52011PC0888

BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

I henhold til De Forenede Nationers havretskonvention[1] og FN-aftalen om fiskebestande[2] skal kyststater og stater, hvis flåder fisker efter sådanne bestande i tilstødende farvande, samarbejde om en ansvarlig forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter med henblik på at sikre den langsigtede bæredygtighed, enten gennem direkte gensidig høring eller via de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO).

Det er ofte svært at nå frem til en aftale om forvaltningen af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter, idet det kræver en oprigtig samarbejdsvilje hos alle berørte stater. Unilaterale foranstaltninger i bestemte stater, der mangler viljen til at arbejde hen imod aftalte foranstaltninger, kan - på trods af at andre stater begrænser deres fiskeri - føre til en betydelig overfiskning af den pågældende bestand.

EU, der er et lukrativt marked for fiskerivarer, har et særligt ansvar for at sikre, at ovennævnte forpligtelse til samarbejde respekteres. For at gøre det mindre tiltrækkende at fortsætte det ubæredygtige fiskeri bør EU gives de nødvendige midler til at træffe effektive foranstaltninger mod stater, der ikke samarbejder loyalt om at vedtage forvaltningsforanstaltninger, eller som er ansvarlige for foranstaltninger og praksis, der fører til overfiskning af bestande. Hensigten med nærværende forslag er at etablere en hurtig og effektiv mekanisme, der kan anvende handel og andre typer af foranstaltninger i situationer som de ovenfor beskrevne. Foranstaltningerne bør sigte mod at udvide samarbejdet mellem de berørte stater med henblik på at vedtage passende og så vidt muligt bevarende foranstaltninger for de pågældende bestande, således at de kan udnyttes optimalt.

2.           RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEDE PARTER

De årlige høringer af kyststater, der ikke er medlemmer af EU, om forvaltningen af bestande af fælles interesse giver anledning til at høre de interesserede parter om, hvordan reaktionen skal være, når et tredjeland ikke er tilstrækkeligt samarbejdsvilligt. Generelt anmoder de interesserede parter Kommissionen om at vedtage handelsrestriktioner og andre typer af foranstaltninger for at presse disse lande til at indvilge i at deltage i reelle forhandlinger og finde en retfærdig løsning, der sikrer bæredygtigheden af bestande af fælles interesse.

Inden konsekvensanalysen til dette forslag blev udarbejdet, blev der foretaget en målrettet høring om anvendelsen af handel og andre typer foranstaltninger til at få tredjelande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, til at nedsætte intensiteten i fiskeriet. Flertallet af de interesserede parter, dog måske med undtagelse af forarbejdningsindustrien, var klart for, at der vedtages handelsrelaterede og andre former for foranstaltninger.

Med dette forslag følger en sammenfatning af konsekvensanalysen, der blev udarbejdet til forslaget. I konsekvensanalysen gennemgås miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser af en række foranstaltninger, fra en nulløsning til et totalt forbud mod import af de pågældende fisk og fiskerivarer, herunder også foranstaltninger, der kunne spænde videre end en samhandelskontekst og ikke-lovgivningsmæssige fremgangsmåder. Konklusionen på konsekvensanalysen blev, at det er relevant at give EU et instrument, som muliggør en hurtig vedtagelse af primært handelsrelaterede foranstaltninger. Foranstaltningerne indføres over for lande, som tillader fiskeri på en ikke-bæredygtig måde, der udgør en fare for fiskebestandenes bevarelse. Konsekvensanalysen indeholder også forslag til, hvordan instrumentet kan se ud, og hvad det kan indebære. Under udarbejdelsen af foranstaltningen er det blevet klart, at retsgrundlaget bør være artikel 43, stk. 2, og artikel 207 i TEUF, idet det er forordningens overordnede mål at fremme fiskebestandes bevarelse, og de forskellige foranstaltninger under overvejelse ikke udelukkende er handelsrelaterede.

3.           FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

I artikel 1 defineres forordningens hovedformål; nemlig at etablere en procedure, der gør det muligt at træffe omkostningseffektive foranstaltninger til at fremme fiskeriets bæredygtighed.

Af artikel 2 til 5 fremgår det, hvilke lande foranstaltningerne skal rettes imod (lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri), hvilke forskellige typer af foranstaltninger der kan vedtages, samt de betingelser, der skal ligge til grund for dem, og hvornår de kan vedtages. Af artikel 4 fremgår det navnlig, at foranstaltningerne skal vedtages i form af en gennemførelsesretsakt fra Kommissionen (det vil normalt være undersøgelsesproceduren, der skal anvendes). Er der krav om, at foranstaltningerne skal være i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser, menes der forenelighed med EU's forpligtelser i henhold til WTO-overenskomsten, navnlig for så vidt angår handelsrestriktioner.

I artikel 6 defineres bestemte retlige skridt, som skal gennemføres inden der vedtages foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri. Disse skridt bør give de pågældende lande ret til at blive hørt og give dem mulighed for at afhjælpe situationen. I artikel 7 fastsættes foranstaltningernes gyldighedsperiode med forbehold af det pågældende lands vedtagelse af korrigerende foranstaltninger.

Artikel 8 omhandler det udvalg, der skal bistå Kommissionen med at gennemføre forordningen.

Det fremgår af artikel 9, at forordningen træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Ingen.

2011/0434 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, og artikel 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I overensstemmelse med bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskommission af 10. december 1982 (i det følgende benævnt "UNCLOS") og aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter af 4. august 1995 (i det følgende benævnt "FN’s aftale om fiskebestande"), kræver forvaltningen af visse fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter et samarbejde mellem alle lande, hvis flåder udnytter denne bestand. Samarbejdet kan etableres inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller i tilfælde, hvor disse ikke er kompetente i forhold til den pågældende bestand, ved hjælp af ad hoc-ordninger mellem de lande, der har en interesse i dette fiskeri.

(2) I tilfælde hvor tredjelande med en interesse i et fiskeri, der omfatter bestande af fælles interesse for disse lande og Unionen, uden behørig hensyntagen til eksisterende fiskerimønstre og/eller andre staters og Unionens rettigheder, pligter og interesser tillader fiskeri, som udgør en fare for bestandens bæredygtighed, og undlader at samarbejde med Unionen om forvaltningen, bør der vedtages specifikke foranstaltninger til at fremme disse landes bidrag til bestandens bevarelse.

(3) Fiskebestande anses for at være bæredygtige, når de vedvarende holdes på eller over det niveau, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte, jf. artikel 61, stk. 3, og artikel 119, stk. 1, i UNCLOS og artikel 5, litra b, i FN's aftale om fiskebestande.

(4) Det er nødvendigt at fastsætte betingelser for, hvornår et land kan anses for at give tilladelse til ikke-bæredygtigt fiskeri, og som falder ind under foranstaltningerne i denne forordning, herunder en proces, der giver de pågældende lande ret til at blive hørt, og som giver dem mulighed for at vedtage afhjælpende foranstaltninger.

(5) Det er desuden nødvendigt at definere den type foranstaltninger, som kan træffes over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, samt at fastsætte de overordnede betingelser for vedtagelsen af disse foranstaltninger, så de er baseret på objektive kriterier, der er retfærdige, omkostningseffektive og forenelige med folkeretten, navnlig overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen.

(6) Foranstaltningerne bør sigte mod at fjerne incitamenterne for fiskeflåderne i det land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, til at fiske en bestand af fælles interesse. Det kan f.eks. ske ved at indføre importrestriktioner på fiskerivarer, som er fanget med fartøjer, der fisker bestande af fælles interesse, og som hører under et lands ansvar, der giver tilladelse til ikke-bæredygtigt fiskeri, begrænse ydelsen af havnetjenester til disse fartøjer eller ved at forhindre, at Unionens fiskerfartøjer eller Unionens fiskeredskaber anvendes til at fiske bestande af fælles interesse, som hører under et lands ansvar, der giver tilladelse til ikke-bæredygtigt fiskeri.

(7) For at sikre en effektiv og sammenhængende EU-indsats for at bevare fiskebestande er det vigtigt, at der tages behørigt hensyn til foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri[4].

(8) Inden disse foranstaltninger vedtages, er det nødvendigt, at deres forventede miljømæssige, handelsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser evalueres.

(9) Foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, bør ikke længere finde anvendelse, når et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til at bidrage til bevarelsen af en bestand af fælles interesse.

(10) For at skabe ens betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør gennemførelsesbeføjelserne tillægges Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves ved hjælp af gennemførelsesretsakter med bestemmelser om en undersøgelsesprocedure i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[5]. På grund af sagens hastende karakter, bør afgørelsen om, hvorvidt foranstaltningerne ikke længere bør anvendes, vedtages som gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, i overensstemmelse med artikel 8 i nævnte forordning.

(11) Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når der i behørigt begrundede tilfælde, som vedrører gyldighedsperiodens udløb for foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, i særligt hastende tilfælde er behov for det.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde

1. Denne forordning fastlægger en ramme for vedtagelsen af visse foranstaltninger vedrørende tredjelandes fiskerirelaterede aktiviteter og politikker med henblik på at sikre den langsigtede bæredygtighed af fiskebestande, som er af fælles interesse for Den Europæiske Union og disse tredjelande.

2. De foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, kan gælde i alle tilfælde, hvor et samarbejde med Unionen er påkrævet i den fælles forvaltning af bestande af fælles interesse, herunder de tilfælde, hvor samarbejdet finder sted inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller et tilsvarende organ.

Artikel 2 Definitioner

I denne forordning gælder følgende definitioner:

(a) "bestand af fælles interesse": en fiskebestand, hvis geografiske fordeling gør fiskeri efter den mulig for både medlemsstaters og tredjelandes flåder, og hvor forvaltningen af den kræver samarbejde mellem disse tredjelande og Unionen

(b) "tilknyttede arter": fiskearter, som optræder i blandet fiskeri med en bestand af fælles interesse

(c) "blandet fiskeri": fiskeri, hvor der i fiskeriområdet forekommer flere arter, som risikerer at blive fanget i redskaberne

(d) "regional fiskeriforvaltningsorganisation": en subregional, regional eller lignende organisation med kompetence efter folkeretten til at træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for levende marine ressourcer, som efter konventionen eller aftalen om den pågældende organisations oprettelse hører under dens ansvar

(e) "import": indførsel af fisk eller fiskerivarer til Unionens område, herunder til omladning i havne på dens område

(f) "omladning": overførsel af en del af eller alle fisk eller fiskerivarer om bord på et fiskerfartøj til et andet fiskerfartøj

(g) "maksimalt bæredygtigt udbytte": den maksimale fangst, som en bestand vedvarende kan decimeres med.

Artikel 3 Lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri

1. Et tredjeland kan identificeres som et land, der giver tilladelse til ikke-bæredygtigt fiskeri,

(a) hvis det undlader at samarbejde med Unionen om forvaltningen af en bestand af fælles interesse i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention eller De Forenede Nationers aftale om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande af 4. august 1995 og

(b) hvis det

(a) har undladt at vedtage foranstaltninger for fiskeriforvaltningen eller

(b) har vedtaget sådanne foranstaltninger uden behørig hensyntagen til andres rettigheder, interesser og pligter, herunder Den Europæiske Union, og foranstaltningerne for fiskeriforvaltningen fører til fiskeri, som resulterer i, at bestanden kommer under det niveau, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte, når de ses i sammenhæng med foranstaltninger, der enten træffes autonomt af Unionen eller i samarbejde med andre lande.

2. For stk. 1, litra b, nr. ii, gælder, at det bestandsniveau, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte, fastsættes på baggrund af den bedst mulige videnskabelige rådgivning.

Artikel 4 Mulige foranstaltninger over for lande, der giver tilladelse til ikke-bæredygtigt fiskeri

1. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage følgende foranstaltninger over for lande, der giver tilladelse til ikke-bæredygtigt fiskeri:

(a) identificere hvilke lande der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri

(b) om nødvendigt, identificere specifikke fartøjer eller flåder, som visse foranstaltninger gælder for

(c) indføre kvantitative importrestriktioner i Unionen på fisk og fiskerivarer, der er fremstillet af, eller som indeholder fisk fra bestande af fælles interesse, og som er fanget under kontrol af et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri

(d) indføre kvantitative importrestriktioner i Unionen på fisk af alle tilknyttede fiskearter og fiskerivarer, der er lavet af, eller som indeholder sådanne fisk, når de fanges under fiskeri af bestande af fælles interesse, som er under kontrol af et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri; i så fald træffer Kommissionen passende forholdsregler til at fastslå, hvilke fangster der falder ind under foranstaltningens anvendelsesområde

(e) indføre restriktioner på anvendelse af Unionens havne for fartøjer, der fører et lands flag, som tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, og som fisker efter en bestand af fælles interesse, samt for fartøjer, der transporterer fisk og fiskerivarer, der stammer fra en bestand af fælles interesse, som er fanget enten af fartøjer, der fører et lands flag, som tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, eller af fartøjer, der fører et andet flag, men som har fået tilladelse af dette land; restriktionerne gælder ikke tilfælde af force majeure eller nød, jf. artikel 18 i UNCLOS (force majeure eller nød) for så vidt angår tjenester, der er strengt nødvendige for at afhjælpe disse situationer

(f) forbyde økonomiske operatører i EU at købe fiskerfartøjer, der fører et lands flag, som tillader ikke-bæredygtigt fiskeri

(g) forbyde omflagning af fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag, til lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri

(h) forbyde medlemsstater at give tilladelse til, at der indgås charteraftaler med økonomiske operatører i lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri

(i) forbyde eksport af fiskerfartøjer, der fører et medlemsstats flag, eller af fiskeredskaber og forsyninger, som er nødvendige for at fiske efter bestande af fælles interesse, til lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri

(j) forbyde indgåelse af private handelsaftaler mellem statsborgere i en medlemsstat og lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på at give et fiskerfartøj, der fører den pågældende medlemsstats flag, mulighed for at udnytte fiskerimulighederne i disse lande.

(k) forbyde fællesfiskeri mellem et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag, og et fiskerfartøj, der fører et lands flag, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri.

2. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 8, stk. 2.

Artikel 5 Generelle krav til de foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning

1. Foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med denne forordning:

(a) vedrører bevarelsen af en bestand af fælles interesse

(b) bringes i anvendelse sammen med fiskerirestriktioner for EU-fartøjer eller restriktioner af produktion eller konsum i Unionen af fisk og fiskeprodukter, der fremstilles af, eller som indeholder sådanne fisk, der er af en art, som er omfattet af foranstaltninger vedtaget i henhold til denne forordning. For så vidt angår tilknyttede arter, finder restriktionerne kun anvendelse, når disse fanges i forbindelse med fiskeri efter bestande af fælles interesse

(c) er forenelige med de forpligtelser, der pålægges i henhold til de internationale aftaler, som Unionen er part i, og andre relevante normer i folkeretten.

2. I forbindelse med vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til denne forordning, tages der hensyn til de foranstaltninger, der allerede er truffet i henhold til forordning (EF) nr. 1005/2008.

3. Foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med denne forordning, må ikke udgøre et middel til tilfældig eller uberettiget forskelsbehandling mellem lande, hvor ensartede forhold gør sig gældende, eller blive en maskeret begrænsning af den internationale samhandel.

4. Når Kommissionen vedtager foranstaltninger i overensstemmelse med denne forordning, evaluerer den deres miljømæssige, handelsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser på kort og lang sigt samt den administrative byrde i forbindelse med foranstaltningernes gennemførelse.

5. Foranstaltninger vedtaget i overensstemmelse med denne forordning skal indeholde bestemmelser om et passende håndhævelsessystem for de kompetente myndigheder.

Artikel 6 Procedurer inden vedtagelsen af foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri

1. Når Kommissionen finder det nødvendigt, kan den vedtage foranstaltninger i henhold til artikel 4 og meddele det pågældende land, at den har til hensigt at identificere det som et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri.

2. Meddelelsen skal indeholde information om årsagerne til, at landet identificeres som et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, og beskrive de mulige foranstaltninger, der kan træffes over for det i henhold til denne forordning.

3. Inden der vedtages foranstaltninger i henhold til artikel 4, giver Kommissionen det pågældende tredjeland en rimelig mulighed for skriftligt at følge op på meddelelsen og for at afhjælpe situationen.

Artikel 7 Gyldighedsperioden for foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri

1. Foranstaltninger vedtaget i overensstemmelse med denne forordning finder ikke længere anvendelse, når et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, har vedtaget passende korrigerende foranstaltninger til forvaltningen af en bestand af fælles interesse,

(a) der er aftalt på grundlag af konsultationer med Unionen og i påkommende tilfælde, andre berørte lande, eller

(b) ikke undergraver effekten af foranstaltninger, som EU træffer enten autonomt eller i samarbejde med andre lande, om at bevare de berørte fiskebestande.

2. Kommissionen fastslår ved hjælp af gennemførelsesretsakter, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og beslutter om nødvendigt, at foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 4 ikke længere finder anvendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 8, stk. 2.

              I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde i forbindelse med uforudsete økonomiske forstyrrelser eller forstyrrelser i samfundet vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, hvori det fastslås, at foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 4 ikke længere finder anvendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 8, stk. 3.

Artikel 8 Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Hvor udvalgets udtalelse skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes den skriftlige procedure uden noget resultat, hvis formanden træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5.

Artikel 9 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles,

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

[1]               De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982.

[2]               Aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter af 4. august 1995.

[3]               EUT C [...] af [...], s. [...].

[4]               EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1.

[5]               EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.