52011PC0913

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Pericles-programmet er et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Programmet blev indført ved Rådets afgørelse 2001/923/EF af 17. december 2001, og de EU-medlemsstater, som ikke havde indført euroen som fælles valuta, blev omfattet af programmet ved Rådets afgørelse 2001/924/EF af 17. december 2001. Programmets varighed er blevet forlænget til den 31. december 2013 i forbindelse med efterfølgende ændringer af disse basisretsakter ved Rådets afgørelser 2006/75/EF, 2006/76/EF, 2006/849/EF og 2006/850/EF.

Traktaten afspejler behovet for at beskytte euroen gennem fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta (artikel 133 i TEUF).

Da retsgrundlaget for Pericles-programmet udløber ved udgangen af 2013, skal det nye retsgrundlag sikre kontinuitet i EU-støtten til de foranstaltninger, der gennemføres af Kommissionen og medlemsstaterne med sigte på at forbedre udvekslingen af personale og oplysninger, gennemføre undersøgelser, tilbyde uddannelsesforanstaltninger eller yde teknisk og videnskabelig bistand med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri og svig.

Euroen er fortsat et attraktivt mål for organiserede kriminelle grupper inden for falskmøntneri, ikke kun i Europa, men også i andre regioner verden over. I lyset af euromøntfalskneriets internationale dimension kan truslen kun imødegås gennem supranational koordination. Kommissionen sikrer denne koordination via Pericles-programmet gennem udvekslinger, uddannelsesforanstaltninger og teknisk bistand. Programmet supplerer nationale uddannelsesforanstaltninger ved at tilføje en tværfaglig og transnational dimension, navnlig ved gennemførelse af en specifik uddannelses- og bistandsstrategi[1] vedtaget af medlemsstaterne. Det giver støttemodtagerne mulighed for at deltage i internationale uddannelsesforanstaltninger og styrker samarbejdet uden for EU ved at inddrage de mest følsomme tredjelande direkte i specifikke uddannelsesforanstaltninger.

Programmet opfylder behovet for fortsat vagtsomhed, uddannelse og teknisk bistand for også fremover at beskytte euroen mod falskmøntneri ved at skabe stabile rammer for planlægningen af medlemsstaternes programmer. Denne strategi har givet meget positive resultater med hensyn til antallet af uddannede medarbejdere, uddannelsesstandarder, synergi og operationelle resultater, som har øget beskyttelsen af euroen.

2. RESULTAT AF HØRINGERNE AF INTERESSEREDE PARTER OG AF KONSEKVENSANALYSEN

2.1. Pericles-programmet omfatter en gruppe af tværfaglige foranstaltninger, der involverer en række interessenter, som alle spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af eurofalskmøntneri, men bidrager på forskellig vis gennem teknisk, retlig og finansiel bistand og retshåndhævelse.

Kommissionen har indhentet udtalelser fra Pericles-programmets interessenter gennem i) en midtvejsevaluering med inddragelse af programmets støttemodtagere i starten af 2011, ii) de evalueringsskemaer, som deltagerne i Pericles-foranstaltninger udfylder efter arrangementerne, og iii) de synspunkter, der er blevet givet udtryk for af eksperterne i Euro Counterfeiting Experts Group (ECEG)[2], hvor gennemførelsen af Pericles-programmet er et af de faste punkter på dagsordenen. Midtvejsevalueringen viser, at der er stor tilfredshed med programmet. Alle støttemodtagerne (100 %) var tilfredse og anbefalede, at programmet blev forlænget efter 2013. De var også tilfredse med Kommissionens forvaltning af programmet. 98 % af deltagerne i Pericles-foranstaltninger var tilfredse med dette aspekt. ECEG-eksperterne mente desuden, at de i høj eller meget høj grad var blevet inddraget i forvaltningen af programmet på både multilateralt og bilateralt niveau.

Støttemodtagernes udtalelser og eksperternes synspunkter viser, at Pericles-uddannelsesforanstaltninger i) øger antallet af uddannede medarbejdere på nationalt plan og øger uddannelsesstandarderne ved at tilføje en international og tværfaglig dimension, ii) komplementerer og supplerer nationale uddannelsesforanstaltninger, iii) er direkte forbundet med operationelle resultater (uddannelse af personale, der er direkte involveret i beskyttelsen af euroen, f.eks. inden for politiet og retsvæsenet og økonomimedarbejdere), og iv) styrker støttemodtagernes muligheder for at gennemføre nationale uddannelsesforanstaltninger.

På baggrund af evalueringen blev der identificeret en række områder, hvor der skal ske forbedringer. Der skal bl.a. ske en forenkling af proceduren for fastsættelse af støttebeløbet, og procedurerne skal afklares. Kommissionen har taget disse forslag i betragtning.

2.2. Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse. Der blev overvejet fire løsninger:

Løsningsmodel 1: videreføre programmet med opretholdelse af samme finansieringsniveau (basisscenarie)

Løsningsmodel 2: videreføre Pericles-programmet med forbedrede mål og metodologi, herunder navnlig en højere maksimumsats for samfinansiering

Løsningsmodel 3: indarbejde Pericles-programmet i andre programmer i Kommissionens regi

Løsningsmodel 4: indstille Pericles-programmet og overlade det til medlemsstaterne at tilrettelægge foranstaltninger til beskyttelse af euroen på nationalt plan.

I lyset af tidligere erfaringer, navnlig med medlemsstaternes og Kommissionens foranstaltninger til beskyttelse af euroen, samt den forventede indvirkning, herunder af udviklingstiltag, foretrækkes det at videreføre programmet med forbedrede mål og metodologi. Budgetbevillingen i faste priser til denne løsningsmodel ligger på samme niveau som den nuværende bevilling (omkring 1 mio. EUR pr. år). Det giver større fleksibilitet i fastsættelsen af tilskuddet, idet fastsættelsen af de omkostninger, der skal afholdes af medlemsstaterne, forenkles[3]. Det udvider ligeledes antallet af støtteberettigede aktiviteter, idet det bliver muligt at finansiere indkøb af udstyr til brug for særlige instanser inden for bekæmpelse af falskmøntneri med henblik på at beskytte euroen mod falskmøntneri, og det øger samfinansieringssatsen til 90 % af støtteberettigede omkostninger i behørigt begrundede tilfælde. Dette skulle imødegå den udvikling, vi har set gennem de senere år, hvor medlemsstaternes muligheder for at samfinansiere projekter er blevet begrænset som følge af den generelle knaphed på ressourcer i den offentlige forvaltning. Den højere samfinansieringssats vil navnlig fremme en mere afbalanceret geografisk fordeling af aktiviteter, idet medlemsstaternes muligheder for at søge støtte udvides.

Hvis programmet derimod blev indstillet, ville udgifterne blive reduceret på EU-plan, men det ville ikke skabe reelle besparelser og opveje anvendelsen af ressourcer på nationalt plan eller inden for rammerne af et andet EU-program og ville således bringe en effektiv og ensartet beskyttelse af euroen i alle medlemsstaterne og i tredjelande i fare.

3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

3.1 Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

Unionen har enekompetence med hensyn til den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta (artikel 3, stk. 1, litra c), i TEUF).

I henhold til traktaten fastlægger Europa-Parlamentet og Rådet de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta (artikel 133 i TEUF). Disse foranstaltninger omfatter også beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. I henhold til denne artikel henhører beskyttelsen af euroen som fælles valuta under EU's enekompetence (artikel 3, stk. 1, litra c), i TEUF). Samtidig udsteder de nationale centralbanker pengesedler og mønter i overensstemmelse med artikel 128 i TEUF. Medlemsstaterne har vedtaget national lovgivning og fastlagt interne regler om beskyttelse af euroen.

Pericles-programmet vedrører Europa-Kommissionens specifikke foranstaltninger på dette område og Kommissionens samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og de øvrige europæiske institutioner og organer, navnlig gennem OLAF.

Det er afgørende, at der fortsat er et instrument, der specifikt tager sigte på at beskytte euroen mod svig og falskmøntneri. Støtte fra programmer med et bredere sigte ville ikke kunne imødegå dette særlige problem lige så effektivt, og ud fra et politisk synspunkt bør EU-institutionerne vise, at der er en reel vilje til at tage fat på dette aspekt, som er af stor betydning for EU-politikken og den europæiske identitet. Pericles-programmet skal således:

- udelukkende have til formål at beskytte euroen ud fra en langsigtet vision, der er i overensstemmelse med andre EU-målsætninger, med udgangspunkt i de prioriteter, der fastlægges hvert år på dette særlige område

- gøre det muligt at fokusere på andre prioriteter end beskyttelsen af euroen i forbindelse med gennemførelsen af andre EU-programmer

- tage fuldt ud hensyn til resultaterne af de foranstaltninger, der tidligere er blevet samfinansieret på dette område, herunder med hensyn til målgrupper og geografisk balance

- ikke udelukkende sigte mod at have en direkte indvirkning i nogle medlemsstater, idet der også skal lægges stor vægt på EU-dimensionen af beskyttelsen af Europas fælles valuta.

3.2 Forenkling

En af Kommissionens prioriteter i dette program som i andre programmer under den flerårige finansielle ramme (FFR) er at forenkle reguleringsmiljøet og i videst muligt omfang lette adgangen til dette program for de kompetente nationale myndigheder i medlemsstaterne og programmets anvendelse i relevante tredjelande. Dette er også tilgangen i Pericles 2020-programmet, hvor der er blevet indført en mere enkel, sammenhængende og standardiseret administrativ procedure for støttemodtagernes adgang til finansiering.

Programforslaget er i fuld overensstemmelse med finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser. Tilskud og offentlige kontrakter er de vigtigste finansielle instrumenter, som anvendes til at gennemføre programmet. På baggrund af resultaterne i midtvejsevalueringen vil programmet gøre det enklere for de kompetente nationale myndigheder at udarbejde ansøgninger. Med henblik på at forenkle procedurerne og reducere den administrative byrde bliver tilskudsberegningen mere gennemsigtig, og programmet gøres mere brugervenligt. Lovgivningen vil blive ændret for at sikre større fleksibilitet i anvendelsen af tilskuddet. Dette mål nås ved at forenkle de finansielle bestemmelser i programmet, hvori det nøje fastlægges, hvilke specifikke omkostninger, der skal afholdes af medlemsstaterne og af Kommissionen.

En anden påtænkt forenkling har til formål at informere og høre medlemsstaternes repræsentanter i ekspertgruppen vedrørende eurofalskmøntneri – Euro Counterfeiting Experts Group (ECEG) – i forskellige faser af gennemførelsen af programmet. Forbedringer af gennemførelsen og procedurerne kan således indarbejdes mere direkte i det årlige arbejdsprogram på grundlag af feedback fra de eksperter, der deltager i denne gruppe.

3.3 Overensstemmelse med principperne om proportionalitet og programmets merværdi

Pericles-programmet vedrører til dels Europa-Kommissionens, og nærmere bestemt OLAF's foranstaltninger og samarbejde med de øvrige europæiske institutioner og organer samt med medlemsstaterne. Forslagets centrale målsætninger kan således ikke opfyldes gennem nationale foranstaltninger alene.

Høringen i 2011 af de interessenter, der er særlig berørt af gennemførelsen af Pericles-programmet, har også vist, at proportionalitetsprincippet overholdes fuldt ud.

Kommissionen er initiativtager til Unionens årlige og flerårige programmering (artikel 17 i TEU). Unionen kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at forbedre deres administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten. En sådan indsats kan omfatte hjælp til udveksling af oplysninger og embedsmænd samt støtte til uddannelsesprogrammer. Udgifter på EU-plan til beskyttelse af euroen er derfor berettigede i lyset af EU's enekompetence. Pericles-programmets merværdi viser sig navnlig i resultaterne af samarbejdet om specialuddannelse og bistand. Disse uddannelsestiltag og tværfaglige og internationale oplysningsarrangementer og anden ekspertbistand kan udelukkende tilskrives Pericles-programmet. Udveksling af personale, et af de mest succesfulde elementer i Pericles-programmet, der bidrager til et tættere samarbejde og etablering af netværk, ville næppe finde sted uden Pericles-programmet.

Pericles-programmet har bidraget til et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og med tredjelande, hvilket har resulteret i et begrænset eurofalskmøntneri og jævnlige afsløringer af ulovlige seddeltrykkerier og møntfabrikker og efterfølgende arrestation af falskmøntnere. Pericles 2020-programmet vil yde et vigtigt bidrag til at sikre og endog øge det høje niveau for beskyttelse af euroen, der skyldes intensiveringen af grænseoverskridende samarbejde, udveksling og bistand. Den fælles tilrettelæggelse af foranstaltninger og indkøb indebærer samtidig generelle besparelser i forhold til eventuelle nationale initiativer. Prioriteterne og gennemførelsesstrategierne drøftes jævnligt på møderne i Euro Counterfeiting Experts Group (ECEG). ECEG koordinerer og inddrages i gennemførelsen af Pericles-foranstaltningerne.

Målsætningerne er desuden blevet fornyet med særlig fokus på fastlæggelse af specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte kriterier (såkaldte SMART-kriterier). Det vil også bidrage til at sikre en korrekt gennemførelse og overvågning.

3.4 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 133 i TEUF. Anvendelsen af Pericles-programmet udvides til at omfatte de medlemsstater, som ikke har indført euroen som fælles valuta, gennem et forslag til en parallel forordning baseret på artikel 352 i TEUF.

4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Programmet dækker perioden 2014-2020.

Det samlede budget er 7 700 000 EUR i løbende priser. Dette beløb er i overensstemmelse med Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for 2014-2020: "Et budget for Europa 2020"[4].

I finansieringsoversigten, der er vedlagt dette forslag til forordning, gøres der rede for budgetvirkningerne samt for de nødvendige personale- og administrationsressourcer.

2011/0449 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020-programmet)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[5],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

1. Unionen og medlemsstaterne har sat sig som mål at fastlægge de foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta. Disse foranstaltninger omfatter beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

2. Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001[6] af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger, samarbejde og gensidig bistand og sikrer således et ensartet retsgrundlag for beskyttelsen af euroen. Anvendelsen af Pericles-programmet blev udvidet til at omfatte de medlemsstater, som ikke har indført euroen som fælles valuta, for at sikre euroen samme grad af beskyttelse i hele Unionen.

3. Foranstaltninger til fremme af udveksling af oplysninger og personale, teknisk og videnskabelig bistand og specialuddannelse bidrager i høj grad til at beskytte Europas fælles valuta mod falskmøntneri og svig og således til at sikre et højt og ensartet beskyttelsesniveau i hele Unionen.

4. Tidligere støtte til sådanne initiativer gennem Rådets afgørelse 2001/923/EF af 17. december 2001 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet)[7] har gjort det muligt at styrke Unionens og medlemsstaternes foranstaltninger til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Målene i Pericles-programmet for perioden 2002-2006 og 2007-2013 er blevet opfyldt.

5. Kommissionen gennemførte en konsekvensanalyse i 2011 for at vurdere, om programmet burde videreføres.

6. Unionen og medlemsstaterne skal videreføre og styrke indsatsen for at beskytte euroen mod falskmøntneri, også under hensyntagen til de nye udfordringer i en situation med budgetstramninger. Under det nye program kan forslag fra de deltagende medlemsstater omfatte deltagere fra tredjelande, hvis deres inddragelse er vigtig for beskyttelsen af euroen.

7. Det bør sikres, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem dette EU-handlingsprogram og andre programmer og aktioner. Kommissionen skal foranstalte alle de nødvendige høringer af de berørte interessenter (navnlig de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne, ECB og Europol) i det ved forordning (EF) nr. 1338/2001 nedsatte rådgivende udvalg for at vurdere behovene for at beskytte euroen, især for så vidt angår udveksling, bistand og uddannelse, med henblik på gennemførelsen af dette program.

8. Denne forordning gennemføres i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. XX/XX af XX 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget. EU's finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med sanktioner.

9. Den vurdering af programmet, der er blevet foretaget med inddragelse af interessenterne, viser, at Pericles-programmet tilfører merværdi i form af et meget tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og med tredjelande såvel som komplementaritet med nationale foranstaltninger, hvilket øger effektiviteten. Det forventes, at videreførelsen af Pericles-programmet på EU-plan vil yde et vigtigt bidrag til at sikre og endog øge det høje niveau for beskyttelse af euroen, der skyldes intensiveringen af grænseoverskridende samarbejde, udveksling og bistand. Den fælles tilrettelæggelse af foranstaltninger og indkøb indebærer samtidig generelle besparelser i forhold til eventuelle nationale initiativer.

10. Kommissionen skal forelægge en uafhængig foreløbig rapport om gennemførelsen af programmet og en endelig rapport om opfyldelsen af programmets mål for Europa-Parlamentet og Rådet.

11. Denne forordning er i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og programmets merværdi. Pericles-programmet fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at beskytte euroen mod falskmøntneri uden at berøre medlemsstaternes ansvar og ved at anvende ressourcerne mere effektivt, end hvad der er muligt på nationalt niveau. Det er nødvendigt og berettiget at gribe ind på EU-niveau, da det helt klart gør det nemmere for medlemsstaternes at beskytte euroen i fællesskab og fremmer anvendelsen af fælles EU-strukturer med henblik på at øge samarbejdet og informationsudvekslingen mellem kompetente myndigheder.

12. Programmet vil dække en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme, som er fastsat i [artikel 1] i Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

13. Kommissionen bør vedtage årlige arbejdsprogrammer med opstilling af prioriteringerne, fordelingen af budgettet og evalueringskriterierne for støtte til foranstaltningerne. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægge gennemførelsesbeføjelser.

14. I denne forordning fastlægges en finansieringsramme for hele programmets varighed, som udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure i henhold til punkt [17] i den interinstitutionelle aftale af XX/YY/201Z mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning.

15. Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med sanktioner —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Formål

Det flerårige handlingsprogram "Pericles 2020" (herefter kaldet "programmet") oprettes herved for at fremme foranstaltninger til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri og svig. Programmet er gældende i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Artikel 2

Merværdi

Programmet bidrager til øget tværnationalt samarbejde med henblik på at beskytte euroen på EU-plan og internationalt plan og til et mere effektivt samarbejde på dette område på grundlag af bedste praksis, fælles standarder og fælles specialuddannelsesprogrammer.

Artikel 3

Programmets generelle mål

Programmets generelle mål er at forebygge og bekæmpe falskmøntneri og svig og således øge den europæiske økonomis konkurrenceevne og sikre de offentlige finansers holdbarhed.

Artikel 4

Programmets specifikke mål

Programmets specifikke mål er at beskytte eurosedler og -mønter mod falskmøntneri og svig ved at støtte og supplere de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, og støtte de kompetente nationale og europæiske myndigheders bestræbelser på at opbygge et snævert, løbende samarbejde mellem medlemsstaterne og med Europa-Kommissionen, der også omfatter tredjelande og internationale organisationer.

Opfyldelsen af dette mål måles bl.a. på effektiviteten af de finansielle, tekniske, retshåndhævende eller retslige myndigheders foranstaltninger med udgangspunkt i antallet af afslørede forfalskninger, nedlukkede ulovlige falskmøntnerværksteder, arresterede personer og pålagte sanktioner.

Artikel 5

Organer, der kan opnå finansiering

De organer, der kan opnå EU-finansiering under programmet, er medlemsstaternes nationale kompetente institutioner som defineret i artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1338/2001.

Artikel 6

Deltagelse i programmet

De deltagende lande er de medlemsstater, der har indført euroen som fælles valuta. Disse medlemsstater kan foreslå deltagere fra andre lande, hvis deres inddragelse er vigtig for beskyttelsen af euroen.

Artikel 7

Målgrupper og fælles aktiviteter

16. Programmet er rettet imod:

a) ansatte inden for de tjenester, der er beskæftiget med afsløring og bekæmpelse af falskmøntneri (især politiet og skattevæsenet, afhængigt af opgavefordelingen på nationalt plan)

b) ansatte inden for efterretningsvæsenet

c) repræsentanter for de nationale centralbanker, møntanstalterne, kommercielle banker og andre finansielle formidlere (bl.a. hvad angår de finansielle institutioners forpligtelser)

d) dommere og jurister, der er specialiseret på området

e) enhver anden berørt instans eller erhvervsgruppe (såsom handels- og industrikamre og lignende strukturer, der er forbindelsesled til små og mellemstore virksomheder, detailhandlere og pengetransportvirksomheder).

17. Foranstaltninger under programmet kan tilrettelægges i fællesskab af Kommissionen og andre partnere med relevant ekspertise såsom:

a) de nationale centralbanker og ECB

b) de nationale analysecentre og de nationale møntanalysecentre

c) Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) og de nationale møntanstalter

d) Europol og Interpol og Eurojust

e) de nationale centralkontorer for bekæmpelse af falskmøntneri, som er omhandlet i artikel 12 i den internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri, undertegnet den 20. april 1929[8] i Genève og de andre tjenester, der er specialiseret i forebyggelse, afsløring og bekæmpelse af falskmøntneri

f) specialiserede organer inden for reprografi- og autentifikationsteknikker, trykkere og gravører

g) ethvert andet organ, som besidder en særlig sagkundskab, herunder i givet fald sådanne organer i tredjelande, specielt kandidatlande.

Artikel 8

Støtteberettigede aktiviteter

18. Der skal i programmet tages hensyn til de tværnationale og tværfaglige aspekter af bekæmpelsen af falskmøntneri, og det skal fremme bedste praksis tilpasset de særlige forhold i de enkelte medlemsstater.

19. Programmet skal støtte foranstaltninger, der er i overensstemmelse med målene i artikel 3 og 4, herunder navnlig:

a) udveksling af oplysninger, navnlig gennem tilrettelæggelse af workshops, møder og seminarer, målrettede praktikophold og udveksling af personale mellem kompetente nationale myndigheder og andre lignende foranstaltninger. Informationsudvekslingen omfatter bl.a.:

- metoder til overvågning og analyse af de økonomiske og finansielle konsekvenser af falskmøntneri

- databasernes og varslingssystemernes funktion

- anvendelse af værktøjer til afsløring, bl.a. edb-applikationer

- undersøgelses- og efterforskningsmetoder

- videnskabelig bistand (bl.a. videnskabelige databaser, teknologiovervågning og iagttagelse af nyskabelser)

- beskyttelsen af euroen uden for EU

- forskningsaktiviteter

- tilrådighedsstillelse af særlig operationel ekspertise

b) teknisk, videnskabelig og operationel bistand, herunder især:

- enhver foranstaltning, der gør det muligt på EU-plan at opbygge pædagogiske værktøjer (samling af EU-lovgivningen, informationsbrev, manualer, glossarer og leksika, databanker, bl.a. vedrørende videnskabelig bistand, teknologiovervågning) eller edb-hjælpemidler (såsom programmel)

- relevante undersøgelser af tværfaglig og transnational art

- udvikling af instrumenter og tekniske metoder til støtte for afsløringsaktiviteter på EU-plan

- finansiel støtte til fremme af samarbejdet i forbindelse med operationer, der involverer mindst to stater, når en sådan støtte ikke kan opnås under andre europæiske institutioners og organers programmer

c) tilskud til finansiering af indkøb af udstyr, der skal anvendes af særlige instanser inden for bekæmpelse af falskmøntneri med henblik på at beskytte euroen mod falskmøntneri.

Kapitel II

Finansieringsramme

Artikel 9

Finansieringsrammen

Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 er på 7 700 000 EUR i løbende priser.

Artikel 10

Finansiel bistand og samfinansiering

20. Kommissionen skal gennemføre dette program i overensstemmelse med finansforordningen.

21. EU-finansieringen af aktiviteterne i artikel 8 skal ydes i form af:

a) tilskud

b) offentlige kontrakter.

22. Indkøb af udstyr må ikke være det eneste formål med aftalen om tilskud.

23. Samfinansieringssatsen for tilskud under programmet må ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger. I behørigt begrundede undtagelsestilfælde, der defineres i det årlige arbejdsprogram, jf. artikel 11, må samfinansieringssatsen ikke overstige 90 % af de støtteberettigede omkostninger.

24. Når de i artikel 8 omhandlede aktiviteter afholdes i fællesskab med andre partnere såsom ECB, Europol eller Interpol, deles udgifterne hertil mellem partnerne. Hver partner afholder under alle omstændigheder rejse- og opholdsudgifter for sine egne deltagere.

Artikel 11

Årlige arbejdsprogrammer

For at gennemføre programmet vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer. De årlige arbejdsprogrammer skal omfatte de opstillede mål, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb. De skal endvidere omfatte en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der er afsat til hver enkelt aktion og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Endelig omfatter de i forbindelse med tilskud prioriteringerne, de væsentligste evalueringskriterier og den maksimale sats for samfinansiering.

Ressourcer tildelt til kommunikationsforanstaltninger i henhold til denne forordning skal også omfatte videreformidlingen af Unionens politiske prioriterede områder.

Kapitel III

Overvågning og evaluering

Artikel 12

Overvågning, evaluering og forvaltning

25. Programmet skal gennemføres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og på grundlag af høringer i de forskellige faser af gennemførelsen af programmet i det ved forordning (EF) nr. 1338/2001 nedsatte rådgivende udvalg under hensyntagen til relevante foranstaltninger truffet af andre kompetente enheder, navnlig ECB og Europol. Kommissionen sørger for at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem dette EU-handlingsprogram og andre relevante programmer og aktioner.

26. Kommissionen forelægger hvert år Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om resultaterne af programmet. Deri indgår oplysninger om sammenhæng og komplementaritet med andre programmer og aktioner på EU-plan. Kommissionen formidler løbende resultaterne af de aktioner, der støttes under programmet. De deltagende lande giver Kommissionen alle nødvendige data og oplysninger til brug for overvågning og evaluering af programmet.

27. Kommissionen gennemfører en evaluering af programmet. Senest den 31. december 2017 udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport om opfyldelsen af målene for alle foranstaltninger (resultater og virkninger), effektiviteten af ressourceudnyttelsen og den europæiske merværdi, med henblik på at der træffes en afgørelse om videreførelse, ændring eller suspension af foranstaltningerne. Evalueringen skal desuden omfatte mulighederne for forenkling, intern og ekstern sammenhæng, den fortsatte relevans af alle mål samt foranstaltningers bidrag til Unionens prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den skal også tage hensyn til resultaterne af evalueringen af de tidligere foranstaltningers virkninger på lang sigt. Der foretages en evaluering af programmets langsigtede virkninger og holdbarheden heraf, som skal indgå i en afgørelse om en eventuel videreførelse, ændring eller suspension af et efterfølgende program.

28. Senest den 31. december 2021 forelægger Kommissionen desuden en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan programmets målsætninger er blevet opfyldt.

Artikel 13

Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser

29. Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at EU's finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

30. Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til programmet.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører EU’s finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet; denne bestemmelse berører ikke første og andet afsnit.

Kapitel IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 14

Ophævelse

Rådets afgørelser 2001/923/EF[9], 2001/924/EF[10], 2006/75/EF[11], 2006/76/EF[12], 2006/849/EF[13] og 2006/850/EF[14] ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

Afgørelserne gælder dog stadig for finansielle forpligtelser i forbindelse med foranstaltninger i medfør af afgørelserne, indtil de er blevet opfyldt.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3. Forslagets/initiativets art

1.4. Mål

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.6. Varighed og finansielle virkninger

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Rådets forordning af […] om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020-programmet)

Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Pericles-programmet til fremme af foranstaltninger med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[15]

Politikområde: 24 – Bekæmpelse af svig

Forslagets/initiativets art

( Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

( Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[16]

X Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

( Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

Mål

Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Dette forslag er en del af Kommissionens pakke, som indgår i den næste flerårige finansielle ramme (EU-samfinansieringsprogram under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020).

Programmets generelle mål er at støtte og supplere de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne med henblik på at beskytte eurosedler og -mønter mod falskmøntneri og svig, og således støtte de kompetente nationale og europæiske myndigheders bestræbelser på at opbygge et snævert, løbende samarbejde mellem medlemsstaterne og med Europa-Kommissionen, der også omfatter tredjelande og internationale organisationer.

Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter [ABM/ABB-aktivitet nummer 24 02 02]

De kortsigtede mål for programmet er:

31. at styrke bevidstheden om euroens EU-dimension og internationale dimension og udbrede generel viden om beskyttelse af euroen

32. at støtte forebyggelse og bidrage til bekæmpelse af eurofalskmøntneri og svig gennem specialuddannelse og bistand på disse områder

33. at øge konvergensen i undervisningen af undervisere på et højt niveau under hensyntagen til nationale operationelle strategier

34. at tilskynde til et tættere samarbejde mellem strukturer og de berørte ansatte gennem opbygning af gensidig tillid og udveksling af oplysninger, bl.a. om aktionsmetoder, erfaringer og arbejdspraksis

35. at fremme indførelsen af en særlig retlig og juridisk beskyttelse af euroen

36. at øge beskyttelsen af euroen i de lande, hvor det vurderes, at der er risiko for falskmøntneri, ved at støtte indkøb af specialudstyr.

Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Forslaget er udelukkende rettet mod de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og beskyttelsen af euroen. Programmets målgruppe er alle ansatte i den offentlige og private sektor, der beskæftiger sig med beskyttelsen af euroen.

Forslaget har følgende virkninger:

37. Det har en positiv indvirkning på nationale og grænseoverskridende foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af eurorelateret falskmøntneri og svig.

38. Medlemsstaternes kompetente myndigheder får mulighed for at opnå støtte til deres bestræbelser på at sikre og opretholde et højt og ensartet niveau for beskyttelse af eurosedler og -mønter.

39. Det berørte personale vil drage fordel af en tilstrækkelig udbredelse af generel og specifik viden og etablering af samarbejde og særlige netværk til beskyttelse af eurosedler og -mønter.

40. Det understøtter medlemsstaternes og tredjelandenes bestræbelser på at forbedre deres institutionelle og retlige rammer med henblik på at opnå en ensartet høj standard for beskyttelse mod valutarelateret falskmøntneri og svig.

Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Hovedindikatorer til kontrol af gennemførelsen af det specifikke mål:

- antallet af falske eurosedler og -mønter

- antallet af falskmøntnerværksteder, der lukkes

- antallet af personer, der arresteres

- pålagte sanktioner.

I arbejdsprogrammerne vil der blive fastlagt specifikke mål og centrale milepæle for gennemførelsen af programmet.

Forslagets/initiativets begrundelse

I henhold til traktaten fastlægger Europa-Parlamentet og Rådet de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta (artikel 133 i TEUF). Disse foranstaltninger omfatter bl.a. beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. I henhold til denne artikel henhører beskyttelsen af euroen som fælles valuta under EU's enekompetence. Samtidig udsteder de nationale centralbanker pengesedler og mønter i overensstemmelse med artikel 128 i TEUF. Medlemsstaterne har vedtaget national lovgivning og fastlagt interne regler om beskyttelse af euroen.

Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Under hensyntagen til tidligere erfaringer med og resultater af gennemførelsen af Pericles-programmet imødegår Pericles 2020 en række udfordringer med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri:

- Vi står over for nye trusler, da eurosedler og -mønter fortsat er et mål for kriminelle grupper i stadig flere tredjelande. Pericles 2020-programmet bør kunne yde tilstrækkelig støtte til myndighederne i de pågældende lande, således at de kan tage fat på problemerne.

- Indførelsen af en ny serie eurosedler i de kommende år vil sandsynligvis øge behovet for bevidstgørelse og specialuddannelse.

- Nye lande vil tiltræde EU, herunder eventuelt euroområdet, hvilket vil øge behovet for uddannelse.

- Efterspørgslen efter støtte under Pericles-programmet skal også ses på baggrund af stramningerne og de faldende ressourcer i medlemsstaterne.

Merværdien ved en indsats fra EU's side

Pericles 2020-programmet forventes at bidrage til at opretholde og øge beskyttelsesniveauet for euroen gennem bevidstgørelsesforanstaltninger og specialuddannelse af berørt personale, tilskynde til udveksling af personale og således fremme samarbejde og etablering af netværk mellem kompetente tjenester i medlemsstaterne og med tredjelande og yde teknisk bistand til de myndigheder, der er involveret i beskyttelsen af euroen.

Det forventes, at disse foranstaltninger vil sikre en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af eurofalskmøntneri og svig.

Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Pericles-programmet er blevet evalueret to gange, nemlig i 2004 og i 2011. Evalueringerne viste, at programmets målsætninger blev gennemført, og alle støttemodtagerne var af den opfattelse, at programmet burde videreføres.

Evalueringerne afdækkede desuden en række områder, hvor programmet skal forbedres. Der er således behov for forenkling af procedurer, rationalisering af anvendelsen af støtten og større mulighed for at støtte tredjelandsmyndigheders bestræbelser på at beskytte Europas fælles valuta.

Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Konsekvensanalysen viste, at Pericles-programmet er det eneste EU-program, der specifikt tager sigte på at beskytte euroen mod falskmøntneri. Pericles-programmet bør fortsat støtte en række aktiviteter, der supplerer aktiviteter omfattet af andre programmer, i støtteperioden (2014-2020). Dialogen på både nationalt plan og EU-plan vil således blive videreført for at undgå eventuelle overlapninger og sikre den overordnede sammenhæng.

Varighed og finansielle virkninger

X Forslag/initiativ af begrænset varighed (7 år: 2014-2020)

- X Forslag/initiativ gældende fra den 1.1.2014 til den 31.12.2020

- X Finansiel virkning fra 2014 til 2023 (fra 2021 til 2023 kun for betalingsbevillinger)

( Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

- Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

- derefter gennemførelse i fuldt omfang

Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[17]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

( Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

- ( forvaltningsorganer

- ( organer oprettet af Fællesskaberne[18]

- ( nationale offentlige organer eller public service-organer

- ( personer, der er pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

( Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

( Decentral forvaltning sammen med tredjelande

( Fælles forvaltning med internationale organisationer ( angives nærmere )

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Proceduren for fastlæggelse af de omkostninger, der skal dækkes af henholdsvis støttemodtageren og Kommissionen, er blevet forenklet i forhold til de tidligere programmer.

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Bestemmelser om kontrol og rapportering

Hyppighed og betingelser angives.

Der henvises til artikel 12 i forslaget, i henhold til hvilken:

– oplysninger om resultater, herunder om sammenhæng og komplementaritet med andre EU-programmer, skal forelægges for Europa-Parlamentet og for Rådet hvert år

– der skal foretages en vurdering af gennemførelsen af programmets målsætninger (senest den 31. december 2017)

– der skal ligeledes udarbejdes en endelig rapport til budgetmyndigheden om gennemførelsen af programmets målsætninger ved udgangen af 2021.

Forvaltnings- og kontrolsystem

Konstaterede risici

Risikoniveauet forbundet med aftalerne om tilskud anses for at være lavt, fordi modtagerne i 90 % af tilfældene er offentlige myndigheder eller retshåndhævende tjenester i medlemsstaterne.

For de kontrakter, der tildeles på grundlag af en udbudsprocedure, er risiciene endnu lavere, da en stor del af udgifterne er juridisk og økonomisk dækket af en rammekontrakt, der indgås for et år med mulighed for forlængelse tre gange.

I overensstemmelse med Kommissionens krav vil der blive gennemført en risikovurdering hvert år.

– En vigtig konstateret risiko i tilskudssagerne er støttemodtagerens lempelige fortolkning af betingelserne for støtteberettigelse af udgifter forbundet med gennemførelsen af foranstaltningen.

– Modtagerens deklarering af udgifter, som falder uden for tilskudsaftalens anvendelsesområde.

– Personaleomkostninger, som ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Kontrolprocedurerne for begge programsektioner (tilskud og offentlige kontrakter) er i overensstemmelse med finansforordningen. Forudgående kontrol (forpligtelser og betalinger) Kommissionen/OLAF har valgt en delvis centraliseret finansiel forvaltningsplan, hvor den centrale budgetenhed foretager hele den forudgående kontrol. Alle sager kontrolleres af mindst tre ansatte (sagsbehandleren og kontrollanten i budgetenheden og den operationelle kontrollant i enheden med ansvar for udgiften), inden de godkendes af den anvisningsbemyndigede ved subdelegation. De enkelte afdelingsledere er blevet bemyndiget ved subdelegation af generaldirektøren, og de enkelte afdelingsledere er således ansvarlige for gennemførelsen af deres del af programmet. |

– Kontrollanten i budgetenheden foretager forudgående kontrol af alle transaktioner, der skal godkendes af den anvisningsbemyndigede ved subdelegation. – De følsomme variabler kontrolleres på baggrund af resultaterne af den risikovurdering, der er blevet udført i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om regnskabsføringens kvalitet (f.eks. LE og BA, det generelle bogholderi, budgetposter, beløb og beregninger osv. ...). Ved alle offentlige kontrakter under Pericles-programmet er en medarbejder fra OLAF til stede under gennemførelsen af foranstaltningen for at kontrollere, at midlerne anvendes korrekt (f.eks. konferencer og kurser). Tilskud – I aftalen om tilskud, der undertegnes af støttemodtagerne, fastlægges betingelserne for finansieringen og de aktiviteter, der er omfattet af tilskuddet, og den indeholder ligeledes et kapitel om kontrolmetoder. – Afhængigt af en række variabler (kontraktbeløbet, sagens kompleksitet) foretager den finansielle og operationelle sagsbehandler en efterfølgende kontrol på stedet. Ved denne kontrol evalueres både kvaliteten og den finansielle virkning af resultatet. Kommissionen/OLAF har til hensigt at foretage omkring 10 kontroller på stedet om året. Offentlige kontrakter – Der udarbejdes detaljerede programbetingelser, som udgør grundlaget for hver enkelt kontrakt. Forholdsregler mod svig indgår i alle kontrakter, som indgås mellem OLAF og tredjemand. – OLAF kontrollerer alle leverede ydelser og overvåger alle operationer og tjenester, der udføres af rammekontrahenten. |

I overensstemmelse med forslagets artikel 13 stilles der desuden en række krav til støttemodtagerne (dokumentation for udgifter skal stilles til rådighed for Kommissionen). Kontrollen kan foretages i hele kontraktens løbetid og i en periode på fem år fra sidste udbetalingsdag, således at Kommissionen eventuelt kan træffe beslutning om tilbagesøgning. Retten til adgang for Kommissionens personale og bemyndigede eksterne personer er blevet fastlagt, og Revisionsretten og OLAF har samme rettigheder.

De etablerede kontrolforanstaltninger gør det muligt for OLAF at opnå tilstrækkelig sikkerhed for kvaliteten og den formelle rigtighed af udgifterne og mindske risikoen for manglende overholdelse. Kontroldybden når niveau 3 og i visse tilfælde niveau 4, hvis der er blevet foretaget en kontrol på stedet[19]. Ovennævnte kontrol nedbringer de potentielle risici til næsten nul og når ud til alle støttemodtagere.

Udgifterne til at gennemføre ovennævnte kontrolstrategi udgør 1,15 % af budgettet. Dette skøn er baseret på de eksisterende kontrolforanstaltninger for Pericles II-programmet.

Programkontrolstrategien anses for effektivt at kunne begrænse risikoen for manglende overholdelse og for at være passende i forhold til de risici, som er forbundet med programmet, i lyset af det begrænsede budget.

Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Jf. forslagets artikel 13, stk. 2. Kommissionen foretager på grundlag af dette program kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, og OLAF foretager i nødvendigt omfang undersøgelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

- Eksisterende udgiftsposter i budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme | Budgetpost | Udgiftens art | Bidrag |

Nummer [Betegnelse…...….………………...……….] | OB/IOB[20] | fra EFTA-lande[21] | fra kandidat-lande[22] | fra tredje-lande | iht. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen |

[1A] | 24 02 02 EU-program for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri | OB | JA | JA | NEJ | NEJ |

Anslåede virkninger for udgifterne

Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: | Antal | 1A Intelligent og inklusiv vækst |

i mio. EUR (tre decimaler)

Anslået behov for menneskelige ressourcer

- ( Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

- X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Skøn angives i fuldtidsækvivalenter

År 2014[30] | År 2015 | År 2016 | År 2017 | År 2018 | År 2019 | År 2020 og ff. |

( Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |

24 01 06 - A3 01 01 (hovedsæde og Kommissionens repræsentations-kontorer) | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 |

XX 01 01 02 (i delegationer) |

XX 01 05 01 (indirekte forskning) |

10 01 05 01 (direkte forskning) |

( Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)[31] |

24 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) |

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationer) |

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) |

Andre budgetposter (skal angives) |

I ALT | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 |

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte | 1,5 tjenestemænd (0,75 AD, 0,75 AST ) 1,5 x 127 000 EUR = 190 500 EUR |

Eksternt personale |

Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

- X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

- ( Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

- ( Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[34].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

Tredjemands bidrag til finansieringen

- X Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

- Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | Der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) | I alt |

År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6) |

HUSK: Gennemsnitsomkostninger for hver personalekategori findes på BudgWebstedet: http://www.cc.cec/budg/pre/legalbasis/pre-040-020_preparation_en.html#forms |

( vedrørende stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) – finansforvaltere og assistenter og operationelle sagsbehandlere og assistenter Administrativ bistand: 0,25 AD + 0,25 AST Programforvaltning: 0,50 AD + 0,50 AST Baseret på de nuværende gennemsnitlige omkostninger for tjenestemænd og midlertidigt ansatte: Tjenestemænd: 127 000 EUR/år Midlertidigt ansatte: 127 000 EUR/år |

( vedrørende eksternt personale I/R Baseret på de nuværende gennemsnitlige omkostninger for tjenestemænd og midlertidigt ansatte: Kontraktansatte: 64 000 EUR/år Teknisk bistand: 160 000 EUR/år Udstationerede nationale eksperter: 73 000 EUR/år |

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme |

( vedrørende stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemandsansat eller midlertidigt ansat forskningspersonale) I/R |

( vedrørende eksternt personale I/R |

For andre administrationsudgifter

Oplys nærmere om den beregningsmetode, der anvendes for hver budgetpost,

underliggende forudsætninger (f.eks. antal møder pr. år, gennemsnitlige omkostninger osv.)

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme |

Tjenesterejser: Baseret på 15 tjenesterejser om året med en gennemsnitlig udgift på 1 000 EUR pr. rejse) |

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme |

I/R |

[1] Se bilag.

[2] Kommissionens/OLAF's ekspertgruppe vedrørende eurofalskmøntneri – Euro Counterfeiting Experts Group – mødes tre gange om året og samler eksperter fra samtlige medlemsstater og relevante fagområder samt Europol, Interpol og Den Europæiske Centralbank.

[3] Se artikel 8-11 i Rådets afgørelse 2001/923/EF af 17. december 2001.

[4] KOM (2011) 500.

[5] EUT L [...] af [...], s. [...].

[6] EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6.

[7] Rådets afgørelse 2001/923 af 17. december 2001, EFT L 339 af 21.12.2001, s. 50.

[8] Folkeforbundets traktatsamling nr. 2623 (1931), s. 372.

[9] EFT L 339 af 21.12.2001, s. 50.

[10] EFT L 339 af 21.12.2001, s. 55.

[11] EUT L 36 af 8.2.2006, s. 40.

[12] EUT L 36 af 8.2.2006, s. 42.

[13] EUT L 330 af 28.11.2006, s. 28.

[14] EUT L 330 af 28.11.2006, s. 30.

[15] ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[16] Som omhandlet i artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.

[17] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[18] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[19] Kontrol med reference til og med adgang til den underliggende dokumentation, som foreligger i den pågældende fase af processen.

[20] OB = opdelte bevillinger IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[21] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[22] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[23] År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[24] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[25] År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[26] År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[27] År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[28] År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[29] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[30] År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[31] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationer, LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter.

[32] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[33] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[34] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[35] Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.

[36] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationer, LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter, TA= teknisk bistand.

[37] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationer, LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter.

[38] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.