52011PC0082

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 7.3.2011

KOM(2011) 82 endelig

2011/0039 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Lissabontraktatens ikrafttrædelse har medført omfattende ændringer af bestemmelser for vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.

Hvad angår vedtagelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, sondres der i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten") klart mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

- I henhold til traktatens bestemmelser om delegerede retsakter, som findes i artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten"), skal lovgiver kontrollere Kommissionens udøvelse af dens beføjelser ved hjælp af en tilbagekaldelsesret og/eller en ret til at gøre indsigelse.

- Bestemmelserne om gennemførelsesretsakter, der findes i traktatens artikel 291, giver ikke Europa-Parlamentet og Rådet nogen rolle med hensyn til at kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelserne. Denne kontrol kan kun udøves af medlemsstaterne. Der er behov for et regelsæt for, hvordan denne kontrol skal udføres.

Hvad angår handelspolitik, er Europa-Parlamentet med Lissabontraktaten nu også blevet lovgiver og skal give sit samtykke til indgåelse af aftaler.

Den 9. marts 2010 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[1]. En af de overordnede målsætninger med dette forslag er at sikre, at kontrollen med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser ikke foretages af Rådet eller Europa-Parlamentet, men af medlemsstaterne, jf. traktatens artikel 291. Dette sikres i forslaget ved oprettelsen af procedurer (rådgivnings- og undersøgelsesprocedurer), hvorved Kommissionens gennemførelsesretsakter underlægges medlemsstaternes kontrol og en automatisk tilpasning[2] af de eksisterende procedurer, som er etableret i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[3].Med dette forslag bringer Kommissionen således udøvelsen af kontrol med Kommissionens gennemførelsesretsakter inden for områder, hvor de procedurer, der er fastlagt i Rådets afgørelse 1999/468/EF, finder anvendelse, på linje med kravene i artikel 291, som foreskriver, at medlemsstaterne og ikke lovgiveren udøver denne kontrol. Hovedlinjerne blev bevaret i den tekst, der blev vedtaget efter første behandlingen af Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning den 16. december 20010 og i det tilsagn, som Rådets repræsentant gav i skrivelse af 1. december 2010. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser forventes at træde i kraft den 1. marts 2011.

Som det fremgår af Kommissionens forslag af 9. marts 2010[4], vil tilpasningen i artikel 13[5] dog ikke gælde en lang række grundforordninger inden for den fælles handelspolitik. Disse grundforordninger var ikke tidligere underlagt procedurerne i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999. Dette forslag vedrører procedurer for kontrol med eller vedtagelse af retsakter i 24 grundforordninger inden for den fælles handelspolitik, som ikke tidligere var underlagt Rådets afgørelse 1999/468/EF.

En anden retsakt falder i princippet under anvendelsesområdet for dette forslag. Der er tale om Rådets forordning (EØF) nr. 1842/71 af 21. juni 1971 om beskyttelsesforanstaltninger fastsat i tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Tyrkiet samt i interimsaftalen mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Tyrkiet[6]. Denne retsakt foreligger dog ikke på en lang række af Den Europæiske Unions officielle sprog. En ændring af denne forordning forudsætter derfor også, at forordningen oversættes til de sprog, der på nuværende tidspunkt mangler. Det er at foretrække at udskifte denne forordning i stedet for at inddrage den i dette forslag. I forbindelse med udskiftningen vil Kommissionen tage fat på relevante beslutningsmæssige spørgsmål (som i øvrigt er meget lig spørgsmålene i forbindelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2841/72 af 19. december 1972 om de i overenskomsten mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Schweiz fastsatte beskyttelsesforanstaltninger). Kommissionen vil snarest muligt træffe alle nødvendige foranstaltninger i den henseende.

2. Rådets beføjelser til at underkende Kommissionen

I henhold til 20 af de 24 retsakter inden for den fælles handelspolitik, som ikke er underlagt Rådets afgørelse 1999/468/EF og er omfattet af dette forslag, har Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, som typisk, men dog ikke udelukkende, tager form af foreløbige foranstaltninger eller beskyttelsesforanstaltninger, og Rådet kan underkende sådanne retsakter ved kvalificeret flertal inden for et vist tidsrum. Listen over grundforordninger, som er omfattet af dette forslag ved nævnte procedurer, fremgår herunder:

- Rådets forordning (EØF) nr. 2841/72 af 19. december 1972 om de i overenskomsten mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Schweiz fastsatte beskyttelsesforanstaltninger[7]

- Rådets forordning (EØF) nr. 2843/72 af 19. december 1972 om de i overenskomsten mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Republikken Island fastsatte beskyttelsesforanstaltninger[8]

- Rådets forordning (EØF) nr. 1692/73 af 25. juni 1973 om de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge[9]

- Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi[10]

- Rådets Forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er baseret herpå eller er en følge heraf[11]

- Rådets forordning (EF) nr. 2248/2001 af 19. november 2001 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side samt af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kroatien, med efterfølgende ændringer[12]

- Rådets forordning (EF) nr. 153/2002 af 21. januar 2002 om visse procedurer for anvendelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side og for anvendelse af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, med efterfølgende ændringer[13]

- Rådets forordning (EF) nr. 427/2003 af 3. marts 2003 om en varespecifik overgangsbeskyttelsesordning for indførsel med oprindelse i Folkerepublikken Kina[14]

- Rådets forordning (EF) nr. 1616/2006 af 23. oktober 2006 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien[15]

- Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler[16].

- Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 af 21. januar 2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova samt om ændring af forordning (EF) nr. 980/2005 og Kommissionens afgørelse 2005/924/EF[17]

- Rådets forordning (EF) nr. 140/2008 af 19. november 2007 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side[18]

- Rådets forordning (EF) nr. 594/2008 af 16. januar 2008 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side[19]

- Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011[20]

- Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning[21]

- Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[22]

- Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande[23]

- Rådets forordning (EF) nr. 1061/2009 af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af en fælles udførselsordning[24]

- Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 af 30. november 2009 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces[25]

- Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30 november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[26].

Da disse grundforordninger ikke påvirkes af tilpasningen af gældende grundforordninger i Kommissionens forslag til en forordning om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, ændres disse retsakter for at skabe overensstemmelse mellem beslutningstagningsprocedurerne og de nye regler. Hvor disse retsakter indeholder bestemmelser om, at Rådet kan afvise eller ændre Kommissionens afgørelse ved kvalificeret flertal, foreslår Kommissionen at anvende undersøgelsesproceduren.

3. Beføjelser forbeholdt Rådet

I 16 af de 24 grundforordninger har Rådet forbeholdt sig retten til at vedtage foranstaltninger. Det er Kommissionens opfattelse, at disse retsakter omfatter et større antal gennemførelsesbeføjelser, men også beføjelser til at supplere eller ændre de pågældende grundforordninger, henvisninger til muligheden for at gribe ind på grundlag af det generelle retsgrundlag i traktatens artikel 207 (tidl. art. 133) og for at ophæve den pågældende lovgivning.

Hvad angår de retsakter, der betragtes som gennemførelsesbeføjelser, foreskriver artikel 291 TEUF, at gennemførelsesbeføjelser "i specifikke behørigt begrundede tilfælde" kan forbeholdes Rådet selv. Ifølge Domstolens dom i en lignende sag "kan Rådet kun i særlige tilfælde forbeholde sig retten til selv direkte at udøve gennemførelsesbeføjelser, og Rådet skal indgående begrunde en eventuel afgørelse herom. Dette indebærer, at Rådet har pligt til behørigt under hensyn til arten og indholdet af den basisretsakt, der skal gennemføres eller ændres, at begrunde en undtagelse til reglen om, at det inden for traktatens ordning, når der på fællesskabsplan skal træffes gennemførelsesforanstaltninger vedrørende en basisretsakt, er Kommissionen, som det sædvanligvis tilkommer at udøve denne kompetence."[27]

Kommissionen har på ny behandlet disse retsakter i forbindelse med Lissabontraktatens ikrafttrædelse og især Europa-Parlamentets nye status som lovgiver i forbindelse med den fælles handelspolitik. Kommissionen bemærker, at det ikke klart fremgår af nogen af disse grundforordninger, hvorfor foranstaltningerne skal vedtages af Rådet og ikke Kommissionen. Da Kommissionen allerede er tillagt gennemførelsesbeføjelser til gennemførelsen af den fælles handelspolitik, herunder handelsbeskyttelsesinstrumenter og midlertidige foranstaltninger, er det Kommissionens holdning, at disse beføjelser bør tages op til revision og tilpasses til de generelle regler og principper, der gælder for medlemsstaternes kontrol af Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, der vedtages i medfør af traktatens artikel 291, stk. 3.

Kommissionens ændringer af følgende retsakter skal efter hensigten medføre denne ændring:

- Rådets forordning (EF) nr. 385/96 af 29. januar 1996 om beskyttelse mod skadelig prisfastsættelse for fartøjer

- Rådets forordning (EF) nr. 1515/2001 af 23. juli 2001 om de foranstaltninger, der kan træffes af EF på grundlag af en rapport vedtaget af WTO's Tvistbilæggelsesorgan vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger

- Rådets forordning (EF) nr. 427/2003 af 3. marts 2003 om en varespecifik overgangsbeskyttelsesordning for indførsel med oprindelse i Folkerepublikken Kina

- Rådets forordning (EF) nr. 452/2003 af 6. marts 2003 om foranstaltninger, som Fællesskabet kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger

- Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler.

- Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 af 21. januar 2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova samt om ændring af forordning (EF) nr. 980/2005 og Kommissionens afgørelse 2005/924/EF

- Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011

- Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning

- Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab

- Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande

- Rådets forordning (EF) nr. 1061/2009 af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af en fælles udførselsordning

- Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 af 30. november 2009 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces

- Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

I tilfælde, hvor beføjelserne forbeholdt Rådet ikke vedrører vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, men derimod vedtagelsen af ændringer til basisretsakten, foreslår Kommissionen, at de delegerede beføjelser tillægges Kommissionen. De foreslåede ændringer af følgende retsakter skal efter hensigten føre til dette resultat:

- Rådets Forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er baseret herpå eller er en følge heraf

- Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler.

Endelig skal Rådet ifølge en basisretsakt vedtage en foranstaltning på grundlag af EF-traktatens artikel 133 (nu artikel 207 i traktaten) og i en anden basisretsakt skal Rådet ophæve foranstaltninger som følge af visse hændelser. Disse bestemmelser skal revideres, idet Rådet tidligere havde forbeholdt sig selv visse beføjelser, og foranstaltninger vedtaget i medfør af disse bestemmelser ville derfor ikke kunne betragtes som hverken delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, men derimod som grundforordninger eller ændringer hertil i medfør af traktatens artikel 207. Der er tale om følgende retsakter:

- Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi

- Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 af 25. april 2005 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.

4. Andre tilpasninger i forbindelse med anvendelse af forordningen om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser

En række af de retsakter, der er omfattet af denne forordning, foreskriver, at Kommissionen skal høre udvalget inden vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, eller inden der træffes beslutninger på anden vis. Det er Kommissionens opfattelse, at enten vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med efterfølgende kontrol af medlemsstaterne ved hjælp af rådgivnings- eller undersøgelsesproceduren, eller også sker dette uden kontrol. Kommissionen foreslår derfor i disse retsakter at slette forekomster af krav om høring af de relevante udvalg, hvor resultatet af høringen ikke har juridisk virkning, hvad angår Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser indeholder særlige procedurer for vedtagelse af en endelig antidumping- eller udligningstold. Kommissionen forventer, at de i forordningen omhandlede procedurer i de fleste tilfælde kan gennemføres hurtigt og effektivt inden for de rammer, der er fastlagt på nuværende tidspunkt. Under visse særlige omstændigheder kan anvendelsen af den nye forordning alt afhængigt af undersøgelsens kompleksitet dog få konsekvenser for det tidsrum, der er nødvendigt for at vedtage gennemførelsesretsakter. Derfor skal visse tidsfrister i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, ændres. Det er navnlig hensigtsmæssigt at tillade, at fristen for indførelse af midlertidige foranstaltninger senest otte måneder efter indledningsmeddelelsens offentliggørelse i særlige tilfælde kan forlænges til 12 måneder fra undersøgelsens indledning alt afhængigt af undersøgelsens kompleksitet. Det er også hensigtsmæssigt at tillade, at fristen for gennemførelse af undersøgelsen senest ni måneder efter indledningsmeddelelsens offentliggørelse i særlige tilfælde kan forlænges til 18 måneder alt afhængigt af undersøgelsens kompleksitet og i henhold til de relevante WTO-aftaler. Reglerne om fremlæggelse af oplysninger bør også tilpasses, dog under hensyntagen til de interesserede parters ret til fuld information og til at fremsætte bemærkninger til undersøgelsesresultaterne.

5. FORHOLDET TIL ANDRE FORSLAG

Kommissionen har siden Lissabontraktatens ikrafttrædelse allerede fremsat to forslag vedrørende den fælles handelspolitik, som, hvis de vedtages, ændrer grundforordninger, der tillægger Rådet en beføjelse til at føre kontrol med Kommissionens gennemførelsesretsakter eller en beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter. I begrundelsen til disse forslag meddelte Kommissionen, at den har til hensigt at fremsætte et forslag om revision af alle relevante procedurer i den fælles handelspolitik og dermed behandle spørgsmålet om beslutningstagningsprocedurer på horisontal basis[28].

Det skal desuden bemærkes, at dette forslag kun vedrører disse beslutningsprocedurer i retsakter under den fælles handelspolitik, der på nuværende tidspunkt ikke er underlagt Rådets afgørelse 1999/468/EF. En række beslutningsprocedurer under den fælles handelspolitik, herunder procedurer i retsakter, der er omfattet af dette forslag, er underlagt Rådets afgørelse 1999/468/EF (herunder Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011). Som det fremgår af Kommissionens erklæring, som ledsager Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning, agter Kommissionen at revidere disse retsakter med henblik på at afgøre, om de beføjelser, der er tillagt Kommissionen, hører under anvendelsesområdet for traktatens artikel 290 eller 291. Kommissionen vil hurtigst muligt fremsætte forslag om ændring af disse retsakter med henblik på at indføre delegerede retsakter. Dette forslag vedrører ikke beslutningsprocedurerne i Rådets afgørelse 1999/468/EF, hvilket dog ikke betyder, at Kommissionen betragter disse procedurer som gennemførelsesretsakter i henhold til traktatens artikel 291.

Vedtagelsen af dette forslag og revisionen af de eksisterende procedurer, som er baseret på Rådets afgørelse 1999/468/EF, vil medføre en lang række ændringer af de pågældende retsakter. For at gøre de pågældende retsakter mere overskuelige har Kommissionen foreslået at erstatte hele sætninger eller afsnit, selv hvor der i realiteten kun ændres få ord i sætningen eller afsnittet. Desuden vil Kommissionen fremsætte forslag om en kodificering af disse retsakter hurtigst muligt efter vedtagelsen af de to horisontale forslag.

6. Overordnede mål

Kommissionen har med dette forslag søgt at afspejle ændringerne i regelsættet og den institutionelle balance, som fulgte med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten. Ved at tilpasse kontrollen med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser til forordningen om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, sikres der flere fordele. Det vil især give en mere effektiv udøvelse af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser og dermed bidrage til at gøre den fælles handelspolitik mere effektiv. Ved at tilpasse procedurerne til standardprocedurerne skabes der samtidig en bedre forståelse af de gældende procedurer i handelspolitikken og en større gennemsigtighed i den horisontale forordning, hvilket vil skabe større åbenhed om gennemførelsen af handelspolitikken.

2011/0039 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) En række grundforordninger vedrørende den fælles handelspolitik foreskriver, at retsakter til gennemførelse af den fælles handelspolitik vedtages af Rådet i henhold til procedurer, som er fastlagt i de pågældende retsakter eller af Kommissionen i henhold til særlige procedurer og er underlagt Rådets kontrol. Disse procedurer er ikke underlagt Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[29].

(2) Disse forordninger bør ændres med henblik på at skabe større sammenhæng med bestemmelserne i Lissabontraktaten. Dette kan, hvor det er hensigtsmæssigt, ske ved at tillægge Kommissionen delegerede beføjelser og ved at anvende visse procedurer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [xxxx/2011] af [xx/yy/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[30].

(3) Følgende forordninger bør derfor ændres:

- Rådets forordning (EØF) nr. 2841/72 af 19. december 1972 om de i overenskomsten mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Schweiz fastsatte beskyttelsesforanstaltninger[31]

- Rådets forordning (EØF) nr. 2843/72 af 19. december 1972 om de i overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Island fastsatte beskyttelsesforanstaltninger[32]

- Rådets Forordning (EØF) nr. 1692/73 af 25. juni 1973 om de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge[33]

- Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi[34]

- Rådets forordning (EF) nr. 385/96 af 29. januar 1996 om beskyttelse mod skadelig prisfastsættelse for fartøjer[35]

- Rådets Forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er baseret herpå eller er en følge heraf[36]

- Rådets forordning (EF) nr. 1515/2001 af 23. juli 2001 om de foranstaltninger, der kan træffes af EF på grundlag af en rapport vedtaget af WTO's Tvistbilæggelsesorgan vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger[37]

- Rådets forordning (EF) nr. 2248/2001 af 19. november 2001 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side samt af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kroatien[38]

- Rådets forordning (EF) nr. 153/2002 af 21. januar 2002 om visse procedurer for anvendelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side og for anvendelse af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien[39]

- Rådets forordning (EF) nr. 427/2003 af 3. marts 2003 om en varespecifik overgangsbeskyttelsesordning for indførsel med oprindelse i Folkerepublikken Kina[40]

- Rådets forordning (EF) nr. 452/2003 af 6. marts 2003 om foranstaltninger, som Fællesskabet kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger[41]

- Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 af 25. april 2005 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater[42]

- Rådets forordning (EF) nr. 1616/2006 af 23. oktober 2006 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien[43]

- Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler[44].

- Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 af 21. januar 2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova samt om ændring af forordning (EF) nr. 980/2005 og Kommissionens afgørelse 2005/924/EF[45]

- Rådets forordning (EF) nr. 140/2008 af 19. november 2007 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side[46]

- Rådets forordning (EF) nr. 594/2008 af 16. januar 2008 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side[47]

- Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011[48]

- Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning[49]

- Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[50]

- Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande[51]

- Rådets forordning (EF) nr. 1061/2009 af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af en fælles udførselsordning[52]

- Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 af 30. november 2009 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces[53]

- Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[54].

(4) For at skabe retlig sikkerhed påvirkes procedurer for vedtagelse af foranstaltninger, der er blevet indledt, men ikke afsluttet, før denne forordnings ikrafttrædelse, ikke af denne forordning -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordningerne i bilaget tilpasses hermed i henhold bilaget til traktatens artikel 290 eller til de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. [xxxx/2011].

Artikel 2

Henvisninger til bestemmelser i de retsakter, der er omhandlet i bilaget, betragtes som henvisninger til de pågældende bestemmelser som ændret ved denne forordning.

Henvisninger til udvalgenes tidligere benævnelser skal anses som henvisninger til de nye benævnelser i denne forordning.

Artikel 3

Denne forordning berører ikke de procedurer, som er indledt med henblik på vedtagelse af foranstaltninger, som er omhandlet i forordningerne i bilaget inden denne forordnings ikrafttrædelse, når:

a) Kommissionen har vedtaget en retsakt eller

b) en høring er nødvendig i henhold til en af forordningerne, og sådanne høringer er blevet indledt, eller

c) et forslag er nødvendigt i henhold til en af disse forordninger og Kommissionen har vedtaget et sådant forslag.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tredivtedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand […] […]

BILAG

Liste over forordninger under den fælles handelspolitik, som tilpasses til traktatens artikel 290 eller til gældende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [xxxx/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[55].

1. Rådets forordning (EØF) nr. 2841/72 af 19. december 1972 om de i overenskomsten mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Schweiz fastsatte beskyttelsesforanstaltninger [56]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EØF) NR. 2841/72 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/ 2011] af [xx/yy/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[57].

I forordning (EØF) nr. 2841/72 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 1 affattes således:

"Kommissionen kan beslutte at rette henvendelse til Den blandede Komité, der er nedsat ved overenskomsten mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Schweiz - i det følgende benævnt overenskomsten - vedrørende de foranstaltninger, der er fastsat i dennes artikler 22, 24, 24a og 26. Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter proceduren i artikel 7, stk. 2."

2. Artikel 2, stk. 1, andet punktum, affattes således:

"Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter proceduren i artikel 7, stk. 2."

3. Artikel 4 affattes således:

"1. Når særlige omstændigheder gør øjeblikkelig indgriben nødvendig i de i artiklerne 24, 24a og 26 i overenskomsten omhandlede situationer samt i tilfælde af eksportstøtte med direkte og øjeblikkelig indvirkning på samhandelen, kan de i artikel 27, stk. 3, litra e), i overenskomsten fastsatte foreliggende foranstaltninger vedtages efter proceduren i artikel 7, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 7, stk. 3.

2. Såfremt en medlemsstat anmoder Kommissionen om at gribe ind, skal Kommissionen tage stilling inden for en periode på højst fem arbejdsdage efter modtagelsen af sådan anmodning."

4. Som artikel 7 indsættes:

"Artikel 7

Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009[58]. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5]."

2. RÅDETS FORORDNING (EØF) NR. 2843/72 AF 19. DECEMBER 1972 OM DE I OVERENSKOMSTEN MELLEM DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB OG REPUBLIKKEN ISLAND FASTSATTE BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER[59]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EØF) NR. 2843/72 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/ 2011] af [xx/yy/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[60].

I forordning (EØF) nr. 2843/72 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 1 affattes således:

"Kommissionen kan beslutte at rette henvendelse til Den blandede Komité, der er nedsat ved overenskomsten mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Republikken Island - i det følgende benævnt overenskomsten - vedrørende de foranstaltninger, der er fastsat i dennes artikler 23, 25, 25a og 27. Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter proceduren i artikel 7, stk. 2."

2. Artikel 2, stk. 1, andet punktum, affattes således:

"Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter proceduren i artikel 7, stk. 2."

3. Artikel 4 affattes således:

"1. Når særlige omstændigheder gør øjeblikkelig indgriben nødvendig i de i artiklerne 25, 25a og 27 i overenskomsten omhandlede situationer samt i tilfælde af eksportstøtte med direkte og øjeblikkelig indvirkning på samhandelen, kan de i artikel 28, stk. 3, litra e), i overenskomsten fastsatte foreliggende foranstaltninger vedtages efter proceduren i artikel 7, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 7, stk. 3.

2. Såfremt en medlemsstat anmoder Kommissionen om at gribe ind, skal Kommissionen tage stilling inden for en periode på højst fem arbejdsdage efter modtagelsen af sådan anmodning."

4. Som artikel 7 indsættes:

"Artikel 7

Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009[61]. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5]."

3. RÅDETS FORORDNING (EØF) NR. 1692/73 AF 25. JUNI 1973 OM DE BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER, DER ER FASTSAT I OVERENSKOMSTEN MELLEM DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB OG KONGERIGET NORGE[62]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EØF) NR. 1692/73 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/ 2011] af [xx/yy/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[63].

I forordning (EØF) nr. 1692/73 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 1 affattes således:

"Kommissionen kan beslutte at rette henvendelse til Den blandede Komité, der er nedsat ved overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge - i det følgende benævnt overenskomsten - vedrørende de foranstaltninger, der er fastsat i dennes artikler 22, 24, 24a og 26. Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter proceduren i artikel 7, stk. 2."

2. Artikel 2, stk. 1, andet punktum, affattes således:

"Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter proceduren i artikel 7, stk. 2."

3. Artikel 4 affattes således:

"1. Når særlige omstændigheder gør øjeblikkelig indgriben nødvendig i de i artiklerne 24, 24a og 26 i overenskomsten omhandlede situationer samt i tilfælde af eksportstøtte med direkte og øjeblikkelig indvirkning på samhandelen, kan de i artikel 27, stk. 3, litra e), i overenskomsten fastsatte foreliggende foranstaltninger vedtages efter proceduren i artikel 7, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 7, stk. 3.

2. Såfremt en medlemsstat anmoder Kommissionen om at gribe ind, skal Kommissionen tage stilling inden for en periode på højst fem arbejdsdage efter modtagelsen af sådan anmodning."

4. Som artikel 7 indsættes:

"Artikel 7

Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009[64]. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5]."

4. RÅDETS FORORDNING (EF) NR. 3286/94 AF 22. DECEMBER 1994 OM FASTSÆTTELSE AF FÆLLESSKABSPROCEDURER PÅ OMRÅDET FOR DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK MED HENBLIK PÅ AT SIKRE UDØVELSEN AF FÆLLESSKABETS RETTIGHEDER I HENHOLD TIL INTERNATIONALE HANDELSREGLER, NAVNLIG REGLER FASTLAGT I VERDENSHANDELSORGANISATIONENS REGI[65]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 3286/94 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/2011] AF [XX/YY/2011] OM DE GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER FOR, HVORDAN MEDLEMSSTATERNE SKAL KONTROLLERE KOMMISSIONENS UDØVELSE AF GENNEMFØRELSESBEFØJELSER [66].

I forordning (EF) nr. 3286/94 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 5, stk. 3, affattes således:

"Såfremt det viser sig, at klagen ikke indeholder tilstrækkelige beviser til at berettige indledning af en undersøgelse, underrettes klageren herom."

2. Artikel 6, stk. 4, affattes således:

"Såfremt det viser sig, at anmodningen ikke indeholder tilstrækkelige beviser til at berettige indledning af en undersøgelse, underrettes medlemsstaten herom."

3. I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a) Overskriften til artiklen affattes således: "Udvalg"

b) Stk. 1 affattes således:

"1. a) Kommissionen bistås af Udvalget for Handelsbarrierer, i det følgende benævnt "udvalget". Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].b) Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse."

c) I stk. 2 udgår de to første punktummer.

d) Stk. 3 og 4 udgår.

4. Artikel 8, stk. 1, indledningen, affattes således:

"1. Såfremt Kommissionen finder, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelsesprocedure, og såfremt det er nødvendigt af hensyn til Unionens interesser, skal Kommissionen:".

5. Artikel 9, stk. 2, litra a), affattes således:

"2. a) Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne samt personer i deres tjeneste må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som ifølge deres natur er fortrolige eller er meddelt fortroligt af en af parterne i en undersøgelsesprocedure, medmindre den part, der har givet oplysningerne, udtrykkeligt har givet tilladelse hertil."

6. I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Når undersøgelsesproceduren viser, at der ikke kræves noget indgreb til beskyttelse af Unionens interesse, afsluttes den af Kommissionen i henhold til proceduren i artikel 7, stk. 1, litra b)."

b) Stk. 2, litra a), affattes således:

"2. a) Proceduren kan ligeledes suspenderes af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), såfremt det eller de pågældende tredjelande efter afslutningen af en undersøgelse træffer sådanne foranstaltninger, som anses for tilfredsstillende, og der derfor ikke kræves noget indgreb fra Unionen."

c) Stk. 3 affattes således:

"3. Såfremt det efter en undersøgelsesprocedure eller på noget tidspunkt før, under og efter en international tvistbilæggelsesprocedure må antages, at det mest hensigtsmæssige middel til at bilægge en tvist, der er opstået som følge af en handelshindring, er indgåelse af en aftale med det eller de pågældende tredjelande, som kan ændre Unionens og det eller de pågældende tredjelandes materielle rettigheder, suspenderer Kommissionen proceduren i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra b), og der føres forhandlinger i overensstemmelse med traktatens artikel 207."

7. Artikel 13 affattes således:

"Artikel 13

Beslutningsprocedurer

1. Såfremt Unionen, som følge af en klage i henhold til artikel 3 eller 4 eller en indbringelse af klage i henhold til artikel 6, følger internationale formelle procedurer for konsultation eller bilæggelse af tvister, træffer Kommissionen afgørelserne om indledning, gennemførelse og afslutning af disse procedurer.

2. Såfremt Unionen efter at have truffet afgørelse i henhold til artikel 12, stk. 2, skal beslutte, hvilke handelspolitiske foranstaltninger der skal træffes i henhold til artikel 11, stk. 2, litra c), eller artikel 12, træffes der straks foranstaltninger i overensstemmelse med traktatens artikel 207 og eventuelt andre gældende procedurer."

8. Artikel 14 udgår.

5. Rådets forordning (EF) nr. 385/96 af 29. januar 1996 om beskyttelse mod skadelig prisfastsættelse for fartøjer [67]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 385/96 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/2011] AF [XX/YY/2011] OM DE GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER FOR, HVORDAN MEDLEMSSTATERNE SKAL KONTROLLERE KOMMISSIONENS UDØVELSE AF GENNEMFØRELSESBEFØJELSER [68].

I forordning (EF) nr. 385/96 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 5, stk. 11, affattes således:

"Står det klart, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige, at der indledes en procedure, skal Kommissionen med forbehold af artikel 15, stk. 2, indlede en sådan procedure senest 45 dage efter klagens indgivelse eller, når der er tale om indledning af en undersøgelse i henhold til stk. 8, senest seks måneder efter det tidspunkt, på hvilket salget af fartøjet var kendt eller burde have været kendt, og offentliggøre en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende . Er de fremlagte beviser utilstrækkelige, underrettes klageren herom inden for en frist på 45 dage fra datoen for klagens indgivelse til Kommissionen."

2. I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

"Såfremt foranstaltninger ikke er nødvendige, afsluttes undersøgelsen eller proceduren. Kommissionen afslutter undersøgelsen i henhold til proceduren i artikel 10, stk. 2."

b) Stk. 4 affattes således:

"Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der er tale om skadelig prisfastsættelse, og at der forvoldes skade herved, pålægger Kommissionen skibsbyggeren en godtgørelse for skadelig prisfastsættelse i henhold til proceduren i artikel 10, stk. 2. Godtgørelsen for den skadelige prisfastsættelse skal beløbsmæssigt svare til den fastslåede margen for skadelig prisfastsættelse. Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af afgørelsen, særlig opkrævningen af godtgørelsen for skadelig prisfastsættelse."

3. Artikel 8, stk. 1, affattes således:

"Undersøgelsen kan afsluttes uden fastsættelse af en godtgørelse for skadelig prisfastsættelse, hvis skibsbyggeren endeligt og ubetinget annullerer salget af det fartøj, hvis prisfastsættelse er skadelig, eller efterlever alternative tilsvarende foranstaltninger, som godtages af Kommissionen."

4. Artikel 9, stk. 1, affattes således:

"1. Betaler den pågældende skibsbygger ikke den godtgørelse for skadelig prisfastsættelse, der er fastsat i henhold til artikel 7, indfører Kommissionen modforanstaltninger i form af fratagelse af laste- og losserettigheder for fartøjer, der er bygget af den pågældende skibsbygger."

5. Artikel 10 affattes således:

"Artikel 10

Udvalg

1. Kommissionen bistås Udvalget for skadevoldende prisfastsættelse på fartøjer. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse."

6. Artikel 13, stk. 5, affattes således:

"5. Kommissionen, medlemsstaterne eller personer i deres tjeneste må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som på anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet særlig tilladelse hertil. Oplysninger, der udveksles mellem Kommissionen og medlemsstaterne eller interne dokumenter, der er udarbejdet af Unionens myndigheder eller af medlemsstaterne, må kun videregives, hvis dette udtrykkeligt fremgår af denne forordning."

7. Artikel 14, stk. 3, affattes således:

"3. Fremlæggelsen af oplysninger finder sted skriftligt. Oplysningerne fremlægges snarest muligt under behørig hensyntagen til kravet om beskyttelse af fortrolige oplysninger og normalt ikke senere end en måned før, der træffes endelig afgørelse. Er Kommissionen ikke i stand til at fremlægge oplysninger om visse kendsgerninger eller betragtninger på det pågældende tidspunkt, skal de fremlægges snarest muligt derefter. Fremlæggelsen foregriber ikke nogen efterfølgende afgørelse, som måtte blive truffet af Kommissionen, men hvis en sådan afgørelse baseres på andre forhold og betragtninger, fremlægges disse hurtigst muligt."

6. Rådets Forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er baseret herpå eller er en følge heraf [69]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 2271/96 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT VEDTAGE DELEGEREDE RETSAKTER FOR GENNEMFØRELSEN AF DENNE FORORDNING I OVERENSSTEMMELSE MED TRAKTATENS ARTIKEL 290.

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2271/96 bør træffes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [xxxx/2011] af [xx/yy/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[70].

I forordning (EF) nr. 2271/96 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 1, andet afsnit, affattes således:

"Kommissionen kan i medfør af de relevante bestemmelser i traktaten og uanset artikel 7, litra c), vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a, 11b og 11c for at indføje eller slette love i bilaget til denne forordning."

2. Artikel 8 affattes således:

"Artikel 8

1. Med henblik på gennemførelsen af artikel 7, litra b) og c), bistås Kommissionen af udvalget for ekstraterritorial lovgivning. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse."

3. Som artikel 11a, 11b og 11c indsættes:

"Artikel 11a

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 1, for en ubegrænset periode.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.

3. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 11b og 11c anførte betingelser.

Artikel 11b

1. Delegationen af beføjelser, jf. artikel 1, andet afsnit, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Hvis en institution indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, gives den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og den oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 11c

1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelser herfor."

7. Rådets forordning (EF) nr. 1515/2001 af 23. juli 2001 om de foranstaltninger, der kan træffes af EF på grundlag af en rapport vedtaget af WTO's Tvistbilæggelsesorgan vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger [71]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 1515/2001 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/2011] AF [XX/YY/2011] OM DE GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER FOR, HVORDAN MEDLEMSSTATERNE SKAL KONTROLLERE KOMMISSIONENS UDØVELSE AF GENNEMFØRELSESBEFØJELSER [72].

I forordning (EF) nr. 1515/2001 foretages følgende ændringer:

1. I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 affattes indledningen således:

"1. Hver gang DSB vedtager en rapport om en EU-foranstaltning, der er truffet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009, Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 eller denne forordning ("den omtvistede foranstaltning"), kan Kommissionen træffe en eller flere af følgende foranstaltninger efter proceduren i artikel 3a, stk. 2."

b) Stk. 3 affattes således:

"3. For så vidt det er hensigtsmæssigt at foretage en fornyet undersøgelse, før eller samtidig med at der træffes foranstaltninger i henhold til stk. 1, skal en sådan undersøgelse indledes af Kommissionen.

c) Stk. 4 affattes således:

"4. For så vidt det er hensigtsmæssigt at suspendere den omtvistede eller ændrede foranstaltning, indrømmes en suspension for en begrænset periode af Kommissionen efter proceduren i artikel 3a, stk. 2."

2. I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Kommissionen kan også, hvis den finder det hensigtsmæssigt, træffe enhver af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, for at der kan tages hensyn til de retlige fortolkninger, der foretages i en rapport vedtaget af DSB med hensyn til en ikke-omtvistet foranstaltning."

b) Stk. 3 affattes således:

"3. For så vidt det er hensigtsmæssigt at foretage en fornyet undersøgelse, før eller samtidig med at der træffes foranstaltninger i henhold til stk. 1, skal en sådan undersøgelse indledes af Kommissionen.

c) Stk. 4 affattes således:

"4. For så vidt det er hensigtsmæssigt at suspendere den ikke-omtvistede eller ændrede foranstaltning, indrømmes en suspension for en begrænset periode af Kommissionen efter proceduren i artikel 3a, stk. 2."

3. Som artikel 3a indsættes:

"Artikel 3a

1. Kommissionen bistås af det antidumping-udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 eller af antisubside-udvalget, der er nedsat ved artikel 25, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009, afhængigt af omstændighederne. Disse udvalg anses for udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse."

8. Rådets forordning (EF) nr. 2248/2001 af 19. november 2001 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side samt af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kroatien [73]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 2248/2001 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/2011] AF [XX/YY/2011] OM DE GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER FOR, HVORDAN MEDLEMSSTATERNE SKAL KONTROLLERE KOMMISSIONENS UDØVELSE AF GENNEMFØRELSESBEFØJELSER [74].

I forordning (EF) nr. 2248/2001 foretages følgende ændringer:

1. I artikel 7a foretages følgende ændringer:

a) Som stk. 3a og 3b indsættes:

"3a. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3b. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5]."

b) Stk. 6, første afsnit, affattes således:"Ved afslutningen af konsultationerne kan Kommissionen, hvis det ikke har været muligt at finde en anden løsning, efter proceduren i artikel 7a, stk. 3a, beslutte ikke at gribe ind eller træffe egnede foranstaltninger som omhandlet i artikel 25 og 26 i interimsaftalen, og senere artikel 38 og 39 i stabiliserings- og associeringsaftalen. I hastende tilfælde gælder artikel 7a, stk. 3b."

c) Stk. 7, 8 og 9 udgår.

2. Artikel 7b affattes således:

"Artikel 7b

Ekstraordinære og kritiske omstændigheder

Hvis der foreligger ekstraordinære og kritiske omstændigheder som omhandlet i artikel 25, stk. 4, litra b), og artikel 26, stk. 4, i interimsaftalen, og senere artikel 38, stk. 4, litra b), og artikel 39, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen, kan Kommissionen straks træffe foranstaltninger i de tilfælde, der er nævnt i artikel 25 og 26 i interimsaftalen, og senere artikel 38 og 39 i stabiliserings- og associeringsaftalen efter proceduren i artikel 7a, stk. 3a. I hastende tilfælde gælder artikel 7a, stk. 3b.

Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den beslutning derom inden fem arbejdsdage efter at have modtaget anmodningen."

3. Artikel 7e, stk. 1, andet punktum, affattes således:

"Kommissionen vedtager om nødvendigt beskyttelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 7a, stk. 3a, dog ikke i tilfælde af støtte, hvor Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[75] finder anvendelse, og foranstaltningerne træffes efter procedurerne i nævnte forordning."

9. Rådets forordning (EF) nr. 153/2002 af 21. januar 2002 om visse procedurer for anvendelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side og for anvendelse af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien [76]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 153/2002 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/2011] AF [XX/YY/2011] OM DE GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER FOR, HVORDAN MEDLEMSSTATERNE SKAL KONTROLLERE KOMMISSIONENS UDØVELSE AF GENNEMFØRELSESBEFØJELSER [77].

I forordning (EF) nr. 153/2002 foretages følgende ændringer:

1. I artikel 7a foretages følgende ændringer:

a) Som stk. 3a og 3b indsættes:

"3a. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3b. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5]."

b) Stk. 6, første afsnit, affattes således:"Ved afslutningen af konsultationerne kan Kommissionen, hvis det ikke har været muligt at finde en anden løsning, efter proceduren i artikel 7a, stk. 3a, beslutte ikke at gribe ind eller træffe egnede foranstaltninger som omhandlet i artikel 24 og 25 i interimsaftalen, og senere artikel 37 og 38 i stabiliserings- og associeringsaftalen. I hastende tilfælde gælder artikel 7a, stk. 3b."

c) Stk. 7, 8 og 9 udgår.

2. Artikel 7b affattes således:

"Artikel 7b

Ekstraordinære og kritiske omstændigheder

Hvis der foreligger ekstraordinære og kritiske omstændigheder som omhandlet i artikel 24, stk. 4, litra b), og artikel 25, stk. 4, i interimsaftalen, og senere artikel 37, stk. 4, litra b), og artikel 38, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen, kan Kommissionen straks træffe foranstaltninger i de tilfælde, der er nævnt i artikel 24 og 25 i interimsaftalen, og senere artikel 37 og 38 i stabiliserings- og associeringsaftalen efter proceduren i artikel 7a, stk. 3a. I hastende tilfælde gælder artikel 7a, stk. 3b.

Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den beslutning derom inden fem arbejdsdage efter at have modtaget anmodningen."

3. Artikel 7e, stk. 1, andet punktum, affattes således:

"Kommissionen vedtager om nødvendigt beskyttelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 7a, stk. 3a, dog ikke i tilfælde af støtte, hvor Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[78] finder anvendelse, og foranstaltningerne træffes efter procedurerne i nævnte forordning."

10. Rådets forordning (EF) nr. 427/2003 af 3. marts 2003 om en varespecifik overgangsbeskyttelsesordning for indførsel med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EF) nr. 519/94 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande [79]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 427/2003 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/2011] AF [XX/YY/2011] OM DE GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER FOR, HVORDAN MEDLEMSSTATERNE SKAL KONTROLLERE KOMMISSIONENS UDØVELSE AF GENNEMFØRELSESBEFØJELSER [80].

I forordning (EF) nr. 427/2003 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 5, stk. 4, affattes således:

"Hvis det er klart, at der er tilstrækkelig begrundelse for at indlede en procedure, og de eventuelle konsultationer i henhold til stk. 3 ikke har ført til en gensidigt tilfredsstillende løsning, offentliggør Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende ."

2. I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, andet og tredje punktum, affattes således:

"Kommissionen træffer afgørelse om sådanne midlertidige foranstaltninger efter proceduren i artikel 15, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 15, stk. 3."

b) Stk. 3 udgår.

3. Artikel 8 affattes således:

"Artikel 8

Afslutning uden foranstaltninger

Hvis det anses for unødvendigt at indføre bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, afsluttes undersøgelsen efter proceduren i artikel 15, stk. 2."

4. I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

"2. Hvis de i stk. 1 omhandlede konsultationer ikke fører til en gensidigt tilfredsstillende løsning inden for 60 dage efter modtagelsen af en anmodning om konsultationer, træffes der en endelig beskyttelses- eller handelsfordrejningsforanstaltning efter proceduren i artikel 15, stk. 2."

b) Stk. 3 - 6 udgår.

5. Artikel 12, stk. 4, affattes således:

"Kommissionen ophæver eller ændrer beskyttelsesforanstaltningerne, såfremt den finder det nødvendigt."

6. Artikel 14, stk. 4, affattes således:

"4. Er det i Unionens interesse, kan foranstaltninger, der indføres i henhold til denne forordning, ved Kommissionens afgørelse suspenderes i en periode på indtil ni måneder. Suspensionen kan forlænges for en yderligere periode, der ikke må overstige et år, efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Foranstaltningerne må kun suspenderes, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig på en sådan måde, at markedsforstyrrelsen efter alt at dømme ikke vil optræde på ny som følge af suspensionen. Foranstaltningerne kan til enhver tid, efter at der har fundet konsultationer sted, genindføres, hvis begrundelsen for suspensionen ikke længere er gyldig."

7. Artikel 15 affattes således:

"Artikel 15

Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009[81]. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5].

4. I henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) nr. […./2011] afsluttes proceduren, når der er gjort brug af en skriftlig procedure, uden resultater inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller et flertal af udvalgets medlemmer, jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. […./2011] anmoder herom."

8. Artikel 17, stk. 5, affattes således:

"5. Kommissionen, medlemsstaterne eller personer i deres tjeneste må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som på anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet særlig tilladelse hertil. Udvekslinger af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne, oplysninger vedrørende konsultationer fastsat i artikel 12 eller omhandlet i artikel 5, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, eller alle interne dokumenter udarbejdet af EU-myndighederne eller medlemsstater må ikke tilstilles offentligheden eller nogen part i proceduren, medmindre der er fastsat særlige bestemmelser derom i denne forordning."

9. Artikel 18, stk. 4, fjerde punktum, affattes således:

"Fremlæggelsen foregriber ikke nogen efterfølgende afgørelse, som måtte blive truffet af Kommissionen, men hvis en sådan afgørelse baseres på andre forhold og betragtninger, fremlægges disse hurtigst muligt."

10. Artikel 19, stk. 5 og 6, affattes således:

"5. Kommissionen gennemgår behørigt indgivne oplysninger og undersøger, om de er tilstrækkeligt repræsentative, og resultaterne af en sådan analyse samt en udtalelse om oplysningernes beskaffenhed forelægges for udvalget.

6. Parter, der har handlet i overensstemmelse med stk. 2, kan anmode om at blive gjort bekendt med de kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der sandsynligvis vil blive truffet endelig afgørelse. Sådanne oplysninger fremlægges i det omfang, det er muligt, og uden at dette foregriber senere afgørelser, som Kommissionen måtte træffe."

11. Rådets forordning (EF) nr. 452/2003 af 6. marts 2003 om foranstaltninger, som Fællesskabet kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger [82]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 452/2003 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/2011] AF [XX/YY/2011] OM DE GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER FOR, HVORDAN MEDLEMSSTATERNE SKAL KONTROLLERE KOMMISSIONENS UDØVELSE AF GENNEMFØRELSESBEFØJELSER [83].

I forordning (EF) nr. 452/2003 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 1, stk. 1, indledningen, affattes således:

"Skønner Kommissionen, at anvendelse af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger af toldmæssig art på en og samme vare får en større virkning end, hvad der er ønskeligt i henhold til Unionens handelsbeskyttelsespolitik, kan den efter proceduren i artikel 2a, stk. 2 vedtage de af følgende foranstaltninger, som den skønner egnede:".

2. Som artikel 2a indsættes:

"Artikel 2a

1. Kommissionen bistås af det antidumping-udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009[84]. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse."

12. Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 af 25. april 2005 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater [85]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 673/2005, ER BEFØJELSEN TIL AT OPHÆVE FORORDNINGEN FORBEHOLDT RÅDET. DENNE BEFØJELSE BØR OPHÆVES, OG TRAKTATENS ARTIKEL 207 BØR FINDE ANVENDELSE FOR OPHÆVELSE AF DENNE FORORDNING.

Artikel 7 i forordning (EF) nr. 673/2005 udgår derfor.

13. Rådets forordning (EF) nr. 1616/2006 af 23. oktober 2006 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien [86]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 1616/2006 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/2011] AF [XX/YY/2011] OM DE GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER FOR, HVORDAN MEDLEMSSTATERNE SKAL KONTROLLERE KOMMISSIONENS UDØVELSE AF GENNEMFØRELSESBEFØJELSER [87].

I forordning (EF) nr. 1616/2006 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 7, stk. 3, 4 og 5, affattes således:

"Kommissionen træffer sådanne foranstaltninger efter proceduren i artikel 8a, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 8a, stk. 3."

2. Artikel 8, stk. 2, affattes således:

"2. Kommissionen træffer sådanne foranstaltninger efter proceduren i artikel 8a, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 8a, stk. 3."

3. Som artikel 8a indsættes:

"Artikel 8a

Udvalg

1. Kommissionen bistås med henblik på artikel 7 og 8 af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009[88]. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5]."

14. Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler [89]

For så vidt angår forordning (EF) nr. 1528/2007 bør Kommissionen tillægges en beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at ændre bilag I til nævnte forordning.

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1528/2007 bør træffes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [xxxx/2011] af [xx/yy/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[90].

I forordning (EF) nr. 1528/2007 foretages følgende ændringer:

1. I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

"2. Kommissionen ændrer bilag I ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 24a, 24b og 24c med henblik på at tilføje regioner eller stater i gruppen af AVS-stater, der har afsluttet forhandlinger om en aftale mellem Unionen og den pågældende region eller stat, som mindst opfylder kravene i artikel XXIV i GATT 1994."

b) I stk. 3 affattes indledningen således:

"3. En sådan region eller stat forbliver opført i bilag I, medmindre Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i henhold til artikel 24a, 24b og 24c om ændring af bilag I for at fjerne en region eller stat fra bilaget, hvilket navnlig vil ske når:"

2. I artikel 14 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 3 affattes således:

"3. Når det står klart, at der er tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en procedure, offentliggør Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende . Proceduren indledes inden en måned efter, at Kommissionen modtog den oprindelige meddelelse fra medlemsstaten."

b) Stk. 4, første punktum, affattes således:

"4. Finder Kommissionen, at de forhold, der er beskrevet i artikel 12, er til stede, giver den straks regionerne eller staterne i bilag I meddelelse om, at den har til hensigt at indlede en undersøgelse."

3. I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, andet og tredje punktum, affattes således:"Midlertidige foranstaltninger vedtages efter proceduren i artikel 21, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 21, stk. 3."

b) Stk. 2, andet punktum, udgår.

c) Stk. 4 udgår.

4. Artikel 17 affattes således:

"Artikel 17

Afslutning af undersøgelse og procedure uden indførelse af foranstaltninger

Hvis det anses for unødvendigt at indføre bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, afsluttes undersøgelsen og proceduren efter proceduren i artikel 21, stk. 2."

5. I artikel 18 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

"2. Hvis de i stk. 1 omhandlede konsultationer ikke har ført til en gensidigt tilfredsstillende løsning inden 30 dage efter, at sagen blev forelagt for den pågældende region eller stat, træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 21, stk. 2, afgørelse om at indføre endelige bilaterale beskyttelsesforanstaltninger senest 20 arbejdsdage efter konsultationsperiodens udløb."

b) Stk. 3 og 4 udgår.

6. Artikel 20, stk. 2, affattes således:

"2. Kommissionen træffer afgørelse om at indføre tilsyn efter proceduren i artikel 21, stk. 2."

7. Artikel 21 affattes således:

"Artikel 21

Udvalg

1. Kommissionen bistås med henblik på dette kapitel af det udvalg, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009[91]. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5].

4. Henhører varerne under toldposition 1701, bistås udvalget i stk. 1 af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 195 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007[92]."

8. Som artikel 24a, 24b og 24c indsættes:

"Artikel 24a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter i artikel 2, stk. 2 og 3, for en ubegrænset periode.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.

3. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 24b og 24c anførte betingelser.

Artikel 24b

Tilbagekaldelse af delegerede beføjelser

1. Den i artikel 2, stk. 2 og 3 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Hvis en institution indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, gives den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og den oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 24c

Indsigelser mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelser herfor."

15. Rådets forordning (EF) nr. 140/2008 af 19. november 2007 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side [93]

For så vidt angår forordning (EF) nr. 140/2008 bør Kommissionen tillægges beføjelser til at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af nævnte forordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [xxxx/2011] af [xx/yy/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[94].

I forordning (EF) nr. 140/2008 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 7, stk. 3, 4 og 5, affattes således:

"Kommissionen træffer sådanne foranstaltninger efter proceduren i artikel 8a, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 8a, stk. 3."

2. Artikel 8, stk. 2, affattes således:

"2. Kommissionen træffer sådanne foranstaltninger efter proceduren i artikel 8a, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 8a, stk. 3."

3. Som artikel 8a indsættes:

"Artikel 8a

Udvalg

1. Kommissionen bistås med henblik på artikel 7 og 8 af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009[95]. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5]."

16. Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 af 21. januar 2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova samt om ændring af forordning (EF) nr. 980/2005 og Kommissionens afgørelse 2005/924/EF [96]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 55/2008 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/2011] AF [XX/YY/2011] OM DE GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER FOR, HVORDAN MEDLEMSSTATERNE SKAL KONTROLLERE KOMMISSIONENS UDØVELSE AF GENNEMFØRELSESBEFØJELSER [97].

I forordning (EF) nr. 55/2008 foretages følgende ændringer:

1. I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a) Indledningen i stk. 1 affattes således:

"1. Skønner Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser på svig, uregelmæssigheder eller systematisk manglende overholdelse af eller ingen sikkerhed for overholdelse af oprindelsesreglerne for varer og de dertil knyttede procedurer samt manglende administrativt samarbejde, jf. artikel 2, stk. 1, eller manglende overholdelse af de øvrige betingelser fastsat i artikel 2, stk. 1, fra Moldovas side, kan den efter proceduren i artikel 11a, stk. 2, træffe foranstaltninger til hel eller delvis suspension af de i denne forordning fastsatte præferenceordninger for en periode på højst seks måneder, forudsat at den forinden:"

b) Stk. 2 udgår.

2. Artikel 11, stk. 1, affattes således:

"1. Såfremt en vare med oprindelse i Moldova indføres på vilkår, der forvolder eller truer med at forvolde alvorlige vanskeligheder for producenter i Unionen af lignende eller direkte konkurrerende varer, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 11a, stk. 2, til enhver tid genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif for den pågældende vare."

3. Som artikel 11a indsættes:

"Artikel 11a

Udvalg

1. Kommissionen bistås med henblik på artikel 11 af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009[98]. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse."

17. Rådets forordning (EF) nr. 594/2008 af 16. januar 2008 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side [99]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 594/2008 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/2011] AF [XX/YY/2011] OM DE GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER FOR, HVORDAN MEDLEMSSTATERNE SKAL KONTROLLERE KOMMISSIONENS UDØVELSE AF GENNEMFØRELSESBEFØJELSER [100].

I forordning (EF) nr. 594/2008 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 7, stk. 3, 4 og 5, affattes således:

"Kommissionen vedtager sådanne foranstaltninger efter proceduren i artikel 8a, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 8a, stk. 3."

2. Artikel 8, stk. 2, affattes således:

"2. Kommissionen vedtager sådanne foranstaltninger efter proceduren i artikel 8a, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 8a, stk. 3."

3. Som artikel 8a indsættes:

"Artikel 8a

Udvalg

1. Kommissionen bistås med henblik på artikel 7 og 8 af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009[101]. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5]."

18. Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1100/2006 og (EF) nr. 964/2007 [102]

For så vidt angår forordning (EF) nr. 732/2008 bør Kommissionen tillægges beføjelser til at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af nævnte forordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [xxxx/2011] af [xx/yy/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[103].

I forordning (EF) nr. 732/2008 foretages følgende ændringer:

1. I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 3 affattes indledningen således:

"3. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 27, stk. 6, suspendere de i denne forordning omhandlede præferenceordninger for alle eller visse varer med oprindelse i et begunstiget land, hvis den finder, at der er tilstrækkeligt bevis for, at midlertidig tilbagetrækning er berettiget af de i stk. 1 og 2 omhandlede årsager, forudsat at den forinden:"

b) Stk. 4 udgår.

2. Artikel 17 affattes således:

"Artikel 17

1. Hvis Kommissionen eller en medlemsstat modtager oplysninger, som kan gøre midlertidig tilbagetrækning berettiget, og hvis Kommissionen eller en medlemsstat skønner, at der er tilstrækkeligt grundlag for en undersøgelse, underretter den det i artikel 27 nævnte udvalg.

2. Kommissionen kan inden for en frist på en måned og efter proceduren i artikel 27, stk. 5, beslutte at indlede en undersøgelse."

3. I artikel 19 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 3, andet punktum, affattes således:

"Kommissionen underretter det begunstigede land om beslutningen og offentliggør en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at den har til hensigt at foretage en midlertidig tilbagetrækning af præferenceordninger for alle eller visse varer med oprindelse i et begunstiget land, medmindre det pågældende begunstigede land inden udløbet af perioden giver tilsagn om at træffe de nødvendige foranstaltninger til inden for en rimelig frist at efterkomme de i bilag III, del A, opførte konventioner."

b) Stk. 4 affattes således:

"4. Såfremt Kommissionen finder en midlertidig tilbagetrækning nødvendig, træffer den afgørelse herom efter proceduren i artikel 27, stk. 6. I det i stk. 3 omhandlede tilfælde træffer Kommissionen afgørelser ved udløbet af den periode, der er omhandlet i det pågældende stykke."

c) Stk. 5 affattes således:

"5. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om midlertidig tilbagetrækning, træder afgørelsen i kraft seks måneder efter, at den er truffet, medmindre den inden da beslutter, at begrundelsen for afgørelsen ikke længere foreligger."

4. I artikel 20 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 5 affattes således:

"5. Undersøgelsen skal være afsluttet inden for en frist på seks måneder fra datoen for offentliggørelsen af den i stk. 2 omhandlede meddelelse. Kommissionen kan, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, forlænge denne periode efter proceduren i artikel 27, stk. 5."

b) Stk. 6 affattes således:

"6. Kommissionen træffer afgørelse efter proceduren i artikel 27, stk. 6, inden for en frist på en måned. Denne afgørelse træder i kraft inden for en måned fra datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende."

c) Stk. 7 affattes således:

"7. Når det som følge af usædvanlige omstændigheder, der kræver øjeblikkelig indgriben, er umuligt at foretage en undersøgelse, kan Kommissionen i henhold til proceduren i artikel 27 træffe enhver strengt nødvendig forebyggende foranstaltning."

5. Artikel 21 affattes således:

"Hvis importen af varer, der er opført i bilag I til traktaten, giver eller truer med at give alvorlige forstyrrelser på markederne i Unionen, navnlig for en eller flere regioner i den yderste periferi, eller for disse markeders reguleringsmekanismer, kan Kommissionen på eget initiativ eller efter anmodning af en medlemsstat suspendere præferenceordningerne for de pågældende varer efter at have konsulteret forvaltningskomitéen for den relevante fælles markedsordning efter proceduren i artikel 27, stk. 6."

6. Artikel 22, stk. 2, udgår.

7. I artikel 27 tilføjes følgende som stk. 6 og 7:

"6. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

7. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5]."

19. Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab [104]

For så vidt angår forordning (EF) nr. 597/2009 bør Kommissionen tillægges beføjelser til at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af nævnte forordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [xxxx/2011] af [xx/yy/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[105].

I forordning (EF) nr. 597/2009 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 10, stk. 11, affattes således:

"11. Står det klart, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige, at der indledes en procedure, indleder Kommissionen en sådan procedure senest 45 dage efter klagens indgivelse og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende . Er de fremlagte beviser utilstrækkelige, underrettes klageren herom inden for en frist på 45 dage fra datoen for klagens indgivelse til Kommissionen."

2. Artikel 11, stk. 9, affattes således:

"9. For procedurer, der er indledt i henhold til artikel 10, stk. 11, skal en undersøgelse så vidt muligt afsluttes inden et år. I alle tilfælde skal sådanne undersøgelser afsluttes senest 13 måneder efter deres indledning i overensstemmelse med resultaterne i henhold til artikel 13 om tilsagn eller resultaterne i henhold til artikel 15 om endelige foranstaltninger. Kommissionen kan under særlige omstændigheder af hensyn til undersøgelsens kompleksitet dog senest otte måneder efter indledningen af undersøgelsen beslutte at forlænge denne frist til højst 18 måneder."

3. I artikel 12 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"Midlertidig told indføres ikke tidligere end 60 dage og ikke senere end ni måneder efter tidspunktet for indledningen af proceduren. I særlige tilfælde og under hensyntagen til undersøgelsens kompleksitet kan Kommissionen senest otte måneder efter undersøgelsens indledning beslutte at forlænge denne frist til maksimalt 12 måneder."

b) Stk. 3 affattes således:

"3. Kommissionen vedtager midlertidige foranstaltninger efter proceduren i artikel 25, stk. 3."

c) Stk. 5 udgår.

4. I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Såfremt der er truffet en foreløbig positiv afgørelse om, at der finder subsidiering sted og forvoldes skade som følge heraf, kan Kommissionen godtage tilfredsstillende frivillige tilbud om tilsagn, hvorunder

a) oprindelses- og/eller eksportlandet erklærer sig indforstået med at ophæve eller begrænse subsidierne eller at træffe andre foranstaltninger vedrørende virkningerne heraf, eller eller

b) eksportørerne indvilliger i at ændre deres priser eller at indstille udførslen til det pågældende område, så længe der ydes udligningsberettigede subsidier til denne udførsel, således at Kommissionen finder det godtgjort, at den subsidierede indførsels skadelige virkninger dermed bringes til ophør.I så tilfælde og så længe tilsagnene gælder, finder den midlertidige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 12, stk. 3, og den endelige told, der er indført i henhold til artikel 15, stk. 1, ikke anvendelse på den relevante indførsel af den pågældende vare, som er fremstillet af de virksomheder, der henvises til i Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagn og eventuelle efterfølgende ændringer deraf.Prisforhøjelser i medfør af sådanne tilsagn skal ikke være større end nødvendigt for at udligne den udligningsberettigede subsidieydelse, og de bør være lavere end den udligningsberettigede subsidieydelse, hvis sådanne forhøjelser er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Unionen."

b) Stk. 5 affattes således:

"5. Såfremt tilsagn godtages, afsluttes undersøgelsen. Kommissionen afslutter undersøgelsen i henhold til proceduren i artikel 25, stk. 2."

c) Stk. 9, første afsnit, affattes således:

"9. Hvis en part i et tilsagn misligholder tilsagnet eller trækker det tilbage, eller hvis Kommissionen trækker godtagelsen af tilsagnet tilbage, tilbagetrækkes godtagelsen af tilsagnet ved en afgørelse truffet af Kommissionen eller i påkommende tilfælde ved en forordning udstedt af Kommissionen, og den midlertidige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 12, eller den endelige told, der er indført i henhold til artikel 15, stk. 1, finder anvendelse, forudsat at den pågældende eksportør eller oprindelses- og/eller eksportlandet har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, undtagen i tilfælde af tilbagetrækning af tilsagnet fra eksportørens eller det pågældende lands side."

d) Stk. 10 affattes således:

"10. Der kan indføres en midlertidig told i overensstemmelse med artikel 12 på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvis der er grund til at antage, at et tilsagn misligholdes, eller hvis der er tale om misligholdelse eller tilbagetrækning af et tilsagn, hvor den undersøgelse, der førte til afgivelsen af tilsagnet, ikke var fuldført."

5. Artikel 14, stk. 2, affattes således:

"Såfremt beskyttelsesforanstaltninger ikke er nødvendige, afsluttes undersøgelsen eller proceduren. Kommissionen afslutter undersøgelsen i henhold til proceduren i artikel 25, stk. 2."

6. I artikel 15, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a) Første afsnit affattes således:

"1. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der ydes udligningsberettigede subsidier og forvoldes skade som følge heraf, og er det af hensyn til beskyttelsen af Unionens interesser påkrævet at gribe ind i henhold til artikel 31, træffer Kommissionen afgørelse om indførelse af en endelig udligningstold efter proceduren i artikel 25, stk. 2. Er en midlertidig told i kraft, indleder Kommissionen denne procedure senest en måned før en sådan tolds udløb."

b) Andet og tredje afsnit udgår.

7. Artikel 16, stk. 2, første afsnit, affattes således:

"2. Er der anvendt en midlertidig told, og fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der ydes udligningsberettigede subsidier og forvoldes skade som følge heraf, fastsætter Kommissionen, uanset om der skal pålægges endelig udligningstold, i hvilket omfang den midlertidige told skal opkræves endeligt."

8. Artikel 20, andet afsnit, affattes således:

"En sådan undersøgelse indledes, efter at producenterne i Unionen har fået mulighed for at fremsætte bemærkninger."

9. Artikel 21, stk. 4, første afsnit, affattes således:

"4. Kommissionen beslutter, om og i hvilket omfang anmodningen skal tages til følge, eller den kan til enhver tid beslutte at indlede en fornyet undersøgelse, hvor de oplysninger og resultater, der fremkommer som led i en sådan undersøgelse, som gennemføres i overensstemmelse med de derfor gældende bestemmelser, anvendes med henblik på at fastslå, om og i hvilket omfang tilbagebetaling er berettiget."

10. I artikel 22 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"Undersøgelser i henhold til artikel 18 og 19 gennemføres hurtigt og afsluttes normalt senest 12 måneder efter indledningen af den fornyede undersøgelse. Undersøgelser i henhold til artikel 18 og 19 skal i alle tilfælde afsluttes senest 15 måneder efter deres indledning. Kommissionen kan under særlige omstændigheder af hensyn til undersøgelsens kompleksitet dog senest 9 måneder efter indledningen af undersøgelsen beslutte at forlænge denne frist til højst 18 måneder."

b) Stk. 1, femte afsnit, udgår.

c) Stk. 2 affattes således:

"2. Kommissionen indleder undersøgelser i henhold til artikel 18, 19 og 20."

11. I artikel 23 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 4, første afsnit, affattes således:

"Undersøgelser i henhold til denne artikel indledes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3. Undersøgelserne indledes ved en forordning udstedt af Kommissionen, hvori det også kan pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 24, stk. 5, eller at anmode om garantier."

b) Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:

"Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Kommissionen efter proceduren i artikel 25, stk. 2."

c) Stk. 6, fjerde afsnit, affattes således:

"Disse fritagelser indrømmes ved afgørelse truffet af Kommissionen og er gyldige i den periode og på de betingelser, der er anført deri."

12. I artikel 24 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 4 affattes således:

"4. Er det i Unionens interesse, kan foranstaltninger, der indføres i henhold til denne forordning, ved Kommissionens afgørelse suspenderes i en periode på indtil ni måneder. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 25, stk. 2, forlænge suspensionen med en yderligere periode, der ikke overstiger et år.Foranstaltningerne kan kun suspenderes, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen, og forudsat at den pågældende erhvervsgren i Unionen har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, og der er blevet taget hensyn til disse bemærkninger. Foranstaltningerne kan til enhver tid genindføres, hvis begrundelsen for suspensionen ikke længere er gyldig."

b) Stk. 5, første afsnit, affattes således:"Kommissionen kan pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere indførsel, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne indførsel fra datoen for en sådan registrering."

13. Artikel 25 affattes således:

"Udvalg

1. Kommissionen bistås af et antisubsidieudvalg, i det følgende benævnt "udvalget". Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5].

4. I henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) nr. […./2011] afsluttes proceduren, når der er gjort brug af en skriftlig procedure, uden resultater inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller et flertal af udvalgets medlemmer, jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. […./2011] anmoder herom."

14. Artikel 29, stk. 5, affattes således:

"5. Kommissionen, medlemsstaterne eller personer i deres tjeneste må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som på anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet særlig tilladelse hertil. Oplysninger, der udveksles mellem Kommissionen og medlemsstaterne eller interne dokumenter, der er udarbejdet af Unionens myndigheder eller af medlemsstaterne, må kun videregives, hvis dette udtrykkeligt fremgår af denne forordning."

15. I artikel 30 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 4 affattes således:

"Den endelige fremlæggelse af oplysninger finder sted skriftligt. Oplysningerne fremlægges snarest muligt under behørig hensyntagen til kravet om beskyttelse af fortrolige oplysninger og normalt ikke senere end en måned inden, der indledes procedurer i henhold til artikel 14 og 15. Er Kommissionen ikke i stand til at fremlægge oplysninger om visse kendsgerninger eller betragtninger på det pågældende tidspunkt, skal de fremlægges snarest muligt derefter.

Fremlæggelsen foregriber ikke nogen efterfølgende afgørelse, som måtte blive truffet af Kommissionen, men hvis en sådan afgørelse baseres på andre forhold og betragtninger, fremlægges disse hurtigst muligt."

b) Stk. 5 affattes således:

"Bemærkninger, der fremsættes efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, tages kun i betragtning, hvis de modtages inden for en frist, som Kommissionen fastsætter i hvert enkelt tilfælde, og som skal være mindst ti dage, idet der tages behørigt hensyn til sagens hastende karakter. Der kan fastsættes kortere periode, når de endelige oplysninger allerede er blevet fremlagt."

16. I artikel 31 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 4 affattes således:

"4. Parter, der har handlet i overensstemmelse med stk. 2, kan fremsætte bemærkninger til anvendelsen af midlertidig told. Sådanne bemærkninger skal være modtaget inden 15 dage fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af de pågældende foranstaltninger, hvis der skal tages hensyn hertil, og bemærkningerne, eller passende sammendrag heraf, skal stilles til rådighed for de øvrige parter, som er berettiget til at fremsætte bemærkninger hertil."

b) Stk. 5 affattes således:

"5. Kommissionen gennemgår behørigt indgivne oplysninger og undersøger, om de er tilstrækkeligt repræsentative, og resultaterne af en sådan analyse samt en udtalelse om oplysningernes beskaffenhed forelægges for udvalget."

c) Stk. 6, andet punktum, affattes således:

"Sådanne oplysninger fremlægges i det omfang, det er muligt, og uden at dette foregriber senere afgørelser, som Kommissionen måtte træffe."

20. Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning [106]

For så vidt angår forordning (EF) nr. 260/2009 bør Kommissionen tillægges beføjelser til at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af nævnte forordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [xxxx/2011] af [xx/yy/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[107].

I forordning (EF) nr. 260/2009 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 3 udgår.

2. Artikel 4 affattes således:

"Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, i det følgende benævnt "udvalget". Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5].

4. I henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) nr. […./2011] afsluttes proceduren, når der er gjort brug af en skriftlig procedure, uden resultater inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller et flertal af udvalgets medlemmer, jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. […./2011] anmoder herom."

3. I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, første punktum, affattes således:

"Bliver det klart for Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, skal Kommissionen senest en måned efter at have modtaget en underretning fra en medlemsstat indlede en undersøgelse og offentliggøre en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende ."

b) Stk. 2, første afsnit, affattes således:

"Kommissionen indhenter alle nødvendige oplysninger, og såfremt den skønner det hensigtsmæssigt, undersøger og efterprøver den disse oplysninger hos importører, handlende, repræsentanter, producenter samt erhvervssammenslutninger og -organisationer."

c) Stk. 7 affattes således:

"Såfremt Kommissionen finder, at der ikke foreligger tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse, underretter den medlemsstaterne om sin afgørelse inden en måned efter at have modtaget medlemsstaternes oplysninger."

4. Artikel 7, stk. 2, affattes således:

"2. Finder Kommissionen senest ni måneder efter indledningen af undersøgelsen, at EU-tilsyn eller -beskyttelse ikke er nødvendigt, afsluttes undersøgelsen inden for en måned."

5. Artikel 9, stk. 2, affattes således:

"2. Kommissionen og medlemsstaterne samt personer i deres tjeneste må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som ifølge deres natur er fortrolige eller er meddelt fortroligt af en af parterne i en undersøgelsesprocedure, medmindre den part, der har givet oplysningerne, udtrykkeligt har givet tilladelse hertil."

6. Artikel 11, stk. 2, affattes således:

"2. Afgørelsen om at indføre tilsyn træffes af Kommissionen efter proceduren i artikel 16, stk. 6."

7. Artikel 13 affattes således:

"Artikel 13

Er indførsel af en vare ikke underlagt forudgående EU-tilsyn, kan Kommissionen efter artikel 18 indføre et tilsyn, der er begrænset til indførsel til en eller flere af Unionens regioner."

8. Artikel 16, nr. 6 og 7, affattes således:

"6. Såfremt Kommissionens indgriben sker på anmodning af en medlemsstat, skal Kommissionen efter proceduren i artikel 4, stk. 2, tage stilling senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. I hastende tilfælde gælder artikel 4, stk. 3."

9. Artikel 17 affattes således:

"Artikel 17

Hvis Unionens interesser kræver det, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 4, stk. 2, og på de i kapitel III fastsatte betingelser træffe passende foranstaltninger for at forhindre, at en vare indføres i Unionen i så stærkt forøgede mængder og/eller på sådanne vilkår, at det forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for EU-producenter af tilsvarende eller direkte konkurrerende varer.

Artikel 16, stk. 2-5, finder anvendelse."

10. Artikel 21, stk. 2, affattes således:

"2. Skønner Kommissionen, at eventuelle tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 11, 13, 16, 17 og 18, bør tilbagekaldes eller ændres, træffer den afgørelse om ændring eller tilbagetrækning af foranstaltningerne efter proceduren i artikel 4, stk. 2."

11. Artikel 23 affattes således:

"Artikel 23

Hvis Unionens interesser kræver det, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 4, stk. 2, træffe passende foranstaltninger for at muliggøre udøvelse og opfyldelse af Unionens eller alle dens medlemsstaters rettigheder og forpligtelser på internationalt plan, særlig med hensyn til handelen med basisprodukter."

21. Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande [108]

For så vidt angår forordning (EF) nr. 625/2009 bør Kommissionen tillægges beføjelser til at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af nævnte forordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [xxxx/2011] af [xx/yy/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[109].

I forordning (EF) nr. 625/2009 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 3 udgår.

2. Artikel 4 affattes således:

"Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009[110], i det følgende benævnt "udvalget". Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5].

4. I henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) nr. […./2011] afsluttes proceduren, når der er gjort brug af en skriftlig procedure, uden resultater inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller et flertal af udvalgets medlemmer, jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. […./2011] anmoder herom."

3. I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, første punktum, affattes således:

"Bliver det klart for Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, skal Kommissionen senest en måned efter at have modtaget en underretning fra en medlemsstat indlede en undersøgelse og offentliggøre en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende."

b) Stk. 2, første afsnit, affattes således:

"Kommissionen indhenter alle nødvendige oplysninger, og såfremt den skønner det hensigtsmæssigt, undersøger og efterprøver den disse oplysninger hos importører, handlende, repræsentanter, producenter samt erhvervssammenslutninger og -organisationer."

c) Stk. 6 affattes således:

"6. Såfremt Kommissionen finder, at der ikke foreligger tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse, underretter den medlemsstaterne om sin afgørelse inden en måned efter at have modtaget medlemsstaternes oplysninger."

4. Artikel 6, stk. 2, første punktum, affattes således:

"Finder Kommissionen senest ni måneder efter indledningen af undersøgelsen, at EU-tilsyn eller -beskyttelse ikke er nødvendigt, afsluttes undersøgelsen inden for en måned."

5. Artikel 7, stk. 2, affattes således:

"2. Kommissionen, medlemsstaterne og personer i deres tjeneste må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som ifølge deres natur er fortrolige eller er meddelt fortroligt, medmindre den part, der har givet oplysningerne, udtrykkeligt har givet tilladelse dertil."

6. Artikel 12 affattes således:

"Artikel 12

Er indførsel af en vare ikke underlagt forudgående EU-tilsyn, kan Kommissionen efter artikel 17 indføre et tilsyn, der er begrænset til indførsel til en eller flere af Unionens regioner."

7. I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

"Medlemsstaterne underrettes øjeblikkelig om de trufne foranstaltninger, som straks finder anvendelse."

b) Stk. 4, 5 og 6 affattes således:

"4. Såfremt Kommissionens indgriben sker på anmodning af en medlemsstat, skal Kommissionen efter proceduren i artikel 4, stk. 2, tage stilling senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. I hastende tilfælde gælder artikel 4, stk. 3."

8. Artikel 16, stk. 1, affattes således:

"1. Kommissionen kan navnlig i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, træffe passende foranstaltninger efter proceduren i artikel 4, stk. 2."

9. Artikel 18, stk. 2, affattes således:

"2. Såfremt Kommissionen finder, at eventuelle tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger, jf. kapitel IV og V, bør ophæves eller ændres, ophæver eller ændrer den foranstaltningerne."

22. Rådets forordning (EF) nr. 1061/2009 af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af en fælles udførselsordning [111]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 1061/2009 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/2011] AF [XX/YY/2011] OM DE GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER FOR, HVORDAN MEDLEMSSTATERNE SKAL KONTROLLERE KOMMISSIONENS UDØVELSE AF GENNEMFØRELSESBEFØJELSER [112].

I forordning (EF) nr. 1061/2009 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 3 udgår.

2. Artikel 4 affattes således:

"1. Kommissionen bistås af et udvalg for den fælles udførselsordning, i det følgende benævnt "udvalget". Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5]."

3. I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. For at forebygge eller afhjælpe en som følge af en mangel på livsvigtige varer opstået krisesituation, og når Unionens interesser nødvendiggør en øjeblikkelig indgriben, kan Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ under hensyntagen til varernes art og andre særlige forhold ved de pågældende transaktioner gøre udførslen af en vare betinget af fremlæggelse af en udførselstilladelse, der gives efter de nærmere bestemmelser og inden for de begrænsninger, som Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 4, stk. 2. I hastende tilfælde gælder artikel 4, stk. 3."

b) I stk. 4 udgår andet punktum.

c) Stk. 5 og 6 affattes således:

"5. Når Kommissionen har bragt stk. 1 i anvendelse, skal den inden 12 arbejdsdage efter ikrafttrædelsen af den foranstaltning, den har vedtaget, træffe afgørelse om, hvorvidt der skal vedtages passende foranstaltninger som omhandlet i artikel 7. Såfremt der 6 uger efter foranstaltningens ikrafttrædelse ikke er vedtaget foranstaltninger, betragtes foranstaltningen som tilbagekaldt."

4. Artikel 7, stk. 1, indledningen, affattes således:

"Hvis Unionens interesser kræver det, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 4, stk. 2, træffe passende foranstaltninger:"

5. Artikel 8, stk. 2, affattes således:

"2. Er Kommissionen af den opfattelse, at ophævelse eller ændring af foranstaltningerne i medfør af artikel 6 og 7 er påkrævet, bringer den proceduren i artikel 4, stk. 2, i anvendelse."

23. Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 af 30. november 2009 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces [113]

FOR SÅ VIDT ANGÅR FORORDNING (EF) NR. 1215/2009 BØR KOMMISSIONEN TILLÆGGES BEFØJELSER TIL AT TRÆFFE DE NØDVENDIGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF NÆVNTE FORORDNING I HENHOLD TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. [XXXX/2011] AF [XX/YY/2011] OM DE GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER FOR, HVORDAN MEDLEMSSTATERNE SKAL KONTROLLERE KOMMISSIONENS UDØVELSE AF GENNEMFØRELSESBEFØJELSER [114].

I forordning (EF) nr. 1215/2009 foretages følgende ændringer:

1. I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2, andet afsnit, udgår.

b) Som stk. 3 indsættes:

"3. Opfyldes stk. 1 og 2 ikke, kan fordelene i denne forordning for det pågældende land suspenderes helt eller delvist efter proceduren i artikel 8a, stk. 2."

2. Som artikel 8a indsættes:

"Artikel 8a

Udvalg

1. Med henblik på artikel 2 og 10 bistås Kommissionen af udvalget for Vestbalkan. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse."

3. I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:

(1) Litra a) affattes således:

"a) informeret udvalget for Vestbalkan"

(2) Som andet afsnit indsættes:

"Foranstaltningerne i første afsnit vedtages efter proceduren i artikel 8a, stk. 2."

b) Stk. 2 udgår.

c) Stk. 3 affattes således:

"Ved udløbet af suspensionsperioden træffer Kommissionen beslutning om enten at bringe den midlertidige suspension til ophør eller at forlænge suspensionsforanstaltningen i stk. 1."

24. Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30 november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab [115].

For så vidt angår forordning (EF) nr. 1225/2009 bør Kommissionen tillægges beføjelser til at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af nævnte forordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [xxxx/2011] af [xx/yy/2011] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[116].

I forordning (EF) nr. 1225/2009 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 2, stk. 7, sidste afsnit, affattes således:

"Når den pågældende erhvervsgren i Unionen har haft lejlighed til at udtale sig, afgør Kommissionen, om producenten opfylder ovennævnte kriterier inden seks måneder efter indledningen af undersøgelsen. Denne afgørelse er gyldig i hele undersøgelsesperioden."

2. Artikel 5, stk. 9, affattes således:

"Står det klart, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige, at der indledes en procedure, indleder Kommissionen en sådan procedure senest 45 dage efter klagens indgivelse og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende . Er de fremlagte beviser utilstrækkelige, underrettes klageren herom inden for en frist på 45 dage fra datoen for klagens indgivelse til Kommissionen."

3. Artikel 6, stk. 9, affattes således:

"For procedurer, der er indledt i henhold til artikel 5, stk. 9, skal en undersøgelse så vidt muligt afsluttes inden et år. I alle tilfælde skal sådanne undersøgelser afsluttes senest 15 måneder efter deres indledning i overensstemmelse med resultaterne i henhold til artikel 8 om tilsagn eller resultaterne i henhold til artikel 9 om endelige foranstaltninger. Kommissionen kan under særlige omstændigheder af hensyn til undersøgelsens kompleksitet dog senest 9 måneder efter indledningen af undersøgelsen beslutte at forlænge denne frist til højst 18 måneder."

4. I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

"Der kan indføres midlertidig told, hvis der er indledt en procedure i overensstemmelse med artikel 5, såfremt der er offentliggjort en meddelelse herom, og de berørte parter har haft tilstrækkelig adgang til at meddele oplysninger og fremsætte bemærkninger i henhold til artikel 5, stk. 10, hvis der er truffet en foreløbig positiv afgørelse om, at der finder dumping sted med deraf følgende skade for en erhvervsgren i Unionen, og hvis det af hensyn til beskyttelsen af Unionens interesser er nødvendigt at gribe ind for at hindre, at der forvoldes skade. Midlertidig told indføres ikke tidligere end 60 dage og ikke senere end ni måneder efter tidspunktet for indledningen af proceduren. I særlige tilfælde og under hensyntagen til undersøgelsens kompleksitet kan Kommissionen senest otte måneder efter undersøgelsens indledning beslutte at forlænge denne frist til maksimalt 12 måneder."

b) Stk. 4 affattes således:

"4. Kommissionen træffer midlertidige foranstaltninger efter proceduren i artikel 15, stk. 3. "

c) Stk. 6 udgår.

5. I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Såfremt der er truffet en foreløbig positiv afgørelse om, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, kan Kommissionen godtage tilfredsstillende frivillige tilsagn fra en eksportør om at ændre sine priser eller om at indstille udførslen til dumpingpriser, hvis det findes godtgjort, at dumpingimportens skadelige virkninger dermed bringes til ophør. I sådanne tilfælde og så længe tilsagnene gælder, finder en midlertidig told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 1, eller eventuelt en endelig told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 4, ikke anvendelse på den relevante indførsel af den pågældende vare, som er fremstillet af de virksomheder, der henvises til i Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagn med efterfølgende ændringer. Prisforhøjelser i medfør af sådanne tilsagn må ikke være større end nødvendigt for at udligne dumpingmargenen, og de bør være lavere end dumpingmargenen, hvis sådanne forhøjelser vil være tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Unionen."

b) Stk. 5 affattes således:

"5. Såfremt tilsagn godtages, afsluttes undersøgelsen. Kommissionen afslutter undersøgelsen i henhold til proceduren i artikel 15, stk. 2."

c) Stk. 9, første afsnit, affattes således:

"9. Hvis en part i et tilsagn misligholder tilsagnet eller trækker det tilbage, eller hvis Kommissionen trækker godtagelsen af tilsagnet tilbage, tilbagetrækkes godtagelsen af tilsagnet ved Kommissionens beslutning eller forordning, og den midlertidige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 7, eller den endelige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 4, finder automatisk anvendelse, forudsat at den pågældende eksportør har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, undtagen i de tilfælde, hvor denne selv har trukket et tilsagn tilbage."

d) Stk. 10 affattes således:

"10. Der kan indføres en midlertidig told i overensstemmelse med artikel 7 på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvis der er grund til at antage, at et tilsagn misligholdes, eller hvis der er tale om misligholdelse eller tilbagetrækning af et tilsagn, hvor den undersøgelse, der førte til afgivelsen af tilsagnet, ikke var fuldført."

6. I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

"2. Såfremt beskyttelsesforanstaltninger ikke er nødvendige, afsluttes undersøgelsen eller proceduren. Kommissionen afslutter undersøgelsen i henhold til proceduren i artikel 15, stk. 2."

b) Stk. 4 affattes således:

"4. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, og er det af hensyn til beskyttelsen af Unionens interesser påkrævet at gribe ind i henhold til artikel 21, træffer Kommissionen afgørelse om indførelse af en endelig udligningstold efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Er en midlertidig told i kraft, indleder Kommissionen denne procedure senest en måned før en sådan tolds udløb. Antidumpingtolden må ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, og den bør være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Unionen."

7. Artikel 10, stk. 2, første punktum, affattes således:

"2. Er der anvendt en midlertidig told, og fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, fastsætter Kommissionen, uanset om der skal pålægges endelig antidumpingtold, i hvilket omfang den midlertidige told skal opkræves endeligt."

8. I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 4, tredje afsnit, første punktum, affattes således:

"En undersøgelse vedrørende en ny eksportør genoptages og gennemføres på et fremskyndet grundlag, efter at producenterne i Unionen har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger."

b) Stk. 5, første og andet afsnit, affattes således:

"De relevante bestemmelser i denne forordning om procedurer og om gennemførelsen af undersøgelser skal, undtagen bestemmelserne vedrørende tidsfrister, finde anvendelse på genoptagelse af undersøgelser, der foretages i henhold til stk. 2, 3 og 4. Undersøgelser foretaget i henhold til stk. 2 og 3 gennemføres hurtigt og afsluttes normalt senest tolv måneder efter genoptagelsen af undersøgelsen. Undersøgelser i henhold til stk. 2 og 3 skal i alle tilfælde afsluttes senest 15 måneder efter deres indledning. Kommissionen kan under særlige omstændigheder af hensyn til undersøgelsens kompleksitet dog senest 9 måneder efter indledningen af undersøgelsen beslutte at forlænge denne frist til højst 18 måneder. Undersøgelser i henhold til stk. 4 skal i alle tilfælde afsluttes senest ni måneder efter deres indledning. Hvis en undersøgelse i henhold til stk. 2 indledes, mens en undersøgelse i henhold til stk. 3 er i gang inden for rammerne af samme procedure, afsluttes undersøgelsen i henhold til stk. 3 på samme tidspunkt som undersøgelsen i henhold til stk. 2."

c) Stk. 6 affattes således:

"Kommissionen genoptager undersøgelser i henhold til denne artikel. Findes det på grundlag af genoptagelse af en undersøgelse påkrævet, ophæves eller opretholdes foranstaltningerne i henhold til stk. 2, eller de ophæves, opretholdes eller ændres i henhold til stk. 3 og 4. Ophæves foranstaltningerne for en eller flere eksportører, men ikke for det pågældende land som helhed, er sådanne eksportører fortsat omfattet af proceduren, og de kan automatisk blive omfattet af en senere undersøgelse, der måtte blive gennemført for det pågældende land i henhold til denne artikel."

d) Stk. 8, fjerde afsnit, første punktum, affattes således:

"Kommissionen beslutter, om og i hvilket omfang anmodningen skal tages til følge, eller den kan til enhver tid beslutte at genoptage en undersøgelse, og de oplysninger og resultater, der fremkommer som led i en sådan undersøgelse, som gennemføres i overensstemmelse med de derfor gældende bestemmelser, anvendes med henblik på at fastslå, om og i hvilket omfang tilbagebetaling er berettiget."

9. I artikel 12 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, første afsnit, affattes således:

"Fremlægger den pågældende erhvervsgren i Unionen eller enhver anden interesseret part normalt senest to år efter den oprindelige undersøgelsesperiode og før eller efter foranstaltningernes ikrafttrædelse tilstrækkelige oplysninger, hvoraf det fremgår, at eksportpriserne er faldet eller at der ikke er forekommet nogen eller kun utilstrækkelige ændringer i videresalgspriserne eller de efterfølgende salgspriser på den indførte vare i Unionen efter indførelsen af foranstaltninger, kan undersøgelsen genoptages for at fastslå, om de pågældende foranstaltninger har haft nogen indvirkning på ovennævnte priser."

b) Stk. 3 affattes således:

"3. Fremgår det af en undersøgelse i henhold til denne artikel, at der er tale om en større dumpingmargen, kan de gældende foranstaltninger efter proceduren i artikel 15, stk. 2, ændres af Kommissionen i overensstemmelse med de nye undersøgelsesresultater vedrørende eksportpriserne. Den antidumpingtold, der indføres i henhold til denne artikel, må ikke være højere end det dobbelte af den told, der oprindeligt er indført af Kommissionen."

c) Stk. 4, første og andet afsnit, affattes således:

"De relevante bestemmelser i artikel 5 og 6 gælder for genoptagelse af undersøgelser i henhold til denne artikel, dog således at sådanne undersøgelser skal gennemføres hurtigt og normalt være afsluttet senest ni måneder efter tidspunktet for deres genoptagelse. Sådanne genoptagne undersøgelser skal i alle tilfælde afsluttes senest et år efter deres indledning."

10. I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 3 affattes således:

"Undersøgelser i henhold til denne artikel indledes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersøgelserne indledes ved en forordning udstedt af Kommissionen, hvori det også kan pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier. Undersøgelserne udføres af Kommissionen, som kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelserne afsluttes inden for ni måneder. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Kommissionen efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Udvidelsen gælder fra den dato, på hvilken der blev foretaget registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller den dato, på hvilken der anmodedes om garantier. De relevante procedurebestemmelser i denne forordning finder med hensyn til indledning og gennemførelse af undersøgelser anvendelse på nærværende artikel."

b) Stk. 4, andet afsnit, affattes således:

"Disse fritagelser indrømmes ved en afgørelse truffet af Kommissionen og er gyldige i den periode og på de betingelser, der er anført deri."

11. I artikel 14 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 4 affattes således:

"4. Er det i Unionens interesse, kan foranstaltninger, der indføres i henhold til denne forordning, ved Kommissionens afgørelse suspenderes i en periode på indtil ni måneder. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 15, stk. 2, forlænge suspensionen med en yderligere periode, der ikke overstiger et år. Foranstaltningerne kan kun suspenderes, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen, og forudsat at den pågældende erhvervsgren i Unionen har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, og der er blevet taget hensyn til disse bemærkninger. Foranstaltningerne kan til enhver tid genindføres, hvis begrundelsen for suspensionen ikke længere er gyldig."

b) Stk. 5, første punktum, affattes således:

"5. Kommissionen kan pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere indførsel, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne indførsel fra datoen for en sådan registrering."

12. Artikel 15 affattes således:

"Udvalg

1. Kommissionen bistås af antidumping-udvalget. Dette udvalg anses for et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. […./2011].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel [8] i forordning (EU) nr. [xxxx/2011] anvendelse i sammenhæng med artikel [5].

4. I henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) nr. […./2011] afsluttes proceduren, når der er gjort brug af en skriftlig procedure, uden resultater inden for den frist, som formanden har fastsat, når formanden træffer beslutning herom eller et flertal af udvalgets medlemmer, jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. […./2011] anmoder herom."

13. Artikel 19, stk. 5, affattes således:

"Kommissionen, medlemsstaterne eller personer i deres tjeneste må ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfør af denne forordning, og som på anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet særlig tilladelse hertil. Oplysninger, der udveksles mellem Kommissionen og medlemsstaterne eller interne dokumenter, der er udarbejdet af Unionens myndigheder eller af medlemsstaterne, må kun videregives, hvis dette udtrykkeligt fremgår af denne forordning."

14. I artikel 20 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 4 affattes således:

"Den endelige fremlæggelse af oplysninger finder sted skriftligt. Oplysningerne fremlægges snarest muligt under behørig hensyntagen til kravet om beskyttelse af fortrolige oplysninger og normalt ikke senere end en måned inden, der indledes procedurer i henhold til artikel 9. Er Kommissionen ikke i stand til at fremlægge oplysninger om visse kendsgerninger eller betragtninger på det pågældende tidspunkt, skal de fremlægges snarest muligt derefter. Fremlæggelsen foregriber ikke nogen efterfølgende afgørelse, som måtte blive truffet af Kommissionen, men hvis en sådan afgørelse baseres på andre forhold og betragtninger, fremlægges disse hurtigst muligt."

b) Stk. 5 affattes således:

"Bemærkninger, der fremsættes efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, tages kun i betragtning, hvis de modtages inden for en frist, som Kommissionen fastsætter i hvert enkelt tilfælde, og som skal være mindst ti dage, idet der tages behørigt hensyn til sagens hastende karakter. Der kan fastsættes kortere periode, når de endelige oplysninger allerede er blevet fremlagt."

15. I artikel 21 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 4 affattes således:

"4. Parter, der har handlet i overensstemmelse med stk. 2, kan fremsætte bemærkninger om anvendelsen af midlertidig told. Sådanne bemærkninger skal være modtaget inden for en frist på 15 dage fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af de pågældende foranstaltninger, hvis der skal tages hensyn hertil, og bemærkningerne, eller passende sammendrag heraf, skal stilles til rådighed for de øvrige parter, som er berettiget til at fremsætte bemærkninger hertil.

b) Stk. 5 affattes således:

"5. Kommissionen gennemgår behørigt indgivne oplysninger og undersøger, om de er tilstrækkeligt repræsentative, og resultaterne af en sådan analyse samt en udtalelse om oplysningernes beskaffenhed forelægges for udvalget."

c) Stk. 6, andet punktum, affattes således:

"Sådanne oplysninger fremlægges i det omfang, det er muligt, og uden at dette foregriber senere afgørelser, som Kommissionen måtte træffe."

FINANSIERINSOVERSIGT TIL FORSLAG, SOM ALENE INDVIRKER PÅ BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE

1. FORSLAGETS BETEGNELSE

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger.

2. BUDGETPOSTER:

Ikke relevant

3. FINANSIELLE VIRKNINGER

( Forslaget har ingen finansielle virkninger.

4. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Ikke relevant[pic][pic][pic][pic][pic][pic]

[1] KOM(2010) 83 endelig af 9.3.2010, 2010/0051 (COD).

[2] Jf. artikel 10 i Kommissionens forslag.

[3] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[4] Se sidste afsnit i begrundelsen.

[5] Nummereringen i dette forslag henviser til forordningen i Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. december 2010.

[6] EFT L 192 af 26.8.1971, s. 14.

[7] EFT L 300 af 31.12.1972, s. 284.

[8] EFT L 301 af 31.12.1972, s. 162.

[9] EFT L 171 af 27.6.1973, s. 103.

[10] EFT L 349 af 31.12.1994, s. 71.

[11] EFT L 309 af 29.11.1996, s. 1.

[12] EFT L 304 af 21.11.2001, s. 1.

[13] EFT L 25 af 29.1.2002, s. 16.

[14] EUT L 65 af 8.3.2003, s. 1.

[15] EUT L 300 af 31.10.2006, s. 1.

[16] EUT L 348 af 31.12.2007, s. 1.

[17] EUT L 20 af 24.1.2008, s. 1.

[18] EUT L 43 af 19.2.2008, s. 1.

[19] EUT L 169 af 30.6.2008, s. 1.

[20] EUT L 211 af 6.8.2008, s. 1.

[21] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[22] EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

[23] EUT L 185 af 17.7.2009, s. 1.

[24] EUT L 291 af 7.11.2009, s. 1.

[25] EUT L 328 af 15.12.2009, s. 1.

[26] EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

[27] Præmis 50-51, sag C-257/01 Kommissionen mod Rådet Sml. 2005, s. I-00345. Se desuden sag C-133/06 Europa-Parlamentet mod Rådet Sml. 2008, s. I-03189.

[28] Se punkt 11 i begrundelsen til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces (KOM(2010) 54 – 2010/36/COD) og punkt 6 i begrundelsen til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 (KOM(2010) 142 – 2010/0140/COD).

[29] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[30] EUT L…

[31] EFT L 300 af 31.12.1972, s. 284.

[32] EFT L 301 af 31.12.1972, s. 162.

[33] EFT L 171 af 27.6.1973, s. 103.

[34] EFT L 349 af 31.12.1994, s. 71.

[35] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 21.

[36] EFT L 309 af 29.11.1996, s. 1.

[37] EFT L 201 af 26.7.2001, s. 10.

[38] EFT L 304 af 21.11.2001, s. 1.

[39] EFT L 25 af 29.1.2002, s. 16.

[40] EUT L 65 af 8.3.2003, s. 1.

[41] EUT L 69 af 13.3.2003, s. 8.

[42] EUT L 110 af 30.4.2005, s. 1.

[43] EUT L 300 af 31.10.2006, s. 1.

[44] EUT L 348 af 31.12.2007, s. 1.

[45] EUT L 20 af 24.1.2008, s. 1.

[46] EUT L 43 af 19.2.2008, s. 1.

[47] EUT L 169 af 30.6.2008, s. 1.

[48] EUT L 211 af 6.8.2008, s. 1.

[49] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[50] EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

[51] EUT L 185 af 17.7.2009, s. 1.

[52] EUT L 291 af 7.11.2009, s. 1.

[53] EUT L 328 af 15.12.2009, s. 1.

[54] EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

[55] EUT L…

[56] EFT L 300 af 31.12.1972, s. 284.

[57] EUT L…

[58] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[59] EFT L 301 af 31.12.1972, s. 162.

[60] EUT L…

[61] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[62] EFT L 171 af 26.6.1973, s. 103.

[63] EUT L…

[64] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[65] EFT L 349 af 31.12.1994, s. 71.

[66] EUT L…

[67] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 21.

[68] EUT L…

[69] EFT L 309 af 29.11.1996, s. 1.

[70] EUT L…

[71] EFT L 201 af 26.7.2001, s. 10.

[72] EUT L…

[73] EFT L 304 af 21.11.2001, s. 1.

[74] EUT L…

[75] EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

[76] EFT L 25 af 29.1.2002, s. 16.

[77] EUT L…

[78] EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

[79] EUT L 65 af 8.3.2003, s. 1.

[80] EUT L…

[81] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[82] EUT L 69 af 13.3.2003, s. 8.

[83] EUT L…

[84] EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

[85] EUT L 110 af 30.4.2005, s. 1.

[86] EUT L 300 af 31.10.2006, s. 1.

[87] EUT L…

[88] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[89] EUT L 348 af 31.12.2007, s. 1.

[90] EUT L…

[91] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[92] EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

[93] EUT L 43 af 19.2.2008, s. 1.

[94] EUT L…

[95] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[96] EUT L 20 af 24.1.2008, s. 1.

[97] EUT L…

[98] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[99] EUT L 169 af 30.6.2008, s. 1.

[100] EUT L…

[101] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[102] EUT L 211 af 6.8.2008, s. 1.

[103] EUT L…

[104] EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

[105] EUT L…

[106] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[107] EUT L…

[108] EUT L 185 af 17.7.2009, s. 1.

[109] EUT L…

[110] EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[111] EUT L 291 af 7.11.2009, s. 1.

[112] EUT L…

[113] EUT L 328 af 15.12.2009, s. 1.

[114] EUT L…

[115] EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

[116] EUT L…