Este documento es un extracto de la web EUR-Lex
Documento 52012AR1186
Opinion of the Committee of the Regions on ‘The role of local and regional authorities in promoting growth and boosting job creation’
Regionsudvalgets udtalelse: »De regionale og lokale myndigheders rolle i forbindelse med fremme af vækst og jobskabelse«
Regionsudvalgets udtalelse: »De regionale og lokale myndigheders rolle i forbindelse med fremme af vækst og jobskabelse«
EUT C 62 af 2.3.2013, p. 70/76
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
2.3.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 62/70 |
Regionsudvalgets udtalelse: »De regionale og lokale myndigheders rolle i forbindelse med fremme af vækst og jobskabelse«
2013/C 62/14
REGIONSUDVALGET
— |
minder Kommissionen om, at de lokale og regionale myndigheder ofte i vid udstrækning er ansvarlige for gennemførelsen af beskæftigelses- og uddannelsespolitikkerne. Disse politikkers territoriale dimension er derfor af afgørende betydning, og Regionsudvalget beklager, at der i Kommissionens meddelelse ikke er nogen specifik henvisning til regionernes og de lokale myndigheders kompetencer; |
— |
hilser vækst- og beskæftigelsespagtens tiltag velkommen og fremhæver forbindelsen mellem denne pagt og de vækstskabende programmer i den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020, især under udgiftsområde 1 – bæredygtig vækst; |
— |
opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til Kommissionens retningslinjer i deres nationale reformplaner, især vedrørende flexicurity-begrebet, som er en udfordring for det europæiske arbejdsmarked; |
— |
mener, at det er vigtigt at fremme forskellige former for selvstændig virksomhed og iværksætteri med særligt fokus på nye virksomheder etableret af unge. Det vil muliggøre en mere effektiv anvendelse af ressourcer, der ellers ville blive brugt uproduktivt (udgifter til førtidspensionering eller arbejdsløshedsunderstøttelse); |
— |
foreslår, at de regionale og lokale myndigheder i højere grad inddrages i fastlæggelsen af strategierne for incitamenter til "grøn beskæftigelse" inden for de nationale beskæftigelsesplaner; |
— |
bifalder forslaget om at forbedre Eures ved bl.a. at indføre en "Match and Map"-tjeneste, der giver en klar geografisk visualisering af jobtilbud; minder i denne forbindelse om praktikstipendiernes nationale og regionale betydning og foreslår en større integration af dem i Enterprise Europe-netværket, regionerne og handelskamrene. |
Ordfører |
Maria Luisa COPPOLA (IT/PPE), medlem af Venetos regionalråd |
Basisdokument |
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Et opsving med høj beskæftigelse COM(2012) 173 final |
Regionsudvalgets udtalelse – De regionale og lokale myndigheders rolle i forbindelse med fremme af vækst og jobskabelse
I. POLITISKE ANBEFALINGER
REGIONSUDVALGET
1. |
hilser Kommissionens meddelelse "Et opsving med høj beskæftigelse" velkommen og minder om, at fuld beskæftigelse og social samhørighed er EU-mål fastlagt i EUF-traktaten, og at de bør efterleves under overholdelse af subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet (EUF-traktatens artikel 3, 4, 5, 6 og 9); betragter Kommissionens meddelelse som et politisk dokument, som det ville være hensigtsmæssigt at følge op på med konkrete lovgivningsinitiativer fra medlemsstater og lokale og regionale myndigheder; |
2. |
konstaterer, at Kommissionen fremhæver behovet for strukturelle reformer på nationalt plan, primært for at liberalisere tjeneste- og arbejdsmarkedet, og er enigt i, at sådanne reformer er nødvendige, men havde gerne set mere konkrete forslag til foranstaltninger for at stimulere beskæftigelsen i den grønne økonomi; |
3. |
gentager sin anmodning til Kommissionen om i alle forslag og navnlig i de forslag, der skal udmønte Kommissionens meddelelse "Et opsving med høj beskæftigelse", at integrere EUF-traktatens artikel 9 om fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse; |
4. |
bakker kraftigt op om Europa 2020-strategien samt dennes instrumenter (såsom de nationale reformprogrammer) og støtter bestræbelserne på at nå beskæftigelsesmålene; opfordrer medlemsstaterne til at gå videre ad vejen mod vækst og innovation som defineret i denne strategi; |
5. |
konstaterer ikke desto mindre med bekymring, at de økonomiske og sociale forskelle mellem medlemsstaterne (og mellem de forskellige regioner) i disse år bliver større i stedet for mindre; |
6. |
understreger, at det for at nå målene for EU's beskæftigelsesstrategi er ønskeligt at tage hensyn til den regionale dimension og give medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder tilstrækkelig fleksibilitet til at fastlægge deres egne prioriteter og udarbejde passende politiske løsninger. En korrekt anvendelse af samhørighedspolitikkens fonde kan også yde et vigtigt bidrag. Til dette formål er flerniveaustyring med overholdelse af nærhedsprincippet, især i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer, sikkert den tilgang, der bedst kan opfylde de lokale behov og mest effektivt sikre, at beskæftigelsesmålene nås; |
7. |
mener, at udfordringerne for beskæftigelsen i dag og i fremtiden ikke kun er ungdomsarbejdsløsheden, men også arbejdsløsheden blandt arbejdstagere over 55 år, handicappede og indvandrere, kvindernes arbejdsløshed samt den stigende langtidsledighed; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på disse grupper, som udgør en værdifuld og erfaren menneskelig ressource; |
8. |
minder Kommissionen om, at de lokale og regionale myndigheder ofte i vid udstrækning er ansvarlige for gennemførelsen af beskæftigelses- og uddannelsespolitikkerne. Disse politikkers territoriale dimension er derfor af afgørende betydning, og Regionsudvalget beklager, at der i Kommissionens meddelelse ikke er nogen specifik henvisning til regionernes og de lokale myndigheders kompetencer; |
9. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige forholdsregler for at bekæmpe og udrydde den skadelige praksis med social dumping og sort arbejde, som bl.a. er knyttet til forskellige former for udnyttelse af illegal indvandring; |
10. |
anmoder indtrængende Kommissionen om at fremme den europæiske industris og servicesektors konkurrenceevne gennem en styrkelse af EU's økonomiske styring for at undgå en tilbagevenden til en protektionistisk politik. |
REGIONSUDVALGET
Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012: "Vækst- og beskæftigelsespagt"
11. |
glæder sig over, at vækst og beskæftigelse var centrale emner på Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2012, og at man på mødet erkendte behovet for at iværksætte instrumenter og politikker på alle forvaltningsniveauer i EU med henblik på at skabe arbejdspladser og vækst; |
12. |
understreger, at konsolideringen af medlemsstaternes budgetter ikke er et mål i sig selv. De lokale og regionale myndigheder bør bidrage på en afbalanceret måde i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, uden at deres økonomiske vækst og den territoriale og sociale samhørighed bringes i fare; |
13. |
hilser overordnet vækst- og beskæftigelsespagtens tiltag over for medlemsstaterne og tiltagene på EU-niveau velkommen; lægger stor vægt på forbindelsen mellem denne pagt og de vækstskabende programmer i den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 og i første række udgiftsområde 1 om bæredygtig vækst. De medlemsstater, der har tilsluttet sig pagten, skal nu fastlægge en konsekvent holdning i forhandlingerne om FFR; lægger i forbindelse med de EU-tiltag, der er opnået enighed om i Rådets konklusioner, særlig vægt på behovet for at styrke det indre marked, forenkle lovgivningen, mobilisere EIB og omgående iværksætte pilotfasen for projektobligationer til finansiering af hurtigtvirkende vækstforanstaltninger. Det er meget vigtigt at undgå konkurrenceforvridning i pilotfasen og sikre, at projekterne er kommercielt levedygtige. Instrumentet bør ikke erstatte kapital fra medlemsstater, regionale eller lokale organer eller privat kapital. Videreførelse efter pilotfasen afgøres først efter en uafhængig evaluering. I forbindelse med evalueringen er det vigtigt at se på, om de udvalgte projekter har skabt en værdi for EU. |
14. |
henviser i forbindelse med indførelsen af initiativet for projektobligationer til finansiering af strategisk infrastruktur til sin udtalelse om "Connecting Europe-faciliteten" (1), hvori det anbefales at inddrage de lokale og regionale myndigheder i TEN-projekter for at maksimere fordelene for borgerne; |
15. |
beklager dog, at Rådets konklusioner ikke følges op med hurtige tiltag fra alle medlemsstaters side, og at de ikke har været effektive nok til at skabe endnu flere vækstfremmende tiltag. |
REGIONSUDVALGET
Støtte til jobskabelse
16. |
bifalder Kommissionens forslag om at støtte jobskabelse, især med hensyn til at nedbringe skattetrykket på virksomheder, uden at det får konsekvenser for budgettet, men ved at reducere skattekilen til fordel for andre indtægtskilder (f.eks. miljøafgifter); |
17. |
minder om, hvor vigtigt det er – navnlig på baggrund af den økonomiske krise – ikke kun at samle kræfterne om at skabe nye arbejdspladser, men også om at bevare de eksisterende og opmuntre til strukturforandringer; |
18. |
foreslår en bedre anvendelse, koordinering og interoperabilitet mellem de disponible instrumenter på europæisk, nationalt og regionalt niveau samt på handelskammerniveau (især ved at opfordre til ikke kun at anvende Den Europæiske Socialfond, men også Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) med henblik på at støtte selvstændig erhvervsvirksomhed, sociale virksomheder, veksling mellem uddannelse og arbejde samt oprettelse af nye virksomheder. Bedre koordinering vil sikre, at instrumenterne kan udnyttes mere effektivt; |
19. |
mener, at en europæisk vækstdagsorden, der skal skabe bæredygtige kvalitetsjob, skal baseres på en ambition om at udstikke en reel strategi for en omlægning af industrien i Europa med støtte i et aktivt engagement fra offentlige myndigheder på alle niveauer samt en stærk industripolitik, der fremmer konkurrenceevnen blandt SMV'er (som udgør rygraden i den europæiske økonomi og repræsenterer dens kulturelle og industrielle historie) og i servicesektoren. Strategien for en omlægning af industrien forudsætter, at Kommissionen fuldt ud udnytter Lissabontraktatens muligheder inden for industripolitik ved at bruge muligheden for at "tage de initiativer, den finder hensigtsmæssige for at fremme (medlemsstaternes) samordning, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering" (artikel 173 i TEUF). Denne strategi for industriel omlægning, som bør fremstå efter midtvejsrevisionen af flagskibsinitiativet "En industripolitik for en globaliseret verden", skal navnlig indbefatte lettere adgang til lån, reduktion af de administrative byrder og tilvejebringelse af et bedre klima for iværksættervirksomhed, hvilket Regionsudvalget bidrager til ved i samarbejde med Kommissionen at organisere konkurrencen "Europæiske iværksætterregioner"; understreger endvidere, at en velfungerende og effektiv offentlig sektor er en nødvendig forudsætning for økonomisk vækst; |
20. |
mener, at den vigtigste faktor for de europæiske virksomheders konkurrenceevne er at øge produktiviteten gennem en effektiv og bæredygtig forvaltning af ressourcer samt ved hjælp af langsigtet uddannelse, innovation og fælles ansvar. Det er derfor vigtigt at udnytte erfaringerne fra de virksomheder, der aktivt bidrager til bæredygtighed, og som også kan anerkendes ved brug af europæiske certificeringer; |
21. |
påpeger i forbindelse med højnelse af kvaliteten af europæiske produkter, at virksomhederne parallelt med anvendelsen af nationale oprindelses- og kvalitetsmærker kunne få gavn af et supplerende EU-oprindelsesmærke, der også kunne få positiv indvirkning på beskæftigelsen; |
22. |
henviser til sin udtalelse om "Pakken for "ansvarlige virksomheder" " (om Kommissionens meddelelse COM(2011) 681-685 final) og understreger, at en tilgang baseret på social og miljømæssig bæredygtighed kan få positiv indvirkning på virksomhedernes konkurrenceevne, risikostyring, udgiftskontrol, langvarige forbindelser med kunderne og innovationskapacitet; |
23. |
bakker op om foranstaltningerne til fremme af jobskabelse i forbindelse med aktiviteter vedrørende miljømæssig bæredygtighed, sundhedssektoren og informations- og kommunikationsteknologier (som understreget i konklusionerne fra Regionsudvalgets præsidiemøde den 22.-23. marts 2012), men finder det bl.a. vigtigt at påpege, at det europæiske arbejdsmarked stadig i udstrakt grad består af arbejdstagere, der er beskæftiget i den industri- og fremstillingssektor, som har været med til at forme den europæiske udviklings historie; opfordrer derfor til, at der lægges større vægt på disse arbejdspladser gennem fremlæggelse af instrumenter til opkvalificering af de menneskelige ressourcer; |
24. |
bemærker, at overgangen til en bæredygtig lavemissionsøkonomi nødvendigvis vil medføre en omstrukturering af det nuværende arbejdsmarked, som i enhver henseende bør støttes med passende incitamenter; |
25. |
tilslutter sig forslaget om at videreføre mikrofinansieringsfaciliteten Progress, da den gør det muligt at finansiere små beløb til opgaver, der er socialt nyttige og prisværdige; |
26. |
støtter Kommissionens forslag om at videreføre Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), da virksomhederne stadig befinder sig i en situation med krise og usikkerhed; forventer dog at få større klarhed om programmets fremtid og håber, at de nye procedurer for anvendelse af fonden bliver enklere, hurtigere og klarere. |
REGIONSUDVALGET
Genoprettelse af arbejdsmarkedernes dynamik
27. |
opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til Kommissionens retningslinjer i deres nationale reformplaner, især vedrørende flexicurity-begrebet – en sand udfordring for det europæiske arbejdsmarked; en politik, der tager hensyn til behovet for arbejdsfleksibilitet, men samtidig beskytter borgerne, skal nødvendigvis drøftes med de regionale og lokale myndigheder; beklager i øvrigt, at ikke alle medlemsstaterne – på trods af deres politiske tilsagn på forårsmødet i Det Europæiske Råd 2012 og på trods af de af Kommissionens udstukne retningslinjer i meddelelsen – har fremlagt en national beskæftigelsesplan med en bred vifte af foranstaltninger for jobskabelse, herunder navnlig "grønne" arbejdspladser, i forbindelse med deres nationale reformprogrammer for 2012; |
28. |
er bekymret over omfanget af ledighed og ungdomsarbejdsløshed i EU og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre de unge et kvalificeret og kvalificerende arbejde, som gør dem økonomisk uafhængige og stabile; |
29. |
konstaterer, at nogle lande mere end andre har en bekymrende høj ungdomsarbejdsløshed, og opfordrer derfor Kommissionen til at følge denne situation med særlig opmærksomhed og sørge for mere kontrol med de iværksatte programmer samt snarest at gå videre med forslaget om en henstilling fra Rådet om ungdomsgaranti; |
30. |
erkender, at arbejdsgivere i nogle medlemsstater misbruger praktikordningerne, og bifalder forslaget om at indføre en kvalitetsramme for praktikophold, men advarer imod, at der fastsættes for stive regler, der ville medføre, at virksomhederne slet ikke ville benytte sig af disse praktikordninger; |
31. |
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle praktikanter fra 2013 via en praktikantkontrakt får den fornødne beskyttelse og de fornødne oplysninger om deres egne og arbejdsgiverens rettigheder og pligter; |
32. |
mener, at der bør være gode muligheder for at organisere praktikantophold for studerende på universiteter i EU, da det vil være med til at bringe de studerende tættere på arbejdslivet. Det er afgørende at bygge bro mellem den akademiske verden og arbejdslivet. Det kunne også ske gennem programmer som programmet for livslang læring (LLP) eller Erasmus for unge iværksættere. Især sidstnævnte har vist sig at være et effektivt middel til at stimulere iværksættervirksomhed, som er vigtig for at komme gennem krisen; |
33. |
håber, at de regionale myndigheder kan få en vigtig rolle som bro mellem uddannelsens og industriens verden ved at fremme aftaler, ifølge hvilke universiteterne anerkender aktiviteter udført direkte i virksomheder under et studieforløb, i offentlige institutioner eller i institutioner i den tredje sektor. Det kunne ske gennem aftaler mellem regionale eller lokale uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter samt repræsentanter for virksomheder og universiteter; |
34. |
konstaterer, at praktikophold i dag er en af de vigtigste indgangsveje til arbejdsmarkedet for unge, men påpeger, at tilfælde, hvor unge går fra det ene praktikophold til det andet uden mulighed for at få en reel arbejdskontrakt, der giver dem de garantier, de har krav på, langt fra er enkeltstående; beklager derfor, at der blandt Kommissionens forslag ikke er nogen vejledning i, hvordan medlemsstaterne kan regulere og overvinde denne situation med en hensigtsmæssig beskæftigelsespolitik og eventuelt skattemæssige incitamenter samt andre egnede foranstaltninger; |
35. |
minder om, at de unge med deres naturlige evne til at innovere og samle kundskaber er en grundlæggende ressource, og at virksomheder, organisationer eller offentlige organer også bør betragte dem som en sådan. Praktikopholdet giver en merværdi, når den oplærte praktikant bliver en aktiv ressource for virksomheden, organisationen eller det offentlige organ, som derfor har interesse i at fortsætte med at arbejde med praktikanten; |
36. |
håber, at de europæiske lande i nær fremtid vil tilpasse deres uddannelsessystemer til de skiftende vilkår på det globale arbejdsmarked. Den vigtigste indikator til vurdering af uddannelse, uddannelsesfrekvensen, udfylder ikke sin rolle tilstrækkeligt; opfordrer derfor til, at der indkredses nye, mere effektive metoder til vurdering af uddannelsespolitik. Det anbefales, at målene for de videregående uddannelser omdefineres, og at målings-, overvågnings- og finansieringssystemet tilpasses til markedets behov; |
37. |
er enig i, at der er mangel på kvalifikationer, der svarer til det fremtidige arbejdsmarkeds behov, og ser derfor positivt på forslaget om at etablere en EU-oversigt over kvalifikationer; dette bør hurtigst muligt føre til fuld anerkendelse af kvalifikationer og færdigheder, hvilket er et nødvendigt skridt for at sikre et reelt indre arbejdsmarked i EU; |
38. |
understreger, at det kommende europæiske kvalifikationspas ikke bør være en vej til at acceptere lavere standarder; det bør tværtimod give mulighed for en reel udnyttelse af de praktiske færdigheder (inden for fremstilling og håndværk), som repræsenterer det ypperste i vores regioner, og dermed sikre, at fortjenstfuldt arbejde belønnes; |
39. |
erkender, at der i dag savnes et samspil mellem uddannelse og arbejdsliv; foreslår derfor, at man fremmer veksling mellem uddannelse og arbejde gennem de ovenfor nævnte praktikophold samt gennem uddannelsesprogrammer i skoler og universiteter forestået af erhvervsaktive personer; |
40. |
foreslår, at der udformes særlige udvekslingsprogrammer for tjenestemænd i den offentlige forvaltning og virksomheder for at mindske kløften mellem den offentlige forvaltning og virksomhedernes behov; det vil øge den gensidige forståelse og indlæringen af bedste praksis; |
41. |
foreslår desuden, at man (gennem programmer medfinansieret af EU-fonde) fremmer efteruddannelse af ansatte; |
42. |
mener, at det er vigtigt at fremme forskellige former for selvstændig virksomhed og iværksætteri med særligt fokus på nye virksomheder etableret af unge. Det vil muliggøre en mere effektiv anvendelse af ressourcer, der ellers ville blive brugt uproduktivt (udgifter til førtidspensionering eller arbejdsløshedsunderstøttelse); |
43. |
er enig i, at det er nødvendigt at fremme tiltag, der kan føre til et europæisk arbejdsmarked og gøre det lettere for borgere og arbejdstagere i EU at bevæge sig rundt, såsom at fjerne skattemæssige hindringer, eksportere arbejdsløshedsunderstøttelse og overføre pensionsrettigheder; |
44. |
mener, at overholdelse af forpligtelserne over for mobile arbejdstagere og beskyttelse af deres rettigheder fortsat bør være en EU-prioritet, så mobilitet på ordentlige vilkår i det indre marked kan sikres. Med dette for øje kunne man integrere hjælpetjenesten Solvit i Enterprise Europe-netværket for at bringe arbejdsgivere og arbejdstagere tættere på en tjeneste, der udgør et samlet referencepunkt for europæiske spørgsmål; |
45. |
bifalder forslaget om at forbedre Eures ved bl.a. at indføre en "Match and Map"-tjeneste, der giver en klar geografisk visualisering af jobtilbud; minder i denne forbindelse om praktikstipendiernes nationale og regionale betydning og foreslår en større integration af dem i Enterprise Europe-netværket, regionerne og handelskamrene (som har den fordel, at de er tæt forbundet med erhvervslivet og kender dets behov og problemer); |
46. |
opfordrer Kommissionen til at undgå dobbeltarbejde ved at kortlægge de eksisterende undersøgelser, der matcher udbud og efterspørgsel på de nationale arbejdsmarkeder; udveksling og koordinering af disse oplysninger kan være afgørende for en god intern mobilitet i EU; gør i denne forbindelse opmærksom på Excelsior-undersøgelsen, som er foretaget af det italienske handelskammersystem; |
47. |
bifalder, at der inden udgangen af 2012 iværksættes en høring om økonomisk migration, og foreslår, at man især undersøger spørgsmålet om cirkulær migration og fremmer en harmonisering af de nationale regler. |
REGIONSUDVALGET
Bedre styring på EU-plan
48. |
hilser en bedre styring på EU-plan velkommen og understreger regionernes og de lokale myndigheders afgørende rolle i henhold til nærhedsprincippet; |
49. |
er enig i forslaget om årligt at offentliggøre et benchmarkingsystem med udvalgte beskæftigelsesindikatorer. Et sådant system bør ikke kun repræsentere de nationale arbejdsmarkeder, men også de regionale ned til NUTS 2-niveau, så der kan findes løsninger, der bedre afspejler de forskellige situationer; |
50. |
håber, at det kommende europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010) vil kunne samle flere regionale statistikker på NUTS 2-niveau, så der vil være konkrete indikatorer til rådighed for at forbedre styringen på EU-plan og ansvarliggøre de forskellige myndighedsniveauer; |
51. |
er enig i, at der er behov for at indføre en form for overvågning af de nationale beskæftigelsesplaners gennemførelse, forudsat at der ikke samtidig indføres sanktioner med regional eller lokal indvirkning. |
REGIONSUDVALGET
Bilag – Et sæt centrale beskæftigelsestiltag for den grønne økonomi
52. |
mener, at det er nødvendigt at finde frem til en entydig definition af "grønne job", dvs. miljøvenlige og bæredygtige job. Dertil behøves udvikling af indikatorer, som bør være den eneste europæiske reference for afgrænsningen; |
53. |
foreslår, at de regionale og lokale myndigheder i højere grad inddrages i fastlæggelsen af strategierne for incitamenter til "grøn beskæftigelse" inden for de nationale beskæftigelsesplaner; |
54. |
foreslår, at man ser positivt på muligheden for at udvikle konceptet "metadistrikter" for miljø og bæredygtig udvikling (dvs. en form for klynge, der ikke er bundet til virksomhedernes geografiske nærhed, men som takket være nye teknologier muliggør samarbejde og på samme tid konkurrence, som er grundlaget for industridistrikternes succes) med henblik på at tilvejebringe et institutionelt grundlag for "grønne" økonomiske aktiviteter og anerkendelse af disse; |
55. |
finder det nødvendigt, at alle instrumenter, der tages i brug (på europæisk, nationalt og regionalt niveau) for at skaffe de nødvendige oplysninger om de grønne kvalifikationer, der fremover vil blive krævet af markedet, koordineres og suppleres, så man undgår unødigt spild af ressourcer og dobbeltarbejde; |
56. |
påskønner informations- og formidlingsaktiviteterne i programmer som Intelligent Energy Europe; |
57. |
ser positivt på samarbejdet med Den Europæiske Investeringsbank og foreslår især, at Elena-programmet styrkes for at hjælpe de regionale og lokale myndigheder med at mobilisere de nødvendige finansielle ressourcer til programmerne for bæredygtig og vedvarende energi; |
58. |
er helt enig i, at Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bør være de vigtigste instrumenter til fremme af nye kvalifikationer og af udviklingen i beskæftigelsen; |
59. |
mener dog, at der bør tilskyndes til en innovativ anvendelse af disse fonde, så man fremmer uddannelse, der også tager international mobilitet i betragtning, ved at placere den der, hvor der findes den bedste praksis for miljømæssig bæredygtighed; |
60. |
finder forslaget om at fremme grønne investeringer inden for mikrofinansieringsfaciliteten Progress interessant, men forstår ikke, at det skulle være nødvendigt at fremme et "forum" for de berørte parter; |
61. |
foreslår i stedet, at man giver de finansielle formidlere, som deltager i Progress-programmet, incitamenter til at favorisere miljøvenlige projekter; |
62. |
anerkender partnerskabets betydning som et konkret middel til at anvende princippet om flerniveaustyring og tilskynder til at bruge det; |
63. |
anser det for vigtigt at fremme en bredt anlagt strategisk koordinering mellem arbejdsformidlinger med henblik på at mindske forskellene mellem de forskellige medlemsstater; håber derfor, at Pares-instrumentet kan tilpasses dette formål; |
64. |
bifalder udvekslingen af bedste praksis, bl.a. gennem offentliggørelse af en ad hoc-vejledning, forudsat at udvekslingen følges op med konkrete foranstaltninger. |
REGIONSUDVALGET
En handlingsplan for sundhedspersonalesituationen i EU
65. |
tilslutter sig fuldt ud forslaget om at forbedre planlægningen af og prognoserne for sundhedspersonalesituationen i EU; |
66. |
håber imidlertid, at den europæiske platform for medlemsstaterne hurtigt vil strømline uddannelsesforløbene og opnå en administrativ forenkling samt større mobilitet blandt sundhedspersonalet inden for Den Europæiske Union; |
67. |
anmoder derfor om, at udarbejdelsen af retningslinjer for udveksling af uddannelseskapacitet inden for sundhedsfagene allerede påbegyndes i 2013, da kortlægningen af kapaciteten blot skal være en forberedende etape inden udarbejdelsen af retningslinjerne; |
68. |
stiller sig tvivlende over for forslaget om at oprette et europæisk kvalifikationsråd vedrørende pleje- og omsorgspersonalets kvalifikationer og etablere en alliance på forsøgsbasis for sektorkvalifikationer, eftersom det ikke forstår, hvilken merværdi forslaget vil indebære; |
69. |
mener, at den foreslåede europæiske platform for medlemsstaterne kan være den nødvendige og tilstrækkelige mekanisme, der skal til for at kortlægge kvalifikationerne i de forskellige medlemsstater og opstille de forlangte minimumskrav til uddannelse af sundhedspersonale, herunder sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter; |
70. |
bifalder ønsket om at kortlægge den bedste praksis for rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale, men finder det nødvendigt, at det sker med et minimum af omkostninger; foreslår derfor, at man først iværksætter en høring om emnet og derefter (på grundlag af dens resultater) vurderer, om der skal udarbejdes andre former for undersøgelse; |
71. |
påpeger, at det i forbindelse med rekruttering af sundhedspersonale er nødvendigt at hindre sort arbejde blandt sundhedsassistenter, der arbejder i hjemmet; |
72. |
finder det nødvendigt, at Verdenssundhedsorganisationens adfærdskodeks gennemføres ensartet i hele EU, men da den ikke er bindende, er der behov for flere oplysninger om, hvilke forholdsregler der skal træffes for at sikre, at den bliver gennemført. |
REGIONSUDVALGET
Bilag – Et sæt centrale tiltag for ikt-beskæftigelse
73. |
bifalder forslaget om at oprette partnerskaber for at inddrage ikt-markedets aktører, handelskamrene, de offentlige myndigheder og forskningsinstitutionerne med henblik på at organisere uddannelsesinitiativer vedrørende de kvalifikationer, markedet kræver; |
74. |
mener, at man udover at støtte en oplysningskampagne og fremme ikt-karrierer for unge også mere bredt bør fremme investeringer i denne sektor (da Kommissionens undersøgelser viser, at sådanne investeringer øger produktiviteten) og derved forbedre sektorens konkurrenceevne gennem anvendelse af metoder, der respekterer forskellene mellem de forskellige medlemsstater (f.eks. virksomhedssammenslutninger); |
75. |
foreslår, at det overvejes at støtte opstart af virksomheder for at fremme beskæftigelsen i ikt-sektoren. Det kan være gennem tiltag som oprettelse af "væksthuse" i forsknings- og teknologiparker (hvor man kan samle nye højteknologiske virksomheder ved at tilbyde gunstige vilkår og skabe et positivt klima og synergi mellem virksomhederne) og direkte investering fra regionale finansieringsselskabers side (som ved at skaffe risikovillig kapital til en nystartet virksomhed i dens første leveår kan gøre dens finansiering enklere og mere sikker og opveje manglen på privat venturekapital); |
76. |
foreslår, at støtteaktiviteterne inkluderer uddannelse af arbejdstagere over 55 år, eftersom ikt-sektoren er ung og ekspanderer naturligt i takt med markedets krav; især bør man være opmærksom på den offentlige sektor, hvor de ansattes gennemsnitsalder er steget meget på grund af ansættelsesstop, hvilket har forsinket anvendelsen af nye informations- og telekommunikationsteknologier i leveringen af tjenesteydelser; |
77. |
påskønner udviklingen af de europæiske e-færdighedsrammer og efterlyser en større koordinering med andre lignende initiativer, f.eks. ECDL ("pc-kørekort"), for at undgå overlappende initiativer; |
78. |
bifalder viljen til at finansiere et pilotprojekt for kortlægning af certificeringer inden for ikt-branchen, forudsat at projektet anvendes som det første skridt mod en standardisering af certificeringerne; |
79. |
accepterer det synspunkt, at Den Europæiske Socialfond skal være den fond, der primært anvendes til gennemførelse af disse politikker, men minder om, at det er bedre at målrette udgifterne, hvis man vil opnå konkrete resultater. |
Bruxelles, den 1. februar 2013.
Ramón Luis VALCÁRCEL SISO
Formand for Regionsudvalget
(1) CdR 648/2012, COTER-V-24.