52011PC0880

BEGRUNDELSE

1.           FORSLAGETS KONTEKST

1.1. Begrundelse og formål

Den 15. februar 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 168/2007 (i det følgende benævnt "forordningen")[1] om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (i det følgende benævnt "agenturet"). Agenturet påbegyndte sit virke den 1. marts 2007.

Målet med agenturet er at tilvejebringe bistand og ekspertise vedrørende grundlæggende rettigheder til EU's og medlemsstaternes relevante institutioner, organer, kontorer og agenturer, når de gennemfører EU-ret, og bistå dem med fuldt ud at overholde de grundlæggende rettigheder, når de træffer foranstaltninger eller tager initiativer inden for deres respektive kompetenceområder. De opgaver, som agenturet får pålagt, vedrører indsamling og analyse af oplysninger og data, rådgivning gennem rapporter og udtalelser samt samarbejde med civilsamfundet for at øge offentlighedens bevidsthed om grundlæggende rettigheder. Agenturet har ikke bemyndigelse til at beskæftige sig med lovligheden af EU's retsakter, ej heller med opfyldelsen af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til EU-retten.

Ifølge artikel 5 i forordningen fastlægges de tematiske områder for agenturets arbejde i en femårig ramme. Agenturet udfører ovennævnte opgaver inden for disse tematiske områder. Den flerårige ramme er ikke et arbejdsprogram. Agenturets arbejdsprogrammer vedtages hvert år af bestyrelsen inden for de tematiske områder, der er fastsat i den flerårige ramme. Efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen efter forordningens artikel 4, stk. 1, litra c) og d), kan agenturet arbejde med emner, der falder uden for disse tematiske områder, forudsat at dets finansielle og menneskelige ressourcer tillader det.

Formålet med dette forslag er at fastlægge den flerårige ramme for agenturet for perioden 2013-2017, som fastsat i forordningens artikel 5. Den nuværende flerårige ramme (2007-2012) udløber med udgangen af 2012.

1.2. Flerårig ramme 2007-2012

Den 28. februar 2008 vedtog Rådet afgørelse 2008/203/EF om gennemførelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012[2]. Artikel 2 i denne afgørelse fastlægger følgende tematiske områder:

a)      racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed

b)      forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering eller af personer, der tilhører mindretal, samt alle kombinationer af disse grunde (flere forskellige former for forskelsbehandling)

c)      kompensation til ofre

d)      barnets rettigheder, herunder beskyttelse af børn

e)      asyl, indvandring og integration af migranter

f)       visum og grænsekontrol

g)      EU-borgernes deltagelse i den demokratiske proces i EU

h)      informationssamfundet og navnlig respekt for privatlivet og beskyttelse af personoplysninger

i)       adgang til et effektivt og uafhængigt retsvæsen.

1.3. Elementer i den flerårige ramme

Den flerårige ramme fastlægger de tematiske områder af agenturets arbejde og skal være baseret på en række elementer, der er fastlagt i forordningens artikel 5, stk. 2, sammen med agenturets aktivitetsområde i medfør af artikel 3. Disse elementer er følgende:

i) Agenturet udfører sine opgaver inden for rammerne af EU's kompetencer som fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[3]

ii) Den flerårige ramme skal dække fem år[4]

iii) Den flerårige ramme skal være i overensstemmelse med EU's prioriteter under behørig hensyntagen til de linjer, der udstikkes i Europa-Parlamentets beslutninger og Rådets konklusioner vedrørende grundlæggende rettigheder[5] (se afsnit 1.4 nedenfor)

iv) Den flerårige ramme skal tage behørigt hensyn til agenturets finansielle og menneskelige ressourcer[6]. Det skal i den forbindelse bemærkes, at agenturets finansielle ressourcer for 2013 i den periode, som dækkes af den flerårige ramme, er blevet fastsat af den finansielle ramme, der er knyttet til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning af 17. maj 2006[7], og som er forelagt i dokument V om finansiel programmering for 2008-2013 i Kommissionens overslag for 2008[8]. For så vidt angår 2014-2017 vil de blive fastlagt inden for de grænser, der er fastsat i den flerårige ramme for 2014-2020.

v) Den flerårige ramme skal indeholde bestemmelser, der tager sigte på at sikre komplementaritet med det mandat, der er tillagt andre EU-organer, -kontorer og ‑agenturer, samt med Europarådet og andre internationale organisationer, der er aktive inden for grundlæggende rettigheder[9]. De mest relevante EU-agenturer og ‑organer i relation til dette forslag er Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)[10], Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (FRONTEX)[11], Det Europæiske Migrationsnetværk[12], Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)[13], Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)[14], Den Europæiske Unions Enhed for Retligt Samarbejde (EUROJUST)[15], Den Europæiske Politienhed (EUROPOL)[16], Det Europæiske Politiakademi (CEPOL)[17], Agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed (IT-agenturet)[18] og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (EUROFOUND)[19].

vi) De tematiske områder i den flerårige ramme skal omfatte bekæmpelse af racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed[20].

1.4. Europa-Parlamentet og Rådet

Den flerårige ramme skal i henhold til artikel 5, stk. 2, litra c), være i overensstemmelse med EU's prioriteter under behørig hensyntagen til de linjer, der udstikkes i Europa-Parlamentets beslutninger og Rådets konklusioner vedrørende grundlæggende rettigheder. Følgende områder vedrørende grundlæggende rettigheder er i de seneste år blevet taget op i Europa-Parlamentets beslutninger[21]:

– beskyttelse af personoplysninger og af privatlivets fred

– barnets rettigheder; alle former for vold mod børn, navnlig seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi; børn af indvandrere, asylansøgere og flygtninge; uledsagede mindreårige; børnefattigdom og børnearbejde; retspleje for unge; bistand til børn; inddragelse af børn

– civilret og strafferet; den enkeltes rettigheder i straffesager

– beskyttelse af ofre

– borgerlige rettigheder og fri bevægelighed

– udstødelse og stigmatisering af romaer

– racisme og fremmedhad

– profilering, bl.a. på grundlag af etnisk tilhørsforhold og race i forbindelse med bekæmpelse af terror, retshåndhævelse, indvandring, told og grænsekontrol

– ikke-diskrimination og ligestilling

– beskyttelse af nationale minoritetsgrupper, rettigheder for minoriteter

– ligestilling mellem mænd og kvinder, kvinders rettigheder, vold mod kvinder, kvindelig omskæring

– fremmedhad og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering

– forskelsbehandling på grund af handicap, handicapspørgsmål

– forskelsbehandling på grund af alder

– ytringsfrihed; fri presse og pluralisme i medierne

– religionsfrihed og forskelsbehandling på grund af religion eller tro

– sikkerhed og grundlæggende friheder på internettet

– intellektuelle ejendomsrettigheder

– asyl og det fælles europæiske asylsystem

– indvandring og grænsekontrol

– integration af indvandrere

– sociale rettigheder

– fattigdom og social marginalisering

– ret til sundhedspleje

– forbrugerrettigheder

– menneskesmugling

– bekæmpelse af terrorisme

– respekt for kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed

– erindring af forbrydelser begået af totalitære regimer.

Følgende forhold vedrørende grundlæggende rettigheder er i de seneste år blevet taget op i af Det Europæiske Råd[22]:

– beskyttelse af personoplysninger og privatliv

– EU's retsområde

– barnets rettigheder

– ligestilling mellem mænd og kvinder

– europæisk indvandrerpolitik, herunder den europæiske pagt om indvandring og asyl, det fælles europæiske asylsystem, visumforhold og grænsekontrol

– menneskesmugling

– sociale rettigheder

– strategi for den indre sikkerhed

– intellektuelle ejendomsrettigheder.

2. Høring

Kommissionen har ved udarbejdelse af sit forslag indhentet udtalelse fra bestyrelsen for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, og har modtaget en foreløbig udtalelse den 8. juni 2011. Bestyrelsen har indhentet udtalelse fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheders platform – et samarbejdsnetværk med civilsamfundet –, som fremkom med en udtalelse den 18. oktober 2011. Kommissionen har taget hensyn til de bemærkninger, der indkom under høringen.

Bestyrelsen har identificeret følgende tematiske områder:

a) effektiv retsbeskyttelse, herunder adgang til domstolsprøvelse

b) ofre for vold

c) retligt samarbejde

d) politisamarbejde

e) indvandring og integration af indvandrere, grænsekontrol og visum; asyl

f) racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed

g) integration af romaer

h) forskelsbehandling som defineret i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder

i) deltagelse i EU's uafhængige ramme i henhold til artikel 33, stk. 2, i FN's konvention om rettigheder for mennesker med handicap

j) barnets rettigheder

k) information, privatliv og personoplysninger

l) sociale rettigheder.

3. Juridiske aspekter af forslaget 3.1. Indhold af den foreslåede foranstaltning

Ud over de elementer, der kræves i forordningen (se afsnit 1.3 ovenfor), er følgende elementer indgået i Kommissionens overvejelser ved udarbejdelsen af dette forslag:

i) Lissabontraktatens ikrafttræden og dens virkninger for agenturets virksomhed. Lissabontraktaten ændrede traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ved at overføre kompetence til Unionen (dette begreb erstatter ordene "Fællesskab" og "Det Europæiske Fællesskab") på områderne retfærdighed, sikkerhed og frihed. Dette fremgår især af artikel 1, stk. 3, i TEU, hvori det hedder, at "Unionen træder i stedet for og efterfølger Det Europæiske Fællesskab". De områder, der tidligere var indeholdt i afsnit VI i EU-traktaten (den tidligere "tredje søjle"), er nu blevet til kapitel 4 ("Retligt samarbejde i straffesager") og kapitel 5 ("Politisamarbejde") i afsnit V ("Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed") i TEUF.

ii) behovet for at sikre, at agenturets arbejde forbliver fokuseret på nøgleområder under hensyntagen til dets begrænsede finansielle og menneskelige ressourcer

iii) behovet for at sikre kontinuitet i agenturets arbejde, navnlig med tanke på betydningen af, at agenturet hvert år leverer objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger.

I lyset af ovenstående foreslår Kommissionen, at følgende tematiske områder medtages i agenturets flerårige ramme for 2013-2017:

a)      adgang til domstolsprøvelse

b)      ofre for vold

c)      informationssamfundet og navnlig respekt for privatlivet og beskyttelse af personoplysninger

d)      integration af romaer

e)      politisamarbejde under hensyn til dette områdes særlige karakter

f)       retligt samarbejde under hensyn til dette områdes særlige karakter, når det vedrører strafferetlige anliggender

g)      barnets rettigheder

h)      forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering

i)       indvandring og integration af indvandrere; grænsekontrol og visum; asyl

j)       racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed.

3.2. Retsgrundlag

Retsgrundlaget for den flerårige ramme for 2007-2012 er artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 om oprettelse af agenturet. Dette retsgrundlag kan imidlertid ikke længere anvendes, da det er et afledt retsgrundlag i medfør af EF-Domstolens dom i sag C-133/06[23].

Retsgrundlaget for nærværende forslag bør derfor være en traktatbestemmelse. I mangel af nogen anden (mere specifik) bestemmelse bør retsgrundlaget være forordningen for agenturet, der er blevet vedtaget på grundlag af artikel 308 i den tidligere traktat for Det Europæiske Fællesskab. Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten er en ændret affattelse af denne artikel blevet til artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

4. Virkninger for budgettet

Forslaget får ingen direkte konsekvenser for EU's budget. Agenturet vil udvikle projekter inden for de foreslåede områder, hvor ressourcerne allerede er blevet øremærket af budgetmyndigheden.

5. Nærmere redegørelse for forslaget

Med de tematiske områder for agenturets arbejde (artikel 2) har agenturet mulighed for at undersøge alle de spørgsmål, der vedrører grundlæggende rettigheder inden for EU-rettens anvendelsesområde, og som vil kunne opstå inden for et givet tematisk område.

– Adgang til domstolsprøvelse: Stockholmprogrammet har sat en tyk streg under behovet for bedre adgang til domstolsprøvelse i EU. Dette område kunne dække områder som f.eks. retsbeskyttelse, herunder adgang til et effektivt og uafhængigt retsvæsen. Agenturet har offentliggjort rapporter på dette område ("Access to justice in Europe: an overview of challenges and opportunities", "EU Minorities and Discrimination Survey") og det vil fortsat skulle indsamle oplysninger om de forskellige spørgsmål, der vedrører adgang til domstolsprøvelse, aftaleret og forbrugerrettigheder.

– Ofre for vold: Agenturet har indirekte beskæftiget sig med ofre i sin rapport "Access to justice in Europe: an overview of challenges and opportunities" eller "EU Minorities and Discrimination Survey". Set i lyset af det stigende antal EU-initiativer omkring ofres rettigheder bør agenturets arbejde bl.a. omfatte beskyttelse af ofre, støttetilbud til ofre, søgsmålskompetence, bevidsthed om rettigheder, udsatte ofre og skadeserstatning.

– Informationssamfundet og navnlig respekt for privatlivet og beskyttelse af personoplysninger: Under dette tematiske område kunne agenturet indsamle data, navnlig om konsekvenserne af onlinemiljøet for grundlæggende rettigheder, f.eks. beskyttelsen af personoplysninger og privatlivet. Europa-Parlamentet har sat fokus på betydningen af disse spørgsmål. Agenturet har i et vist omfang beskæftiget sig med dette område ("Data Protection in the European Union: the role of National Data Protection Authorities"), og agenturet forventes at udvikle ekspertise herom. Agenturets dataindsamling på dette område kunne bidrage til en smidig gennemførelse af det reformerede EU-retsgrundlag vedrørende databeskyttelse.

– Integration af romaer: Integration af romaer er en klar prioritet for EU. I Kommissionens meddelelse om "En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020" anmodes agenturet om at indsamle data i samarbejde med andre relevante organer, som f.eks. EUROFOUND, i de 27 medlemsstater om romaernes situation med hensyn til beskæftigelse, uddannelse, sundhedspleje og bolig, og arbejde sammen med medlemsstaterne for at udvikle overvågningsmetoder, som kan give en sammenlignende undersøgelse af romaernes situation på tværs af Europa[24]. Der vil også blive hentet data fra specifik forskning, som finansieres af programmet om samfundsøkonomi og humaniora under det 7. rammeprogram. Agenturet har opbygget en ekspertise i indsamlingen af data om romaspørgsmål over de seneste år, som påvist i dets rapporter "Housing conditions of Roma and Travellers in the EU", "The situation of Roma EU citizens moving to and settling in other EU Member States" og "EU Minorities and Discrimination Survey".

– Politisamarbejde under hensyn til dette områdes særlige karakter: Med afskaffelsen af de såkaldte "søjler" i forbindelse med Lissabontraktatens ikrafttræden skulle vejen være banet for, at politisamarbejde medtages i agenturets tematiske områder, således at agenturet får mulighed for at indsamle data, forudsat at dette ligger inden for agenturets kompetenceområde, og uden at det berører allerede igangværende arbejde til forbedring af kriminalitetsstatistikker. Agenturet skal bruge allerede eksisterende data eller data leveret af medlemsstaterne, således at overlapning med retshåndhævende myndigheders arbejde undgås.

– Retligt samarbejde under hensyn til dette områdes særlige karakter, når det vedrører strafferetlige anliggender: Dette område omfatter retligt samarbejde både i civilretlige og handelsretlige anliggender, og i straffesager. Afskaffelsen af de såkaldte "søjler" gør det muligt at medtage dette område i agenturets tematiske områder. Agenturet kunne indsamle data om spørgsmål, der f.eks. vedrører bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme eller menneskehandel.

– Barnets rettigheder: Fremme og beskyttelse af barnets rettigheder er et af de EU-mål, som prioriteres højere efter vedtagelsen af Lissabontraktaten. Under dette tematiske område kunne agenturet bidrage til gennemførelsen af "En EU-dagsorden for barnets rettigheder" ved at indsamle data om spørgsmål, som f.eks. børnevenlig retspleje og udsatte børn, samt ved at gøre indikatorerne vedrørende barnets rettigheder, som agenturet har udarbejdet, operationelle[25]. Kampen mod børnefattigdom er en central prioritet for EU, og agenturets forskning i dette område vil bidrage til udmøntningen af den kommende henstilling fra Kommissionen om børnefattigdom. Agenturet har offentliggjort rapporter vedrørende børn ("Child Trafficking in the EU: Challenges, perspectives and good practices", "Separated asylum seeking children in EU Member States") og gennemførte uddannelsesprojekter som f.eks. "S-Cool Agenda", håndbogen for lærere "Excursions to the past – teaching for the future" eller undersøgelsen om "The role of historical sites and museums in Holocaust education and human rights education in the EU". Under dette tematiske område kunne agenturet også beskæftige sig med områderne uddannelse, social inklusion og ungdomspolitikker og andre relevante EU-politikker.

– Forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering: Det forventes, at agenturet vil fortsætte med at indsamle data om forskelsbehandling. De grunde til forskelsbehandling, der er dækket, er de områder, der er indeholdt i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, men de omfatter ikke "køn", idet EIGE nu er blevet fuldt operationelt og er ansvarligt for indsamling af data om ligestilling mellem mænd og kvinder og forskelsbehandling på grund af køn. Dette skulle ikke afholde agenturet fra at beskæftige sig med kønsspecifikke spørgsmål, der berører flere forskellige former for forskelsbehandling, eller medtage kønsperspektivet i sine rapporter, i tæt samarbejde med EIGE. Dette tematiske område bør dække "forskellige former for forskelsbehandling", forskelsbehandling på arbejdspladsen, eller aspekter i forbindelse med fattigdomsreduktion og social inklusion. Agenturet har offentliggjort en række relevante rapporter under denne overskrift, såsom "Homophobia, transphobia and discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity", "Respect for and protection of persons belonging to minorities", "Migrants, minorities and employment – Exclusion and discrimination in the 27 Member States of the EU", "EU Minorities and Discrimination Survey", "The legal protection of persons with mental health problems under non-discrimination law", "Handbook on European non-discrimination law", "The impact of the Racial Equality Directive – Views of trade unions and employers in the EU", "Experience of Discrimination, Social Marginalisation and Violence among Muslim and non-Muslim Youth", og "Racism, ethnic discrimination and exclusion of migrants and minorities in sport: the situation in the EU").

– Indvandring og integration af indvandrere; grænsekontrol og visum; asyl: Behandlingen ved grænserne og forholdene i asylcentrene for ulovlige indvandrere samt aspekter vedrørende ofre for menneskehandel har givet anledning til bekymring, især i relation til de grundlæggende rettigheder. Integration af indvandrere er et tematisk område, der er snævert forbundet med indvandring, hvor grundlæggende rettigheder også indgår som en alvorlig overvejelse. Aspekter i relation til fattigdomsreduktion og social inklusion bør også tages i betragtning. De fleste retsinstrumenter på grænse- og visumområdet indeholder specifikke bestemmelser om respekt for grundlæggende rettigheder og friheder. Praksis med "etnisk profilering" kan behandles under dette tematiske område. Asyl er et område, der er omfattet af en lang række EU-retsakter, hvor grundlæggende rettigheder indgår som en væsentlig komponent. Agenturet bør fortsætte med at arbejde med indsamling af data om dette emne i tæt samarbejde med EASO. Agenturet har i de seneste år offentliggjort en række rapporter om disse emner ("Migrants in an irregular situation: access to healthcare in 10 EU Member States", "Migrants, minorities and employment – Exclusion and discrimination in the 27 Member States of the EU", "Migrants in an irregular situation employed in domestic work: fundamental rights challenges for the EU and its Member States", "The asylum-seeker perspective: access to effective remedies and the duty to inform applicants", "Detention of third country nationals in return procedures", "Separated asylum seeking children in EU Member States", "Coping with a fundamental rights emergency: The situation of persons crossing the Greek land border in an irregular manner") og har gennemført uddannelse i grundlæggende rettigheder for grænsevagter i samarbejde med FRONTEX. Agenturet bør fortsætte samarbejdet med FRONTEX. Forventningen blandt interessenter er, at agenturet fortsat vil indsamle data om forhold, der falder inden for dette tematiske område.

– Racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed: dette tematiske område er forankret i selve forordningen. Agenturet har betydelig ekspertise i indsamling af data under dette område, som påvist i dets rapporter "Antisemitism: summary overview", "Understanding and preventing discriminatory ethnic profiling: a guide", "Experience of Discrimination, Social Marginalisation and Violence among Muslim and non-Muslim Youth", og "Racism, ethnic discrimination and exclusion of migrants and minorities in sport: the situation in the EU". Der bør i denne periode lægges særlig vægt på etnisk profilering, racistisk og fremmedfjendsk hatespeech og hadkriminalitet, samt på, ud fra et forebyggelsessynspunkt, at analysere samfundstendenser, der afstedkommer sådanne fænomener.

2011/0431 (APP)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om oprettelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2013-2017

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 352,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[26],

efter fremsendelse af udkast til retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet[27],

efter en særlig lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Under hensyn til formålet med oprettelsen af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (i det følgende benævnt "agenturet"), og for at agenturet kan udføre sine opgaver bedst muligt, skal der fastlægges præcise tematiske områder for dets arbejde i en flerårig ramme, der dækker fem år, som fastsat i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder[28].

(2)       Den første flerårige ramme blev vedtaget af Rådet ved afgørelse 2008/203/EF af 28. februar 2008 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012.

(3)       Den flerårige ramme bør kun gennemføres inden for rammerne af EU-rettens anvendelsesområde.

(4)       Den flerårige ramme bør være i overensstemmelse med EU's prioriteter under behørig hensyntagen til de linjer, der udstikkes i Europa-Parlamentets beslutninger og Rådets konklusioner vedrørende grundlæggende rettigheder.

(5)       I den flerårige ramme skal der tages behørigt hensyn til agenturets finansielle og menneskelige ressourcer.

(6)       Den flerårige ramme bør indeholde bestemmelser, der tager sigte på at sikre komplementaritet med det mandat, der er tillagt andre EU-organer, -kontorer og ‑agenturer, samt med Europarådet og andre internationale organisationer, der er aktive inden for grundlæggende rettigheder. De mest relevante EU-agenturer og -organer i relation til denne flerårige ramme er Det europæiske Asylstøttekontor (EASO) oprettet ved forordning (EU) nr. 439/2010[29], Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (FRONTEX) oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004[30], Det Europæiske Migrationsnetværk oprettet ved Rådets beslutning 2008/381/EF[31], Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) oprettet ved forordning (EF) nr. 1922/2006[32], Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) oprettet ved forordning (EF) nr. 45/2001[33], Den Europæiske Unions Enhed for Retligt Samarbejde (EUROJUST) oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA[34], Den Europæiske Politienhed (EUROPOL) oprettet ved Rådets afgørelse 2009/371/RIA[35], Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) oprettet ved Rådets afgørelse 2005/681/RIA[36], Agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (IT-agenturet) oprettet ved forordning (EU) nr. 1077/2011[37] samt Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (EUROFOUND) oprettet ved forordning (EØS) nr. 1365/75[38].

(7)       Den flerårige ramme bør omfatte bekæmpelse af racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed, som er blandt de tematiske områder for agenturets arbejde.

(8)       I betragtning af betydningen af kampen mod fattigdom og social eksklusion for EU - som har gjort området til ét af fem målområder i sin vækststrategi Europa 2020 - bør agenturet se nærmere på de økonomiske og sociale forudsætninger, der tillader en effektiv udnyttelse af grundlæggende rettigheder, når der indsamles og videreformidles data inden for de tematiske områder, der er fastlagt i denne afgørelse.

(9)       Kommissionen har ved udarbejdelsen af sit forslag indhentet udtalelse fra bestyrelsen for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og har modtaget skriftlige bemærkninger den 18. oktober 2011.

(10)     (8) Agenturet kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen arbejde uden for de tematiske områder, der er fastlagt i den flerårige ramme, jf. artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 168/2007, forudsat at dets finansielle og menneskelige ressourcer tillader det -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1 Flerårig ramme

1.         Der indføres herved en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, i det følgende benævnt "agenturet", for perioden 2013-2017.

2.         Agenturet udfører i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 168/2007 de opgaver, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 168/2007, inden for de tematiske områder, der er opstillet i artikel 2 i denne afgørelse.

Artikel 2 Tematiske områder

De tematiske områder er følgende:

a)           adgang til domstolsprøvelse

b)           ofre for vold

c)           informationssamfundet og navnlig respekt for privatlivet og beskyttelse af personoplysninger

d)           integration af romaer

e)           politisamarbejde under hensyn til dette områdes særlige karakter

f)            retligt samarbejde under hensyn til dette områdes særlige karakter, når det vedrører strafferetlige anliggender

g)           barnets rettigheder

h)           forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering

i)            indvandring og integration af indvandrere; visum- og grænsekontrol; asyl

j)            racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed.

Artikel 3 Komplementaritet og samarbejde med andre organer

1.         Agenturet sikrer et hensigtsmæssigt samarbejde og en hensigtsmæssig koordinering med relevante EU-organer, kontorer og agenturer, medlemsstaterne, internationale organisationer og civilsamfundet i henhold til artikel 7, 8 og 10 i forordning (EF) nr. 168/2007 med henblik på gennemførelsen af denne flerårige ramme.

2.         Agenturet beskæftiger sig kun med spørgsmål vedrørende forskelsbehandling på grund af køn som led i og i den udstrækning, det er relevant for det arbejde, der skal udføres om generelle spørgsmål om forskelsbehandling, som omhandlet i artikel 2, litra g), under hensyntagen til, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)[39] har til opgave at indsamle data om ligestilling mellem mænd og kvinder og forskelsbehandling på grund af køn. FRA og EIGE bør arbejde sammen på de i samarbejdsaftalen af 22. november 2010 fastlagte betingelser.

3.         Agenturet skal samarbejde med Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår (EUROFOUND)[40] på de i samarbejdsaftalen af 8. oktober 2009 fastlagte betingelser; med Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (FRONTEX)[41] på de i samarbejdsaftalen af 26. maj 2010 fastlagte betingelser. Det skal derudover samarbejde med Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)[42], Det Europæiske Migrationsnetværk[43], Den Europæiske Unions Enhed for Retligt Samarbejde (EUROJUST)[44], Den Europæiske Politienhed (EUROPOL)[45], Det Europæiske Politiakademi (CEPOL)[46] og Agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed (IT-agenturet)[47] på de i fremtidige respektive samarbejdsaftaler fastlagte betingelser.

4.         Agenturet udfører sine opgaver på området informationssamfundet, og navnlig respekten for privatlivet og beskyttelsen af personoplysninger, uden at dette griber ind i det ansvar, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har for at sikre, at EU-institutionerne og -organerne respekterer fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder, især retten til privatliv, i overensstemmelse med vedkommendes hverv og beføjelser som fastsat i artikel 46 og 47 i forordning (EF) nr. 45/2001.

5.         Agenturet koordinerer sin virksomhed med Europarådets virksomhed i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 168/2007 og i aftalen mellem Den Europæiske Union og Europarådet om samarbejde mellem EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europarådet[48], der henvises til i nævnte artikel.

Udfærdiget i Bruxelles,

                                                                       For Rådet

                                                                       Formanden

[1]               EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.

[2]               EUT L 63 af 7.3.2008, s. 14.

[3]               Artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 168/2007 om oprettelse af agenturet (forordningen).

[4]               Forordningens artikel 5, stk. 2, litra a).

[5]               Forordningens artikel 5, stk. 1, litra c).

[6]               Forordningens artikel 5, stk. 2, litra d).

[7]              EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

[8]               SEK(2007) 500 final af 2. maj 2007.

[9]               Forordningens artikel 5, stk. 2, litra e).

[10]             Oprettet ved forordning (EU) nr. 439/2010, EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.

[11]             Oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004, EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

[12]             Oprettet ved Rådets beslutning 2008/381/EF, EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7.

[13]             Oprettet ved forordning (EF) nr. 1922/2006, EUT L 403 af 30.12.2006, s. 9.

[14]             Oprettet ved forordning (EF) nr. 45/2001, EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[15]             Oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA, EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.

[16]             Oprettet ved Rådets afgørelse 2009/371/RIA, EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37.

[17]             Oprettet ved Rådets afgørelse 2005/681/RIA, EUT L 256 af 1.10.2005, s. 63.

[18]             Oprettet ved forordning (EU) nr. 1077/2011, EUT L 286 af 1.11.2011, s. 1.

[19]             Oprettet ved forordning (EØF) nr. 1365/75, EFT L 139 af 30.5.1975, s. 1.

[20]             Forordningens artikel 5, stk. 2, litra b).

[21]             Beslutning af 14.1.2009, 3.2.2009, 19.2.2009, 10.3.2009, 11.3.2009, 12.3.2009, 24.3.2009, 26.3.2009, 2.4.2009, 22.4.2009, 24.4.2009, 7.5.2009, 17.9.2009, 25.11.2009, 26.11.2009, 10.2.2010, 25.3.2010, 5.5.2010, 18.5.2010, 15.6.2010, 17.6.2010, 7.9.2010, 9.9.2010, 22.9.2010, 20.10.2010, 23.11.2010, 14.12.2010, 15.12.2010, 19.1.2011, 8.3.2011, 9.3.2011, 10.3.2011, 24.3.2011, 5.4.2011 og [_].

[22]             Det Europæiske Råd på møderne den 18./19.6.2009, 29./30.10.2009, 10./11.12.2009, 17.6.2010, 4.2.2011 og [_].

[23]             Dom af 6. maj 2008, Parlamentet mod Rådet, sag C-133/06, Sml. 2008, s. I-3189.

[24]             KOM(2011) 173 endelig.

[25]             KOM(2011) 60 endelig.

[26]             EUT C af …, s.

[27]             EUT C af , …, s.

[28]             EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.

[29]             EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.

[30]             EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

[31]             EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7.

[32]             EUT L 403 af 30.12.2006, s. 9.

[33]             EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[34]             EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.

[35]             EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37.

[36]             EUT L 256 af 1.10.2005, s. 63.

[37]             EUT L 286 af 1.11.2011, s. 1.

[38]             EFT L 139 af 30.5.1975, s. 1.

[39]             Oprettet ved forordning (EF) nr. 1922/2006, EUT L 403 af 30.12.2006, s. 9.

[40]             Oprettet ved forordning (EØF) nr. 1365/75, EFT L 139 af 30.5.1975, s. 1.

[41]             Oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004, EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

[42]             Oprettet ved forordning (EU) nr. 439/2010, EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.

[43]             Oprettet ved Rådets beslutning 2008/381/EF, EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7.

[44]             Oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA, EUT L 63 af 6.3.2002, s. 1.

[45]             Oprettet ved Rådets afgørelse 2009/371/RIA, EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37.

[46]             Oprettet ved Rådets afgørelse 2005/681/RIA, EUT L 256 af 1.10.2005, s. 63.

[47]             Oprettet ved forordning (EU) nr. 1077/2011, EUT L 286 af 1.11.2011, s. 1.

[48]             EUT L 186 af 15.7.2008, s. 7.