This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011XC1208(01)
Communication from the Commission — Establishment of the working plan setting out an indicative list of sectors for the adoption of sectoral and cross-sectoral reference documents, under Regulation (EC) No 1221/2009 on the voluntary participation by organisations in a Community eco-management and audit scheme (EMAS) Text with EEA relevance
Meddelelse fra Kommissionen — om udarbejdelse af en arbejdsplan med en vejledende liste over sektorer, som der skal vedtages sektorreferencedokumenter og tværsektorielle referencedokumenter for i henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) EØS-relevant tekst
Meddelelse fra Kommissionen — om udarbejdelse af en arbejdsplan med en vejledende liste over sektorer, som der skal vedtages sektorreferencedokumenter og tværsektorielle referencedokumenter for i henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) EØS-relevant tekst
EUT C 358 af 8.12.2011, p. 2–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
8.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 358/2 |
Meddelelse fra Kommissionen — om udarbejdelse af en arbejdsplan med en vejledende liste over sektorer, som der skal vedtages sektorreferencedokumenter og tværsektorielle referencedokumenter for i henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)
(EØS-relevant tekst)
2011/C 358/02
1. INDLEDNING
Den 16. juli 2008 vedtog Kommissionen handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (1). I planen slog Kommissionen til lyd for en revision af fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), som er et vigtigt instrument, når det gælder realiseringen af målene om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion.
Den reviderede EMAS-forordning, dvs. forordning (EF) nr. 1221/2009 (2) af 25. november 2009, trådte i kraft den 10. januar 2010. EMAS-ordningen har til formål at fremme en løbende forbedring af organisationers miljøindsats og -resultater gennem:
— |
oprettelse og gennemførelse af miljøledelsessystemer |
— |
systematisk, objektiv og regelmæssig vurdering af resultaterne af sådanne systemer |
— |
udbredelse af oplysninger til offentligheden om indsatsen på miljøområdet |
— |
en åben dialog med offentligheden og andre interesseparter |
— |
aktiv inddragelse af organisationernes medarbejdere og passende uddannelsestiltag. |
Blandt andre nye tiltag indfører den reviderede forordning begrebet sektorreferencedokumenter, som fastlægger bedste praksis for miljøledelse, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og, hvis det er relevant, benchmarks for højeste kvalitet og klassificeringsordninger, der kan bestemme miljøpræstationsniveauet.
Selvom hovedformålet med at udarbejde sektorreferencedokumenter er at bistå og vejlede EMAS-registrerede virksomheder i en bestemt sektor og dermed bidrage til en ensartet og bedre anvendelse af EMAS-forordningen, kan den bistand og den vejledning, der er indeholdt i disse dokumenter også bruges til at forbedre miljøindsatsen i en given sektor uafhængigt af en eventuel EMAS-registrering.
Sektorreferencedokumenterne kan også bidrage til større ressourceeffektivitet, i og med at de indeholder sektorspecifikke benchmarks og resultatindikatorer.
Der skal i henhold til den reviderede EMAS-forordning udarbejdes en arbejdsplan med en vejledende liste over de sektorer, der vil blive prioriteret i forbindelse med udarbejdelsen af sektorreferencedokumenterne.
2. VEJLEDENDE LISTE OVER SEKTORER
Den vejledende liste over sektorer, der fremgår af bilaget, blev udarbejdet under anvendelse af en kombination af oplysninger og datakilder, hvori der er taget hensyn til en række faktorer og strategier. De vigtigste kriterier, der blev taget hensyn til, er følgende:
1) |
sektorens miljøpåvirkning i EU |
2) |
udbredelsen af EMAS i den pågældende sektor |
3) |
miljøforbedringspotentialet i sektorens »værdikæde«. |
2.1. Sektorens miljøpåvirkning i EU
Et af de aspekter, der blev analyseret, var en sammenligning af miljøpåvirkningen af de forskellige økonomiske sektorer, som kunne være omfattet af referencedokumenter. Der blev anvendt oplysninger, som var valideret af Eurostats miljødatacenter (Environmental Data Centre on Natural Resources and Products). Resultatet var en »top 20-liste« over sektorer, der er anført i rækkefølge efter deres samlede miljøpåvirkning (3), som er beregnet på grundlag af fire indikatorer: det globale opvarmningspotentiale (GWP), forsuringspotentialet, potentialet for fotokemisk ozondannelse (POCP) og potentialet for eutrofiering af havmiljøet.
Der blev ligeledes taget hensyn til rapporten »Environmental Impact of Products (EIPRO) — Analysis of the Life Cycle Environmental Impacts related to the final Consumption of the EU-25« (4) fra maj 2006. Resultaterne af denne undersøgelse er baseret på en livscyklusanalyse, der omfatter livscyklusfaserne udvinding af råvarer, transport, fremstilling, brug og bortskaffelse af de produkter, der forbruges af de private husholdninger og den offentlige sektor i EU.
Herudover blev der taget hensyn til rapporten »Key messages on material resource use and efficiency in Europe: Insights from environmental extended input-output analysis and material flow accounts« udarbejdet af Det Europæiske Miljøagenturs temacenter om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion (European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production for the European Environmental Agency (ETC/SCP)) (5). Denne rapport er udarbejdet på grundlag af materialestrømsregnskaber, og den udpeger de grupper af slutprodukter, der som følge af husholdningernes slutforbrug tegner sig for den største andel af det samlede ressourceforbrug.
Ifølge denne vurdering var miljøpåvirkningskriteriet særlig vigtigt for følgende sektorer: landbruget, byggebranchen, føde- og drikkevareindustrien, affaldshåndteringssektoren og el- og elektronikindustrien.
2.2. Udbredelsen af EMAS
Ved opstillingen af listen over prioriterede sektorer blev der som et af de vigtigste punkter taget hensyn til oplysningerne om udbredelsen af EMAS i de forskellige sektorer. Ifølge EMAS-forordningens betragtning 25 er formålet med at udarbejde sektorreferencedokumenter »at sikre ensartet anvendelse af denne forordning«. Det er vigtigt, at sektorreferencedokumenterne omfatter sektorer, hvor EMAS har vundet større udbredelse, fordi det vil bidrage til, at målet om ensartet anvendelse af forordningen realiseres hurtigere. Af hensyn til prioriteringen blev »større udbredelse« defineret som mere end 100 EMAS-registrerede organisationer, der er aktive i den pågældende sektor på EU-plan.
I følgende sektorer findes der mere end 100 EMAS-registrerede virksomheder: byggebranchen, føde- og drikkevareindustrien, den offentlige forvaltning, turistsektoren, affaldshåndteringssektoren og jern- og metalvareindustrien.
2.3. Miljøforbedringspotentialet i sektorens »værdikæde«
Begrebet »værdikæde« omfatter en række indbyrdes relaterede aktiviteter fra udformning og udvikling af et produkt/en tjeneste, fremstilling, markedsføring, salg og kundeservice til bortskaffelse og genanvendelse.
EMAS-ordningen giver allerede gode muligheder for at tænke i livscyklusbaner, fordi den omfatter både de direkte og de indirekte aspekter og dermed udgør en bredere strategi for miljøledelse, som kan bruges på hele værdikæden.
Ved udvælgelsen af sektorer blev der derfor lagt vægt på, om de har tilstrækkelige forudsætninger for ved hjælp af deres værdikæde at være drivkraft for miljøforbedringer, fordi dette også vil bidrage til bæredygtighed i bredere forstand, idet der blev taget hensyn til de forskellige sektorers eventuelle direkte og indirekte påvirkning.
Navnlig store virksomheder og offentlige myndigheder har gode forudsætninger for at øve indflydelse på markedet ved at gennemføre miljøledelsessystemer i værdikæden. Følgende sektorer har således et reelt potentiale for at gennemføre miljøforbedringer i værdikæden: bilindustrien, telekommunikationssektoren, engros- og detailsalgssektoren, turistsektoren og den offentlige forvaltning.
3. KONKLUSIONER
Udvælgelsen af prioriterede sektorer, som der vil blive udarbejdet sektorreferencedokumenter for, blev hovedsagelig foretaget på grundlag af de enkelte sektorers miljøpåvirkning, EMAS-ordningens udbredelse og potentialet for miljøforbedringer i værdikæden.
Dette resulterede i en vejledende liste over sektorer, jf. bilaget, hvor sektorreferencedokumenter kan tilføre merværdi, bidrage til at mindske miljøpåvirkningerne, sikre ensartet anvendelse af EMAS-forordningen, fremme de positive synergivirkninger af de gældende instrumenter og politikker og være drivkraften i bestræbelserne på at opnå større bæredygtighed generelt.
Eftersom nogle af disse sektorer er kendetegnet ved et stort antal små- og mellemstore virksomheder (SMV), skal der i sektorreferencedokumenterne tages hensyn til de små og meget små virksomheders strukturer og arbejdsmetoder, som generelt ikke er så formelle og veldokumenterede som hos de store virksomheder. Dette vil gøre det lettere for disse virksomheder at gennemføre EMAS-ordningen på en måde, som passer til deres størrelse, finansielle formåen og organisationskultur.
Denne arbejdsplan udpeger de sektorer, som Kommissionen vil udarbejde EMAS-sektorreferencedokumenter for inden for de kommende fem år. Kommissionen kan når som helst tage denne liste op til revision på grundlag af erfaringerne med gennemførelsen heraf. Arbejdsplanen vil desuden som fastsat i EMAS-forordningens artikel 46, stk. 3, blive offentliggjort og ajourført regelmæssigt.
(1) KOM(2008) 397 endelig.
(2) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.
(3) http://www.eu-smr.eu/infohub/documents/IH_2010-004_Reply_Environmental-pressure-by-NACE-Code_15112010.pdf
(4) http://ec.europa.eu/environment/ipp/pdf/eipro_report.pdf
(5) http://scp.eionet.europa.eu/publications/1234
BILAG
Vejledende liste over prioriterede sektorer (1)
— |
Engros- og detailhandelssektoren |
— |
turistsektoren |
— |
byggebranchen |
— |
den offentlige forvaltning |
— |
landbruget — vegetabilsk og animalsk produktion |
— |
el- og elektronikindustrien |
— |
bilindustrien |
— |
jern- og metalvareindustrien, undtagen maskiner og udstyr |
— |
føde- og drikkevareindustrien |
— |
affaldshåndteringssektoren |
— |
telekommunikationssektoren |
(1) Det skal understreges, at denne liste er vejledende, jf. artikel 46, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1221/2009. Kommissionen kan når som helst revidere listen.