This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011PC0838
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on the Instrument for Pre-accession Assistance (IPA II)
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)
/* KOM/2011/0838 endelig - 2011/0404 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) /* KOM/2011/0838 endelig - 2011/0404 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Dette forslag skal ses i sammenhæng med alle
de finansieringsinstrumenter, der foreslås inden for rammerne af de finansielle
overslag 2014-2020, jf. meddelelsen "Et budget for Europa"[1]. I meddelelsen fastsættes de budgetmæssige
rammer for instrumenterne for EU's optræden udadtil under udgiftsområde 4
"Et globalt Europa", herunder instrumentet til førtiltrædelsesbistand
(IPA). På grundlag heraf fremlægger Kommissionen et forslag til forordning om
fastlæggelse af lovgivningsrammen for den nye IPA sammen med en
konsekvensanalyse af alternative scenarier for instrumentet. I artikel 49 i traktaten om Den Europæiske
Union fastsættes det, at enhver europæisk stat, som respekterer EU-værdierne i
artikel 2 i traktaten og forpligter sig til at fremme dem, kan ansøge om at
blive medlem af Unionen. EU har i de sidste 50 år samtidig tilstræbt
integration og udvidelse og er gået fra at have 6 medlemsstater til de
nuværende 27 medlemsstater og fra at have en befolkning på under 200 millioner
til over 500 millioner. I en undersøgelse[2]
foretaget fem år efter den femte EU-udvidelse i 2004 blev det konkluderet, at
de seneste udvidelser har skabt større velstand for alle EU-borgere og styrket
Europas rolle i verdensøkonomien, at EU's institutionelle og retlige rammer og
de fælles politikker har bidraget væsentligt til at skabe denne succes, at
iværksættere og borgere har oplevet klare fordele, og at det udvidede EU er
bedre forberedt på aktuelle og kommende udfordringer. Begrundelsen for at fortsætte med udvidelsen
af EU blev senest bekræftet i Rådets konklusioner af 14. december 2010: "Udvidelsen
styrker fred, demokrati og stabilitet i Europa, tjener EU's strategiske
interesser og bidrager til, at EU bedre kan nå sine politiske mål på vigtige
områder, der er centrale for økonomisk genopretning og bæredygtig vækst".
Rådet understregede i sine konklusioner, at EU med Lissabontraktatens
ikrafttræden vil kunne fortsætte sin udvidelsesdagsorden og samtidig opretholde
fremdriften hen imod dybere integration. EU forhandler i øjeblikket med fem
kandidatlande[3]
og fire potentielle kandidatlande[4].
Kun Kroatien forventes at blive medlemsstat inden 2014. Socioøkonomiske
indikatorer viser, at udvidelseslandene med undtagelse af Island stadig ligger
et godt stykke under EU-gennemsnittet og endda under niveauet for de svageste
medlemsstater. Det lave socioøkonomiske udviklingsniveau betyder, at der er
behov for betydelige investeringer, for at disse lande kan nå op på EU's
standarder, påtage sig forpligtelserne ved medlemskab og modstå
konkurrencepresset på det indre marked. Derudover skal disse lande være parate
til at håndtere globale udfordringer som f.eks. klimaændringer og til at
tilpasse sig EU's indsats for at tage fat på dette komplekse problem. Blandt de
fem overordnede mål i EU 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst er bekæmpelse af klimaændringer og målene for vedvarende energi.
EU har tillid til lavemissionsvækstmodellen, og dette bør fremhæves eksternt,
også i udvidelsesprocessen. Hertil kommer, at landene på Vestbalkan stadig
er forholdsvis unge stater, der blev dannet efter opløsningen af det tidligere
Jugoslavien. Den politiske stabilitet og endelig fastlæggelse af principperne
om demokrati og respekt for menneskerettighederne og god forvaltningspraksis –
som alle er grundlæggende værdier i EU – skal fortsat styrkes. Disse lande kan ikke på egen hånd gøre den
indsats og klare de omkostninger, der er forbundet med opfyldelsen af
kriterierne for tiltrædelse til EU. Størstedelen af disse lande er ikke i stand
til selv at finansiere de institutionelle reformer og offentlige investeringer,
der er nødvendige for at stabilisere deres samfund og økonomier og hjælpe dem i gang
med bæredygtig udvikling. Faglig og finansiel bistand til
udvidelseslandene leveres i øjeblikket gennem instrumentet til
førtiltrædelsesbistand (IPA)[5].
Dette instrument udløber ved udgangen af 2013. Med henblik på fremtidige
tiltrædelser bør EU fortsat tilbyde kandidatlande og potentielle kandidatlande
faglig og finansiel bistand, for at de kan overvinde deres vanskelige situation
og skabe en bæredygtig udvikling. Det nye førtiltrædelsesinstrument bør fortsat fokusere
på at opnå resultater med udvidelsespolitikken, der udgør en af de
vigtigste prioriteter for EU’s optræden udadtil, og dermed bidrage til at
fremme stabilitet, sikkerhed og velstand i Europa. Det nye instrument bør
derfor fortsat have som overordnet politisk mål at støtte kandidatlande og
potentielle kandidatlande i deres forberedelser til EU-medlemskab og deres
institutioner og økonomier i deres gradvise tilpasning til Den Europæiske
Unions standarder og politikker under hensyntagen til deres særlige behov og i
overensstemmelse med deres individuelle udvidelsesdagordener. Sammenhængen
mellem den finansielle bistand og de overordnede fremskridt i gennemførelsen af
førtiltrædelsesstrategien bør i den forbindelse øges. Derudover bør fremtidens
førtiltrædelsesbistand være endnu mere strategisk, effektiv og målrettet end,
hvad der tidligere har været tilfælde, og tage sigte på at opnå mere
bæredygtige resultater med hensyn til at forberede disse lande til medlemskab.
Det nye instrument skal fungere mere smidigt og tiltrække flere midler fra
andre donorer eller den private sektor ved at anvende innovative
finansieringsinstrumenter og samtidig fortsat tage sigte på forenkling og
nedbringelse af den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af
den finansielle bistand. Overensstemmelse med andre politikker Med udvidelsesprocessen udvides EU's interne
politikker til også at omfatte de støttemodtagende lande. Den bidrager bl.a.
til udvidelsen af det indre marked, det europæiske område med retfærdighed og
frihed, de transeuropæiske energi- og transportnet, forbedring af
beskæftigelsesmulighederne, kompetenceudvikling, uddannelse og social
integration, fattigdomsbekæmpelse, miljøbeskyttelse og reduktion af luft- og
vandforureningen på tværs af landegrænserne, tilpasning til den fælles
landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, indsatsen for at diversificere
energiressourcerne[6],
opnå ressourceeffektivitet, forbedre modstandsdygtigheden over for katastrofer
og risikoforebyggelse og –styring og opnå en mere integreret og strategisk
tilgang til havpolitikker, videnskabelig topkvalitet og den digitale dagsorden.
Tilnærmelse til EU's klimapolitik og –lovgivning vil desuden indebære
betydelige fordele for de støttemodtagende lande i form af len udvikling, hvor
kulstofudledningen er lav, og grønnere job i en region, der er yderst sårbar
over for konsekvenserne af klimaændringer. Gennem stabiliserings- og associeringsaftaler
og andre aftaler med kandidatlande og potentielle kandidatlande tilskynder EU
aktivt udvidelseslandene til at indføre konkurrenceregler. Fremtidens
førtiltrædelsesbistand vil ligeledes blive anvendt til at øge forsknings- og
innovationskapaciteten og styrke informations- og kommunikationsteknologier
(ikt), som igen vil fremme virkeliggørelsen af initiativet "Innovation i
EU", understøtte de andre mål for Europa 2020-strategien og fremme
overholdelsen af EU's tekniske krav og standarder i mange andre politikker
(f.eks. folkesundheden, fødevaresikkerhed, klimatiltag og energi, herunder
biodiversitet og økosystemer). Bestræbelserne for at gøre Europa til et
sikrere sted står som fastsat i Stockholmprogrammet højt på EU's dagsorden. Den
forbedrede strategiske målretning af førtiltrædelsesbistanden vil hjælpe
udvidelseslandene i deres bestræbelser for at forebygge og tackle organiseret
kriminalitet og korruption samt styrke deres evne til at sikre retshåndhævelse,
grænseforvaltning og migrationskontrol. Udvidelsen giver EU større pondus og styrker
dens stemme i internationale fora. Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse har EU
nu et redskab til at gøre sig gældende på verdensplan. Som eksempel på dette
potentiale kan nævnes den rolle, som EU spillede i forbindelse med vedtagelsen
af FN's generalforsamlings-resolutionen om Kosovo. Den femte udvidelse gav ny
fremdrift til EU's forbindelser med naboerne i øst og syd og foranledigede EU
til at undersøge, hvilke muligheder der var for initiativer i Østersøområdet og
området omkring Sortehavet. Tiltrædelsesprocessen for landene på Vestbalkan og
Tyrkiet bevirker, at EU får stadig større interesse og indflydelse i
Middelhavsområdet og i området omkring Sortehavet og i Donaubækkenet. Hvis
Tyrkiets rolle i nærområdet udvikles sideløbende med landets tiltrædelsesproces
og i samarbejde med EU, kan det betyde, at begge parter får større indflydelse i
globale anliggender, ikke mindst hvad angår Mellemøsten og Det Sydlige
Kaukasus. Ved at samarbejde kan EU og Tyrkiet øge energisikkerheden, løse
regionale konflikter og hindre etnisk eller religiøssplittelse samt forbedre
samarbejdet om havspørgsmål, især i Sortehavet. Island og EU kan sammen spille
en vigtig rolle i håndteringen af energi-, miljø-, klimaændrings-, hav- og
sikkerhedspolitiske spørgsmål i det arktiske område. 2. RESULTATER AF HØRINGER AF DE BERØRTE
PARTER OG AF KONSEKVENSANALYSER Høring af de berørte parter om fremtidens
førtiltrædelsesbistand Forslaget til et nyt instrument til
førtiltrædelsesbistand er baseret på brede høringer af de berørte, som startede
på konferencen om "IPA: bæredygtige resultater og virkninger"
arrangeret af Kommissionen den 6.-7. december 2010 i Bruxelles. Konferencen blev
fulgt op af en række høringer af de berørte parter i første halvdel af 2011,
som gav input til en forudgående vurdering som forberedelse af det fremtidige
instrument til førtiltrædelsesbistand. Disse høringer omfattede: ·
En onlineundersøgelse, der førte til 338
svar fra: repræsentanter for medlemsstaterne, offentlige administrationer og
ikke-statslige berørte parter fra kandidatlande og potentielle kandidatlande,
der modtager IPA-bistand, Kommissionens tjenestegrene, donorer og
internationale finansieringsinstitutioner, andre internationale organisationer,
ikke-statslige organisationer (ngo'er), forskere, eksperter og
interessegrupper. ·
En række fokusgrupper, især: en
arbejdsgruppe på højt niveau, fire blandede grupper bestående af tjenestemænd
fra Kommissionen og eksterne berørte parter, tre særlige fokusgrupper om
IPA-bistand til grænseoverskridende samarbejde, regionaludvikling, udvikling af
menneskelige ressourcer og udvikling af landdistrikter, to møder med
repræsentanter for medlemsstaterne i det tekniske udvalg, som bistår
Kommissionen med at gennemføre førtiltrædelsesbistanden, og et et møde med
myndighederne i landene på Vestbalkan, hvor der blev sat fokus på mulighederne
for fremtidigt grænseoverskridende samarbejde ved grænserne mellem landene på
Vestbalkan. ·
Høringer af:
individuelle tjenestemænd fra Kommissionen i hovedkvarteret og EU-delegationer
i modtagerlande, strukturer, der yder faglig bistand eller politisk støtte til
de støttemodtagende lande, kontorerne for de nationale IPA-koordinatorer i de
støttemodtagende lande, multilaterale og bilaterale donorer, internationale og
regionale organisationer (FN-agenturer, Det Regionale Samarbejdsråd, OSCE osv.)
og NGO'er (European Stability Initiative, Den Internationale Krisegruppe, Open
Society Foundation osv.) på EU-niveau. ·
Et arbejdsmøde arrangeret af Kommissionen i
samarbejde med det ungarske EU-formandskab den 10.-11. maj i Zagreb, hvor de
foreløbige høringsresultater blev fremlagt og drøftet med alle af IPA berørte
parter. En analyse af de holdninger, der blev givet
udtryk for under høringerne, viste, at de berørte parter støttede følgende: –
At videreføre instrumentet med et
tilsvarende ressourceniveau, der både dækker institutionel udvikling og
socioøkonomisk udvikling –
At tilpasse bistanden til det enkelte lands
behov og karakteristika –
At styrke den sektorbestemte tilgang med en
mere sammenhængende langsigtet planlægningsproces, som fører til et strategisk
instrument til donorkoordination og forvaltning af investeringer i den private
sektor –
At indføre flerårig planlægning for at dække
varigheden af den næste flerårige finansielle ramme, med en midtvejsevaluering,
og at videreudvikle den flerårige programmering også for overgangsstøtte
og institutionsopbygning sammen med en større inddragelse af modtagerne
i programmeringen, der ledes af stærkere nationale myndigheder med ansvar
for IPA-koordinering –
At belønne gode resultater baseret på
absorption og opfyldelse af strategiske målsætninger og at anvende strengere
og mere systematiske betingelser på lande-, sektor- og projektniveau –
At sikre, at adgangen til forskellige former for
bistand ikke længere afhænger af modtagerens status som
kandidatland/potentielt kandidatland, men af at landet er parat til at
gennemføre bistanden kombineret med en strategi for gradvis decentralisering
heraf –
At tage den nuværende strukturs dele op til
fornyet overvejelse, herunder bedre koordinering mellem politikområder –
At fortsætte samarbejdet med de internationale
finansieringsinstitutioner og fortsat tiltrække midler fra
internationale finansieringsinstitutioner og andre donorer –
At vedtage en tretrinsmodel til overvågning og
evaluering, hvor der foretages en vurdering af fremskridt i relation til i)
tiltrædelsesstrategien, ii) de nationale strategier og iii) opnåelsen af
resultater på program-, sektor- og foranstaltningsniveau. Intern høring om fremtidens
førtiltrædelsesbistand Kommissionens forberedelser af det nye
IPA-instrument efter 2013 medførte omfattende drøftelser i og mellem de fire
tjenestegrene, der er involveret i forvaltningen af bistanden, dvs.
generaldirektoraterne for udvidelse, regionalpolitik, beskæftigelse, sociale
anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion samt landbrug og udvikling af
landdistrikter samt EU-delegationerne eller forbindelseskontorerne i Island,
landene på Vestbalkan og Tyrkiet. Offentlig høring om alle instrumenter for EU's
optræden udadtil Fremtidens førtiltrædelsesbistand var
ligeledes emnet for en bredere offentlig høring om den fremtidige finansiering
af EU's optræden udadtil, som blev afholdt af Kommissionen mellem 26. november
2010 og 31. januar 2011. Høringen var baseret på et onlinespørgeskema ledsaget
af et baggrundsdokument "Hvilke finansielle instrumenter til initiativer
uden for EU efter 2013?" udarbejdet af Kommissionen og de involverede
tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten. De 220 bidrag, der blev modtaget,
afspejler bredden og mangfoldigheden, hvad angår strukturer og synspunkter på
området EU's indsats udadtil. Blandt de svar, som mere specifikt dækkede
udviklingsbistand, var følgende ligeledes relevante for førtiltrædelsesbistand:
·
Et flertal af de adspurgte bekræftede, at
EU-foranstaltninger tilfører betydelig merværdi på de vigtigste
politikområder, der støttes via de finansielle instrumenter for EU's optræden
udadtil[7].
EU-merværdien blev af mange af de adspurgte nævnt som den vigtigste drivkraft
for fremtiden: EU bør udnytte den komparative fordel, der er forbundet med dets
tilstedeværelse på verdensscenen, vidtrækkende ekspertise og overnationale
karakter, samt den rolle, EU spiller, når det drejer sig om at fremme
koordinering og stordriftsfordele. ·
Næsten alle de adspurgte støttede en mere
differentieret tilgang, der er tilpasset situationen i de støttemodtagende
lande, baseret på fornuftige kriterier og effektiv indsamling af data som et
middel til at øge virkningen af EU's finansielle instrumenter. ·
For så vidt angår forenklingen af instrumenter og
hensynet til balancen mellem geografiske og tematiske instrumenter var der
forskellige holdninger, hvad angår en nyvurdering af EU's tematiske programmer
og en eventuel reduktion af antallet. Forslaget om at øge EU-instrumenternes
geografiske fleksibilitet blev støttet af et stort flertal af respondenter
som et middel til at imødegå tværregionale udfordringer. Anvendelse af
ekspertise Generaldirektoratet
for Udvidelse har fået foretaget to ekspertundersøgelser for at vurdere
logikken bag bistanden og tage ved lære af det nuværende IPA-program
(IPA-metaevaluering) samt forberede en forudgående vurdering af førtiltrædelsesbistanden
efter 2013. Begge undersøgelser findes på webstedet for Generaldirektoratet for
Udvidelse:
http://ec.europa.eu/enlargement/how-does-it-work/financial-assistance/phare/evaluation/interim_en.htm
Konsekvensanalyse Som led i forberedelsen af forslaget til et
nyt førtiltrædelsesinstrument har Kommissionen gennemført en konsekvensanalyse
og overvejet følgende løsningsmodeller: Model 1 –
"Ingen ændring" Model 2 – "Ændring af den eksisterende
forordning" med følgende alternativer: –
Delmodel 2.1 – "Indskrænkning af
anvendelsesområdet og opretholdelse af gennemførelsesordningerne" med fokus på de retlige og institutionelle ændringer, der er
nødvendige for at opfylde tiltrædelseskriterierne uden at afsætte væsentlige
midler til samfinansieringen af de offentlige investeringer til den
socioøkonomiske udvikling. –
Delmodel 2.2 – "Opretholdelse af
komponentstrukturen og mere fokus på investeringer" for at øge den socioøkonomiske virkning i modtagerlandene og
fremskynde deres forberedelser til forvaltningen af strukturfondene,
samhørighedsfondene og fondene til udvikling af landdistrikter. –
Delmodel 2.3 – "Bevarelse af
anvendelsesområdet og tilpasning af gennemførelsesordningerne" med½ både overholdelse af tiltrædelseskriterierne og støtte til den
socioøkonomiske udvikling. Desuden skal visse aspekter af sammensætningen af og
gennemførelsesbetingelserne for det aktuelle førtiltrædelsesinstrument
justeres. Model 3 – "Udvikling af et nyt
instrument". Denne løsningsmodel blev ikke
analyseret nærmere. De økonomiske virkninger af de forskellige
løsningsmodeller med hensyn til sandsynligheden for, at løsningsmodellerne vil:
i) forsinke eller fremskynde udvidelsen og dermed den positive økonomiske
virkning af udvidelsen af det indre marked, ii) fastholde eller reducere
omkostningerne for EU og medlemsstaterne med hensyn til
sikkerhedsforanstaltninger og risici, grænsekontrol og ulovlig indvandring,
iii) indskrænke eller styrke mulighederne for bedre økonomisk integration,
f.eks. gennem bedre integration med de transeuropæiske net, iv) påvirke
tilliden hos donorerne og investorerne i modtagerlandene positivt eller
negativt. De sociale virkninger af de forskellige
løsningsmodeller blev vurderet i forhold til den sandsynlige indvirkning på
fattigdommen og udstødelsen i udvidelseslandene i tilknytning til de
fremskridt, der gøres hen imod tiltrædelse og skabelse af betingelserne for
bedre økonomiske resultater og politiske foranstaltninger for at tackle
problemer. På samme måde blev virkningerne, hvad angår risikoen for, at
rettighederne på retsområdet og retsstatsprincippet skulle blive truet i
modtagerlandene som følge af forsinkelser i og risici i forbindelse mede
tiltrædelsen, også overvejet. De miljømæssige virkninger af
løsningsmodellerne blev vurderet med hensyn til sandsynligheden for, at de
miljømæssige omkostninger vil stige, hvis udvidelsen bliver forsinket eller
bragt i fare, som følge af anvendelsen af lavere miljømæssige standarder for at
opnå en konkurrencefordel i modtagerlandene og/eller forsinkelser i gennemførelsen
af de store investeringer, der er nødvendige for at tilpasse sig EU's
miljøregler. Det blev vurderet, at model 2.1
sandsynligvis ville have negative virkninger på alle aspekter. I forhold
til model 1 forventes model 2.2 og 2.3 at have positive virkninger,
men resultaterne varierer afhængigt af, hvilket aspekt der er tale om. De
forbedrede betingelser for levering af bistanden under model 2.3, der
skyldes en forøgelse af bistandens fokus, effektivitet, løftestangseffekt og
virkning, blev generelt vurderet at have flere sandsynlige positive virkninger
end de øgede investeringer i den socioøkonomiske udvikling under model 2.2. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET Udvidelsespolitikken er baseret på artikel 21
i Traktaten om Den Europæiske Union, hvoraf det fremgår, at "Unionens
optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget
til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den
tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes
og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt
for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt
respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten".
Retsgrundlaget for førtiltrædelsesbistand er
artikel 212, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forslaget om et nyt instrument til
førtiltrædelsesbistand er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i Traktaten om Den Europæiske Union. Med hensyn til nærhedsprincippet tilfører en
indsats på EU-niveau afgørende merværdi som følge af en række faktorer: –
De successive udvidelser af EU er i sagens natur en
fælles opgave, som kun kan løses på EU-plan. Kun når medlemsstaterne
samarbejder, kan de træffe beslutning om nye kandidatlandes anmodninger om
tiltrædelse. Den førtiltrædelselsesbistand, der ydes over EU-budgettet, er
beregnet til at hjælpe kandidatlandene og de potentielle kandidatlande med
forberedelserne til fremtidigt medlemskab: Instrumentet til
førtiltrædelsesbistand er opbygget således, at det giver landene mulighed for
at "prøvekøre" forpligtelserne ved medlemskab før tiltrædelse (f.eks.
sikre, at der findes institutioner til at forvalte EU-finansieringen efter
tiltrædelsen og/eller til at vedtage EU-retten og EU's standarder). Intet andet
multilateralt eller bilateralt instrument indbefatter en så omfattende
værktøjskasse, og det er under alle omstændigheder kun EU, der kan definere,
hvilken type bistand der skal bruges for at indarbejde EU-retten i national ret.
–
Med 27 medlemsstater, der handler inden for
rammerne af fælles politikker og strategier, har EU den kritiske vægt til at
møde de globale udfordringer. De enkelte medlemsstaters indsats kan være
begrænset og opsplittet med projekter, der ofte er for små til at gøre en reel
forskel på området. En rationalisering af medlemsstaternes indsats via EU er
med til at forbedre koordineringen og effektiviteten af EU's indsats. –
EU's medlemsstater har i de senere år reduceret
deres bilaterale bistand til kandidatlande og potentielle kandidatlande i
erkendelse af, at en koordineret indsats på EU-plan er mere effektiv. Omkring
halvdelen af EU's samlede finansielle bistand til udvidelseslandene kom i 2009
fra EU-budgettet. Multilaterale donororganisationer har i stor udstrækning
udfaset deres støtte, og de resterende har nu rettet deres programmer ind efter
EU's prioriteter. Det er også billigere at arbejde sammen med EU. De
administrative omkostninger er lavere end de gennemsnitlige administrative
omkostninger hos de vigtigste ydere af bilateral bistand. –
Førtiltrædelsesbistand er en investering i EU's
fremtid, idet den støtter stabiliteten og velstanden i nabolandene og sikrer
kandidatlandenes evne til efter tiltrædelsen reelt at gennemføre EU-retten og
EU's politikker, herunder forvalte midler fra struktur-, samhørigheds-,
landbrugs-, hav- og fiskerifondene og Fonden for Udvikling af Landdistrikter. Faglig
og finansiel bistand fremskynder forberedelsesfasen og skaber incitamenter for
den nødvendige omlægning af samfundet, retssystemet og økonomien. En sådan
bistand medvirker til at nå målsætningerne for EU's interne politikker, skaber
muligheder for EU-virksomheder og giver konkrete afkast af investeringer. Uden
den intensive inddragelse og det tættere partnerskab, der er inkorporeret i
førtiltrædelsesbistanden, ville EU med sikkerhed skulle bruge flere penge på at
bekæmpe illegal indvandring, sikre EU's ydre grænser, sikre
energiforsyningssikkerheden, garantere en sikker og hygiejnisk fødevareimport
for borgerne og bekæmpe klimaændringer og forurening. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet går forslaget til forordning ikke ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå disse mål. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Europa-Kommissionen foreslog i sin meddelelse fra
juni 2011 om et budget for Europa 2020 at afsætte et beløb på
14 110 100 000 EUR (i løbende priser) til det nye instrument til
førtiltrædelsesbistand for perioden 2014-2020. Et detaljeret overslag over forslagets
finansielle virkninger gives i den finansieringsoversigt, der er vedlagt dette
forslag. De vejledende årlige budgetforpligtelser* fremgår af tabellen
nedenfor. Instrument til førtiltrædelse || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || 2014-2020 1 898,0 || 1 935,9 || 1 974,6 || 2 014,1 || 2 054,4 || 2 095,5 || 2 137,4 || 14 110,1 *Løbende priser i
mio. EUR For at sikre dens forudsigelighed vil
finansieringen af videregående uddannelsesaktiviteter i tredjelande i
forbindelse med "Erasmus for alle"-programmet blive stillet til
rådighed i overensstemmelse med målene for EU's optræden udadtil gennem to
flerårige tildelinger, der dækker hhv. de første fire år og de resterende 3 år.
Finansieringen vil blive afspejlet i de flerårige vejledende strategidokumenter
for IPA i overensstemmelse med de fastlagte behov og prioriteringer for de
pågældende lande. Tildelingerne kan i overensstemmelse med EU's prioriteringer,
hvad angår forbindelserne udadtil ændres, hvis forholdene uventet ændrer sig på
afgørende vis, eller hvis der sker politiske ændringer. Bestemmelserne i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [--] om oprettelse af
"Erasmus for alle"[8]
vil gælde for anvendelsen af disse midler. Der vil fortsat
blive ydet finansiel bistand til det tyrkisk-cypriotiske samfund, indtil den
tilpasning, der nævnes i artikel 11, andet afsnit, i Rådets forordning om
fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020, har fundet
sted. Den finansielle bistand vil fortsat være reguleret ved bestemmelserne i
Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af
et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af
det tyrkisk-cypriotiske samfund. Finansielle behov for støtte til det
tyrkisk-cypriotiske samfund vil blive dækket af den samlede bevilling til
instrumentet til førtiltrædelsesbistand. 5. FAKULTATIVE ELEMENTER Forenkling At forenkle lovgivningen og lette EU's bistand
til modtagerlande og -regioner, civilsamfundsorganisationer, SMV'er osv. er et
vigtigt mål for Kommissionen i denne nye forordning ligesom i andre programmer
under den flerårige finansielle ramme (FFR). Med dette forslag tilstræbes der primært
forenkling ved at strømline komponentstrukturen omkring vigtige
politikområder. Det kommer til udtryk i en forenkling af lovgivningsrammen
for instrumentet og de fremtidige gennemførelsesbestemmelser med strømlinede
bestemmelser. I tilknytning til en strømligning af komponentstrukturen vil en udifferentieret adgang
til bistand på hvert enkelt politikområde betyde, at
der i retsgrundlaget for instrumentet ikke længere skal skelnes mellem
modtagerlandene. Det vil derfor ikke længere være nødvendigt at gennemgå en
langsommelig procedure for at afspejle en modtagers ændring af status, hvorved kløften mellem de politiske beslutninger
om finansiel bistand og den konkrete gennemførelse vil blive mindsket. Hvis et
nyt land bliver potentiel kandidat til EU-tiltrædelse, vil de proceduremæssige
krav for optagelse af dette land blandt bistandsmodtagerne på tilsvarende vis
blive væsentligt forenklet. Forskellige tjenestegrene i Kommissionen vil
fortsat have ansvaret for at forvalte og gennemføre bistanden på de forskellige
politikområder. Dog vil der ske yderligere forbedringer af koordineringen,
kommunikationen og gennemførelsen på stedet gennem forenkling af en række
aspekter, herunder nøjere fælles overvågning af gennemførelsesprocessen
i modtagerlandene og færre akkrediteringsprocedurer og procedurer for
overdragelse af forvaltningsbeføjelser. En øget sammenhæng i Kommissionens
indsats vil også i væsentlig grad nedbringe de omkostninger og byrder, som er
forbundet med koordinering, for modtagerlandene som følge af de forskellige
kommunikationskanaler og procedurer, der anvendes af Kommissionen. Forslaget indeholder også bestemmelser om, at
strategiske beslutninger om tildeling af bistand træffes gennem omfattende
lande- og flerlandestrategidokumenter, der dækker hele den periode, som den nye
finansielle ramme dækker (2014-2020), og som revideres én gang midtvejs. Disse
dokumenter vil dermed erstatte det nuværende system med treårigt rullende
vejledende planer, som revideres hvert år. Det vil nedbringe den administrative
byrde, der er forbundet med den årlige gennemgang af de enkelte dokumenter og
eventuelle efterfølgende revisioner, for alle de berørte parter. Endvidere vil
indførelsen af flerårig programmering for bistand til overgangen til demokrati
og institutionsopbygning også føre til mindre administration for alle og
hurtigere ydelse af bistanden. Indførelsen af en sektorbestemt tilgang til
tildelingen af bistand til disse sektorer, hvor de relevante betingelser er
opfyldt, forventes også at føre til øget forenkling. Ud over at gøre bistanden
mere effektiv og virkningsfuld vil denne tilgang kunne føre til et færre antal
projekter/kontrakter, hvorved den administrative byrde, der er forbundet med
forvaltningen af projekter/kontrakter, vil blive mindsket. Hvis forholdene
tillader det, kunne den sektorbestemte tilgang ligeledes indebære anvendelse af
budgetstøtte, hvilket også vil nedbringe den administrative byrde i forhold til
projektstøtte. Detaljerede bestemmelser om procedurer for
fælles overvågning og akkreditering vil blive fastsat i særskilte
gennemførelsesbestemmelser. Formålet med disse bestemmelser vil være yderligere
at forenkle det grænseoverskridende samarbejde mellem kandidatlande og
potentielle kandidatlande ved yderligere tilpasning af programmeringen og
gennemførelsen til strategien for strukturfondene. Forenkling og
fleksible procedurer til gennemførelse af den nye forordning vil give mulighed
for hurtigere vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger og ydelse af
EU-bistand. Revisionen af finansforordningen, navnlig de særlige bestemmelser
for foranstaltninger udadtil, vil desuden fremme civilsamfundsorganisationers
og små virksomheders deltagelse i finansieringsprogrammerne, f.eks. gennem en
forenkling af reglerne, nedbringelse af deltagelsesomkostningerne og
fremskyndelse af tildelingsprocedurer. Ved gennemførelsen af denne forordning
vil Kommissionen anvende de forenklede procedurer i den nye finansforordning. Detaljeret
redegørelse for de særlige bestemmelser i forslaget Det nuværende forslag og de fremtidige
gennemførelsesbestemmelser indeholder alt i alt bestemmelser om følgende
revisioner af instrumentets udformning og gennemførelsesbestemmelser (ud over
forenkling som allerede nævnt ovenfor): 1.
Ydelsen af bistand gøres mere sammenhængende,
strategisk og resultatorienteret ved: ·
at lade politikområderne være omfattet af
overordnede flerårige lande- (og flerlande)strategidokumenter, som
afspejler de politiske prioriteter i udvidelsesstrategien og omfatter al
nødvendig institutionsopbygning, overholdelse af lovgivningen og
investeringstiltag inden for hvert politikområde. Dette område vil være baseret
på en behovsvurdering og være tilpasset situationen i det enkelte land. ·
at øge (sam)finansieringen af vedtagne
sektorstrategier, hvilket bidrager til de politiske målsætninger i
modsætning til individuelle projekter. Herved bevæger man sig væk fra rent
gavebistandsfinansierede projekter, og der sker en forøgelse af den andel af
bistanden, der finansieres gennem støtte på sektorniveau (herunder
sektorbudgetstøtte til udvalgte politikområder baseret på effektivt målrettede
betingelser). Støtte til overholdelse af lovgivningen
vil ikke desto mindre fortsat blive stillet til rådighed via projektstøtte
eller andre gennemførelsesbstemmelser som f.eks. særlige faciliteter, når denne
ikke er omfattet af overordnede sektorstrategier. ·
at indføre en mere systematisk flerårig
programmering, også for de politiske målsætninger for bistand til overgangen
til demokrati og institutionsbygning (f.eks. reform af den offentlige
administration, reform af retssystemer osv.), ved at støtte en effektiv
gennemførelse af de hertil hørende sektorstrategier og i sidste ende
opfyldelsen af de dertil knyttede målsætninger. ·
at gøre den finansielle bistand mere direkte betinget
af en forbedret forvaltningspraksis og større ejerskab i modtagerlandene.
Der vil blive indført en vis fleksibilitet for at imødegå nye behov og skabe
incitamenter til at forbedre resultaterne. 2.
Ydelsen af bistand gøres mere fleksibel og skræddersys til behov ved ·
at muliggøre en udifferentieret adgang
til bistand (uanset et lands status som kandidatland
eller potentielt kandidatland) omend med et andet mål eller en anden intensitet
under hensyn til behovene samt den tekniske og administrative kapacitet. Der
vil blive taget udgangspunkt i modtagerlandenes behov for at afgøre, hvilke
sektorer eller politikområder, der skal tildeles bistand. ·
at overveje en mere gradvis, trinvis tilgang til
forvaltningen af finansiel bistand, hvorved Kommissionen eller
modtagerlandet vil være ansvarlige for forvaltningen, med eller uden
forudgående vurdering fra Kommissionens side, afhængigt af
tiltrædelsesstatus/-perspektiv, den sektor/det politikområde, hvortil bistanden
er rettet, og den administrative, tekniske og forvaltningsmæssige kapacitet.
Oprettelsen af forvaltningsstrukturer og -procedurer, der svarer til dem, som
skal være indført ved tiltrædelsen, vil fortsat være målet i relevante sektorer
under forberedelsen til tiltrædelse. ·
at kæde fremskridtene i de enkelte
forvaltningsfaser sammen med de politiske prioriteter
som afspejlet i statusrapporter, opfyldelsen af forhandlingsbenchmark eller de
resultater, der er opnået med hensyn til gennemførelsen af associeringsaftaler.
·
at øge fleksibiliteten mellem prioriteterne for at
sikre en mere resultatorienteret levering af bistanden, hvorved der gives
mulighed for at overføre tildelinger mellem politikområder, med mulighed for at
overføre midler fra et år til et andet, i de tilfælde hvor det er tilladt i
henhold til den nye finansforordning. 3.
Ydelsen af bistand gøres mere effektiv ved: ·
at videreføre indsatsen for at identificere og
anvende innovative finansielle instrumenter, der kan tiltrække flere
midler fra den private sektor, og at se nærmere på muligheden for at udnytte
synergien med innovative finansielle instrumenter, der er udviklet til interne
politikker, på grundlag af en koordineret tilgang til og koordinerede regler
for anvendelsen af EU-budgettet under sådanne instrumenter. ·
at øge samarbejdet med andre donorer samt andre
internationale og finansielle institutioner på strategisk niveau som led i overgangen til større støtte på sektorniveau, idet der
indgås en aftale om politiske prioriteter og en klarere arbejdsdeling. ·
at fortsætte støtten til regionale
programmer/projekter, der tilfører merværdi ved at tilskynde til udveksling
af viden og erfaringer, harmonisering af politikker, opnåelse af enighed om
fælles prioriteter og opbygning af gensidig tillid. Regionale programmer giver
også mulighed for at øge politikkernes effektivitet, f.eks. på områderne
transport, energi, miljø, klimaændringer, statistik, bekæmpelse af organiseret kriminalitet
og migrationsspørgsmål. ·
at strømline reglerne for aftaler om bistand
inden for rammerne af partnerskaber og indføre mekanismer, der skal sikre,
at rekrutterede eksperter er velegnede, samtidig med at der også skal være
mulighed for at skaffe midler fra en særlig facilitet for at kunne imødegå
behov, efterhånden som de opstår. Delegerede retsakter Da de
skønsmæssige politiske afgørelser om ansøgerlandes status bør træffes på et
andet niveau, foreslås det, at ændringer af listen over modtagerlande, der er
knyttet som bilag til forslaget til forordning, således at den afspejler
sådanne afgørelser, vedtages ved hjælp af en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, eftersom sådanne ændringer ikke reelt vil berøre nogen
væsentlige elementer i forordningen. Det foreslås
ligeledes at tillægge Kommissionen delegerede beføjelser, for at denne kan
vedtage nærmere regler, der fastlægger ensartede betingelser for gennemførelse
af forslaget til forordning, navnlig hvad angår forvaltningsstrukturer og
–procedurer. Sådanne regler er nødvendige for at supplere de fælles regler og
procedurer for gennemførelsen af EU's instrumenter for dens optræden udadtil,
der blev fastsat ved den fælles gennemførelsesforordning. De bør tage hensyn
til de erfaringer, der tidligere er gjort med forvaltningen og gennemførelsen
af førtiltrædelsesstøtte, og tilpasses til udviklingen i situationen i
modtagerlandene. 2011/0404 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et instrument til førtiltrædelsesbistand
(IPA II) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212, stk. 2, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkastet til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[9],
under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[10],
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1)
I meddelelsen fra Kommissionen til
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om et budget for Europa 2020[11]
fastsættes de budgetmæssige rammer for instrumenterne for EU's optræden
udadtil, herunder instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA). (2)
Eftersom Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af
17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa)[12] udløber den 31. december 2013,
og med henblik på at gøre EU's optræden udadtil mere effektiv bør der
bibeholdes en ramme for planlægning og ydelse af ekstern bistand for perioden
2014-2020. EU's udvidelsespolitik bør fortsat understøttes af et særligt
finansielt instrument. Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) bør derfor
forlænges. (3)
I henhold til artikel 49 i traktaten om Den
Europæiske Union kan enhver europæisk stat, som tilslutter sig værdierne
respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten
og respekt for menneskerettighederne, ansøge om at blive medlem af Unionen. (4)
En europæisk stat, som har ansøgt om optagelse i
Unionen, kan først blive medlem, når det er bekræftet, at den opfylder de kriterier
for medlemskab, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i København i
juni 1993, og forudsat at tiltrædelsen ikke overstiger EU's kapacitet til at
integrere det nye medlem. Disse kriterier vedrører institutionel stabilitet,
som garanterer demokrati, retsstaten, respekt for menneskerettighederne og
respekt for og beskyttelse af mindretal, en økonomi, der er tilstrækkeligt
udviklet til at modstå konkurrencepresset på det indre marked, og evnen til at
påtage sig både rettigheder og forpligtelser i henhold til traktaterne. (5)
Tiltrædelsesprocessen er baseret på objektive
kriterier og anvendelsen af princippet om ligebehandling af alle ansøgerlande. Hvorvidt
der gøres fremskridt henimod tiltrædelse, afhænger af ansøgerlandets evne til
at gennemføre de reformer, der er nødvendige for at tilpasse dets politiske,
institutionelle, retlige, administrative og økonomiske systemer til EU's
regler, standarder, politikker og praksis. (6)
Det Europæiske Råd har givet Island, Montenegro,
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet status som kandidatlande.
Det har bekræftet det europæiske perspektiv for Albanien, Bosnien-Hercegovina,
Serbien og Kosovo[13],
der betragtes som potentielle kandidatlande. (7)
Finansiel bistand i henhold til denne forordning
bør tildeles både de kandidatlande og potentielle kandidatlande
("modtagerlandene"), der er anført i bilaget til denne forordning,
uanset deres status. (8)
Bistand i henhold til denne forordning bør ydes i
overensstemmelse med de udvidelsespolitiske rammer, der er fastsat af Unionen
for hver enkelt modtagerland, og som er afspejlet i Kommissionens årlige
udvidelsespakke, der omfatter statusrapporterne og udvidelsesstrategien, i
stabiliserings- og associeringsaftalerne og i de europæiske partnerskaber eller
tiltrædelsespartnerskaber. Bistanden bør hovedsagelig fokusere på et begrænset
antal politikområder, som vil sætte modtagerlandene i stand til at styrke de demokratiske
institutioner og retsstaten, reformere retsvæsenet og den offentlige
forvaltning og fremme respekten for de grundlæggende rettigheder, ligestilling
mellem kønnene og ikke-diskrimination. Bistanden bør også styrke den økonomiske
og sociale udvikling i disse lande og dermed understøtte dagordenen for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i overensstemmelse med Europa
2020-strategien med henblik på en gradvis tilpasning til Københavnskriterierne.
Sammenhængen mellem den finansielle bistand og de overordnede fremskridt i
gennemførelsen af førtiltrædelsesstrategien bør øges. (9)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande skal
være bedre parate til at imødegå globale udfordringer som f.eks. bæredygtig
udvikling og klimaændringer og tilpasse sig EU's indsats for at håndtere disse
spørgsmål. EU-bistand i henhold til denne forordning skal også bidrage til
målet om at øge den andel af EU-budgettet, der går til klimaforanstaltninger,
til mindst 20 %. (10)
Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre
overensstemmelse, sammenhæng og komplementaritet i forbindelse med deres
bistand, navnlig gennem regelmæssige konsultationer og hyppig udveksling af
oplysninger under de forskellige faser af bistandsforløbet. (11)
For at sikre sammenhæng mellem
tiltrædelsesprocessen og den finansielle og faglige bistand, der ydes i henhold
til denne forordning, og for at nå målene for udvidelsesdagsordenen bør
Kommissionen fastsætte en fælles strategisk ramme for anvendelsen af
instrumentet til førtiltrædelsesbistand. Denne ramme bør bl.a. fastsætte listen
over de nøgleforanstaltninger, der kan støttes i henhold til denne forordning,
og kriterierne for tildeling af midler. Den fælles strategiske ramme bør
udgøre referencerammen for lande- og flerlandestrategidokumenterne. (12)
Målene for bistanden bør fastsættes i de vejledende
lande- og flerlandestrategidokumenter, der udarbejdes af Kommissionen i
partnerskab med modtagerlandene for den periode, som EU's flerårige finansielle
ramme varer, på grundlag af disse landes særlige behov og
udvidelsesdagsordenen. Strategidokumenterne bør identificere de politikområder,
der kan støttes, og uden at det påvirker budgetmyndighedens beføjelser,
fastsætte de vejledende tildelinger af midler pr. politikområde pr. år,
inklusive et overslag over de klimarelaterede udgifter. Der bør indføres
tilstrækkelig fleksibilitet til at imødegå nye behov og skabe incitamenter til
at forbedre resultaterne. Strategidokumenterne bør sikre sammenhæng og
overensstemmelse med modtagerlandenes indsats som afspejlet i deres nationale
budgetter, og de bør tage hensyn til den støtte, der ydes af andre donorer. For
at der kan tages hensyn til den interne og eksterne udvikling, bør de flerårige
vejledende strategidokumenter revideres, når det er relevant. (13)
Det er i EU's interesse at bistå modtagerlandene i
deres bestræbelser for at reformere deres systemer og dermed tilpasse dem til
EU's systemer. Da målet for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan, kan
Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud
over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. (14)
For at denne forordning hurtigt kan afspejle
resultaterne af de politiske beslutninger, der træffes af Rådet, bør Kommissionen
tillægges beføjelse til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, med henblik på opdateringen af listen over
modtagerlande i bilaget til denne forordning. (15)
Selv om Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. …/… af …[14]
(herefter benævnt "den fælles gennemførelsesforordning") fastsætter
fælles regler og procedurer for gennemførelsen af instrumenterne for EU's
optræden udadtil, bør Kommissionen også tillægges delegerede beføjelser til at
vedtage nærmere regler, der fastlægger ensartede betingelser for gennemførelsen
af denne forordning, navnlig hvad angår forvaltningsstrukturer og –procedurer.
Sådanne regler bør tage hensyn til de erfaringer, der tidligere er gjort med
forvaltningen og gennemførelsen af førtiltrædelsesstøtte, og tilpasses til
udviklingen i situationen i modtagerlandene. (16)
Med hensyn til disse delegerede retsakter er det
særlig vigtigt, at Kommissionen i sit forberedende arbejde gennemfører passende
konsultationer, bl.a. af eksperter. Kommissionen bør i forbindelse med
forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter desuden sørge for
samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet. (17)
Ved tildelingen af bistand bør der fortsat gøres
brug af de strukturer og instrumenter, som har vist deres værdi i forbindelse
med førtiltrædelsesprocessen. Overgangen fra Kommissionens direkte forvaltning
af førtiltrædelsesmidler til decentral forvaltning, der er delegeret til
modtagerlandene, bør ske gradvist og under hensyntagen til kapaciteten i det
enkelte modtagerland. (18)
Gennemførelsesbeføjelserne vedrørende den fælles
strategiske ramme for IPA og strategidokumenterne bør udøves i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[15]. Under hensyntagen til disse
gennemførelsesretsakters karakter, navnlig deres politiske karakter og
finansielle konsekvenser, bør undersøgelsesproceduren i princippet anvendes i
forbindelse med deres vedtagelse, medmindre det drejer sig om tekniske
gennemførelsesforanstaltninger af begrænset finansiel betydning. (19)
De udvalg, der nedsættes i henhold til denne
forordning, bør ligeledes have kompetence, når det gælder retsakter om
gennemførelsen af det tidligere instrument til førtiltrædelsesbistand samt
gennemførelsen af den finansielle bistand til det tyrkisk-cypriotiske samfund. (20)
Hvis et modtagerland overtræder de principper, som
Unionen er baseret på, ikke overholder forpligtelserne i de relevante aftaler,
der er indgået med Unionen, eller ikke gør tilstrækkelige fremskridt, hvad
angår tiltrædelseskriterierne, skal Rådet på grundlag af et forslag fra
Kommissionen kunne træffe passende foranstaltninger for at rette op på
situationen. (21)
I betragtning af målene og anvendelsesområdet for
den bistand, der ydes i henhold til denne forordning, skal Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget høres inden dens vedtagelse ‑ VEDTAGET DENNE FORORDNING: AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 1
Overordnet mål Instrumentet til førtiltrædelsesbistand
("IPA") tager sigte på at støtte de kandidatlande og potentielle
kandidatlande ("modtagerlande"), der er anført i bilaget, i deres bestræbelser
for at gennemføre de politiske, institutionelle, retlige, administrative,
sociale og økonomiske reformer, der er nødvendige for, at landene kan tilnærme
sig EU's værdier og gradvis tilpasse sig EU's regler, standarder, politikker og
praksis med henblik på EU-medlemskab. Artikel 2
Specifikke mål 4.
Den bistand, der ydes i henhold til denne
forordning, skal tage sigte på at nå følgende specifikke mål under hensyntagen
til modtagerlandenes behov og individuelle udvidelsesdagsorden: a) Støtte til politiske reformer,
bl.a.: i) styrkelse af de demokratiske
institutioner og retsstaten, herunder respekten herfor ii) fremme og beskyttelse af
menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, øget respekt for
mindretals rettigheder, fremme af ligestilling mellem kønnene,
ikke-diskrimination og pressefrihed samt fremme af gode forbindelser mellem
nabolande iii) bekæmpelse af korruption og organiseret
kriminalitet iv) reform af den offentlige forvaltning og
god forvaltningspraksis v) udvikling af civilsamfundet og dialogen
med arbejdsmarkedets parter vi) forsoning og freds- og tillidsskabende
foranstaltninger. b) Støtte til økonomisk, social og
territorial udvikling med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,
bl.a. gennem: i) opfyldelse af EU's standarder for
økonomien og økonomisk styring ii) de økonomiske reformer, der er
nødvendige for at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen,
samtidig med at de økonomiske, sociale og miljømæssige mål forfølges iii) fremme af beskæftigelsen og udvikling
af menneskelig kapital iv) social og økonomisk integration, navnlig
af mindretal og udsatte grupper v) udvikling af fysisk kapital, forbedring
af forbindelserne til EU-netværk og regionale netværk. c) Styrkelse af modtagerlandenes evne
til at opfylde de forpligtelser, der følger af medlemskab, ved at støtte en
gradvis tilpasning til og vedtagelse, gennemførelse og håndhævelse af EU-retten
og EU's politikker vedrørende struktur-, samhørigheds- og landbrugsfondene og
Fonden for Udvikling af Landdistrikter. d) Regional integration og territorialt
samarbejde, der involverer modtagerlande, medlemsstater og eventuelt
tredjelande inden for anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. […] om
oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument[16].
5.
Fremskridt med hensyn til at nå de specifikke mål i
stk. 1 måles ved hjælp af indikatorer, som bl.a. omfatter: –
fremskridt på områderne demokrati, retsstat,
respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder,
retssystemet og den administrative kapacitet –
fremskridt, hvad angår økonomiske reformer,
forsvarlige og effektive sociale og økonomiske udviklingsstrategier, fremskridt
i retning af en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder gennem
offentlige investeringer, der støttes af IPA –
lovgivning, som er i overensstemmelse med EU-retten,
fremskridt med hensyn til EU-relaterede institutionelle reformer, herunder
overgang til decentral forvaltning af den bistand, der ydes i henhold til denne
forordning –
relevansen af regionale og territoriale
samarbejdsinitiativer og udviklingen i handelsmønstret. Indikatorerne anvendes til overvågning, evaluering
og resultatgennemgang, hvor det er relevant. Artikel 3
Politikområder 1.
Bistand i henhold til denne forordning rettes først
og fremmest mod følgende politikområder: a) overgangen til EU-medlemskab og
kapacitetsopbygning b) regionaludvikling c) beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitikker
og udvikling af menneskelige ressourcer d) landbrug og udvikling af landdistrikter e) regionalt og territorialt samarbejde. 2.
Bistand på de i stk. 1 nævnte politikområder skal
støtte modtagerlandene i deres bestræbelser på at nå de overordnede og
specifikke mål i artikel 1 og 2. 3.
Bistand på de politikområder, der nævnes i stk. 1,
litra b)-d), kan bl.a. omfatte finansiering af den type foranstaltninger, der
er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/201X af
MM/DD/YYYY om særlige bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling og målet om investeringer i vækst og beskæftigelse[17], Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) XXXX/201X af DD/MM/YYYY om samhørighedsfonden[18], Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) XXXX/201X af MM/DD/YYYY om Den Europæiske Socialfond[19], Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) XXXX/201X af DD/MM/YYYY om særlige bestemmelser for støtte fra
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt
samarbejde[20]
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/201X af DD/MM/YYYY om
støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)[21].
4.
Bistand på det politikområde, der nævnes i stk. 1,
litra e), kan især finansiere flerlandeforanstaltninger og horisontale
foranstaltninger samt grænseoverskridende, tværnationale og tværregionale
samarbejdsforanstaltninger. Artikel 4
Overensstemmelse, sammenhæng og komplementaritet 1.
Finansiel bistand, der ydes i henhold til denne
forordning, skal være forenelig med EU's politikker. Den afstemmes efter de
aftaler, som Unionen har indgået med modtagerlandene, og forpligtelserne i
henhold til de multilaterale aftaler, som Unionen er part i. 2.
Kommissionen, medlemsstaterne og Den Europæiske
Investeringsbank sørger for sammenhæng mellem den bistand, der ydes i henhold
til denne forordning, og anden bistand, der ydes af Unionen, medlemsstaterne og
Den Europæiske Investeringsbank. 3.
Kommissionen og medlemsstaterne sørger for at
koordinere deres respektive bistandsprogrammer for at øge bistandens virkning
og effektivitet og forhindre dobbelt finansiering i overensstemmelse med de
fastlagte principper for styrkelse af den operationelle koordination inden for
ekstern bistand og med henblik på harmonisering af politikker og procedurer.
Koordinationen indebærer regelmæssige konsultationer og hyppig udveksling af
oplysninger under de forskellige faser af bistandsforløbet, navnlig på stedet,
og udgør et vigtigt skridt i medlemsstaternes og EU's programmeringsproces. 4.
For at øge bistandens virkning og effektivitet og
forhindre dobbelt finansiering tager Kommissionen sammen med medlemsstaterne de
nødvendige skridt til at garantere en bedre koordination og komplementaritet
med multilaterale og regionale institutioner og enheder såsom internationale
finansieringsinstitutioner, FN's særorganisationer, fonde og programmer samt
donorer uden for EU. 5.
I forbindelse med forberedelsen, gennemførelsen og
overvågningen af bistand i henhold til denne forordning handler Kommissionen i
princippet i partnerskab med modtagerlandene. I partnerskabet inddrages, hvor
det er relevant, kompetente nationale, regionale og lokale myndigheder såvel
som arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer,
civilsamfundet og ikke-statslige aktører. AFSNIT
II
STRATEGISK PLANLÆGNING Artikel 5
Den fælles strategiske ramme for IPA 1.
Kommissionen fastsætter en fælles strategisk ramme
for instrumentet til førtiltrædelsesbistand. Den fælles strategiske ramme for
IPA skal omsætte de politiske prioriteter for udvidelsespolitikken til
nøgleforanstaltninger, hvortil der kan ydes bistand i henhold til denne
forordning. 2.
Den fælles strategiske ramme for IPA omfatter
bl.a.: a) de kriterier, der skal anvendes ved
tildelingen af midler til modtagerlande og foranstaltninger for samarbejde
mellem flere lande og territorialt samarbejde b) de typer af foranstaltninger, der kan
finansieres via IPA c) de fælles retningslinjer for
forvaltningen og gennemførelsen af IPA. 3.
Kommissionen godkender den fælles strategiske ramme
for IPA og eventuelle ændringer heraf i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren
i artikel 15, stk. 3, i den fælles gennemførelsesforordning. Artikel 6
Strategidokumenter 1.
Bistand i henhold til denne forordning ydes på
grundlag af vejledende lande- eller flerlandestrategidokumenter (herefter
benævnt "strategidokumenter"), der udarbejdes af Kommissionen i
partnerskab med modtagerlandet eller de berørte lande for den periode, som EU's
flerårige finansielle ramme dækker. 2.
I strategidokumenterne fastsættes en passende kombination
af politikområder som omhandlet i artikel 3, hvortil der vil blive ydet
finansiel bistand i henhold til denne forordning, for at afspejle behov og
prioriteter i overensstemmelse med målene i artikel 2, den fælles strategiske
ramme for IPA i artikel 5 og de nationale strategier, når det er relevant. 3.
Strategidokumenterne skal, når det er relevant, omfatte
en vejledende tildeling af EU-midler pr. politikområde, fordelt på år i
overensstemmelse med kriterierne i den fælles strategiske ramme for IPA, jf.
artikel 5. Den vejledende tildeling af midler skal tage behørigt hensyn til
modtagerlandenes behov, absorptionskapacitet og administrative kapacitet. Den skal
også give mulighed for at håndtere nye behov, og den skal omfatte incitamenter
for modtagerlandene til at forbedre deres resultater for så vidt angår målene i
de flerårige vejledende strategier. 4.
Strategidokumenterne skal underkastes en
midtvejsrevision og revideres, når det er relevant. De kan til enhver tid
revideres på Kommissionens initiativ. 5.
Strategidokumenterne og eventuelle revisioner heraf
vedtages af Kommissionen i henhold til undersøgelsesproceduren i artikel 15,
stk. 3, i den fælles gennemførelsesforordning. AFSNIT III
GENNEMFØRELSE Artikel 7
Generel ramme EU-bistand i henhold til denne forordning gennemføres
via programmer og foranstaltninger som omhandlet i artikel 2 og 3 i den fælles
gennemførelsesforordning og i overensstemmelse med specifikke regler, der
fastlægger ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning, navnlig
med hensyn til forvaltningsstrukturer og –procedurer, som skal vedtages af
Kommissionen i henhold til artikel 10 og 11 i denne forordning. Gennemførelsen skal
som hovedregel have form af etårige eller flerårige landespecifikke programmer
eller flerlandeprogrammer, der er fastsat i overensstemmelse med strategidokumenterne
i artikel 6, og som udarbejdes af modtagerlandene og/eller Kommissionen, alt
efter omstændighederne. Artikel 8
Rammeaftaler og sideaftaler 1.
Kommissionen og modtagerlandene indgår rammeaftaler
om gennemførelsen af bistanden. 2.
Sideaftaler vedrørende gennemførelsen af bistanden
kan indgås mellem Kommissionen og modtagerlandet eller i givet fald dets
ansvarlige myndigheder. Artikel 9
Interinstrumentale bestemmelser 1.
I behørigt begrundede tilfælde og for at sikre
sammenhæng og effektivitet i EU-finansieringen eller for at fremme regionalt
samarbejde kan Kommissionen beslutte at udvide adgangen til programmer og
foranstaltninger som omhandlet i artikel 7 til lande, territorier og regioner,
som ellers ikke er støtteberettigede i henhold til artikel 1, såfremt det
program eller den foranstaltning, der skal gennemføres, har global, regional
eller grænseoverskridende karakter. 2.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling skal
bidrage til programmer og foranstaltninger, der er fastsat ved denne forordning
for grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerlandene og medlemsstaterne.
Bidraget fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastsættes i henhold til
artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. … af … om særlige
bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet
om europæisk territorialt samarbejde. Bestemmelserne i nærværende forordning
gælder for anvendelsen af dette bidrag. 3.
IPA kan, hvis det er relevant, bidrage til
transnationale og interregionale samarbejdsprogrammer eller foranstaltninger,
der fastsættes og gennemføres i henhold til bestemmelserne i forordning (EU)
nr. … [om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde], og som
IPA-modtagerlande deltager i. 4.
IPA kan, hvis det relevant, bidrage til programmer
og foranstaltninger om samarbejde på tværs af grænserne, der fastsættes og
gennemføres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …
af … om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument, og som
IPA-modtagerlande deltager i. AFSNIT
IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 10
Delegation af beføjelser til Kommissionen Kommissionen tillægges beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 med henblik på
at ændre bilaget til denne forordning og supplere den fælles
gennemførelsesforordning med specifikke regler, der fastlægger ensartede
betingelser for gennemførelse af denne forordning. Artikel 11
Udøvelse af de delegerede beføjelser 1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser. 2.
De delegerede beføjelser tillægges Kommissionen for
hele denne forordnings gyldighedsperiode. 3.
Delegationen af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i
afgørelsen, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af
afgørelsen herom i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de
delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. 4.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret
retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 5.
En delegeret retsakt træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist
på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet
og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist
begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 12
Udvalg 1.
Kommissionen bistås af IPA-udvalget. Dette udvalg
er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011. 2.
Hvad angår programmer, der er rettet mod
politikområderne i artikel 3, litra b) og c), og som gennemføres direkte af
modtagerlandene, bistås Kommissionen af Koordinationsudvalget for Fondene, der
er omhandlet i artikel 143 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
[….] af … om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, der er
omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og
Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1083/2006[22]. Hvad angår programmer, der er
rettet mod politikområdet i artikel 3, litra d), og som gennemføres direkte af
modtagerlandene, bistås Kommissionen af Udvalget for Udvikling af
Landdistrikterne, der er omhandlet i artikel 91 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. [….] af … om støtte til udvikling af landdistrikterne fra
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)[23]. I sådanne tilfælde
underrettes IPA-udvalget straks om en udtalelse fra det andet eller de andre
udvalg. 3.
De udvalg, der er omhandlet i stk. 1 og 2, har
kompetence, når det gælder retsakter og forpligtelser i medfør af forordning
(EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til
førtiltrædelsesbistand[24].
Derudover er IPA-udvalget også ansvarligt for gennemførelsen af artikel 3 i
forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af et
instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det
tyrkisk-cypriotiske samfund og om ændring af forordning (EF) nr. 2667/2000
om Det Europæiske Genopbygningsagentur[25].
Artikel 13
Suspension af EU-støtten Såfremt et
modtagerland ikke respekterer principperne om demokrati, retsstaten,
menneskerettighederne, mindretals rettigheder og de grundlæggende
frihedsrettigheder eller de forpligtelser, der er indeholdt i de relevante
aftaler, der er indgået med Unionen, eller såfremt fremskridtene med hensyn til
opfyldelsen af tiltrædelseskriterierne er utilstrækkelige, opfordrer Unionen
modtagerlandet til at afholde konsultationer for at finde en løsning, der er
acceptabel for begge parter, medmindre der er tale om en særlig akut situation,
jf. dog bestemmelserne om suspendering af støtte i partnerskabs- og
samarbejdsaftalerne med partnerlandene og -regionerne. Hvis konsultationerne
med modtagerlandet ikke fører til en løsning, der er acceptabel for begge
parter, eller hvis konsultationerne afvises, eller i tilfælde af en særlig akut
situation kan Rådet træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 215,
stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og eventuelt
indføre en hel eller delvis suspendering af EU-bistanden. Europa-Parlamentet
underrettes fuldt ud og omgående om de afgørelser, der måtte blive truffet i
den henseende. Artikel 14
Det finansielle referencegrundlag 1. Det finansielle
referencegrundlag for gennemførelsen af denne forordning er for perioden
2014-2020 på 14 110 100 000 EUR (i løbende priser). Op til
3 % af det finansielle referencegrundlag tildeles programmer for
samarbejde på tværs af grænserne mellem modtagerlande og EU-medlemsstater. 2. De årlige bevillinger
godkendes af budgetmyndigheden inden for EU's flerårige finansielle ramme. 3. Som det fremgår af artikel
13, stk. 2, i forordningen om "Erasmus for alle" afsættes der et
vejledende beløb på 1 812 100 000 EUR til fremme af den
internationale dimension af videregående uddannelse fra forskellige eksterne
instrumenter (instrumentet for udviklingssamarbejde, det europæiske naboskabsinstrument,
instrumentet til førtiltrædelsesbistand, partnerskabsinstrumentet og Den
Europæiske Udviklingsfond) til tiltag vedrørende læringsmobilitet til eller fra
lande uden for EU og til samarbejde og politisk dialog med
myndigheder/institutioner/organisationer fra disse lande. Bestemmelserne i
"Erasmus for Alle"-forordningen gælder for anvendelsen af disse
midler. Midlerne vil blive stillet til rådighed via to
flerårige bevillinger, der dækker henholdsvis de første fire år og de sidste
tre år. Denne finansiering vil blive afspejlet i den flerårige vejledende
planlægning af disse instrumenter i overensstemmelse med de indkredsede behov
og prioriteter i de berørte lande. Hvis forholdene uventet ændrer sig på
afgørende vis, eller hvis der sker betydelige politiske ændringer, kan tildelingerne
ændres i overensstemmelse med EU's prioriteringer, hvad angår forbindelserne
udadtil. Artikel 15
Ikrafttrædelse Denne forordning træder i kraft på tredjedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra den 1. januar 2014. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne
Formand Formand
BILAG –
Albanien –
Bosnien-Hercegovina –
Island –
Kosovo* –
Montenegro –
Serbien –
Tyrkiet –
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
* Som defineret i De Forenede Nationers
Sikkerhedsråds resolution 1244/1999. FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørt(e)
politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets
art 1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.6. Varighed
og finansielle virkninger 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser
om kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings-
og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger
til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e)
udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme 3.2. Anslåede
virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de
anslåede virkninger for udgifterne 3.2.2. Anslåede virkninger
for aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslåede virkninger
for administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed med
indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjemands bidrag
til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.
Forslagets/initiativets betegnelse
Instrument
for førtiltrædelsesbistand (IPA)
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen[26]
Udvidelse
1.3.
Forslagets/initiativets art
x Forslaget/initiativet vedrører en ny
foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny
foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[27] ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse
af en eksisterende foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning
af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4.
Mål
1.4.1.
Det eller de af Kommissionens flerårige
strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører
Det generelle
mål med udvidelsespolitikken er at gennemføre artikel 49 i traktaten om Den
Europæiske Union, som giver alle europæiske lande, der overholder EU's
grundlæggende værdier og forpligter sig til at fremme disse, mulighed for at
ansøge om at blive medlem af Unionen. Udvidelsespolitikken
fremmer stabilitet, sikkerhed og velstand i Europa og øger EU's vægt på den
internationale scene. Udvidelsespolitikken
bidrager til at konsolidere demokratiet og retsstaten i Europa. Den fremmer de
økonomiske muligheder og giver EU mere vægt, når det drejer sig om at takle
globale udfordringer, som f.eks. klimaændringer, konkurrenceevne og regulering
af og tilsyn med finansmarkederne, og den hjælper med at mobilisere til en
fælles indsats for at nå målene i Europa 2020-strategien. Tiltrædelsesprocessen
udgør en stærk tilskyndelse til politisk og økonomisk reform. Den større
integration, der følger med udvidelsesprocessen, hjælper også EU med at nå sine
målsætninger inden for en række områder med afgørende betydning for den sociale
og økonomiske reform med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,
herunder energi, transport, miljøbeskyttelse, modstandsdygtighed over for
katastrofer og takling af klimaændringer. Nye ansøgninger om medlemskab er et
yderligere bevis på Den Europæiske Unions tiltrækningskraft og dens rolle med
hensyn til at fremme stabilitet, sikkerhed og velstand. EU's
udvidelsespolitik er en omhyggeligt styret proces, hvor kandidatlande og
potentielle kandidatlande tilnærmer sig EU i takt med gennemførelsen af deres
politiske og økonomiske reformer og deres evne til at påtage sig de
medlemskabsforpligtelser, der er indeholdt i Københavnskriterierne. I det
vestlige Balkan er det regionale samarbejde fortsat centralt og udgør et
afgørende element i stabiliserings- og associeringsprocessen. Når Rådet har
besluttet at indlede tiltrædelsesforhandlinger med et ansøgerland, ses
ansøgerlandets fremskridt hen imod opfyldelse af de europæiske standarder i det
antal kapitler af EU's regelsæt, der åbnes og lukkes. Den udvidede
Europæiske Union har i de seneste fem år vist, at den kan samarbejde om de
vigtige udfordringer, den står over for. I den periode har fremskridt med
reformerne i udvidelseslandene gjort det muligt for dem at komme igennem de
forskellige faser i tiltrædelsesprocessen. EU-udvidelsesprocessen
skrider fremad i et tempo, der i vid udstrækning er afhængig af ansøgerlandenes
evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab. Kravene er varige
reformer samt troværdige og overbevisende tilpasninger af lovgivning og
institutioner. I takt med at de berørte lande opfylder de fastsatte standarder,
især vedrørende demokrati, retsstatsprincipper og grundlæggende rettigheder og
frihedsrettigheder, forpligter EU sig til gennem samarbejde med landene at gå
videre til de næste trin i processen. Som det
finansielle grundlag for udvidelsesstrategien foreslås der ét samlet
førtiltrædelsesinstrument, som skal omfatte alle aspekter af de interne
politikker og tematiske spørgsmål. Målet er at
sikre, at kandidatlande og potentielle kandidatlande er helt parate, før de
eventuelt tiltræder EU. Der vil blive lagt vægt på god forvaltningspraksis,
administrativ kapacitet, socioøkonomisk udvikling, regionalt samarbejde,
vedtagelse og gennemførelse af EU's regelværk og forberedelse til at forvalte
interne politikker efter tiltrædelsen. Det vil blive gennemført via lande-
eller flerlandeprogrammer aftalt med modtagerlandene og også stemme overens med
strukturfondene, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling i Landdistrikterne (ELFUL), herunder det nye fokus på at levere
offentlige goder. Desuden skal
de politiske og finansielle kriserelaterede instrumenter (makrofinansiel
bistand, stabilitetsinstrumentet) forsat kunne anvendes i udvidelseslandene,
når der er behov for det.
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr. a) Støtte til politiske reformer b) Støtte til økonomisk, social og
territorial udvikling med henblik på en bæredygtig, intelligent og inklusiv
vækst c) Styrkelse af modtagerlandenes evne
til at opfylde de forpligtelser, der følger af medlemskab, ved at støtte en
gradvis tilpasning til og vedtagelse, gennemførelse og håndhævelse af
fællesskabsretten, herunder forberedelse til at gennemføre og forvalte EU's
struktur-, samhørigheds- og landbrugsfonde og fonden for udvikling af
landdistrikter. d) Regionalt og territorialt samarbejde Berørte
ABM/ABB-aktiviteter 04.06
Instrumentet for førtiltrædelsesstøtte (IPA) – Udvikling af menneskelige
ressourcer 05.05
Førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af
landdistrikter 13.05
Førtiltrædelsesforanstaltninger i tilknytning til strukturpolitikkerne 22.02
Udvidelsesproces og strategi 22.04.02
Informations- og kommunikationsprogrammer for ikke-medlemslande
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilken virkning forslaget/initiativet
forventes at få for modtagerne/målgruppen. Det nye førtiltrædelsesinstrument bør fortsat fokusere på at opnå
resultater med udvidelsespolitikken, der er en af de vigtigste prioriteter
for EU’s optræden udadtil, og dermed bidrage til at fremme stabilitet,
sikkerhed og velstand i Europa. Det nye instrument vil derfor fortsat have som
overordnet politisk mål at støtte kandidatlande og potentielle kandidatlande i
deres forberedelser til EU-medlemskab og den gradvise tilpasning af deres
nationale systemer/ økonomier til Den Europæiske Unions standarder og
politikker under hensyntagen til deres særlige behov og i overensstemmelse med
deres individuelle udvidelsesdagordener. Hvad angår resultater og virkninger, der skal opnås, vil det nye
instrument takle i) udviklingshuller/‑udfordringer i
modtagerlandene, ii) den begrænsede kapacitet til at klare disse ud fra egne
ressourcer og de svage offentlige institutioner og/eller den svage
administrative kapacitet i modtagerlandene, og iii) nedbringe ulighederne
mellem modtagerlandene gennem: i) bedre fungerende demokratiske institutioner, navnlig
med henblik på overholdelse af retsstatsprincipper, menneskerettigheder og
inddragelse af minoriteter, nedbringelse af korruption og organiseret
kriminalitet, reform og modernisering af den offentlige forvaltning ii) EU-standarder i økonomien og økonomisk styring,
bedre kapacitet til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i EU,
højere beskæftigelsesfrekvens, bedre uddannede menneskelige ressourcer og
mindre social ulighed, øget forsknings- og innovationskapacitet iii) gradvis tilpasning af lovgivningen til EU's
regelværk, vedtagelse og håndhævelse, bedre kapacitet til at gennemføre og
forvalte EU's struktur- og landbrugsfond og fonden for udvikling af
landdistrikter, øget deltagelse i udvalgte EU-programmer og agenturer iv) øget økonomisk integration i regionen, herunder gennem
tværnational energi- og transportinfrastruktur, tættere og styrkede
naboskabsrelationer mellem modtagerlandene og med EU. Fremskridt vedrørende disse specifikke politiske mål vil også bidrage
til gennemførelsen af bredere EU-politikrammer, som f.eks. Europa
2020-strategien, EU's klima- og energipakke og "innovation i EU".
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv
indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. Fremskridt med at nå de specifikke mål i det nye instrument kan måles
ved hjælp af tre centrale makroindikatorer: ·
Fremskridt med opfyldelsen af
tiltrædelsesbenchmarks (åbnede/lukkede kapitler) eller positive resultater med
gennemførelsen af associeringsaftalerne som bl.a. nævnt i positive statusrapporter,
undersøgelsesbaserede indekser udarbejdet af anerkendte internationale
organisationer på områder som f.eks. effektiv regeringsførelse, politisk
stabilitet og fravær af vold samt retsstatsprincipper. ·
Socioøkonomisk udvikling målt ved virkningsindikatorer, som f.eks. Forenede Nationers
Udviklingsprograms indeks for menneskelig udvikling som et generelt mål for
velstand, arbejdsløshedstal, udenlandske direkte investeringer og
handelsbalance. ·
Regionalt samarbejde og integration målt ved undersøgelsesbaserede indekser, der afspejler opfattelsen af
niveauet (tendensen) for sikkerhed og stabilitet, politisk, økonomisk og
kulturel interaktion. Relevante mål og faser i relation til disse makroindikatorer kan bl.a.
omfatte følgende: modtagelse af ansøgning om EU-medlemskab, Kommissionens
vedtagelse af en positiv udtalelse om ansøgningen eller anbefaling om at
indrømme status som kandidatland, anbefaling om at indlede
tiltrædelsesforhandlinger, åbning eller foreløbig afslutning af
forhandlingskapitler, generel afslutning af tiltrædelsesforhandlinger,
opfyldelse af Københavnskriterierne, ikrafttrædelse af visumliberalisering og
tilbagetagelsesaftale, overdragelse af forvaltningsbeføjelser vedrørende
IPA-bistand, bortfald af forudgående kontrol af forvaltning af IPA-bistand,
ikrafttrædelse af told-/handelsaftale og fjernelse af hindringer/tekniske
barrierer for handel, deltagelse i regionale initiativer, løsning af bilaterale
problemer, fremskridt med integration af transeuropæiske net. På det operationelle niveau kan fremskridt måles i relation til operationelle
mål, der svarer til de specifikke mål i.-iv., der er identificeret for det
kommende førtiltrædelsesinstrument. Operationelle mål omfatter: a) Forbedre
opfattelsen af demokrati og retssystemet, menneskerettigheder og
ikke-diskrimination, nedbringe antallet af uafsluttede sager ved domstolene og
antallet af overtrædelser af grundlæggende rettigheder, øge kapaciteten, hvad
angår retshåndhævelse og generelt den administrative kapacitet, nedbringe
personaleudskiftning. b) Udvikle
sunde og effektive sociale og økonomiske udviklingsstrategier, forbedre
færdigheder og kvalifikationsniveauer og styrke arbejdsmarkedstjenester, støtte
offentlige investeringer, oprette forvaltningsstrukturer efter tiltrædelsen for
EU's struktur- og samhørighedsfonde og fonden for udvikling af landdistrikter,
akkreditering og overdragelse af forvaltningsbeføjelser. c) Forbedre
lovgivningsrammen; tilpasse lovgivningen EU's regelsæt, oprette og styrke
institutioner og håndhævelsesstrukturer; i højere grad deltage i EU-programmer. d) Opmuntre
til tættere samarbejde. Operationelle mål skal tilpasses den enkelte modtagers situation og
fastsættes i programmeringsdokumenterne med udgangspunkt i de identificerede
udfordringer. Den forudgående evaluering har også understreget behovet for at
tilvejebringe detaljerede retningslinjer og opbygge kapacitet i modtagerlandene
for systematisk at indsamle de data, der er nødvendige for at vurdere
fremskridt på det operationelle niveau. Tidligere udvidelser har ført til øget
prioritering af overvågning og evaluering på programniveau og
"evidensbaseret" politikudformning i nye medlemsstater. En overgang
til ressourcetildeling baseret på resultater og opfyldelse af betingelser og
behov skulle også fremme en lignende tendens blandt kandidatlande og
potentielle kandidatlande. Hvad angår klimamainstreaming, vil der blive indført et sporingssystem
til at identificere, hvor programmer fremmer klimaforanstaltninger eller
energieffektivitet, således at EU bliver i stand til klart at fastslå, hvor
mange af omkostningerne, der vedrører sådanne aspekter. Der vil blive indført
klare benchmark, overvågnings- og rapporteringsregler. Denne sporing af
klimarelaterede omkostninger vil blive udført med udgangspunkt i den etablerede
OECD- metode ("Rio-markører"). I overensstemmelse med Kommissionens
generelle forpligtelse til mainstreaming, vil der også blive brugt
OECD/DAC-markører til at spore fremskridt med hensyn til mainstreaming af
biodiversitet og ørkendannelse. Fremtidige overvågninger og evalueringer vil skulle tage højde for, at
resultater og virkninger vil variere meget fra modtagerland til modtagerland på
grund af deres forskelligheder og de forskellige behov og fremskridt på
"vejen mod tiltrædelse". Da instrumentet fortsat vil fungere
sideløbende med den politiske forhandlingsproces og andre tiltag vedrørende
tiltrædelse, vil det være vanskeligt at identificere fremskridt, der
udelukkende beror på instrumentet, bortset fra når det gælder specifikke
aktiviteter. Mange af det kommende programs "resultater", som f.eks.
fremskridt med at opfylde de politiske tiltrædelseskriterier, vil på grund
af deres art være svære at måle: i et vist omfang kan instrumentets mål i
lige så høj grad nås gennem den status, der tillægges støttemodtageren, som
gennem resultatet af EU's finansielle foranstaltninger.
1.5.
Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.
Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt
Modtagerne af bistand er kandidatlande og potentielle kandidatlande til
EU-medlemskab i det vestlige Balkan, Island og Tyrkiet. I 1999
formulerede Fællesskabet en vision for relationerne mellem EU og det vestlige
Balkan, som flyttede fokus fra den tidligere regionale strategi til et nyt
værktøj, stabiliserings- og associeringsprocessen. Ud over at tage sigte på
politisk og økonomisk stabilitet og regionalt samarbejde har stabiliserings- og
associeringsprocessen gradvist indarbejdet udvidelsesinstrumenter for at bringe
regionens lande tættere på EU's værdier og standarder. Det Europæiske
Råd fastslog på sit møde i Feira i juni 2000, at de lande på Vestbalkan, som
deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, er "potentielle
kandidater" til EU-medlemskab. De pågældende landes EU-perspektiv blev
yderligere bekræftet på Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki i juni 2003,
idet Thessaloniki-dagsordenen for Vestbalkan blev godkendt på dette møde. Denne
dagsorden er fortsat grundpillen i EU's politik for denne region. På
ministermødet i Sarajevo den 2. juni 2010 mellem EU og Vestbalkan gentog EU sit
engagement i forhold til Vestbalkans EU-perspektiv og understregede, at disse
landes fremtid ligger i Den Europæiske Union. Af de lande,
der oprindelig var omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen, har
Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og for nylig
Montenegro fået status som kandidatland, mens Albanien, Bosnien-Hercegovina,
Kosovo[28]
og Serbien er potentielle kandidatlande. Andre lande, som fik et
EU-tiltrædelsesperspektiv, er Tyrkiet, der ansøgte om medlemskab allerede i 1987,
og som fik ansøgerstatus i 1999, og Island, som ansøgte i 2009 og fik status
som kandidatland i 2010. De tre
hovedkrav for tiltrædelse fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i
1993 (de såkaldte "Københavnskriterier"). Det drejer sig om: i) Stabile
institutioner, som kan garantere demokratiet, retsstatsprincippet,
menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. ii) En
fungerende markedsøkonomi samt evne til at klare konkurrencepresset og
markedskræfterne i Unionen. iii) Ansøgerlandet
skal være i stand at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab, herunder
kunne tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union. På Det
Europæiske Råds møde i Madrid i december 1995 blev der henvist til, at det var
nødvendigt, "at skabe de rette betingelser for [ansøgerlandenes] gradvise
og harmoniske integration navnlig ved hjælp af udvikling af markedsøkonomien,
tilpasning af deres administrative apparat og tilvejebringelse af stabile
økonomiske og monetære forhold." Potentielle
medlemslande skal opfylde Københavnskriterierne, før der kan indledes
forhandlinger om medlemskab. Modtagerlandenes tilpasning til
tiltrædelseskriterierne kræver en betydelig indsats i form af offentlige
investeringer og adgang til grundig viden og ekspertise. EU-støtten er udformet
for at støtte kandidatlandene med at opfylde disse kriterier.
1.5.2.
Merværdi ved en indsats fra EU's side
Udvidelsespolitikken er et led i EU's foranstaltninger udadtil og
bidrager til at opfylde fælles mål med hensyn til globale udfordringer, globale
svar og globalt lederskab. De løbende udvidelser af EU er i sagens natur en fælles opgave,
som kun kan løses på EU-plan. Kun når medlemsstaterne samarbejder, kan de
træffe beslutning om nye kandidatlandes anmodninger om tiltrædelse. Den førtiltrædelsesbistand,
der ydes over EU-budgettet, er udformet for at hjælpe kandidatlande/potentielle
kandidatlande med at forberede sig til et fremtidigt medlemskab: instrumentet
for førtiltrædelsesstøtte er således udformet, så det giver landene en "testkørsel"
af forpligtelserne ved medlemskab før tiltrædelse (som f.eks. indførelse af
institutioner til forvaltning af EU-midler efter tiltrædelse og/eller
vedtagelse af EU's regelværk og EU-standarder). Intet andet multilateralt eller
bilateralt instrument indbefatter en så omfattende værktøjskasse, og det er
under alle omstændigheder kun EU, der kan definere, hvilken type bistand der er
nødvendig for at overtage EU's regelværk. Førtiltrædelsesbistand er en investering i EU's fremtid, idet den
støtter stabiliteten og velstanden i nabolandene og sikrer kandidatlandenes
evne til reelt at gennemføre EU's regelværk efter tiltrædelsen. Teknisk og
finansiel bistand fremskynder forberedelsesfasen og skaber incitamenter for den
nødvendige omlægning af samfundet, retssystemet og økonomien. En sådan bistand
medvirker til at nå målsætningerne for EU's interne politikker, skaber
muligheder for EU-virksomheder og giver konkrete afkast af investeringer. Uden
det intensive engagement og det tætte partnerskab, der er inkorporeret i
førtiltrædelsesbistanden, ville EU med sikkerhed skulle bruge flere penge på at
bekæmpe ulovlig indvandring, sikre EU's ydre grænser, sikre
energiforsyningssikkerhed, garantere en sikker og hygiejnisk fødevareimport for
borgerne, bekæmpe klimaændringer og forurening, takle grænseoverskridende
virkninger af katastrofer og skabe EU-solidaritet med lande med lav
modstandskraft over for katastrofer. EU's medlemsstater har i de senere år reduceret deres bilaterale
bistand til kandidatlande og potentielle kandidatlande i erkendelse af, at en
koordineret indsats på EU-plan er mere effektiv. Omkring halvdelen af EU's
samlede finansielle bistand til udvidelseslandene kom i 2009 fra EU-budgettet.
Multilaterale donororganisationer har i stor udstrækning udfaset deres støtte,
og de resterende har nu rettet deres programmer ind efter EU's prioriteter. Det
skal bemærkes, at førtiltrædelsesbistand i betragtning af sine specifikke
udviklingsmål og virkninger også regnes som EU's officielle udviklingsbistand
(ODA).
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
En midtvejsmetaevaluering af IPA, der blev
afsluttet i februar 2011, og som væsentligst fokuserede på IPA's strategiske
rammer (flerårige vejledende planlægningsdokumenter) og programmering
(væsentligst teknisk bistand og institutionsopbygningskomponenten) vurderede
interventionslogikken og resultatet (faktisk eller forventet) af bistanden,
navnlig dens relevans, effektivitet, virkning og holdbarhed. Hvad angår interventionslogikken (dvs. hvordan bistanden planlægges og
programmeres), konkluderede evalueringen, at de flerårige vejledende
planlægningsdokumenter er de vigtigste programmeringsdokumenter, som afstikker
retning og fokus for programmeringsprocessen, og som klart er bedre end de
tilsvarende programmeringsdokumenter for tidligere
førtiltrædelsesbistandsprogrammer. Det fremgik ligeledes af evalueringen, at
kvaliteten af mål og indikatorer i de flerårige vejledende
planlægningsdokumenter og programmeringsdokumenterne er blevet forbedret med
tiden. Der anbefales imidlertid yderligere forbedringer. Evalueringen viste, at IPA gav gode og meningsfulde resultater.
Effektiviteten var stærkest på områder i relation til EU's regelværk, mens der
på visse horisontale områder, f.eks. reform af den offentlige forvaltning, var
særlige udfordringer. Finansielle behov i modtagerlandene, særlig med hensyn
til infrastruktur, oversteg klart de disponible IPA-midler (og anden
donorfinansiering). Derfor er det en vigtig udfordring i fremtiden at anvende
IPA-midlerne effektivt og fortsat udnytte deres løftestangseffekt for andre
finansieringskilder. Det viste sig også, at projekterne generelt var godt
målrettet i forhold til EU's tiltrædelseskrav, men hvis bistanden til
institutionsopbygning blev fokuseret på et begrænset antal prioriterede
sektorer, kunne man øge effektiviteten og virkningen. Evalueringen viste, at
mekanismerne for donorkoordination og harmonisering af bistand var
veletablerede, og at en afgørende faktor for at opnå virkning og holdbarhed var
modtagerlandenes ejerskab til reformdagsordenen og deres forvaltningskapacitet,
som skal styrkes. Evalueringen konkluderede, at vedtagelse af en flerårig/sektorbaseret
tilgang[29]
for planlægning og programmering ville lette prioriteringen og
tilrettelæggelsen af bistand og donorkoordination samt øge modtagerlandenes
ejerskab. En tofaset interimsevaluering af de første otte
IPA-grænseoverskridende samarbejdsprogrammer ved de indre grænser på
det vestlige Balkan blev afsluttet i maj 2011. Evalueringen konkluderede, at de
berørte parter opfatter forbedrede naborelationer som en følge af programmet og
mener, at dette har afgørende betydning for det fremtidige samarbejde, og at
situationen var moden til et øget samarbejde. Evalueringen anbefalede, at den
socioøkonomiske analyse blev styrket med et mere ajourført statistisk grundlag,
en bedre forklaring af de anvendte kriterier samt bedre tilpasning til de
statistiske områder. Det blev ligeledes anbefalet, at ansøgningspakken og
evalueringsproceduren blev strømlinet og forenklet. Forudgående evaluering af operationelle
programmer for regional udvikling, menneskelige ressourcer og udvikling af
landdistrikter blev gennemført for at støtte og
strømline programmeringsprocessen. Anbefalinger om at styrke den analyse, der
ligger til grund for programmeringen og yderligere forbedre resultat- og
virkningsindikatorer var fælles for alle programmer. Der gennemføres
interimsevalueringer. En forudgående evaluering af finansieringsinstrumenter for
førtiltrædelsesstøtte efter 2013 konkluderede, at
der er god grund til fortsat finansiel bistand på EU-niveau for at støtte
udvidelsesprocessen. Behovet for at sikre kontinuitet i forhold til det
nuværende instrument var klart, eftersom de strukturer og systemer, der er
nødvendige for at forvalte EU-bistand, allerede er oprettet. I lyset af
forskellighederne mellem modtagerlandene (i socioøkonomisk henseende, hvad
angår udviklingen af deres institutioner og offentlige forvaltning, og deres
tiltrædelsesperspektiv), anbefales en mere skræddersyet tilgang, forenklede
gennemførelsesregler, mere fleksibilitet og en stærkere strategisk orientering
ved tildelingen af bistand, og en mere systematisk brug af flerårig
programmering.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og
eventuel synergivirkning
Forslaget bevarer et dedikeret og integreret instrument for
førtiltrædelsesbistand som det finansielle grundlag for udvidelsesstrategien,
der skal omfatte alle aspekter ved de interne politikker og temaer spørgsmål.
Det skyldes, at udvidelsespolitikken væsentligst handler om at hjælpe partnerne
med gradvist at overtage regelværket, og EU's forbindelser med kandidatlande og
potentielle kandidatlande dækker stort set alle tematiske spørgsmål (velstand,
sikkerhed, handel, menneskerettigheder osv.). Af hensyn til samhørighed, effektivitet
og virkning bør de interne politikker og temaer derfor strømlines i
sammenhængende landestrategier og gennemføres inden for rammerne af programmer
for et eller flere modtagerlande eller grænseoverskridende programmer, som
aftales med modtagerlandene. I overensstemmelse med EU's dagsorden for
sammenhæng i udviklingspolitikken giver det forhold, at IPA dækker alle interne
politikområder mulighed for i højere grad at tage hensyn til eksterne
virkninger af interne politikker for førtiltrædelseslande, når det gælder EU's
udviklingsmål. Det er navnlig vigtigt på områder som handel, klimaændringer,
migration og energi. Når foranstaltningens karakter begrunder det (dvs. er teknisk eller af
global rækkevidde og ikke har primært fokus på tiltrædelse), når grundlæggende
europæiske værdier (som f.eks. overholdelse af menneskerettigheder) ikke
overholdes af et modtagerland, eller når et internt politikinstrument har en
særlig vigtig ekstern dimension, kan andre instrumenter anvendes i
udvidelsesregionen (f.eks. det europæiske instrument for demokrati og
menneskerettigheder, instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare
område, instrumentet for stabilitet og makrofinansiel bistand og initiativet
"Netforbindelser i Europa".
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
x Forslag/initiativ af begrænset
varighed x Forslag/initiativ gældende fra 01/01/2014 x Finansielle virkninger fra 1.1.2014 til 31.12.2020. ¨ Forslag/initiativ af ubegrænset
varighed –
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til
ÅÅÅÅ –
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[30]
ý Direkte central forvaltning ved Kommissionen. ý Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til: –
ý gennemførelsesorganer –
¨ organer oprettet af Fællesskaberne[31] –
ý nationale offentligretlige organer/organer med offentlige
tjenesteydelsesopgaver –
¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke
aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er
identificeret i den pågældende relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i
finansforordningen ý Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne: grænseoverskridende samarbejdsprogrammer mellem
EU-medlemsstaterne og modtagerlande inden for rammerne af IPA vil blive
gennemført af forvaltningsmyndigheder i EU-medlemsstater under delt
forvaltning. ý Decentral forvaltning sammen med tredjelande ý Fælles forvaltning
sammen med internationale organisationer: fælles forvaltning vil væsentligst
involvere internationale finansielle institutioner (som f.eks. EIB, EBRD,
Verdensbanken, CoEDB) og specialiserede FN-organisationer. Hvis der angives flere forvaltningsmåder, gives
der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger". Bemærkninger Det overordnede mål med forordningen er, at bistand skal forvaltes under
modtagerlandenes fulde ansvar inden for rammerne af decentral forvaltning.
Dette mål vil imidlertid blive opnået gradvist i takt med, at modtagerlandenes
forvaltningskapacitet udvikler sig, og betingelserne for at overføre
forvaltningsbeføjelser er opfyldt. I den indledende fase vil Kommissionen
bevare forvaltningskontrollen og/eller overdrage gennemførelsen til
specialiserede organer med indirekte eller fælles forvaltning. Central
forvaltning vil også være den primære metode for programmer, der omfatter flere
lande. Fælles forvaltning vil også blive anvendt i forbindelse med
internationale og europæiske finansielle institutioner med henblik på at rejse
yderligere finansiering, hovedsagelig til investeringer i den nødvendige
sociale eller økonomiske infrastruktur. Endelig vil delt forvaltning fortsat blive anvendt til territorialt
samarbejde, der involverer EU-medlemsstater.
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Hyppighed og betingelser angives. Overvågnings-
og evalueringssystemerne vil blive forbedret i forhold til den nuværende
situation og have større fokus på resultater. Systemerne vil indeholde
specifikke, målbare og realistiske mål samt passende indikatorer. Europa-Kommissionens
overvågnings- og evalueringssystemer har allerede i stigende grad fokus på
resultater. De involverer såvel internt personale som eksterne eksperter.
Projektledere i EU-delegationerne og i hovedsædet kontrollerer løbende
gennemførelsen af projekter og programmer på forskellig vis, bl.a. via
kontrolbesøg på stedet, når det er muligt. Kontrollen giver værdifulde
oplysninger om udviklingen og hjælper projektlederne med at indkredse reelle og
potentielle flaskehalse og træffe rettidige foranstaltninger for at afhjælpe
situationen, når det er relevant. Desuden
vurderes EU's eksterne foranstaltninger af eksterne, uafhængige eksperter via
forskellige systemer, som supplerer hinanden. Disse vurderinger er med til at
øge ansvarligheden og forbedre de igangværende foranstaltninger, og de åbner
også mulighed for at tage ved lære af hidtidige erfaringer i forbindelse med
udformningen af fremtidige politikker og foranstaltninger. De anvendte
værktøjer er i tråd med internationalt anerkendte
OECD-DAC-evalueringskriterier, der også omfatter (potentielle) virkninger. Kommissionen
hjælper også modtagerlandene med at opbygge deres egen kapacitet til at
overvåge og evaluere udgifter. Under det nye instrument vil ansvaret for
overvågning og evaluering i større udstrækning blive overdraget til
modtagerlandene. Hvis Kommissionen forvalter bistanden på vegne af
modtagerlandet, bevarer Kommissionen det primære ansvar for overvågningen og
evalueringen. Hvis modtagerlandet derimod på eget ansvar forvalter bistanden
(decentral forvaltning), vil Kommissionen primært have en tilsynsrolle (bortset
fra forudgående og efterfølgende evalueringer), og det primære ansvar vil ligge
hos modtagerlandet. Overvågningsrapporter
på projektniveau om, hvorvidt der sker fremskridt som
planlagt, vedrører navnlig: i) tildeling af kontrakter/tilskud og ii)
resultater. Projektlederne kan også støtte sig til de resultatorienterede
kontrolsystemer (ROM), som giver et fokuseret overblik over kvaliteten af et
udsnit af foranstaltningerne. ROM-eksperter giver ved hjælp af en meget
struktureret og standardiseret metode karakterer, der viser projektets styrker
og svagheder, og fremsætter henstillinger til, hvordan effektiviteten kan
forbedres. Der kan ud
over overvågning også foretages evalueringer på projektniveau under
ledelse af EU-delegationen eller de operationelle tjenester, der er ansvarlige
for projektet. Evalueringerne på projektniveau er tænkt som et supplement til
de eksisterende overvågningssystemer og bør sikre en mere detaljeret og grundig
analyse. De bør også hjælpe projektlederne med at forbedre igangværende tiltag
eller bekræfte resultaterne og bæredygtigheden heraf. På sektor-
og programniveau skal overvågningsudvalg, som modtagerlandene og
Kommissionen i fællesskab varetager formandskabet for, vurdere, om der sker
fremskridt som planlagt. Disse udvalg støttes af resultaterne af både
overvågningsrapporter og evalueringer. Under det nye instrument vil
overvågningsudvalgene blive styrket, både for kandidatlandes og potentielle
kandidatlandes vedkommende, for at sikre, at gennemførelsen af den finansielle
bistand bidrager behørigt til den politiske dialog, og at udvalgenes
konklusioner og henstillinger følges mere systematisk. Evalueringer
på et højere niveau end projektniveauet (sektorniveau,
programniveau, strategisk niveau, tematisk niveau osv.) varetages primært af
Kommissionens tjenestegrene. Visse evalueringer, især midtvejsevalueringer, som
skal anvendes i beslutningsprocessen, overdrages gradvist til modtagerlandene
af hensyn til målet om ejerskab og kapacitetsopbygning. Resultaterne
af evalueringer og oversigtsrapporter meddeles regelmæssigt til IPA-Udvalget,
Rådet og Europa-Parlamentet som led i IPA-årsrapporten og offentliggøres på
Kommissionens hjemmeside.
2.2.
Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.
Konstaterede risici
IPA's
operationelle miljø er kendetegnet ved følgende risici for manglende opfyldelse
af instrumentets mål: –
IPA er primært udviklet til at fungere via
decentral forvaltning som en integrerende del af forberedelserne til
EU-medlemskab. Dette indebærer en højere iboende risiko, eftersom den, der i
sidste ende forvalter instrumentet (Kommissionen), ikke har direkte kontrol
over den decentrale forvalters gennemførelsesmetoder –
regelmæssige ændringer af gennemførelsesmetoderne,
som er en iboende del af tiltrædelsesprocessen, f.eks. fra central forvaltning
til decentral forvaltning og derefter ophævelse af den forudgående kontrol,
stiller usædvanligt høje krav til den organisatoriske koordinering og til de
ansattes tilpasningsevne, uddannelse og dømmekraft, eftersom sådanne ændringer
stiller krav til Kommissionen om regelmæssige ændringer den interne kontrol og
den organisatoriske opbygning –
mange forskellige potentielle modtagere med
forskellige interne kontrolstrukturer og forskellig intern kontrolkapacitet kan
medføre en fragmentering og dermed mindske de ressourcer, som Kommissionen
råder over til støtte for og kontrol af gennemførelsen –
manglende institutionel og administrativ kapacitet
i modtagerlandene kan føre til, at decentraliseringsprocessen trækker i
langdrag, og betyde, at bevillingerne ikke anvendes rettidigt, og/eller medføre
vanskeligheder og forsinkelser i udformningen og gennemførelsen af de enkelte
foranstaltninger –
kvalitativt og kvantitativt utilstrækkelige data om
resultaterne og virkningerne af førtiltrædelsesbistanden i modtagerlandene kan
gøre det vanskeligt for Kommissionen at rapportere om resultaterne og tage
ansvaret for dem –
økonomiske/politiske vanskeligheder kan føre til
problemer med og forsinkelser i udformningen og gennemførelsen af
foranstaltninger, især i modtagerlande, hvis institutioner stadig er nye og
skrøbelige –
uløste forfatningsmæssige, institutionelle og
grænsemæssige problemstillinger i og mellem modtagerlandene kan blokere for
gennemførelsen af vigtige bistandsprojekter og betyde, at store støttebeløb går
tabt –
mangel på administrative bevillinger kan bevirke,
at der ikke er ressourcer nok til at sikre en ordentlig forvaltning af
instrumentet.
2.2.2.
Påtænkt(e) kontrolmetode(r)
De interne
kontrol- og forvaltningsprocedurer i de generaldirektorater, der beskæftiger
sig med IPA, er udformet med henblik på at give en rimelig sikkerhed for
opfyldelse af målet om, at tiltagene skal være effektive, virkningsfulde og
økonomiske, at regnskaberne skal være pålidelige, og at de relevante
bestemmelser og procedurer skal overholdes. For at sikre
effektiviteten, virkningerne og det økonomiske aspekt af sine tiltag (og afbøde
den høje risiko, der er forbundet med førtiltrædelsesbistand) vil
Generaldirektoratet for Udvidelse som supplement til alle de elementer, der
indgår i Kommissionens brede strategiske beslutnings- og planlægningsproces,
det interne kontrolmiljø og andre krav i Kommissionens interne
kontrolstandarder, fortsat have en skræddersyet ramme for forvaltning af
finansiel bistand inden for alle sine instrumenter, og denne ramme vil være
forankret i et strategidokument for intern kontrol, som ajourføres regelmæssigt
(andre generaldirektorater anvender lignende eller en anelse anderledes
kontrolsystemer, som er optimeret med henblik på overgangen til rammen for kontrol
med EU's struktur- og landbrugsfonde). Der er tale om følgende: –
decentral forvaltning ved nationale
gennemførelsesorganer, som Kommissionen tildeler forvaltningsbeføjelser efter
en omhyggelig proces, hvor der fastsættes strenge forvaltningsstandarder, og
hvor organerne vurderes ved hjælp af bl.a. en omfattende revision af deres
systemer –
forudgående kontrol forestået af EU-delegationer på
området af alle tilknyttede dokumenter, som er blevet godkendt i de nationale
gennemførelsessystemer, indtil disse systemer vurderes at være tilstrækkeligt
udviklede til, at den forudgående kontrol kan afskaffes på forsvarlig vis. I
denne vurdering af de nationale sikkerhedssystemer indgår bl.a. hyppigheden for
afvisning af dokumenter –
klare retningslinjer for finansiel og
resultatmæssig ansvarlighed fra de nationale gennemførelsessystemer til
Kommissionens anvisningsberettigede (direktør), som er subdelegeret ved den ved
delegation bemyndigede anvisningsberettigede, herunder rapporter om
uregelmæssigheder, en årlig revisionserklæring fra de nationale
anvisningsberettigede og revisionspåtegninger fra de nationale
revisionsmyndigheder –
et program for revision af undersystemer forestået
af Kommissionens revisorer med henblik på kontrol af den fortsatte overholdelse
af forvaltningsstandarder efter overdragelse af forvaltningen –
fastlagte procedurer for regnskabsafslutning,
herunder yderligere verifikationer og en struktureret politik for finansiel
korrektion af transaktionsfejl og systemiske fejl, som påvises af de nationale
revisorer og Kommissionens revisorer –
decentral forvaltning af hele
førtiltrædelsesbistanden ved EU-delegationer på stedet, indtil
forvaltningsbeføjelserne kan overdrages til nationale gennemførelsesorganer –
klare retningslinjer for finansiel ansvarsvarlighed
i forbindelse med forvaltning, som overdrages til EU-delegationer ved
subdelegation fra den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede
(direktør) i hovedsædet til delegationslederen –
udformning og årlig ajourføring af
revisionsstrategier ved EU-delegationer til deres subdelegerede ansatte
(direktører), herunder detaljerede risikovurderede kontrol- og revisionsplaner –
regelmæssig rapportering fra EU-delegationer til
hovedsædet (rapporter fra de ved subdelegation bemyndigede
anvisningsberettigede/ledelsesrapporter) om gennemførelsen af bistanden og
revisionsstrategierne, herunder en årlig revisionserklæring fra de ved
subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede/delegationslederne –
regelmæssig intern revision af delegationerne, både
de delegationer, der fører tilsyn med den decentrale gennemførelse og de
decentrale delegationer –
efterfølgende kontrol af afsluttede programmer med
henblik på at fastslå, om forvaltnings- og kontrolsystemerne på alle niveauer
opfylder de fastlagte standarder –
et omfattende uddannelsesprogram for personale både
i hovedsædet og i delegationerne –
betydelig støtte og vejledning mellem hovedsædet og
delegationerne (bl.a. via internettet) –
en metode til forvaltning af projekt- og
programcyklus, herunder: –
kvalitetsstøtteredskaber til udformning af
foranstaltningen, dens gennemførelsesmetode, finansieringsmekanisme,
forvaltningssystem, vurdering og udvælgelse af alle gennemførelsespartnere m.m. –
Redskaber til program- og projektforvaltning,
kontrol og rapportering, der skal sikre en effektiv gennemførelse, bl.a. via
regelmæssig ekstern projektkontrol på stedet –
omfattende evaluerings- og revisionskomponenter. Generaldirektoratet
for Udvidelse vil fortsat tilstræbe at anvende de højeste standarder for
regnskaber og regnskabsaflæggelse for fortsat at opnå en udtalelse uden
forbehold fra sine eksterne revisorer (Den Europæiske Revisionsret) ved brug af
Kommissionens omkostningsbaserede regnskabssystem (ABAC) samt de specifikke
redskaber, der findes inden for ekstern bistand, såsom det fælles
Relexinformationssystem (CRIS). Metoderne til
kontrol med overholdelsen af den relevante lovgivning og de relevante
procedurer er beskrevet i afsnit 1.3 (foranstaltninger til forebyggelse af
svig og uregelmæssigheder).
2.2.3.
Omkostninger og fordele ved de påtænkte
kontrolmetoder
2.2.3.1.
Omkostninger ved kontrol
Den
kontrolstruktur, der foreslås under det nye IPA-instrument, afviger ikke
væsentligt fra den struktur, der finder anvendelse under det nuværende
instrument. Omkostningsstrukturen vil således være tilsvarende. Ændringerne af
instrumentet forventes dog i en vis betragtelig udstrækning at nedbringe
risikoen for manglende overholdelse af reglerne. Aspekter såsom en mere
fleksibel programplanlægning, der giver mulighed for en optimeret
projektudvælgelse, og den generelle anvendelse af innovative
finansieringsinstrumenter (f.eks. med henblik på at tiltrække midler fra
internationale finansielle institutioner og andre donorer) forventes at bidrage
hertil. De forventede
kontrolomkostninger nedenfor er angivet i løbende priser og bygger på følgende
antagelser: –
De nuværende personaleressourcer i de
generaldirektorater, der beskæftiger sig med IPA, forbliver stabile i perioden. –
De gennemsnitlige omkostninger pr. tjenestemand
udgør 127 000 EUR (fordobles ved stillinger i EU-delegationerne). –
De gennemsnitlige omkostninger pr. kontraktansat
udgør 64 000 EUR. Omkostninger,
som påløber i nationale systemer i lande, der gennemfører IPA ved decentral
forvaltning, er ikke medregnet. Det skal bemærkes, at en væsentlig del af investerings-
og uddannelsesomkostningerne til oprettelse af sådanne systemer finansieres via
IPA's driftsbudget. Årlige samlede omkostninger til IPA-forvaltning og -kontrol (personale: bevilget til program- eller budgetforvaltning og bekæmpelse af svig) Faste omkostninger (på det nuværende og planlagte driftsudgiftsniveau) Tjenestemænd i Generaldirektoratet for Udvidelse (hovedsæde) Kontraktansatte i Generaldirektoratet for Udvidelse (hovedsæde) Tjenestemænd i EU-delegationer Kontraktansatte i EU-delegationer Omkostninger til lokalt ansatte, lokale omkostninger til kontraktansatte og andre omkostninger til drift af delegationerne Tjenestemænd og kontraktansatte i andre IPA-generaldirektorater Eksternt personale fra andre IPA-generaldirektorater i EU-delegationer Variable omkostninger (overslag over de nuværende samlede årlige omkostninger) Omkostninger til revision og efterfølgende kontrol ifølge kontrakt Omkostninger til evaluering ifølge kontrakt Omkostninger til overvågning (ROM) ifølge kontrakt Revisionserklæringer (ifølge kontrakt indgået af modtagerlandene) Kontrol på stedet og andre kontrolforanstaltninger, der indgår i kontrollen af det finansielle kredsløb, ifølge kontrakt Samlede årlige kontrolomkostninger (IPA) || Mio. EUR 11,2 7,3 9,4 6,5 28,5 2,0 6,0 1,0 3,0 2,0 2,0 0,8 79,7 De
omkostninger, der er angivet i tabellen, er forvaltnings- og
kontrolomkostninger, og de beløber sig til ca. 80 mio. EUR eller knap
4 % af de årlige planlagte udgifter for perioden 2014-2020. De omfatter
hele instrumentets forvaltningsstruktur, fra planlægning til programmering og
gennemførelse. Anvendes en snævrere definition af kontrol, hvor kun de
omkostninger til kontrol, der direkte berører transaktionernes lovlighed,
medtages, vil de samlede omkostninger kunne reduceres med ca.
30 mio. EUR og således udgøre ca. 50 mio. EUR (ca.
2,5 % af de årlige planlagte udgifter for perioden 2014-2020). De sidste fem
poster er variable omkostninger. Deres årlige værdi vil afhænge af, hvor
omfattende en kontrol de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede
indfører i deres revisionsstrategier. Denne intensitet er baseret på en grundig
risikovurdering af alle udestående kontrakter under hensyntagen til de
tilgængelige budgetmidler. De årlige beløb, der er angivet i tabellen, er
baseret på gældende praksis. For variable
omkostninger anvendes følgende anslåede gennemsnitlige enhedsomkostninger for
individuelle kontrolopgaver ifølge kontrakt: Revisionsattester: Anslåede
gennemsnitlige revisionsomkostninger pr. tilskud: 0,2 % af kontraktens
værdi Anslåede
gennemsnitlige revisionsomkostninger pr. tjenesteydelseskontrakt: 0,1 % af
kontraktens værdi Efterfølgende
kontrol: Gennemsnitlige
omkostninger til efterfølgende kontrol dækker underliggende transaktioner til
en værdi af gennemsnitligt 22 mio. EUR (17 mio. EUR finansieres
af EU): 50 000 EUR (= 2 300 EUR /3 000 EUR pr. reviderede
million) Kontrol på
stedet: Gennemsnitlige
kontraktomkostninger til dækning af underliggende transaktioner til en værdi af
175 mio. EUR: 75 000 (430 EUR pr. kontrolleret million).
2.2.3.2.
Fordele ved kontrol
Den
kontrolstruktur, der anvendes til programmer forud for IPA og til selve
IPA-programmerne, har konsekvent påvist en fejlrate på under 2 % af
udgifterne. Ved udgangen af 2010 udgjorde de samlede tilbagesøgninger fra
afsluttede programmer under decentral forvaltning 29 mio. EUR ud af
et samlet revideret beløb på 3,5 mia. EUR (0,82 %). En metode, som
kan anvendes til at vurdere fordelene ved den kontrolstruktur, der er indført i
forbindelse med decentral forvaltning, er at anvende værdierne og tendenserne
for indikatoren for afvisningsprocenter. Efterhånden som de nationale systemer
bliver mere modne, således at der kan blive tale om fritagelse for forudgående
kontrol af udbudsdokumenterne, forventes den procentdel af dokumenterne, som
afvises af EU-delegationen under en sådan forudgående kontrol, at falde til et
meget lavt niveau. I et land, som
nu er tæt på tiltrædelse (Kroatien), er afvisningsprocenterne i 2010 faldet til
mellem 14 % og 20 % (afhængig af dokumenttype). I et land, hvor der
stadig er et stykke vej, før der kan blive tale om fritagelse for forudgående
kontrol (Tyrkiet), svinger afvisningsprocenterne mellem 19 % og over
60 %. Dokumenterne
kan afvises af en række årsager, som hyppigt, men ikke altid vedrører problemer
med lovlighed og formel rigtighed. Hvis man går ud fra, at halvdelen af
afvisningerne vedrører formel rigtighed, kan man med rimelighed udlede af
erfaringerne, at den forudgående kontrol med en udbudsbaseret struktur gør det
muligt at reducere fejlprocenten fra mellem 10 % og 30 % til under
2 %. Her er der ikke taget hensyn til de forskelle, som kan opstå, hvis
der anvendes dokumentværdier i stedet for dokumentantal ved analysen. Man kan
dog gå ud fra, at den nuværende kontrolstruktur under decentral forvaltning i
det store og hele gør det muligt at holde fejlene inden for Kommissionens mål
for intern kontrol om en fejlprocent på højst 2 %. Selv om det er
meningen, at IPA snarest muligt skal gå over til decentral forvaltning, kan central
forvaltning udgøre en væsentlig andel af de samlede IPA-udgifter, hvis
overdragelsen af forvaltningen forsinkes i flere forskellige lande på samme
tid. Det var tilfældet i 2010-2011 og vil formodentlig stadig være det indtil
2013. I 2010 blev
der foretaget 350 korrektioner (fradrag eller tilbagesøgninger) vedrørende
betalinger under central og fælles forvaltning i GD ELARG til en værdi af ca. 6
mio. EUR. Dette beløb udgør ca. 1 % af de samlede centrale betalinger i
2010 og kan anvendes som en grov indikator for fordelene ved yderligere kontrol
inden for og oven i den grundlæggende kontrol af de finansielle kredsløb. Ligesom inden
for decentral forvaltning stemmer dette overens med idéen om, at den
kontrolstruktur, som på nuværende tidspunkt anvendes for IPA, i det store og
hele gør det muligt at overholde målet for intern kontrol..
2.2.3.3.
Forventet niveau af manglende overholdelse af
de gældende regler
Indtil 2006
fastslog Revisionsretten konsekvent, at der ikke var væsentlige fejl i
førtiltrædelsestransaktionerne (en fejlprocent på under 2 %), hvilket
bekræftede ledelsens syn på den anvendte kontrolstrukturs effektivitet. I 2007 holdt
Revisionsretten op med at revidere førtiltrædelsestransaktionerne på grundlag
af en særskilt, fuldt repræsentativ stikprøve. Revisionsretten har siden da
vurderet førtiltrædelsespopulationen sammen med alle andre instrumenter for
ekstern bistand. Siden da har det derfor ikke været muligt at foretage en
statistisk ekstrapolering specifikt for politikområdet førtiltrædelse og kontrolstrukturen.
Alt i alt har
Revisionsretten i årene siden da konstateret en fejlprocent på mellem 2 %
og 5 % for instrumenterne for ekstern bistand. Under
hensyntagen til de elementer, som er nævnt i punkt 2.2.3.2, kan man derfor med
rimelighed forvente, at den kontrolstruktur, som bruges for
førtiltrædelsesinstrumentet, sikrer en korrekt balance mellem omkostningerne og
fordelene ved kontrollen og vil sikre, at målet om en fejlprocent på under
2 % for intern kontrol konsekvent vil kunne nås fremover. Desuden
underbygger de forenklinger og den yderligere fleksibilitet, som foreslås for
det nye instrument, denne antagelse, da de mindsker sandsynligheden for
overensstemmelsesfejl. Modsat vil der
opstå nye risici, når lande med en forholdsvis begrænset administrativ
kapacitet kan få adgang til overdragelse af forvaltning i de kommende år. Selv om det er
vanskeligt at sætte tal på den samlede virkning af forbedringen af
instrumentets udformning og de yderligere risici, er det rimeligt at antage, at
målintervallet for det overordnede mål for intern kontrol vil svare til de
nuværende resultater. Det må
konkluderes, at kontrolstrukturen er fint afbalanceret. Gennem finjusterede
kontrolplaner, som fastlægges i ledernes risikobaserede årlige
revisionsstrategier, tager den hensyn til stigninger eller fald i de variable
omkostninger som følge af udviklingen i risikosituationen, således at balancen
mellem omkostninger og fordele holdes stabil. Men den
overordnede kontrolstruktur vil formodentlig være meget følsom over for negative
variationer i de faste kontrolomkostninger, især fordi der ikke er planer om at
øge disse i takt med de samlede udgifter.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og
uregelmæssigheder
Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses-
og beskyttelsesforanstaltninger. I lyset af det
højrisikomiljø, som Generaldirektoratet for Udvidelse opererer i, er det
nødvendigt, at der i dets systemer tages højde for, at der kan forekomme fejl
og manglende overholdelse af reglerne i forbindelse med transaktioner, og at
der indbygges en kontrol, der så tidligt som muligt i indkøbs- og
betalingsproceduren kan forebygge, påvise og korrigere fejl. Det betyder i
praksis, at Generaldirektoratet for Udvidelses kontrol med overholdelsen af
reglerne først og fremmest vil hvile på en betydelig forudgående kontrol –
forestået af Kommissionens personale – af indkøbstransaktioner og systematiske
systemrevisioner af decentrale betalingssystemer (samtidig med at dele af den
efterfølgende revision og kontrol stadig pågår), hvilket går langt videre end
de finansielle sikkerhedsforanstaltninger, der kræves i henhold til
finansforordningen. Generaldirektoratet for Udvidelses indsats for at fremme
overholdelsen af reglerne består primært i følgende: - forebyggende
foranstaltninger -
obligatoriske grundlæggende kurser i spørgsmål om svig for personale, der
beskæftiger sig med forvaltning af bistand -
vejledning (bl.a. via internettet), herunder den praktiske kontraktvejledning
og de forvaltningsinstruktioner, der gives inden for rammerne af
Generaldirektoratet for Udvidelses kontrolstrategi -
forudgående revision af nationale gennemførelsesmyndigheder forud for
overdragelsen af forvaltning, bl.a. en vurdering, der skal sikre, at de
myndigheder, der forvalter de relevante midler, råder over passende
foranstaltninger til at forebygge og afsløre svig i forbindelse med
forvaltningen af EU-midler -
forudgående screening af de mekanismer til bekæmpelse af svig, der findes i
modtagerlandet, som led i vurderingen af det kriterium for offentlig finansforvaltning,
der skal være opfyldt for at kunne modtage budgetstøtte (dvs. en aktiv indsats
for at bekæmpe svig og korruption, passende tilsynsmyndigheder, tilstrækkelig
kapacitet i retsvæsenet og effektive reaktionsmuligheder og sanktionsmekanismer) -
forudgående kontrol af alle nationalt indgåede kontrakter og afskaffelse af
denne kontrol, når de nationale systemer opfylder strenge forvaltnings- og
kontrolkrav -
foranstaltninger for at afsløre og korrigere fejl -
forudgående transaktionskontrol forestået af Kommissionens personale -
interne og eksterne revisioner og verifikationer, bl.a. ved Den Europæiske
Revisionsret -
efterfølgende kontrol og tilbagesøgning. Ud over de
tilfælde, hvor uregelmæssighederne forventes at være interne (svig), har Generaldirektoratet
for Udvidelse andre foranstaltninger til rådighed, bl.a.: -
ophævelse af betalingsfristen og meddelelse heraf til enheden -
specifikke revisioner (ad hoc-revision/retlig revision) -
tidlige varslingssystemer og skærpet tilsyn med kontrakter -
suspension/ophævelse af kontrakter -
udelukkelsesprocedure -
suspension af behandlingen af anmodninger om tilbagebetaling i forbindelse med
udgifter, der er blevet dækket af nationale midler -
suspension eller afskaffelse af muligheden for overdragelse af forvaltning. Generaldirektoratet
for Udvidelse vil desuden afpasse sin strategi for bekæmpelse af svig efter
Kommissionens nye strategi for bekæmpelse af svig (CAFS), der blev vedtaget den
24. juni 2011.
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.
Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og
udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
–
Eksisterende udgiftsposter i budgettet Efter rækkefølgen af
udgiftsområder og budgetposter i den flerårige finansielle ramme. Udgifts-område i den flerårige finan-sielle ramme || Budgetpost || Budget-post Udgiftens art || Bidrag Antal [Beskrivelse] || OB/IOB ([32]) || fra EFTA-lande[33] || fra kandidat-lande[34] || fra tredje-lande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforord-ningen Udgifts-område 4 || 04 01 04 13 Instrumentet for førtiltrædelsesstøtte (IPA) — komponenten menneskelige ressourcer - udgifter til administrativ forvaltning || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgiftsområde 4 || 04 06 01 Instrument for førtiltrædelsesbistand (IPA) – Udvikling af menneskelige ressourcer || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 05 01 04 03 Førtiltrædelsesbistand inden for landbrug og udvikling af landdistrikter (IPARD) – udgifter til administrativ forvaltning || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 05 05 02 Instrument for førtiltrædelsesbistand til udvikling af landdistrikter (IPARD) || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgiftsområde 4 || 13 01 04 02 Instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) — komponenten regional udvikling - udgifter til administrativ forvaltning || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgiftsområde 4 || 13 05 02 Instrument for førtiltrædelsesbistand (IPA) – komponenten regional udvikling || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 13 05 03 01 Grænseoverskridende samarbejde (CBC) – bidrag under udgiftsområde 1-b || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 13 05 03 02 Grænseoverskridende samarbejde (CBC) og kandidatlandes/potentielle kandidatlandes deltagelse i strukturfondsfinansierede transnationale og interregionale samarbejdsprogrammer - Bidrag fra udgiftsområde 4 || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 22 01 04 01 Førtiltrædelsesbistand - udgifter til den administrative forvaltning || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 22 01 04 04 Teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX), førtiltrædelsesfacilitet — udgifter til den administrative forvaltning || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 22 01 04 30 Forvaltningsorganet for undervisning, audiovisuelle midler og kultur - bidrag fra programmer under udgiftsområde 4 vedrørende politikområdet udvidelse || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 22 02 01 Støtte til omstilling og institutionsopbygning i kandidatlandene || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 22 02 02 Støtte til omstilling og institutionsopbygning i potentielle kandidatlande || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 22 02 03 Civile administrationer i overgangsperioder på Vestbalkan || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 22 02 04 01 Grænseoverskridende samarbejde mellem Ipa-lande og deltagelse i EFRU's transnationale/interregionale programmer samt ENPI-programmer vedrørende havområder || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 22 02 04 02 Grænseoverskridende samarbejde (CBC) med medlemsstater || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgiftsområde 4 || 22 02 06 Teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX), førtiltrædelsesfacilitet || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 22 02 07 01 Regionale og horisontale programmer || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 22 02 07 02 Evaluering af resultaterne af Unionens bistand, opfølgning og revision || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 22 02 10 02 Information og kommunikation i tredjelande || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 22 02 07 03 Økonomisk støtte til at styrke den økonomiske udvikling blandt den tyrkiskcypriotiske befolkningsgruppe || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgifts-område 4 || 32 04 11 Energifællesskab || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ –
Nye budgetposter, som der er søgt om Efter rækkefølgen
af udgiftsområder og budgetposter i den flerårige finansielle ramme. IPA II-budgettet vil blive tilrettelagt i
henhold til finansforordningens artikel 41. Mens den samlede bevilling til
dette retsinstrument går til udvidelsespolitikken, deles forvaltning af de
pågældende aktiviteter mellem GD ELARG, GD REGIO, GD EMPL og GD AGRI. Hver af
disse tjenestegrene har ansvaret for deres respektive politikområder uden at
dette berører GD ELARG's overordnede koordinationsrolle. De samlede IPA II-bevillinger vil til dette
formål blive fordelt på politikområderne, idet der sikres en passende
kombination af politikker under hensyn til behovene i modtagerlandene og i
enighed mellem de fire GD'er. Hvor der er behov for at sikre effektiv
gennemførelse af de strategiske dokumenter og af budgettet, vil det være muligt
at foretage overførsler mellem politikområder i enighed mellem de
tjenestegrene, der har ansvaret for de berørte politikområder. Der vil blive sikret en problemfri overgang
fra IPA til IPA II med henblik på virkningsfuld og effektiv gennemførelse af
IPA-bistand. Budgetforslaget for 2014 vil indeholde
detaljerede oplysninger om en budgetstruktur, der skal sikre overensstemmelse
med forvaltningsprincipperne for aktivitetsbaseret budgetlægning.
3.2.
Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for
udgifterne
i mio.
EUR (3 decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 4 || Det globale Europa GD: AGRI/ELARG/EMPL/REGIO || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || 22 02 Finansiel bistand til kandidatlande/potentielle kandidatlande 04 06 01 Menneskelige ressourcer 05 05 02 Udvikling af landdistrikter 13 05 02 Regionaludvikling 13 05 03 Grænseoverskridende samarbejde (CBC) 32 04 11Energifællesskabet || Forpligtelser || (1) || 1 842,5 || 1 879,4 || 1 917,0 || 1 955,3 || 1 994,4 || 2 034,3 || 2 075,6 || 1 3698,6 Betalinger[35] || (2) || 368,5 || 1 112,9 || 1 872,2 || 1 909,6 || 1 947,8 || 1 986,8 || 2 026,6 || 1 1224,4 22 02 07 03 Finansiel støtte til at styrke den økonomiske udvikling blandt den tyrkiskcypriotiske befolkningsgruppe [36] || Forpligtelser || (1a) || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || Betalinger || (2a) || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || Administrationsbevillinger finansieret over finansieringsrammen for særprogrammer[37] || || || || || || || || 22 01 04 01/04/30 04 01 04 13 05 01 04 03 13 01 04 02 || || (3) || 55,4 || 56,5 || 57,7 || 58,8 || 60,0 || 61,2 || 61,8 || 411,4 SAMLEDE bevillinger AGRI/ELARG/EMPL/REGIO || Forpligtelser || =1+1a +3 || 1 898,0 || 1 935,9 || 1 974,6 || 2 014,1 || 2 054,4 || 2 095,5 || 2 137,4 || 1 4110,1 Betalinger || =2+2a +3 || 423,9 || 1 169,4 || 1 929,8 || 1 968,4 || 2 007,8 || 2 048,0 || 2 088,5 || 1 1635,8 Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 1 842,5 || 1 879,4 || 1 917,0 || 1 955,3 || 1 994,4 || 2 034,3 || 2 075,6 || 13 698,6 Betalinger || (5) || 368,5 || 1 112,9 || 1 872,2 || 1 909,6 || 1 947,8 || 1 986,8 || 2 026,6 || 11224,4 Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 55,4 || 56,5 || 57,7 || 58,8 || 60,0 || 61,2 || 61,8 || 411,4 SAMLEDE bevillinger under UDGIFTSOMRÅDE 4 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 1 898,0 || 1 935,9 || 1 974,6 || 2 014,1 || 2 054,4 || 2 095,5 || 2 137,4 || 14 110,1 Betalinger || =5+ 6 || 423,9 || 1 169,4 || 1 929,8 || 1 968,4 || 2 007,8 || 2 048,0 || 2 088,5 || 11 635,8 Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administrative udgifter i mio.
EUR (3 decimaler) || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT GD: ELARG/AGRI/ REGIO/EMPL || Menneskelige ressourcer || 27,0 || 26,1 || 25,7 || 25,7 || 25,7 || 25,7 || 25,7 || 181,5 Andre administrationsudgifter || 0,8 || 0,8 || 0,8 || 0,8 || 0,8 || 0,8 || 0,8 || 5,3 I ALT GD ELARG/AGRI/REGIO/EMPL || || 27,7 || 26,8 || 26,5 || 26,4 || 26,4 || 26,4 || 26,4 || 186,8 SAMLEDE bevillinger under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Samlede forpligtelser = samlede betalinger) || 27,7 || 26,8 || 26,5 || 26,4 || 26,4 || 26,4 || 26,4 || 186,8 i mio.
EUR (3 decimaler) || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT SAMLEDE bevillinger under UDGIFTSOMRÅDE 1 - 5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 1 925,7 || 1 962,7 || 2 001,1 || 2 040,6 || 2 080,9 || 2 122,0 || 2 163,9 || 14 296,8 Betalinger || 451,7 || 1 196,2 || 1 956,3 || 1 994,9 || 2 034,2 || 2 074,4 || 2 114,9 || 11 822,6
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
Omkostningerne er på
dette tidspunkt usikre eller variable på grund af den kommende
programmeringsfase, hvis resultater vi ikke kan forudsige. Der kan derfor på
indeværende tidspunkt ikke foretages skøn over enhedsomkostninger. Output kan
ikke kvantificeres i rent numeriske termer, eftersom resultaterne måles ud fra
de fremskridt, der gøres af lande, der er på vej mod EU-tiltrædelse. Skøn over
omkostninger og enhedsomkostninger vil blive baseret på en behovsvurdering, når
først der er fremlagt og godkendt strategidokumenter for enkelte lande og flere
lande. ¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
aktionsbevillinger ý Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger
3.2.3.
Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne
3.2.3.1.
Resumé
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger x Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
administrationsbevillinger som anført herunder: Bemærk: Tallene for udgiftsområde 5 omfatter
oplysninger vedrørende GD ELARG og EU-delegationer og GD AGRI/REGIO/EMPL.
Tallene for udgiftsområder 4 omfatter oplysninger vedrørende GD
ELARG/EMPL/AGRI/REGIO. i mio. EUR (3 decimaler) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 27,0 || 26,1 || 25,7 || 25,7 || 25,7 || 25,7 || 25,7 || 181,5 Andre administrations-udgifter || 0,8 || 0,8 || 0,8 || 0,8 || 0,8 || 0,8 || 0,8 || 5,3 Subtotal UDGIFTS-OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 27,7 || 26,8 || 26,5 || 26,4 || 26,4 || 26,4 || 26,4 || 186,8 Uden for UDGIFTS-OMRÅDE 5[38] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 49,9 || 50,9 || 52,0 || 53,0 || 54,1 || 55,1 || 55,7 || 370,6 Andre administrations-udgifter || 5,5 || 5,6 || 5,7 || 5,8 || 5,9 || 6,1 || 6,2 || 40,8 Subtotal uden for UDGIFTS-OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 55,4 || 56,5 || 57,7 || 58,8 || 60,0 || 61,2 || 61,8 || 411,4 I ALT || 83,2 || 83,3 || 84,1 || 85,3 || 86,4 || 87,6 || 88,3 || 598,2
3.2.3.2.
Anslået behov for menneskelige ressourcer
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige
ressourcer ý Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige
ressourcer som anført herunder: Bemærk: Tallene for personale under udgiftsområde
5 omfatter oplysninger vedrørende GD ELARG og EU-delegationerne, GD
AGRI/EMPL/REGI og omfatter også reduktion af stillinger i forbindelse med
nedlukning af delegationer i Kroatien. ]. Tallene for personale under udgiftsområde 4
omfatter oplysninger vedrørende GD ELARG/EMPL/AGRI/REGIO Overslag angives i hele enheder (eller højst med en decimal) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) || 22 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 108,0 || 107,0 || 105,0 || 105,0 || 105,0 || 105,0 || 105,0 04 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 10,9 || 10,9 || 10,5 || 10,5 || 10,5 || 10,5 || 10,5 05 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 9 || 9 || 9 || 9 || 9 || 9 || 9 13 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 13 || 13 || 13 || 13 || 13 || 13 || 13 22 01 01 02 (i delegationer)[39] || 46,0 || 40,0 || 40,0 || 40,0 || 40,0 || 40,0 || 40,0 22 01 05 01 (indirekte forskning) || na || na || na || na || na || na || na 10 01 05 01 (direkte forskning) || na || na || na || na || na || na || na Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)[40] || 22 01 02 01 (KA, V og UNE under den samlede bevillingsramme) || 18,6 || 18,5 || 18,3 || 18,1 || 18,1 || 18,1 || 18,1 04 01 02 01 (KA, V og UNE under den samlede bevillingsramme) || - || - || - || - || - || - || - 05 01 02 01 (KA, V og UNE under den samlede bevillingsramme) || 2,9 || 2,9 || 2,9 || 2,9 || 2,9 || 2,9 || 2,9 13 01 02 01 (KA, V og UNE under den samlede bevillingsramme) || 3,5 || 3,5 || 3,5 || 3,5 || 3,5 || 3,5 || 3,.5 22 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || 17,7 || 17,5 || 17,3 || 17,2 || 17,2 || 17,2 || 17,2 22 01 04 01/04 [41] || i hovedsædet[42] || 102,3 || 100,1 || 98 || 96 || 93,9 || 91,9 || 90 i delegationer || 399,5 || 400,6 || 401,7 || 402,8 || 403,9 || 404,9 || 405,9 04 01 04 13 i delegationer || 13,2 || 13,3 || 13,3 || 13,3 || 13,4 || 13,4 || 13,4 05 01 04 03 i delegationer || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 13 01 04 02 i delegationer || 39,7 || 39,8 || 39,9 || 40,0 || 40,1 || 40,2 || 40,3 22 01 05 02 (CA, INT og SNE – indirekte forskning) || na || na || na || na || na || na || na 10 01 05 02 (CA, INT, SNE – direkte forskning)) || na || na || na || na || na || na || na Andre budgetposter (skal angives) || na || na || na || na || na || na || na I ALT || 789,3 || 781 || 777,3 || 776,2 || 775,3 || 774,5 || 773,7 Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Planlægning, programmering, forvaltning og overvågning af finansiel bistand Eksternt personale || Planlægning, programmering, forvaltning og overvågning af finansiel bistand
3.2.4.
Forenelighed med den flerårige finansielle ramme
for 2014-2020
ý Forslaget/initiativet er foreneligt med den flerårige finansielle
ramme for 2014-2020. ¨ Forslaget/initiativet kræver en omlægning af det relevante
udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme. Der
redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes
størrelse. ¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet
anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[43]. Der
redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og
budgetposter og beløbenes størrelse.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
ý Forslaget/initiativet tillader ikke samfinansiering med
deltagelse af tredjepart ¨ Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering,
jf. følgende overslag: i mio.
EUR (tre decimaler) || Dag N || Dag N+1 || Dag N+2 || Dag N+3 || … der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || Samlede Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || || Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
ý Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for
indtægterne. ¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: ¨ for egne indtægter ¨ for diverse indtægter i mio.
EUR (3 decimaler) På budgettets indtægtsside || Bevillin-ger til rådighed i indevæ-rende regnskabs-år || Forslagets/initiativets virkninger[44] Dag N || Dag N+1 || Dag N+2 || Dag N+3 || … der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) Artikel …… || || || || || || || || Med hensyn til diverse formålsbestemte indtægter
angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes. Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at
beregne virkningen for indtægterne. [1] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Et
budget for Europa 2020, KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011. [2] "Fem år i et udvidet EU - Økonomiske resultater og
udfordringer" – meddelelse fra Kommissionen til Rådet,
Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
Regionsudvalget og Den Europæiske Centralbank, 20. februar 2009. [3] Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien, Island, Montenegro og Tyrkiet. [4] Albanien, Bosnien-Hercegovina,
Serbien og Kosovo i henhold til FN's sikkerhedsråds resolution 1244/99. [5] Rådets forordning 1085/2006 af 17. juli 2006. [6] Om energiforsyningssikkerhed og internationalt
samarbejde - "EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for
EU", KOM(2011) 539 af 7.9.2011. [7] F.eks. fred og sikkerhed, bekæmpelse af fattigdom,
humanitær bistand, stabilitets- og vækstfremmende investeringer i udvidelses-
og nabolande, håndtering af globale udfordringer, fremme af standarder og
værdier på EU-niveau og internationalt niveau og fremme af vækst og
konkurrenceevne i udlandet. [8] EUT L … [9] EUT C af …, s. . [10] EUT C af …, s. . [11] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Et
budget for Europa 2020, KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011. [12] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82. [13] Som defineret i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds
resolution 1244/1999. [14] EUT
L … [15] EUT
L 55 af 28.2.2011, s. 13. [16] EUT
L … [17] EUT
L…. [18] EUT
L…. [19] EUT
L…. [20] EUT
L…. [21] EUT
L…. [22] EUT L … [23] EUT L … [24] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82-93. [25] EUT L 65 af 7.3.2006, s. 5. [26] ABM: Activity Based Management – (aktivitetsbaseret
ledelse): Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgettering). [27] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i
finansforordningen. [28] Jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999. [29] En sektorstrategi for planlægning og
programmering af bistanden er baseret på landesektorstrategier, kombinerer
ressourcer fra forskellige donorer og tager sigte på at opnå bredere politiske
mål. [30] Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og henvisninger
til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html [31] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185. [32] OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger. [33] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning [34] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle
kandidatlande på Vestbalkan. [35] Kun betalinger vedrørende det nye IPA-instrument [36] Indtil gennemførelsen af den justering, der er fastsat i
artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning om fastsættelse af den flerårige
finansielle ramme for perioden 2014-2020, vil de finansielle behov for støtte
til den tyrkiskcypriotiske befolkning blive dækket inden for den samlede ramme
for instrumentet for førtiltrædelsesbistand. [37] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [38] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [39] Inkl..5 FTE til afslutning af og tilsyn med IPA-bistand i
Kroatien i 2014. [40] CA = kontraktansatte, INT = agenturpersonale (vikar); JED
= ung ekspert i en delegation; LA = lokalt ansatte SNE = udstationerede
nationale eksperter. [41] Under loftet for eksternt personale under
aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
Budgetposten omfatter også 22 FTE til gennemførelse, tilsyn med og udfasning af
bistand til den tyrkiskcypriotiske befolkning. Denne foranstaltning videreføres
ikke, men overføres til det relevante budgetafsnit efter gennemførelsen af den
justering, der er planlagt i artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning om
fastsættelse af den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020. [42] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). [43] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale. [44] Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told,
sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra
opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.