6.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 257/56

—

der henviser til Kommissionens grønbog af 5. april 2011 om en ramme for corporate governance i EU (COM(2011)0164),

—

der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om etiske spørgsmål vedrørende virksomhedsledelse (1),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0051/2012),

1.

glæder sig over Kommissionens gennemgang af rammen for corporate governance i EU, der blev indledt med grønbogen;

2.

beklager imidlertid, at vigtige corporate governance-spørgsmål som f.eks. beslutningstagningen i bestyrelsen, bestyrelsesmedlemmers ansvar, bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, interessekonflikter eller interessenternes inddragelse ikke er medtaget i grønbogen;

3.

beklager at grønbogen fokuserer på enhedsstrukturen, og at den todelte struktur, der er lige så udbredt i Europa, ikke tages i betragtning; understreger, at Kommissionens gennemgang af EU's ramme for corporate governance skal tage hensyn til de forskellige selskabsorganers rettigheder og pligter i henhold til de nationale retssystemer, navnlig forskellene mellem enhedsstrukturen og den todelte struktur; i det følgende anvendes hovedsagelig ordet "bestyrelse", hvormed der henvises til bestyrelsesmedlemmernes tilsynsopgave, hvilken i en todelt struktur almindeligvis er tilsynsrådets opgave;

4.

understreger betydningen af at skabe et mere gennemsigtigt, stabilt, troværdigt og ansvarligt erhvervsliv i EU med forbedret corporate governance; mener, at erhvervslivet bør være i stand til at tage økonomiske, sociale, etiske og miljømæssige hensyn og til at udvise ansvar over for både arbejdstagere og aktionærer og over for samfundet som helhed, ud over at sikre bedre økonomiske resultater og skabe anstændige jobs;

5.

mener imidlertid, at god forvaltningspraksis alene ikke kan forhindre overdreven risikovillighed; opfordrer derfor til uafhængig revision og uafhængige regler, der respekterer de forskellige virksomhedskulturer i EU;

6.

understreger, at det er en forudsætning, at en godt forvaltet virksomhed skal stå til ansvar over for og være gennemskuelig for sine ansatte, aktionærer og, hvor det er relevant, andre interessenter;

7.

mener, at OECD’s definition af corporate governance fra 2004, ifølge hvilken corporate governance omfatter en række forbindelser mellem en virksomheds ledelse, dens bestyrelse, dens aktionærer og andre interessenter, bør fremmes yderligere;

8.

mener, at der i kølvandet på finanskrisen kan tages ved lære af de mest markante konkurser i erhvervslivet;

9.

understreger i denne forbindelse, at der skal gøres opmærksom på den vigtige rolle, som de forskellige udvalg (revisionsudvalg og, i den udstrækning sådanne findes i medlemsstaterne, vederlags- og udnævnelsesudvalg) spiller for en god forvaltning af et selskab, og opfordrer Kommissionen til at styrke deres rolle;

10.

finder, at EU's grundlæggende corporate governance-foranstaltninger bør finde anvendelse på alle børsnoterede selskaber; bemærker, at disse foranstaltninger bør stå i forhold til selskabets størrelse og kompleksitet og selskabsform;

11.

mener, at initiativer vedrørende corporate governance bør gå hånd i hånd med de initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar, som Kommissionen har foreslået; mener, at virksomhedernes sociale ansvar, navnlig under de nuværende økonomiske og sociale omstændigheder, sammen med corporate governance kan hjælpe til at skabe tættere forbindelser mellem virksomhederne og det sociale miljø, hvor de udvikler sig og opererer;

12.

understreger, at det finansielle fair play-initiativ er et eksempel på god corporate governance-praksis inden for sport; opfordrer andre sektorer og offentlige myndigheder til yderligere at efterprøve disse foranstaltninger med henblik på at gennemføre nogle af deres grundlæggende principper;

13.

opfordrer Kommissionen til at lade alle de lovgivningsforslag om corporate governance, den overvejer, underkaste en konsekvensanalyse, der bør fokusere på både de mål, der skal nås, og på nødvendigheden af at bevare virksomhedernes konkurrenceevne;

14.

understreger, at der i systemer med enhedsstruktur bør være en klar afgrænsning mellem bestyrelsesformandens og den administrerende direktørs pligter; bemærker dog, at denne regel bør stå i forhold til størrelsen af og særlige karakteristika ved selskabet;

15.

understreger, at der i bestyrelserne skal sidde uafhængige personer, der repræsenterer en blanding af færdigheder, erfaringer og baggrund, at dette aspekt ved deres sammensætning bør afpasses efter selskabernes aktiviteter og disses kompleksitet, og at det påhviler aktionærerne at sikre den rette kombination af færdigheder i bestyrelsen;

16.

finder, at når rekrutteringspolitikker anvendes, bør de være specifikke og underlagt en regel om at efterleve eller forklare ("comply or explain"); understreger, at udarbejdelse og godkendelse af politikdokumenter af denne art alene henhører under aktionærernes kompetence;

17.

opfordrer virksomhederne til at anvende gennemsigtige og meritokratiske metoder med hensyn til menneskelige ressourcer og til effektivt at udvikle og fremme mænds og kvinders evner og færdigheder; understreger, at virksomhederne skal sikre ligebehandling og lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdspladsen og bidrage til en passende balance mellem mænds og kvinders arbejdsliv og privatliv;

18.

understreger betydningen af, at der er et bredt og forskelligartet sæt færdigheder og kompetencer repræsenteret i selskabets bestyrelse;

19.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge en fuldstændig statusopgørelse over kvinders repræsentation i alle typer virksomheder i EU samt over de foranstaltninger af både forpligtende og uforpligtende karakter, der er truffet af erhvervslivet, og foranstaltninger, der for nylig er vedtaget i medlemsstaterne med henblik på at øge denne repræsentation; opfordrer derefter Kommissionen til efter statusopgørelsen, og hvis de foranstaltninger, der er truffet af virksomhederne og medlemsstaterne, viser sig at være utilstrækkelige, at fremsætte lovforslag i løbet af 2012, herunder om kvoter, med henblik på at øge repræsentationen af kvinder i virksomhedernes øverste ledelse til 30 % senest i 2015 og 40 % senest i 2020 under hensynstagen til medlemsstaternes forpligtelser samt deres særlige økonomiske, strukturelle (f.eks. virksomhedsstørrelse), juridiske og regionale forhold;

20.

understreger, at bestyrelsesmedlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid til varetagelsen af deres opgaver; mener imidlertid, at det ikke er tilrådeligt med udifferentierede regler; mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at fastlægge grænser for antallet af bestyrelsesposter, som et medlem må påtage sig; påpeger, at dette vil bidrage til at øge hyppigheden af bestyrelsesmøder og forbedre kvaliteten af interne tilsynsorganer; fremhæver betydningen af, at bestyrelsesmedlemmer sikrer gennemsigtighed og åbenhed omkring deres øvrige forpligtelser;

21.

finder, at regelmæssige eksterne evalueringer er nyttige redskaber til at vurdere effektiviteten af corporate governance-praksis; finder imidlertid, at de ikke bør være obligatoriske;

22.

mener, at medlemmer af tilsynsråd og bestyrelser selv har ansvaret for at skaffe sig den nødvendige uddannelse og videreuddannelse til at opfylde deres opgaver med passende bistand fra virksomheden;

23.

tilskynder til åbenhed omkring selskabernes aflønningspolitiker og offentliggørelse af de årlige aflønningsrapporter, som bør godkendes af generalforsamlingen; understreger imidlertid, at medlemsstaterne bør kunne gå videre og stille krav om offentliggørelse af den individuelle aflønning af ledende og menige bestyrelsesmedlemmer, hvilket vil kunne øge gennemsigtigheden;

24.

mener, at der skal indføres en effektiv overvågning og nye regler for at komme uredelig praksis til livs i forbindelse med lønninger, bonusser og godtgørelser til medlemmer af ledelsen i selskaber, der tilhører den finansielle eller ikke-finansielle sektor, og som er blevet reddet af en medlemsstats regering; mener, at der om nødvendigt skal tages retsskridt for at undgå misbrug af offentlige redningsfonde;

25.

efterlyser bæredygtige, langsigtede aflønningspolitikker, der bør baseres på, hvordan den enkelte og hans virksomhed fungerer på lang sigt;

26.

25. finder, at lønforhøjelser til ledelsen skal være afstemt efter deres virksomheders levedygtighed på lang sigt;

27.

går ind for, at der i den variable aflønning af ledelsespersonale inddrages elementer, der på lang sigt medfører bæredygtighed, såsom at knytte en procentdel af deres variable aflønning til opfyldelse af virksomhedernes målsætninger for socialt ansvar, f.eks. målsætningerne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og medarbejdernes jobtilfredshed;

28.

bemærker, at bestyrelsen er det organ, der er ansvarligt for at gennemgå og godkende selskabets strategi, hvori indgår selskabets tilgang til risiko, og at den skal aflægge en formålstjenlig beretning herom til aktionærerne, i det omfang det er muligt uden at offentliggøre oplysninger, der kan skade virksomheden, f.eks. i forhold til konkurrenterne; finder, at miljømæssige og sociale risici bør være omfattet i det omfang, de har en væsentlig indvirkning på selskabet, således som det allerede kræves i henhold til EU-lovgivningen;

29.

mener, at aktionærernes engagement i selskabet bør fremmes ved at styrke deres rolle, men at dette engagement bør være frivilligt og aldrig en pligt;

30.

mener dog, at foranstaltninger til fremme af langsigtede investeringer og krav om fuld gennemsigtighed ved stemmeafgivelse på lånte aktier bør overvejes, bortset fra ihændehaveraktier; mener, at institutionel investoradfærd, der har til formål at skabe likviditet og bevare gode ratings, bør genovervejes, eftersom dette kun tilskynder til kortsigtede aktiebeholdninger;

31.

bemærker, at direktivet om aktionærrettigheder (2) godkender princippet om ligebehandling af aktionærer, og at alle aktionærer (institutionelle og andre) derfor er berettigede til at modtage de samme oplysninger fra selskabet, uanset størrelsen af deres aktieandel;

32.

anmoder Kommissionen om at forelægge afbalancerede forslag til europæiske retningslinjer for arten af de oplysninger, der skal gives aktionærerne i virksomhedernes årsberetninger; mener, at disse oplysninger skal være af høj kvalitet og informative;

33.

bemærker, at der mangler et langsigtet fokus inden for markedet, og tilskynder Kommissionen til at revidere al relevant lovgivning for at vurdere, om der findes krav, som utilsigtet har medført et kortsigtet fokus; glæder sig navnlig over Kommissionens forslag om at opgive kravet om kvartalsrapportering i gennemsigtighedsdirektivet, som er et krav, der ikke tilfører aktionærerne megen viden og ganske enkelt skaber mulighed for kortfristet handel;

34.

udtrykker tilfredshed med udarbejdelsen af adfærdskodekser for institutionelle aktionærer i hele EU; mener, at en europæisk adfærdskodeks kan udarbejdes med udgangspunkt i eksisterende modeller og i samarbejde med nationale myndigheder;

35.

understreger, at de institutionelle investorer har en grundlæggende pligt til at beskytte deres investeringer, og at det er deres ansvar at overvåge den formueforvalter, som de har udpeget, med hensyn til strategier, omkostninger, handel og graden af denne formueforvalters engagement i de selskaber, der investeres i, samt at kræve tilstrækkelig gennemsigtighed om overholdelse af tillidsforpligtelserne;

36.

mener i denne sammenhæng, at de institutionelle investorer bør have frihed til at udforme de relevante tilskyndelsesordninger i deres forretningsmæssige forbindelser med formueforvaltere;

37.

bemærker, at interessekonflikter, herunder potentielle, altid skal oplyses, og at passende tiltag er nødvendige på EU-plan;

38.

opfordrer Kommissionen til at overveje at ændre direktivet om aktionærrettigheder således, at aktionærernes deltagelse forbedres yderligere; mener i denne forbindelse, at Kommissionen i en indvirkningsvurdering bør undersøge, hvilken rolle elektronisk afstemning på generalforsamlinger i børsnoterede selskaber kan spille for at fremme aktionærernes deltagelse, især med hensyn til grænseoverskridende aktionærer;

39.

minder Kommissionen om behovet for en klar definition af "samlet handling", da manglen på ensartede regler udgør en af de største hindringer for aktionærernes samarbejde;

40.

finder, at stedfortrædende rådgivere spiller en vigtig rolle, men at deres virksomhed ofte er genstand for interessekonflikter; opfordrer Kommissionen til yderligere at regulere stedfortrædende rådgivere med særlig fokus på spørgsmål vedrørende gennemsigtighed og interessekonflikt; finder, at stedfortrædende rådgivere bør have forbud mod at yde konsulentvirksomhed til de virksomheder, der investeres i;

41.

mener, at selskaberne bør have ret til at vælge mellem en ordning med navneaktier og en ordning med ihændehaveraktier; mener, at selskaber, der vælger navneaktier, bør have ret til at kende deres ejeres identitet, og at der bør fastsættes mindstemål af harmoniseringskrav på EU-plan for offentliggørelse af væsentlige aktieposter; mener, at dette ikke bør få konsekvenser for den ret, som ejere af ihændehaveraktier har til ikke at offentliggøre deres identitet;

42.

bemærker, at selv om beskyttelsen af minoritetsaktionærer er et spørgsmål, som henhører under de nationale selskabslovgivninger, kunne en EU-indsats være nyttig for at fremme stemmeafgivelse ved fuldmagt;

43.

tilslutter sig retningslinjerne i erklæringen af 10. marts 2011 fra Det Europæiske Forum for Virksomhedsledelse om transaktioner foretaget af nærtstående parter for børsnoterede virksomheder; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger på EU-niveau i form af soft law, som f.eks. en henstilling;

44.

finder, at spørgsmålet om ordninger med medarbejderaktier bør reguleres på medlemsstatsniveau og overlades til forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere; muligheden for at deltage i sådanne ordninger bør altid være frivillig;

45.

finder, at "comply or explain"-reglen er et nyttigt redskab i forbindelse med corporate governance; støtter en obligatorisk tilslutning til en national corporate governance-kodeks eller til en adfærdskodeks, der vælges af det enkelte selskab; mener, at enhver afvigelse fra adfærdskodeksen skal kunne forklares på en meningsfuld måde, og at den alternative corporate governance-foranstaltning i tillæg til denne forklaring skal beskrives og forklares;

46.

understreger, at det er vigtigere at sikre, at de eksisterende regler og henstillinger vedrørende governance fungerer og efterleves, end at indføre bindende EU-regler om corporate governance;

47.

mener, at kodekser for god praksis kan føre til en adfærdsændring, og at den fleksibilitet, som sådanne kodekser giver, muliggør innovation, der bygger på bedste praksis overalt i EU; mener, at udveksling af bedste praksis vil forbedre corporate governance i EU;

48.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.