BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET 1.1. Indledning

Med dette forslag fastsættes den nødvendige retlige ramme for at efterkomme den anmodning, Det Europæiske Råd fremkom med på sit møde den 23.-24. juni 2011, med henblik på som et prioriteret anliggende at videreudvikle det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur), således at det bliver operationelt i 2013. Det vil gøre det muligt for medlemsstaternes myndigheder at gennemføre grænsekontrolaktiviteter og for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser[1] (Frontex), herefter benævnt "agenturet", at udveksle operationelle oplysninger og forbedre samarbejdet.

Formålet med Eurosur er at styrke kontrollen med Schengenområdets ydre grænser. Med Eurosur får medlemsstaternes myndigheder en mekanisme, der gennemfører grænsekontrolaktiviteter, og som gør det muligt for dem at udveksle operationelle oplysninger og at samarbejde med hinanden og med agenturet for derved at mindske antallet af liv, der går tabt på havet, og antallet af ulovlige indvandrere, der ubemærket indrejser i EU, og at øge den interne sikkerhed ved at forhindre kriminalitet på tværs af grænserne, f.eks. menneskehandel og narkotikasmugling.

Det arbejde, der pågår i øjeblikket med at afprøve og gradvis etablere Eurosur, er baseret på den køreplan, der blev fremlagt i Kommissionens meddelelse fra 2008[2].

1.2. Retsgrundlag

Dette forslag til retsakt er baseret på artikel 77, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU), i henhold til hvilken Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure skal vedtage foranstaltninger med henblik på de nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser[3].

Oprettelsen af Eurosur indgår som en del af en strategi, der har til formål at styrke forvaltningen af medlemsstaternes ydre grænser. Eurosur komme derfor til at udgøre et nyt strategisk instrument, der vil strømline samarbejdet og muliggøre en systematisk informationsudveksling mellem medlemsstaterne og med agenturet om grænseovervågning, hvilket på nuværende tidspunkt ikke sker på EU-plan.

Når retsakten er vedtaget, vil Eurosur udgøre en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige og Irland ikke deltager i, men som finder anvendelse på fire associerede lande (Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein). Schengenstaterne er forpligtet til at opretholde fælles standarder for kontrollen ved de ydre grænser.

1.3. Forslagets formål og indhold

Formålet med forslaget til retsakt er at forbedre medlemsstaternes og agenturets situationskendskab og reaktionskapacitet, når de forebygger ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af de ydre land- og søgrænser (artikel 1).

Det skal ske ved at skabe en fælles ramme (artikel 4) og en klar ansvars- og kompetencefordeling, hvad angår de nationale koordinationscentre for grænseovervågning i medlemsstaterne (artikel 5) og agenturet (artikel 6), som udgør rygraden i Eurosur. Disse centre, der skal sikre en effektiv forvaltning af ressourcer og personale på nationalt plan, og agenturet skal kommunikere med hinanden via kommunikationsnetværket (artikel 7), der skal gøre det muligt at udveksle både følsomme ikke-klassificerede oplysninger og klassificerede oplysninger.

Samarbejdet og informationsudvekslingen mellem de nationale koordinationscentre og agenturet sker via "situationsbilleder" (artikel 8), der skal udarbejdes på nationalt plan (artikel 9) og europæisk plan (artikel 10) samt for området før grænsen (artikel 11). Disse tre billeder, hvoraf de to vil blive forvaltet af agenturet, er struktureret på lignende vis for at lette informationsstrømmen mellem dem.

Situationsbillederne vil generelt ikke omfatte personoplysninger, men snarere være til nytte for informationsudvekslingen om hændelser og depersonaliserede genstande som f.eks. opdagelse og opsporing af skibe. I ekstraordinære tilfælde kan personoplysninger udgøre en del af de oplysninger, medlemsstaterne udveksler med agenturet, forudsat at betingelserne i forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 overholdes[4]. For så vidt som personoplysninger udgør en del af det nationale situationsbillede af tilstødende grænseafsnit af den ydre grænse, kan de kun udveksles med nabomedlemsstater på de betingelser, der er fastsat i de generelle EU-retsforskrifter om databeskyttelse.

Derudover vil agenturet levere ydelser i forbindelse med den fælles anvendelse af overvågningsredskaber (artikel 12), idet der tages hensyn til, at disse ydelser kan leveres mere omkostningseffektivt på europæisk plan. Sådanne ydelser kan leveres med støtte fra relevante europæiske rumprogrammer, herunder den operationelle globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES).

Den strategi, der er valgt i forbindelse med Eurosur, er at udnytte de eksisterende oplysninger, kapaciteter og systemer i andre EU-agenturer bedst muligt og mest muligt (artikel 17). Agenturet vil derfor arbejde tæt sammen med EU's Satellitcenter, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og EU-fiskerikontrolagenturet for at levere ydelser til den fælles anvendelse af overvågnings­redskaber samt med Europol for at udveksle oplysninger om kriminalitet på tværs af grænserne.

Hvad angår de skibsfartsdata, der i henhold til direktiv 2002/59/EF skal fremskaffes ved hjælp af SafeSeaNet-systemet, har Kommissionen til hensigt at fremsætte et passende forslag om ændring af direktivet i 2013. Det er hensigten, at de relevante oplysninger i SafeSeaNet også skal stilles til rådighed til andre formål end dem, der vedrører sikkerheden til søs, søfartssikkerheden og beskyttelsen af havmiljøet, og dermed være en del af de overvågningsredskaber, der anvendes inden for Eurosur-rammen.

Et bedre kendskab til, hvad der sker ved de ydre grænser, er kun af begrænset værdi, hvis ikke EU-medlemsstaterne samtidig bliver bedre til at reagere på de udfordringer, de står over for ved deres ydre grænser. Medlemsstaterne skal derfor opdele deres ydre grænser i grænseafsnit (artikel 13), som på grundlag af risikoanalyser og antallet af hændelser tildeles risikoniveauer (artikel 14). Afhængig af hvilke risikoniveauer grænseafsnittede tildeles, skal de nationale koordinationscentre og agenturet træffe modforanstaltninger for at mindske indvirkningen på det pågældende grænseafsnit (artikel 15).

Samarbejdet med tilgrænsende tredjelande er vigtigt, for at Eurosur kan blive en succes. Eksisterende og planlagte regionale netværk, der etableres mellem medlemsstaterne og tilgrænsende tredjelande, skal derfor knyttes til Eurosur via nationale koordinationscentre (sammenhold artikel 9, stk. 2, litra h), og artikel 18). I lyset af at medlemsstaterne og agenturet allerede er ved at oprette Eurosurs forskellige enkeltdele på nationalt og europæisk plan, forventes det, at Eurosur vil blive operationel i anden halvdel af 2013. Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter skal yde teknisk støtte til agenturet i forbindelse med den tekniske videreudvikling af Eurosur.

Da det ikke er hensigten, at Eurosur skal være et system, der skal regulere indsamlingen, lagringen eller udvekslingen på tværs af grænserne af personoplysninger, var Eurosur ikke omfattet af Kommissionens meddelelse fra 2010 om en oversigt over informationsstyring på området frihed, sikkerhed og retfærdighed[5]. Udviklingen af Eurosur er dog blevet analyseret på grundlag af principperne i den meddelelse, således som der redegøres nærmere for i den ledsagende konsekvensanalyse. Det gælder navnlig nødvendighedsprincippet, hvor muligheden for at anvende Eurosur til udveksling af personoplysninger er blevet holdt på et absolut minimum, princippet om omkostningseffektivitet, hvor der blev valgt en trinvis strategi ved brug af de mindst komplekse tekniske løsninger, og en bottom-up-politikudformning, idet Kommissionen siden 2008 har arbejdet tæt sammen med medlemsstaternes eksperter for at vurdere forskellige tekniske løsninger og i fællesskab validere resultaterne af og henstillingerne som følge af de gennemførte undersøgelser.

Dette forslag er blevet nøje undersøgt for at sikre, at bestemmelserne heri fuldt ud er forenelige med de grundlæggende rettigheder, særlig retten til menneskelig værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til frihed og sikkerhed, retten til beskyttelse af personoplysninger, non-refoulement, forbuddet mod forskelsbehandling og barnets rettigheder. Der blev navnlig taget hensyn til artikel 4 og artikel 19, stk. 2, i EU's charter om grundlæggende rettigheder, hvori det fastsættes, at ingen må udsendes, udvises eller udleveres til en stat, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling. Artikel 18, stk. 2, i denne forordning indeholder et eksplicit forbud mod informationsudveksling med et tredjeland, som kan anvende oplysningerne til at identificere personer eller grupper af personer, der er i alvorlig fare for at blive udsat for tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling eller afstraffelse og alle andre krænkelser af de grundlæggende rettigheder.

Derudover blev der lagt vægt på chartrets artikel 24, da mange ulovlige indvandrere og ofre for menneskehandel er børn. I artikel 1, stk. 3, fastsættes det udtrykkeligt, at medlemsstaterne og agenturet skal prioritere de særlige behov, som børn, ofre for menneskehandel, personer, der har brug for akut lægehjælp, personer, der har brug for international beskyttelse, personer, der er i nød på havet, og andre personer, der er særligt udsatte, har. Chartrets artikel 8 om beskyttelse af personoplysninger er også af særlig betydning, da de udvekslede oplysninger kan indeholde personoplysninger. I så tilfælde finder databeskyttelsesreglerne anvendelse, og de skal fuldt ud overholdes.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENS­ANALYSER

Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager dette forslag, og hvori konsekvenserne af dette forslag analyseres, indeholder en detaljeret redegørelse for de høringer, der er foretaget i tidsrummet 2008-2011 og desuden en detaljeret forklaring vedrørende rammen for Eurosur og de forskellige løsningsmodeller samt omkostningerne ved oprettelsen af Eurosur.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Artikel 77, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udgør retsgrundlaget for dette forslag.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Det vil hovedsagelig være agenturet og medlemsstaterne (delt forvaltning), der vil gennemføre de forskellige enkeltdele af Eurosur på grundlag af køreplanen for Eurosur fra 2008 (KOM(2008) 68 endelig).

Hvad angår oprettelsen af nationale koordinationscentre, vil medlemsstaterne blive støttet af Fonden for De Ydre Grænser i 2012-2013 og instrumentet for finansiel støtte til forvaltningen af de ydre grænser og gennemførelsen af visumpolitikken som en del af den planlagte fond for intern sikkerhed i 2014-2020.

Derudover vil agenturet anvende sit eget budget til at oprette kommunikationsnetværket og andre horisontale Eurosur-enkeltdele såsom det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen, og det vil om nødvendigt blive suppleret af støtte fra fonden for intern sikkerhed (direkte eller indirekte central finansiel forvaltning).

Den finansiering, der ydes via det 7. rammeprogram for forskning og udvikling, skal støtte indførelsen af de planlagte tjenesteydelser til den fælles anvendelse af overvågningsredskaberne i 2012-2013.

Foranstaltninger i tilgrænsende tredjelande vil blive støttet i 2012-2013 via det tematiske program for asyl og migration som en del af udviklingssamarbejdsinstrumentet.

2011/0427 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra d),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Det er nødvendigt at oprette et europæisk grænseovervågningssystem (herefter benævnt "Eurosur") for at øge informationsudvekslingen og det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes nationale myndigheder og Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, der blev oprettet ved Rådets forordning nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004[6] (Frontex), herefter benævnt "agenturet". Eurosur bør sikre disse myndigheder og agenturet den infrastruktur og de redskaber, der er nødvendige for at forbedre deres situationskendskab og reaktionskapacitet, når de opdager og forhindrer ulovlig migration og kriminalitet på tværs af grænserne, og når de beskytter og redder migranters liv ved EU-medlemsstaternes ydre grænser.

(2)       Medlemsstaterne bør oprette nationale koordinationscentre for grænseovervågning for at forbedre samarbejdet og informationsudvekslingen mellem dem indbyrdes og med agenturet. For at Eurosur kan fungere efter hensigten, er det vigtigt, at alle nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser i henhold til national lovgivning samarbejder via de nationale koordinationscentre.

(3)       Denne forordning bør ikke forhindre medlemsstaterne i også at gøre deres nationale koordinationscentre ansvarlige for koordineringen af informationsudvekslingen og samarbejdet, hvad angår overvågningen af luftgrænserne og kontrollen ved grænseovergangssteder.

(4)       Denne forordning indgår som en del af den europæiske model for integreret grænseforvaltning af de ydre grænser og af strategien for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union. Eurosur bidrager desuden til udviklingen af den fælles ramme for informationsudveksling for overvågning af EU's maritime område (CISE), som sikrer en bredere ramme for situationskendskab til forholdene til søs gennem informationsudveksling mellem offentlige myndigheder på tværs af sektorer i Unionen.

(5)       I henhold til artikel 2, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 2007/2004 skal agenturet yde den nødvendige bistand til udvikling og drift af Eurosur og efter omstændighederne til udvikling af CISE, herunder interoperabilitet mellem systemerne.

(6)       Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til menneskelig værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til frihed og sikkerhed, retten til beskyttelse af personoplysninger, non-refoulement, forbuddet mod forskelsbehandling og barnets rettigheder. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(7)       Al udveksling af personoplysninger ved brug af Eurosur-kommunikationsnetværket bør gennemføres på grundlag af de eksisterende nationale retlige bestemmelser og EU-retten og bør respektere de specifikke databeskyttelseskrav heri. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[7], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[8] og inden for rammerne af det politimæssige og retlige samarbejde, Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager[9] finder anvendelse i sager, hvor mere specifikke instrumenter såsom forordning (EF) nr. 2007/2004 ikke indeholder bestemmelser om en fuldstændig databeskyttelsesordning.

(8)       Målet om at oprette Eurosur kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitets­princippet går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(9)       For at sikre en gradvis geografisk indførelse af Eurosur bør pligten til at udpege og drive nationale koordinationscentre gælde i tre på hinanden følgende faser, først i de medlemsstater, der befinder sig ved de sydlige ydre søgrænser og de østlige ydre landgrænser, dernæst i de resterende medlemsstater med ydre land‑ eller søgrænser og til sidst i de resterende medlemsstater.

(10)     I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne forordning udbygger Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter forordningens vedtagelse.

(11)     Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[10]. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(12)     Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[11]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(13)     For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[12].

(14)     For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[13].

(15)     For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[14].

(16)     Gennemførelsen af denne forordning berører ikke kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne og påvirker ikke medlemsstaternes forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention, den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollen hertil om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen, konventionen om flygtninges retsstilling, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende friheds­rettigheder og andre relevante internationale instrumenter.

(17)     Gennemførelsen af denne forordning påvirker ikke reglerne for overvågning af de ydre søgrænser i forbindelse med det operationelle samarbejde, der koordineres af agenturet, jf. Rådets afgørelse 2010/252/EU af 26. april 2010[15] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes en fælles ramme for informationsudveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne og agenturet for at forbedre EU-medlemsstaternes situationskendskab og reaktionskapacitet ved de ydre grænser, herefter benævnt det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur).

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.           Denne forordning finder anvendelse på overvågning af medlemsstaternes ydre land‑ og søgrænser, herunder foranstaltninger med henblik på at overvåge, opdage, identificere og opspore personer, der ulovligt passerer grænserne, samt forhindre dem heri og pågribe dem.

2.           Denne forordning finder ikke anvendelse på operationelle, proceduremæssige og retlige foranstaltninger, der træffes efter pågribelsen af de pågældende.

3.           Medlemsstaterne og agenturet respekterer de grundlæggende rettigheder, herunder kravene til databeskyttelse, når de anvender denne forordning. De prioriterer de særlige behov, som børn, ofre for menneskehandel, personer, der har brug for akut lægehjælp, personer, der har brug for international beskyttelse, personer, der er i nød på havet, og andre personer, der er særligt udsatte, har.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)           "situationskendskab": evnen til at overvåge, opdage, identificere, opspore og forstå aktiviteter på tværs af grænserne for at finde begrundede årsager til at træffe kontrolforanstaltninger på grundlag af en kombination af nye oplysninger og eksisterende viden

b)           "reaktionskapacitet": evnen til at gennemføre aktioner, der har til formål at dæmme op for ulovlige bevægelser på tværs af grænserne, herunder midlerne og den nødvendige tid til at reagere hensigtsmæssigt på usædvanlige omstændigheder

c)           "situationsbillede": en grænseflade til grafisk fremstilling af data, oplysninger og efterretnings­oplysninger i realtid, som modtages fra forskellige myndigheder, sensorer, platforme og andre kilder, og som deles via kommunikations‑ og informationskanaler med andre myndigheder for at skabe øget situationskendskab og understøtte reaktionskapaciteten langs de ydre grænser og i området før grænsen

d)           "kriminalitet på tværs af grænserne": al grov eller organiseret kriminalitet, der begås ved medlemsstaternes ydre grænser såsom menneskehandel, narkotikasmugling og andre ulovlige aktiviteter

e)           "afsnit af den ydre grænse": hele eller dele af en medlemsstats ydre land- eller søgrænse som defineret i national lovgivning eller fastsat af det nationale koordinationscenter eller en anden ansvarlig national myndighed

f)            "område før grænsen": det geografiske område på den anden side af medlemsstaternes ydre grænser, som ikke er dækket af et nationalt grænseovervågningssystem.

AFSNIT II

GENERELLE FORHOLD

KAPITEL I

Enkeltdele

Artikel 4

Eurosur-rammen

1.           Med henblik på informationsudveksling og samarbejde på området grænseovervågning anvender medlemsstaterne og agenturet Eurosur-rammen, der består af følgende enkeltdele:

a)           de nationale koordinationscentre for grænseovervågning

b)           nationale situationsbilleder

c)           kommunikationsnetværk

d)           et europæisk situationsbillede

e)           et fælles efterretningsbillede af området før grænsen

f)            fælles anvendelse af overvågningsværktøjer.

2.           De nationale koordinationscentre sikrer via kommunikationsnetværket agenturet alle oplysninger fra deres nationale situationsbilleder, som kræves for at udarbejde et europæisk situationsbillede og et fælles efterretningsbillede af området før grænsen og ajourføre dem.

3.           Agenturet giver via kommunikationsnetværket de nationale koordinationscentre ubegrænset adgang til det europæiske situationsbillede og til efterretningsbilledet af området før grænsen.

4.           De enkeltdele, der er nævnt i stk. 1, oprettes og ajourføres i overensstemmelse med principperne i bilaget.

Artikel 5

Nationalt koordinationscenter

1.           Hver medlemsstat med ydre land‑ og søgrænser udpeger, driver og opretholder et nationalt koordinationscenter til grænseovervågning, som sikrer koordineringen og informations­udvekslingen mellem alle myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser på nationalt plan samt med andre nationale koordinationscentre og agenturet. Medlemsstaten informerer Kommissionen om oprettelsen af centret; den videreformidler disse oplysninger til de øvrige medlemsstater og agenturet.

2.           De nationale koordinationscentre er det eneste kontaktpunkt for informationsudveksling og samarbejde med andre nationale koordinationscentre og med agenturet, jf. dog artikel 16.

3.           Det nationale koordinationscenter:

a)           sikrer en rettidig informationsudveksling og samarbejdet mellem alle nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser og med relevante retshåndhævende myndigheder på nationalt plan samt med andre nationale koordinationscentre og agenturet

b)           bidrager til en effektiv forvaltning af ressourcerne og personalet

c)           udarbejder og ajourfører det nationale situationsbillede i henhold til artikel 9

d)           støtter planlægningen og gennemførelsen af alle nationale grænseovervågningsaktiviteter

e)           forvalter det nationale grænseovervågningssystem, efter omstændighederne i henhold til national ret

f)            måler regelmæssigt virkningerne af de nationale grænseovervågningsaktiviteter

g)           koordinerer operationelle foranstaltninger med andre medlemsstater, uden at dette berører agenturets beføjelser.

4.           Det nationale koordinationscenter fungerer i alle døgnets timer alle ugens dage.

Artikel 6

Agenturet

1.           Agenturet:

a)           forvalter Eurosur-kommunikationsnetværket i henhold til artikel 7

b)           udarbejder og ajourfører det europæiske situationsbillede i henhold til artikel 10

c)           udarbejder og ajourfører det fælles efterretningsbillede af området før grænsen i henhold til artikel 11

d)           letter den fælles anvendelse af overvågningsredskaber i henhold til artikel 12.

2.           Med henblik på stk. 1 fungerer agenturet i alle døgnets timer alle ugens dage.

Artikel 7

Kommunikationsnetværk

1.           Agenturet opretter et kommunikationsnetværk og sikrer dets funktion for derved at stille kommunikations‑ og analyseredskaber til rådighed og muliggøre en sikker udveksling af følsomme ikke-klassificerede oplysninger og klassificerede oplysninger i næsten realtid med og mellem de nationale koordinationscentre. Netværket skal være operationelt i alle døgnets timer alle ugens dag og muliggøre:

a)           bilaterale og multilaterale informationsudvekslinger i næsten realtid

b)           audio- og videokonferencer

c)           sikker håndtering, lagring og behandling af følsomme ikke-klassificerede oplysninger

d)           sikker håndtering, lagring, overførsel og behandling af EU-klassificerede oplysninger op til niveau "RESTREINT UE/EU RESTRICTED" eller tilsvarende nationale klassifikations­niveauer, som sikrer, at klassificerede oplysninger håndteres i en særskilt og behørigt akkrediteret del af kommunikationsnetværket.

2.           Agenturet forestår den tekniske støtte og sikrer, at kommunikationsnetværket er interoperabelt med alle andre kommunikations- og informationssystemer, som agenturet forvalter.

3.           Agenturet og de nationale koordinationscentre udveksler, behandler og lagrer følsomme ikke-klassificerede og klassificerede oplysninger i kommunikationsnetværket i henhold til de regler og standarder, der omsætter de grundlæggende principper og fælles standarder eller tilsvarende i Kommissionens afgørelse 2001/844/EF om ændring af dens forretningsorden[16].

4.           Medlemsstaternes myndigheder, agenturer eller andre organer, der anvender kommunikations­netværket, sikrer, at de overholder sikkerhedsregler og ‑standarder svarende til dem, der anvendes af agenturet, når de håndterer klassificerede oplysninger.

KAPITEL II

Situationskendskab

Artikel 8

Situationsbilleder

1.           De nationale situationsbilleder, det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen skal udarbejdes ved hjælp af indsamling, evaluering, sammenstilling, analyse, fortolkning, generering, visualisering og formidling af oplysninger.

2.           De billeder, der er nævnt i stk. 1, omfatter bl.a. følgende lag:

a)           et begivenhedslag, der indeholder oplysninger om hændelser vedrørende ulovlig indvandring, kriminalitet på tværs af grænserne og krisesituationer

b)           et indsatslag, der indeholder oplysninger om egne ressourcers status og position på stedet, indsatsområder og omgivelserne

c)           et analyselag, der indeholder strategiske oplysninger, analysemateriale, efterretnings­oplysninger samt billedmateriale og geodata.

Artikel 9

Nationalt situationsbillede

1.           Det nationale koordinationscenter udarbejder et nationalt situationsbillede og ajourfører det for at give alle myndigheder med ansvar for grænseovervågningen på nationalt plan hensigtsmæssige, præcise og aktuelle oplysninger, der er relevante for forebyggelsen af ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af den pågældende medlemsstats ydre grænser.

2.           Det nationale situationsbillede skal bestå af oplysninger, der er indsamlet fra følgende kilder:

a)           det nationale grænseovervågningssystem, efter omstændighederne i henhold til national ret

b)           stationære og mobile sensorer, der forvaltes af de nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser

c)           patruljer på grænseovervågning og andre overvågningsopgaver

d)           lokale, regionale og andre koordinationscentre

e)           andre relevante nationale myndigheder og systemer

f)            agenturet

g)           nationale koordinationscentre i andre medlemsstater og i tredjelande

h)           regionale netværk med tilgrænsende tredjelande såsom Seahorse, Atlantic-netværk, Seashorse-Middelhavsnetværket, netværket for grænsekontrol i Østersøområdet, CoastNet, grænsekoor­dinations- og informationscentret for Sortehavet og andre regionale netværk, der er oprettet ved de ydre landgrænser

i)            skibsrapporteringssystemer såsom Automatic Identification System (AIS) og Vessel Monitoring System (VMS). Data fra disse systemer modtages på nationalt plan af de nationale kompetente myndigheder og fiskeriovervågningscentre

j)            andre relevante europæiske og internationale organisationer

k)           andre kilder.

3.           Begivenhedslaget i det nationale situationsbillede skal bestå af følgende dellag:

a)           Et dellag vedrørende ulovlig indvandring, der skal indeholde oplysninger om hændelser vedrørende migranters ulovlige passage af grænserne ved eller tæt ved den berørte medlemsstats ydre grænser, menneskesmugling ved grænseovergange og andre relevante hændelser vedrørende ulovlig indvandring såsom eftersøgnings‑ og redningsaktioner i forbindelse med personer, der ulovligt forsøger at passere grænsen.

b)           Et dellag vedrørende kriminalitet på tværs af grænserne, der skal indeholde oplysninger om hændelser vedrørende menneskehandel og smugling af narkotika og andre ulovlige varer samt andre tilfælde af grov eller organiseret kriminalitet ved eller tæt ved den berørte medlemsstats ydre grænser.

c)           Et dellag vedrørende krisesituationer, der skal indeholde oplysninger vedrørende naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, ulykker og alle andre krisesituationer ved eller tæt ved den berørte medlemsstats ydre grænser, som kan have betydelig indvirkning på kontrollen af de ydre grænser.

d)           Et dellag vedrørende andre hændelser, som skal indeholde oplysninger om uidentificerede og mistænkelige platforme og personer, der befinder sig ved eller tæt ved den pågældende medlemsstats ydre grænser samt alle andre hændelser, som kan have betydelig indvirkning på kontrollen af de ydre grænser.

4.           Hver hændelse i begivenhedslaget i det nationale situationsbillede tildeles et enkelt vejledende risikoniveau, der går fra "lavt" og "middelhøjt" til "højt". Alle hændelser, der er tildelt et "middelhøjt" til "højt" risikoniveau, skal meddeles til agenturet.

5.           Indsatslaget i det nationale situationsbillede skal bestå af følgende dellag:

a)           et dellag vedrørende egne ressourcer, der skal indeholde oplysninger om de egne ressourcers position, indsatstidspunkt, rute, hastighed, status og art og en indsatsplan, herunder geografiske koordinater for indsatsområdet, patruljeringstidsplaner og kommunikationskoder; når der indsættes egne ressourcer i forbindelse med en indsats, der omfatter flere opgaver, herunder militære opgaver, kan det nationale koordinationscenter beslutte ikke at dele disse oplysninger med andre nationale koordinationscentre og agenturet, undtagen hvis de egne ressourcer indsættes i en anden medlemsstats tilstødende grænseafsnit

b)           et dellag vedrørende indsatsområder, der skal indeholde oplysninger om opgaver, placering, status, varighed og de myndigheder, der er involveret i indsatserne

c)           et dellag vedrørende oplysninger om omgivelserne, som skal indeholde eller give adgang til oplysninger om det pågældende sted og vejrforholdene ved den pågældende medlemsstats ydre grænser.

6.           Analyselaget i det nationale situationsbillede skal bestå af følgende dellag:

a)           et informationsdellag, der skal indeholde oplysninger om den vigtigste udvikling i situationen og indikatorer, der er relevante for analysen af ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne

b)           et analysedellag, der skal indeholde analyserapporter, tendenserne i risikoevalueringer, regionale iagttagelser og orienteringsnotater, der er relevante for den berørte medlemsstat

c)           et dellag vedrørende efterretningsbilledet, der skal indeholde migrantprofiler, ruter, oplysninger om de risikoniveauer, de ydre land- og søgrænseafsnit er tildelt, og en menneske­smuglingsanalyse

d)           et dellag vedrørende billedmateriale og geodata, der skal indeholde referencebilleder, baggrundskort, vurderinger på grundlag af validerede efterretningsoplysninger, analyser af forandringer (jordobservationsbilleder) samt påvisning af ændringer, georefererede data og kort over, hvor det er muligt at trænge over grænsen.

7.           Oplysningerne i analyselaget og oplysningerne om omgivelserne i indsatslaget i det nationale situationsbillede kan baseres på oplysninger fra det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen.

8.           Oplysningerne om egne ressourcer i indsatslag skal klassificeres som "EU Restricted".

9.           De nationale koordinationscentre i nabomedlemsstater udveksler direkte og i næsten realtid indbyrdes situationsbilleder af tilstødende afsnit af de ydre grænser i forbindelse med følgende aspekter:

a)           alle hændelser vedrørende ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne og andre betydelige hændelser, der er indeholdt i begivenhedslaget

b)           sine egne patruljers position i henhold til indsatslaget, når patruljens hovedopgave er at forhindre ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne

c)           tidsplaner og andre planer samt kommunikationskoder for den efterfølgende dag, hvor patruljer opererer i tilstødende afsnit af de ydre grænser

d)           analyserapporter om den taktiske risiko som indeholdt i analyselaget.

Artikel 10

Europæisk situationsbillede

1.           Agenturet udarbejder et europæisk situationsbillede og ajourfører det med henblik på at give de nationale koordinationscentre oplysninger og analyser, der er relevante for forebyggelsen af ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af den pågældende medlemsstats ydre grænser.

2.           Det europæiske situationsbillede skal bestå af oplysninger, der er indsamlet fra følgende kilder:

a)           nationale situationsbilleder, herunder grundlæggende oplysninger modtaget i henhold til artikel 9, stk. 8

b)           agenturet

c)           andre relevante europæiske og internationale organisationer

d)           andre kilder.

3.           Begivenhedslaget i det europæiske situationsbillede skal omfatte oplysninger vedrørende:

a)           hændelser vedrørende ulovlig migration og kriminalitet på tværs af grænserne samt krisesituationer og andre begivenheder, der er indeholdt i begivenhedslaget i det nationale situationsbillede, der af det nationale koordinationscenter er tildelt et "middelhøjt" til "højt" risikoniveau

b)           hændelser vedrørende ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne samt krisesituationer og andre begivenheder, der er indeholdt i det fælles efterretningsbillede af området før grænsen, når det har moderat eller betydelig indvirkning på medlemsstaternes ydre grænser

c)           hændelser vedrørende ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne i det indsatsområde, hvor agenturet koordinerer en fælles indsats.

4.           I det europæiske situationsbillede anvender agenturet den klassifikation, som det nationale koordinationscenter har givet en specifik hændelse i det nationale situationsbillede.

5.           Indsatslaget i det nationale situationsbillede skal bestå af følgende dellag:

a)           et dellag vedrørende egne ressourcer, der skal indeholde oplysninger om position, indsatstidspunkt, rute, hastighed og status for og arten af de ressourcer, der deltager i agenturets fælles operationer, eller som er til rådighed for agenturet, og indsatsplanen, herunder indsatsområdet, patruljeringstidsplaner og kommunikationskoder

b)           et dellag vedrørende indsatserne, som skal indeholde oplysninger om de fælles indsatser, der koordineres af agenturet, herunder opgaver, placering, status, varighed, oplysninger om de medlemsstater og andre aktører, der er involveret, daglige og ugentlige situationsrapporter, statistiske data og informationspakker til medierne

c)           et dellag vedrørende oplysninger om omgivelserne, som skal omfatte oplysninger om det pågældende sted og vejrforholdene ved den pågældende medlemsstats ydre grænser.

6.           Analyselaget i det europæiske situationsbillede skal bestå af følgende dellag:

a)           et informationsdellag, der skal indeholde oplysninger om den vigtigste udvikling i situationen og indikatorer, der er relevante for analysen af ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne

b)           et analysedellag, der skal omfatte risikoevalueringskort såvel globalt som efter underkategori, tendenserne i risikoevalueringer, regionale iagttagelser og orienteringsnotater samt korrelationsindikatorer til risikoevalueringerne og indikatorer for Frontex' risikoanalyse­netværk

c)           et dellag vedrørende efterretningsbilledet, der skal indeholde migrantprofiler, ruter, oplysnin­ger om det risikoniveau, de ydre land‑ og søgrænseafsnit er tildelt, og en menneske­smuglingsanalyse

d)           et dellag vedrørende billedmateriale og geodata, der skal indeholde referencebilleder, baggrundskort, vurderinger på grundlag af validerede efterretningsoplysninger, analyser af forandringer (jordobservationsbilleder) samt påvisning af ændringer, georefererede data og kort over, hvor det er muligt at trænge over grænsen.

6.           Oplysningerne om egne ressourcer i indsatslaget i det europæiske situationsbillede skal klassificeres som "EU Restricted".

Artikel 11

Fælles efterretningsbillede af området før grænsen

1.           Agenturet udarbejder et fælles efterretningsbillede af området før grænsen og ajourfører det med henblik på at give de nationale koordinationscentre oplysninger og analyser vedrørende området før grænsen, som er relevante for forebyggelsen af ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af medlemsstaternes ydre grænser og i tilgrænsende tredjelande.

2.           Det fælles efterretningsbillede af området før grænsen skal bestå af oplysninger, der er indsamlet fra følgende kilder:

a)           de nationale koordinationscentre

b)           oplysninger og rapporter fra indvandringsforbindelsesofficerer

c)           agenturet

d)           andre relevante europæiske og internationale organisationer

e)           tredjelande

f)            andre kilder.

3.           Det fælles efterretningsbillede af området før grænsen kan indeholde oplysninger, der er relevante for overvågningen af luftgrænserne og kontrollen ved grænseovergangssteder.

4.           Begivenhedslaget i det fælles efterretningsbillede af området før grænsen skal omfatte oplysninger om: alle hændelser, krisesituationer og alle andre begivenheder i området før grænsen, som kan have moderat eller betydelig indflydelse på den ulovlige indvandring og kriminalitet på tværs af medlemsstaternes ydre grænser.

5.           Agenturet tildeler hver hændelse i begivenhedslaget i det fælles efterretningsbillede af området før grænsen et enkelt vejledende risikoniveau. Agenturet informerer de nationale koordinationscentre om alle hændelser i området før grænsen, som er tildelt et "middelhøjt" til "højt" risikoniveau.

6.           Indsatslaget i et fælles efterretningsbillede af området før grænsen skal struktureres på samme måde som i det europæiske situationsbillede, der indeholder oplysninger om ressourcer, der opererer, og indsatser, der gennemføres i området før grænsen, samt oplysninger om omgivelserne.

7.           Analyselaget i det fælles efterretningsbillede af området før grænsen skal struktureres som analyselaget i det europæiske situationsbillede, der indeholder strategiske oplysninger, analysemateriale, efterretningsoplysninger samt billedmateriale og geodata.

Artikel 12

Fælles anvendelse af overvågningsværktøjer

1.           Agenturet letter medlemsstaternes fælles anvendelse af overvågningsværktøjer såsom satellit‑ og skibsrapporteringssystemer med henblik på regelmæssigt at give de nationale koordinationscentre og selv få overvågningsoplysninger vedrørende de ydre grænser og området før grænsen på en pålidelig og omkostningseffektiv måde.

2.           Agenturet kan på anmodning give et nationalt koordinationscenter oplysninger om den anmodende medlemsstats ydre grænser og området før grænsen, der stammer fra:

a)           selektiv overvågning af udpegede havne og kyster i tredjelande, som ved hjælp af en risikoanalyse og efterretningsoplysninger er blevet identificeret som påstignings‑ eller lastnings‑ eller transitsteder for skibe, der anvendes til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne

b)           opsporing af et skib i åbent hav, som mistænkes for at blive brugt til eller som beviseligt bruges til ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne

c)           overvågning af udpegede havområder for at opdage, indkredse og opspore skibe, der mistænkes for at blive brugt til eller som bliver brugt til ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne

d)           vurdering af omgivelserne i udpegede havområder og områder ved den ydre landgrænse for at optimere overvågnings‑ og patruljeringsaktiviteterne

e)           selektiv overvågning af udpegede områder før den ydre landgrænse, som ved hjælp af en risikoanalyse og efterretningsoplysninger er blevet identificeret som potentielle afrejse‑ eller transitsteder i forbindelse med ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne.

3.           Agenturet kan fremlægge de i stk. 1 omhandlede oplysninger ved at kombinere og analysere data, der indsamles fra følgende systemer, sensorer og platforme:

a)           skibsrapporteringssystemer inden for de givne retlige begrænsninger herfor, f.eks. Automatic Identification System (AIS) og Vessel Monitoring System (VMS)

b)           satellitbilleder

c)           sensorer på platforme, herunder bemandede og ubemandede luftfartøjer.

4.           Agenturet kan afvise en anmodning fra et nationalt koordinationscenter på grundlag af tekniske og finansielle begrænsninger samt andre begrundede årsager.

5.           Agenturet kan på eget initiativ anvende de i stk. 2 omhandlede overvågningsredskaber til indsamling af oplysninger, som er relevante for det fælles efterretningsbillede af området før grænsen.

KAPITEL III

Reaktionskapacitet

Artikel 13

Opdeling af de ydre grænser i grænseafsnit

Hver medlemsstat opdeler sine ydre land‑ og søgrænser i grænseafsnit, hvor et lokalt eller regionalt koordinationscenter sikrer en effektiv forvaltning af personale og ressourcer.

Artikel 14

Fastsættelse af risikoniveau for hvert afsnit af de ydre grænser

1.           På grundlag af agenturets risikoanalyse og efter høring af de berørte medlemsstater fastsætter agenturet et af følgende risikoniveauer for hvert afsnit af medlemsstaternes ydre land‑ og søgrænser:

a)           lavt risikoniveau i tilfælde af hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne, der finder sted i det pågældende grænseafsnit, som har ubetydelig indvirkning på grænsesikkerheden

b)           middelhøjt risikoniveau i tilfælde af hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne, der finder sted i det pågældende grænseafsnit, som har moderat indvirkning på grænsesikkerheden

c)           højt risikoniveau i tilfælde af hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne, der finder sted i det pågældende grænseafsnit, som har betydelig indvirkning på grænsesikkerheden.

2.           Det nationale koordinationscenter vurderer regelmæssigt, om der er behov for at tilpasse risikoniveauet for et grænseafsnit. Det nationale koordinationscenter kan opfordre agenturet til at ændre risikoniveauet ved at fremlægge underbyggede oplysninger om de ændrede forhold ved det pågældende afsnit af den yde grænse.

3.           Agenturet visualiserer risikoniveauerne for de ydre grænser i det europæiske situationsbillede.

Artikel 15

Reaktion svarende til risikoniveau

1.           Medlemsstaterne sikrer, at de overvågnings‑ og patruljeringsaktiviteter, der gennemføres ved de forskellige afsnit af de ydre grænser, svarer til det risikoniveau, der er fastsat for dem, som følger:

a)           Når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et lavt risikoniveau, organiserer det lokale eller regionale koordinationscenter regelmæssig overvågning på grundlag af en risikoanalyse og sikrer, at der fastholdes tilstrækkelig mange patruljer i grænseområdet, som er parat til at opspore, indkredse og pågribe personer.

b)           Når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et mellemhøjt risikoniveau, støtter det nationale koordinationscenter det lokale eller regionale koordinationscenter ved midlertidigt at stille supplerende personale og ressourcer til rådighed.

c)           Når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et højt risikoniveau, yder det nationale koordinationscenter det lokale eller regionale koordinationscenter al den støtte, der er nødvendig på nationalt plan, herunder oplysninger, ressourcer og personale; det nationale koordinationscenter kan også anmode agenturet om støtte i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2007/2004.

2.           Det nationale koordinationscenter informerer straks agenturet om de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan i medfør af stk. 1, litra b) og c).

3.           Når der for et afsnit af den ydre grænse, som støder op til en anden medlemsstats eller et tredjelands grænseafsnit, er fastsat et mellemhøjt eller højt risikoniveau, koordinerer det nationale koordinationscenter de foranstaltninger, der træffes med nabolandets nationale koordinationscenter.

4.           Hvis et nationalt koordinationscenter indgiver en anmodning i henhold til stk. 1, litra c), kan agenturet støtte centret ved bl.a.

a)           at give det fortrinsbehandling, hvad angår den fælles anvendelse af overvågningsredskaber

b)           at koordinere anvendelsen af europæiske grænsevagthold, jf. forordning (EF) nr. 2007/2004

c)           at sikre, at det tekniske udstyr, agenturet har til rådighed, anvendes i henhold til forordning (EF) nr. 2007/2004

d)           at koordinere eventuel supplerende støtte, der tilbydes af medlemsstaterne.

5.           Agenturet evaluerer i sine risikoanalyserapporter fastsættelsen af risikoniveauer og de tilsvarende foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan og EU-plan.

AFSNIT IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Artikel 16

Tildeling af opgaver til andre centre i medlemsstaterne

1.           Medlemsstaterne kan give regionale, lokale, funktionelle eller andre centre, der er i stand til at træffe operationelle beslutninger, til opgave på deres respektive kompetenceområder at sikre situationskendskabet og reaktionskapaciteten, herunder de opgaver og kompetencer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra b), d) og e).

2.           Medlemsstaternes beslutning i henhold til stk. 1 om at overdrage opgaver må ikke påvirke det nationale koordinationscenters evne til at samarbejde og udveksle oplysninger med andre nationale koordinationscentre og agenturet.

3.           I forud fastsatte tilfælde kan det nationale koordinationscenter give et af de i stk. 1 omhandlede centre beføjelse til at kommunikere og udveksle oplysninger med et regionalt koordinationscenter eller det nationale koordinationscenter i en anden medlemsstat eller et tredjeland, forudsat at det regelmæssigt informerer sit eget nationale koordinationscenter herom.

Artikel 17

Agenturets samarbejde med tredjeparter

1.           Agenturet benytter de eksisterende oplysninger, kapaciteter og systemer i andre EU-agenturer og ‑enheder, for så vidt som det sker inden for de retlige rammer herfor.

2.           I henhold til stk. 1 samarbejder agenturet bl.a. med følgende enheder:

a)           Den Europæiske Politienhed (Europol), Maritime Analysis and Operations Centre - Narcotics (MAOC-N) og Centre de Coordination pour la lutte antidrogue en Méditerranée (center for koordinering af bekæmpelse af narkotika i Middelhavsområdet) med henblik på at udveksle oplysninger om kriminalitet på tværs af grænserne, der skal medtages i det europæiske situationsbillede

b)           EU's Satellitcenter, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og EU-fiskerikontrol­agenturet for at sikre den fælles anvendelse af overvågningsredskaber

c)           Europa-Kommissionen og EU-agenturerne, som kan give agenturet oplysninger, der er relevante for at ajourføre det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen

d)           internationale organisationer, som kan give agenturet oplysninger, der er relevante for at ajourføre det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen.

3.           Informationsudvekslingen mellem agenturet og de i stk. 2 omhandlede enheder sker via det netværk, der er omhandlet i artikel 7, eller andre kommunikationsnetværk, der opfylder kriterierne for tilgængelighed, fortrolighed og integritet.

4.           Samarbejdet mellem agenturet og de i stk. 2 omhandlede enheder reguleres i arbejdsaftaler i henhold til forordning (EF) nr. 2007/2004 og det respektive retsgrundlag for hver enhed. Hvad angår håndteringen af klassificerede oplysninger, skal det i disse arbejdsaftaler fastsættes, at EU-agenturerne og andre berørte enheder skal overholde tilsvarende sikkerhedsregler og ‑standarder, som dem, der anvendes af agenturet.

5.           Agenturet og de i stk. 2 omhandlede centre kan anvende oplysninger, der er modtaget inden for rammerne af Eurosur, inden for de retlige rammer herfor og under overholdelse af de grundlæggende rettigheder.

Artikel 18

Samarbejde med tilgrænsende tredjelande

1.           Informationsudvekslingen og samarbejdet med tilgrænsende tredjelande vedrørende forebyggelse af ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne kan ske på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere berørte tilgrænsende tredjelande. Medlemsstaternes nationale koordinationscentre udgør kontaktpunktet for informationsudvekslingen mellem det netværk, der er omhandlet i artikel 7, og de regionale netværk med tilgrænsende tredjelande.

2.           Al informationsudveksling i henhold til denne artikels stk. 1 og i henhold til artikel 9, stk. 2, litra h), som et tredjeland kan anvende til at identificere personer eller grupper af personer, der er i alvorlig fare for at blive udsat for tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling eller afstraffelse og alle andre krænkelser af de grundlæggende rettigheder, er forbudt.

3.           Al informationsudveksling i henhold til denne artikels stk. 1 og i henhold til artikel 9, stk. 2, litra h), skal ske under overholdelse af bestemmelserne i de bilaterale og multilaterale aftaler, der er indgået med tilgrænsende tredjelande.

4.           Der kræves forudgående godkendelse fra alle andre medlemsstater, der har fremlagt oplysninger inden for rammerne af Eurosur, og som ikke er part i nogen af de aftaler, der er omhandlet i stk. 1 og de netværk, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra h), inden oplysningerne kan udveksles med et hvilket som helst tredjeland, der er omfattet af en aftale eller et netværk.

5.           Al informationsudveksling med tredjelande, der sker inden for rammerne af ydelser i forbindelse med den fælles anvendelse af overvågningsredskaber, er omfattet af den lovgivning og de regler, der gælder for disse redskaber og systemer samt de relevante bestemmelser i direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 19

Håndbog

Europa-Kommissionen stiller i tæt samarbejde med medlemsstaterne og agenturet en praktisk håndbog om gennemførelsen og forvaltningen af Eurosur (herefter benævnt "håndbogen") til rådighed, som skal indeholde tekniske og operationelle retningslinjer, henstillinger og bedste praksis. Europa-Kommissionen vedtager håndbogen i form af en henstilling.

Artikel 20

Kontrol og evaluering

1.           Agenturet sikrer, at der indføres procedurer til at kontrollere Eurosurs tekniske og operationelle funktion i lyset af målene om at sikre et hensigtsmæssigt situationskendskab og en hensigtsmæssig reaktionskapacitet ved det ydre grænser.

2.           Agenturet fremlægger en rapport om den måde, hvorpå Eurosur fungerer, den 1. oktober 2015 og derefter hvert andet år.

3.           Kommissionen fremlægger en overordnet evaluering af Eurosur for Europa-Parlamentet og Rådet den 1. oktober 2016 og derefter hvert fjerde år. Denne evaluering skal indeholde en undersøgelse af de opnåede resultater i lyset af målene og en vurdering af den fortsatte gyldighed af de bagvedliggende overvejelser, anvendelsen af denne forordning i medlemsstaterne og af agenturet og respekten for de grundlæggende rettigheder. Evalueringen ledsages i givet fald af relevante forslag til ændring af denne forordning.

4.           Medlemsstaterne sender agenturet de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde den i stk. 2 omhandlede rapport. Agenturet sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk. 3.

Artikel 21

Ikrafttræden og anvendelse

1.           Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.           Denne forordning finder anvendelse fra 1. oktober 2013.

3.           Artikel 5, stk. 1 finder anvendelse på medlemsstater, der befinder sig ved Unionens sydlige ydre søgrænser og østlige ydre landgrænser (Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Litauer, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien Spanien og Ungarn) fra 1. oktober 2013.

4.           Artikel 5, stk. 1, finder anvendelse på de resterende medlemsstater med ydre land‑ og søgrænser (Belgien, Nederlandene Sverige og Tyskland) fra 1. oktober 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne          

Formand                                                        Formand

Bilag

Der skal tages hensyn til følgende principper ved oprettelsen, driften og ajourføringen af de forskellige enkeltdele i Eurosur-rammen:

a)           Princippet om interessefællesskab: De nationale koordinationscentre og agenturet udgør særlige interessefællesskaber, hvad angår informationsudveksling og samarbejde inden for rammerne af Eurosur. Forskellige nationale koordinationscentre og agenturet går sammen i interessefællesskaber for med henblik på de fælles mål, krav og interesser at udveksle oplysninger.

b)           Principperne om en sammenhængende forvaltning og anvendelse af eksisterende strukturer: Agenturet sikrer sammenhængen mellem Eurosur-rammens forskellige enkeltdele, herunder ved at yde rådgivning og støtte til de nationale koordinationscentre og fremme interoperabiliteten mellem oplysninger og teknologi. Eurosur-rammen skal så vidt muligt udnytte de eksisterende systemer og kapaciteter. I den forbindelse skal Eurosur oprettes i fuld overensstemmelse med initiativet om en fælles ramme for informationsudveksling for overvågning af Unionens maritime område (CISE) for derved at bidrage til og drage fordel af en koordineret og omkostningseffektiv strategi for informationsudveksling på tværs af sektorer i Unionen.

c)           Principperne om informationsudveksling og informationssikring: Oplysninger, der stilles til rådighed inden for Eurosur-rammen, står til rådighed for alle nationale koordinationscentre og agenturet, medmindre der er fastsat eller aftalt specifikke begrænsninger herfor. De nationale koordinationscentre garanterer tilgængeligheden, fortroligheden og integriteten af de oplysninger, der skal udveksles på nationalt og europæisk plan. Agenturet garanterer tilgængeligheden, fortroligheden og integriteten af de oplysninger, der skal udveksles på europæisk plan.

d)           Principperne om servicemindedhed og standardisering: De forskellige Eurosur-kapaciteter gennemføres ved brug af en serviceminded tilgang. Agenturet sikrer så vidt muligt, at Eurosur-rammen er baseret på internationalt vedtagne standarder.

e)           Princippet om fleksibilitet: Organisationen, informationen og teknologien skal udformes således, at Eurosur-deltagerne er i stand til at reagere på skiftende situationer på en fleksibel og struktureret måde.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørte udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for udgifterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til forordning om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur)

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[17]

Nuværende udgiftsområde 3a, afsnit 18 - Indre anliggender

Den fremtidige flerårige finansielle ramme: Udgiftsområde 3 (Sikkerhed og EU-borgerskab)

Forslagets/initiativets art

þ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning (finansiering af indre anliggender for tidsrummet 2014-2020)

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[18]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.3. Mål 1.3.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Det Europæiske Råd erklærede i sine konklusioner af mødet den 23.-24. juni 2011, at "det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) vil blive videreudviklet som en prioritet, så det er operationelt senest i 2013 og gør det muligt for de myndigheder i medlemsstaterne, som udfører grænseovervågningsaktiviteter, at udveksle operationelle oplysninger og forbedre samarbejdet".

Som anført i Kommissionens arbejdsprogram for 2011[19]: "Formålet med EUROSUR er at styrke kontrollen med de ydre Schengengrænser, især de sydlige grænser til søs og de østlige grænser til lands. EUROSUR vil give de myndigheder i medlemsstaterne, der har til opgave at overvåge grænserne (grænsevagter, kystvagter, politi, toldvæsen og flåde), mulighed for at udveksle operationel information og samarbejde med hinanden og med FRONTEX om at nedbringe antallet af dødsfald til søs og antallet af illegale indvandrere, der slipper ind i EU, og at øge den interne sikkerhed ved at forebygge grænseoverskridende kriminalitet som terrorisme, menneskehandel, smugling af våben og narkotika osv."

EU-medlemsstaterne, det europæiske grænseagentur Frontex og Europa-Kommissionen har siden 2008 arbejdet tæt sammen for at definere og udvikle rammen for Eurosur. Eurosurs enkeltdele er siden 2011 blevet afprøvet og gradvis oprettet på pilotbasis ved brug af midlerne fra Frontex' budget. Parallelt hermed har medlemsstaterne siden 2008 anvendt fonden for de ydre grænser til at etablere de nationale enkeltdele til Eurosur såsom nationale koordinationscentre og nationale grænseover­vågningssystemer.

Derfor er følgende ABB-aktiviteter på nuværende tidspunkt berørt:

18.02 - Solidaritet, ydre grænser, tilbagesendelse, visumpolitik og fri bevægelighed for personer - Mål 1: At gøre det muligt for personer at passere de indre grænser uden at blive kontrolleret ved grænserne, at fremme sikre grænser og forhindre ulovlig indvandring ved at videreudvikle et integreret grænseforvaltningssystem for de ydre grænser og høje standarder for grænsekontrol, herunder etableringen af SIS II og finansiel støtte fra fonden for de ydre grænser.

Den parallelle udvikling og gennemførelse af Eurosur afkorter i væsentlig grad det tidsrum, der er nødvendigt for at etablere systemet og gør det desuden muligt at afprøve og tilpasse de forskellige enkeltdele i Eurosur, inden systemet tages i drift i slutningen af 2013.

Det arbejde, der pågår med at udvikle, afprøve og gradvis etablere Eurosur, er baseret på den køreplan, der blev fremlagt i Kommissionens meddelelse fra 2008[20]. Den køreplan blev godkendt på Rådets (retlige og indre anliggender) møde i juni 2008 og februar 2010, jf. konklusionerne heraf, og i Stockholmprogrammet og handlingsplanen for gennemførelsen af Stockholmprogrammet.

1.3.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Eurosur har to specifikke mål, nemlig i betydelig grad at øge medlemsstaternes grænsekontrolmyndigheders og Frontex' situationskendskab og reaktionskapacitet, således at alle nye ruter eller metoder, der bruges i forbindelse med ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne, i bedste fald kan identificeres og hurtigt blokeres igen.

1.3.3. Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.         Situationskendskabet viser, hvordan myndighederne er i stand til at opdage bevægelser på tværs af grænserne og at tilpasse kontrolforanstaltningerne herefter. Det kan ske ved at nå følgende operationelle mål på nationalt og europæisk plan:

a.         Forbedret samarbejde mellem myndighederne ved at strømline strukturer og sammenkobling af systemer på retshåndhævelsesområdet.

b.         Anvendelse af datafusion kombineret med den moderne teknologiske kapacitet til at opdage og spore bevægelser på tværs af grænserne, navnlig (små) fartøjer.

c.         Informationsudveksling på tværs af sektorer med andre aktører på søfartsområdet, f.eks. på områderne transport, told, fiskerikontrol og forsvar.

d.         Forbedret informationsudveksling med tilgrænsende tredjelande.

2.         Reaktionskapaciteten viser det tidsrum, der kræves til at nå frem og forhindre ulovlige bevægelser på tværs af grænserne, og desuden det tidsrum og de midler, der kræves for at reagere hensigtsmæssigt på usædvanlige omstændigheder. Følgende operationelle mål skal derfor nås på nationalt og europæisk plan:

a.         Udveksling af data, oplysninger og efterretninger i næsten realtid og om nødvendig på en sikker måde for derved på grundlag af risikoanalyser at gå over fra at anvende en strategi med patruljering til en strategi baseret på efterretningsoplysninger.

b.         En effektiv forvaltning af personale og ressourcer, herunder sensorer og patruljer.

c.         Måling af virkningerne og evaluering af virkningerne af grænsekontrolaktiviteterne for derved at få et nyt udgangspunkt for risikovurderinger og en fornyet prioritering.

Tabel, der knytter problemer, mål og foranstaltninger sammen

SPECIFIKKE MÅL || Planlagte foranstaltninger

1a - Strømlining af strukturer og sammenkobling af systemer på nationalt plan 2a - Effektiv forvaltning af personale og ressourcer 2c - Måling af virkningerne || Oprettelse af et nationalt koordinations­center og Frontex' situationscenter.

2a - Udveksling af data, oplysninger og efterretningsoplysninger i næsten realtid || Etablering af Eurosur-netværket, der forbinder de nationale koordinationscentre og Frontex. Udarbejdelse af det fælles efterretnings­billede af området før grænsen.

1d - Forbedret informationsudveksling med tilgrænsende tredjelande || Sammenkobling af Eurosur og regionale netværk, der etableres mellem medlems­staterne og tilgrænsende tredjelande.

1b - Anvendelse af datafusion kombineret med den teknologiske kapacitet til at opdage og spore bevægelser på tværs af grænserne 1c - Informationsudveksling på tværs af sektorer med andre aktører på søfartsområdet || Etablering af en tjeneste for den fælles anvendelse af overvågningsredskaber på EU-plan.

1.3.4. Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Frontex skal sikre, at der findes metoder til at kontrollere, hvordan Eurosur fungerer i forhold til de vigtigste strategiske mål, idet der tages hensyn til følgende indikatorer:[21]

Virkningsindikatorer[22]

Et mindre antal ulovlige indvandrere, der indrejser i Schengenområdet uden at blive opdaget.

Færre indvandrere, der dør til søs.

Mindskelse af kriminaliteten på tværs af grænserne, navnlig narkotika, der smugles gennem de ydre grænser.

Resultat‑ og virkningsindikatorer[23]

Øget situationskendskab ved de ydre grænser og i området før grænsen.

Forbedret samarbejde mellem myndighederne på nationalt plan.

Forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne og med Frontex.

Øget samarbejde med tilgrænsende tredjelande.

Øget teknisk og operationel kapacitet til at opdage og spore små både.

Øget udveksling af uklassificerede og klassificerede oplysninger i næsten realtid.

Øget kapacitet til at reagere på varslinger, hændelser og andre begivenheder ved de ydre grænser.

1.4. Forslagets/initiativets begrundelse 1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

EU vil forsat stå over for en række generelle og specifikke problemer på området grænseovervågning i tidsrummet 2012-2020, som skal tackles ved hjælp af Eurosur[24].

EU oplever et betydeligt pres som følge af ulovlig indvandring ved de ydre grænser, hvilket forventes at fortsætte de kommende år. Anvendelsen af små synkefærdige både har øget antallet af migranter, som dør i Middelhavet, drastisk. Det udgør en stor udfordring for de retshåndhævende myndigheder, fordi det er ekstremt svært at opdage og spore så små både i åbent hav. Kriminelle netværk, der er involveret i smugling af migranter, anvender ofte samme ruter og metoder til kriminelle aktiviteter på tværs af grænserne, f.eks. til menneskehandel og narkotikasmugling. Et forbedret samarbejde mellem grænsekontrolmyndighederne og politimyndighederne skal i væsentlig grad være med til at bekæmpe denne grove kriminalitet ved de ydre grænser.

Kriminelle netværker er ofte hurtigere og mere fleksible, når det drejer sig om at ændre de ruter og metoder, de bruger i forbindelse med ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne, end medlemsstaternes myndigheder er til at reagere på de ændrede situationer. En af årsagerne til den forsinkede reaktion er, at det i nogle medlemsstater er op til seks forskellige myndigheder, der er direkte involveret i overvågningen af søgrænserne uden klare regler og arbejdsgange for samarbejdet og informationsudvekslingen mellem dem. Den manglende koordinering gør sig imidlertid ikke kun gældende i visse medlemsstater, men også mellem medlemsstater som følge af manglende ordentlige procedurer, netværk eller kommunikationskanaler til informationsudveksling. Migrationspresset udgør en betydelig udfordring også for de tredjelande, der befinder sig ved Middelhavets sydlige kyster. Det er derfor nødvendigt at arbejde tættere sammen med de ulovlige indvandreres oprindelseslande og de lande, de forsøger at komme ud af.

1.4.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

I overensstemmelse med nærhedsprincippet[25] anvender Eurosur en decentraliseret strategi, hvor de nationale koordinationscentre for grænseovervågning udgør rygraden i Eurosur-samarbejdet. Som følge af sammenkoblingen af eksisterende nationale og europæiske systemer og udviklingen af nye kapaciteter inden for rammerne af Eurosur bliver medlemsstaterne grænsekontrolmyndigheder og Frontex i stand til at kommunikere og udveksle oplysninger for at få et større situationskendskab ved de ydre grænser og derved give grænseovervågningen en reel merværdi.

En større informationsudveksling vil være med til at indkredse mål såsom både, der anvendes til ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne, mere præcist og dermed muliggøre en mere målrettet, hurtig og omkostningseffektiv anvendelse af udstyr til pågribelse af personer. Det er et mål, som medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad selv kan nå, og som bedre kan nås på EU-plan.

1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Eurosur-initiativet bygger på tidligere opnåede erfaringer som f.eks. inden for rammerne af det europæiske patruljeringsnetværk, der koordineres af Frontex. Derudover er hensigten at sikre den bedst mulige anvendelse af de eksisterende nationale grænsekontrolinfrastrukturer i kombination med operationelle internationale og europæiske systemer samt nyere teknologisk udstyr (f.eks. brugen af satellitter). Navnlig hvad angår anvendelse af moderne teknologi drager Eurosur fordel af en række forskningsprojekter, der gennemføres inden for det 7. rammeprogram for forskning og udvikling[26].

1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Ved at anvende eksisterende systemer, kapaciteter og finansieringsprogrammer på EU-plan bedst muligt sigter Eurosur mod at sikre den størst mulige kohærens og synergi med andre relevante instrumenter.

1.5. Varighed og finansielle virkninger

þ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– ¨  Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

– þ  Finansielle virkninger fra 2014 til 2020

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[27]

þ Direkte central forvaltning ved Kommissionen

þ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– þ  organer oprettet af Fællesskaberne[28]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

þ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Det vil hovedsagelig være agenturet og medlemsstaterne (delt forvaltning), der vil gennemføre de forskellige enkeltdele af Eurosur på grundlag af køreplanen for Eurosur fra 2008 (KOM(2008) 68 endelig). Hvad angår oprettelsen af nationale koordinationscentre, vil medlemsstaterne blive støttet af Fonden for De Ydre Grænser i 2012-2013 og instrumentet for finansiel støtte til forvaltningen af de ydre grænser og gennemførelsen af visumpolitikken som en del af den planlagte fond for intern sikkerhed i 2014-2020. Derudover vil Frontex anvende sit eget budget til at oprette Eurosur-netværket og andre horisontale Eurosur-enkeltdele såsom det fælles efterretningsbillede af området før grænsen, og det vil om nødvendigt blive suppleret af støtte fra fonden for intern sikkerhed (direkte eller indirekte central finansiel forvaltning).

Den finansiering, der ydes via det 7. rammeprogram for forskning og udvikling, skal støtte indførelsen af de planlagte ydelser i forbindelse med den fælles anvendelse af overvågningsredskaberne i 2012-2013.

Foranstaltninger i tilgrænsende tredjelande vil blive støttet i 2012-2013 via det tematiske program for asyl og migration som en del af udviklingssamarbejdsinstrumentet.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

To år, efter at Eurosur er fuldt operationelt og hvert år derefter skal Frontex forelægge Kommissionen en rapport om, hvordan Eurosur fungerer teknisk og operationelt, idet der tages hensyn til overnævnte indikatorer[29]. Tre år efter, at Eurosur-systemet fuldt ud er taget i drift, og derefter hvert fjerde år skal Kommissionen desuden foretage en samlet evaluering af Eurosur, herunder se nærmere på resultaterne i forhold til målene og vurdere, om de bagvedliggende overvejelser fortsat er gyldige. Den første evaluering forventes at finde sted i 2016, forudsat at Eurosur tages i drift i 2013. Kommissionen skal fremlægge evalueringsrapporterne for Europa-Parlamentet og Rådet. De skal om nødvendigt ledsages af passende forslag til ændring af forordningen om Eurosur.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

– Skønnene over omkostningerne, der er indeholdt i den medfølgende konsekvensanalyse, er baseret på oplysninger fra medlemsstaterne, EU-agenturer og den private sektor og kontrolleret af en ekstern kontrahent med henblik på den tekniske undersøgelse, hvor de finansielle virkninger af Eurosur skal vurderes. Der er tale om det mest præcise skøn over omkostningerne ved gennemførelsen af de løsningsmodeller, der er overvejet, på grundlag af beskrivelsen heraf i køreplanen for Eurosur fra 2008 og senere tekniske dokumenter. Det forventes, at ændringer i omfang, organisatoriske strukturer og forvaltningsstrukturer, tekniske krav og arten af de leverede ydelser samt de forskellige faser af gennemførelsen af køreplanen for Eurosur vil føre til ændringer i omkostningerne ved leveringen af disse ydelser.

– De forskellige enkeltdele og faser, der blev indkredset i køreplanen for Eurosur fra 2008 (KOM(2008) 68 endelig) er parallelt ved at blive udviklet, afprøvet og gennemført. Grunden til, at denne fremgangsmåde anvendes, er, at den sædvanlige livscyklus for udviklingen af et system, hvor en fase bygger videre på resultaterne af en tidligere fase, og hvor gennemførelsen af systemet sker, efter at det er udviklet, ville være alt for tidskrævende. Det er vigtigt at være opmærksom, når resultaterne af de forskellige faser sammenfattes i en enkelt ramme. Denne sammenhæng kan bedst nås ved hjælp af lovgivning, hvor indholdet af de forskellige enkeltdele og de forskellige aktørers roller og ansvar er tydeligt fastsat.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Det er de forvaltnings‑ og kontrolsystemer, der oprettes inden for rammerne af de forskellige finansieringsprogrammer (f.eks. fonden for intern sikkerhed), der vil blive anvendt. Derudover er det planlagt at anvende intern (f.eks. Det Fælles Forskningscenter) og ekstern ekspertise (f.eks. ekstern kontrahenter) til at sikre, at Eurosurs forskellige enkeltdele fungerer korrekt og uden problemer.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

De foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der er truffet på nationalt og europæisk plan, finder fuldt ud anvendelse.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørte udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet[30]

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer || OB[31] || fra EFTA-lande[32] || fra kandidat­lande[33] || Fra tredje­lande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

3a || 18 02 03 02 - Frontex || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

3a || 18 02 06 - Fonden for de ydre grænser || OB || NEJ || NEJ || JA || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den fler­årige finan­sielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer || OB/IOB || Fra tredje­lande || fra kandidat­lande || Fra tredje­lande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

3 || 18 02 cc - Fonden for intern sikkerhed - grænseforvaltning & visa || OB || NEJ || NEJ || JA || NEJ

3 || 18 02 05 02 - Frontex || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne for 2014-2020[34] 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 3 || Sikkerhed og EU-borgerskab

GD HOME || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter­følgende år || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || || ||

Fonden for intern sikkerhed[35] || Forpligtelser || (1) || 14,107 || 16,111 || 16,111 || 16,411 || 16,411 || 16,411 || 16,411 || || 111,973

Betalinger || (2) || 1,915 || 3,997 || 7,720 || 12,130 || 15,751 || 16,266 || 16,347 || 37,848 || 1111,973

18 02 03 02[36] || Forpligtelser || (1a) || 20,601 || 19,997 || 18,290 || 18,290 || 18,290 || 18,290 || 18,290 || || 132,048

Betalinger || (2a) || 10,301 || 20,299 || 19,144 || 18,290 || 18,290 || 18,290 || 18,290 || 9,145 || 132,048

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[37] || || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || || (3) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || 0

Bevillinger I ALT til GD HOME || Forpligtelser || =1+1a +1b+1c || 34,708 || 36,108 || 34,401 || 34,701 || 34,701 || 34,701 || 34,701 || || 244,021

Betalinger || || 12,215 || 24,296 || 26,864 || 30,420 || 34,041 || 34,556 || 34,637 || 46,993 || 244,021

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 34,708 || 36,108 || 34,401 || 34,701 || 34,701 || 34,701 || 34,701 || || 244,021

Betalinger || (5) || 12,215 || 24,296 || 26,864 || 30,420 || 34,041 || 34,556 || 34,637 || 46,993 || 244,021

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || 0

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 3 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || 34,708 || 36,108 || 34,401 || 34,701 || 34,701 || 34,701 || 34,701 || || 244,021

Betalinger || =5+ 6 || 12,215 || 24,296 || 26,864 || 30,420 || 34,041 || 34,556 || 34,637 || 46,993 || 244,021

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter­følgende år || I ALT

GD HOME ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || || 1,778

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || 0

I ALT GD HOME || Bevillinger || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || || 1,778

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || || 1,778

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDET 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 34,962 || 36,362 || 34,655 || 34,955 || 34,955 || 34,955 || 34,955 || || 245,799

Betalinger || 12,469 || 24,550 || 27,118 || 30,674 || 34,295 || 34,810 || 34,891 || 46,993 || 245,799

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Der angives mål og resultater ò || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT ||

RESULTATER ||

Type resultater[38] || Resultaternes gennemsnitlige. omkostninger || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Samlede resultater (antal) || Sam­lede omkost­ninger ||

SPECIFIKT MÅL NR. 1a, 2a & 2c[39] || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat[40] || Center || 2,179 || 24 || 7,470 || 24 || 7,470 || 24 || 7,470 || 24 || 7,470 || 24 || 7,470 || 24 || 7,470 || 24 || 7,470 || 24 || 52,29 ||

- Resultat[41] || Center || 75,765 || 1 || 11,316 || 1 || 12,164 || 1 || 10,457 || 1 || 10,457 || 1 || 10,457 || 1 || 10,457 || 1 || 10,457 || 1 || 75,765 ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1a, 2a & 2c || 25 || 18,786 || 25 || 19,634 || 25 || 17,927 || 25 || 17,927 || 25 || 17,927 || 25 || 17,927 || 25 || 17,927 || 25 || 128,055 ||

SPECIFIKT MÅL NR. 2[42] || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat[43] || Netværk || 33,071 || 1 || 5,969 || 1 || 4,517 || 1 || 4,517 || 1 || 4,517 || 1 || 4,517 || 1 || 4,517 || 1 || 4,517 || 1 || 33,071 ||

- Resultat[44] || Billede || 23,212 || 1 || 3,316 || 1 || 3,316 || 1 || 3,316 || 1 || 3,316 || 1 || 3,316 || 1 || 3,316 || 1 || 3,316 || 1 || 23,212 ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2a || 2 || 9,285 || 2 || 7,833 || 2 || 7,833 || 2 || 7,833 || 2 || 7,833 || 2 || 7,833 || 2 || 7,833 || 2 || 56,283 ||

SPECIFIKT MÅL NR. 1d[45] || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| - Resultat[46] || Netværk || 537,75 || 4 || 951 || 4 || 0 || 4 || 0 || 4 || 300 || 4 || 300 || 4 || 300 || 4 || 300 || 4 || 2,151

|| Subtotal for specifikt mål nr. 1d || 4 || 0,951 || 4 || 0 || 4 || 0 || 4 || 0,300 || 4 || 0,300 || 4 || 0,300 || 4 || 0,300 || 4 || 2,151

SPECIFIKT MÅL NR. 1b & 1c[47] || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat[48] || Tjenesteydelser || || 1 || 5,686 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 57,532

Subtotal for specifikt mål nr. 1b & 1c || 1 || 5,686 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 57,532

OMKOSTNINGER I ALT || 32 || 37,198 || 32 || 38,688 || 32 || 36,891 || 32 || 37,191 || 32 || 37,191 || 32 || 37,191 || 32 || 37,191 || 32 || 244,021 ||

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014[49] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTS­OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 1,778

Andre administrations­udgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Subtotal for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 1,778

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[50] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administrations­udgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I ALT || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 1,778

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:[51]

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

18 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD

XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[52]

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || || ||

XX 01 02 02 (XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne)) || || || || || || ||

XX 01 04 yy[53] || i hovedsædet[54] || || || || || || ||

i delegationerne || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE - indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE - direkte forskning) || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

I ALT || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Kontrol af og støtte til den daglige forvaltning af Eurosur

Eksternt personale ||

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– þ  Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[55]

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

– þ  Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

– ¨  Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

|| År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

– þ  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

¨         for egne indtægter

¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[56]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

Artikel …………… || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[1]               EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

[2]               KOM(2008) 68 endelig af 13.2.2008 (køreplan for Eurosur). Hvad angår de fremskridt, der er gjort i 2008-2010, se SEK(2009) 1265 endelig af 24.9.2009 og SEK(2011) 145 endelig af 28.1.2011.

[3]               Se også artikel 77, stk. 1, litra c), i TEUF.

[4]               Jf. artikel 11c), i forordning (EF) nr. 2007/2011, indsat ved forordning (EF) nr. 1168/2004.

[5]               KOM(2010) 385 endelig af 20.7.2010.

[6]               EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

[7]               EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[8]               EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[9]               EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.

[10]             EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

[11]             EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

[12]             EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

[13]             EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

[14]             EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19.

[15]             EUT L 111 af 4.5.2010, s. 20.

[16]             EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.

[17]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse).  ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[18]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[19]             KOM(2010) 623 endelig af 27.10.2010, Bind II, 43, 14.

[20]             KOM(2008) 68 endelig af 13.2.2008 (køreplan for Eurosur).

[21]             Sammenhold med kapitel 8 i den medfølgende konsekvensanalyse.

[22]             I forhold til tallene for 2011 som fremlagt i Frontex' risikoanalyserapporter og relevante rapporter fra Europol. Disse indikatorer vil også være afhængige af faktorer uden for Eurosur såsom ændringer i den politiske og økonomiske situation i tilgrænsende tredjelande.

[23]             I forhold til den nuværende situation som beskrevet i den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til forordning om Eurosur.

[24]             Sammenhold kapitel 3.2 og 3.3 i den medfølgende konsekvensanalyse.

[25]             Sammenhold med kapitel 3.5 i den medfølgende konsekvensanalyse.

[26]             Se listen over projekter i bilag 1.5.

[27]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[28]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[29]             Sammenhold med kapitel 8 i den medfølgende konsekvensanalyse.

[30]             Disse budgetposter anvendes til gradvis udvikling og afprøvning af de forskellige Eurosur-enkeltdele frem til 2013. Da det forventes, at forslaget til forordning om Eurosur træder i kraft ved udgangen af 2013, er finansierings­oversigten begrænset til tidsrummet 2014-2020. Den medfølgende konsekvensanalyse indeholder en oversigt over udgifterne ved udviklingen af Eurosur i tidsrummet 2008-2010 og de skønnede udgifter til Eurosur i tidsrummet 2011-2020.

[31]             OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[32]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning..

[33]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[34]             Den medfølgende konsekvensanalyse indeholder en oversigt over de samlede skønnede udgifter for 2011-2020.

[35]             Denne budgetpost omfatter følgende omkostninger: 1) 75 % EU-samfinansiering af driftsudgifterne til de nationale koordinationscentre i de 24 medlemsstater med ydre land‑ og søgrænser, for så vidt som disse udgifter er programmeret af de medlemsstater, der anvender EU-budgettet. 2) Udgifter til tjenesten for den fælles anvendelse af overvågningsredskaber, der også skal samfinansieres via de relevante europæiske rumprogrammer, herunder den operationelle globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES), for så vidt de er til rådighed i tidsrummet 2014-2020. 3) Udgifterne til sammenkobling af Eurosur og regionale netværk, der etableres mellem medlemsstaterne og tilgrænsende tredjelande. 4) Andre udgifter, der er nødvendige for at gennemføre Eurosur.

[36]             Til driftsudgifterne til Frontex' situationscenter, netværkssammenkoblingen af de nationale koordinationscentre og Frontex og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen. Det er planlagt, at mellem 5 og 10 mio. EUR af de skønnede udgifter hvert år skal dækkes via Frontex' budget og mellem 10 og 15 mio. EUR hvert år af fonden for intern sikkerhed. De nøjagtige beløb, der skal finansieres af Frontex, vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure.

[37]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[38]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[39]             Se afsnit 1.4.2.: 1a - Strømlining af strukturer og sammenkobling af systemer på nationalt plan. 2a - Effektiv forvaltning af personale og ressourcer. 2c - Måling af virkningerne.

[40]             75 % EU-samfinansiering af driftsudgifterne til de nationale koordinationscentre i de 24 medlemsstater, der har ydre land‑ og søgrænser.

[41]             Driftsudgifter til Frontex' situationscenter.

[42]             2a - Udveksling af data, oplysninger og efterretningsoplysninger i næsten realtid.

[43]             Driftsudgifter til det netværk, der forbinder de nationale koordinationscentre og Frontex.

[44]             Driftsudgifter i forbindelse med det fælles efterretningsbillede af området før grænsen.

[45]             1d - Forbedret udveksling af oplysninger med tilgrænsende tredjelande.

[46]             Sammenkobling af Eurosur og regionale netværk, der etableres mellem medlemsstaterne og tilgrænsende tredjelande.

[47]             1b - Anvendelse af datafusion med teknisk kapacitet til at opdage og spore bevægelser på tværs af grænserne. 1c - Udveksling af oplysninger på tværs af sektorer med andre aktører på søfartsområdet.

[48]             Driftsudgifter til tjenesten for den fælles anvendelse af overvågningsredskaber på EU-plan.

[49]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[50]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[51]             De to AD-stillinger, der henvises til i tabellen nedenfor, er medtaget i forslaget til forordning om en fond for intern sikkerhed.

[52]             KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[53]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[54]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[55]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[56]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.