52011PC0863

BEGRUNDELSE

1) BAGGRUND FOR FORSLAGET |

Begrundelse og formål Forslaget vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab ("grundforordningen"), i forbindelse med udløbsundersøgelsen vedrørende den gældende antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan. |

Generel baggrund Forslaget er udarbejdet som led i gennemførelsen af grundforordningen og er resultatet af en undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen. |

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Ved Rådets forordning (EF) nr. 1890/2005[1], senest ændret ved forordning (EF) nr. 768/2009[2] blev der indført en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål, henhørende under KN-kode 7318 12 10, 7318 14 10, 7318 15 30, 7318 15 51, 7318 15 61 og 7318 15 70 med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Indonesien, Taiwan, Thailand og Vietnam. |

Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke relevant. |

2) HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har i overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen. |

Ekspertbistand |

Der har ikke været behov for ekspertbistand. |

Konsekvensanalyse Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen. Grundforordningen foreskriver ikke en generel konsekvensanalyse, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der skal analyseres. |

3) FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

Resumé af forslaget Den 19. november 2010 indledte Kommissionen efter en begrundet anmodning indsendt af European Industrial Fasteners Institute ('EIFI') på vegne af fem EU-producenter en udløbsundersøgelse af den gældende antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan. I den fornyede undersøgelse blev der konstateret fortsat dumping af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan, hvilket vil føre til fornyet skade for EU-erhvervsgrenen, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe. Det blev yderligere fastslået, at det ikke vil være i strid med Unionens interesser, hvis foranstaltningerne fortsætter. Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning for at forlænge de gældende foranstaltninger, og at forordningen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 18. februar 2012. |

Retsgrundlag Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab. |

Nærhedsprincippet Forslaget hører under Den Europæiske Unions enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: |

Foranstaltningens form er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger. |

Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges EU, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål. |

Reguleringsmiddel/reguleringsform |

Foreslået reguleringsmiddel: forordning. |

Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: Grundforordningen foreskriver ikke alternative muligheder. |

4) BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER |

Forslaget får ingen konsekvenser for EU’s budget. |

2011/0419 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[3] ("grundforordningen"), særlig artikel 11, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen ("Kommissionen") forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Gældende foranstaltninger

1. Ved forordning (EF) nr. 1890/2005 af 14. november 2005[4] indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Indonesien, Taiwan, Thailand og Vietnam, og opkrævede endeligt den midlertidige told. Samtidig blev proceduren vedrørende importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Malaysia og Filippinerne afsluttet.

2. Den 25. august 2009 efter en fornyet undersøgelse indledt i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 768/2009 af 17. august 2009[5] ovennævnte foranstaltninger, for så vidt angår en eksporterende producent i Vietnam.

3. Forordningen, som førte til indførelsen af den endelige antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse bl.a. i Folkerepublikken Kina ("Kina") og Taiwan, omtales herefter som "den oprindelige forordning". Den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, der blev indført ved den oprindelige forordning over for de pågældende lande, vil herefter blive omtalt som "den oprindelige undersøgelse".

2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

4. Den 19. august 2010 modtog Kommissionen efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb[6] af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen blev indsendt af European Industrial Fasteners Institute ('EIFI') ("ansøgeren") på vegne af fem EU-producenter: Bulnava S.r.l., Inox Viti di Cattinori Bruno & C.s.n.c., Inox Bolt S.r.l., Bontempi Vibo S.p.A. og Ugivis S.A., som tegner sig for en stor del, i dette tilfælde mere end 25 %, af den samlede EU-produktion af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål.

5. Anmodningen var begrænset til de antidumpingforanstaltninger, der var blevet indført på importen med oprindelse i Kina og Taiwan ("de pågældende lande"). Følgelig er de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved den oprindelige forordning på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Vietnam, Indonesien og Thailand, ikke genstand for denne fornyede undersøgelse.

6. Anmodningen var begrundet med, at udløbet af de foranstaltninger, der var indført på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i de pågældende lande, sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

3. Indledning af en udløbsundersøgelse

7. Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse og offentliggjorde den 19. november 2010 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende[7] om indledningen af en udløbsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2 ("indledningsmeddelelsen").

4. Undersøgelse

4.1. Nuværende undersøgelsesperiode og betragtet periode

8. Undersøgelsen af, om der fortsat finder dumping sted, omfattede perioden fra 1. oktober 2009 til 30. september 2010 ("nuværende undersøgelsesperiode" eller NUP). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2007 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode ("den betragtede periode").

4.2. Parter, som er berørt af undersøgelsen

9. Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, de øvrige kendte EU-producenter, de eksporterende producenter, importørerne og de brugere i Unionen, som den vidste var berørt af sagen, deres organisationer samt repræsentanterne for de pågældende lande om indledningen af udløbsundersøgelsen.

10. Kommissionen gav også interesserede parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

11. På grund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter fra de pågældende lande, ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører og EU-producenter, som var omfattet af denne undersøgelse, blev det i indledningsmeddelelsen fastlagt, at der skulle anvendes stikprøveudtagning, jf. grundforordningens artikel 17.

12. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17 anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i denne. På baggrund af de modtagne svar blev det besluttet at anvende stikprøveudtagning i forbindelse med de taiwanesiske eksporterende producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen og EU-producenter. Med hensyn til Kina var der ingen eksporterende producenter fra Kina, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

13. Der var 36 taiwanesiske eksportører/eksportørgrupper eller -sammenslutninger, der fremlagde de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Ti af dem kunne ikke tages i betragtning, da de tilsyneladende kun var handelsvirksomheder eller ikke eksporterede til Unionen i NUP. Ud fra de oplysninger, der blev indsendt af de samarbejdsvillige taiwanesiske virksomheder, udvalgte Kommissionen en stikprøve på fire eksporterende producenter. Efterfølgende trak en af de udvalgte virksomheder sit tilbud om samarbejde tilbage. De resterende tre virksomheder, der indgik i stikprøven, tegnede sig for 41,6 % af den taiwanesiske eksport til Unionen i NUP.

14. Med hensyn til de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen blev der ud af otte virksomheder, som leverede de ønskede oplysninger, udvalgt de tre største, der tegnede sig for næsten 90 % af den importerende mængde, som var blevet oplyst af de samarbejdsvillige virksomheder, til at indgå i stikprøven. Efterfølgende indsendte kun én importør en spørgeskemabesvarelse.

15. Tolv EU-producenter indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af oplysninger fra de samarbejdsvillige EU-producenter udtog Kommissionen en stikprøve på seks EU-producenter. Efterfølgende trak en af de udvalgte EU-producenter sit tilbud om samarbejde tilbage. De resterende fem producenter, der indgik i stikprøven, tegnede sig for 38 % af alle EU-producenters salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i EU i NUP.

16. Kommissionen sendte spørgeskemabesvarelser til de parter, der indgik i stikprøven, og til alle de brugere, som den vidste var berørt heraf. Som forklaret ovenfor indkom der spørgeskemabesvarelser fra fem EU-producenter, tre eksporterende producenter fra Taiwan og én importør. Ingen af de brugere, der blev kontaktet, gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen.

17. Som forklaret i betragtning 13 og 15 besluttede en taiwanesisk eksporterende producent og en EU-producent, som begge indgik i en stikprøve, ikke at indsende en spørgeskemabesvarelse. Imidlertid blev stikprøverne af de resterende virksomheder i begge tilfælde stadig anset for repræsentative med hensyn til de relevante salgsmængder.

18. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for, at der fortsat eller igen ville finde dumping sted med deraf følgende skade, og for at fastslå EU's interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

a) EU-producenter

- Bulnava S.r.l, Suello, Italien

- Inox Viti di Cattinori Bruno & C.s.n.c, Grumello del Monte, Italien

- Bontempi Vibo S.p.A., Rodengo Saiano, Italien

- Reisser Schraubentechnik GmbH, Ingelfingen-Criesbach, Tyskland

- Ugivis S.A, Belley, Frankrig.

b) Eksporterende producenter i Taiwan

- Arrow Fastener Co., Ltd. og virksomhedens forretningsmæssigt forbundne eksportører, Shu-Lin City

- Shekai Precision Co., Ltd. og virksomhedens forretningsmæssigt forbundne eksportør, Kaohsiung

- Yi Tai Shen Co., Ltd. Tainan Hsien.

c) Den ikke forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen:

- Wurth Group, Kunzelsau, Tyskland.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

19. Den vare, der er berørt af denne fornyede undersøgelse, er den samme som den, der er defineret i den oprindelige forordning, nemlig visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan, som i øjeblikket er henhørende under KN-koderne 7318 12 10, 7318 14 10, 7318 15 30, 7318 15 51, 7318 15 61 og 7318 15 70 ("den pågældende vare").

20. Det blev bekræftet i den fornyede undersøgelse, at den pågældende vare, og de varer, der er fremstillet og solgt af de eksporterende producenter på hjemmemarkederne, og varer fremstillet og solgt i Unionen af EU-producenter har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som i den oprindelige undersøgelse og derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

21. Fire parter gav sig til kende og hævdede, at de varer, der er henhørende under KN-koderne 7318 12 10, 7318 14 10 og 7318 15 51 bør udelukkes fra denne undersøgelses anvendelsesområde, da de angiveligt ikke er fremstillet i Den Europæiske Union. Denne påstand blev afvist, da i) der ikke blev forelagt nogen dokumentation for, at disse varer ville være forskellige med hensyn til de grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, og ii) varedækningen under ingen omstændigheder kan ændres i forbindelse med en udløbsundersøgelse.

22. Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev anbefalet at opretholde de gældende foranstaltninger ("den endelige fremlæggelse af oplysninger"), hævdede én af de taiwanesiske eksporterende producenter, at skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af to metaller ikke burde være omfattet af varedækningen på grund af de betydelige forskelle, der findes mellem disse varer af to metaller og skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål for så vidt angår enhedssalgspris, produktionsomkostninger, grundlæggende fysiske og tekniske karakteristika såvel som anvendelse. Imidlertid kan varedækningen ikke ændres i forbindelse med en udløbsundersøgelse, jf. betragtning 21. Denne påstand vil kunne behandles i en interimsundersøgelse om varedækningen, som denne virksomhed kan anmode om.

C. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

23. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers bortfald ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

1. KINA

1.1. Indledende bemærkninger

24. Som forklaret ovenfor var der ingen af de kinesiske eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse.

25. Af den grund måtte konklusionerne med hensyn til sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping i det efterfølgende baseres på de bedst mulige foreliggende resultater, især Eurostat-data og de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen havde indsendt i anmodningen om fornyet undersøgelse. De officielle kinesiske eksportstatistikker kunne ikke anvendes i dette tilfælde, da den berørte vare kun udgør en lille del af de mængder, der er indberettet i det relevante harmoniserede toldpositionssystem.

1.2. Dumping af import i NUP

26. Som følge af den manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske eksporterende producenter kunne der ikke beregnes individuelle dumpingmargener.

27. Ifølge anmodningen om fornyet undersøgelse blev eksporten fra Kina til Unionen tilsyneladende indført med dumpingmargener på mellem 13,6 % til 61,8 %. Som nævnt i indledningsmeddelelsen sammenlignede ansøgeren eksportpriserne fra Kina til Unionen med en beregnet normalværdi i Taiwan, der var referencelandet i den oprindelige undersøgelse.

28. Da der ikke var tale om samarbejde fra de kinesiske virksomheder, findes der ingen oplysninger, som kunne føre til en anden konklusion. Endvidere blev det konstateret, at den normale værdi, der var fastsat for den eneste samarbejdsvillige taiwanesiske virksomhed, var væsentligt højere end den normale værdi, der var blevet fastsat af ansøgeren i anmodningen om udløbsundersøgelsen. Da der ikke er tegn på, at eksportpriserne fra Kina til Unionen er forskellige fra priserne i anmodningen, er det sandsynligt, at dumpingen fra Kina fortsat har fundet sted på højere niveauer end de niveauer, der var anført i anmodningen.

1.3. Udvikling i importen, hvis foranstaltningerne ophæves

29. I forlængelse af undersøgelsen af, om der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, blev sandsynligheden for fornyet dumping også undersøgt.

30. Følgende elementer blev i den forbindelse undersøgt: de kinesiske eksporterende producenters uudnyttede kapacitet, EU-markedets attraktivitet hos de kinesiske producenter og deres eksport til tredjelande.

1.3.1. De kinesiske eksporterende producenters uudnyttede kapacitet

31. Eftersom der er meget få oplysninger til rådighed om den kinesiske industri for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål, blev oplysningerne fra anmodningen om fornyet undersøgelse anvendt til at skønne kapaciteten i Kina. På det grundlag er der tilsyneladende siden 2003 oprettet nye produktionsanlæg i Kina for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål. Desuden har de kinesiske producenter som følge af de antidumpingforanstaltninger, der er indført på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål[8], og det efterfølgende fald i den kinesiske import af disse varer til Unionen fra 2009 en betydelig uudnyttet produktionskapacitet, der vil kunne anvendes til at fremstille den pågældende vare, da produktionen nemt kan ændres mellem de to forskellige varetyper

1.3.2. EU-markedets attraktivitet

32. EU-markedets attraktivitet kan illustreres ved det forhold, at indførelsen af antidumpingtold ikke har kunnet stoppe ekspansionen af den kinesiske eksport af den pågældende vare. Tværtimod er importmængden fra Kina til Unionen steget med 13 % mellem 2007 og NUP ifølge Eurostat-data. Prisudviklingen på kinesisk import for samme periode viste, at ifølge Eurostat steg den gennemsnitlige importpris. Imidlertid fremgik det af en mere detaljeret analyse, at prisen på visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål henhørende under den KN-kode, som repræsenterer 59 % af den samlede importmængde i NUP, faldt med 24 % i den betragtede periode. Heraf fremgår, at de kinesiske eksportører stadig var i stand til at øge deres eksportmængde og yderligere sænke deres priser for størstedelen af de berørte eksporterede varer, til trods for de gældende foranstaltninger.

1.3.3. Eksport til tredjelande

33. Med hensyn til mængden af og priserne på den kinesiske eksport til tredjelande skal det bemærkes, at de kinsiske eksportoplysninger vedrører hele HS-koder. Hvis man sammenligner med EU-importstatistikkerne for Taric-niveauet, udgør den pågældende vare ca. 3 % af mængden inden for disse HS-koder. Eksportoplysningerne er derfor ikke en særlig nyttig kilde til oplysninger. Som følge af den manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske eksporterende producenter kunne der heller ikke indhentes andre relevante oplysninger om kinesisk eksport til tredjelande.

1.4. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping

34. På grundlag af ovenstående resultater kan det konkluderes, at eksporten fra Kina stadig dumpes, og at der er sandsynlighed for fortsat dumping på EU-markedet, hvis de nuværende antidumpingforanstaltninger ophæves. Under hensyntagen til den gældende uudnyttede kapacitet i Kina og det forhold, at importen af den pågældende vare til Unionen steg i den betragtede periode til trods for antidumpingforanstaltninger, er der faktisk tilsyneladende et incitament for de kinesiske eksporterende producenter til yderligere at øge deres eksport til EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningen for lov til at udløbe.

2. TAIWAN

2.1. Indledende bemærkninger

35. Det bemærkes, at i betragtning af det store antal taiwanesiske eksporterende producenter, som gav udtryk for deres samarbejdsvilje, blev der udtaget en repræsentativ stikprøve på fire virksomheder/grupper af virksomheder til yderligere undersøgelse. En af disse fire virksomheder trak senere sit tilbud om samarbejde tilbage. Imidlertid blev stikprøven stadig anset for at være repræsentativ, da de resterende virksomheder tegnede sig for 41,6 % af den samlede taiwanesiske eksport[9] til Unionen i NUP.

36. Det bemærkes yderligere, at under de udførte kontrolbesøg på stedet hos de resterende tre virksomheder, der indgik i stikprøven, var det ikke muligt at kontrollere oplysningerne i den ene af spørgeskemabesvarelserne, og det blev konstateret, at den anden virksomhed havde leveret vildledende oplysninger. De berørte eksporterende producenter blev omgående underrettet om Kommissionens hensigt om at anvende grundforordningens artikel 18, som ville medføre en tilsidesættelse af de leverede oplysninger og anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger. Virksomhederne fik mulighed for at komme med yderligere bemærkninger om dette forhold. Imidlertid ændrede de efterfølgende bemærkninger ikke Kommissionens afgørelse om at anvende de foreliggende faktiske oplysninger for så vidt angår de to eksporterende producenter. Følgelig blev der beregnet en individuel dumpingmargin for kun én taiwanesisk eksporterende producent.

37. Ud fra ovenstående måtte de fleste konklusioner om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, som er anført i det efterfølgende, baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, især hvad angår oplysninger fra den eneste samarbejsvillige taiwanesiske eksporterende producent, en samarbejdsvillig importør, Eurostat-data og de oplysninger, som ansøgeren havde indsendt i anmodningen om fornyet undersøgelse. De officielle taiwanesiske eksportstatistikker kunne ikke anvendes i dette tilfælde, da den berørte vare kun udgør en lille del af de mængder, der er indberettet i det relevante harmoniserede toldpositionssystem.

2.2. Dumping af import i NUP

2.2.1. Normal værdi

38. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om hjemmemarkedssalget fra den samarbejdsvillige taiwanesiske eksporterende producent af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om den samlede salgsmængde udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende samlede eksportsalg til Unionen.

39. Kommissionen fastlagde derefter, hvilke typer af samme vare, som virksomheden solgte på hjemmemarkedet, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de varetyper, der solgtes til eksport til Unionen. De elementer, der blev taget i betragtning i forbindelse med en definition af varetyper, omfattede i) typen af skruer, bolte og møtrikker ii) kvaliteten af den stål, der var blevet anvendt som råmateriale, iii) DIN-normen i forbindelse med skruer, bolte og møtrikker, iv) diameteren på skruer, bolte og møtrikker samt v) deres længde.

40. Det blev derefter undersøgt, om hjemmemarkedssalget for den samarbejdsvillige eksporterende producent var repræsentativt for hver varetype, dvs. om hjemmemarkedssalget af hver varetype udgjorde mindst 5 % af salget af samme varetype til Unionen. For de varetyper, der blev solgt i repræsentative mængder, undersøgtes det så, om der havde fundet et tilstrækkeligt salg sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

41. Undersøgelsen af, hvorvidt hjemmemarkedssalget for hver varetype, der var solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, blev foretaget ved at fastsætte andelen af rentable salgstransaktioner til uafhængige kunder af den pågældende varetype. I alle de tilfælde, hvor salget på hjemmemarkedet af den bestemte varetype skete i tilstrækkelig mængde og i normal handel, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris beregnet som et vejet gennemsnit af al hjemmemarkedssalg af den varetype i NUP.

42. For de resterende varetyper, hvis hjemmemarkedssalg ikke var repræsentativt eller ikke fandt sted i normal handel, blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. Den normale værdi blev beregnet som produktionsomkostningerne for de eksporterede typer (om nødvendigt justeret) plus en rimelig margen til dækning af salgs-, administrations- og generalomkostninger samt en rimelig fortjeneste, baseret på faktiske tal for produktion og salg af samme vare i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, første punktum.

2.2.2 Eksportpris

43. Alle eksportsalg foretaget af den samarbejdsvillige taiwanesiske eksporterende producent til EU-markedet med undtagen af et tilfælde skete direkte til uafhængige kunder. Derfor blev eksportprisen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

44. For den eksporttransaktion, hvor eksporten til Unionen skete gennem en forretningsmæssigt forbunden handelsvirksomhed i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af prisen for denne forretningsmæssigt forbundne forhandlers første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

2.2.3. Sammenligning

45. Sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris blev foretaget på grundlag af prisen ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Således blev der indrømmet justeringer for forskelle i transport- og forsikringsomkostninger, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, finansielle omkostninger og pakningsomkostninger, provisioner og rabatter, når dette var relevant og velbegrundet.

2.2.4. Dumpingmargen

46. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Baseret på ovennævnte metode blev det konstateret, at den samarbejdsvillige eksportør fortsat anvendte dumpingpraksis i NUP. Beregnet på grundlag af 4 ud af de 12 måneder i NUP beløb dumpingen sig til 22 %.

47. Det skal erindres, at det er normalt, at Kommissionen anvender en beregningsmetode baseret på 4 måneder af NUP i forbindelse med udløbsundersøgelser, hvor det skal afgøres, om der fortsat er tale om dumping, eller om der er sandsynlighed for fornyet dumping. I udløbsundersøgelser er det ikke nødvendigt at fastslå en dumpingmargen for alle transaktioner, da en sådan beregning kun er nødvendig for at ændre den gældende antidumpingsforanstaltnings niveau, og det er ikke formålet med en udløbsundersøgelse. De 4 måneder, der blev udvalgt, var den sidste måned i hvert kvartal og derfor jævnt fordelt over de 12 måneder i NUP.

48. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede den eneste samarbejdsvillige taiwanesiske eksporterende producent, at visse hjemlige transaktioner, der var indberettet i spørgeskemaet, og som var blevet taget i betragtning i forbindelse med beregningen af den normale værdi, faktisk var beregnet til eksport til Den Europæiske Union og ikke til det hjemlige forbrug. Virksomheden fremførte, at dette videresalg skete gennem uafhængige producenter eller forhandlere i Taiwan af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål.

49. Det skal bemærkes, at der ikke var dokumentation for påstanden om, at disse varer ville blive eksporteret til Den Europæiske Union. Derfor måtte denne påstand afvises.

50. Med hensyn til anvendelsen af grundforordningens artikel 18 for så vidt angår de andre to eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, er der ikke blevet beregnet en dumpingmargin for dem. Ifølge anmodningen om fornyet undersøgelse blev eksporten fra Taiwan angiveligt indført med dumpingmargener på mellem 14 % og 50 %. Der findes ingen oplysninger, som giver anledning til en anden konklusion. Konstateringen af, at den eneste undersøgte virksomhed foretager dumping på EU-markedet, og den gennemsnitlige pris på den pågældende vare importeret fra Taiwan er lavere end denne virksomheds gennemsnitlige eksportpris, bekræfter endvidere, at der på baggrund af de undersøgte oplysninger finder dumping sted på nationalt plan.

2.3. Udvikling i importen, hvis foranstaltningerne ophæves

51. I forlængelse af undersøgelsen af, om der fandt dumping sted i NUP, blev sandsynligheden for fortsat dumping ligeledes undersøgt for Taiwan.

52. Følgende elementer blev i den forbindelse undersøgt: de taiwanesiske eksporterende producenters uudnyttede kapacitet, EU-markedets attraktivitet for de taiwanesiske producenter og deres eksportpriser til tredjelande.

2.3.1. Eksportørernes uudnyttede kapacitet

53. Med hensyn til eksportørernes uudnyttede kapacitet beror følgende konklusioner hovedsageligt på oplysningerne i den fornyede anmodning og på oplysningerne fra kontrolbesøgene, da der kun findes få offentligt tilgængelige oplysninger om den taiwanesiske erhvervsgren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål. Ifølge anmodningen om fornyet undersøgelse har nye taiwanesiske producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål investeret i nyt udstyr for at øge deres produktionskapacitet. Desuden fremgår det af kontrolbesøget, at investeringerne i kapaciteten forventes at stige med 12 % i 2011 sammenlignet med undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse. Den uudnyttede kapacitet hos den samarbejdsvillige producent i NUP var på 7 % af den samlede produktionskapacitet. Lagerbeholdningerne blev anset for at være meget lave, da den samarbejdsvillige virksomhed kun fremstillede den pågældende vare efter ordre.

2.3.2. EU-markedets attraktivitet

54. EU-markedets attraktivitet kan illustreres ved det forhold, at indførelsen af antidumpingtold ikke påvirkede ekspansionen af den taiwanesiske eksport til Unionen. Ifølge Eurostat-data og kontrollerede importoplysninger var importmængden fra Taiwan ret stabil mellem 2007 og NUP, men værdien af denne import faldt med 16 % i den samme periode. Det tyder på, at den gennemsnitlige salgspris for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Taiwan faldt i løbet af NUP. Det viser, at trods de gældende foranstaltninger var de taiwanesiske eksportører stadig i stand til at opretholde eksportmængden og yderligere sænke deres priser.

55. I den henseende påpegede en af de interesserede taiwanesiske parter, at faldet i de taiwanesiske eksportpriser ikke var et resultat af eksportørernes fjendtlige prisadfærd, men snarere var en følge af prisudviklingen på den centrale råvare, dvs. valsetråd. Det er værd at bemærke, at faldet i råvarepriser påvirkede alle producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål på samme måde. Imidlertid er konklusionen om, at EU-markedet fortsat er attraktivt for de taiwanesiske eksportører, stadig uændret, da det lykkedes disse at opretholde deres eksportmængde på trods af de gældende antidumpingforanstaltninger.

2.3.3. Eksportpriser til tredjelande

56. Med hensyn til den taiwanesiske eksport til tredjelande skal det bemærkes, at de taiwanesiske eksportoplysninger, som kunne analyseres, vedrører hele HS-koder. Hvis man sammenligner med EU-importstatistikkerne på Taric-niveau, tegnede den pågældende vare sig for ca. 2,6 % af mængden inden for disse HS-koder. Derfor giver sådanne oplysninger ingen mening som kilde til oplysning i forbindelse med eksportmængder og –priser til tredjelande for den pågældende vare fra Taiwan. Imidlertid viser kontrollerede eksportoplysninger fra de tre taiwanesiske eksportører, der indgik i stikprøven, et fald i eksportmængden til tredjelande. Det tyder på, at den taiwanesiske eksport er mere EU-orienteret.

57. Det bemærkes også, at oplysningerne fra den samarbejdsvillige taiwanesiske eksportør viser, at enhedssalgsprisen er 10 % højere ved salg til Unionen sammenlignet med andre lande, og at eksportmængden til andre lande kun tegner sig for 20 % af eksportmængden til Unionen.

2.4. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping

58. På grundlag af ovenstående resultater kan det konkluderes, at eksporten fra Taiwan stadig dumpes, og at der er sandsynlighed for fortsat dumping på EU-markedet, hvis de nuværende antidumpingforanstaltninger ophæves. Under hensyntagen til den nuværende uudnyttede kapacitet i Taiwan og EU-markedets attraktivitet ser det rent faktisk ud til, at de taiwanesiske eksporterende producenter har et incitament til at øge deres eksport til EU-markedet til dumpingpriser, hvis den nuværende antidumpingforanstaltning ophæves.

D. DEFINITION AF EU-ERHVERVSGRENEN

1. EU-produktion

59. Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i anmodningen om fornyet undersøgelse og oplysninger indsamlet hos EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion.

60. På det grundlag blev den samlede EU-produktion skønnet til at være på 63 000 ton i undersøgelsesperioden. I dette tal indgår produktionen fra alle EU-producenter, som gav sig til kende, og den anslåede produktionsmængde for de producenter, som ikke gav sig til kende i forbindelse med proceduren.

61. Som anført i betragtning 11 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med undersøgelsen af EU-producenterne. Ud af de 12 producenter, som indgav oplysninger i forbindelse med udvælgelsen af stikprøven, blev der udvalgt en stikprøve på seks producenter. Efterfølgende som forklaret i betragtning 17 var der en producent, som ikke samarbejdede. De producenter, som var udvalgt til stikprøven, og som samarbejdede, tegnede sig for ca. 31 % af den samlede anslåede EU-produktion.

2. EU-erhvervsgrenen

62. Alle EU-producenter, som er omtalt under betragtning 59, anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Unionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og omtales herefter som "EU-erhvervsgrenen".

E. SITUATIONEN PÅ EU-MARKEDET

1. Indledende bemærkning

63. De relevante Eurostat importstatistikker for KN-koderne 7318 12 10, 7318 14 10, 7318 15 30, 7318 15 51, 7318 15 61 og 7318 15 70 sammen med oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse og oplysninger indsamlet hos EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning suppleret med de kontrollerede spørgeskemabesvarelser fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, blev anvendt til at vurdere udviklingstendenserne med hensyn til mængde og pris.

2. EU-forbruget

64. EU-forbruget blev fastsat ud fra EU-erhvervsgrenens salgsmængder i Unionen, som stammer fra anmodningen om fornyet undersøgelse og suppleret med kontrollerede oplysninger fra de samarbejdsvillige producenter, der indgik i stikprøven, og importmængden oplyst af Eurostat.

65. På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Samlet EU-forbrug (ton) | 123 224 | 120 598 | 101 143 | 121 402 |

Indeks (2007=100) | 100 | 98 | 82 | 99 |

66. Mellem 2007 og NUP forblev forbruget i Unionen relativt stabilt. Imidlertid var der mellem 2007 og 2009 et dramatisk fald på 18 % i tråd med den globale negative virkning af finanskrisen. Mellem 2009 og NUP kom EU-forbruget sig igen og viste en stigning på 20 %.

3. Importmængde, markedsandel og priser for importen fra de pågældende lande

3.1. Kumulering

67. For at foretage en vurdering af kumuleringen af importen fra de pågældende lande blev den individuelle situation for hvert enkelt land undersøgt på baggrund af de betingelser, der er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 4.

68. Det blev konstateret, at importmængderne fra både Kina og Taiwan lå over mindsteniveauet, som er fastsat i grundforordningens artikel 5, stk. 7, og som ikke var ubetydelig. Desuden fulgte importmængderne fra de to lande en stort set ensartet udvikling i den betragtede periode og faldt mellem 2007 og 2009 efterfulgt af en stigning i NUP. Med hensyn til de gennemsnitlige importpriser, jf. betragtning 32, fremgik det af prisudviklingen for den kinesiske import, at den gennemsnitlige importpris ifølge Eurostat steg. Imidlertid fremgik det af en mere detaljeret analyse, at prisen på skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål angivet under en KN-kode, der udgør størstedelen af den samlede mængde importeret i NUP, faldt med 24 % i den betragtede periode. De taiwanesiske priser faldt i den betragtede periode og var på deres laveste niveau i NUP. Det fremgik også af undersøgelsen, at konkurrencevilkårene mellem de interesserede parter var ens. Betingelserne for kumulering blev således anset for at være opfyldt.

3.2. Dumpingimport fra Kina og Taiwan

69. Importen fra Kina og Taiwan udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 2

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Importmængde fra de pågældende lande (ton) | 8 559 | 6 636 | 6 154 | 8 795 |

Indeks (2007=100) | 100 | 78 | 72 | 103 |

Markedsandel for importen fra de pågældende lande | 6,9 % | 5,5 % | 6,1 % | 7,2 % |

Indeks (2007=100) | 100 | 79 | 88 | 104 |

Importpriser fra de pågældende lande (EUR/ton) | 4 998 | 4 709 | 4 656 | 4 730 |

Indeks (2007=100) | 100 | 94 | 93 | 95 |

70. Som det fremgår af ovennævnte tabel steg importmængden fra de pågældende lande med 3 % i den betragtede periode. I tråd med udviklingen inden for forbruget var der et fald i perioden 2008-2009. Imidlertid var dette fald mindre udtalt end faldet i forbruget i samme periode. Mellem 2009 og NUP steg importen igen med op til 43 %.

71. De gennemsnitlige importpriser faldt med 5 % i løbet af den betragtede periode. Hvad angår mængderne, var importpriserne på deres laveste niveau i 2009, hvorefter de steg let.

72. I den betragtede periode fulgte markedsandelen for dumpingimporten udviklingen i forbruget og forblev stabil på ca. 7 %.

3.3. Prisunderbud

73. I lyset af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter og det begrænsede samarbejde fra de taiwanesiske eksporterende producenter er der meget få oplysninger, der er tilgængelige med hensyn til de forskellige skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål, der eksporteres til Unionen. Dette forhold sammen med den omstændighed, at den pågældende vare omfatter en lang række forskellige former for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med en stor prisvariation (f.eks. kan enhedspriserne inden for kategorien træskruer variere op til 30 gange) har gjort det umuligt at foretage en fornuftig prissammenligning i forbindelse med fastsættelsen af underbudsmarginer. Sammenligningen af EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, og som er tilpasset prisen ab fabrik, med den gennemsnitlige CIF-importpris i de pågældende lande oplyst af Eurostat viste intet underbud i NUP. Med hensyn til Taiwan eksporterede den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent en særlig form for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål, for hvilke der er en meget begrænset produktion i Unionen. Følgelig kunne der på grund af den manglende tilsvarende varetype ikke fortages en underbudsberegning for hver enkelt type for denne virksomhed.

4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.1. Indledende bemærkninger

74. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

75. På grund af anvendelsen af stikprøveudtagning blev skadesindikatorerne fastlagt delvis for EU-erhvervsgrenen som helhed og delvis for de producenter, der indgik i stikprøven. Skadesanalysen med hensyn til de makroøkonomiske oplysninger, f.eks. markedsandel, produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, vækst, lagre, beskæftigelse og produktivitet tager udgangspunkt i oplysninger om EU-erhvervsgrenen som helhed. Derudover er der anvendt oplysninger om de EU-producenter, der indgik i stikprøven (transaktionspriser, investeringer og afkast af investeringer, lønninger, rentabilitet, likviditet og evnen til at tilvejebringe kapital),

4.2. Produktion

76. Tabellen nedenfor viser, at produktionen faldt med 17 % i den betragtede periode. Analogt med en faldende efterspørgsel faldt EU-erhvervsgrenens produktion først markant med 24 % mellem 2007 og 2009, hvorefter den steg lidt med 10 % mellem 2009 og NUP.

Tabel 3

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Produktion (ton) | 74 514 | 69 514 | 56 396 | 62 213 |

Indeks (2006=100) | 100 | 93 | 76 | 83 |

Kilde: Makroøkonomiske data

4.3. Kapacitet og kapacitetsudnyttelse

77. Produktionskapaciteten faldt i den betragtede periode med 13 %, og i tråd med udviklingen inden for produktionen viste kapacitetsudnyttelsesgraden et lettere fald på 4 % mellem 2007 og NUP.

Tabel 4

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Produktionskapacitet (ton) | 148 039 | 140 743 | 127 200 | 128 881 |

Indeks (2006=100) | 100 | 95 | 86 | 87 |

Kapacitetsudnyttelse | 50 % | 49 % | 44 % | 48 % |

Indeks (2006=100) | 100 | 98 | 88 | 96 |

Kilde: Makroøkonomiske data

4.4. Lagerbeholdninger

78. EU-erhvervsgrenens slutlagre faldt i 2008 sammenlignet med 2007 og forblev derefter stabile mellem 2008 og NUP. I NUP steg lagerbeholdningerne noget, men var stadig 26 % mindre end i 2007.

Tabel 5

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Slutlagre (ton) | 9 688 | 7 465 | 6 964 | 7 139 |

Indeks (2006=100) | 100 | 77 | 72 | 74 |

Kilde: Mikroøkonomiske data

4.5. Salgsmængde

79. EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 25 % i den betragtede periode. Salgsmængderne faldt med 28 % mellem 2007 og 2009 og nåede deres laveste niveau i 2009. Salgsmængderne kom sig imidlertid igen i NUP og viste en stigning på 5 %, når de blev sammenlignet med niveauet i 2009. Det er værd at bemærke, at denne stigning var meget lavere end stigningen i efterspørgslen (20 %) i samme periode.

Tabel 6

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

EU-salget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (ton) | 62 326 | 56 042 | 44 627 | 46 851 |

Indeks (2007=100) | 100 | 90 | 72 | 75 |

Kilde: Makroøkonomiske data

4.6. Markedsandel

80. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt gradvist 12 procentpoint mellem 2007 og NUP.

Tabel 7

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

EU-erhvervsgrenens markedsandel | 50,6 % | 46,5 % | 44,1 % | 38,6 % |

Indeks (2007=100) | 100 | 92 | 87 | 76 |

Kilde: Makroøkonomiske data

4.7. Vækst

81. Som det fremgår af tabel 1 i betragtning 65 faldt EU-forbruget mellem 2007 og 2009, hvorefter det steg igen til næsten samme niveau som i 2007. EU-erhvervsgrenen mistede imidlertid 12 procentpoint af markedsandelen i den betragtede periode, hvorimod det lykkedes for den berørte import at holde markedsandelen stabil.

4.8. Beskæftigelse

82. Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 7 % mellem 2007 og NUP.

Tabel 8

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Beskæftigelse for den pågældende vare (personer) | 954 | 1 007 | 863 | 886 |

Indeks (2007=100) | 100 | 106 | 90 | 93 |

Kilde: Makroøkonomiske data

4.9. Produktivitet

83. EU-erhvervsgrenens produktivitet, målt som produktion pr. ansat pr. år, faldt med 10 % mellem 2007 og NUP. Den nåede sit laveste niveau i 2009, inden den steg igen i NUP.

Tabel 9

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Produktivitet (ton pr. ansat) | 78,1 | 69 | 65,3 | 70,2 |

Indeks (2007=100) | 100 | 88 | 84 | 90 |

Kilde: Makroøkonomiske data

4.10. Salgspriser og faktorer, som påvirker hjemmemarkedspriserne

84. EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser viste en markant nedadgående tendens mellem 2007 og 2009, hvor de faldt med 50 % Det skyldtes til dels det betydelige fald i omkostningerne til de råmaterialer, der anvendes til fremstillingen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål. Salgspriserne steg igen i NUP, sammenlignet med 2009, men var stadig 35 % lavere end sammenlignet med priserne i begyndelsen af den betragtede periode.

85. Undersøgelsen viste, at faldet i salgspriserne mellem 2007 og 2009 delvis afspejlede den økonomiske krises indvirkning, som førte til et fald i omkostningerne på 28 % i den periode. Dette fald afspejlede hovedsageligt prisudviklingen på nikkel, som er det væsentligste råmateriale i fremstillingen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål. Imidlertid viste undersøgelsen, at der på trods af finanskrisens negative virkning på salgspriserne også var et pres i nedadgående retning via importen især fra andre tredjelande, som tog til på EU-markedet til trods for det lave forbrug, og trykkede prisen på de vigtige varetyper, som blev fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen, der var nødt til at sænke sine salgspriser mere end faldet i omkostningerne. Det førte til en kraftig forværring af EU-erhvervsgrenens præstationer i denne periode. Selv om salgspriserne steg i NUP sammenlignet med 2009, var deres niveau ikke tilstrækkeligt til at dække alle omkostninger og gav ikke EU-erhvervsgrenen mulighed for at opnå en fornuftig fortjeneste.

86. Salgspriserne i nedennævnte tabel er gennemsnitlige priser pr. ton, og de er hovedsageligt afhængige af produktsammensætningen. Som forklaret i betragtning 73 kan priserne inden for visse kategorier af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål variere op til 30 gange.

Tabel 10

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Gennemsnitlige salgspriser (EUR/ton) | 5 842 | 4 437 | 2 914 | 3 803 |

Indeks (2007=100) | 100 | 76 | 50 | 65 |

Kilde: Mikroøkonomiske data

4.11. Lønninger

87. Mellem 2007 og NUP faldt gennemsnitslønningerne pr. ansat med 12 %.

Tabel 11

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Årlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (000 EUR) | 47 | 44 | 41 | 42 |

Indeks (2007=100) | 100 | 94 | 87 | 88 |

Kilde: Mikroøkonomiske data

4.12. Investeringer

88. EU-erhvervsgrenen investerede i 2008 kraftigt i fremstillingen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål sammenlignet med de øvrige år, der var omfattet af den betragtede periode. Efter dette år var der et fald i investeringerne.

Tabel 12

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Nettoinvesteringer (000 EUR) | 2 504 | 9 899 | 3 087 | 2 299 |

Indeks (2007=100) | 100 | 395 | 123 | 92 |

Kilde: Mikroøkonomiske data

4.13. Rentabilitet og investeringsafkast

89. Som nævnt i betragtning 85 fremgik det af undersøgelsen, at selvom faldet i salgspriserne til dels afspejlede faldet i omkostningerne, var EU-erhvervsgrenens pris under pres fra importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål, og den dækkede ikke alle omkostninger ved fremstilling og salg af disse varer. Det førte til en betydelig forringelse af rentabiliteten, der var positiv i 2007, og derefter negativ, jf. nedennævnte tabel.

90. Investeringsafkastet faldt betydeligt fra 29 % i 2007 til -17% i NUP.

Tabel 13

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Nettofortjeneste ved EU-salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af nettosalg) | 7 % | -9 % | -36 % | -3 % |

Investeringsafkast (nettofortjenesten i % af den bogførte nettoværdi af investeringerne) | 29 % | -16 % | -41 % | -17 % |

Kilde: Mikroøkonomiske data

4.14. Likviditet og evne til at rejse kapital

91. Nettolikviditeten fra driften faldt betydeligt i den betragtede periode. Den nåede det laveste niveau i 2009, hvorefter den steg let. Imidlertid var likviditeten i NUP stadig betydeligt lavere end i 2007.

Tabel 14

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Likviditet (000 EUR) | 15 899 | -698 | -12 357 | -8 271 |

Indeks (2007=100) | 100 | -4 | -78 | -52 |

Kilde: Mikroøkonomiske data

4.15. Dumpingmargenens størrelse

92. Trods de gældende foranstaltninger fortsatte den væsentlige dumping på et niveau mellem 13,6 % og 61,8 % for Kina og mellem 14 % og 50 % for Taiwan, hvor oplysningerne for begge stammede fra anmodningen om fornyelse og fra den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Taiwan. Indvirkningen af de faktiske dumpingmargener på EU-erhvervsgrenen kan ikke anses for ubetydelige.

4.16. Genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping

93. Næsten alle de undersøgte indikatorer viste en forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation efter 2007. På trods af de gældende foranstaltninger er importen fra de berørte lande steget let, og det er lykkedes at holde deres markedsandel stabil. I 2009 da den finansielle krise påvirkede den overordnede efterspørgsel i Unionen, og salgspriserne var under pres, mistede EU-producenterne en væsentlig del af deres kunder. Kun nogle af EU-producenterne kunne øge deres produktionsmængder ved at fremstille andre former for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål (f.eks. af kulstofstål) og opnåede stordriftsfordele, hvilket således kunne kompensere for de tabte salgsmængder af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål. Samtidig bestræbte EU-producenterne sig på at øge deres investeringer for at producere mere effektivt. EU-erhvervsgrenen kunne i NUP forbedre sine præstationer, selvom den fortsat var tabsgivende. Situationen forventes ikke forbedret i betragtning af den meget lave grad af forventet kapacitetsudnyttelse.

5. Virkningerne af dumpingimporten og andre faktorer

5.1. Virkningerne af dumpingimporten

94. Det fremgik af undersøgelsen, at trods de gældende foranstaltninger og det faldende EU-forbrug i den betragtede periode er importen fra Kina og Taiwan steget let i den betragtede periode, hvilket har holdt markedsandelen stabil.

95. Som nævnt i betragtning 73 var det ikke muligt at foretage en fornuftig prissammenligning mellem de pågældende landes importpriser og EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet set i lyset af den manglende information om, hvilke varetyper der er eksporteret af de kinesiske og taiwanesiske eksporterende producenter og den store prisvariation mellem de forskellige varetyper, der befinder sig i dette gennemsnitsprissegment. Faktisk kunne eksportpriserne hos den eneste samarbejdsvillige taiwanesiske producent ikke sammenlignes på en fornuftig måde med priserne hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, da der ikke fandtes lignende varetyper.

96. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, hævdede den samarbejdsvillige taiwanesiske producent i betragtning 22, at virksomhedens eksport ikke har skadet ansøgeren, da den pågældende fremstiller en form for skruer, bolte, møtrikker og lignende af rustfrit stål, som kun få EU-producenter fremstiller i begrænsede mængder. I den forbindelse skal det for det første bemærkes, at skadesanalysen er foretaget for EU-erhvervsgrenen som helhed og ikke kun for ansøgeren. For det andet er der indført foranstaltninger for varedækningen som fastlagt i den oprindelige undersøgelse, og som forklaret i betragtning 21 er det ikke muligt at ændre varedækningen i forbindelse med en udløbsundersøgelse.

5.2. Virkningen af den økonomiske krise

97. Som følge af meget positive økonomiske vilkår i stålindustrien og i andre beslægtede industrier i 2007, var EU-erhvervsgrenen i en temmelig god økonomisk forfatning, da den økonomiske krise gjorde sig bemærkbar i slutningen af 2008. Selv da der indtrådte en stagnation på markedet, især i 2009, fortsatte nogle EU-producenter deres investeringer for at erstatte forældede maskiner og udstyr og således sænke produktionsomkostningerne og blive mere konkurrencedygtige over for dumpingimporten fra de pågældende lande og den stigende lavprisimport fra andre tredjelande. Desuden stod EU-producenterne, da der mærkedes et fald i efterspørgslen, også over for store distributører med en stærk forhandlingsposition, som begyndte at udøve et større pres på priserne, hvilket påvirkede EU-erhvervsgrenens økonomiske situation negativt.

5.3. Import fra andre lande

98. Virkningen af importen fra andre tredjelande er også blevet analyseret. Deres samlede importmængde steg med 26 % i den betragtede periode fra ca. 52 000 ton til ca. 66 000 ton. Samtidig faldt de gennemsnitlige importpriser med 28 % i den betragtede periode, og deres markedsandel steg således fra 42,5 % i 2007 til 54,2 % i NUP.

99. Størstedelen af importen fra andre tredjelande synes at stamme fra Indien, Filippinerne og Malaysia. Importen fra disse tre lande tegnede sig for en samlet markedsandel på ca. 36 % i NUP.

100. Med hensyn til importen fra Indien steg den med 141 % i den betragtede periode fra ca. 8 000 ton i 2007 til næsten 20 000 ton i NUP. Den gennemsnitlige importpris faldt med 32 % i den samme periode og lå betydeligt under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris i NUP. Derfor øgede de indiske eksportører deres markedsandel fra 6,7 % i 2007 til 16,4 % i NUP.

101. Importen fra Filippinerne viser en lignende tendens som for Indien og steg med 129 % i den betragtede periode fra ca. 6 000 ton i 2007 til næsten 14 000 ton i NUP. Den gennemsnitlige importpris faldt med 38 % i den samme periode og underbød EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris i NUP. Filippinernes markedsandel er derfor steget fra 4,9 % i 2007 til 11,4 % i NUP.

102. Med hensyn til importen fra Malaysia tegnede de malaysiske eksportører sig stadig for en markedsandel på 8,2 % i NUP, selvom der var en faldende tendens i importen i den betragtede periode (-27 %). Endvidere var den gennemsnitlige importpris fra Malaysia ifølge Eurostat-data højere end for de pågældende lande i begyndelsen af den betragtede periode, hvorimod priserne i den anden del var betydeligt lavere.

103. Det kan konkluderes, at eksportører i andre tredjelande, især Indien, Filippinerne og Malaysia, tilsyneladende har draget fordel af eksistensen af antidumpingforanstaltninger over for Kina og Taiwan. I anden del af den betragtede periode blev den indiske og filippinske import mere end fordoblet til priser under priserne i Kina og Taiwan, mens importen fra Malaysia viste en faldende tendens. Dette yderligere pres på priserne havde også en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen, hvis fortjeneste og andre finansielle indikatorer viste en kraftig negativ tendens fra 2008 og fremad. Derfor har udviklingen af importen, især fra Indien og Filippinerne, bestemt bidraget til EU-erhvervsgrenens tab af markedsandel og den negative udvikling af den finansielle situation.

Tabel 15

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Importmængde fra andre lande (ton) | 52 339 | 57 920 | 50 362 | 65 756 |

Indeks (2007=100) | 100 | 111 | 96 | 126 |

Markedsandel for importen fra andre lande | 42,5 % | 48,0 % | 49,8 % | 54,2 % |

Importpris fra andre lande (EUR/ton) | 5 830 | 4 993 | 4 384 | 4 196 |

Indeks (2007=100) | 100 | 86 | 75 | 72 |

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Importmængde fra Indien (ton) | 8 282 | 13 667 | 16 776 | 19 945 |

Indeks (2007=100) | 100 | 165 | 203 | 241 |

Markedsandel for importen fra Indien | 6,7 % | 11,3 % | 16,6 % | 16,4 % |

Importpris fra Indien (EUR/ton) | 4 632 | 3 758 | 3 123 | 3 164 |

Indeks (2007=100) | 100 | 81 | 67 | 68 |

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Importmængde fra Filippinerne (ton) | 6 048 | 7 046 | 5 406 | 13 854 |

Indeks (2007=100) | 100 | 117 | 89 | 229 |

Markedsandel for importen fra Filippinerne | 4,9 % | 5,8 % | 5,3 % | 11,4 % |

Importpris fra Filippinerne (EUR/ton) | 5 685 | 4 645 | 3 474 | 3 505 |

Indeks (2007=100) | 100 | 82 | 61 | 62 |

2007 | 2008 | 2009 | NUP |

Importmængde fra Malaysia (ton) | 13 548 | 13 712 | 9 810 | 9 933 |

Indeks (2007=100) | 100 | 101 | 72 | 73 |

Markedsandel for importen fra Malaysia | 11,0 % | 11,4 % | 9,7 % | 8,2 % |

Importpris fra Malaysia (EUR/ton) | 5 062 | 4 203 | 2 963 | 3 068 |

Indeks (2007=100) | 100 | 83 | 59 | 61 |

6. Konklusion

104. EU-forbruget forblev ret stabilt i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenen mistede 25 % af sin salgsmængde i Unionen i samme periode, hvilket førte til et tab af markedsandel fra 50,6 % i 2007 til 38,6 % i NUP. På samme tid lykkedes det for dumpingimporten fra de pågældende lande at opretholde den stabile markedsandel.

105. Mellem 2007 og NUP udviklede de fleste indikatorer sig negativt til trods for de gældende antidumpingforanstaltninger: Produktions- og salgsmængderne faldt med 17 % hhv. 25 %, kapacitetsudnyttelsen faldt og blev efterfulgt af et fald i beskæftigelsen og produktiviteten. Rentabiliteten faldt fra 7 % til -3 % i NUP, og likviditeten viste en lignende negativ tendens.

106. Det konkluderes, at EU-erhvervsgrenens situation forværredes generelt i den betragtede periode, og at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en udsat situation i slutningen af NUP, da dens bestræbelser på at opretholde salgsmængder og et tilstrækkeligt højt prisniveau blev ødelagt af den stadig stigende dumpingimport fra de pågældende lande og af lavprisimport fra andre tredjelande.

F. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT SKADE

1. For holdet mellem de pågældende landes eksportmængder og -priser til tredjelande og eksportmængder og priser til Unionen

107. Som følge af manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksportører findes der ingen oplysninger om deres eksportpriser til andre markeder. Med hensyn til Taiwan er de gennemsnitlige eksportpriser til tredjelande lavere end priserne til EU-markedet, jf. de oplysninger, der er tilgængelige fra de kontrollerede virksomheder. Det er derfor opfattelsen, at de taiwanesiske eksportører vil have et incitament til at omdirigere betydelige eksportmængder fra andre tredjelande til det mere attraktive EU-marked, hvis foranstaltningerne bortfalder.

2. Uudnyttet kapacitet i de pågældende lande

108. Ud fra de tilgængelige oplysninger lader det til, at der er en stor produktionskapacitet både i Kina og Taiwan, og begge lande har evnen til at øge deres produktionsmængder hurtigt. I den forbindelse mindes der om, at beskatningen af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Kina i 2009[10] har ført til et fald i den kinesiske import og har frigjort kapacitet, som kunne anvendes til produktionen af denne vare. Det er desuden værd at bemærke, at ved en omgåelsesundersøgelse, der for nylig blev afsluttet, blev de foranstaltninger, der var indført i forbindelse med visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Kina, udvidet til at omfatte importen afsendt fra Malaysia[11]. Der findes derfor kapacitet til at øge eksporten betydeligt til Unionen, navnlig da der ikke er tegn på, at markeder i tredjelande eller hjemmemarkedet kan aftage en yderligere produktion.

3. Konklusion

109. Det er klart, at producenterne i de pågældende lande har potentiale til at øge deres eksportmængder betydeligt til EU-markedet. Med hensyn til Taiwan er eksportpriserne til tredjelande tilsyneladende lavere end de priser, der opkræves på EU-markedet, hvilket øger sandsynligheden for, at en del af tredjelandseksporten vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne bortfalder. Det vil efter al sandsynlighed have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

110. Som ovenfor vist befinder EU-erhvervsgrenen sig stadig i en sårbar situation. Hvis EU-erhvervsgrenen udsættes for øgede importmængder fra de pågældende lande til dumpingpriser, er det sandsynligt, at det vil medføre en yderligere forværring af dens salg, markedsandel og salgspriser såvel som en generel forværring af dens finansielle situation. Ud fra ovenstående konkluderes det derfor, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en forværring af den allerede sårbare situation og til, at EU-erhvervsgrenen igen vil lide væsentlig skade.

G. UNIONENS INTERESSER

1. Indledning

111. Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med EU's interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

112. Det skal bemærkes, at det i den oprindelige undersøgelse blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at indføre foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

113. På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionen om, at den skadevoldende dumping sandsynligvis ville fortsætte, var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

2. EU-erhvervsgrenens interesser

114. EU-erhvervsgrenen har vist sig at være en i strukturel henseende levedygtig erhvervsgren. Det blev bekræftet af den økonomisk set sunde situation, som gjorde sig gældende i begyndelsen af den betragtede periode. I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen imidlertid salgsmængde og markedsandel, og salgspriserne faldt, hvorimod importen fra de pågældende lande steg let trods de gældende foranstaltninger. I den samme periode forværredes EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, og den blev tabsgivende. Hvis foranstaltningerne bortfalder, er det sandsynligt, at EU-erhvervsgrenens situation vil forværres.

3. Importørernes og brugernes interesser

115. Ingen af de 20 brugere, der blev kontaktet, indvilligede i at samarbejde. Der mindes om, at i den oprindelige undersøgelse samarbejdede kun én bruger, og det blev konkluderet, at brugerne kunne skaffe den undersøgte vare ikke bare fra de pågældende lande, men også hos andre leveringskilder. Det blev desuden yderligere konkluderet, at foranstaltningerne ikke ville få en væsentlig negativ indvirkning på brugerne i erhvervsgrenen i betragtning af den marginale indvirkning af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål på omkostningerne i de efterfølgende produktionsled.

116. Kun én ud af de tre importører, der indgik i stikprøven, besvarede spørgeskemaet. Dennes andel af importen fra de pågældende lande var meget begrænset og tegnede sig for 1,1 % i NUP. Endvidere fremgik det af undersøgelsen, at importøren havde en sund rentabilitet (mellem 5 % og 10 %), hvorimod den pågældende vares andel i forhold til den samlede virksomhedsaktivitet lå på under 10 %. Det kan følgelig konkluderes, at hvis foranstaltningen fortsætter, vil det have en meget begrænset indvirkning på denne importør.

4. Konklusion

117. I betragtning af ovennævnte drages den konklusion, at der ikke findes nogen tvingende grund til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

H . ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

118. Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

119. Det fremgår af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger, der er pålagt importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan, og som er indført ved forordning (EF) nr. 1890/2005, bør opretholdes i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

120. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål, henhørende under KN-kode 7318 12 10, 7318 14 10, 7318 15 30, 7318 15 51, 7318 15 61 og 7318 15 70 med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan.

121. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit EU's grænse, ufortoldet, for varer fremstillet af følgende virksomheder:

Land | Virksomheder | Anti-dumping-told (%) | Taric-tillægskode |

Folke-republikken Kina | Tengzhou Tengda Stainless Steel Product Co. Ltd., Tengzhou City | 11,4 | A650 |

Tong Ming Enterprise (Jiaxing) Co. Ltd., Zhejiang | 12,2 | A651 |

Alle andre virksomheder | 27,4 | A999 |

Taiwan | Arrow Fasteners Co. Ltd., Taipei | 15,2 | A653 |

Jin Shing Stainless Ind. Co. Ltd, Tao Yuan | 8,8 | A654 |

Min Hwei Enterprise Co. Ltd, Pingtung | 16,1 | A655 |

Tong Hwei Enterprise, Co. Ltd., Kaohsiung | 16,1 | A656 |

Yi Tai Shen Co. Ltd., Tainan | 11,4 | A657 |

Virksomheder anført i bilaget | 15,8 | A649 |

Alle andre virksomheder | 23,6 | A999 |

122. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formand

BILAG

(Taric-tillægskode A649)

A-STAINLESS INTERNATIONAL CO. LTD., Taipei |

BOLTUN CORPORATION, Tainan |

CHAEN WEI CORPORATION, Taipei |

CHIAN SHYANG ENT CO. LTD., Chung-Li City |

CHONG CHENG FASTENER CORP., Tainan |

DIING SEN FASTENERS & INDUSTRIAL CO. LTD., Taipei |

DRAGON IRON FACTORY CO. LTD., Kaohsiung |

EXTEND FORMING INDUSTRIAL CORP. LTD., Lu Chu |

FORTUNE BRIGHT INDUSTRIAL CO. LTD., Lung Tan Hsiang |

FWU KUANG ENTERPRISES CO. LTD., Tainan |

HSIN YU SCREW ENTERPRISE CO. LTD., Taipin City |

HU PAO INDUSTRIES CO. LTD., Tainan |

J C GRAND CORPORATION, Taipei |

JAU YEOU INDUSTRY CO. LTD., Kangshan |

JOHN CHEN SCREW IND CO. LTD., Taipei |

KUOLIEN SCREW INDUSTRIAL CO. LTD., Kaohsiung |

KWANTEX RESEARCH INC., Tainan |

LIH LIN ENTERPRISES & INDUSTRIAL CO. LTD., Taipei |

LIH TA SCREW CO. LTD., Kweishan |

LU CHU SHIN YEE WORKS CO. LTD., Kaohsiung |

M & W FASTENER CO. LTD., Kaohsiung |

MULTI-TEK FASTENERS & PARTS MANIFACTURER CORP., Tainan |

NATIONAL AEROSPACE FASTENERS CORP., Ping Jen City |

QST INTERNATIONAL CORP., Tainan |

SEN CHANG INDUSTRIAL CO. LTD., Ta-Yuan |

SPEC PRODUCTS CORP., Tainan |

SUMEEKO INDUSTRIES CO. LTD., Kaohsiung |

TAIWAN SHAN YIN INTERNATIONAL CO. LTD., Kaohsiung |

VIM INTERNATIONAL ENTERPRISE CO. LTD., Taichung |

YEA-JANN INDUSTRIAL CO. LTD., Kaohsiung |

ZONBIX ENTERPRISE CO. LTD., Kaohsiung |

ZYH YIN ENTERPRISE CO. LTD., Kaohsiung |

[1] EUT L 302 af 19.11.2005, s. 1.

[2] EUT L 221 af 25.8.2009, s. 1.

[3] EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

[4] EUT L 302 af 19.11.2005, s. 1.

[5] EUT L 221 af 25.8.2009, s. 1.

[6] EUT C 129 af 19.05.2010, s. 16.

[7] EUT C 315 af 19.11.2010, s. 7.

[8] Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009, EUT L 29 af 31.1.2009, s. 1.

[9] Ifølge databasen Eurostat Comext.

[10] Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009, EUT L 29 af 31.1.2009, s. 1.

[11] Rådets forordning (EU) nr. 723/2011 af 18. juli 2011, EUT L 194 af 26.7.2011, s. 6.