52012DC0758

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsrapport om de fremskridt, der er opnået af de fælles teknologiinitiativers fællesforetagender (FTI-FF'er) i 2011

1.           Indledning

Fælles teknologiinitiativer er en ny måde at skabe offentlig-private partnerskaber på inden for industriel forskning på EU-plan. De blev etableret som pilotprojekter i 2007-2008 under det syvende rammeprogram[1] inden for fem strategiske områder – luftfart og lufttransport (Clean Sky-initiativet), folkesundhed (initiativet vedrørende innovative lægemidler), brændselscelle- og brintteknologier (initiativet vedrørende brændselsceller og brint), indlejrede computersystemer (Artemis-initiativet) og nanoelektronik (ENIAC-initiativet). SESAR[2]-fællesforetagendet (Single European Sky Air Traffic Management Research) bør også nævnes, da det finansieres af det syvende rammeprogram. Ved at forene industri, forskningsmiljø, lovgivere og EU med henblik på at definere en fælles forskningsdagsorden og investere i omfattende multinationale forskningsaktiviteter, især i økonomiske nedgangstider på globalt plan, udgør de fælles teknologiinitiativer (FTI'er) en spændende mulighed for Europa for at styrke sin konkurrenceevne baseret på principper om videnskabelig ekspertise, åbenhed og innovation.

Årsrapporten om de fremskridt, der er opnået af de fælles teknologiinitiativers fællesforetagender (i det følgende benævnt "FTI-FF'er") udarbejdes i henhold til artikel 11, stk. 1, i de enkelte rådsforordninger, der opretter hvert enkelt fællesforetagende, og ifølge disse skal Kommissionen forelægge "Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om de fremskridt, som fællesforetagendet [navnet på fællesforetagendet] har gjort. Rapporten skal indeholde detaljerede oplysninger om gennemførelsen, bl.a. antallet af forelagte forslag, antallet af imødekomne forslag, deltagertyper, herunder SMV'er, og landestatistikker".

Denne årsrapport for 2011 følger efter de første foreløbige evalueringer af fællesforetagenderne i henhold til artikel 11, stk. 2, i de pågældende rådsforordninger. Den informerer Parlamentet og Rådet og beskriver det fremskridt, FTI-FF'erne har gjort siden deres oprettelse.

Rapporten indledes med en kort introduktion af FTI-FF'erne, opsummerer deres vigtigste resultater i 2011 og skitserer mulige forbedringer i fremtiden. Den ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der primært kvantificerer FTI-FF'ernes forskningsaktiviteter i 2011. Den indeholder desuden opdaterede oplysninger om resultater og fremskridt i forbindelse med indkaldelser lanceret i de foregående år.

2.           De fælles teknologiinitiativers fællesforetagender

De fælles teknologiinitiativer blev oprettet som fællesforetagender på grundlag af artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori der står: "Unionen kan oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen". De blev etableret som "fællesskabsorganer" som defineret i artikel 185 i EU's finansforordning[3]. De blev indført som et vigtigt nyt element i det syvende rammeprogram (RP7) med henblik på at støtte nøgleområder, hvor forskning og teknologisk udvikling kan bidrage til europæisk konkurrenceevne og livskvalitet, men hvor de traditionelle instrumenter under rammeprogrammet er utilstrækkelige[4].

I overensstemmelse med RP7-særprogrammet "Samarbejde" blev der i 2007-2008 oprettet fem FTI-FF'er, hvis varighed er begrænset til den 31. december 2017:

1)           fællesforetagendet Clean Sky, der skal styrke konkurrenceevnen inden for den europæiske luftfartsindustri og samtidig mindske udledninger og støj, oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 71/2008 af 20. december 2007

2)           fællesforetagende med henblik på gennemførelse af det fælles teknologiinitiativ om innovative lægemidler (IMI), der skal skabe grobund for udvikling af bedre og mere ufarlige lægemidler til patienter, oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 73/2008 af 20. december 2007

3)           fællesforetagendet for brændselsceller og brint (FCH), der skal sætte fart i udviklingen og udbredelsen af brintforsyning og brændselscelleteknologier, oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 521/2008 af 30. maj 2008

4)           fællesforetagendet vedrørende indlejrede computersystemer (Artemis), der skal hjælpe den europæiske industri med at konsolidere og styrke sin lederposition på verdensplan inden for indlejret computerteknologi, oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 74/2008 af 20. december 2007

5)           fællesforetagendet vedrørende nanoelektronisk teknologi 2020 (ENIAC), der er rettet mod at opnå et meget højt niveau af nødvendig miniaturisering til den næste generation af nanoelektroniske komponenter, oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 72/2008 af 20. december 2007.

Europa-Kommissionen var som medstiftende medlem ansvarlig for FTI-FF'ernes opstart. Da de havde etableret deres juridiske og finansielle ramme og udvist evnen til at gennemføre deres eget budget, blev Artemis, IMI og Clean Sky gjort selvstændige i oktober-november 2009, efterfulgt af ENIAC i maj og FCH i november 2010. Dermed var 2011 det første hele år, hvor alle FTI-FF'er blev drevet selvstændigt.

Fællesforetagenderne udvælger projekter ved årlige åbne indkaldelser af forslag, som bygger på en procedure i en eller to faser for indgivelse og evaluering af forslagene. De yder finansiering til samarbejdsprojekter og koordinerings- og støttetiltag. Forslagsindkaldelser lanceret af fællesforetagendet Clean Sky er mere specifikke på grund af deres omfang, kortere varighed og forventede resultater, der bør være på et højere niveau af teknologisk beredskab. Således offentliggør Clean Sky adskillige forslagsindkaldelser årligt.

3.           Fremskridt i 2011 og vigtigste udfordringer

3.1.        Resultat af de første foreløbige evalueringer

I henhold til de enkelte rådsforordninger, der opretter hvert enkelt fællesforetagende, skal der gennemføres to foreløbige evalueringer af fællesforetagenderne. Den første foreløbige evaluering blev udført efter tidsplanen og vurderede deres kvalitet og effektivitet samt fremskridt i opfyldelsen af deres mål. Der blev afgivet en positiv udtalelse i alle rapporter. Der var enighed om, at fællesforetagenderne skulle fortsætte efter 2013, og evalueringspanelerne vedtog en fælles holdning til følgende spørgsmål. De støttede for det første Sherpa Groups anbefalinger[5], navnlig at den nuværende retlige ramme skal strømlines, så den passer til formålet med at etablere og gennemføre fremtidige FTI'er. I den henseende bør FTI'ernes nuværende status som "fællesskabsorganer" revideres. De anbefalede en styrkelse og strømlining af alle procedurer og beslutningsprocesser. De påpegede også behovet for at etablere en bedre struktur for koordineringen og komplementariteten med RP7 samt nationale programmer og midler, for bedre kommunikation med henblik på at forbedre synligheden af FTI-aktioner målrettet mod offentligheden og på internationalt plan og for systematisk dataindsamling og et overvågningssystem for centrale præstationsindikatorer.

Panelerne udpegede specifikke problemstillinger og udfordringer og fremsatte en række anbefalinger vedrørende forskellige interessenters indsats (fællesforetagender, Kommissionen, industrien, medlemsstaterne, bestyrelser osv.). Detaljerne om evalueringerne findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

Kommissionens svar på evalueringerne af Clean Sky, IMI og FCH blev offentliggjort som et arbejdsdokument i meddelelsen om partnerskaber om forskning og innovation (KOM(2011) 572) i september 2011. Meddelelsen Første foreløbige evaluering af de fælles teknologiinitiativer Artemis og ENIAC (KOM(2010) 752) blev offentliggjort i december 2010 med et arbejdsdokument, der indeholder Kommissionens detaljerede svar.

For fællesforetagenderne Clean Sky, IMI og FCH anbefalede panelerne en hurtig indsats for at forbedre kommunikationen med borgerne, fastlægge centrale præstationsindikatorer og flytte ansvaret for den daglige ledelse fra bestyrelserne til fællesforetagendernes direktører. For ENIAC og Artemis fremsatte panelet 18 anbefalinger til medlemsstater, industrien, Kommissionen og fællesforetagenderne. Det opfordrede medlemsstaterne til at påtage sig flerårige budgetmæssige forpligtelser og industrien og fællesforetagenderne til i højere grad at forpligte sig til at gennemføre den europæiske strategi. Kommissionen blev opfordret til at indsamle data til den fremtidige evaluering af FTI-FF'erne.

3.2.        Den strategiske forskningsdagsorden

De strategiske forskningsdagsordener blev revideret med henblik på at fastlægge nye prioriteter for fællesforetagenderne, overvinde de nuværende udfordringer og tage hensyn til de senere års industrielle fremskridt. De fleste fællesforetagender indledte dette arbejde i 2010 og afsluttede det i 2011.

Inden for luftfartsteknologi blev målene for fællesforetagendet Clean Sky revurderet, således at udviklingsplanen og forudsigelsen af miljøfordele, der kan forventes ved programmets afslutning, blev ajourført. På medicinalområdet blev den strategiske forskningsdagsorden for det fælles teknologiinitiativ om innovative lægemidler (IMI) revideret, således at det afspejler den videnskabelige udvikling og ændringer i industrien. Denne ajourføring blev afsluttet i 2011 med fokus på store banebrydende produkter, og der blev fastlagt otte nye prioriteter.

De strategiske forsknings- og demonstrationsprioriteter under fællesforetagendet for brændselsceller og brint (FCH) blev også revideret i 2011. Der blev fastlagt nye mål i den flerårige gennemførelsesplan (MAIP) for de fire FCH-anvendelsesområder, som afspejler det tekniske og videnskabelige fremskridt siden den første MAIP. Som følge heraf indgår visse emner ikke længere i fremtidige indkaldelser af forslag, og seks nye emner introduceres. De reviderede mål blev også forlænget til 2020 for at tilpasse dem til det næste rammeprogram Horisont 2020.

For indlejrede computersystemer er der udviklet nye tekniske løsninger og udfordringer siden 2006, da den europæiske teknologiplatform Artemis udsendte sin første strategiske forskningsdagsorden. Den strategiske forskningsdagsorden for Artemis blev derfor også ajourført, og forskningsprioriteterne for udviklingen og indførelsen af nøgleteknologier på tværs af forskellige anvendelsesområder blev revideret. Den reviderede strategiske forskningsdagsorden giver et klart overblik over, hvad alle de forskellige aktører på området for forskning og innovation skal yde for at muliggøre udviklingen af nye markeder og anvendelser, der er vigtige for samfundet.

Fællesforetagendet vedrørende nanoelektronisk teknologi 2020 (ENIAC) udsendte indkaldelser af forslag for alle teknologiområder og ni ud af de 16 anvendelsesområder i 2011. De næste indkaldelser af forslag i 2012 vil omfatte alle anvendelses- og teknologiområder.

3.3.        Kommunikation og administration

Et af de mål, der i henhold til de foreløbige evalueringer burde opfyldes for fællesforetagenderne i 2011, var en forbedring af deres kommunikationsaktiviteter ved hjælp af en mere proaktiv og målrettet fremgangsmåde, især over for SMV'er og i forskningsmiljøet, for at øge deltagelsen derfra i forskningsprojekter. Som anbefalet i de foreløbige evalueringsrapporter bør FTI-FF'erne udvikle og gennemføre klare kommunikations- og formidlingsplaner, skabe en separat identitet og arbejde mere på synergi med nationale programmer og internationalt samarbejde med interessenter uden for EU.

I 2011 blev der lagt særlig vægt på kommunikation, herunder især fremme af fællesforetagendernes aktiviteter blandt europæiske borgere og udbredelse af de indledende resultater. Clean Sky og FCH fik begge nye websteder. Faktablade blev ajourført, et nyhedsbrev (fra IMI og Clean Sky) og et trykt magasin (Artemis) blev udsendt regelmæssigt, og der blev offentliggjort pressemeddelelser om væsentlige resultater. Repræsentanter for fællesforetagenderne deltog også i internationale konferencer og særlige arrangementer med henblik på at udbrede kendskabet til indkaldelser. I tabellerne i bilaget og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene vises hvert fællesforetagendes primære kommunikationsaktiviteter.

For første gang tilrettelagde de fem FTI-FF'er i fællesskab et ugelangt arrangement "Innovation in action" i Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles i oktober 2011. Arrangementet blev gennemført under ledelse af Maria de Graça Carvalho, medlem af Europa-Parlamentet. I løbet af ugen blev der vist en fælles udstilling, og hvert fælles teknologiinitiativ havde sin egen konference og afholdt møder om bestemte emner. Medierne deltog i en fælles pressekonference og dækkede arrangementet. Direktørerne for alle fem fællesforetagender præsenterede deres organisationers vigtigste resultater, og Kommissionens generaldirektør og vicegeneraldirektør deltog i diskussionerne.

De fælles teknologiinitiativers forskningsaktiviteter var i fuld gang, og de første succeshistorier dukkede op i 2011. Nogle projekter blev belønnet for at være særligt innovative, og andre fik anerkendelse for deres forskningsresultater (se "Succeshistorier" i tabellerne i bilaget).

Med hensyn til administration flyttede de fem fællesforetagender i januar 2011 fra en af Kommissionens bygninger til egne lokaler i hjertet af Bruxelles. Ved udgangen af året havde de gjort fremskridt med hensyn til rekruttering af personale. Både FCH og ENIAC nåede op på fuld kapacitet. IMI, Clean Sky og Artemis var næsten fuldt bemandet, bortset fra at IMI havde tre ledige midlertidige stillinger og en kontraktstilling over det godkendte niveau. Rekruttering til fællesforetagendet Clean Sky var i overensstemmelse med bestyrelsens beslutning, men der var én ledig stilling som kontraktansat og et påtrængende behov for yderligere personale til at håndtere den arbejdsbyrde, som det nuværende team ikke kunne håndtere, og der blev derfor ansat ekstra midlertidigt personale. Artemis havde to ledige stillinger som kontraktansat.

Fællesforetagenderne overholdt planlægnings- og rapporteringskravene. Både deres styrelsesråd og rådgivende organer mødtes regelmæssigt, og deres bestyrelser godkendte strategiske dokumenter, f.eks. regnskaberne for 2010 og budgetforslagene. Der blev valgt ny formand for bestyrelsen i Clean Sky og FCH i 2011.

3.4.        Operationelt fremskridt

Fællesforetagenderne arbejder for at koordinere ressourcer og finansiering fra industrien og offentlige organer med henblik på at skabe synergier og bidrage til opbygningen af Europas fremtidige vækst, konkurrenceevne og bæredygtige udvikling. I 2011 lancerede de fem fællesforetagender flere indkaldelser af forslag i overensstemmelse med deres strategiske forskningsdagsordener og fortsatte arbejdet med at evaluere og indgå aftaler om støtte som resultat af tidligere indkaldelser. Da fællesforetagenderne er forskellige med hensyn til antal indkaldelser, emner, evalueringsfaser, sektor og forvaltning, rapporteres deres operationelle fremskridt i løbet af 2011 i forbindelse med gennemførelse af indkaldelser i separate afsnit nedenfor.

4.           Fremskridt opnået af fællesforetagendet Clean Sky

For perioden 2008-2013 har Clean Sky fået tildelt et samlet budget på 1,6 mia. EUR: et maksimumsbeløb på 800 mio. EUR fra Europa-Kommissionen (kontant), der skal modsvares af bidrag fra industrien (naturalydelser) til en værdi af mindst 800 mio. EUR. Der blev fastlagt tre hovedmål for Clean Sky: i) at sætte skub i de miljømæssige forbedringer af lufttransportsystemet (ATS) gennem indførelsen af avancerede teknologier og demonstratorer i fuld størrelse, ii) at reducere lufttransportsystemets samlede miljøbelastning (mindske støj, emissioner og brændstofforbrug) og iii) at samle den europæiske luftfartsindustri i et projekt af fælles interesse.

Clean Skys resultater skal vurderes i lyset af dets særlige karakteristika, navnlig industriens betydelige deltagelse i fællesforetagender på forskellige niveauer – lige fra strategisk ledelse til definition og beskrivelse af emner for indkaldelser af forslag og direkte deltagelse i evalueringen af projekter. I modsætning til de øvrige fællesforetagender arbejder Clean Sky primært via støtte til udpegede modtagere i stedet for via indkaldelser af forslag. Dets væsentligste resultater er faktisk opnået via det arbejde, der udføres af dets medlemmer, som er organiseret i seks forskellige områder, såkaldte integrerede teknologidemonstratorer (ITD'er), som støttes af en teknologisk evalueringsekspert, der løbende overvåger og vurderer resultatet. Arbejdet koordineres effektivt og målrettet med andre organisationer, navnlig fællesforetagendet til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR).

En stor del af det samlede budget (600 mio. EUR eller 75 %) fordeles til disse medlemmer eller til navngivne modtagere. De resterende 200 mio. EUR fordeles til indkaldelser af forslag. Disse indkaldelser lanceres med jævne mellemrum, men som engangsindkaldelser, når ITD-medlemmer udtrykker behov for yderligere specifikke forskningsaktiviteter, der kan supplere deres arbejde. Indkaldelser af forslag under Clean Sky er derfor målrettede indkaldelser, der dækker forskellige emner (23-58 i løbet af 2011) og er af kort varighed (i gennemsnit 6-12 måneder).

I 2011 afsluttede Clean Sky evalueringen af indkaldelse 7 og offentliggjorde tre indkaldelser af forslag, indkaldelse 8, 9 og 10. Det forvaltede i alt 159 emner, hvilket bevirkede, at der var udvalgt i alt 325 partnere fra 22 lande efter indkaldelse 10. I tabellen nedenfor gives der et overblik over de indkaldelser, der blev lanceret og evalueret under Clean Sky i 2011, herunder modtagne og evaluerede forslag.

|| || Forslag || Evalueringsresultater || Gennemførelses-rate (%) || Vejledende budget  [maks. finansiering] (mio. EUR) || Resultat af indkaldelsen (mio. EUR)

Indkaldelse || || || Støtteberettiget || || Over tærsklen || Udvalgt til finansiering

Antal emner || Modtaget || % støtteberettiget

7 || SPI-JTI-CS-2010-05 || 38 || 71 || 67 || 94,37 % || 45 || 29 || 64 % || 23,0 || 14,6

8 || SPI-JTI-CS-2011-01 || 58 || 127 || 119 || 93,70 % || 84 || 49 || 58 % || 31,9 || 22,5

9 || SPI-JTI-CS-2011-02 || 23 || 62 || 59 || 95,16 % || 32 || 16 || 50 % || 12,7 || 6,1

10 || SPI-JTI-CS-2011-03 || 40 || 62 || 60 || 96,77 % || 35 || 24 || 68 % || 19,5 || 9,4

I ALT || 159 || 322 || 305 || 95 % || 196 || 118 || 60 % || 87,1 || 52,6

Sammenlignet med de øvrige FTI'er er den generelle deltagelse i indkaldelserne høj, og det samme gælder det antal projekter, der er udvalgt til finansiering. Deltagerne er ligeligt fordelt mellem forskningsorganisationer, industrien, universiteter og SMV'er. Clean Sky var dog tilsyneladende mindre attraktivt for offentlige organer og regulerende myndigheder i 2011. SMV'er tegnede sig for et meget stort antal deltagere i de finansierede projekter (37 %). I perioden 2008-2011 tegnede SMV'er sig for 38 % af EU's finansiering under Clean Sky[6].

I henhold til de foreliggende data om de finansierede projekter tiltrak indkaldelse 7-10 deltagere fra 23 lande. De bedst repræsenterede lande var Det Forenede Kongerige, Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig, som har industritraditioner inden for luftfart. Clean Sky var det fællesforetagende, der tiltrak flest deltagere fra EU-12. Af de "associerede" lande førte Schweiz an med seks koordinatorer, mens de vigtigste internationale partnere var Kina og Rusland. USA deltog ikke.

Den teknologiske evalueringsekspert dækkede fire vigtige forskningspakker, som alle havde aktiviteter og projektleverancer i 2011. Samlet set var det en betydelig udfordring at gennemføre planen for 2011. Trods visse vanskeligheder er det lykkedes for den teknologiske evalueringsekspert at indføre forstærkede planlægnings- og kontrolmekanismer for 2012. Den første gennemførte vurdering havde også til formål at "demonstrere" den fulde proces og viste sig at være opmuntrende. Projektleverancernes kvalitet og rettidighed bør forbedres betydeligt i 2012 og vil som højeste prioritet blive nøje overvåget af fællesforetagendet.

Yderligere oplysninger og succeshistorier findes under "Fællesforetagendet Clean Sky: vigtigste resultater i 2011" i bilaget.

5.           Fremskridt opnået af fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler (IMI)

For perioden 2008-2013 har fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler (IMI) fået tildelt et samlet budget på 2 mia. EUR. Kommissionen yder højst 1 mia. EUR fra sit budget for det syvende rammeprogram, som skal modsvares af bidrag i form af naturalydelser (primært bestående af forskningsaktiviteter) til en værdi af endnu 1 mia. EUR fra virksomheder, der er medlemmer af Den Europæiske Sammenslutning af Farmaceutindustriforeninger (EFPIA). Det gør IMI til Europas største offentlig-private partnerskab generelt og det største offentlig-private partnerskab på medicinalområdet.

IMI's vigtigste mål er i) at skabe et mere samarbejdsvilligt miljø for forskning i og udvikling af lægemidler i Europa, ii) at sætte skub i udviklingen af mere effektive og sikre innovative lægemidler til patients og iii) at forbedre konkurrenceevnen for EU's lægemiddelsektor. De vigtigste udfordringer er: i) industrielle: utilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling, ii) videnskabelige: teknologisk kompleksitet, og iii) europæiske: forskning er fragmenteret i Europa.

Industrielle partnere er dybt involverede i IMI, og især EFPIA-virksomheder deltager i meget højere grad i IMI-projekter end i sundhedsprojekter under RP7. Et andet kendetegn ved IMI er den tofasede procedure for indkaldelse af forslag, hvor ansøgere indgiver interessetilkendegivelser i fase et. I fase to opfordres de bedst rangerede deltagere og EFPIA-konsortiet til at danne et projektkonsortium og udarbejde et fuldt projektforslag.

I 2011 afsluttede IMI evalueringen af indkaldelse 3 og offentliggjorde en fjerde indkaldelse af forslag. I tabellen nedenfor gives der en oversigt over de indkaldelser, der blev lanceret og evalueret i 2011 med data om modtagne interessetilkendegivelser og evaluerede fulde projektforslag.

Indkaldelse || || || || || Interessetilkende­givelser over tærsklen || Fulde projektforslag udvalgt til finansiering || Gennemførelsesrate (udvalgte projektforslag/mod­tagne interesse­tilkendegivelser)

Antal emner || Modtagne interessetilkende­givelser || Støtteberettigede interessetilkende­givelser || % inkluderet

2010-03 || 7 || 32 || 30 || 93,75 % || 16 || 7 || 21,88 %

2011-04 || 7 || 86 || 80 || 93,02 % || 30 || 7 || 8,14 %

I ALT || 14 || 118 || 110 || 93,4 % || 46 || 14 || 11,86 %

Indkaldelse 3 og 4[7] tiltrak bred interesse og mange deltagere: 1377. På grund af det begrænsede antal emner blev kun 20 % (266) af de oprindelige ansøgere medtaget i de projekter, der blev udvalgt til finansiering, sammen med deltagere fra industrien – ca. 50 team fra EFPIA-virksomheder deltog i konsortierne. Der var i alt 316 deltagere i indkaldelserne i 2011, hvilket svarer til en gennemsnitlig gennemførelsesrate på 23 %.

Deltagernes typologi er meget specifik i forbindelse med IMI. Industrien er velrepræsenteret (ved EFPIA-virksomheder og SMV'er), og der er også meget stor deltagelse fra universiteterne. I første fase blev en række gode interessetilkendegivelser indgivet af SMV'er efterfulgt af andre deltagere og patientorganisationer. Den akademiske verden tegnede sig dog for de fleste deltagere i de projekter, der i sidste ende modtog støtte (208), efterfulgt af EFPIA (53) og SMV'er (47), hvor sidstnævnte repræsenterede 17,7 % af den samlede deltagelse. SMV'er modtog 13,56 % af EU-midlerne i perioden 2008-2011.

Med hensyn til den geografiske fordeling af ansøgerne vedrører de foreliggende tal indkaldelse 3. Deltagere i de udvalgte projekter (123, ekskl. EFPIA-virksomheder) kom fra 19 lande, primært Det Forenede Kongerige, Tyskland, Nederlandene, Frankrig og Sverige. Tjekkiet og Ungarn var med én deltager hver de eneste repræsenterede EU-12-lande (nylige EU-medlemmer). Schweiz førte med seks deltagere an blandt de "associerede" lande efterfulgt af Israel og Island. Med hensyn til international deltagelse havde USA tre deltagere (lige så mange som Spanien). I forbindelse med indkaldelse 4 registrerede IMI 143 deltagere i de projekter, der var udvalgt til finansiering, men deres geografiske fordeling er endnu ikke kendt.

Yderligere oplysninger og succeshistorier findes under "Fællesforetagendet IMI: vigtigste resultater i 2011" i bilaget.

6.           Fremskridt opnået af fællesforetagendet for brændselsceller og brint (FCH)

For perioden 2008-2013 har Kommissionen tildelt et budget på 470 mio. EUR til fællesforetagendet for brændselsceller og brint (FCH). Dette beløb forventes at blive modsvaret af kontante bidrag til driftsomkostningerne og bidrag i form af naturalydelser til operationelle omkostninger fra de juridiske enheder, der deltager i fællesforetagendets aktiviteter. FCH forventes derfor at have et samlet budget på 940 mio. EUR.

FCH's vigtigste mål er i) at sætte fart på udviklingen og udbredelsen af brintforsyning og brændselscelleteknologier, ii) at skabe det teknologiske grundlag for et markedsgennembrud i perioden 2015-2020, således at markedsføringstiden nedbringes, og iii) at tilstræbe, at Europa er på forkant med udviklingen inden for disse teknologier på verdensplan.

FCH anvender to typer finansieringsordninger for at fremme et bredere spektrum af forsknings- og udviklingsaktiviteter, nemlig samarbejdsprojekter (grundforskning og demonstration) og koordinerings- og støttetiltag (netværksaktiviteter, herunder prænormativ forskning). Et andet kendetegn ved FCH er dets tværgående aktiviteter. For at supplere de fire videnskabelige anvendelsesområder tilstræber det at øge bevidstheden, uddanne offentligheden og støtte markedet. Indgivelse og evaluering sker i en overskuelig enfaset procedure.

FCH lancerede en indkaldelse af forslag i 2011 (FCH-JU-2011-1 – se tabellen nedenfor). I tabellen nedenfor vises data om modtagne og evaluerede forslag vedrørende denne indkaldelse.

Indkaldelse || || || || || Over tærsklen || Udvalgt til finansiering || Gennem­førelsesrate

Antal emner || Modtagne forslag || Støtteberettigede forslag || % inkluderet

2011-01 || 36 || 82 || 81 || 98,78 % || 53 || 30 || 36,59 %

FCH tiltrak et bredt spektrum af deltagere af alle typer, herunder offentlige myndigheder (f.eks. nationale/regionale organer og energiagenturer) og ngo'er. Dette kan skyldes deres særlige interesse i koordinerings- og støttetiltagene. Deltagerne var også ligeligt fordelt mellem forskningsorganisationer og industrien. Af indkaldelsens 667 ansøgere modtog 225 støtte til deres projekter. De projekter, der blev udvalgt til finansiering, omfattede 73 SMV'er, som repræsenterede 25,6 % af den samlede deltagelse. I perioden 2008-2011 tegnede SMV'er sig for 22,15 % af EU-midlerne til FCH.

I alt 26 lande var repræsenteret i indkaldelsen ført an af Tyskland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien og Belgien. EU-12-landene var med 10 deltagere godt repræsenteret. Schweiz og Norge førte an blandt de "associerede" lande med syv koordinatorer hver efterfulgt af Island og Tyrkiet med en deltager hver. De internationale partnere omfattede deltagere fra USA, Korea, Kina, Canada og Serbien.

Med hensyn til fremskridt på administrationsområdet overvandt FCH nogle af begrænsningerne for bidrag i naturalydelser, da Rådets forordning (EU) nr. 1183/2011 blev vedtaget den 14. november 2011. Ved anerkendelsen af medlemskabet af N.ERGHY Research Grouping gav denne ændring andre deltagere end deltagere fra industrien mulighed for at yde bidrag i form af naturalydelser, som regnes som medfinansiering. Denne ændring forventes også at forbedre finansieringsniveauerne.

Yderligere oplysninger og succeshistorier findes under "Fællesforetagendet FCH: vigtigste resultater i 2011" i bilaget.

7.           Fremskridt opnået af fællesforetagendet Artemis i 2011

For perioden 2008-2013 tildelte Kommissionen et maksimumsbudget på 420 mio. EUR til fællesforetagendet vedrørende indlejrede computersystemer (Artemis), som blev forøget med medlemsstaternes Artemis-støtte på mindst 1,8 gange EU-bidraget (756 mio. EUR). Et bidrag i form af naturalydelser, der mindst svarer til det samlede bidrag fra offentlige myndigheder, forventes fra industrien.

Den 5. juli 2011 undertegnede Artemis en yderligere administrativ aftale med hovedstadsregionen Bruxelles i Belgien. En administrativ aftale med Polen blev indgået i december 2011, så det blev den 23. Artemis-medlemsstat med den hensigt at forpligte et budget til indkaldelsen for 2012.

De vigtigste mål for Artemis er at tackle de forskningsmæssige og strukturelle udfordringer, som industrien står overfor i forbindelse med indlejrede systemer, og at hjælpe den europæiske industri med at konsolidere og styrke sin lederposition på verdensplan inden for indlejret computerteknologi. Medlemsstaternes deltagelse i finansieringen og forvaltningen sammen med EU og industrien er et vigtigt kendetegn for dette fællesforetagende. Proceduren for indgivelse og evaluering af forslag gennemføres i to faser, hvor ansøgerne først sender et projektforslag og derefter et fuld projekt.

I 2011 blev der indgået 10 tilskudsaftaler vedrørende indkaldelse 3 fra 2010, og indkaldelse 4 blev lanceret. I tabellen nedenfor gives der en oversigt over de projektforslag og fulde projekter, der blev indgivet som svar på indkaldelse 4, og resultaterne af evalueringen.

Indkaldelse || Modtagne projektforslag || Modtagne fulde forslag || || || Over tærsklen || Udvalgt til finansiering || Gennem­førelsesrate

Støtteberettigede forslag || % inkluderet

2011-1 || 41 || 27 || 27 || 100 % || 16 || 9 || 22 %

540 ansøgere nåede til fasen med fulde projekter i indkaldelsen af forslag i 2011, og 206 deltog i de finansierede projekter (i gennemsnit 23 deltagere pr. projekt). Artemis søger at fremme samarbejdet mellem alle interessenter – industrien, herunder SMV'er, nationale og/eller regionale myndigheder, akademiske institutioner og forskningscentre – med henblik på at samle og målrette forskningsindsatsen. Der var en god balance mellem typerne af deltagere i 2011 med 71 fra forskningsorganisationer og den akademiske verden, 73 industripartnere og 62 SMV'er. Videnskabs- og forskningsmiljøet er godt repræsenteret og koordineret. SMV'er tegnede sig for 37,9 % af den samlede deltagelse i 2011 og fik tildelt 19,18 % af EU's finansiering under Artemis i perioden 2008-2011.

De finansierede projekter involverede 17 lande ført an af Spanien, Italien, Tyskland, Finland, Frankrig og Østrig. EU-12-landene var også repræsenteret af Tjekkiet, Letland og Estland. Kun et associeret land var involveret i de projekter, der var udvalgt til finansiering, nemlig Norge, men med et pænt antal deltagere (6). USA var med en deltager den eneste internationale partner.

Yderligere oplysninger findes under "Fællesforetagendet Artemis: vigtigste resultater i 2011" i bilaget.

8.           Fremskridt opnået af fællesforetagendet ENIAC

For perioden 2008-2013 tildelte Kommissionen et maksimumsbudget på 450 mio. EUR til fællesforetagendet vedrørende nanoelektronisk teknologi 2020 (ENIAC), som blev forøget med medlemsstaternes ENIAC-støtte på mindst 1,8 gange EU-bidraget (810 mio. EUR). Et bidrag i form af naturalydelser, der mindst svarer til det samlede bidrag fra offentlige myndigheder, forventes fra industrien.

ENIAC's vigtigste mål er i) at tackle forskning og innovation inden for nanoelektroniske teknologier og deres integration i intelligente systemer, ii) at hjælpe den europæiske industri med at konsolidere og styrke sin lederposition inden for nanoelektroniske teknologier og systemer og iii) at bidrage til yderligere indarbejdelse og miniaturisering af komponenter og udvidelse af deres funktionalitet, samtidig med at der udvikles nye materialer, udstyr og processer. Ligesom ved Artemis er medlemsstaternes deltagelse i finansieringen og forvaltningen sammen med EU og industrien et vigtigt kendetegn for dette fællesforetagende. Proceduren for indgivelse og evaluering af forslag gennemføres også her i to faser (projektforslag efterfulgt af fulde forslag).

I 2011 blev et fald i medlemsstaternes forpligtelser til ENIAC vendt, og denne stigning i forpligtelser forventes at fortsætte i 2012. Det bemærkes dog, at forholdet på 1,8 mellem fællesforetagendet ENIAC's støtte og medlemsstaternes støtte til projekter sandsynligvis ikke vil blive opnået, når fællesforetagendet afsluttes. Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder besluttede derefter at reducere fællesforetagendet ENIAC's deltagelse fra 16,7 % til 15 % af de samlede støtteberettigede omkostninger og op til 52 % af ENIAC-medlemsstaternes bidrag til indkaldelser af forslag. Dette bør resultere i et forhold tæt på 1,8, såfremt i) fællesforetagendet ENIAC bruger det maksimale EU-bidrag, der er omhandlet i Rådets forordning, og ii) ENIAC-medlemsstaterne finansierer deres deltagere med finansieringssatser, der svarer til de tidligere.

I 2011 lancerede ENIAC to indkaldelser af forslag, indkaldelse 4 og 5 (sidstnævnte med en enfaset procedure på grund af en stram tidsfrist). I tabellen nedenfor gives der et overblik over de indkaldelser, der blev lanceret og evalueret i 2011.

Indkaldelse || Modtagne projektforslag || Modtagne fulde forslag || Støtteberettigede forslag || % inkluderet || Over tærsklen || Udvalgt til finansiering || Gennem­førelsesrate (fulde projekter) ||

2011-1 || 20 || 9 || 9 || 100 % || 7 || 6 || 66,7 % ||

2011-2 || IR || 8 || 7 || 87,50 % || 6 || 6 || 75,0 % ||

TOTAL || 20 || 17 || 16 || 93,75 % || 13 || 12 || 70,85 % ||

Af de 286 ansøgere, der indgav fulde projekter som svar på ENIAC's indkaldelser af forslag i 2011, blev 195 udvalgt til finansiering, en god gennemførelsesrate. Balancen mellem partnere er meget specifik for sektoren. Forskningsorganisationer (50), industrien (71) og SMV'er (74) er ligeligt repræsenterede, mens offentlige organer og den akademiske verden mangler. SMV'er tegnede sig for 37,9 % af alle deltagere fra 2008-2011, og de tegnede sig for 13,30 % af EU's finansiering.

Deltagere i indkaldelserne kom fra 19 lande ført an af Nederlandene efterfulgt af Italien, Frankrig, Tyskland og Østrig. EU-12-landene deltog også primært repræsenteret af Tjekkiet, Polen og Slovakiet. Der var god deltagele fra "associerede" lande ført an af Israel med fem deltagere efterfulgt af Norge (3) og Schweiz (1). Der var dog ingen internationale partnere.

Mod slutningen af 2011 lancerede fællesforetagendet ENIAC en indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende oprettelse af pilotlinjer. Denne indkaldelse har til formål at forberede fællesforetagendet til at fungere som et foretrukket instrument i gennemførelsen af KET-politikken om forbedring af Europas position inden for seks "centrale støtteteknologier", herunder nanoelektronik. Pilotlinjerne vil muliggøre innovation på højere niveauer af teknologisk beredskab (4-8), så der bygges bro til Horisont 2020.

Yderligere oplysninger og succeshistorier findes under "Fællesforetagendet ENIAC: vigtigste resultater i 2011" i bilaget.

9.           Generelt fremskridt i 2011

9.1.        Interessentdeltagelse

Takket være erfaringerne fra oprettelsen af fællesforetagenderne er det nu muligt at begynde at levere data om fremskridt opnået med hensyn til deltagelse.

|| Deltagelse i modtagne forslag (2011) || Deltagelse i projekter udvalgt til finansiering (2011)

Clean Sky || 600 || 238

IMI || 1377 || 319

FCH || 667 || 285

Artemis || 540 || 206

ENIAC || 286 || 195

I alt || 3470 || 1243

I 2011 registrerede fællesforetagenderne 3 470 deltagere i modtagne forslag, mens antallet af deltagere i finansierede projekter var 1 243. Den samlede gennemførelsesrate på 35,8 % er meget lovende og kan betragtes som positiv, eftersom fællesforetagenderne fokuserer på meget specifik industridreven forskning.

Fællesforetagenderne har tilstræbt at udvide spektret af deltagere og har f.eks. forbedret kommunikationen med potentielle ansøgere i de åbne indkaldelser af forslag. Der er afholdt særlige informationsdage, og fællesforetagendernes deltagelse i seminarer, arrangementer og større teknologiske messer og udstillinger er styrket. FTI'ernes synlighed i offentligheden er også blevet øget. Næsten alle FTI'ers websteder er blevet opdateret, så de nu præsenterer bedre og mere brugervenlige oplysninger.

Denne indsats har hjulpet med at gøre FTI-FF'erne mere tilgængelige for videnskabs- og forskningsmiljøet. Som følge deraf modtog IMI f.eks. dobbelt så mange interessetilkendegivelser som svar på sin anden indkaldelse i forhold til den første indkaldelse.

Typerne af interessenter, der deltager i forskningsprojekterne, varierer afhængigt af det enkelte fællesforetagende:

· Deltagelse i finansierede FCH-projekter er forskelligartet, hvor alle interessenter er repræsenterede i projekter: 77 forskningsorganisationer, 49 universiteter, 76 industrikoncerner, 73 SMV'er, syv andre og tre offentlige organer blandt de 285 deltagere.

· IMI har tiltrukket omkring 50 deltagere fra EFPIA-virksomheder (industrikoncerner), 208 universiteter, 47 SMV'er, seks patientorganisationer og fem andre.

· Der er ingen offentlige organer eller "andre", der deltager i projekter finansieret under Clean Sky, ENIAC og Artemis.

· Industrien er repræsenteret ved 73 og 71 deltagere i henholdsvis Artemis og ENIAC og 53 i Clean Sky.

· Universiteter tegner sig for 54 deltagere i Clean Sky, mens de indgår i forskningsorganisationer i Artemis.

· Forskningsorganisationer er repræsenteret ved 43 deltagere i Clean Sky og henholdsvis 71 og 50 deltagere i Artemis og ENIAC.

Efter to år med fuld aktivitet er interessenternes deltagelse generelt afbalanceret, selv om der stadig er plads til forbedringer inden for mindre velrepræsenterede kategorier.

Når tallene for deltagelse og repræsentativitet vurderes, skal det erindres, at der forventes målrettede resultater inden for hvert teknologiområde.

9.2.        Innovationsdimensionen og inddragelse af SMV'er

De nuværende fem fællesforetagender fremtræder allerede som en innovativ model for gennemførelsen af forskning. Partnerskabet mellem offentlige og private sektorer er et vigtigt fremskridt i overførslen af forskningsresultater til markedet. FTI-FF'erne fastlægger deres egne forskningsdagsordener i tæt samarbejde med industrien med henblik på at omsætte resultater til anvendelser på den kortest mulige tid. Denne proces med at fremskynde anvendelse af forskningsresultater styrkes yderligere under Horisont 2020, især under målsætningen vedrørende industrielt lederskab.

Det er dog allerede muligt at fremhæve elementer, som giver et første indtryk at den innovation, som de fem fællesforetagender har sikret i løbet af 2011, selv om denne rapport ikke har til formål at give en detaljeret analyse af dette aspekt.

· Konceptet niveau af teknologisk beredskab er blevet indført i fællesforetagendet Clean Sky, og projekter indgivet som svar på åbne indkaldelser af forslag evalueres også ud fra teknologiens modenhedsniveau. Niveau af teknologisk beredskab bruges til at evaluere og sammenligne forskellige udviklingsfaser for en bestemt teknologi. Det højeste niveau 6 henviser til forskningsprojekter, der har nået fasen lige inden produktudvikling.

· I Artemis bruges et indeks for modenhed og et indeks for SMV-deltagelse i forslagene til at lette evalueringen af de projekter, der bedst kan bidrage til at skabe innovation ud fra forskning.

· En række prototype- og demonstrationsaktiviteter indgår i de årlige gennemførelsesplaner for de fælles teknologiinitiativer. For Clean Sky havde demonstratorer i 2011 adgang til 15 forskningsemner og et om fremstilling af prototyper. For FCH var der syv emner for demonstratorer og et for proof of concept med fokus på brændselscellesystemer.

· I 2011 introducerede ENIAC prisen "ENIAC Innovation Award" med henblik på at anerkende projekter, der nærmer sig afslutning, eller som er blevet afsluttet for nylig og har produceret den mest virkningsfulde innovation. Projektet "E3Car" med 28 demonstratorer og et samlet budget på 180 mio. EUR var den første vinder.

· To fællesforetagender har også vundet innovationspriser:

– Clean Sky modtog en pris i forbindelse med arrangementet "Inter Airport Europa" i München for projektet "TaxiBot", som har skabt en innovativ løsning, der kan anvendes af flytraktorer uden trækbom til kørsel på jorden i lufthavne, og som reducerer miljøbelastningen.

– En af de mindre virksomheder, der deltager i FCH, modtog EU-prisen for kvindelige innovatorer på innovationskonventionen i 2011. En italiensk virksomhed med 40 ansatte var den første, der udviklede et selvopladeligt hydrogenbrændselscellesystem til reservestrømforsyning, et renere vedvarende alternativ til blyakkumulatorer og dieselgeneratorer.

På denne måde har fællesforetagenderne i 2011 opnået yderligere fremskridt med hensyn til viden og videnskabelig kvalitet gennem projekter, der kan have en potentiel indvirkning på industrien og forskningsmiljøet.

Inden for luftfart blev der udviklet et nyt system, der kan reducere produktions- og vedligeholdelsesomkostninger, "BLADE" (Breakthrough Laminar Aircraft Demonstrator in Europe), og analyser af økonomi inden for lufttransport, herunder kravene i nye miljøbestemmelser, gennemføres i øjeblikket under projektet "CARING" (Contribution of Airlines for the Reduction of Industry Nuisances and Gases).

I forbindelse med indsatsen for at fremme udviklingen af bedre og mere ufarlige lægemidler til patienter er NEWMEDS-databasen verdens største lager af data fra kliniske forsøg med antipsykotiske lægemidler, som indeholder data om 23 401 patienter fra de fem førende medicinalvirksomheder inden for dette område. Det er vigtigt at fremhæve, at konkurrerende virksomheder for første gang udviser fælles vilje til at åbne og dele resultaterne af deres kliniske forsøg. Dette medvirker til at skabe mere målrettet og personligt tilpasset sundhedspleje.

Inden for transportsektoren introducerer projektet "CHIC" (Clean Hydrogen In European Cities Project) miljøvenlige bybusser i europæiske byer med henblik på at reducere miljøbelastningen fra busser og promoverer dem med henblik på at nedbringe markedsføringstiden. E3Car-projektet, som har til formål at håndtere fremdriftssystemet i elektriske køretøjer, forbedrede energiomdannelse og distribution og forøgede energieffektiviteten med henholdsvis 10 % og 35 %, og det skabte et konkurrencedygtigt miljø med 28 demonstratorer.

Fællesforetagenderne opfordrede med godt resultat i 2011 de små og mellemstore virksomheder til at deltage, idet 28 % af de udvalgte deltagere var SMV'er. Af de fem FTI'er var ENIAC det mest attraktive for SMV'er, som udgjorde 37,9 % af den samlede deltagelse i fællesforetagendet. Derefter kom Clean Sky (37 %)[8], Artemis (31 %), FCH (25,6 %) og IMI (17,7 %)[9]. Den gennemsnitlige EU-støttesats til SMV'er var for alle FTI-FF'erne lidt over 21 % i perioden 2008-2011, hvilket overstiger den generelle målsætning i RP7 på 15 %. I tabellen nedenfor gives en detaljeret oversigt over SMV'ers deltagelse i de fem fællesforetagender, både med hensyn til modtagne forslag og projekter udvalgt til finansiering (2011).

|| Deltagelse i modtagne forslag || Deltagelse i projekter udvalgt til finansiering

Clean Sky || 239 || 88

IMI || 263 || 47

FCH || 174 || 73

Artemis || 182 || 62

ENIAC || 109 || 74

I alt || 967 || 344

Antallet af deltagende SMV'er viser tydeligt, at der er en god balance af forskningsaktiviteter, der er skræddersyet til SMV'er, hvor deres bidrag er vigtige for opfyldelsen af mere generelle forsknings- og innovationsmålsætninger.

Med det fremskridt, der er opnået i 2011, er FTI-FF'erne på vej til at realisere deres innovationspotentiale og til at bidrage til at imødegå de fremtidige udfordringer, der udpeges i Horisont 2020-programmet.

9.3.        Geografisk fordeling af deltagelse

De fem fællesforetagender involverer i gennemsnit 20 medlemsstater i gennemførelsen af de strategiske forskningsdagsordener. Det mest forskelligartede er FCH, som har en række internationale partnere. De førende lande er medlemsstater, der har et avanceret industrielt miljø omgivet af dynamiske strukturer bestående af SMV'er, forskningscentre og universiteter.

|| Antal lande, der deltager i projekter udvalgt til finansiering || Førende lande[10]

Clean Sky || 23 || UK, DE, ES, IT FR

IMI || 15 || UK, DE, NL, FR, SE

FCH || 26 || DE, UK, FR, IT, BE

Artemis || 17 || ES, IT, DE, FI, FR, AT

ENIAC || 19 || NL, IT, FR, DE, BE

Det bemærkes, at alle EU-12-lande med en enkelt undtagelse har deltaget.

· Samlet set tegner EU-12 sig for ca. 15 % af den samlede deltagelse i finansierede projekter. Clean Sky fører an med ca. 10 %, mens EU-12-deltagelsen i IMI-projekter er ubetydelig. Diagrammet nedenfor viser EU-12-landenes deltagelse efter FTI i 2011 (kun finansierede projekter).

· Den bedst repræsenterede EU-12-medlemsstat er Polen med 18 deltagere i finansierede projekter (seks i FCH og ENIAC til sammen, 12 i Clean Sky) og fem projekter, der koordineres af polske organisationer. Tjekkiet følger efter med 16 deltagere i finansierede projekter og aktiviteter i alle FTI'er ført an af Artemis med syv tjekkiske deltagere. Rumænien har seks deltagere, og Ungarn tre. Litauen deltager derimod ikke i udvalgte projekter.

· Clean Sky tilrettelagde et rundbordsmøde om forskning i luftfartsteknologi i Central- og Østeuropa i 2011 med henblik på at sætte skub i deltagelsen i mindre aktive områder. Dette er en god praksis, som Kommissionen gerne vil overføre til andre FTI'er i fremtiden. I 2012 vil Kommissionen afholde yderligere møder med fællesforetagender med henblik på at drøfte, hvordan EU-12-landenes deltagelse kan forøges.

FTI'ernes forskningsaktiviteter var også attraktive for lande, der er associeret med RP7, som tegnede sig for ca. 15 % af deltagerne. Det mest aktive associerede land var i 2011 Schweiz efterfulgt af Norge og Israel. FCH tiltrak flest deltagere fra associerede lande efterfulgt af Clean Sky og IMI. Vurderingen af associerede landes deltagelse i Artemis og ENIAC bør baseres på deres tredelte finansieringsmodel.

Land || IMI || FCH || CS || Artemis || ENIAC || I alt

Schweiz || 6 || 7 || 6 || || 1 || 20

Norge || || 7 || 1 || 6 || 3 || 17

Island || 2 || 1 || || || || 3

Israel || 2 || || 2 || || 5 || 9

Tyrkiet || || 1 || 1 || || || 2

Serbien || || 1 || || || || 1

I alt || 10 || 17 || 10 || 6 || 9 || 52

9.4.        Den internationale dimension

En række internationale partnere har deltaget i FTI-aktiviteter, idet de har tegnet sig for ca. 3 % af deltagerne i de finansierede projekter i 2011. Erfaringerne fra samarbejdet med internationale partnere varierer betydeligt mellem de forskellige teknologisektorer. Det afhænger også af de strategier og synergier, som FTI'erne forfølger på områderne for forskning, innovation og lovgivning.

Som vist i tabellen nedenfor udviste USA interesse for næsten alle FTI'er og havde generelt størst deltagelse i finansierede projekter.

Land || IMI || FCH || CS || Artemis || ENIAC || I alt

USA || 3 || 1 || 1 || 1 || || 6

Rusland || || || 1 || || || 1

Kina || || 1 || || || || 1

Korea || || 1 || || || || 1

Canada || || 1 || || || || 1

I alt || 3 || 4 || 2 || 1 || 0 || 10

For at konkurrere på den globale arena skal industrien ikke kun styrke samarbejdet og mindske fragmenteringen i Europa, men også opbygge synergier andre steder, navnlig med internationale nøgleaktører. Den internationale dimension af FTI'er er derfor et element, der skal styrkes yderligere. Kommissionen drøfter i øjeblikket med fællesforetagenderne, hvordan de skal nå ud til internationale partnere for at opfylde de særlige behov i de berørte sektorer.

FCH har allerede revideret sin flerårige gennemførelsesplan, så den er blevet mere ambitiøs og konkurrencedygtig sammenlignet med den globale indsats på teknologiområdet. Den ajourførte strategiske forskningsdagsorden for Artemis viser nu tydeligt, hvad der kræves i Europa i det næste årti af alle aktører inden for forskning, udvikling og innovation for at hjælpe Europa med at blive førende i verden inden for indlejrede computersystemer.

9.5.        Portefølje af støtteaftaler

Porteføljen af støtteaftaler varierer betydeligt mellem fællesforetagenderne, og det samme gælder projekttyperne, konsortiernes størrelse og det tildelte budget. Fællesforetagenderne udvikler ikke kun samarbejdsbaseret forskning, men støtter også netværksaktiviteter (f.eks. FCH) med koordinerings- og støttetiltag, hvor konsortierne naturligt er mindre og har en anden sammensætning.

|| Støtteaftaler under forhandling i 2011 || Støtteaftaler underskrevet i 2011 || Støtteaftaler, hvor aktiviteterne er afsluttet

Clean Sky || 24 || 80 || 7

IMI || 2 || 13 || 0

FCH || 0 || 26 || 5

Artemis || 9 || 10 || 3

ENIAC || 0 || 22 || 0

I alt || 35 || 151 || 15

I de første tre år med aktivitet varierede porteføljerne af støtteaftaler underskrevet af fællesforetagenderne med hensyn til størrelse, antal partnere og tildelt budget.

· Clean Skys støtteaftaler adskiller sig mest. Antallet af finansierede projekter og underskrevne støtteaftaler er større, men der er færre partnere i hver, og budgetterne er forholdsvis små. Clean Sky-indkaldelser tillader projekter med én partner, navnlig hvis forskningsemnet er så specifikt, at kun én organisation (eller få, der konkurrerer i udvælgelse og evaluering) opfylder kravene i indkaldelsen af forslag. Der er i gennemsnit to partnere i Clean Sky-støtteaftaler med et gennemsnitligt tildelt budget på 515 000 EUR. Mens antallet af støtteaftaler, der skal underskrives, kræver en betydelig administrativ indsats, er koordineringen i konsortierne mindre krævende.

· IMI og FCH tiltrækker samme type konsortier. Der er færre projekter (og underskrevne støtteaftaler), men de er større både med hensyn til tildelt budget og antal partnere. Det gennemsnitlige antal partnere i et IMI-projekt er 26, hvis både EFPIA- og ikke-EFPIA-organisationer samles, og det gennemsnitlige budget for underskrevne støtteaftaler er på ca. 10 mio. EUR (kun bidrag fra fællesforetagendet IMI). For FCH er det i gennemsnit ni partnere pr. projekt med et budget på 3,8 mio. EUR.

· Artemis og ENIAC har i gennemsnit henholdsvis 23 (Artemis) og 22 (ENIAC) partnerorganisationer i et konsortium og et gennemsnitsbudget på 15,8 mio. EUR (Artemis) og 23 mio. EUR (ENIAC)[11].

10.         Udfordringer og fremtidsudsigter

De første foreløbige evalueringer af fællesforetagenderne blev gennemført som planlagt, og rapporter blev forelagt i april 2011. De samlede udsigter for fællesforetagenderne vurderedes at være positive. De eksterne eksperters anbefalinger omfattede forbedring af kommunikationen med borgerne, fastlæggelse af centrale præstationsindikatorer og uddelegering af en større del af bestyrelsernes ansvar for den daglige ledelse til fællesforetagendernes direktører. Anbefalingerne bør være imødekommet inden den anden foreløbige evaluering i 2013.

I 2011 forbedrede fællesforetagenderne i betydelig grad kommunikationsindsatsen over for offentligheden. Projekterne blev mere synlige, og standarden for deres vigtigste kommunikationsværktøjer (f.eks. deres websteder) blev forhøjet.

De fastlagde også centrale præstationsindikatorer:

· IMI fastlagde centrale præstations- og resultatindikatorer for to hovedprioriteter: Gennemførelse af strategiske forskningsdagsordener og programkontorets effektivitet. Den gennemsnitlige tid til støtte er faldet med over 90 dage.

· Clean Sky gennemførte de fleste af eksperternes anbefalinger. De integrerede teknologidemonstratorers indsats er blevet kontrolleret årligt af uafhængige eksperter.

· FCH indførte "operationelle indikatorer" med det formål at overvåge fremskridtet i forsknings- og udviklingsaktiviteterne. Disse sammenlignes med resultatindikatorer, der er baseret på mål og nyeste resultater.

· ENIAC indførte en central præstationsindikator, som omfatter tiden fra beslutningen om finansiering i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder til den første udbetaling til hver modtaget.

Yderligere fremskridt vil blive vurderet i den anden foreløbige evaluering og i årsrapporten om fremskridt for 2012.

Da fællesforetagenderne nu er helt selvstyrende, kan deres fordele vurderes indledningsvis. Den stabile tildeling af midler illustrerer industriens engagement. SMV'er blev tiltrukket af FTI-FF'ernes forskningsemner, især på grund af den stabilitet og kontinuitet, der kendetegner forsknings- og innovationsmiljøer og finansieringsprocedurer. Samlet set havde SMV'er ved udgangen af 2011 modtaget 21 % af EU-støtten. Som bemærket i afsnit 9.2 løste FTI'erne udfordringen med at udvikle sig til en attraktiv måde at gennemføre forskning på for små og mellemstore virksomheder. SMV'er kan opnå fordele ved at deltage i specifikke arbejdsmiljøer, og de kan opnå fordele takket være forskningsemner, der er målrettet mod markedet, og ved at bruge fællesforetagenderne som et instrument, der i højere grad er tilpasset deres behov.

I et bredere perspektiv er den samlede deltagelse af interessenter afbalanceret, og alle parter har deltaget i FTI'ernes forskningsaktiviteter. Budgetfordelingen viser, at forskningsorganisationer og universiteter i gennemsnit tegnede sig for 45 % af EU's finansiering, og industrien for 34 %. Andre organisationer, f.eks. ngo'er, paraplyorganisationer og stiftelser, tegnede sig for 2 % af EU's finansiering, og de små og mellemstore virksomheder tegnede sig for ca. 21 %.

I 2011 udviklede de vigtigste forskningsmål sig til at afspejle det seneste fremskridt inden for deres teknologiområder. FTI-FF'ernes strategiske forsknings- og innovationsdagsordener er blevet udvidet med ambitiøse målsætninger over en længere tidsramme.

· På luftfartsområdet ajourførte Clean Sky sine forskningsmål i overensstemmelse med retningslinjerne i rapporten Flightpath 2050, Europe’s vision for Aviation, som blev udarbejdet af ACARE i 2011.

· Revisionen af IMI's strategiske forskningsdagsorden vil ændre den type projekter, der finansieres, således at indkaldelser fokuseres på store og banebrydende projekter.

· FCH reviderede sin flerårige gennemførelsesplan, og målene for anvendelsesområderne blev forlænget til 2020 (fra 2015).

· Artemis reviderede sin strategiske forskningsdagsorden, så der i højere grad tages hensyn til den iboende karakter af indlejrede systemer som samfundets "neurale netværk", så deres indtrængen i alle moderne produkter, infrastrukturer og tjenester afspejles.

· ENIAC's strategiske forskningsdagsorden er fortsat relevant for håndteringen af væsentlige samfundsmæssige udfordringer, som i høj grad kræver forbedring af integrerede kredsløb og nedbringelse af strømforbruget.

Generelt og sammenlignet med tidligere versioner tager fællesforetagendernes ajourførte strategiske forsknings- og innovationsdagsordener højde for den strategi for forskning og innovation, som Kommissionen har fremlagt i "Horisont 2020". Denne sammenhæng sikrer ensartethed og gør det nemmere at justere EU-foranstaltninger i forhold til de overordnede målsætninger om styrkelse af industriens konkurrenceevne, videnskabelig topkvalitet, vækst og jobskabelse.

Fællesforetagendernes administrative konsolidering fortsatte, herunder især udviklingen af deres interne kontrolsystemer, og de opnåede betydelige fremskridt i deres kontrolsystemer. Bestyrelserne vedtog strategier for efterfølgende revision og overvejede nye procedurer, som kan supplere og styrke deres interne kontrolsystemer. Alle fællesforetagender har forbedret deres it og logistiske funktioner.

De resultater, som de fem fællesforetagender indtil videre har opnået, bekræfter, at de er ambitiøse europæiske initiativer, der har potentiale til at blive anerkendt som modeller for offentlig-private partnerskaber.

Kommissionen indsamler nu bidrag fra de industrielle partnere med henblik på yderligere at udvide fællesforetagenderne i den næste flerårige finansielle ramme. Der gennemføres også åbne høringer med henblik på at tiltrække reaktioner fra så mange forskellige interessenter om, hvordan fællesforetagenderne skal udformes i den næste finansieringsperiode.

En række udfordringer er stadig åbne i fremtiden:

· Administrativ byrde

Fællesforetagenderne er forholdsvis små, og driftsomkostningerne er derfor forholdsvis høje. Effektiviteten kunne forbedres for fællesforetagenderne ved at indføre en fælles administrativ struktur. Fællesforetagendernes relativt lille størrelse blev vurderet som et "risikoelement" af de eksperter, der tiltog i den første foreløbige evaluering af Artemis og ENIAC. De uafhængige eksperter foreslog blandt de mulige scenarier for udviklingen af fællesforetagender, at de to blev slået sammen, og at der blev etableret en fælles struktur for administrative opgaver alene.

· Komplementaritet og koordinering med andre europæiske og nationale programmer og engagement fra industrien og medlemsstaterne i Artemis og ENIAC

Det er på tide, at forskningsdagsordenerne for Artemis og ENIAC i højere grad tilpasses de nationale programmer. Kommissionen drøfter i øjeblikket de mulige organisationsmæssige virkninger med interessenter bl.a. under hensyntagen til den nuværende økonomiske situation. I overensstemmelse hermed blev der udarbejdet fælles visionsdokumenter i samarbejde med Eureka-klyngerne CATRENE og ITEA2 i 2010. Denne tilgang kan vise sig nyttig, og der føres i øjeblikket drøftelser om etableringen af en fælles ramme for FTI'erne, samtidig med at deres specifikke tilgange bevares – top-down for FTI'er og bottom-up for Eureka-klyngerne – med en industribaseret strategi for begge instrumenter. Samarbejdet med medlemsstaterne med henblik på at styrke synergien kan udvides for alle FTI'er, navnlig til gavn for potentielle nye deltagere og SMV'er.

Finansieringen af Artemis- og ENIAC-projekter er baseret på en særlig tredelt finansieringsmodel. Partnere henter en stor del af deres finansiering fra deres egne regeringer eller regionale myndigheder i henhold til støtteaftaler. Fællesforetagenderne tilbyder også finansiering direkte til partnerne op til ca. 16,7 % af deres støtteberettigede omkostninger. Denne finansieringsmodel fungerede godt i de første år for Artemis, men med visse begrænsninger – primært forårsaget af dramatisk lavere forpligtelser fra medlemsstaternes side som følge af den økonomiske og finansielle krise. I 2011 steg denne tendens for første gang, og dette forventes at fortsætte i 2012.

En opsummering af erfaringerne fra det første år med autonomi for alle fællesforetagenderne, hvor de første vellykkede resultater er blevet opnået[12]:

1)           Fællesforetagenderne repræsenterer en innovativ model for gennemførelse af forskning i partnerskab for teknologier, der vurderes at være strategiske for Europa. Det er afgørende, at alle partnere forpligter sig til at skabe de forventede resultater og til effektivt at bidrage til Europas konkurrenceevne. Uanset de finansieringsordninger, der er indført for de forskellige fællesforetagender, har de sidste to år afsløret visse vanskeligheder med modsvarende midler fra industrien og medlemsstaterne.

2)           Der er ingen tvivl om, at fællesforetagenderne er kommet op i fart og er blevet synlige, og at de på globalt plan er begyndt at blive opfattet som relevante aktører inden for deres teknologiområder.

3)           Gennemførelsesstrukturerne (fællesforetagenderne) bør gives yderligere fleksibilitet, så de kan fokusere på forskning i stedet for på administrative opgaver. For at forbedre deres effektivitet skal de evt. organiseres på en anden måde, således at ressourcerne udnyttes optimalt.

4)           Fællesforetagendernes resultater skal overvåges og evalueres i forhold til et sæt centrale præstationsindikatorer, som bør formuleres på en måde, der afspejler deres forskelligartethed, men som stadig muliggør sammenligning.

5)           Fællesforetagenderne bør fastholde og endda forøge deres enkelhed, åbenhed og tilgængelighed over for alle potentielle støttemodtagere. Der bør især fokuseres på nye deltagere fra mindre velrepræsenterede lande og SMV'er.

6)           Relevante internationale strategier bør defineres for hvert FTI-FF ud fra fællesforetagendets specifikke forskningsområde, de potentielle fordele ved samarbejdet med hensyn til forskning, innovation og lovgivning samt naturligvis de sikkerhedsmæssige risici.

De hidtidige erfaringer og fremtidsudsigterne viser, at fællesforetagenderne er på vej til at konsolidere deres potentiale for at blive anerkendt som modeller for offentlig-private partnerskaber inden for EU-forskning. De gjorde allerede fremskridt i 2011 i overensstemmelse med anbefalingerne i de første foreløbige evalueringer, og der forventes stadig yderligere forbedringer.

De første vellykkede resultater i 2011, f.eks. nedbringelse af produktions- og vedligeholdelsesomkostninger inden for luftfartsteknologi, analyse af den fremtidige økonomi inden for lufttransport og konkurrerende virksomheders åbning over for industrielle partnere (f.eks. via en central database med resultater), viser, at FTI-FF'erne ikke kun kan tage fat om tekniske udfordringer, men også kan styrke industri- og forskningsmiljøet. Der forventes et stort fremskridt i indsamlingen af projektresultater i 2012.

Der gennemføres i øjeblikket en foreløbig analyse af fordelene ved de offentlig-private partnerskaber, og resultaterne fremlægges i 2012. I forbindelse med vurderingen af det omfang, hvori FTI-FF'erne påvirker gennemførelsen af forsknings- og innovationsaktiviteter på EU-plan, vil denne analyse også omhandle de kriterier i Horisont 2020-programmet, som medlemsstaterne har accepteret. I den henseende vil fællesforetagendernes erfaringer indtil videre blive vurderet i forhold til de kriterier, der er fastlagt for oprettelsen af fremtidige offentlig-private partnerskaber.

11.         Bilag – Fremskridt opnået af fællesforetagenderne i 2011

1.1.        Fællesforetagendet Clean Sky (CS): vigtigste resultater i 2011

OMRÅDE || FREMSKRIDT – RESULTATER

Strategisk forskningsdagsorden || Målene i den strategiske forskningsdagsorden for CS blev taget op til fornyet overvejelse, og det samme gjorde det faktiske fremskridt og forudsætningerne for gyldighed. Resultaterne var en ajourført udviklingsplan og ajourførte prognoser for opnåelige miljøfordele ved programmets udløb. Den første interne vurdering blev offentliggjort i 2012.

Gennemførelse af indkaldelser || Antal indkaldelser i 2011: tre indkaldelser lanceret (2011-1, 2011-2 og 2011-3). Den sidste indkaldelse, der blev lanceret i 2010 (2010-5), blev også gennemført. Antal modtagne forslag: 322 Antal støtteberettigede forslag: 305 Antal finansierede forslag: 118 Global projektportefølje: 298 (herunder 247 underskrevne støtteaftaler)

Succeshistorier: - BLADE (Breakthrough Laminar Aircraft Demonstrator in Europe), som blev udvalgt til at blive udstillet på den første innovationskonvention (Bruxelles, 5.-6. december 2011), har udviklet et overvågningssystem, som i real tid registrerer fejl og mangler i en nyudviklet vinge med laminar strømning, hvilket sænker produktions- og vedligeholdelsesomkostninger. - TaxiBot Dispatch Towing Vehicle (DTV)-projektet vandt i 2011 prisen "Innovation Award" på Inter Airport Europe i München. Det er en flytraktor uden trækbom til fly med én midtergang (f.eks. A320 eller B737), som sætter flyet i stand til at slukke for motorerne under kørsel på jorden. - CARING (Contribution of Airlines for the Reduction of Industry Nuisance and Gases) er det eneste Clean Sky-projekt med deltagelse af luftfartsselskaber. Det løber fra begyndelsen af 2010 til december 2012 og har til formål at analysere, hvordan de nuværende og fremtidige miljøbestemmelser kan påvirke luftfartsselskabernes økonomi, og hvordan de bedst kan tilpasse sig lovgivningsændringer.

Deltagelse, herunder SMV'er || 2011: Antal deltagere i alt: 600 Antal deltagere i finansierede projekter: 238 Antal SMV'er i finansierede projekter: 88 – 37 % af de samlede deltagere Deltagere efter kategori af finansierede projekter: Industrikoncerner: 53; Videregående uddannelser: 54; Forskningsorganisationer: 43 Fra 2009 til 2011: Global geografisk dækning af deltagelse i finansierede projekter (i indkaldelse 1-10) fordelt efter land: 23 involverede lande. Førende lande     Koordinatorer     Deltagere         Deltagelse i alt                                                                                               UK                          52                             45                          97 DE                           52                             34                          86 ES                           31                             31                          62 IT                            28                             33                          61 FR                           39                             45                          84 Deltagere fra associerede lande (Schweiz, Israel, Norge og Tyrkiet) koordinerede 10 udvalgte projekter. En kinesisk og en russisk deltager blev også udvalgt i indkaldelser i 2010 og 2011, begge som koordinatorer.

Kommunikation || CS deltog i to større europæiske teknologikonferencer (Aerodays i Madrid og Paris Air Show). Informationsdage for potentielle ansøgere blev afholdt i Ankara, Dublin, Lissabon, Toulouse, Wien og Warszawa. CS deltog i den første innovationskonvention, som blev afholdt i Bruxelles den 5.-6. december. I Bruxelles var det vært for et fælles arrangement med de andre FTI'er i Europa-Parlamentet den 5.-6. oktober. Webstedet blev opdateret i april, og det kvartalsvise nyhedsbrev blev udsendt til ca. 3 000 modtagere. Der blev offentliggjort tre pressemeddelelser om vigtige begivenheder, og CS blev citeret i 14 europæiske artikler og publikationer. I juni 2011 tilrettelagde CS et rundbordsmøde om forskning i luftfartsteknologi i Central- og Østeuropa med henblik på at sætte skub i deltagelsen i mindre aktive områder i Europa. Fokus på SMV'ers erfaringer med CS blev udsendt (to interview)

Forvaltning || Bestyrelsen mødtes fire gange i 2011. På mødet i december blev formanden (Charles Champion) og næstformanden (Catalin Nae) valgt.

1.2.        Fællesforetagendet IMI: vigtigste resultater i 2011

OMRÅDE || FREMSKRIDT – RESULTATER

Strategisk forskningsdagsorden || Revision af den strategiske forskningsdagsorden blev afsluttet, og fokus blev flyttet til store og banebrydende projekter.

Gennemførelse af indkaldelser || Antal indkaldelser lanceret i 2011: én. Den sidste indkaldelse, der blev lanceret i 2010 (3-2010), blev også gennemført. Begge indkaldelser anvendte en procedure for indgivelse og evaluering af forslag i to faser. Antal modtagne forslag (interessetilkendegivelser, forslag i første fase): 118 Antal støtteberettigede forslag: 110 Antal finansierede forslag: 14 Global projektportefølje: 30

Succeshistorier: NEWMEDS, et IMI-projekt om depression og skizofreni, har oprettet nye databaser, der gør det muligt at indsamle og lagre store datasæt, således at den nu er verdens største kendte lager af data fra kliniske forsøg med antipsykotiske lægemidler, som indeholder data om 23 401 patienter fra de fem førende medicinalvirksomheder inden for dette område. Yderligere information findes på: http://www.newmeds-europe.com/

Deltagelse, herunder SMV'er || Antal deltagere i alt: 1 377 i alt for indkaldelse 3 (438) og 4 (939) Deltagere i finansierede projekter: 266 i alt for indkaldelse 3 (123) og 4 (143) 53 EFPIA-virksomheder skal føjes til indkaldelse 3. For indkaldelse 4 kendes antallet af EFPIA-virksomheder endnu ikke. Antal SMV'er i finansierede projekter: 47 – 17,7 % af de samlede deltagere i indkaldelse 3 og 4. Deltagere efter kategori af finansierede projekter, ekskl. industrien: Patientorganisationer: 6; Videregående uddannelser: 208; Andre: 5 Deltagelse i finansierede projekter i indkaldelse 2010-3 fordelt efter land (data foreligger endnu ikke for 2011-4): 19 involverede lande. Førende lande      Deltagelse i alt                                  UK                           28 DE                           21 NL                           13 FR                            11 SE                            9 Tre amerikanske partnere var desuden involveret i tre udvalgte konsortier. Israel og Island havde hver to deltagere, og Schweiz seks.

Kommunikation || IMI afholdt seks arrangementer i fire lande, som havde 60-250 deltagere. I Bruxelles deltog IMI i et fælles arrangement med de andre FTI'er i Europa-Parlamentet den 5.-6. oktober. Seks pressemeddelelser blev udsendt til en stor målgruppe af mere end 150 journalister. Omkring 30 artikler blev offentliggjort i medier og tidsskrifter, herunder seks til en specialiseret videnskabelig målgruppe. IMI's nyhedsbrev nåede op på 1 500 abonnenter, og webstedet har op til 9 000 besøgende hver måned.

Forvaltning || Bestyrelsen mødtes tre gange i 2011. Ud over beslutninger vedrørende driften af fællesforetagendet udnævnte bestyrelsen medlemmerne af det videnskabelige udvalg.

1.3.        Fællesforetagendet FCH: vigtigste resultater i 2011

OMRÅDE || FREMSKRIDT – RESULTATER

Strategisk forskningsdagsorden || Revisionen af den flerårige gennemførelsesplan blev afsluttet. De reviderede mål for anvendelsesområderne blev forlænget til 2020 (fra 2015) for at sikre bedre tilpasning til Horisont 2020.

Gennemførelse af indkaldelser || Antal indkaldelser i 2011: én Antal modtagne forslag: 82 Antal støtteberettigede forslag: 80 Antal finansierede forslag: 30 Global projektportefølje: 98 (herunder 76 underskrevne støtteaftaler)

Succeshistorier: En række europæiske byer er i øjeblikket pionerer i udviklingen og indførelsen af bybusser, der kører på miljøvenlige hydrogenbrændselsceller. Projektet "CHIC" (Clean Hydrogen In European Cities Project) blev indledt i november 2010 med det formål at fremme udviklingen af bybusser, der kører på hydrogenbrændselsceller, og bane vejen for en bredere anvendelse af denne teknologi og den nødvendige infrastruktur fra og med 2015. Projektet er et vigtigt næste skridt hen imod fuld kommercialisering af busser, der kører på hydrogenbrændselsceller. CHIC har til formål at nedbringe markedsføringstiden for teknologien og støtte dens markedsgennembrud. Yderligere information findes på: http://chic-project.eu/

Deltagelse, herunder SMV'er || Antal deltagere i alt: 667 Deltagere i finansierede projekter: 285 Antal SMV'er i finansierede projekter: 73 – 25,6 % af de samlede deltagere Deltagere efter kategori af finansierede projekter: Industrikoncerner: 76; Forskningsorganisationer: 77; Videregående uddannelser: 49; Offentlige myndigheder: 3; Andre: 7 Deltagelse i finansierede projekter fordelt efter land: 26 involverede lande. Førende lande     Deltagelse i alt                                 DE                    67 UK                          36 FR                           31 IT                            30 BE                           26 Fem internationale partnere (USA; Korea, Kina, Canada og Serbien) deltog i FCH's forskningsaktiviteter, hver med en deltager i finansierede projekter.

Kommunikation || I 2011 udviklede FCH et nyt websted, som fra marts til årets udgang havde mere end 40 000 besøgende. Der blev afholdt tre større EU-arrangementer, og programkontoret og den administrerende direktør deltog i 25 eksterne arrangementer og konferencer, nogle uden for Europa (i USA, Japan, Korea, Kina og Canada). FCH deltog i et fælles arrangement med de andre FTI'er i Europa-Parlamentet den 5.-6. oktober.

Forvaltning || Bestyrelsen mødtes tre gange i 2011. Ud over beslutninger vedrørende driften af fællesforetagendet valgte bestyrelsen enstemmigt sin nye formand, Pierre Etienne Franc fra Air Liquide i juni.

1.4.        Fællesforetagendet Artemis: vigtigste resultater i 2011

OMRÅDE || FREMSKRIDT – RESULTATER

Strategisk forskningsdagsorden || Industrisammenslutningen Artemis præsenterede sin reviderede strategiske forskningsdagsorden i maj. Fællesforetagendet ajourførte derefter sine forskningsmål.

Gennemførelse af indkaldelser || Antal indkaldelser i 2011: én (indgivelse og evaluering i to faser) Antal modtagne forslag (fulde projektforslag): 27 Antal støtteberettigede forslag: 27 Antal finansierede forslag: 8 Global projektportefølje: 44

Deltagelse, herunder SMV'er || Antal deltagere i alt (fulde projektforslag): 540 Deltagere i finansierede projekter: 206 Antal SMV'er i finansierede projekter: 62 – 31 % af de samlede deltagere Deltagere efter kategori af finansierede projekter: Industrikoncerner: 73; Forskningsorganisationer og videregående uddannelser: 71. Deltagelse i finansierede projekter fordelt efter land: 17 involverede lande Førende lande                                                                           Deltagelse i alt                                                                                                                              ES                                                                                           31 IT                                                                                                                         28 DE                                                                                                                        23 FI                                                                                                                          19 FR                                                                                                                        15 AT                                                                                                                        15 USA deltog i indkaldelsen i 2011 og fik finansieret et projekt.

Kommunikation || Artemis deltog i seks arrangementer, som blev afholdt sammen med nationale partnere med henblik på at promovere indkaldelser af forslag og projektresultater blandt interessenter og potentielle støttemodtagere. "Artemis Industry Association Summer Camp" blev afholdt i juni og blev efterfulgt af fire andre større arrangementer. Artemis hjalp med at tilrettelægge et fælles arrangement med de andre FTI'er i Europa-Parlamentet den 5.-6. oktober. Magasinet Artemis blev udsendt tre gange, og der blev offentliggjort nye informationsbrochurer. Desuden blev der offentliggjort ni artikler i forskellige EU-lande. Artemis' visuelle identitet blev forbedret.

Forvaltning || Bestyrelsen mødtes tre gange, og repræsentantskabet for de offentlige myndigheder mødtes to gange. Ud over beslutninger vedrørende driften af fællesforetagendet besluttede bestyrelsen at medtage muligheden for at ansætte udstationerede nationale eksperter i den flerårige plan for personalepolitikken.

1.5.        Fællesforetagendet ENIAC: vigtigste resultater i 2011

OMRÅDE || FREMSKRIDT – RESULTATER

Gennemførelse af indkaldelser || Antal indkaldelser i 2011: to (indkaldelse 1 anvendte en procedure for indgivelse og evaluering af forslag i to faser, indkaldelse 2 anvendte en procedure i én fase). Antal modtagne forslag (fulde projektforslag): 17 Antal støtteberettigede forslag: 16 Antal finansierede forslag: 12 Global projektportefølje: 40

Succeshistorier: E3Car-projektet blev indledt i februar 2008 med henblik på at tackle de væsentligste udfordringer i forbindelse med håndteringen af fremdriftssystemet i elektriske køretøjer og reducere energitabet i fremdriftssystemets mellemliggende faser. E3Car vandt en innovationspris i november 2011 for sine vigtige resultater inden for udviklingen af adskillige nøglekomponenter, f.eks.: - forbedring af energiomdannelse og distribution med 10 % - forbedring af energieffektiviteten med 35 % i alt. Projektet nåede op på 28 demonstratorer og skabte en arkitektonisk oversigt over det elektriske køretøj. Det udviklede syv andre samarbejdsprojekter om elektrisk mobilitet, som havde mere end 100 partnere med et samlet budget på 180 mio. EUR. Yderligere information findes på: http://www.e3car.eu/

Deltagelse, herunder SMV'er || Antal deltagere i alt (fulde projektforslag): 286 Deltagere i finansierede projekter: 195 Antal SMV'er i finansierede projekter: 74 – 37,9 % af de samlede deltagere Deltagere efter kategori af finansierede projekter: Industrikoncerner: 71; Forskningsorganisationer: 50 Deltagelse i finansierede projekter fordelt efter land: 19 involverede lande. Førende lande                                                                    Deltagelse i alt                                                                                                                     NL                                                                                   49 DE                                                                                                              29 IT                                                                                                                26 FR                                                                                                               21 AT                                                                                                              12 Fem deltagere fra Israel deltog i indkaldelse 2 i udvalgte konsortier.

Kommunikation || ENIAC afholdt 10 face-to-face-møder med medlemsstater/offentlige myndigheder. Det hjalp med at tilrettelægge "EU Nanoelectronic Forum" og præsenterede den nye pris "ENIAC JU Innovation Award" under arrangementet. ENIAC hjalp med at tilrettelægge et fælles arrangement med de andre FTI'er i Europa-Parlamentet den 5.-6. oktober. ENIAC deltog også i en række internationale arrangementer.

Forvaltning || Bestyrelsen mødtes tre gange, og repræsentantskabet for de offentlige myndigheder mødtes fem gange i 2011. Ud over beslutninger vedrørende driften af fællesforetagendet besluttede bestyrelsen at lancere en indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende pilotlinjer for centrale støtteteknologier.

[1]               Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412, 30.12.2006, s. 1).

[2]               Dette dokument indeholder ikke information om SESAR-fællesforetagendet. SESAR-fællesforetagendet har samme retsgrundlag som de andre fællesforetagender, men det finansieres af det syvende rammeprogram og de transeuropæiske transportnet for en anden periode, og det har andre specifikke styrings- og rapporteringsmekanismer end de andre fællesforetagender.

[3]               Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, EUT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

[4]               Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Fælles teknologiinitiativer: Baggrund, oversigt og primære egenskaber", SEK(2007) 692, Bruxelles, 15.5.2007.

[5]               Sherpa Group blev af Kommissionen i juli 2009 opfordret til at gøre status over de indledende erfaringer med oprettelsen af FTI'er under RP7. Gruppens medlemmer kom fra FTI'ernes industripartnere og offentlig-private partnerskaber under den europæiske økonomiske genopretningsplan. Møderne blev afholdt under ledelsen af generaldirektøren for GD RTD og også med deltagelse af medlemmer af Kommissionens tjenestegrene. Dens konklusioner og anbefalinger kan ses i rapporten "Designing together the 'ideal house' for public-private partnerships in European Research" (udformningen af den bedste løsning for offentlig/private partnerskaber i europæisk forskning) fra januar 2010 på: ftp://ftp.cordis.europa.eu/pub/fp7/docs/jti/jti-sherpas-report-2010_en.pdf.

[6]               SMV'ernes deltagelse på 38 % vedrører kun deres deltagelse i indkaldelser af forslag. Kun 200 mio. EUR af EU's finansiering under Clean Sky er afsat til indkaldelser af forslag, mens 600 mio. EUR fordeles til "navngivne modtagere".

[7]               EFPIA-virksomheder deltager ikke i den første fase af proceduren (interessetilkendegivelser). De tages kun i betragtning i forbindelse med fulde projektforslag og forslag udvalgt til finansiering.

[8]               SMV'ernes deltagelse på 37 % vedrører kun deres deltagelse i indkaldelser af forslag. Kun 200 mio. EUR af EU's finansiering under Clean Sky er afsat til indkaldelser af forslag, mens 600 mio. EUR fordeles til "navngivne modtagere".

[9]               De respektive procentdele for SMV'ers deltagelse i hvert fællesforetagende vedrører 2011.

[10]             Lande med de bedste resultater rangeret efter antal deltagere i finansierede projekter.

[11]             Bemærk, at ENIAC-dataene henviser til indkaldelser lanceret i de tre foregående år, mens Artemis-dataene om konsortiernes gennemsnitlige størrelse kun vedrører indkaldelsen for 2011.

[12]             Se afsnittet Gennemførelse af indkaldelser for de relevante fællesforetagender i bilaget.