This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012DC0660
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL Report assessing the implementation and the impact of the measures taken according to the Directive 2009/16/EC on port State control
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om gennemførelsen og virkningerne af foranstaltninger truffet i henhold til direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om gennemførelsen og virkningerne af foranstaltninger truffet i henhold til direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol
/* COM/2012/0660 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om gennemførelsen og virkningerne af foranstaltninger truffet i henhold til direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol /* COM/2012/0660 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om gennemførelsen og virkningerne af
foranstaltninger truffet i henhold til direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol (EØS-relevant tekst) 1. INDLEDNING Et af de vigtigste elementer i sikkerhed til
søs er havnestatskontrol, som kan defineres som inspektion af udenlandske
skibe, der anløber andre nationale havne, med henblik på at kontrollere, at
skibsførerens og officerernes kompetencer samt skibets tilstand og udstyr er i
overensstemmelse med de internationale konventioner, og at skibet er bemandet
og drives i henhold til gældende international lovgivning. EU's ordning for havnestatskontrol har hjemmel
i direktiv 2009/16/EF[1],
som er en omarbejdning og udvidelse af den tidligere lovgivning på området, der
blev indført i 1995. EU-ordningen er baseret på den struktur, der allerede
findes ved Parisaftalememorandummet om havnestatskontrol (Paris MoU). Alle EU's
kystmedlemsstater samt Canada, Rusland, Kroatien, Island og Norge er medlem af
Paris MoU. Kommissionen og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA)
arbejder tæt sammen med Paris MoU. Ved direktiv 2009/16/EF blev der indført en ny
inspektionsordning for havnestatskontrol fra den 1. januar 2011. Udover de
foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet på nationalt plan, er
direktivet blevet gennemført på EU-plan ved oprettelsen af et nyt system til
rapportering om resultaterne af inspektioner i forbindelse med
havnestatskontrol (THETIS‑databasen). THETIS-systemet er udviklet af Kommissionen
i tæt samarbejde med EMSA, og EMSA driver det på vegne af Kommissionen. Ved direktiv 2009/16/EF fastsættes der flere
nye krav inden for havnestatskontrol samt fælles kriterier for og harmoniserede
procedurer til kontrol med skibe, og formålet er, at alle skibe afhængig af
deres risikoprofil skal inspiceres, hvor skibe med en højere risikoprofil skal
inspiceres oftere. I artikel 35 fastsættes det, at Kommissionen
senest den 30. juni 2012 skal forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og
Rådet om direktivets gennemførelse og særlig om opfyldelsen af den samlede
EF-inspektionsforpligtelse og af hver medlemsstats forpligtelse (artikel 5, 6,
7 og 8). I henhold til artikel 35 skal Kommissionen også rapportere om antallet
af havnestatsinspektører i de enkelte medlemsstater, antallet af foretagne
inspektioner, og om hvorvidt det er nødvendigt at forelægge et forslag om
ændring af direktivet eller til yderligere lovgivning på området. 2. EVALUERINGSMETODE
Medlemsstaternes gennemførelse af direktivet
består af nogle retlige, operationelle og tekniske elementer: ·
Den retlige gennemførelse opnås ved den formelle
omsætning af direktivet samt håndhævelse af den deraf følgende nationale
lovgivning. ·
Den operationelle gennemførelse opnås ved at sikre,
at alle de skibe, der anløber havne og ankerpladser i EU, regelmæssigt
inspiceres samt ved at følge de procedurer og krav, der er fastsat i
direktivet. ·
Den operationelle gennemførelse omfatter
oprettelsen og anvendelsen af THETIS‑databasen og den nødvendige computerinfrastruktur
til at registrere oplysninger om skibenes anløb[2],
jf. artikel 24 i direktivet. I forbindelse med udarbejdelsen af denne
rapport anmodede Kommissionen medlemsstaterne om at indgive oplysninger om
omsætningen og gennemførelsen af direktivet. Derudover blev EMSA af
Kommissionen pålagt at gennemføre et antal inspektioner i medlemsstaterne for
at bidrage til vurderingen af direktivets gennemførelse. 3. ÆNDRINGER INDFØRT VED DIREKTIV
2009/16/EF Ved direktiv 2009/16/EF blev der indført
følgende grundlæggende ændringer i EU's havnestatskontrolordning: 3.1. Fuld inspektionsdækning Ved direktiv 2009/16/EF fastsættes det, at
alle berørte skibe, der anløber EU-havne, skal inspiceres. Det fraviger det
tidligere krav (i direktiv 95/21/EF med senere ændringer) til de nationale
havnekontrolmyndigheder om at inspicere 25 % af de individuelle skibe, der
anløb deres havne. Under den nye inspektionsordning udvælges skibe til
inspektion via et udførligt system af individuelle risikoprofiler. Hvert skib
får enten betegnelsen "højrisiko", "lavrisiko" eller
"standardrisiko". Inspektionernes hyppighed afhænger af
risikoprofilen: ·
højrisikoskibe underkastes periodisk inspektion
hver 5.-6. måned, ·
standardrisikoskibe underkastes periodisk
inspektion hver 10.-12. måned og ·
lavrisikoskibe underkastes periodisk inspektion
hver 24.-36. måned. Når et bestemt skib kan underkastes inspektion
(f.eks. 10 måneder efter den sidste inspektion hvad angår standardrisikoskibe)
i henhold til inspektionshyppigheden nævnt ovenfor, får skibet status som
"prioritet II" og kan inspiceres. Når tidsrammen for
inspektion på baggrund af risikoprofilen er udløbet (f.eks. 12 måneder efter
den sidste inspektion hvad angår standardrisikoskibe), får skibet status som
"prioritet I" og skal inspiceres. Risikoprofilen fastsættes på basis af syv
kriterier, nemlig i) skibstype, ii) skibets alder, iii) flag (på den sorte, grå
eller hvide liste i henhold til kriterierne i Paris MoU), iv) anerkendte
organisationer, v) rederiets præstationer, vi) antal fejl og mangler, der er
registreret under hver inspektion af skibet inden for de sidste 36 måneder og
vii) antal tilbageholdelser inden for de sidste 36 måneder. Der kan gennemføres tre typer inspektioner -
en "indledende inspektion", en "mere detaljeret inspektion"
og en "udvidet inspektion". Som regel underkastes højrisikoskibe en
udvidet inspektion, mens standardrisiko- og lavrisikoskibe underkastes
indledende eller mere detaljerede inspektioner. 3.2. Flagstatens præstationer Et af kriterierne for at fastsætte et skibs
risikoprofil er flagstatens præstationer. Artikel 10, stk. 3, i direktiv
2009/16/EF gennemføres ved Kommissionens forordning (EU) nr. 801/2010[3] af 13. september 2010 for så
vidt angår flagstatskriterierne. I henhold til dette system opføres flagstaterne
på en sort, grå eller hvid liste på basis af det samlede antal inspektioner og
tilbageholdelser af skibe, som sejler under deres flag, og som opererer i Paris
MoU-regionen i en periode på tre år. Denne klassificering ajourføres årligt. 3.3. Rederiets præstationer Rederiets præstationer (som der ikke blev
taget højde for under den tidligere inspektionsordning) er baseret på antallet
af inspektioner, tilbageholdelser og fejl og mangler, der er registreret for
skibe fra det samme rederi (som er ansvarligt for, at skibet drives i
overensstemmelse med ISM-koden). Rederiernes præstationsniveau kan
kategoriseres som "højt", "gennemsnitligt",
"lavt" og "meget lavt". Kommissionens forordning (EU) nr.
802/2010[4]
af 13. september 2010 blev vedtaget med henblik på at fastsætte kriterier for
at fastslå rederiernes præstationer. Denne forordnings operationelle
effektivitet er i øjeblikket ved at blive vurderet. 3.4. Oplysninger om de faktiske
ankomst- og afsejlingstidspunkter for skibe, der anløber havne og ankerpladser I direktivet bestemmes det, at
THETIS-databasen skal modtage oplysninger om skibenes anløb fra
SafeSeaNet-systemet, så der kan planlægges inspektioner i forbindelse med
havnestatskontrol. Dette element var ikke en del af den tidligere inspektionsdatabase
(SIRENAC). SafeSeaNet blev oprettet[5]
som en central europæisk platform til maritim informationsudveksling, så alle
EU-medlemsstater samt Norge og Island kan overføre og modtage oplysninger om
skibe, skibsbevægelser og farligt gods. Betydningen af dette element i den nye
havnestatskontrolordning er afgørende, idet medlemsstaternes planlægning og
overholdelse af deres inspektionsforpligtelse er baseret på et umiddelbart og
fuldstændigt kendskab til oplysninger om risikoprofilen for de skibe, der anløber
deres havne. 3.5. Inspektioner på ankerpladser Et nyt element, der er blevet indført med
direktiv 2009/16/EF, er, at skibe kan underkastes inspektion på en ankerplads,
hvor der forekommer grænsefladeaktiviteter mellem skib og havn. Det kræver
yderligere inspektionsregler og ressourcer. 3.6. Adgangsforbud Under direktiv 2009/16/EF er reglen om
adgangsforbud som følge af gentagne tilbageholdelser blevet udvidet til også at
omfatte flagstater på den grå liste samt alle skibstyper. I den nye
inspektionsordning er det fastsat, at hvis et skib med et flag på den sorte
liste er blevet tilbageholdt mere end to gange i løbet af de foregående 36
måneder, får det udstedt et adgangsforbud. I forbindelse med et skib med et
flag på den grå liste vil mere end to tilbageholdelser i løbet af de foregående
24 måneder ligeledes føre til adgangsforbud. Under den nye havnestatskontrol
indføres der også nye minimumsforbud: 3 måneder for det første adgangsforbud,
12 måneder for det andet adgangsforbud og 24 måneder for det tredje
adgangsforbud. Det tredje adgangsforbud kan kun ophæves, hvis skibet opfylder
nogle bestemte kriterier, og der gennemføres en ny inspektion i løbet af
adgangsforbuddets 24 måneder. Enhver tilbageholdelse efter det tredje
adgangsforbud fører til et permanent adgangsforbud til enhver havn i EU. 4. GENNEMFØRELSE AF DIREKTIVET 4.1. Den retlige gennemførelse -
omsætning til national lovgivning Direktiv 2009/16/EF trådte i kraft den 17.
juni 2009, og medlemsstaterne skulle omsætte det til deres nationale lovgivning
senest den 1. januar 2011. De medlemsstater, der ikke har en kystlinje,
var ikke forpligtet til at omsætte direktivet. Kun Slovakiet har gennemført
direktivet[6],
mens fire medlemsstater (Ungarn, Luxembourg, Østrig og Tjekkiet) formelt har
meddelt, at de ikke vil omsætte det. Blandt de 23 medlemsstater havde kun ca.
halvdelen meddelt alle deres gennemførelsesforanstaltninger mere eller mindre
til tiden, dvs. inden for tre måneder efter gennemførelsesfristen. Det
medførte, at den nye inspektionsordning ikke kunne få fuld virkning fra den 1.
januar 2011. Kommissionen indledte derfor en traktatbrudssag over for alle de
medlemsstater, der ikke havde overholdt gennemførelsesfristen, og der er nu
næsten opnået fuld gennemførelse. Kommissionens tjenestegrene er i øjeblikket
ved at undersøge, om de meddelte foranstaltninger overholder EU-lovgivningen.
Derudover er EMSA begyndt at foretage yderligere besøg i medlemsstaterne for at
kontrollere gennemførelsen (ca. fem besøg om året) 4.2. Gennemførelsesforanstaltninger,
EU-lovgivningen Udover Kommissionens forordninger[7] om kriterierne for bestemmelse
af et skibs risikoprofil ud fra henholdsvis flagstatens og rederiets
præstationer er Kommissionens forordning (EU) nr. 428/2010[8] af 20. maj 2010 om
gennemførelse af artikel 14 i direktiv 2009/16/EF om de elementer, der skal
kontrolleres under udvidede inspektioner af skibe, også blevet vedtaget. 4.3. Den operationelle
gennemførelse Den nye inspektionsordning sigter mod at
udrydde sejlads med skibe, der ikke lever op til standarderne, ved at øge
inspektionshyppigheden for disse skibe, samtidig med at den nedsættes for skibe
af høj kvalitet. Det kræver et informationssystem (THETIS), der ikke kun
indsamler og udbreder data vedrørende havnestatskontrol, men som også kan samle
dataene i kriterier, der kan vejlede medlemsstaterne i at udpege de rette skibe
til havnestatskontrol. SafeSeaNet-systemet giver THETIS alle oplysninger
vedrørende skibenes ankomst til og afsejling fra alle EU-havne og ankerpladser. 4.4. Den tekniske implementering Inden den 1. januar 2011 organiserede EMSA en
oplysningskampagne for at øge medlemsstaternes og branchens kendskab til de nye
rapporteringsforpligtelser. I november 2010 var den tekniske grænseflade
mellem de to systemer (THETIS og SafeSeaNet), som gør det muligt at registrere
oplysninger om skibenes anløb i THETIS, på plads. Den 15. december 2010 var
THETIS fuldt operationel. Inden da sørgede EMSA for uddannelse til
THETIS-brugerne. Efter lanceringen af THETIS (den 1. januar
2012) er der oprettet en helpdesk, som yder support og teknisk bistand til
THETIS-brugere. I 2011 blev der modtaget 2 331 anmodninger, og det tog i
gennemsnit 1,3 timer at lukke sagerne. I løbet af første kvartal 2011 havde de fleste
medlemsstater afsluttet den nationale gennemførelse af ordningerne for
havneanløb. For at vurdere fuldstændigheden af de oplysninger om havneanløb,
som blev registreret i THETIS i 2011, gennemførte EMSA en undersøgelse af
havneanløb, der sammenlignede antallet af registrerede havneanløb i THETIS,
SafeSeaNet og Lloyds' List Intelligence (en privat udbyder af tjenesteydelser).
Følgende forhold blev bemærket: ·
De fleste medlemsstater afsluttede den nationale
gennemførelse af THETIS/SafeSeaNet-grænsefladen i løbet af første kvartal 2011.
Derfor blev der fra april 2011 og frem konstateret en mere konstant overførsel
af informationer fra SafeSeaNet til THETIS hos de fleste medlemsstater. ·
Finland afsluttede den nationale gennemførelse af
THETIS/SafeSeaNet‑grænsefladen medio juni 2011. ·
Ved udgangen af 2011 havde Det Forenede Kongerige
endnu ikke afsluttet den nationale gennemførelse af
THETIS/SafeSeaNet-grænsefladen. Derfor er oplysningerne i THETIS om skibenes
anløb i 2011 for Det Forenede Kongeriges vedkommende begrænset til de
registreringer, der er indført manuelt, og afspejler ikke de virkelige forhold. 5. VIGTIGSTE UDFORDRINGER I FORBINDELSE MED
GENNEMFØRELSE AF DIREKTIVET Denne rapport giver en mere dybtgående analyse
og vurdering af følgende problemstillinger: 5.1. EU's samlede
inspektionsforpligtelser I henhold til artikel 5 i direktiv 2009/16/EF
skal hver medlemsstat overholde sin årlige inspektionsforpligtelse: (a)
ved at inspicere alle prioritet I-skibe, der
anløber dens havne og ankerpladser, og (b)
ved at foretage et årligt antal inspektioner
(prioritet I og prioritet II), der mindst svarer til dens andel af det samlede
årlige antal inspektioner, der skal foretages i EU og Paris MoU-regionen. Antallet af inspektioner, der skal foretages
af de nationale myndigheder (den rimelige andel) beregnes ved en midlertidig
mekanisme fastsat af Paris MoU. Fra den 1. januar 2014 vil disse oplysninger
udelukkende være baseret på oplysningerne i THETIS-databasen. Tabel 1 i bilaget
angiver inspektionsandelen for hver Paris MoU-medlemsstat i 2011. Ud fra oplysningerne i THETIS-databasen kan
Kommissionen konkludere, at inspektionsforpligtelserne generelt er overholdt. 5.2. Medlemsstaternes overholdelse
af den årlige inspektionsforpligtelse og analyse af gennemførelsen af artikel
6, 7 og 8 i direktiv 2009/16/EF Mens inspektionsforpligtelsen fastsættes i
artikel 5 i direktiv 2009/16/EF, fastsætter artikel 6, 7 og 8, hvad
medlemsstaterne skal gøre for at overholde deres forpligtelser. 5.2.1 Inspektionsforpligtelsen og
manglende prioritet I-inspektioner (artikel 6) Artikel 6 i direktivet omfatter bestemmelser, der
finder anvendelse for de medlemsstater, der ikke foretager de inspektioner, der
kræves i henhold til artikel 5, stk. 2, litra a) (inspektion af alle de
prioritet I-skibe, der anløber dens havne og ankerpladser). I en sådan
situation anses en medlemsstat for at have opfyldt sin forpligtelse, hvis de
manglende inspektioner ikke overstiger: (a)
5 % af det samlede antal inspektioner af
prioritet I-højrisikoskibe og (b)
10 % for andre prioritet I-skibe, der anløber
dens havne og ankerpladser. I 2011 befandt 12[9]
(ud af 22) EU-medlemsstater[10]
sig i en sådan situation. Tabel 2 angiver forpligtelsen og antallet af
inspektioner foretaget af medlemsstater, for hvem artikel 6 finder anvendelse. Som en indledende bemærkning noterer Kommissionen
sig, at den samlede inspektionsforpligtelse er overholdt, men der synes at være
nogle gennemførelsesproblemer i visse medlemsstater, som der skal tages hånd
om. Antallet af manglende inspektioner i visse medlemsstater giver anledning
til særlig bekymring. 5.2.2 Det samlede antal prioritet
I-skibe, der anløber havne og ankerpladser, overstiger medlemsstatens årlige
inspektionsandel (artikel 7, stk. 1) Artikel 7, stk. 1, omhandler de såkaldt
"overbebyrdede" medlemsstater, hvor antallet af prioritet I-skibe,
der anløber deres havne eller ankerpladser, overstiger deres inspektionsandel.
I 2011 var det tilfældet i 5[11]
EU-medlemsstater. I en sådan situation bestemmes det i artiklen, at en
medlemsstat anses for at have overholdt sin forpligtelse, hvis: (a)
antallet af prioritet I-inspektioner foretaget af
medlemsstaten mindst svarer til dens inspektionsandel, og (b)
medlemsstaten ikke forbigår mere end 30 % af
de prioritet I-skibe, der anløber dens havne og ankerpladser. Tabel 3 angiver disse "overbebyrdede"
medlemsstaters forpligtelse samt antallet af inspektioner, som de har
foretaget. Kommissionen bemærker i den forbindelse atter antallet af manglende
prioritet I‑inspektioner. 5.2.3 Det samlede antal
prioritet I og prioritet II-skibe, der anløber havne og ankerpladser,
er lavere end medlemsstatens årlige inspektionsandel (artikel 7, stk. 2) Artikel 7, stk. 2, omhandler de såkaldt
"underbebyrdede" medlemsstater, hvor det samlede antal
prioritet I og prioritet II-skibe, der anløber deres havne eller
ankerpladser, er lavere end deres inspektionsandel. I 2011 var det tilfældet
for 5[12]
EU-medlemsstater. I en sådan situation anses medlemsstaten for at have opfyldt
sin forpligtelse, når: (a)
den foretager inspektion af alle
prioritet I-skibe, og (b)
den foretager inspektion af mindst 85 % af
prioritet II-skibene. Tabel 4 angiver disse "underbebyrdede"
medlemsstaters forpligtelse samt antallet af inspektioner, som de har
foretaget. I den forbindelse bemærker Kommissionen, at disse medlemsstater
foretog de påkrævede prioritet I-inspektioner, og at de næsten alle
foretog det påkrævede antal prioritet II-inspektioner. Hvad angår de manglende
prioritet I-inspektioner omhandlet ovenfor, vil Kommissionen/EMSA
samarbejde med medlemsstaterne om at undersøge grundene til disse problemer under
hensyntagen til tilpasningen til den nye inspektionsordning. Hver medlemsstat
skal foretage det antal inspektioner, den har fået tildelt, ellers hæmmer det
princippet om den rimelige andel. 5.2.4 Udsættelse af inspektioner og
særlige situationer (artikel 8) Ved artikel 8, stk. 1, fastsættes det, at
medlemsstaterne kan beslutte at udsætte inspektionen af et
prioritet I-skib, enten til skibets næste anløb af en havn i samme
medlemsstat (forudsat at der ikke går mere end 15 dage, eller at skibet ikke anløber
andre havne i EU) eller til en anden havn i EU (forudsat at der ikke går mere
end 15 dage, og at den stat, hvor den pågældende anløbshavn er beliggende, har
accepteret at foretage inspektionen). I 2011 blev der registreret 190 sådanne
anmodninger i THETIS fra 18 medlemsstater. 153 (80,5 %) af disse
anmodninger blev accepteret af den modtagende medlemsstat, som foretog
inspektionen. Derudover omhandler artikel 8, stk. 2, særlige
situationer, hvor det er berettiget at forbigå en inspektion. Disse særlige
situationer opstår, når en inspektion efter den kompetente myndigheds vurdering
ville indebære en risiko for havmiljøet eller for inspektørernes, skibets,
besætningens eller havnens sikkerhed, eller når skibet kun anløber havnen i
natperioden. Ud af de 1 614 tilfælde af berettiget
forbigåelse af prioritet I-inspektioner, der blev registreret i THETIS i
2011 af medlemmer af Paris MoU, kunne 121 (7,5 %) tilskrives risiko, 582
(36 %) kunne tilskrives anløb i natperioden, 799 (49,5 %) kunne
tilskrives skibe, der lå på ankerplads i for kort tid og 112 (7 %)
skyldtes "teknisk urigtighed". Den "tekniske urigtighed"
blev indført i den indledende fase af anvendelsen af THETIS for problemer i
forbindelse med systemets indfasning og/eller andre ikke-fastslåede grunde.
Denne mulighed findes ikke længere. 5.3. Antallet og typen af
foretagne inspektioner Tabel 5 er en grafisk repræsentation af
udviklingen i typen af inspektioner (indledende - mere dybtgående - udvidet) i
Paris MoU-regionen i perioden 2009-2011. Det forhøjede antal af udvidede
inspektioner tyder på, at der foretages flere dybtgående kontroller under den
nye inspektionsordning. 5.4. Antallet af
havnestatsinspektører i hver medlemsstat I artikel 4 i direktivet fastsættes det, at
medlemsstaterne skal råde over passende kompetente myndigheder med det fornødne
antal kvalificerede skibsinspektører. Tabel 6 angiver antallet af
havnestatsinspektører i hver medlemsstat. Tallene varierer fra den ene
medlemsstat til den anden, idet ikke alle stillingerne er fuldtidsækvivalente.
Kommissionen bemærker, at medlemsstaterne overordnet set råder over et passende
antal inspektører til at foretage de påkrævede inspektioner. 5.5. Adgangsforbud I løbet af 2011 udstedte EU-medlemsstaterne 18
adgangsforbud. 16 af disse blev udstedt på basis af gentagne tilbageholdelser,
ét på basis af manglende anløb til det udpegede reparationsværft og ét på basis
af flugt fra en tilbageholdelse[13]. 5.6. Inspektioner på ankerpladser I direktiv 2009/16/EF fastsættes det, at et
skib kan inspiceres på en ankerplads inden for en havns jurisdiktion. Tabel 7
giver oplysninger om gennemførelsen af dette kriterium i 2011. Det er særligt
bekymrende, at antallet af manglende prioritet I-inspektioner i visse
medlemsstater er højt. Dette problem skal afklares med medlemsstaterne. 5.7. Problemer/spørgsmål, som er
blevet rejst af medlemsstaterne Kommissionen har som del af evalueringen sendt
medlemsstaterne et spørgeskema, hvor den opfordrede de nationale myndigheder
til at angive mangler i eller eventuelle forbedringer til direktivet. Flere
medlemsstater har benyttet sig af denne mulighed. Hovedpunkter, der blev rejst: ·
Ifølge direktivet er det muligt i særlige
situationer at udsætte inspektionen af prioritet I-skibe - denne mulighed
findes ikke for prioritet II-inspektioner, som ikke er obligatoriske. Men
hvis en medlemsstat dog er "underbebyrdet" i henhold til artikel 7,
stk. 2, i direktivet, skal den (faktisk) anse prioritet II-inspektioner
som værende obligatoriske. Flere medlemsstater anmoder om, at muligheden for at
udsætte inspektioner også anvendes på de "obligatoriske"
prioritet II-inspektioner. ·
Ifølge artikel 8, stk. 2, litra b), kan en
manglende inspektion på en ankerplads være berettiget, hvis skibet anløber i
"for kort tid". Medlemsstaterne anmodede om, at denne bestemmelse
også finder anvendelse i havne. ·
Ifølge artikel 15 i direktiv 2002/59/EF kan
medlemsstaterne undtage skibe i rutefart mellem havne på deres eget territorium
fra bestemmelserne om indberetning af farligt eller forurenende gods om bord.
Medlemsstaterne foreslår, at denne undtagelse udvides til havnestatskontrol. ·
Medlemsstaterne bemærkede, at kravene i direktiv
2002/59/EF og direktiv 2009/16/EF om rederes forsikring mod søretlige krav ikke
er indeholdt i THETIS, og det bør der tages højde for. ·
I de situationer, hvor et fartøjs prioritetsstatus
ændres, mens det er i havn, foreslår medlemsstaterne, at THETIS udsender en
advarsel til den berørte stat, og at staten bør have en passende frist, så den
ikke får registreret dette som en manglende inspektion. ·
Bilag III til direktivet omfatter en
informationsliste, der skal forelægges i forbindelse med anmeldelse om et skibs
ankomst. Medlemsstaterne foreslog, at kriterium f) "dato for den seneste
udvidede inspektion i Paris MoU-regionen" udgår, idet denne oplysning
allerede fremgår af THETIS. Kommissionen undersøger i øjeblikket de
problemer, der er udpeget under gennemførelsen samt de spørgsmål, som
medlemsstaterne har rejst, og hvorvidt det kræver en ændring af direktiv
2009/16/EF. Kommissionen vil navnlig (sammen med EMSA) se på, om disse er
statistiske anormaliteter, der skyldes det første år i gennemførelsen, eller om
de skyldes selve ordningen, og hvorvidt de vil berøre de samme medlemsstater
hvert år. 6. KONKLUSIONER 6.1. Resultatet af gennemførelsesforanstaltningerne Det har krævet arbejde og betydelige
økonomiske ressourcer fra medlemsstaterne og EU at gennemføre direktivet. På
basis af det arbejde, er direktivet blevet gennemført i vid udstrækning tidligt
i 2011. Kommissionens overordnede indtryk er, at direktivet er gennemført i
væsentlig grad. Kommissionen vil på et senere tidspunkt søge at løse alle de
retlige, tekniske og operationelle mangler, der er konstateret. 6.2. Virkninger på havmiljøet,
søtransportens effektivitet og forebyggelse af forurening Med den nye inspektionsordning er der indført
fuld inspektionsdækning for skibe, der anløber havne og ankerpladser i EU, samt
et mere risikobaseret system til at udpege skibe til inspektion, samtidig med
at oplysninger om skibenes anløb i realtid medfører forbedrede muligheder for
at træffe beslutning om, hvilke skibe, der skal inspiceres. Samlet set har EU-medlemsstaterne opfyldt
deres inspektionsforpligtelser. Sammenlignet med de foregående år er det
samlede antal af inspektioner, der skulle foretages i 2011, faldet. Det har
resulteret i inspektioner af højere kvalitet, hvor indsatsen har været
koncentreret omkring skibe, der ikke lever op til standarden. Det betyder, at
ressourcerne til havnestatskontrol er koncentreret omkring inspektioner af
fartøjer af dårligere kvalitet, og at de inspektioner, der foretages, er mere
dybtgående. 6.3. Den fremtidige udvikling I lyset af de problemer, der er konstateret i
forbindelse med gennemførelsen og meddelt Kommissionen af medlemsstaterne, er
Kommissionen som tidligere nævnt i færd med at vurdere, hvorvidt det er
nødvendigt at ændre direktivet. I de kommende år forventes det, at
EU-havnestatskontrolordningen tilpasses de fremtidige kriterier, der bl.a. kan
stamme fra internationale konventioner, efterhånden som de træder i kraft og
bliver relevante instrumenter inden for rammerne af direktiv 2009/16/EF. Den forestående ikrafttrædelse af konventionen
om søfarendes arbejdsforhold, 2006, og det tilsvarende direktiv 2009/13/EF[14], vil skulle understøttes af
THETIS. I den forbindelse drøfter Europa-Parlamentet og Rådet i øjeblikket et
kommissionsforslag om ændring af direktiv 2009/16/EF[15]. Når IMO's konvention om ballastvand, 2006
træder i kraft, forventes det, at den vil blive gennemført ved hjælp af direktiv
2009/16/EF og THETIS. Bilag Tabeller, der henvises til i rapporten* Eftersom direktivet henviser til Paris MoU, er
de regionale oplysninger i ikke‑EU‑medlemsstater medtaget i
tabellerne, hvis relevant. Tabel 1 - Paris MoU-medlemsstaternes inspektionsforpligtelser || Samlede antal havneanløb i 2011 registreret i THETIS || Individuelle skibe registreret i THETIS i 2011 2011 || 2011-forhold || 2011-forpligtelse i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b) Belgien || 23 233 || 5 255 || 6,30 % || 1 168 Bulgarien || 2 909 || 1 277 || 1,69 % || 313 Canada || 913 || 872 || 3,48 % || 645 Kroatien || 1 927 || 624 || 1,10 % || 203 Cypern || 2 410 || 800 || 1,20 % || 223 Danmark || 8 387 || 2 053 || 3,18 % || 588 Estland || 5 096 || 1 507 || 1,77 % || 328 Finland || 12 727 || 1 170 || 1,75 % || 324 Frankrig || 27 654 || 5 447 || 7,04 % || 1 305 Tyskland || 27 503 || 4 941 || 6,35 % || 1 177 Grækenland || 20 314 || 3 295 || 3,18 % || 590 Island || 1 935 || 322 || 0,31 % || 58 Irland || 9 528 || 1 139 || 1,45 % || 268 Italien || 31 810 || 5 049 || 6,49 % || 1 203 Letland || 7 149 || 1 965 || 2,32 % || 430 Litauen || 4 080 || 1 605 || 1,87 % || 347 Malta || 2 607 || 819 || 1,80 % || 333 Nederlandene || 42 686 || 7 235 || 8,24 % || 1 527 Norge || 14 391 || 1 514 || 3,08 % || 570 Polen || 11 034 || 2 380 || 2,86 % || 531 Portugal || 3 683 || 1 536 || 3,10 % || 574 Rumænien || 4 087 || 1 703 || 2,32 % || 430 Rusland || 16 728 || 3 403 || 3,34 % || 618 Slovenien || 1 417 || 612 || 0,88 % || 163 Spanien || 31 865 || 6 234 || 10,58 % || 1 960 Sverige || 24 680 || 2 567 || 3,28 % || 608 Det Forenede Kongerige || 4 266 || 2 231 || 11,04 % || 2 046 I alt || 345 019 || 67 555 || 100 % || 18 530 *(Kilde: alle tabeller EMSA) Tabel 2 Forpligtelser og inspektioner i henhold til
artikel 6 i direktiv 2009/16/EF || Forpligtelser 2011 || Prioritet I-anløb || Prioritet I-inspektioner || Prioritet II-anløb || Prioritet II-inspektioner || Prioritet I- og II-inspektioner || Belgien || 1 168 || 521 || 475 || 1 082 || 496 || 971 || Bulgarien || 313 || 290 || 273 || 310 || 255 || 528 || Cypern || 223 || 207 || 52 || 232 || 73 || 125 || Finland || 324 || 94 || 78 || 527 || 238 || 316 || Tyskland || 1 177 || 559 || 517 || 964 || 887 || 1 404 || Island || 58 || 22 || 19 || 55 || 43 || 62 || Malta || 333 || 194 || 185 || 303 || 45 || 230 || Nederlandene || 1 527 || 1 456 || 1 026 || 1 964 || 557 || 1 583 || Norge || 570 || 374 || 234 || 811 || 360 || 594 || Portugal || 574 || 263 || 239 || 397 || 206 || 445 || Rumænien || 430 || 374 || 339 || 467 || 437 || 776 || Slovenien || 163 || 98 || 97 || 149 || 143 || 240 || Sverige || 608 || 166 || 130 || 650 || 226 || 356 || Det Forenede Kongerige || 2 046 || 1 634 || 765 || 1 773 || 776 || 1 541 || I alt || 9 514 || 6 252 || 4 429 || 9 684 || 4 742 || 9 171 || Tabel 3 Forpligtelser og inspektioner i henhold til
artikel 7, stk. 1, i direktiv 2009/16/EF || Forpligtelser 2011 || Prioritet I-anløb || Prioritet I-inspektioner || Prioritet II-anløb || Prioritet II-inspektioner || Prioritet I- og II-inspektioner || Frankrig || 1 305 || 1 314 || 492 || 2 300 || 733 || 1 225 || Grækenland || 590 || 1 469 || 656 || 2 836 || 334 || 990 || Irland || 268 || 562 || 81 || 475 || 153 || 234 || Italien || 1 203 || 1 464 || 1 084 || 3 440 || 622 || 1 706 || Spanien || 1 960 || 2 513 || 1 216 || 3 537 || 511 || 1 727 || I alt || 5 326 || 7 322 || 3 529 || 12 588 || 2 353 || 5 882 || Tabel 4 Forpligtelser og inspektioner i henhold til
artikel 7, stk. 2, i direktiv 2009/16/EF || Forpligtelser 2011 || Prioritet I-anløb || Prioritet I-inspektioner || Prioritet II-anløb || Prioritet II-inspektioner || Prioritet I- og II-inspektioner || Danmark || 588 || 196 || 173 || 320 || 209 || 382 || Estland || 328 || 68 || 65 || 134 || 120 || 185 || Letland || 430 || 71 || 66 || 187 || 180 || 246 || Litauen || 347 || 66 || 62 || 125 || 120 || 182 || Polen || 531 || 156 || 139 || 324 || 293 || 432 || I alt || 2 224 || 557 || 505 || 1 090 || 713 || 1 427 || Tabel 5 Overordnede tendens i
inspektioner og ændring af typen af inspektioner i Paris MoU-regionen
Tabel 6 Antal havnestatsinspektører i hver stat || Antal havnestatsinspektører Belgien || 9 Bulgarien || 14 Cypern || 11 Danmark || 27 Estland || 9 Finland || 23 Frankrig || 84 Tyskland || 40 Grækenland || 51 Island || 2 Irland || 22 Italien || 111 Letland || 9 Litauen || 12 Malta || 3 Nederlandene || 29 Norge || 79 Polen || 16 Portugal || 11 Rumænien || 13 Slovenien || 4 Spanien || 96 Sverige || 44 Det Forenede Kongerige || 113 I alt || 832 Tabel 7 Anløb til og inspektioner på ankerpladser || Anløb i alt || Anløb til ankerpladser || Inspektioner på ankerpladser || Prioritet I-anløb til ankerpladser || Prioritet I-inspektioner på ankerpladser || Prioritet I-tilbageholdelser på ankerpladser Belgien || 18 649 || - || || - || - || - Bulgarien || 2 633 || 283 || 62 || 18 || 13 || - Cypern || 2 304 || 147 || 3 || 25 || - || Danmark || 8 920 || 1 || 1 || 1 || 1 || - Estland || 3 754 || - || || - || - || - Finland || 18 229 || 17 || 1 || 1 || - || - Frankrig || 29 204 || 148 || 10 || 14 || - || - Tyskland || 23 330 || - || || - || - || - Grækenland || 18 080 || 2 446 || 210 || 294 || 47 || - Island || 1 567 || 3 || || - || - || - Irland || 7 450 || 5 || || - || - || - Italien || 73 290 || 15 541 || 421 || 5 682 || 53 || - Letland || 5 318 || - || || - || - || - Litauen || 3 439 || 22 || || - || - || - Malta || 2 942 || - || || - || - || - Nederlandene || 47 686 || 382 || 17 || 26 || 2 || - Norge || 14 201 || 130 || 82 || 12 || 11 || - Polen || 8 570 || 294 || 23 || 3 || 1 || - Portugal || 3 189 || 7 || 4 || 3 || 1 || - Rumænien || 3 886 || 829 || 113 || 15 || 4 || - Slovenien || 1 248 || 22 || 11 || - || - || - Spanien || 38 490 || 1 916 || 113 || 363 || 29 || 1 Sverige || 30 168 || 2 || || - || - || - Det Forenede Kongerige || 3 851 || 245 || 36 || 182 || 13 || - [1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23.
april 2009 om havnestatskontrol (omarbejdet) (EUT L 136 af 28.5.2009,
s. 57). [2] I artikel 24, stk. 2, i direktiv 2009/16/EF bestemmes
det, at medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om skibenes anløb overføres til THETIS-databasen
inden for en rimelig frist ved hjælp af Fællesskabets maritime
informationsudvekslingssystem "SafeSeaNet" som omhandlet i artikel 3,
litra s), i direktiv 2002/59/EF, så havnestatskontrolmyndighederne kan udvælge
skibe til inspektion. [3] EUT L 241 af 14.9.2010, s. 1. [4] EUT L 241 af 14.9.2010, s. 4. [5] Ved direktiv 2002/59/EF af 27.6.2002, som ændret. [6] Selv om Slovakiet har omsat direktivet, findes der ingen
oplysninger om gennemførelsen, da landet ikke har nogen søhavne. Denne rapport
omhandler derfor de 22 EU-kyststaters gennemførelse og/eller (hvis det er
relevant) de 27 stater, der er medlem af Paris MoU. [7] Forordning (EU) nr. 801/2010 og (EU) nr. 802/2010. [8] EUT L 125 af 21.5.2010, s. 2. [9] Belgien, Bulgarien, Cypern, Det Forenede Kongerige,
Finland, Malta, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovenien, Sverige og
Tyskland. [10] Det gælder også Kroatien, Island, Norge og Rusland. [11] Frankrig, Grækenland, Irland, Italien og Spanien. [12] Danmark, Estland, Letland, Polen og Østrig. [13] Direktivets artikel 21, stk. 4. [14] EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30. [15] COM(2012) 129 af 23.3.2012.