14.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 76/37

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) mener, at det er afgørende at have en integreret EU-politik for sikkerhedsindustrien, som bygger på en koordineret tilgang til sektorens udfordringer, en fælles strategi og en fælles vision for dens konkurrencemæssige udvikling på et samlet europæisk marked.

1.2

For at puste nyt liv i konkurrenceevnen i sikkerhedssektoren (forstået som den traditionelle sikkerhedsindustri, den sikkerhedsorienterede forsvarsindustri så vel som nye virksomheder, dvs. primært virksomheder, der udvider deres eksisterende civile teknologier med sikkerhedsapplikationer og sikkerhedsfirmaer), som har gode beskæftigelsesmuligheder og en stor potentiel brugerkreds, er det efter EØSU's mening nødvendigt at udvikle:

1.3

EØSU bifalder initiativerne i handlingsplanen, men ser dem gerne understøttet af et tættere samarbejde og koordinering, bl.a. med fokus på forskellige produkttyper på baggrund af relevante, detaljerede statistikker for bl.a. produktionen, arbejdsstyrken og størrelsen af sektorens virksomheder.

1.4

EØSU anbefaler koordinering, konvergens mellem informationssystemerne og garantier for interoperabilitet.

1.5

EØSU går kraftigt ind for at forbedre mulighederne for at styre og foregribe nye konkurrencescenarier og perspektiverne for at få adgang til institutionelle finansielle ressourcer, herunder ved hjælp af fremsynsprojekter på europæisk plan.

1.6

Den samfundsmæssige og etiske dimension skal inddrages på en gennemsigtig måde og være garanteret i alle faser, fra design til standardisering og praktisk anvendelse af teknologien. Nye teknologier og regler skal helt fra begyndelsen tage højde for at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder, især hvad angår privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.

1.7

Der er behov for en indsats på EU-plan og koordinering af de nationale bestræbelser for at sikre uddannelse og instruktion af de menneskelige ressourcer, så de kan levere professionelle tjenester af høj kvalitet, der respekterer individet, med anvendelse af avanceret teknologi og sikring af fuld interoperabilitet.

2.1

Sikkerhedsindustrien er en strategisk sektor med civile og militære applikationer, som er nært beslægtede og indbyrdes forbundne, og den er et ideelt samlingspunkt for videnskabelig forskning, teknologisk innovation og avancerede applikationer.

2.2

Denne industri er i sagens natur teknologidrevet og har en konstant tilstrømning af nye teknologier. Produkterne og tjenesterne i denne sektor er forskelligartede, forældes hurtigt og kræver et højt teknisk og videnskabeligt niveau.

2.3

EU's sikkerhedsmarked har en anslået værdi på op mod 36,5 mia. EUR og beskæftiger ca. 180 000 mennesker i EU, medens sektoren på globalt plan i det seneste årti er vokset fra 10 til 100 mia. EUR i 2011. Industrien omfatter følgende sektorer: luftfartssikkerhed, søfartssikkerhed og generel transportsikkerhed, grænsesikkerhed, beskyttelse af kritisk infrastruktur, efterretning om terrorbekæmpelse (herunder internetsikkerhed og information), fysisk sikkerhedsbeskyttelse, krisestyring og beskyttelsesbeklædning.

2.4

Ud over disse sektorer er der rumsikkerhedsindustrien med alle dens mange applikationer.

2.5

I Europa er markedet for rumsikkerhedsprodukter baseret på store multinationale selskaber, der opererer på europæisk plan og i de enkelte medlemsstater på det civile og kommercielle område, og efterspørgslen er opdelt i hhv. 40 % fra kommercielt og 60 % fra institutionelt hold.

2.6

Selv om markedet er i konstant vækst og ikke er præget af økonomisk afmatning pga. den internationale krise, står EU's sikkerhedsindustri over for et stærkt fragmenteret indre marked og et industrielt grundlag, der er svækket af indbyrdes meget forskellige nationale retsrammer og teknisk-normative standarder. Desuden er forskningsindsatsen og offentlige indkøb stadig stort set begrænset til de enkelte medlemsstater til trods for EU's indsats på området i form af bl.a. FP7.

2.7

EU er forpligtet til at garantere sikkerheden for sine borgere, virksomheder og samfundet som helhed på mange områder, der strækker sig fra civilbeskyttelse mod naturkatastrofer til sikring af fødevarekæden, fra forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme til beskyttelse mod farer fra kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare produkter og sprængstoffer.

2.8

Sikkerhedsindustrien er afgørende for fremtiden og symboliserer de udfordringer og muligheder, som Europa står over for: Mange europæiske virksomheder er takket være deres teknologiske udviklingsniveau blandt de førende i verden inden for forskellige segmenter af sikkerhedssektoren, men de risikerer at miste markedsandele til deres vigtigste handelspartnere.

2.8.1

Der er behov for relevante, detaljerede og pålidelige statistiske oplysninger om bl.a. produktionen, arbejdsstyrken og størrelsen af sektorens virksomheder.

2.9

Ledelsen af virksomhederne i sikkerhedssektoren er yderst kompleks og knyttet til en række variable størrelser:

2.10

For at øge den europæiske sikkerhedsindustris konkurrenceevne finder EØSU det afgørende, at EU's indre marked sikrer:

2.11

På globalt plan er den langt vigtigste konkurrent USA, som nyder godt af en harmoniseret retsramme, fælles standarder og en stærk offentlig efterspørgsel på føderalt plan (2), og som har et konsolideret hjemmemarked, der repræsenterer mere end 42 % af omsætningen på verdensplan, og virksomheder, der er på forkant med teknisk sikkerhedsudstyr. Japan og Israel har virksomheder, som er førende inden for bestemte typer avanceret udstyr, navnlig inden for informations- og kommunikationsteknologi, medens Rusland og Kina er meget langt fremme på de traditionelle områder for fysisk sikkerhedsbeskyttelse.

2.12

I denne globale kontekst understreger EØSU, at der er behov for en proaktiv europæisk industripolitik for sikkerhedssektoren, som bedre afspejler balancen mellem sektorens kapacitet, en teknisk-normativ ramme for de industrielle ejendomsrettigheder og frem for alt typer af produkter, tjenesteydelser og systemer, som kan leve op til fælles standarder og harmoniserede regler og procedurer, som f.eks.:

Regulerings- og adgangsbetingelserne for »følsomme« produkter er derimod underlagt vurderinger og aftaler fra sag til sag for at opretholde kvalitets- og sikkerhedsniveauet.

2.13

EØSU har gentagne gange understreget, at det er nødvendigt at udarbejde politikker for net- og informationssikkerhed, som er afgørende for EU's digitale dagsorden.

2.14

EØSU har allerede udtalt sig om de afgørende spørgsmål om luftfartssikkerhed (3), søfartssikkerhed (4), landtransportsikkerhed (5) samt forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænser (6) og understreget Frontex-agenturets rolle og behovet for en samlet tilgang til spørgsmålet om grænsesikkerhed og bekæmpelse af illegal indvandring.

2.15

Hvad angår miljø- og sikkerhedsovervågning fra rummet, har udvalget understreget betydningen af Sentinel-satellitterne, GMES-programmet og satellitnavigationssystemet Galileo (7).

2.16

Adskillige undersøgelser har fremhævet betydningen af demonstrationsprojekter for sikkerhedsteknologi vedrørende kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare produkter og sprængstoffer.

2.17

Det syvende rammeprogram (RP) er det første program, der indeholder et specifikt forskningsprogram på sikkerhedsområdet med et budget på 1,4 mia. EUR, som udelukkende tager sigte på projekter vedrørende civile applikationer og udvikling af teknologi og viden, der kan beskytte EU's borgere (8) og samtidig sikre privatlivets fred og borgernes grundlæggende rettigheder.

2.18

EØSU mener, at brugen af civile/militære hybridteknologier bør fremmes gennem udarbejdelse af passende standarder i samarbejde med det europæiske forsvarsagentur, og der bør investeres flere ressourcer og mere energi i at fremme emnet sikkerhed i forbindelse med de centrale støtteteknologier i det nye rammeprogram for forskning og udvikling (9). Endelig bør man fremme demonstrationsprojekter og udvikling af prototyper via pilotprojekter.

2.19

Kommissionen inkluderede sikkerhedsindustrien blandt de væsentligste dele af Europa 2020-flagskibsinitiativet »En integreret industripolitik for en globaliseret verden«, som udvalget allerede har haft lejlighed til at udtale sig om (10).

2.20

EØSU finder det afgørende at iværksætte en fælles europæisk strategi, som anvender en integreret tilgang til sikkerhedsområdet, da sikkerhed er en af de største opgaver i dagens samfund, er en grundlæggende forudsætning for vækst og beskæftigelse og kræver en fælles indsats og fælles visioner fra alle medlemsstaternes side, hvis man vil styrke konkurrenceevnen.

3.1

Meddelelsen beskriver den strategiske betydning af sikkerhedsindustrien og de vigtigste tiltag, der skal til for at gøre den europæiske sikkerhedsindustri innovativ og konkurrencedygtig, og som Kommissionen agter at iværksætte i denne proces.

3.2

Den foreslåede handlingsplan udstikker følgende retningslinjer:

3.3

Kommissionen agter at nedsætte en overvågningsgruppe til at holde øje med gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for nogle klare tidsfrister.

4.1

Udvalget mener, at det af hensyn til de europæiske borgere, virksomhederne og arbejdstagerne i EU, det europæiske samfund som helhed og udviklingen af en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi er vigtigt på EU-plan at fastlægge en integreret og koordineret tilgang til de sikkerheds- og udviklingsmæssige udfordringer, som den europæiske sikkerhedsindustri står over for, ved at udarbejde en fælles EU-strategi for sikkerhedssystemer, som sætter det enkelte menneske og dets værdighed i centrum for at tilgodese grundlæggende behov mht. frihed og sikkerhed.

4.2

Ifølge EØSU bør der tages mere hensyn til den merværdi, som allerede eksisterende agenturer kan bibringe, såsom EDA (forsvar), Frontex (ydre grænser), Europol (offentlig sikkerhed), ENISA (informationssikkerhed), EASA (luftfartssikkerhed), EMSA (søfartssikkerhed) og EFSA (fødevaresikkerhed) samt varslingssystemer, såsom RAPEX (fællesskabssystem for hurtig udveksling af oplysninger om farer i forbindelse med anvendelse af forbrugsgoder) og ECHA i Helsinki (proceduren for kemiske produkter/REACH).

4.3

EØSU er enigt med Kommissionen i nødvendigheden af fuldt ud at udnytte den førerposition, som en lang række europæiske virksomheder i sektoren indtager, ved proaktivt at sørge for, at det europæiske indre marked virkelig er et fælles og fremkommeligt marked uden hindringer i form af fragmentering, og ved at fremme en sektor, som producerer en bred vifte af tjenesteydelser med gode beskæftigelsesudsigter.

4.4

EØSU mener dog, at der bør satses endnu på at få udformet en europæisk handlingsplan med henblik på en virkelig europæisk fælles strategi for sikkerhedsindustrien med en fælles vision, en europæisk platform, som dækker de forskellige aspekter af sikkerhed, samt en styring, som kan sikre reel overordnet koordinering.

4.5

En sådan strategi baseret på en integreret tilgang kunne tage form af en virtuel platform, der tager sig af spørgsmål vedrørende etik og styring, tværsektorielle aspekter og interoperativitet.

4.6

Det er efter EØSU's mening nødvendigt at slå bro over forståelseskløften mellem politiske beslutningstagere og industrien bl.a. ved at styrke initiativer såsom European Security Congress og en permanent dialogplatform såsom Security Policy Forum.

4.7

For at overvinde opsplitningen af det europæiske indre marked bør der tages initiativ til:

4.8

Efter udvalgets mening bør man - ud over at tage hensyn til den samfundsmæssige dimension lige fra udviklingen af produkter, tjenester og systemer - indføre mekanismer, som giver arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund mulighed for at være med til at overvåge, om der tages hensyn til den samfundsmæssige og etiske dimension af udviklingen på sikkerhedsområdet og af de teknologiske og produktionsmæssige applikationer.

4.8.1

Tildelingen af teknisk-normative standardiseringsmandater i samarbejde med Det Europæiske Forsvarsagentur bør ske efter principperne for den nye standardiseringspolitik med offentliggørelse af det årlige arbejdsprogram, som skal være gennemsigtigt, med fuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for det organiserede civilsamfund og med udarbejdelse af specifikationer, der kan anvendes ved offentlige indkøb efter principperne om åbenhed, konsensus, gennemsigtighed, relevans, neutralitet og kvalitet (11).

4.8.2

EØSU er enigt i den foreslåede tilgang til spørgsmålet om gensidig anerkendelse af certificeringssystemer forudsat, at der fastlægges fælles kompetenceniveauer for de akkrediterede certificeringsorganer samt strengere udvælgelseskriterier og harmoniserede udvælgelsesprocedurer for overensstemmelsesvurdering (12);

4.9

Udvalget anser det for vigtigt, at teknologier med dobbelt anvendelse bliver anerkendt i lovgivningen for at fremme udviklingen af hybride teknologier, der både kan anvendes til militære og civile formål, men anser det for endnu vigtigere, at støtteteknologier, som er et af de prioriterede områder i Horisont 2020, sideløbende med interventioner under den fremtidige Fond for Intern Sikkerhed, styrkes såvel indholdsmæssigt som med tilførsel af flere midler.

4.9.1

På området intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder er det – ved siden af de vigtige nye tiltag i Horisont 2020 – nødvendigt at styrke beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret i WTO og i forbindelse med bilaterale og multilaterale europæiske associeringsaftaler med særligt fokus på bestemmelser om begrænsning af erstatningsansvar og adgang til de internationale markeder for offentlige indkøb.

4.9.2

EØSU er enigt i, at man fuldt ud bør udnytte de nye muligheder, som instrumentet til prækommercielle indkøb i Horisont 2020 byder på.

4.10

EØSU støtter fuldt ud styrkelsen af den samfundsmæssige og etiske dimension i den lovgivning, som regulerer industrisektoren for sikkerhedsteknologi.

5.1

Overvindelse af fragmenteringen af markedet med udgangspunkt i produkttyper. EØSU anbefaler, at indsatsen først og fremmest rettes – ikke mod de enkelte sektorer – men mod de typer produkter, som lettest kan leve op til det indre markeds krav via harmoniserede forskrifter og procedurer på grund af deres store markedspotentiale og betydning for en stor del af de europæiske borgere og arbejdstagere med særligt fokus på at fremme SMV'ernes udvikling, både hvad angår finansielle ressourcer og forskning og set i et organisatorisk perspektiv.

5.2

Forskning og innovation, industriel ejendomsret og offentlige indkøb. EØSU anmoder om tildeling af flere EU-midler til sikkerhedsteknologierne via Horisont 2020 med stor fokus på støtteteknologierne; styrkelse af de fælles interoperabilitetsprojekter vedrørende sikkerhed under ISA-programmet (13); anvendelse af sektorspecifik fritagelse i henhold til ordningen for statsstøtte til innovation; overvågning af den reelle anvendelse af direktiv EF/2004/18 og EF/2009/81 og af instrumenterne til prækommercielle indkøb på sikkerhedsindustrien; større offentlig-privat og civil-militært samarbejde og begunstigelse af strategier for fusion og sammenlægning af virksomheder på tværs af grænserne; harmonisering af reglerne om »Third party limited liability protection« (beskyttelse af tredjeparts begrænsede erstatningsansvar); bedre interne regler om industriel ejendomsret.

5.3

Adgang til internationale markeder. EØSU anser det for nødvendigt at styrke den fælles integrerede indsats under udenrigspolitikken vedrørende sikkerhedsindustrien ved at øge beskyttelsen af den industrielle ejendomsret i WTO og de europæiske bilaterale og multilaterale associeringsaftaler ved at garantere lige adgang til internationale markeder og offentlige indkøb på grundlag af gensidighed, forstærke EU's indsats på det internationale standardiseringsområde og lancere et kvalitetsmærke (Euro Security Label).

5.4

Samfundsmæssig og etisk dimension. Alle sikkerhedsmæssige systemer/produkter/tjenester skal respektere borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, især retten til privatlivets fred, og bidrage til økonomisk og social fremgang, sikker handel og borgernes velfærd og sikkerhed. De nye teknologier bør helt fra begyndelsen være udformet således, at de øger beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred ved – med støtte fra den offentlig-private dialog - at stille instrumenter til rådighed for en gennemsigtig og ansvarlig anvendelse af lovgivningen, som bør være centreret omkring beskyttelse af det enkelte menneske.

5.5

Uddannelse, instruktion og ansættelse af kvalificerede menneskelige ressourcer i overensstemmelse med kravene til sikkerhed og anvendelse af avancerede sikkerhedsteknologier, som kan levere erhvervsmæssige tjenester af høj kvalitet på et fuldt ud interoperabelt grundlag med respekt for det enkelte menneske og beskyttelse af dets værdighed.