9.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/15

(1)

I denne sag er der truffet to afgørelser: en mere »strømlinet« afgørelse for de virksomheder, som i deres forligsindlæg indrømmede, at de havde deltaget i kartellet for salg af fosfater til dyrefoder (2) samt en anden afgørelse for virksomhederne Timab Industries S.A. og Compagnie Financière et de Participation Roullier (FR) (herefter benævnt CFPR/Timab), som afbrød forligsproceduren. Dette resumé vedrører den afgørelse, der blev truffet for de parter, der indgik i forliget.

(2)

De elleve virksomheder, som denne afgørelse er rettet til, deltog i én vedvarende overtrædelse af artikel 101 i EUF-traktaten, og fra 1. januar 1994 i en overtrædelse af artikel 53 i Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (herefter benævnt »EØS-aftalen«), hvorved de samordnede salget af fosfater, der anvendes i dyrefoder.

(3)

Sagen blev indledt på baggrund af en anmodning om bødefritagelse, som blev indgivet af Kemira den 28. november 2003. Anmodningen vedrørte perioden fra 1989 indtil 2003. Kommissionen indhentede yderligere bevismateriale ved kontrolbesøg, der fandt sted fra den 10.-11. februar 2004. Den 18. februar 2004 indgav Tessenderlo en anmodning om samarbejde. Efterfølgende modtog Kommissionen yderligere anmodninger om samarbejde fra Quimitécnica og fra CFPR/Timab.

(4)

Parterne blev underrettet om beslutningen om at indlede forligsproceduren ved brev af 19. januar 2009. Efter forligsdrøftelser indgav alle parter anmodninger om forlig inden for deres respektive tidsfrist, bortset fra CFPR/Timab, som afbrød forligsproceduren.

(5)

Den 23. november 2009 godkendte Kommissionen en pakke på seks klagepunktsmeddelelser rettet til alle parter. Bortset fra CFPR/Timab svarede alle parterne ved at bekræfte, at klagepunktsmeddelelsen stemmede overens med indholdet af deres forligsanmodninger og at de derfor var indstillet på at videreføre forligsproceduren.

(6)

Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav en positiv udtalelse den 2. juli 2010 og den 16. juli 2010. Denne afgørelse (samt afgørelsen rettet til Timab/CFPR) blev truffet den 20. juli 2010.

(7)

Denne sag vedrører overtrædelse af artikel 101 i EUF-traktaten, og fra 1. januar 1994 overtrædelse af artikel 53 i EØS-aftalen for så vidt angår salg af fosfater til dyrefoder. Formålet med kartellet var at opdele en stor del af det europæiske marked for fosfater til dyrefoder ved at fordele salgskvoter mellem kartellets medlemmer og samordne priser og om nødvendigt salgsbetingelser.

(8)

Kartelarrangementerne, kendt under navnet »Club«, CEPA (Centre d’Etude des Phosphates Alimentaires) og senere Super CEPA, viste sig i årenes løb at være stabile og i stand til at tilpasse sig de forskellige forhold i industrien og på markedet.

(9)

Hovedsigtet med kartellet var at dele de mængder dyrefoder-fosfater, der blev leveret i en række europæiske lande, herunder lande, som var eller blev medlemslande, samt lande, der blev kontraherende part i EØS-aftalen. Virksomhederne samordnede også restriktioner i produktionen (for eksempel produktion baseret på fosforsyreteknologi og omdirigering af en del af råvare- eller produktionsoverskud til markedet for gødningsstoffer) og fordelte kunderne imellem hinanden. Kartellet fastsatte især et kvotesystem, der dækkede forskellige geografiske områder i Europa, på grundlag af hvilket salgsmængder og kunder blev fordelt mellem producenterne. Der blev om nødvendigt benyttet kompensationer for at korrigere afvigelser.

(10)

Formålet med kartellet var også at samordne priser for hvert land mellem de respektive kartelmedlemmer og om nødvendigt salgsbetingelser.

(11)

Virksomhederne var i hyppig kontakt med hinanden og mødtes med regelmæssige mellemrum for gennem prisfastsættelses- og markedsdelingsaftaler at samordne praksis på europæisk plan og på nationalt plan. Der anvendtes kontrol- og kompensationsmekanismer for at overvåge markedsdelingsaftalerne og korrigere eller mægle i uoverensstemmelser vedrørende store afvigelser fra de kvoter, der var aftalt på europæisk plan eller på nationalt plan. Det forhindrede ikke parterne i at udnytte mulighederne for at udlevere ukorrekte oplysninger for at snyde hinanden.

(12)

Priser, prisstigninger og andre salgsbetingelser — sidstnævnte kun, hvis det var nødvendigt — blev drøftet og samordnet for hvert enkelt land.

(13)

Den samlede overtrædelse dækkede det meste af Unionen og efterfølgende også en stor del af EØS-området (3), og varede mindst fra 19. marts 1969 indtil mindst 10. februar 2004.

(14)

I denne afgørelse betragtes nedenstående juridiske personer som ansvarlige for overtrædelsen i følgende perioder:

(15)

Bødepålæggene fastsættes på grundlag af principperne i retningslinjerne af 2006 om bøder (4). Kommissionen anvender også bestemmelserne i samarbejdsmeddelelsen af 2002 og dens meddelelse om gennemførelse af forligsprocedurer med henblik på vedtagelse af afgørelser efter artikel 7 og artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 i kartelsager.

(16)

Ifølge retningslinjerne for bøder beregnes grundbeløbet af de bøder, der skal pålægges hver enkelt part på basis af et variabelt beløb og et ekstrabeløb. Bødens variable beløb er relateret til en andel, mellem 0 % og 30 %, af afsætningens værdi afhængigt af overtrædelsens grovhed, multipliceret med det antal år, overtrædelsen har varet. Ekstrabeløbet er et beløb på mellem 15 % og 25 % af værdien af afsætningen af varer og tjenester, som er forbundet med overtrædelsen i et bestemt år (det seneste år, hvor virksomheden har deltaget i overtrædelsen).

(17)

Beregning af den bøde, der pålægges de virksomheder, der indgår forlig, sker efter samme metode i retningslinjerne, som den, der gælder for de virksomheder, der ikke indgår forlig (CFPR/Timab) i den særskilte afgørelse, der er nævnt ovenfor. Der indrømmes dog kun bødenedsættelse til de virksomheder, der indgår forlig, jf. meddelelsen om forlig.

(18)

På basis af retningslinjerne for bøde fastsættes bødens grundbeløb til 17 % af virksomhedernes afsætning af fosfater til dyrefoder i de EØS-lande, der er berørt af overtrædelsen.

(19)

Grundbeløbet multipliceres med det antal år, overtrædelsen har varet, for at tage fuldt hensyn til, hvor længe de enkelte virksomheder har deltaget i overtrædelsen.

(20)

Der er ikke nogen skærpende eller formildende omstændigheder i denne sag.

(21)

I henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 kan den bøde, der pålægges hver af de virksomheder, som har deltaget i overtrædelsen, ikke overstige 10 % af den samlede omsætning i året inden Kommissionens afgørelse. Da grundbeløbet for Tessenderlo Chemie N.V., Yara Suomi Oy, Yara Phosphates Oy og Quimitécnica.com — Comércio e Indústria Química S.A. overstiger 10 % af omsætningen i 2009, reguleres grundbeløbet for disse virksomheder i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003.

(22)

Den 28. november 2003 anmodede Kemira om bødefritagelse. Da virksomheden opfyldte kravene i samarbejdsmeddelelsen, blev der indrømmet betinget fritagelse den 16. december 2003. Yara Phosphates og Yara Suomi, der tilhørte samme virksomhed som Kemira, da der blev anmodet om bødefritagelse, nyder også godt af bødefritagelsen.

(23)

Det bevismateriale, der blev fremlagt af Tessenderlo, repræsenterer en betydelig merværdi som omhandlet i samarbejdsmeddelelsen. Tessenderlo fik indrømmet en nedsættelse på 50 % af den bøde, der ellers ville være blevet pålagt, for perioden efter 31. marts 1989. I henhold til punkt 23 i samarbejdsmeddelelsen blev der desuden indrømmet Tessenderlo delvis fritagelse, fordi Kommissionen som følge af virksomhedens anmodning fik mulighed for at udvide overtrædelsens varighed.

(24)

Det bevismateriale, som blev indsendt af Quimitécnica den 27. marts 2007, og som efterfølgende blev suppleret, repræsenterer en betydelig merværdi efter samarbejdsmeddelelsen. Der indrømmedes en nedsættelse på 25 % af den bøde, der ellers ville være blevet pålagt Quimitécnica. José de Mello, som tilhørte samme virksomhed, da anmodningen om samarbejde blev indgivet, nyder godt af samme bødenedsættelse.

(25)

Den 14. oktober 2008 indsendte CFPR/Timab en anmodning i henhold til samarbejdsmeddelelsen, som blev suppleret yderligere den 28. oktober 2008. Der indrømmedes en nedsættelse på 5 % til CFPR/Timab efter samarbejdsmeddelelsen i den afgørelse, der blev rettet til disse virksomheder.

(26)

I henhold til punkt 32 i meddelelsen om forlig (5) resulterer forliget i, at den bøde, der ville være pålagt under hensyntagen til loftet på 10 %, nedsættes med 10 % i overensstemmelse med retningslinjerne for bøder. Når der i forligssager også indgår parter, der har indgivet en anmodning efter samarbejdsmeddelelsen, lægges deres bødenedsættelse for forligsindgåelsen til den bødenedsættelse, der indrømmes på grund af samarbejde, jf. punkt 33 i meddelelsen om forlig. I henhold til denne meddelelse reduceres bødepålægget til alle adressater af denne afgørelse med 10 %.

(27)

To af virksomhederne i denne sag påberåbte sig »manglende betalingsevne« i henhold til punkt 35 i retningslinjerne fra 2006 om bøder. Kommissionen undersøgte anmodningerne og analyserede nøje de foreliggende finansielle oplysninger om virksomhederne. På baggrund af denne undersøgelse accepterede Kommissionen den ene af anmodningerne og indrømmede en bødenedsættelse på 70 %.

(28)

Der pålægges følgende bøder i henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003: