22.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/120

1.1

Målet i den digitale dagsorden for Europa om at stille digital bredbåndsinfrastruktur med høj hastighed til rådighed for alle ved hjælp af trådbaserede og trådløse teknologier stiller krav om foranstaltninger, der kan fjerne digitale flaskehalse, hindringer, der skyldes manglende indbyrdes sammenkobling og teknisk interoperabilitet, samt den bestående kløft mellem geografiske områder og sociale grupper på både nationalt og EU-niveau.

I sit forslag om "retningslinjer for transeuropæiske telenet" har Kommissionen opstillet en oversigt over projekter af fælles interesse for udviklingen af bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastruktur med henblik på at fjerne hindringerne for udviklingen af det digitale indre marked og gøre noget ved de manglende investeringer i bredbånd i Europa sammenlignet med vores konkurrenter.

1.2

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig derfor over Kommissionens beslutning om at lancere Connecting Europe-programmet og mener især, at satsningen på bredbåndsnet et langt stykke hen ad vejen helt konkret og på positiv vis opfylder kravene i den digitale dagsorden for Europa ved at tage fat på problemet med utilstrækkelige investeringer i bredbåndsnet (1).

1.3

Som fremhævet i mange tidligere udtalelser er EØSU overbevist om, at udbredt bredbåndsadgang ikke blot er en helt nødvendig forudsætning for udviklingen i moderne økonomier, men også af helt afgørende betydning for skabelsen af nye arbejdspladser, bedre samhørighed, for menneskers trivsel og e-integrationen i hele områder, der er økonomisk eller kulturelt dårligt stillede (2).

1.4

Definitionen af mål og prioriteter for projekter af fælles interesse opfylder et helt fundamentalt krav om optimal brug af de finansielle midler og opnåelse af klare mål, så midlerne ikke spildes.

I den forbindelse er det vigtigt, at de projekter, der finansieres, også opfylder behovet for at fremme den indbyrdes sammenkobling og interoperabiliteten af de nationale net, da det indre digitale marked ellers ikke vil blive virkeliggjort.

1.5

EØSU henstiller, at Kommissionen udviser størst mulig påpasselighed og strengt overholder kriterierne for udvælgelse af de projekter, der skal finansieres, således at midlerne bruges til at sikre transeuropæisk konnektivitet til fordel for fjerntliggende områder, til at hjælpe SMV'er med at få adgang til den digitale økonomi og til at forbedre den sociale samhørighed. For at imødekomme disse krav og samtidig holde institutionerne og borgerne orienteret kunne Kommissionen med fordel udarbejde en periodisk rapport om brugen af midlerne.

1.6

EØSU undrer sig over den uklare formulering i artikel 5, stk. 6, hvor Kommissionen tillægges betydelige beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, "som ændrer beskrivelsen af projekter af fælles interesse i bilaget". Politisk motiverede vurderinger (se artikel 5, stk. 7, litra b), hvor "nyopståede politiske prioriteter" omtales) og lobbypres bør begrænses mest muligt, og i stedet bør der lægges vægt på kriterier som teknologisk innovation, merværdi og overensstemmelse med målene. EØSU insisterer på, at de delegerede retsakter bør være afgrænsede i både tid og substans.

1.7

Efter EØSU's opfattelse er det vigtigt, at de projekter, der finansieres, respekterer princippet om teknologisk neutralitet, som er en forudsætning for et virkelig åbent internet (3).

1.8

Midlerne skal bruges til løsninger med åbne og tilgængelige net baseret på ikke-forskelsbehandling, der åbner markedet for nye operatører med mere effektive teknologier, der er økonomisk overkommelige for borgerne og virksomheder.

1.9

EØSU håber endvidere, at Kommissionen sikrer en bedre koordinering mellem midler bevilget under forordningen og midler fra andre initiativer, så man dels undgår overlapninger, dels ikke forsømmer områder.

1.10

Det er nødvendigt hurtigst muligt at få gennemført den kortlægning på europæisk, nationalt og regionalt niveau, som også Kommissionen ønsker, for at finde frem til, hvor der er huller i dækningen, og for at tilskynde offentlige og private investorer til at iværksætte nye initiativer.

1.11

Det er også vigtigt at åbne op for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer, så interoperabiliteten mellem de respektive telenet styrkes.

1.12

Endelig slår EØSU igen fast, at det er helt overbevist om, at vi nu nødvendigvis må betragte internettilslutning som en forsyningspligtydelse (4), og mener, at dette må gøres til en prioritet, hvis EU skal blive mere konkurrencedygtig og inklusiv. Men så længe dette mål ikke er nået, skal alle borgere være garanteret offentlig eller privat bredbåndsadgang til priser, der er økonomisk overkommelige.

2.1

Den 29. juni 2011 vedtog Kommissionen nye retningslinjer for transeuropæiske telenet og offentliggjorde et forslag til en ny flerårig finansiel ramme for 2014-2020 (5) omfattende etablering af et nyt integreret instrument til investeringer i prioriterede projekter af interesse for EU inden for transport-, energi- og telekommunikationsinfrastruktur, benævnt Connecting Europe-faciliteten. Den samlede finansieringsramme for EU-medfinansiering med høj merværdi er på 50 mia. euro, hvoraf 9,2 mia. euro er øremærket til digitale net og tjenester. Behovet anslås imidlertid til at være på mindst 270 mia. euro.

2.2

Kommissionen foreslår endvidere at indføre europæiske obligationer (såkaldte projektobligationer eller project bonds) for at skabe flere muligheder for at tiltrække finansiering fra den offentlige og private sektor og dermed mindske risikoen for tredjepartsinvestorerne. EU's budget vil således blive brugt til at stille kapital til rådighed for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til delvist at dække den risiko, banken påtager sig, når den medfinansierer støtteberettigede projekter. EU's budget stiller altså en form for garanti, så at EIB finansierer de pågældende projekter, men banken skal påtage sig den resterende risiko. I en pilotfase (2012-2013) får EIB overført midler i størrelsesordenen 20 mio., der er en omfordeling af uudnyttede bevillinger til de europæiske telekommunikationsprogrammer, og Kommissionen forventer, at dette vil fungere som løftestang for andre offentlige eller private investorer.

2.3

I retningslinjerne for de transeuropæiske telenet har Kommissionen opstillet nogle retningslinjer vedrørende målene og prioriteterne for bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastruktur på teleområdet med det sigte at

2.4

Forordningen sigter mod at fjerne flaskehalse, som hindrer færdiggørelsen af det digitale indre marked, ved at tilvejebringe konnektivitet til nettet og adgang til en infrastruktur med offentlige digitale tjenester. Målet er at løse problemerne på udbudssiden, som de mange virksomhedskrak og de færre investeringer i bredbånd og ikke særligt rentable serviceydelser af almen interesse (f.eks. e-sundhed, elektronisk id-kort, offentlige e-indkøb og disse tjenesters interoperabilitet på tværs af landegrænser) vidner om. Desuden vil efterspørgslen efter tjenester kun stige, hvis alle borgere har tilslutningsmuligheder til digitale net.

2.5

Pakken af forslag omfatter innovative finansieringsinstrumenter, der vil kunne fungere som løftestang for offentlige og private investeringer, og medfinansiering i form af tilskud til infrastruktursektorerne, således at man inden 2020 kan nå målene i den digitale dagsorden for Europa om universel dækning på 30 Mbps, og at mindst 50 % af husstandene har en tilslutning med en hastighed på mindst 100 Mbps.

2.6

De prioriterede projekter af fælles interesse er:

3.1

Som led i en strategisk vision og med henblik på at skabe synergier stiller Kommissionen for første gang forslag om ét finansieringsinstrument for de tre sektorer, transport, energi og telekommunikation. Denne nye tilgang er af stor betydning og kan bl.a. tjene som model for medlemsstaternes infrastrukturpolitikker. Med målet om intelligente, bæredygtige og fuldt sammenkoblede net yder Connecting Europe-faciliteten også et vigtigt bidrag til virkeliggørelsen af EU's indre marked. Endelig vil der kunne tiltrækkes yderligere finansiering fra den offentlige og private sektor, da infrastrukturprojekterne bliver mere troværdige og risikoen forbundet dermed mindre.

3.2

I denne situation bliver bredbåndsnet og -tjenester særlig vigtige. EØSU har allerede understreget, hvor vigtigt det er, at borgerne garanteres tilpas bredbåndsadgang, således at det sikres, at brugerne kan drage størst mulig fordel af reel konkurrence mellem operatørerne, kombineret med medlemsstaternes politikker om støtte til investeringer i infrastruktur og innovation (6).

3.3

Investeringer i telekommunikation, herunder især bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastruktur, er en forudsætning for intelligent, men også bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst i Unionen. Med dette finansielle tilsagn og gennemførelsesforordningen er vi kommet nærmere målet i den digitale dagsorden (om at alle i 2020 skal have adgang til internettilslutning med en hastighed på mindst 30 Mbps, og at 50 % skal have adgang til en hastighed på mindst 100 Mbps).

3.4

Kommissionen har endelig med sin beslutning om Connecting Europe-faciliteten reageret positivt på de betænkeligheder, EØSU (7) har givet udtryk for med hensyn til den noget forvirrede og uklare handlingsplan i meddelelsen om en digital dagsorden for Europa og de utilstrækkelige investeringer i telekommunikationsnet, der kan tilskrives den ringe rentabilitet af mange offentlige forsyningstjenester og de objektive vanskeligheder i perifere regioner. Dette er en alvorlig hindring for skabelsen af et tilgængeligt, hurtigt og bæredygtigt europæisk område for lokale myndigheder, borgere, virksomheder, non-profit organisationer.

3.5

EØSU har i mange udtalelser fremhævet, at udbredt bredbåndsadgang ikke blot er en helt nødvendig forudsætning for udviklingen i moderne økonomier, men også danner grundlaget for menneskers trivsel og e-integrationen i hele områder, der er økonomisk eller kulturelt dårligt stillede (8). Det er værd at huske på, at det allerede i Kommissionens meddelelse af 20. marts 2006Bredbånd til alle  (9) blev slået fast, at "En almen udbredelse af bredbånd er en afgørende forudsætning for udviklingen af moderne økonomier og et vigtigt aspekt af Lissabon-dagsordenen".

3.6

Behovet for en stærk europæisk satsning i denne sektor blev igen taget op og enstemmigt understreget på det første fællesmøde om den digitale dagsorden, der fandt sted i Bruxelles den 16.-17. juni 2011 under ledelse af Kommissionens næstformand Neelie Kroes, og hvori der deltog mere end 1 000 interesserede parter (10): verdens førende indholdsleverandører, udstyrsproducenter, investorer og teleoperatører. Talerne var enige i Kommissionens vurdering af, at den nugældende investeringsmodel på teleområdet ikke er egnet til at levere økonomisk overkommelig bredbåndsinfrastruktur af høj kvalitet (hastighed, stabilitet, overkommelige priser, adgang for alle). I den forbindelse mener EØSU, at det er interessant at se nærmere på situationen i Indien, hvor den nationale regering har bebudet, at 600 mio. borgere i 2014 vil være tilsluttet bredbånd ved hjælp af en blanding af trådbaserede og trådløse teknologier. Omfanget af denne forpligtelse kan sammenlignes med EU's, og det indiske initiativ kunne derfor bruges som et eksempel på god praksis inden for rammerne af rundbordsdialogen EU/Indien (11).

4.1

Som projekter af fælles interesse, der kan finansieres med disse midler, nævner Kommissionen: transeuropæiske højhastighedsforbindelser for offentlige administrationer; levering af e-forvaltningstjenester på tværs af grænserne baseret på fuld interoperabel identifikation og autentificering (procedurer for etablering af virksomhed, grænseoverskridende udbud, e-Justice-tjenester, e-sundhedstjenester, først og fremmest fjernrøntgendiagnostik); fjernadgang til den kulturelle arv; internetsikkerhed for mindreårige og mod snyderi ved e-handel; intelligente energitjenester.

4.2

Disse projekter bidrager til den økonomiske vækst og fremmer udviklingen af det indre marked ved at forbedre konkurrenceevnen i den europæiske økonomi, herunder SMV'ers. De øger borgernes, virksomheders og forvaltningers livskvalitet ved at øge den indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet mellem nationale telenet og adgangen til disse net.

4.3

Kommissionen har allerede peget på de væsentligste problemer, der skal løses, for at nå målene i den digitale dagsorden for Europa (12) (et af Europa 2020-strategiens syv flagskibsinitiativer). I den sammenhæng påpegede EØSU, at "Trægheden i den digitale økonomi, som er forårsaget af fragmentering og underinvestering, er blevet forværret af den mangelfulde gennemførelse af politikinitiativer" (13).

4.4

Udvalget er enig i Kommissionens forslag om at tilskynde medlemsstaterne til at iværksætte initiativer, der skal give borgerne i EU adgang til et integreret net af nyttigt indhold og nyttige tjenester, også selvom det endnu ikke indeholder overvejelser om muligheden for en europæisk elektronisk identitet (e-ID) til hver enkelt borger for at gøre det lettere at levere elektroniske tjenester og handle online, sådan som EØSU specifikt har anbefalet ved en tidligere lejlighed (14).

4.5

Det af Kommissionen valgte finansieringsinstrument vil måske løse et problem, som hidtil har begrænset mulighederne for en solid infrastruktur. Ved kun at anvende midler fra strukturfondene og programmet for konkurrenceevne og innovation til digitaltjenesteinfrastrukturen - og kun til pilotprojekter - opnår man ikke en tilstrækkelig kritisk masse til, at de digitale tjenester kan udbredes i stor skala. For øjeblikket er investeringerne i bredbånd i mange regioner ikke tilstrækkelige som følge af manglen på konkurrence og den store markedsrisiko, og de offentlige tjenester er ikke særligt udviklede og ikke interoperable, fordi de tekniske løsninger er fragmenterede. Hvis man fortsætter på den måde, vil man ikke få skabt et egentligt digitalt indre marked, og mange europæiske borgere vil blive lukket ude.

4.6

Efter EØSU's opfattelse er det vigtigt, at de projekter, der finansieres, respekterer princippet om teknologisk neutralitet, som er en forudsætning for et virkelig åbent internet (15).

4.7

I øvrigt har EØSU i flere år kraftigt slået på, at internettilslutning nødvendigvis må gøres til en forsyningspligtydelse (16). Endnu en gang kan det konstateres, at Kommissionen viger uden om dette vigtige spørgsmål, eftersom kommissær Kroes i forbindelse med undersøgelsen af omfanget af forsyningspligtydelser har udelukket mobilkommunikationstjenester og højhastighedsforbindelser (17). Kommissionen bygger sin konklusion på en offentlig høring fra marts 2010, der skulle have påvist en stor belastning for industrien og prismæssige konsekvenser for forbrugerne i nogle medlemsstater, hvor disse tjenester endnu ikke er særligt udbyggede.

4.8

Det er overraskende, at Kommissionen, som viser stor forståelse for behovet for et stort infrastrukturmæssigt kvalitetsspring i EU, stadig er meget forsigtig, når det gælder tilpasning af lovgivningen om forsyningspligt i forbindelse med telekommunikation, som daterer sig helt tilbage til 2002 (18).

EØSU forstår godt de økonomiske vanskeligheder, som Kommissionen fremhæver, men betoner alligevel, at alle borgere, indtil dette prioriterede mål er nået hurtigst muligt, skal være garanteret offentlig eller privat bredbåndsadgang, der er økonomisk og logistisk overkommelig.