævningen af told og forskellige gebyrer og afgifter på handel samt de fælles bestræbelser på at bekæmpe svig[18]. Toldunionen fungerer som den operative del af EU's handelspolitik, og programmet bidrager derfor til gennemførelsen af bilaterale og multilaterale handelsaftaler, opkrævning af told, iværksættelse af handelsforanstaltninger (f.eks. oprindelsesregler), embargoer og andre restriktioner i overensstemmelse med EU's handelsstrategi[19]. På det seneste har toldmyndighederne fået tildelt en miljøbeskyttende rolle (bl.a. i tilknytning til illegal udførsel af affald, kemikalier, ozonlagsnedbrydende stoffer, ulovlig skovhugst og CITES-konventionen). Endelig bidrager toldmyndighedernes tiltag og samarbejdet mellem dem, politiet og andre retshåndhævende myndigheder i stadig højere grad til EU's indre sikkerhed, som det fremgår af handlingsplanen for den indre sikkerhedsstrategi[20] og af Handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet[21].

2011/0341/a (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Told 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 624/2007/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       De flerårige handlingsprogrammer på toldområdet, der gælder frem til 2014, har ydet et betydeligt bidrag til at fremme og styrke samarbejdet mellem toldmyndigheder i Unionen. Mange af aktiviteterne på toldområdet er grænseoverskridende og involverer og påvirker alle 27 medlemsstater og kan derfor ikke effektivt gennemføres af de enkelte medlemsstater. Told 2020-programmet, som gennemføres af Kommissionen, giver medlemsstaterne en EU-ramme til at udvikle disse samarbejdsaktiviteter med, som er mere omkostningseffektive, end hvis hver enkelt medlemsstat opstiller sin egen individuelle samarbejdsramme på bilateralt eller multilateralt grundlag. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre videreførelsen af dette program ved at fastlægge et nyt program inden for samme område.

(2)       Programaktiviteterne, dvs. de europæiske informationssystemer, fælles tiltag for told- og skatteembedsmænd og de fælles uddannelsesinitiativer, forventes at bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[22]. Ved at danne ramme om aktiviteter, der skal gøre told- og skattemyndighederne mere effektive, styrke virksomhedernes konkurrenceevne, fremme beskæftigelsen og være med til at beskytte Unionens finansielle og økonomiske interesser bidrager programmet aktivt til at styrke toldunionens funktion.

(3)       For at støtte tredjelandes tiltrædelses- og associeringsproces bør såvel tiltrædelseslande og kandidatlande som potentielle kandidatlande og partnerlande i den europæiske naboskabspolitik[23] kunne deltage i programmet, hvis visse betingelser er opfyldt. I betragtning af den stadig større sammenkobling inden for verdensøkonomien fortsætter programmet også med at give mulighed for at inddrage eksterne eksperter, som f.eks. embedsmænd i tredjelande, repræsentanter for internationale organisationer eller erhvervsdrivende inden for særlige områder. Oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten under den højtstående repræsentant/næstformands myndighed kan lette den politiske koordinering og sammenhæng inden for et område, som er et relevant element i EU's eksterne strategier og tiltag både bilateralt og multilateralt.

(4)       I programmålene er der taget hensyn til de problemer og udfordringer, der er identificeret for toldvæsenet i de kommende ti år. Programmet bør fortsætte med at spille en rolle inden for vitale områder såsom en sammenhængende gennemførelse af Unionens toldlovgivning og hertil knyttede forskrifter. Desuden vil programmet fokusere på at beskytte Unionens finansielle og økonomiske interesser, opretholde sikkerhed og sikring, handelslettelser, blandt andet gennem fælles bestræbelser på at bekæmpe svig og øge toldmyndighedernes administrative kapacitet.

(5)       De programværktøjer, der er blevet anvendt før 2014, har vist sig at være passende og er derfor blevet bibeholdt. Da der er behov et mere struktureret operationelt samarbejde, er der tilføjet yderligere værktøjer, nemlig eksperthold bestående af Unionens og nationale eksperter, der sammen skal udføre opgaver inden for bestemte områder, og tiltag til opbygning af kapacitet i den offentlige forvaltning, som vil kunne give speciel bistand til de deltagende lande, der har brug for administrativ kapacitetsopbygning.

(6)       De europæiske informationssystemer spiller en afgørende rolle for styrkelsen af toldsystemerne i Unionen og bør derfor fortsat finansieres under programmet. Det bør desuden være muligt at tilføje nye toldrelaterede informationssystemer til programmet, som er oprettet i medfør af EU-lovgivningen. De europæiske informationssystemer bør i givet fald baseres på fælles udviklingsmodeller og it-arkitektur.

(7)       Udbygningen af de menneskelige kompetencer i form af fælles uddannelsesforanstaltninger bør også iværksættes under programmet. Det er nødvendigt, at toldembedsmænd udbygger og ajourfører deres viden og færdigheder, så de kan leve op til Unionens behov. Programmet bør spille en central rolle med hensyn til at styrke den menneskelige kapacitet gennem øget støtte til uddannelse, som er rettet mod såvel toldembedsmænd som erhvervsdrivende. Til dette formål bør Unionens nuværende fælles uddannelsesstrategi, der fortrinsvis var baseret på en centraliseret udvikling af e-læring, udvikles til et mangestrenget program for støtte til uddannelse i Unionen.

(8)       Programmet bør dække en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme, som er fastsat i Rådets forordning (EU) nr. xxx af xxx om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[24].

(9)       For hele programmets varighed bør der fastlægges en finansieringsramme, som udgør det primære referencegrundlag, jf. punkt [17] i den interinstitutionelle aftale af XX/YY/201Z mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning, for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure.

(10)     I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer, som fremgår af Kommissionens meddelelse om en gennemgang af EU's budget for 2010[25], bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-støtteinstrumenter, hvis de planlagte programaktiviteter forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, og dobbeltfinansiering kan udelukkes. Tiltag, der iværksættes inden for dette program, bør sikre en sammenhængende anvendelse af Unionens ressourcer til støtte for toldunionens funktion.

(11)     De nødvendige foranstaltninger for den finansielle gennemførelse af denne forordning skal vedtages i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. xxx/20xx af xxx om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og med Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. xxx/20xx af xxx om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. xxx/20xx af xxx (henvisninger til den nye finansforordning og gennemførelsesretsakten tilføjes senere).

(12)     Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, afsløring og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med sanktioner.

(13)     For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af de årlige arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[26].

(14)     Målene for den påtænkte handling, nemlig fastlæggelse af et flerårigt program, som skal forbedre toldunionens funktion, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, som ikke effektivt kan udføre det nødvendige samarbejde og den nødvendige samordning til at gennemføre programmet; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde disse mål.

(15)     Kommissionen bør bistås af Told 2020-Udvalget i forbindelse med programmets gennemførelse.

(16)     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig de offentlige uafhængige myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder bør være i overensstemmelse med reglerne om overførsel af personoplysninger i direktiv 95/46/EF, og enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af Kommissionen bør være i overensstemmelse med reglerne om overførsel af personoplysninger i forordning (EF) nr. 45/2001.

(17)     Denne forordning bør træde i stedet for Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 624/2007/EF af 23. maj 2007 om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet (Told 2013)[27]. Denne beslutning bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I Almindelige bestemmelser

Artikel 1 Genstand

1.           Der fastlægges herved et flerårigt handlingsprogram "Told 2020" (i det følgende benævnt "programmet") til at støtte toldunionens funktion

2.           Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Artikel 2 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)      "toldmyndigheder": de myndigheder, der er ansvarlige for at anvende toldreglerne

2)      "eksterne eksperter":

a)       repræsentanter for statslige myndigheder, herunder i lande, der ikke deltager i programmet i henhold til artikel 3, stk. 2, nr. 1) og 2)

b)      erhvervsdrivende og deres organisationer

c)       repræsentanter for internationale og andre relevante organisationer.

Artikel 3 Deltagelse i programmet

1.           Deltagerlandene er medlemsstaterne og de lande, der er omhandlet i stk. 2, under forudsætning af at betingelserne i samme stykke er opfyldt.

2.           Programmet er åbent for deltagelse af følgende lande:

1)      tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og almindelige vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler

2)      partnerlande i den europæiske naboskabspolitik, forudsat at disse lande i tilstrækkelig grad har tilnærmet relevant lovgivning og administrative metoder til de i Unionen gældende. De pågældende partnerlande deltager i programmet i overensstemmelse med bestemmelser, som aftales med disse lande efter fastlæggelsen af rammeaftaler vedrørende deres deltagelse i EU-programmer.

Artikel 4 Deltagelse i programaktiviteterne

Eksterne eksperter kan indbydes til at deltage i udvalgte aktiviteter organiseret under programmet, når dette er hensigtsmæssigt for at nå de mål, der er omhandlet i artikel 5. Disse eksperter udvælges af Kommissionen på baggrund af deres færdigheder, erfaring og viden, som er af relevans for de specifikke aktiviteter.

Artikel 5 Generelt mål og specifikt mål

1.           Det generelle mål for programmet er at styrke det indre marked gennem en effektiv og virkningsfuld toldunion.

2.           Det specifikke mål for programmet er at støtte toldunionens funktion, navnlig gennem samarbejde mellem deltagende lande, deres toldmyndigheder, andre kompetente myndigheder, deres embedsmænd og eksterne eksperter.

3.           Opfyldelsen af dette mål vurderes på grundlag af følgende indikatorer:

1)      tilgængeligheden af det fælles kommunikationsnet for de europæiske informationssystemer

2)      feedback fra deltagere i programtiltag og brugere af programmet.

Artikel 6 Prioriteter

Prioriteterne for programmet er følgende:

1)      at støtte forberedelsen, en konsekvent anvendelse og en effektiv gennemførelse af EU-lovgivningen med henblik på at styrke toldunionen hvad angår effektivitet, virkning og ensartethed

2)      at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne ved at lette legitim handel, mindske overholdelsesomkostninger og administrative byrder og beskytte mod illoyal konkurrence

3)      at hjælpe toldvæsenet med at beskytte borgere, sikkerhed og sikring og miljøet

4)      at beskytte Den Europæiske Unions og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser

5)      at bidrage til, at toldmyndighederne fungerer effektivt ved at forbedre deres administrative kapacitet

6)      at bekæmpe svig og øge konkurrenceevne, sikkerhed og sikring ved at styrke samarbejdet med internationale organisationer, tredjelande, andre statslige myndigheder, tredjelande, erhvervsdrivende og deres organisationer.

Kapitel II Støtteberettigede foranstaltninger

Artikel 7 Støtteberettigede foranstaltninger

I henhold til betingelserne i det årlige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 14, ydes der finansiel støtte til følgende typer af tiltag via programmet:

1)      fælles tiltag:

a)       seminarer og workshopper

b)      projektgrupper, normalt med deltagelse af et begrænset antal lande, der nedsættes for en begrænset periode for at nå et på forhånd defineret mål med et præcist beskrevet resultat

c)       arbejdsbesøg organiseret af de deltagende lande eller et tredjeland, som giver embedsmændene mulighed for at opnå eller øge deres ekspertise eller viden inden for toldanliggender; for arbejdsbesøg organiseret med tredjelande er kun rejse- og opholdsomkostninger (ophold og dagpenge) støtteberettigede under programmet

d)      overvågningsaktiviteter udført af fælles hold bestående af tjenestemænd fra Kommissionen og embedsmænd fra de deltagende lande, som skal analysere toldpraksis, identificere eventuelle vanskeligheder med gennemførelsen af regler og i givet fald stille forslag om ændring af EU-regler og arbejdsmetoder

e)       eksperthold, der udgør en struktureret form for samarbejde af midlertidig eller permanent karakter, som samler ekspertise til at udføre opgaver inden for særlige områder eller til at udføre operationelle aktiviteter, eventuelt med støtte fra online samarbejdstjenester, administrativ bistand samt infrastruktur og udstyr

f)       kapacitetsopbygning i den offentlige forvaltning og støttetiltag

g)       undersøgelser

h)       kommunikationsprojekter

i)        alle andre aktiviteter til støtte for de specifikke mål og prioriteter i artikel 5 og 6

2)      it-kapacitetsopbygning: udvikling, vedligeholdelse, drift og kvalitetskontrol af EU-komponenterne i europæiske informationssystemer, som er anført under punkt 1 i bilaget, og nye europæiske informationssystemer, der oprettes i medfør af EU-lovgivning

3)      udbygning af menneskelige kompetencer: fælles uddannelsestiltag til at understøtte de nødvendige faglige færdigheder og kundskaber på toldområdet.

Artikel 8 Specifikke gennemførelsesbestemmelser for fælles tiltag

1.           De deltagende lande sikrer, at embedsmænd, som udnævnes til at deltage i de fælles tiltag, har en passende profil og passende kvalifikationer.

2.           De deltagende lande træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre de fælles tiltag, bl.a. ved at skabe bevidsthed om disse tiltag og ved at sikre en optimal anvendelse af de opnåede resultater.

Artikel 9 Specifikke gennemførelsesbestemmelser for de europæiske informationssystemer

1.           Kommissionen og de deltagende lande sikrer, at de europæiske informationssystemer, der er omhandlet i punkt 1 i bilaget, udvikles, drives og vedligeholdes på passende måde.

2.           Kommissionen koordinerer i samarbejde med de deltagende lande de aspekter af fastlæggelsen og driften af EU- og ikke-EU-komponenterne i de systemer og den infrastruktur, der er omhandlet i punkt 1og 2 i bilaget, som er nødvendige for at sikre, at de er funktionsdygtige, kan sammenkobles og hele tiden forbedres.

Artikel 10 Specifikke gennemførelsesbestemmelser for fælles uddannelsestiltag

1.           De deltagende lande integrerer i givet fald uddannelsesindhold, der er udviklet i fællesskab, herunder e-læringsmoduler, uddannelsesprogrammer og i fællesskab aftalte uddannelsesstandarder i deres nationale uddannelsesprogrammer.

2.           De deltagende lande sørger for, at deres embedsmænd får den nødvendige grund- og videreuddannelse til at kunne erhverve de fælles faglige færdigheder og kundskaber i overensstemmelse med uddannelsesprogrammerne.

3.           De deltagende lande fremmer den nødvendige sprogundervisning for at embedsmændene kan erhverve sig tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne deltage i programmet.

Kapitel III Den finansielle ramme

Artikel 11 Den finansielle ramme

1.           Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet er 548 080 000 EUR (i løbende priser).

2.           Den finansielle tildeling til programmet kan også anvendes til at dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendige for forvaltningen af programmet og opfyldelsen af dets mål; navnlig undersøgelser, ekspertmøder, informations- og kommunikationstiltag, herunder koncernkommunikation om Den Europæiske Unions politiske prioriteter, for så vidt de har relation til de overordnede mål for denne forordning, udgifter, der knytter sig til it-netværk med fokus på informationsbehandling og ‑udveksling, samt alle andre udgifter for Kommissionen til teknisk og administrativ bistand til forvaltningen af programmet.

Artikel 12 Indsatstyper

1.           Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med finansforordningen.

2.           Finansiel støtte fra Unionen til aktiviteterne i artikel 7 ydes i form af:

1)      tilskud

2)      kontrakter om offentlige indkøb

3)      godtgørelse af eksterne omkostninger for eksperter, jf. artikel 4.

3.           Medfinansieringssatsen for tilskud er op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, hvor sidstnævnte er omkostninger til rejse og ophold, omkostninger i forbindelse med tilrettelæggelsen af arrangementer og dagpenge. Satsen anvendes i forbindelse med alle støtteberettigede tiltag med undtagelse af eksperthold. For denne kategori af støtteberettigede tiltag fastlægges medfinansieringssatsen i det årlige arbejdsprogram, hvis disse tiltag gør det nødvendigt med tildeling af tilskud.

Artikel 13 Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.           Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at når der gennemføres aktioner, som finansieres i henhold til denne forordning, bliver Unionens finansielle interesser beskyttet ved anvendelse af foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og finansielle sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.           Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler under dette program.

3.           Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[28] foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Den Europæiske Unions finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering

Kapitel IV Gennemførelsesbeføjelser

Artikel 14 Arbejdsprogram

1.           Til gennemførelse af programmet vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer, som skal angive de fastsatte mål, forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb herfor. Der skal tillige gives en beskrivelse af de tiltag, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der bevilges til de enkelte tiltag, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. For så vidt angår tilskud, skal arbejdsprogrammet omhandle prioriteterne, de væsentligste evalueringskriterier og den maksimale sats for medfinansiering. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.

2.           Under udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram tager Kommissionen hensyn til den fælles tilgang til toldpolitikken. Denne tilgang skal regelmæssigt revideres og fastlægges i fællesskab af Kommissionen og medlemsstaterne i Toldpolitikgruppen, som består af lederne af toldadministrationerne i medlemsstaterne eller disses repræsentanter og Kommissionen.

Kommissionen holder regelmæssigt Toldpolitikgruppen underrettet om foranstaltninger, der vedrører gennemførelsen af programmet.

Artikel 15 Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Kapitel V Overvågning og evaluering

Artikel 16 Overvågning af programtiltag

Kommissionen overvåger i samarbejde med de deltagende lande programmet og tiltagene heri for at følge gennemførelsen af tiltagene.

Artikel 17 Evaluering

1.           Kommissionen sørger for en midtvejs- og slutevaluering af programmet for så vidt angår de aspekter, der er omhandlet i stk. 2 og 3. Resultaterne tages i betragtning, når der træffes beslutning om en eventuel forlængelse, ændring eller suspension af efterfølgende programmer. Evalueringerne udarbejdes af en uafhængig ekstern evaluator.

2.           Senest medio 2018 udarbejder Kommissionen en midtvejsevalueringsrapport om opfyldelsen af målene for programtiltagene, effektiviteten af ressourceudnyttelsen og den europæiske merværdi ved programmet. Rapporten skal endvidere behandle forenklingen, målenes fortsatte relevans samt programmets bidrag til Unionens prioriterede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

3.           Inden udgangen af 2021 udarbejder Kommissionen en endelig evalueringsrapport om de aspekter, der er omhandlet i stk. 2, og om programmets langsigtede effekt og bæredygtigheden af dets virkninger.

4.           De deltagende lande stiller på Kommissionens anmodning alle data og oplysninger til rådighed, der er relevante for udarbejdelsen af Kommissionens rapporter om midtvejsevalueringen og den endelige evaluering.

Kapitel VI Afsluttende bestemmelser

Artikel 18 Ophævelse

Beslutning nr. 624/2007/EF ophæves med virkning fra 1. januar 2014.

Finansielle forpligtelser i forbindelse med tiltag i medfør af denne beslutning er dog fortsat underlagt bestemmelserne i beslutningen, indtil deres ophør.

Artikel 19 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG

De europæiske informationssystemer og disses EU-komponenter

1.           De europæiske informationssystemer er følgende:

1)      Common Communication Network/Common Systems Interface (CCN/CSI), CCN mail3, CSI bridge, http bridge, CCN LDAP og værktøjer i tilknytning hertil, CCN web portal, CCN monitoring

2)      støttesystemer, navnlig værktøjet til applikationskonfiguration til CCN, aktivitetsrapporteringsværktøjet ("Activity Reporting Tool" (ART2), Taxud elektroniske værktøj til online projektforvaltning (TEMPO), værktøj til serviceforvaltning (SMT), forbrugerforvaltningssystemet (UM), BPM-systemet, tilgængelighedsdashbordet og AvDB, it-servicemanagementportalen, værktøj til forvaltning af fortegnelses- og brugeradgang

3)      Programinformations - og kommunikationsrum (PICS)

4)      toldforsendelsessystemer, bl.a. det (nye) edb‑baserede forsendelsessystem ((N)CTS), NCTS TIR vedrørende Rusland, udførselskontrolsystemet (ECS) og indførselskontrolsystemet (ICS). Følgende applikationer/komponenter støtter disse systemer: systemet til udveksling af data med tredjelande (SPEED bridge), SPEED Edifact Converter Node (SPEED-ECN), Standard SPEED Test Application (SSTA), Standard Transit Test Application (STTA), Transit Test Application (TTA), Central Services/Reference Data (CSRD), Central Services/Management Information System (CS/MIS).

5)      EU's risikostyringssystem (CRMS), som omfatter risikoinformationsformularer (RIF) og de fælles CPCA-profilers funktionelle domæner

6)      systemet for erhvervsdrivende (Economic Operators System (EOS)), der omfatter EORI (Economic Operator Registration and Identification), AEO (Authorized Economic Operators), RSS (Regular Shipping Services) og den gensidige anerkendelse af partnerlandenes funktionelle domæner. Generic Web Service er en støttekomponent til dette system

7)      Tarifsystemet (TARIC3), der er et referencedatasystem for andre applikationer, som f.eks. kvotestyringsordningen (QUOTA2), systemet til forvaltning og overvågning af tilsyn (SURV2), det europæiske bindende tariferingssystem (EBT13), den europæiske toldfortegnelse over kemiske stoffer (ECICS2). Den kombinerede nomenklatur (KN) og applikationer til suspensioner (Suspensions) forvalter oplysninger af retlig karakter med direkte forbindelse til tarifsystemet

8)      kontrolapplikationer, navnlig Specimen Management System (SMS) og informationssystemet for forædlingsprocedurer (ISPP)

9)      Systemet til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering (COPIS)

10)    dataformidlingssystemet (DDS2), som forvalter al information, der gøres tilgængelig for offentligheden via internettet

11)    informationssystemet til bekæmpelse af svig (AFIS)

2.           EU-komponenterne i de europæiske informationssystemer er følgende:

1)      it-aktiver, som f.eks. systemernes hardware, software og netværksforbindelser, herunder den dertil knyttede datainfrastruktur

2)      de nødvendige it-tjenester til at støtte udviklingen, vedligeholdelsen, forbedringen og driften af systemerne

3)      alle andre elementer, der af effektivitets-, sikkerheds- og rationaliseringshensyn udpeges af Kommissionen som værende fælles for de deltagende lande.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering Hyppighed og betingelser angives.

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjeparts bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Told 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 624/2007/EF.

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[29]

1404 Toldpolitik

1.3.        Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[30]

X Forslaget/initiativet drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Det foreslåede program bidrager til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[31] ved 1) at gøre EU's indre marked mere velfungerende, 2) at opstille en ramme, der fremmer en stigning i produktiviteten i den offentlige sektor, og 3) at presse på for at opnå tekniske fremskridt og innovation i de nationale og europæiske toldadministrationer.

Toldunionen er grundlæggende for det indre marked. Det indre marked uden grænser for varer kræver, at varer fra tredjelande skal opfylde bestemte formaliteter og andre krav ved indpassage, eller når de bringes i omsætning. Derefter kan de bevæge sig frit inden for EU's ydre grænser. Toldmyndighederne understøtter udviklingen af retfærdige, konkurrenceprægede betingelser for det indre marked gennem en ensartet anvendelse af fælles regler og forskrifter. De støtter vækst og innovation i det indre marked ved f.eks. at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder ved grænsen (se også den europæiske plan for bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering[32] og den nye strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) i det indre marked, der blev vedtaget for nylig af Kommissionen). Svarene på en nyligt gennemført offentlig høring[33] om det indre markeds fremtid viser, at brancheforeningerne har store forventninger til yderligere EU-indsats mod forfalskning og piratkopiering. Som bekræftet af statistikker over IPR-toldaktiviteter spiller toldmyndighederne en afgørende rolle for en effektiv håndhævelse af IPR[34]. Derudover vil programmet støtte en bred vifte af politikforanstaltninger inden for rammerne af toldunionen. For eksempel beskyttelsen af EU's og medlemsstaternes finansielle interesser gennem opkrævning af told og forskellige gebyrer og afgifter på handel samt de fælles bestræbelser på at bekæmpe svig. I 2010 udgjorde traditionelle egne indtægter ca. 12,3 % (15,7 mia. EUR) af EU-budgettet[35]. Toldunionen fungerer som den operative del af EU's handelspolitik, for så vidt angår gennemførelsen af bilaterale og multilaterale handelsaftaler, opkrævning af told, iværksættelse af handelsforanstaltninger (f.eks. oprindelsesregler), embargoer og andre restriktioner. Debatoplægget Handel, vækst og verdensanliggender: Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi[36], der blev offentliggjort i november 2010, indeholder dagsordenen for det internationale toldsamarbejde inden for rammerne af de bilaterale aftaler og i Verdenstoldorganisationen. Det understreges, at effektive toldprocedurer reducerer overholdelsesomkostningerne for de handlende, fremmer lovlig handel, og bidrager til at imødegå de stadig større sikkerheds- og sikrings- og IPR-risici.

Toldunionen bidrager i stadig højere grad til EU's indre sikkerhed, en rolle som fremover bliver endnu mere fremtrædende, som det fremgår af Handlingsplanen for den indre sikkerhedsstrategi[37] samt af Handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet[38]. Endvidere bidrager toldmyndighedernes tiltag og samarbejdet mellem dem, politi og andre retshåndhævende myndigheder til at nå de globale mål på sikkerhedsområdet, som f.eks. bekæmpelse af hvidvaskning af penge, organiseret kriminalitet på tværs af grænserne og terrorisme.

1.4.2.     Specifikke målsætninger og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikke målsætninger og berørte ABM/ABB-aktiviteter

De berørte ABB-aktiviteter er Toldpolitik (1404). Programmets specifikke målsætninger er følgende:

at støtte toldunionens funktion, navnlig gennem samarbejde mellem deltagende lande, deres toldmyndigheder, andre kompetente myndigheder, deres embedsmænd og eksterne eksperter.

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Ud fra et toldsynspunkt, og fordi toldunionen henhører under EU's enekompetence, har medlemsstaterne med overdragelsen af deres beføjelser til EU ipso facto vedtaget, at foranstaltninger på toldområdet bedre kan gennemføres på EU-plan. EU's retlige ramme sikrer dog ikke i sig selv, at toldunionen fungerer efter hensigten. Støtteforanstaltningerne i toldprogrammet er nødvendige for at sikre, at EU's toldlovgivning anvendes på en konvergerende og ensartet måde, således at der ikke er forskel på behandlingen af virksomheder, bekæmpelsen af svig og de retlige forpligtelser.

Da mange af aktiviteterne på toldområdet desuden er grænseoverskridende og involverer og påvirker dermed alle 27 medlemsstater, er det derfor ikke virksomt og effektivt, at de varetages af medlemsstaterne hver for sig. Det er nødvendigt med EU-tiltag for at understøtte toldarbejdets europæiske dimension, undgå forvridninger på det indre marked og understøtte en effektiv beskyttelse af EU's grænser.

Solidaritet og fælles ansvar er grundprincipperne for toldunionen. Situationer, hvor behovet for effektive foranstaltninger overstiger, hvad de enkelte medlemsstater kan levere, er skadelige for Unionen som helhed. EU's indsats er påkrævet til at fastholde almenvellet i EU, når efterspørgslen i EU (efter f.eks. sikkerhed) ikke i tilstrækkelig grad kan dækkes af enkelte medlemsstater. I sådanne tilfælde har EU's tiltag form af fælles finansieret opbygning af teknisk kapacitet for at imødekomme behovet for effektiv kontrol på trods af visse medlemsstaters begrænsede muligheder.

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Overvågningen af programaktiviteterne udføres med henblik på at sikre, at regler og procedurer for gennemførelsen af programmet anvendes efter hensigten og for at kontrollere, hvor succesrigt programmet er med hensyn til at opfylde målene. Der vil blive indført en overvågningsramme, herunder: en interventionslogik, et sæt klare indikatorer, målemetoder, en dataindsamlingsplan, en klar og struktureret rapporterings- og overvågningsproces samt midtvejs- og slutevalueringer.

Programmets effektivitet måles ved hjælp af et sæt klare indikatorer for effektivitet, virkning, resultat og output, som står i forbindelse med programmets generelle og specifikke mål og prioriteter og etablerer forbindelsen til Kommissionens forvaltningsplan. Den detaljerede liste over indikatorer for virkning, resultat og output findes i konsekvensanalysen. GD TAXUD har fastsat mål for nogle af programmets resultater. For andres vedkommende er dette dog ikke muligt på nuværende tidspunkt. Målsætningerne for disse resultater vil blive fastlagt af GD TAXUD inden starten på Told 2020-programmet og forelagt for Programudvalget til vedtagelse i forbindelse med proceduren for det årlige arbejdsprogram.

De generelle og specifikke mål vil blandt andet blive målt ud fra, hvor tilgængelig Common Communication Network er for de europæiske informationssystemer, og der tilstræbes en tilgængelighed på 97 %.

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Forslaget bidrager til Europa 2020-strategien og gennemførelsen af forskellig anden EU-lovgivning, som det fremgår af kapitel 1.4.1.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

Det er mere fordelagtigt at iværksætte foranstaltninger på EU-plan end i de 27 medlemsstater, som nærmere beskrevet i kapitel 3.2 i begrundelsen.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Fra et økonomisk synspunkt er foranstaltninger på EU-plan mere effektive. Rygraden i toldsamarbejdet er et kommunikationsnet med et højt sikkerhedsniveau, som har været operationelt siden de første toldsamarbejdsprogrammer først i 90'erne. Det forbinder nationale toldadministrationer på ca. 5 000[39] forbindelsessteder. Det fælles it-netværk sikrer, at den enkelte nationale administration kun behøver at tilkoble sig én gang til denne fælles infrastruktur for at kunne udveksle alle former for oplysninger. Hvis der ikke var en sådan infrastruktur, ville medlemsstaterne være nødt til at tilkoble sig 26 gange til de nationale systemer i hver af de andre medlemsstater.

Andre hjørnestene i programmet er aktiviteter, der bringer toldembedsmænd sammen for at udveksle bedste praksis, lære af hinanden, analysere et problem eller udarbejde en vejledning. Hvis medlemsstaterne havde skullet lære af hinanden ved at udvikle deres egne aktiviteter uden for programmet, ville de alle have udviklet deres egne værktøjer og arbejdsmåder. Synergier mellem aktiviteter ville være gået tabt, og fælles aktiviteter ville ikke være blevet gennemført systematisk i de 27 medlemsstater. Det er meget mere effektivt, at Kommissionen med støtte fra programmet optræder som formidler af aktiviteter mellem de deltagende lande.

En anden vigtig merværdi er af immateriel karakter. Programmet har været medvirkende til at skabe en følelse af fælles interesse, gensidig tillid og samarbejdsånd mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for toldområdet.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Forvaltningen af Fiscalis 2020 og Told 2020 vil så vidt muligt blive tilpasset hinanden. Programmerne har et fælles netværk til gennemførelse af europæiske it-systemer, en fælles platform til online samarbejde (PICS) og et fælles værktøj til indberetning af aktiviteter (ART2). Begge programmer anvender også de samme metoder til personaleudvikling.

I et af de politiske scenarier for toldområdet er der tale om finansiel støtte til medlemsstaternes toldmyndigheder til indkøb af udstyr og til at opbygge deres tekniske kapacitet. Frem for at udarbejde en finansieringsordning til dette formål under Told 2020-programmet kan medlemsstaterne trække på andre programmer, herunder de regionale strukturfonde, til at støtte dette behov.

I midtvejsevalueringen af GD HOME's programmer vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet (ISEC) og forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme (CIPS)[40] bliver programstyringsmodellen i Told og Fiscalis-2013-programmernes anset for at være mest lovende med hensyn til en forbedring af forvaltningen af ISEC/CEPS, idet den muliggør en hurtig og fleksibel reaktion på operationelle behov.

Rygraden i de transeuropæiske it-systemer er CCN/CSI-netværket, der også anvendes af OLAF til udveksling (og lagring) af information om uregelmæssigheder og svig. Til dette formål kan begge generaldirektorater udnytte skalafordele.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

X Forslag/initiativ af begrænset varighed

– ¨  Forslag/initiativ gældende fra den 1.1.2014 til den 31.12.2020

– X  Finansielle virkninger fra 2014 til 2023 (fra 2021 til 2023 kun for betalingsbevillinger)

¨ Forslag/initiativ af ubestemt varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[41]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

¨         gennemførelsesorganer

¨         organer oprettet af Fællesskaberne[42]

¨         nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

¨         personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

¨ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

/

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

Hyppighed og betingelser angives

Overvågningen af programaktiviteterne udføres med henblik på at sikre, at regler og procedurer for gennemførelsen af programmet anvendes efter hensigten (revisionsfunktion). Forslagene til fælles aktiviteter overvåges hele tiden ved hjælp af en onlinedatabase, værktøjet til indberetning af aktiviteter (ART2), der indeholder forslagene og de dertil svarende aktiviteter. Samme værktøj gør det muligt for modtagere af tilskud i henhold til programmet, dvs. medlemsstaternes toldadministrationer, at foretage onlineindberetning af udgifterne til deltagelse i de fælles aktiviteter, som finansieres via tilskuddet. Medlemsstaterne skal en gang om året sende en finansrapport til Kommissionen via aktivitetsindberetningsværktøjet.

For it- og uddannelses-/kapacitetsopbygningsaktiviteter, der finansieres gennem indkøb, gælder standardbestemmelserne vedrørende rapportering og overvågning.

Programmet bliver evalueret to gange. Resultaterne af midtvejsevalueringen vil foreligge medio 2018, og den endelige evaluering af programmet hen imod udgangen af 2021. Medlemsstaterne, der er programmets største støttemodtagere, skal udføre en stor del af dataindsamlingen enten ved at give oplysninger om de enkelte værktøjer (hovedsagelig via ART2) eller om programmets følgevirkninger (enten ved at deltage i målinger af den måde, hvorpå programmet opfattes, eller gennem udarbejdelse af rapporter).

Hidtil har evalueringen af de eksisterende programmer fortrinsvis været rettet mod programmets primære interessenter, nemlig toldmyndighederne og deres eksperter, der er programmets målgruppe. Da det også er vigtigt at høre programmets eksterne interessenter (f.eks. erhvervsdrivende) om den indvirkning, som programmet har på dem, og i hvor høj grad de drager fordel af et bedre samarbejde mellem toldadministrationerne, vil også indirekte virkninger blive inkluderet i fremtidige programevalueringer.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

De potentielle risici i forbindelse med implementeringen af tilskuddene vedrører:

– ukorrekt implementering af den aftale om tilskud, der er indgået med konsortiet af medlemsstater og kandidatlande. Risikoniveauet anses for at være lavt, fordi modtagerne er offentlige administrationer i de deltagende lande

– medlemsstaterne deklarerer udgifter til en aktivitet, der ikke er godkendt i henhold til programmet

– medlemsstaterne deklarerer de samme udgifter to gange.

De potentielle risici i forbindelse med implementeringen af de indgåede indkøbsaftaler inden for rammerne af programmet vedrører:

– manglende overholdelse af indkøbsreglerne

– betaling af en faktura for ydelser, der ikke er leveret.

2.2.2.     Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Hovedelementerne i den anvendte kontrolstrategi er:

1. Finansiel kontrol, der er fælles for alle udgiftsområder:

Forudgående verifikation af forpligtelserne

Alle GD TAXUD's forpligtelser kontrolleres af kontorchefen for menneskelige ressourcer og finansielle anliggender. Derfor omfattes 100 % af forpligtelserne af den forudgående verifikation. Proceduren giver stor sikkerhed for, at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige.

Forudgående verifikation af betalinger

Alle betalinger bliver forudgående verificeret i henhold til finansforordninger og fastlagte procedurer. Denne gennemgribende kontrol udføres af en finansiel verifikator og en anvisningsberettiget.

Ud over mindst én betaling (fra alle udgiftskategorier) pr. uge udvælges tilfældigt til forudgående, gennemgribende verifikation, som udføres af lederen af kontoret for menneskelige ressourcer og finansielle anliggender. Der er ikke noget mål med hensyn til dækning, idet formålet med verifikationen er at foretage stikprøver for at kontrollere, om alle betalinger er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne. De øvrige betalinger behandles dagligt i overensstemmelse med gældende regler.

Erklæring fra den anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved subdelegation

Alle anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved subdelegation, underskriver erklæringer, der understøtter årsberetningen for det pågældende år. Disse erklæringer dækker foranstaltningerne i programmet. Den anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved subdelegation, erklærer, at foranstaltningerne i forbindelse med budgetgennemførelsen er udført i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, at forvaltningen og de indførte kontrolsystemer har givet tilstrækkelig sikkerhed for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, og at risiciene i tilknytning til disse foranstaltninger, er blevet grundigt kortlagt, rapporteret, samt at der er gennemført modvirkende foranstaltninger.

2. Ekstra kontrol for indkøbskontrakter:

Finansforordningens kontrolprocedurer for indkøb anvendes. Alle indkøbskontrakter indgås i henhold til Kommissionens tjenestegrenes sædvanlige kontrolprocedure for betalinger under hensyntagen til kontraktlige forpligtelser og krav om forsvarlig finansforvaltning og almindelig forvaltning. Forholdsregler mod svig (kontrol, rapporter osv.) indgår i alle kontrakter, som indgås mellem Kommissionen og støttemodtagere. Der udarbejdes detaljerede programbetingelser, som udgør grundlaget for hver enkelt kontrakt. Godkendelsesproceduren følger strengt TAXUD TEMPO's metode: Foranstaltningerne gennemgås, ændres om nødvendigt og accepteres (eller afvises) udtrykkeligt. Fakturaer betales aldrig uden et "godkendelsesbrev".

Proceduren for bestilling og accept af leverancer dækker også forvaltning af aktiver. Hvert aktiv bliver bestilt og efterfølgende accepteret og indkodet i Europa-Kommissionens eget it-værktøj (ABAC assets) til dets anskaffelsesværdi. Afskrivningen foregår automatisk efter Kommissionens bogføringsregler.

Teknisk kontrol i forbindelse med indkøb

GD TAXUD kontrollerer de leverede ydelser og overvåger operationer og tjenester, der udføres af kontrahenter. Generaldirektoratet udfører også jævnligt kvalitets- og sikkerhedsrevision af deres kontrahenter. I forbindelse med kvalitetskontrollerne sikres det, at de processer, som kontrahenterne rent faktisk anvender, overholder regler og procedurer i deres kvalitetsprogrammer. Sikkerhedsrevisioner sætter fokus på specifikke processer, procedurer og konstruktioner.

Efterfølgende administrativ kontrol både af den operationelle og den finansielle side

Ved udløbet af en kontrakt verificeres hele dossieret af både den operationelle og den finansielle enhed, inden det formelt bliver lukket.

3. Ekstra kontrol for tilskud

De betingelser, der gælder for finansiering af aktiviteter, som kan dækkes af tilskuddet, fremgår af aftalen om tilskud, der indgås med programmets støttemodtagere (dvs. toldadministrationer i medlemsstater og kandidatlande). Aftalerne indeholder også et kapitel om kontrolmetoderne. Alle deltagende administrationer har forpligtet sig til at overholde Kommissionens finansielle og administrative regler og bestemmelser om udgifter.

Aktiviteter, hvor støttemodtagerne kan finansiere deres deltagelse gennem tilskud, er opført i en onlinedatabase (ART2 – Activity Reporting Tool). Medlemsstaterne indberetter deres udgifter i den samme database. Databasen har et antal indbyggede kontrolforanstaltninger til at reducere antallet af fejl. Medlemsstaterne kan f.eks. kun indberette udgifter i forbindelse med aktiviteter, som de er blevet opfordret til at deltage i, og de kan kun gøre det én gang.

Ud over de kontrolforanstaltninger, der er indbygget i rapporteringssystemet, udfører GD TAXUD papirkontroller og kontroller på stedet på grundlag af stikprøver. Disse kontroller udføres efterfølgende og baseres på risikobaseret stikprøveudtagning.

Denne kontrolstrategi giver mulighed for at reducere tilskudsmodtagernes administrative byrde til et minimum og sikre, at den bliver passende i forhold til det tildelte budget og risikoniveauet.

Forenklingsforanstaltninger - for eksempel at realomkostninger erstattes af faste beløb – vil sandsynligvis have en marginal virkning for budgettet. Hovedfordelen vil være en større effektivitet og færre administrative byrder for både medlemsstaterne og Kommissionen.

4. Omkostninger og fordele ved kontrollerne

De etablerede kontrolforanstaltninger gør det muligt for GD TAXUD at opnå tilstrækkelig sikkerhed for kvaliteten og den formelle rigtighed af udgifterne og mindske risikoen for manglende overholdelse. Intensiteten af vurderingen når niveau tre[43] for fælles aktioner og niveau fire[44] for indkøbskontrakter. Fordelen ved ovenstående kontrolstrategiforanstaltninger er, at de bringer de potentielle risici ned under 2 % af det overordnede budget, og at de når ud til alle støttemodtagere. Eventuelle ekstraforanstaltninger for yderligere at nedbringe risikoen ville medføre uforholdsvis store omkostninger og er derfor ikke planlagt. GD TAXUD er af den opfattelse, at der ud fra et kontrolsynspunkt ikke er forskel på programforslaget og det nuværende program, og vil derfor anvende den samme kontrolstrategi for 2020-programmet. Omkostningerne til at gennemføre ovennævnte kontrolstrategi begrænser sig til 2,60 %[45] af budgettet og forventes at holde sig på dette niveau.

Programkontrolstrategien anses for at være effektiv til at kunne begrænse risikoen for manglende overholdelse til under 2 % og for at være passende i forhold til de risici, som er forbundet med programmet.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Ud over anvendelsen af myndighedstilsyn vil generaldirektoratet indføre en strategi til bekæmpelse af svig, som er i overensstemmelse med Kommissionens nye strategi på området (CAFS), der blev vedtaget den 24. juni 2011 med henblik på bl.a. at sikre, at dets interne kontrolforanstaltninger i relation til bekæmpelse af svig, er fuldstændig på linje med CAFS, og at dens metode til risikostyring af svig egner sig til at afdække områder, hvor der er risiko for svig samt til at reagere på passende vis. I påkommende tilfælde vil der blive nedsat netværksgrupper og indført passende it-værktøjer til at analysere tilfælde af svig i tilknytning til Told 2020-programmet.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den fler-årige finan-sielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse……………………………....….] || OB/IOB ([46]) || fra EFTA-lande[47] || fra kandidat-lande[48] || fra tredje-lande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa) i finansforordningen

|| || || || || ||

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den fler-årige finan-sielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse……………………………....….] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje-lande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa) i finansforordningen

1 || 14.04.03 – Told 2020 || OB || NEJ || JA || NEJ || NEJ

|| || || || || ||

1 || 14.01.04.05 Told 2020 – Udgifter til administrativ forvaltning || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne[49]

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 1 || Intelligent og inklusiv vækst

GD: TAXUD || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021-2023 || I ALT

Ÿ Operationelle bevillinger || ||

14.04.03 – Told 2020 || Forpligtelser || (1) || 71.740 || 73.860 || 75.970 || 78.080 || 80.300 || 82.610 || 84.820 || || 547.380

Betalinger || (2) || 14.348 || 47.055 || 62.779 || 68.162 || 70.083 || 72.072 || 74.103 || 138.778 || 547.380

Administrationsbevillinger finansieret  over bevillingsrammen for særprogrammer[50] || ||

14.010405 || || (3) || 0.100 || 0.100 || 0.100 || 0.100 || 0.100 || 0.100 || 0.100 || || 0.700

Bevilling I ALT for GD TAXUD || Forpligtelser || =1+1a+3 || 71.840 || 73.960 || 76.070 || 78.180 || 80.400 || 82.710 || 84.920 || || 548.080

Betalinger || =2+2a+3 || 14.448 || 47.155 || 62.879 || 68.262 || 70.183 || 72.172 || 74.203 || 138.778 || 548.080

Ÿ Operationelle bevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 71.740 || 73.860 || 75.970 || 78.080 || 80.300 || 82.610 || 84.820 || || 547.380

Betalinger || (5) || 14.348 || 47.055 || 62.779 || 68.162 || 70.083 || 72.072 || 74.103 || 138.778 || 547.380

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0.100 || 0.100 || 0.100 || 0.100 || 0.100 || 0.100 || 0.100 || 0.100 || 0.700

Bevilling I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 71.840 || 73.960 || 76.070 || 78.180 || 80.400 || 82.710 || 84.920 || || 548.080

Betalinger || =5+ 6 || 14.448 || 47.155 || 62.879 || 68.262 || 70.183 || 72.172 || 74.203 || 138.778 || 548.080

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration"

i mio. EUR (3 decimaler)

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

GD: TAXUD ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 10.096 || 10.096 || 10.096 || 10.096 || 10.096 || 10.096 || 10.096 || 70.672

Ÿ Andre administrations-udgifter || 0.390 || 0.390 || 0.390 || 0.390 || 0.390 || 0.390 || 0.390 || 2.730

I ALT GD TAXUD || || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 73.402

Bevilling I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 73.402

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021-2023 || I ALT

Bevilling I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 82.326 || 84.446 || 86.556 || 88.666 || 90.886 || 93.196 || 95.406 || || 621.482

Betalinger || 24.934 || 57.641 || 73.365 || 78.748 || 80.669 || 82.658 || 84.689 || 138.778 || 621.482

Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 ||  2018 || 2019 || 2020 || I ALT

RESULTATER

Type resultater[51] || Gnsntl. omkostninger for resultatet || Antal resultater || Omkost-ninger || Antal resultater || Omkost-ninger || Antal resultater || Omkost-ninger || Antal resultater || Omkost-ninger || Antal resultater || Omkost-ninger || Antal resultater || Omkost-ninger || Antal resultater || Omkost-ninger || Samle-de resulta-ter || Samlede omkost-ninger

Specifikt mål: at støtte toldunionens funktion, navnlig gennem samarbejde mellem deltagende lande, deres toldadministrationer, deres embedsmænd og eksterne eksperter.

|| || || || || || || || || || || || || || || ||

It-kapacitets-opbygning || Antal it-kontrakter || || ca. 30 ||  57.360 || || 59.470 || || 61.580 || || 63.700 || || 65.910 || || 68.220 || || 70.440 || ||  446.680

Fælles foranstalt-ninger || Antal arange-menter || || ca. 450 ||  11.570 || || 11.570 || || 11.570 || || 11.570 || || 11.570 || || 11.570 || || 11.570 || ||  80.990

Personale-kapacitets-opbygning || Antal uddannelses-foranstaltninger || || Antal kurser || 2.810 || ||  2.820 || ||  2.820 || ||  2.810 || ||  2.820 || ||  2.820 || ||  2.810 || ||  19.710

|| || || || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || || ||  71.740 104.400 || || 73.860 || || 75.970 || || 78.080 || || 80.300 || || 82.610 || || 84.820 || || 547.380

3.2.2.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.2.1.  Resumé

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (3 decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 10.096 || 10.096 || 10.096 || 10.096 || 10.096 || 10.096 || 10.096 || 70.672

Andre administrations-udgifter || 0.390 || 0.390 || 0.390 || 0.390 || 0.390 || 0.390 || 0.390 || 2.730

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 73.402

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[52] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

Andre administrations-udgifter of an administrative nature || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

I ALT || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 10.486 || 73.402

3.2.2.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– Forslaget medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

14 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 65 || 65 || 65 || 65 || 65 || 65 || 65

14 01 01 02 (i delegationer) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

14 01 05 01 (indirekte forskning) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

10 01 05 01 (direkte forskning) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter) [53]

14 01 02 01 (KA, V, MA, UNE under den samlede bevillingsramme) || 17 || 17 || 17 || 17 || 17 || 17 || 17

14 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

14 01 04 05 [54] || - i hovedsædet[55] || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

- i delegationerne || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

14 01 05 02 (KA, V, UED – indirekte forskning) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

10 01 05 02 (KA, V, UED – direkte forskning) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

Andre budgetposter (skal angives) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

I ALT || 82 || 82 || 82 || 82 || 82 || 82 || 82

14 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Aktiviteter i forbindelse med selve programforvaltningen[56] og programgennemførelsen, som f.eks. undersøgelser, udvikling, vedligeholdelse og drift af europæiske it-systemer.

Eksternt personale || Bistand til aktiviteter i forbindelse med programgennemførelsen, som f.eks. undersøgelser, udvikling, vedligeholdelse og drift af europæiske it-systemer.

3.2.3.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– Forslaget er foreneligt med den flerårige finansielle 2020-ramme.

3.2.4.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

3.2.5.     Anslåede virkninger for indtægterne

– Forslaget har potentielt finansielle virkninger for indtægterne:

· Forslaget kan indirekte få indvirkning på EU's indtægter, da et forbedret og mere effektivt toldvæsen forventes blandt andet at kunne føre til opkrævning af mere told. Det er dog ikke muligt at sætte tal på denne indvirkning.

· I tilfælde af sanktioner (som omhandlet i artikel 13 vil disse blive anført i budgettet som almindelige indtægter for EU-budgettet.

[1]               KOM(2011) 500 endelig af 29. juni 2011, Et budget Europa 2020.

[2]               KOM(2010) 2020 endelig af 3. marts 2010. En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

[3]               I 2010 udgjorde traditionelle egne indtægter ca. 12,3 % (15,7 mia. EUR) af EU-budgettet. Generaldirektoratet for Budgettet, Temarapport om toldkontrolordningen i medlemsstaterne – Kontrol med traditionelle egne indtægter, s. 3

[4]               Midtvejsevaluering af Told 2013: http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/common/publications/studies/customs2013_mid_term_report_en.pdf

[5]               DELOITTE, The future business architecture for the Customs Union and Cooperative Model in the Taxation Area in Europe.

[6]               Referat af det 9. møde i Toldudvalget den 11. april 2011.

[7]               Forslag til forordning om EU-toldkodeksen, COM(2012)64 af 20. februar 2012.

[8]               Told- og skatteforbindelsessteder taget under ét.

[9]               COM(2012) 388 endelig.

[10]             Tidligere benævnt transeuropæiske it-systemer.

[11]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[12]             KOM(2011) 398 endelig af 29. juni 2011.

[13]             KOM(2011) 706 endelig af 9. november 2011.

[14]             KOM(2010) 245 endelig/2. En digital dagsorden for Europa.

[15]             KOM(2010) 682 af 23. november 2010 "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job".

[16]             KOM(2011) 206 endelig.

[17]             KOM(2011) 287. Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder. Fremme af kreativitet og innovation med sigte på at skabe økonomisk vækst, arbejdspladser af høj kvalitet og førsteklasses produkter og tjenester i Europa.

[18]             Dette program vil være et supplement til Hercule III-programmet (2014-2020) KOM(2011) 914 endelig, som er et program, der specifikt er rettet mod bekæmpelse af svig, bestikkelse og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for Unionens finansielle interesser.

[19]             KOM(2010) 612. Handel, vækst og verdensanliggender. Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi.

[20]             KOM(2010) 673 endelig af 22.11.2010. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis: Fem skridt hen imod et mere sikkert EU.

[21]             KOM(2010) 171 endelig af 20.4.2010. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere — Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet.

[22]             KOM(2010) 2020.

[23]             KOM(2004) 373.

[24]             Tilføjes senere.

[25]             KOM(2010) 700.

[26]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[27]             EUT L 154 af 14.6.2007, s. 25.

[28]             EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[29]             ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[30]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[31]             KOM(2010) 2020 endelig af 3. marts 2010. En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

[32]             Vedtaget af Rådet i 2008 (2008/C 253/01).

[33]             SEC(2011) 467 endelig af 13.4.2011. Gennemgang af svar på den offentlige høring i forbindelse med meddelelsen "På vej mod en akt for det indre marked".

[34]             http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/customs/customs_controls/counterfeit_piracy/ statistics/statistics_2010.pdf.

[35]             Generaldirektoratet for Budgettet, Temarapport om toldkontrolordningen i medlemsstaterne – Kontrol med traditionelle egne indtægter, s. 3

[36]             KOM(2010) 612, Handel, vækst og verdensanliggender, s. 12.

[37]             KOM(2010) 673 endelig af 22.11.2010. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis: Fem skridt hen imod et mere sikkert EU.

[38]             KOM(2010) 171 endelig af 20.4.2010. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere — Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet.

[39]             Told- og skatteforbindelsessteder taget under ét.

[40]             KOM(2005) 124 af 6. april 2005 har et budget på 745 mio. EUR i den finansielle ramme for 2007-2013.

[41]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[42]             Organer omhandlet i artikel 185 i finansforordningen.

[43]             Kontroldybde – niveau 3: kontrol med reference til oplysninger, der kan bekræftes fuldstændig uafhængigt.

[44]             Kontroldybde – niveau 4: kontrol med reference til og med adgang til den underliggende dokumentation, som foreligger i den pågældende fase af processen.

[45]             Omkostningerne omfatter antal fuldtidsækvivalenter til gennemførelse af kontroller multipliceret med de gennemsnitlige personaleomkostninger, udgifter til eksterne revisioner, udgifter til vedligeholdelse af ART-systemet.

[46]             OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[47]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[48]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.

[49]             Udgifterne er angivet i løbende priser:

[50]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. KA:

[51]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[52]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. KA:

[53]             KA=kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne), LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[54]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[55]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[56]             Antallet af poster til selve programforvaltningen er begrænset til 18.