EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011XG0924(01)

Bekendtgørelse til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2011/273/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse 2011/628/FUSP, og i Rådets forordning (EU) nr. 442/2011 som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 950/2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien

EUT C 281 af 24.9.2011, p. 17–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 281/17


Bekendtgørelse til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2011/273/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse 2011/628/FUSP, og i Rådets forordning (EU) nr. 442/2011 som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 950/2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien

2011/C 281/06

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og enheder, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse 2011/273/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse 2011/628/FUSP (1), og i bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 442/2011 som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 950/2011 (2) om restriktive foranstaltninger over for Syrien.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at de personer og enheder, der er nævnt i ovennævnte bilag, skal opføres på listerne over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2011/273/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien. Begrundelsen for opførelsen af disse personer og enheder på listen gives i de relevante afsnit i disse bilag.

De berørte personer og enheder gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag III til Rådets forordning (EU) nr. 442/2011, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 6 i forordningen).

De berørte personer og enheder kan med den fornødne dokumentation til følgende adresse rette en anmodning til Rådet om, at beslutningen om at optage dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

DG K Coordination

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

De berørte personer og enheder gøres ligeledes opmærksom på muligheden for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)  EUT L 247 af 24.9.2011, s. 17.

(2)  EUT L 247 af 24.9.2011, s. 3.


Top