BILAG

RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

Den 2. september 2009 vedtog Kommissionen forslaget til afgørelse om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF.

Den 18. maj 2010 vedtog Europa-Parlamentet sin førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af afgørelsen. Rådet kunne ikke godkende Parlamentets holdning og vedtog sin førstebehandlingsholdning den 8. marts 2012 i overensstemmelse med traktatens artikel 294.

II.   FORMÅLET MED FORSLAGET

Formålet med forslaget er at bidrage til oprettelsen af et fælles EU-genbosættelsesprogram. Mens meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om oprettelsen af et fælles EU-genbosættelsesprogram fra den 2. september 2009 fastsætter den politiske kontekst og de vejledende principper for et sådant program, foreslås der i forslaget en mekanisme for årlig fastlæggelse af fælles EU-prioriteter for genbosættelse. Formålet med oprettelsen af et fælles EU-genbosættelsesprogram er at sikre bedre koordination af EU's tilgang til genbosættelse og tilskynde flere medlemsstater til at påbegynde genbosættelsesaktiviteter.

III.   ANALYSE AF RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING

Generelt

Forhandlingerne fandt sted i en politisk kontekst, der var skabt af Haagprogrammet, som indeholdt målene og instrumenterne på området retlige og indre anliggender for perioden 2005-2010, og derefter af Stockholmprogrammet for perioden 2010-2014. Det Europæiske Råd forpligtede sig i begge tilfælde til at udvikle det fælles europæiske asylsystem yderligere ved at ændre lovgivningsrammen og styrke det praktiske samarbejde. Det Europæiske Råd understregede også vigtigheden af at udvikle den eksterne dimension af asyl gennem samarbejde med oprindelseslande og -regioner. I Haagprogrammet opfordrede Det Europæiske Råd til udvikling af regionale beskyttelsesprogrammer i EU, som blandt andet skulle omfatte et fælles genbosættelsesprogram for medlemsstater, der ville deltage i det. I Stockholmprogrammet tilskyndede Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at deltage frivilligt i det fælles EU-genbosættelsesprogram og øge antallet af genbosatte flygtninge.

I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse, men Irland deltager ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

Centrale spørgsmål

I overensstemmelse med bestemmelserne i den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure (1) har repræsentanter for Rådet, Parlamentet og Kommissionen været i kontakt med hinanden med henblik på at indgå en aftale på tidspunktet for Rådets førstebehandlingsholdning. For at forene de to institutioners holdning og tage hensyn til den aftale, der er opnået enighed om i disse kontakter, vedtager Rådet for så vidt angår forslag til afgørelse om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF sin førstebehandlingsholdning, som omfatter følgende hovedændringer til Kommissionens forslag:

Fastlæggelse af fælles EU-prioriteter (artikel 1, nr. 1), litra a))

Efter de uformelle kontakter mellem Rådet og Parlamentet ændrer Rådet Kommissionens forslag ved at angive prioriteterne for genbosættelse i afgørelsen i modsætning til Kommissionens oprindelige forslag om at fastlægge de fælles EU-prioriteter for genbosættelse årligt efter udvalgsproceduren. Da Den Europæiske Flygtningefond dækker perioden indtil udgangen af 2013, er der i praksis kun ét programmeringsår tilbage under den nuværende fond. I denne afgørelse er det derfor berettiget kun at angive prioriteterne for det år og etablere en mekanisme til fastsættelse af de fælles EU-prioriteter for genbosættelse i det instrument, der opretter en ny fond for perioden 2014-2020.

Med henblik på programmeringsåret 2013 fastsættes det i Rådets holdning, at medlemsstaterne inden den 1. maj 2012 skal give Kommissionen et skøn over, hvor mange personer de agter at genbosætte i løbet af 2013 i overensstemmelse med de prioriteter, der fastsættes i afgørelsen. Rådets holdning omfatter ikke en mekanisme til årlig fastlæggelse af EU-prioriteter for genbosættelse, og alle bestemmelser i Kommissionens forslag vedrørende årlig programmering er derfor ikke længere relevante.

Fælles EU-prioriteter for genbosættelse for 2013 (artikel 1, nr. 1), litra a), og betragtning 3, 4 og 5)

De fælles EU-prioriteter for genbosættelse for 2013 i Rådets holdning omfatter personer fra et land eller en region, der er udpeget til gennemførelse af et regionalt beskyttelsesprogram, personer, der tilhører en specifik sårbar gruppe, eller flygtninge fra et specifikt land eller en specifik region. De første to sæt prioriteter formuleres som generelle prioriteter, og de bygger i høj grad på kategorierne i artikel 13, stk. 3, i beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013. I forhold til beslutning nr. 573/2007/EF tilføjes der i Rådets holdning følgende sårbare grupper til listen: personer, der har overlevet vold og/eller tortur, og personer, der har behov for genbosættelse i nødsituationer eller for omgående genbosættelse af juridiske årsager og/eller fysiske beskyttelseshensyn. Denne tilføjelse er berettiget, da begge disse kategorier af personer også hører under UNHCR's prioriteter for genbosættelse.

Det tredje sæt prioriteter henvises der til som specifikke fælles EU-prioriteter for 2013, og listen over disse prioriteter findes i bilaget til denne afgørelse. Som det forklares i betragtning 3, er denne liste over specifikke fælles EU-prioriteter for 2013 udarbejdet på grundlag af UNHCR's genbosættelseskriterier og UNHCR's årlige prognose for behovet for genbosættelse under hensyntagen til, hvor fælles EU-foranstaltninger vil bidrage væsentligt til at opfylde beskyttelsesbehovene.

I Rådets holdning tilføjes også betragtning 5, som er en ajourføring af betragtning 26 i beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013. Rådets holdning ajourfører i betragtning 5 oplysningerne om de lande og regioner, der på nuværende tidspunkt er udpeget til gennemførelse af regionale beskyttelsesprogrammer.

Det faste beløb, som modtages for hver genbosat person (artikel 1, nr. 1), litra b), og betragtning 6)

Som resultat af de uformelle kontakter med Parlamentet ændrer Rådets holdning Kommissionens forslag ved at foreslå et højere fast beløb for hver genbosat person, som de medlemsstater, der ikke før har benyttet fonden til dette formål, modtager fra fonden. Mens artikel 13, stk. 3, i beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 foreskriver, at medlemsstaterne skal modtage et fast beløb på 4 000 EUR for hver person, der genbosættes i overensstemmelse med prioriteterne i beslutningen, fastlægger Rådets holdning et beløb på 6 000 EUR for hver genbosat person for de medlemsstater, der modtager det faste genbosættelsesbeløb fra fonden for første gang, og et beløb på 5 000 EUR for de medlemsstater, som kun har modtaget det faste beløb fra fonden én gang før. Formålet med denne ændring er at tilskynde de medlemsstater, der indtil nu ikke har påbegyndt genbosættelsesprogrammer, til at gøre det.

Tilføjelse af betragtning 2

Rådets holdning ændrer Kommissionens forslag ved at tilføje betragtning 2. I sin skrivelse til formanden for De Faste Repræsentanters Komité af 10. februar 2012 (dok. 6370/12), hvor han gjorde opmærksom på, at han ville henstille til medlemmerne af LIBE-Udvalget og plenarmødet under andenbehandlingen at acceptere den opnåede enighed om afgørelsen uden ændringer, anmodede formanden for LIBE-Udvalget om, at artikel 80 i TEUF tilføjes til denne afgørelses retsgrundlag. Artikel 80 kan imidlertid ifølge Rådet ikke fungere som retsgrundlag for vedtagelsen af denne retsakt, da den ikke tillægger EU-institutionerne beføjelser til at vedtage retsakter. Som kompromis har Rådet derfor besluttet at tilføje betragtning 2, som henviser til artikel 80 i TEUF og principperne heri.

Europa-Parlamentets ændringer

Rådet accepterer i sin holdning helt, delvis eller i princippet ændring 2, 3 og 4. Rådet accepterer ikke ændring 1, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11, da disse vedrører en procedure for årlig fastsættelse af fælles EU-prioriteter for genbosættelse. Rådet benytter en anden tilgang og har udarbejdet en liste over fælles EU-prioriteter for genbosættelse for 2013, som er det sidste programmeringsår under den nuværende Europæiske Flygtningefond.

IV.   KONKLUSION

Rådets førstebehandlingsholdning afspejler det kompromis, som der blev opnået enighed om i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet med støtte fra Kommissionen. Coreper godkendte kompromiset på mødet den 22. februar 2012. Forinden havde formanden for Europa-Parlamentets LIBE-Udvalg i en skrivelse af 10. februar 2012 til formanden for Coreper oplyst, at hvis kompromisteksten tilsendes Parlamentet som Rådets førstebehandlingsholdning, vil han henstille til LIBE-Udvalgets medlemmer og derefter til plenarmødet, at Rådets holdning accepteres uden ændringer under Parlamentets andenbehandling, idet den dog skal gennemgås af begge institutioners jurist-lingvister.

(1)  EUT C 145 af 30.6.2007, s. 5.