EUR-Lex Piekļuve Eiropas Savienības tiesību aktiem

Atpakaļ uz EUR-Lex sākumlapu

Šis dokuments ir izvilkums no tīmekļa vietnes EUR-Lex.

Dokuments 52011XG1220(06)

Rådets konklusioner om et benchmark for læringsmobilitet

EUT C 372 af 20.12.2011., 31./35. lpp. (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/31


Rådets konklusioner om et benchmark for læringsmobilitet

2011/C 372/08

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM HENVISER TIL

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 14. december 2000, om en aktionsplan for mobilitet (1)

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere (2)

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (3)

Rådets konklusioner af 25. maj 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (4)

Rådets henstilling af 20. november 2008 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union (5)

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om unges mobilitet (6)

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (7)

Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (8)

Rådets konklusioner af 16. marts 2010 om Europa 2020 (9)

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 18. november 2010 om prioriteterne inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020 (10)

Rådets konklusioner af 19. november 2010 om unge på vej-initiativet — en integreret tilgang til at tackle de udfordringer, som de unge står over for (11)

Rådets konklusioner af 14. februar 2011 om uddannelsens rolle i forbindelse med gennemførelse af Europa 2020-strategien (12)

Rådets henstilling af 28. juni 2011 — Unge på vej — flere unge i læringsmobilitet (13)

Rådets konklusioner af 28. november 2011 om den østlige dimension af ungdomsdeltagelse og ungdomsmobilitet

rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 7. juli 2011: Midtvejsevaluering af programmet for livslang læring (14),

OG SOM PÅ BAGGRUND AF

resultatet af formandskabets konference om læringsmobilitet, der blev afholdt i Sopot den 17.-19. oktober 2011

MINDER OM,

at læringsmobilitet efter manges mening bidrager til at øge unges beskæftigelsesegnethed gennem erhvervelse af nøglefærdigheder og -kompetencer, herunder navnlig sproglige kompetencer og tværkulturel forståelse, men også sociale færdigheder og medborgerkompetencer, iværksætterkultur, problemløsningsevner og kreativitet i almindelighed. Ud over at give værdifuld erfaring for de berørte personer kan læringsmobilitet hjælpe med til at forbedre den overordnede uddannelseskvalitet, især gennem tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan det være med til at styrke en følelse af europæisk identitet og medborgerskab.

Derfor er sikring af den bredest mulige adgang til mobilitet for alle, herunder dårligt stillede grupper, og nedbringelse af de tilbageværende hindringer for mobilitet et af de strategiske hovedmål for EU's politik på uddannelsesområdet.

NOTERER SIG

Rådets opfordring til Kommissionen i henhold til henstillingen fra 2006 om et europæisk kvalitetscharter for mobilitet for i tæt samarbejde med de relevante myndigheder at forbedre eller udvikle kønsspecifikke statistiske data om mobilitet i uddannelsesøjemed (15)

rapporten fra Ekspertforummet på Højt Plan vedrørende mobilitet fra juni 2008 med forslaget om, at læringsmobilitet bør være muligt for alle unge i Europa

målet om læringsmobilitet inden for videregående uddannelse, der blev opstillet under Bolognaprocessen i Leuven/Louvain-la-Neuve i april 2009

Kommissionens grønbog fra juli 2009 om flere unge i læringsmobilitet (16)

Bruggekommunikéet fra december 2010 og konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om prioriteterne inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020 (17), som fastlægger, at de erhvervsrettede uddannelsessystemer i EU bør give væsentligt flere muligheder for transnational mobilitet inden 2020

Kommissionens arbejdspapir af 24. maj 2011 om udvikling af benchmarks for uddannelse med henblik på beskæftigelsesegnethed og om læringsmobilitet (18)

Rådets konklusioner af 28.-29. november 2011 om sproglige kompetencer til at øge mobiliteten.

ANERKENDER,

at læringsmobilitet både bidrager til unges personlige og faglige udvikling og forbedrer beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne, hvilket ikke kun EU-programmer på uddannelses- og ungdomsområdet, men også en række kvalitative internationale undersøgelser om læringsmobilitet har dokumenteret

at et europæisk benchmark (19) for læringsmobilitet ledsaget af relevante indikatorer (20) kan være med til at opmuntre og overvåge fremskridtene i medlemsstaterne hen imod det allerede vedtagne (21) mål om øget mobilitet samt udpege eksempler på god praksis og støtte udviklingen af peerlæringsinitiativer

at dataindsamling til at måle fremskridt i forhold til det europæiske benchmark for læringsmobilitet bør gennemføres inden for rammerne af de disponible ressourcer

at for at tage hensyn til forskellige pædagogiske miljøer bør et sådant benchmark skelne mellem to hovedområder: videregående uddannelse og erhvervsrettet grunduddannelse

at det er også vigtigt, at benchmarket ledsages af en indikator, der dækker enhver form for læringsmobilitet vedrørende unge, herunder mobilitet, der finder sted i formelle og uformelle sammenhænge

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

under hensyn til de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater

1)

under iagttagelse af bestemmelserne i Rådets henstilling af 28. juni 2011 om fremme af unge i læringsmobilitet at vedtage foranstaltninger på både nationalt og europæisk plan, der skal øge læringsmobiliteten med henblik på at opnå det europæiske benchmark, der kort beskrives i bilaget

2)

på grundlag af de tilgængelige kilder og værktøjer og med færrest mulige administrative byrder og omkostninger at forbedre indsamlingen af data om læringsmobilitet inden for alle cyklusser af videregående uddannelse, erhvervsrettet grunduddannelse og ungdomslæringsmobilitet i almindelighed med henblik på at måle fremskridtene i forhold til det europæiske benchmark og indikatoren, der kort beskrives i bilaget

3)

at fremme gennemførelsen og anvendelsen af EU-programmer og -værktøjer, der er beregnet til at understøtte læringsmobilitet og livslang læring, herunder Europass, Youthpass, EQF, ECTS og ECVET

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

1)

at arbejde sammen med og støtte medlemsstaterne, især med hjælp fra Eurostat, med hensyn til at forbedre tilgængeligheden af relevante indikatorer og statistikker i perioden frem til 2020. I den forbindelse bør de tilgængelige statistiske data og husstandsundersøgelser anvendes optimalt for at begrænse de administrative byrder og omkostninger mest muligt

2)

navnlig gennem regelmæssige fremskridtsrapporter at undersøge, i hvilken udstrækning de mobilitetsmålsætninger, der blev opstillet under »ET 2020«-rammerne, opfyldes

3)

at rapportere tilbage til Rådet inden udgangen af 2015, så det europæiske benchmark om læringsmobilitet kan evalueres og eventuelt tages op til revision som beskrevet i bilaget

OG HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE MED STØTTE FRA KOMMISSIONEN

1)

at overvåge fremskridt og resultater inden for grænseoverskridende læringsmobilitet på både nationalt og europæisk plan, herunder via indsamling af kvalitative oplysninger om eksempler på god praksis som grundlag for evidensbaseret politikudformning

2)

for så vidt angår læringsmobilitet inden for videregående uddannelse: under hensyn til de disponible ressourcer og i tæt samspil med Bolognaprocessen at forbedre indsamlingen af data om studerende og mobilitet (herunder meritters og graders mobilitet) i alle cyklusser fra administrative og andre kilder, navnlig på dimissionstidspunktet, for at måle fremskridt i forhold til det i bilaget skitserede mobilitetsbenchmark (afsnit I-1 i bilaget)

3)

for så vidt angår læringsmobilitet inden for erhvervsrettet grunduddannelse: at anvende tilgængelige husstandsundersøgelser optimalt for at indsamle den type data om læringsmobilitet, der er nødvendig for det i bilaget skitserede benchmark (afsnit I-2 i bilaget)

4)

for så vidt angår ungdomslæringsmobilitet generelt: at anvende tilgængelige husstandsundersøgelser optimalt med henblik på at indsamle de nødvendige data til at udvikle en indikator for den samlede formelle og ikke-formelle læringsmobilitet med særskilt angivelse af ikke-formel mobilitet med henblik på at supplere EU-indikatorerne på ungdomsområdet (22) og eventuelt udvide læringsmobilitetsbenchmarket til også at omfatte unges mobilitet generelt på et senere tidspunkt (afsnit II i bilaget)

5)

at undersøge muligheden for at anvende de tilgængelige undersøgelser om lærere på alle uddannelsesniveauer med henblik på at udvikle indikatorer for læreres mobilitet og eventuelt udvide læringsmobilitetsbenchmarket til også at omfatte lærermobilitet (23) på et senere tidspunkt.


(1)  EFT C 371 af 23.12.2000, s. 4.

(2)  EFT L 215 af 9.8.2001, s. 30.

(3)  EUT L 394 af 30.12.2006, s. 5.

(4)  EUT C 311 af 21.12.2007, s. 13.

(5)  EUT C 319 af 13.12.2008, s. 8.

(6)  EUT C 320 af 16.12.2008, s. 6.

(7)  EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.

(8)  EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1.

(9)  7586/10.

(10)  EUT C 324 af 1.12.2010, s. 5.

(11)  EUT C 326 af 3.12.2010, s. 9.

(12)  EUT C 70 af 4.3.2011, s. 1.

(13)  EUT C 199 af 7.7.2011, s. 1.

(14)  12668/11.

(15)  Se fodnote 3.

(16)  KOM(2009) 329 endelig.

(17)  Se fodnote 10.

(18)  10697/11 — SEK(2011) 670 endelig.

(19)  Som bemærket i strategirammen fra 2009 for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet er dette et referenceniveau for europæiske gennemsnitsresultater, som ikke skal betragtes som et konkret mål, som hvert land skal nå, men snarere som et kollektivt mål, som medlemsstaterne opfordres til at bidrage til at opnå (EUT C 119 af 28.5.2009, s. 7).

(20)  Fastsættes inden for rammerne af det europæiske statistiske system.

(21)  Jf. Rådets konklusioner fra november 2008 om unges mobilitet, se fodnote 6.

(22)  8320/11 — SEK(2011) 401 endelig.

(23)  Som bemærket i strategirammen fra 2009 for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, se fodnote 7.


BILAG

EN REFERENCEVÆRDI FOR EUROPÆISKE GENNEMSNITSRESULTATER

(»europæisk benchmark«)

INDEN FOR LÆRINGSMOBILITET

For at overvåge udviklingen og identificere udfordringerne samt bidrage til evidensbaseret politikudformning vedtog medlemsstaterne i 2009, at referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater (»europæiske benchmarks«) bør understøtte de mål, der er skitseret i Rådets konklusioner, som de vedtog den 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (1). Der blev på daværende tidspunkt opnået enighed om fem europæiske benchmarks, og Kommissionen blev anmodet om at fremlægge forslag om yderligere benchmarks, herunder et for læringsmobilitet.

Efter at have gennemgået forslagene i Kommissionens arbejdspapir af 24. maj 2011 (2) er medlemsstaterne nu også enige om følgende benchmark for læringsmobilitet, som skelner mellem to hovedområder — videregående uddannelse og erhvervsrettet grunduddannelse.

Det nedenfor skitserede europæiske benchmark for læringsmobilitet supplerer dem, der allerede blev vedtaget i maj 2009. De bør som sådan kun bygge på sammenlignelige data og tage hensyn til de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater. De skal ikke anses for at være konkrete mål, som de enkelte lande skal nå inden 2020. Medlemsstaterne opfordres i stedet til på grundlag af nationale prioriteter og under hensyn til de ændrede økonomiske forhold at overveje, hvordan og i hvilket omfang de kan bidrage til kollektivt at nå det europæiske benchmark på de områder, der er skitseret nedenfor, gennem nationale foranstaltninger.

Ud over dette bør der udvikles en indikator for ungdomslæringsmobilitet generelt inden for rammerne af såvel formel som ikke-formel læring med henblik på en eventuel udvidelse af læringsmobilitetsbenchmarket til på et senere tidspunkt også at omfatte alle former for ungdomslæringsmobilitet.

Læringsmobilitet defineres som fysisk mobilitet og tager mobilitet på verdensplan i betragtning.

I.   BENCHMARK FOR LÆRINGSMOBILITET

1.    Læringsmobilitet inden for videregående uddannelse

Med henblik på at få flere studerende inden for videregående uddannelse til at deltage i læringsmobilitet:

Inden 2020 bør mindst 20 % af personer, der har bestået en videregående uddannelse, have gennemført et studie- eller praktikophold (herunder udstationeringer) i udlandet svarende til mindst 15 ECTS-meritter eller en varighed på mindst tre måneder.

Kortere perioder kan tages i betragtning ved måling af nationale mobilitetsniveauer, forudsat at disse er anerkendt af den enkelte medlemsstat inden for rammerne af en kvalitetsmobilitetsordning, og at de registreres særskilt.

For at sikre kvalitet og konvergens med Bolognaprocessen opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde med de relevante Bolognafora med henblik på at etablere harmoniserede tærskler for antallet af ECTS-meritter og minimumsstudievarighed.

Medlemsstaterne opfordres til at sikre fuld anerkendelse af studieperioder i udlandet.

2.    Læringsmobilitet inden for erhvervsrettet grunduddannelse (I-VET)

Med henblik på at få flere studerende inden for erhvervsrettet grunduddannelse til at deltage i læringsmobilitet:

Inden 2020 bør et EU-gennemsnit på mindst 6 % af de 18-34-årige med en erhvervsrettet grunduddannelse have gennemført et studie- eller praktikophold (herunder udstationeringer) i udlandet med en varighed på mindst to uger  (3) eller mindre, hvis det er dokumenteret af Europass.

For at sikre kvalitet opfordres medlemsstaterne til at anvende relevante redskaber såsom Europass og ECVET- og EQAVET-systemerne.

Benchmarket — herunder dets definition og målniveau — bør om nødvendigt evalueres/tages op til revision inden udgangen af 2015.

II.   INDIKATOR FOR UNGDOMSLÆRINGSMOBILITET GENERELT

Dette er en global læringsmobilitetsindikator, som gør det muligt at registrere enhver form læringserfaring i udlandet for unge. Den dækker læringsmobilitet uanset varighed og niveau inden for de formelle uddannelsessystemer samt læringsmobilitet i ikke-formelle sammenhænge, herunder ungdomsudvekslinger og frivillige aktiviteter.


(1)  Se fodnote 7.

(2)  10697/11.

(3)  = 10 arbejdsdage.


Augša