52011PC0008

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 19.1.2011

KOM(2011) 8 endelig

2011/0006 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed

BEGRUNDELSE

1. Baggrunden for forslaget

Erfaringerne fra finanskrisen har afsløret store mangler i det finansielle tilsyn. Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, gav derfor en højniveaugruppe med Jacques de Larosière som formand mandat til at fremsætte forslag til, hvordan de europæiske tilsynsordninger kan styrkes. Gruppen fremlagde sin rapport den 25. februar 2009. På grundlag af anbefalingerne i rapporten udarbejdede Kommissionen en meddelelse med forslag til en ny europæisk finanstilsynsarkitektur, som blev fremlagt på Det Europæiske Råds møde i marts 2009. I sin meddelelse fra maj 2009 uddybede Kommissionen sine forslag om:

- oprettelse af et europæisk finanstilsynssystem (ESFS) bestående af et netværk af nationale finanstilsyn, som samarbejder med nye europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), der etableres ved at omdanne de eksisterende europæiske tilsynsudvalg[1] til en Europæisk Bankmyndighed (EBA), en Europæisk Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og en Europæisk Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA), således at man kombinerer fordelene ved de overordnede europæiske rammer for finanstilsyn og den ekspertise, som findes i de lokale mikrotilsynsorganer, der er tættest på de institutioner, som opererer i deres jurisdiktion, og

- oprettelse af et Europæisk Råd for Systemiske Risici (ESRB), der skal føre tilsyn med og vurdere potentielle risici for den finansielle stabilitet, der måtte opstå som følge af den makroøkonomiske udvikling og udviklingen i finanssystemet som helhed. Til dette formål vil ESRB indføre et system for tidlig varsling af systemiske risici, som er under opsejling, og om nødvendigt fremsætte anbefalinger til tiltag, der skal fjerne disse risici.

Kommissionen konkluderede også i meddelelsen, at der, hvis ESFS skal kunne arbejde effektivt, skal foretages ændringer i lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, navnlig for at fastlægge de mere generelle beføjelser, der er omfattet af de enkelte forordninger om oprettelse af myndighederne. Dette vil sikre et sæt mere harmoniserede finansielle regler, fordi det bliver muligt at udarbejde udkast til tekniske standarder og lettere at udveksle oplysninger om tilsyn på mikroplan, hvor dette er relevant.

2. Høring af interesserede parter

Der blev afholdt to åbne høringer i forbindelse med udarbejdelsen af disse forslag. Efter fremlæggelsen af rapporten fra højniveaugruppen under forsæde af Jacques de Larosière og offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse af 4. marts 2009 afholdt Kommissionen en første høring fra den 10. marts til den 10. april 2009, hvis svar indgik i grundlaget for meddelelsen om finansielt tilsyn i Europa, der blev offentliggjort den 27. maj 2009. En sammenfatning af svarene fra offentligheden findes på:

http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/docs/2009/fin_supervision/summary_en.pdf

Dernæst afholdt Kommissionen fra den 27. maj til den 15. juli 2009 en anden høringsrunde, hvor alle interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til de mere detaljerede reformer, som blev fremlagt i meddelelsen af 27. maj 2009 om finansielt tilsyn i Europa. I størstedelen af de modtagne svar blev der givet udtryk for en positiv holdning til de foreslåede reformer, og der blev fremsat bemærkninger til forskellige detailelementer i forslagene til ESRB og ESFS. En sammenfatning af svarene fra offentligheden findes på:

http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/docs/2009/fin_supervision_may/replies_summary_en.pdf

Den 23. september 2009 blev der endvidere offentliggjort et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med en oversigt over de områder, hvor det kan blive nødvendigt at ændre den sektorspecifikke lovgivning. Arbejdsdokumentet findes på:

http://ec.europa.eu/internal_market/finances/docs/committees/supervision/20090923/sec2009_1233_en.pdf

3. KONSEKVENSANALYSE

Kommissionens meddelelse fra maj om finansielt tilsyn i Europa blev ledsaget af en konsekvensanalyse af de vigtigste politikmodeller for oprettelse af ESFS og ESRB. Forslagene blev ledsaget af endnu en konsekvensanalyse med en mere detaljeret gennemgang af politikmodellerne. Den anden konsekvensanalyse omfattede en vurdering af, hvilke beføjelser der eventuelt skal tillægges myndighederne for at arbejde i retning af et enkelt sæt harmoniserede regler, og i konklusionen hed det, at disse beføjelser bør begrænses til områder, der skal fastlægges i den kommende sektorspecifikke lovgivning. Disse potentielle områder blev identificeret. Når myndighederne selv udarbejder udkast til tekniske standarder, bør de også foretage en passende analyse af eventuelle dermed forbundne omkostninger og fordele samt høre berørte parter, inden udkastene forelægges Kommissionen.

Den anden konsekvensanalyse findes på:

http://ec.europa.eu/internal_market/finances/committees/index_en.htm#package

4. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

Da det er nødvendigt at ændre eksisterende direktiver for at kunne skabe et sæt fælles regler, er et ændringsdirektiv det mest hensigtsmæssige instrument. Dette ændringsdirektiv bør have samme retsgrundlag som de direktiver, der ændres.

5. Budgetmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for EU's budget.

6. Nærmere redegørelse for forslaget

Den 23. september 2009 vedtog Kommissionen tre forslag til forordninger, nemlig en forordning om oprettelse af en Europæisk Banktilsynsmyndighed, EBA, en forordning om oprettelse af en Europæisk Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, EIOPA, og en forordning om oprettelse af en Europæisk Værdipapirtilsynsmyndighed, ESMA[2]. I den forbindelse ønsker Kommissionen at erindre om de erklæringer, som den fremsatte i forbindelse med artikel 290 og 291 i TEUF, da forordningerne om de europæiske tilsynsmyndigheder blev vedtaget, og som lyder: "For så vidt angår proceduren for vedtagelse af reguleringsstandarder understreger Kommissionen den unikke karakter af sektoren for finansielle tjenesteydelser som følge af Lamfalussystrukturen, hvilket er udtrykkeligt anerkendt i erklæring 39 til TEUF. Kommissionen er imidlertid i alvorlig tvivl om, hvorvidt begrænsningerne i dens funktion i forbindelse med vedtagelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter er i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i TEUF".

For at ESFS kan arbejde effektivt, er det ud over disse forordninger nødvendigt at ændre den sektorspecifikke lovgivning. De områder, det foreslås at ændre, kan inddeles i følgende brede kategorier:

- Definition af et passende anvendelsesområde for tekniske standarder som et supplerende middel til harmonisering af tilsyn og med henblik på at udarbejde et sæt fælles regler.

- Passende integration af myndighedernes mulighed for at sikre afbalanceret bilæggelse af tvister på de områder, hvor fælles beslutningsprocesser allerede indgår i sektorspecifik lovgivning.

- Generelle ændringer , som er fælles for det meste af den sektorspecifikke lovgivning og nødvendige for, at direktiverne kan fungere i forbindelse med nye myndigheder; det drejer sig f.eks. om at ændre niveau 3-udvalgenes navne til de nye myndigheder og sikre, at der findes passende kanaler til udveksling af oplysninger.

- Yderligere ændringer af Solvens II-direktivet.

Med nærværende ændringsdirektiv foreslås det at ændre følgende lovgivning:

- direktiv 2003/71/EF: prospektdirektivet

- direktiv 2009/138/EF: Solvens II-direktivet.

Detaljerede beskrivelser af de kategorier, som ændringerne falder ind under, findes i begrundelsen til Kommissionens forslag KOM(2009) 576 endelig af 26. september 2009.

6.1 Yderligere ændringer af Solvens II-direktivet

Tilpasning af eksisterende niveau 2-beføjelser til Lissabontraktaten

Efter Lissabontraktatens nylige ikrafttræden bør Solvens II-direktivet tilpasses den nye traktat. De eksisterende beføjelser til at vedtage niveau 2-foranstaltninger, som er delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF, bør derfor ændres til beføjelser til at vedtage delegerede retsakter. Der bør indføres hensigtsmæssige kontrolprocedurer.

Overgangskrav

Der er flere årsager til, at det er nødvendigt at indføre bestemmelser om præcisering af overgangskrav. Overgangen til den nye ordning bør foregå gnidningsløst, man bør undgå markedsforstyrrelser, og det bør være muligt at tage højde for indvirkningen på en række vigtige forsikringsprodukter. Det bør også være muligt at tage behørigt hensyn til væsentlige og værdifulde oplysninger om hele sektoren, som indhentes ved en kvantitativ konsekvensanalyse (QIS5). Det bør derfor være muligt at stille overgangskrav til værdiansættelse, ledelsessystem, tilsynsindberetning og offentliggørelse, fastsættelse og klassificering af egenkapital, standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet og valg af metoder og antagelser til beregning af tekniske bestemmelser, herunder fastlæggelse af den relevante risikofrie rentekurve. Det er også nødvendigt at muliggøre niveau 2-foranstaltninger for at præcisere overgangsordninger i relation til behandling af tredjelandes ordninger i erkendelse af, at nogle tredjelande har brug for mere tid til at tilpasse og gennemføre en solvensordning, der opfylder alle kriterier for at blive anerkendt som ligestillet. Det bør være muligt at præcisere de ikke-væsentlige aspekter ved overgangskravene i direktiv 2009/138/EF, som ændret ved nærværende direktiv, yderligere i delegerede retsakter. Selv om overgangskravenes maksimale gyldighedsperiode skal fremgå af direktiv 2009/138/EF, kan den faktiske gyldighedsperiode, som vælges i eventuelle delegerede retsakter, være kortere, men skal stå i et rimeligt forhold til de særlige omstændigheder, som anvendes til at dokumentere, at overgangskravene er nødvendige for at lette den nye ordnings anvendelse. Overgangskravene bør mindst have samme virkning som de gældende forsikrings- og genforsikringsdirektiver og bør ikke føre til en gunstigere behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber eller ringere beskyttelse af forsikringstagere end på nuværende tidspunkt. Overgangskravene bør tilskynde selskaberne til at sikre overensstemmelse med de særlige krav i den nye ordning snarest muligt.

Ændring af niveau 2-beføjelser

For at sikre større konvergens mellem de procedurer for tilsynsmyndighedernes godkendelse af tilsyn, der allerede findes i Solvens II, vedrørende specifikke parametre, modelskiftepolitikker, speciale purpose vehicles samt fastsættelse og ophævelse af kapitaltillæg, bør Kommissionen have beføjelser til at træffe foranstaltninger ved delegerede retsakter, der præciserer proceduren på disse områder.

Det er desuden nødvendigt at sikre konsekvens på tværs af sektorerne for at muliggøre niveau 2-foranstaltninger i forbindelse med investeringer i ompakkede lån for ikke kun at præcisere krav, men også følgerne af ikke at opfylde disse krav.

At medtage det europæiske andelsselskab på listen over tilladelige forsikringsformer og genforsikringsselskaber

For at sikre, at europæiske andelsselskaber kan levere forsikrings- og genforsikringsydelser, er det nødvendigt at udvide listen over tilladelige forsikrings- og genforsikringsselskabsformer til også at omfatte det europæiske andelsselskab som fastlagt i forordning (EF) nr. 1435/2003[3].

Det absolutte minimum for minimumskapitalkravet i euro

Det er nødvendigt at indføre en ændring, som afspejler tilpasningen af det absolutte minimum for minimumskapitalkravet til eurobeløbet for captive-forsikringsselskaber. Dette opstår som følge af den periodiske tilpasning til inflationen af de eksisterende minimumskapitalkrav for sådanne virksomheder.[4]

Forlængelse på to måneder til gennemførelsesdato

For at sikre en bedre overensstemmelse mellem starten på de forskellige nye forpligtelser vedrørende f.eks. rapportering og beregninger under Solvens II-ordningen og den dato (den 31. december), der markerer slutningen på de fleste forsikringsselskabers regnskabsår, er det nødvendigt at indføre ændringer, som forlænger de relevante datoer for gennemførelse, ophævelse og anvendelse med to måneder.

Forslag til

2011/0006 (COD)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF, for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50, 53, 62 og 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[5],

efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank[7],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 23. september 2009 vedtog Kommissionen forslag til tre forordninger om oprettelse af Det Europæiske Finanstilsynssystem, herunder oprettelse af tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er).

(2) For at sikre, at Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) kan fungere effektivt, er det nødvendigt at ændre EU's lovgivning om de tre myndigheders virkefelt. Disse ændringer vedrører definitionen af nogle af ESA'ernes beføjelser, integrationen af visse beføjelser i eksisterende processer under relevant EU-lovgivning og ændringer, der skal sikre, at ESA'erne kan fungere gnidningsløst og effektivt inden for rammerne af ESFS.

(3) Oprettelsen af de tre ESA'er bør følges op af udarbejdelse af en enkelt regelsamling for at sikre en konsekvent harmonisering og ensartet anvendelse og dermed bidrage til et mere effektivt fungerende indre marked. I henhold til forordningerne om oprettelse af ESFS kan ESA'erne udarbejde udkast til tekniske standarder på de områder, der specifikt er fastlagt i den relevante lovgivning, og som skal forelægges Kommissionen til vedtagelse i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) ved delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. Direktiv …/… [omnibus I] fastlægger et første sæt af sådanne områder, og dette direktiv bør fastlægge endnu et sæt områder, navnlig for direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF, uden at dette berører medtagelsen af andre områder i fremtiden.

(4) Den relevante lovgivning bør definere, inden for hvilke områder ESA'erne har beføjelser til at udarbejde udkast til tekniske standarder, og hvordan disse standarder skal vedtages. Hvis der er tale om delegerede retsakter, skal den relevante lovgivning fastlægge de elementer, vilkår og specifikationer, der er beskrevet i artikel 290 i TEUF.

(5) For så vidt angår fastlæggelsen af anvendelsesområder for tekniske standarder, bør der sikres en rimelig balance mellem udarbejdelsen af et enkelt sæt harmoniserede regler og undgåelse af unødigt kompliceret regulering og håndhævelse. Kun de områder bør udvælges, hvor konsekvente tekniske regler vil bidrage væsentligt og effektivt til opfyldelse af den relevante lovgivnings målsætninger, samtidig med at det sikres, at politiske beslutninger træffes af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen efter de sædvanlige procedurer.

(6) Områder, der er omfattet af tekniske standarder, bør være rent tekniske områder, hvor der er behov for tilsynseksperter til at udarbejde standarderne. De tekniske standarder, der vedtages som delegerede retsakter, bør yderligere udvikle, specificere og fastlægge betingelserne for konsekvent harmonisering af reglerne i grundlæggende instrumenter vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, som udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt. På den anden side bør tekniske standarder, der vedtages som gennemførelsesretsakter, fastsætte vilkårene for en ensartet gennemførelse af retligt bindende EU-retsakter. Tekniske standarder bør ikke give anledning til politikvalg.

(7) Når der er tale om reguleringsmæssige tekniske standarder, er det hensigtsmæssigt at indføre proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. …/2010 [EBA], forordning (EU) nr. …/2010 [ESMA] og forordning (EU) nr. …/2010 [EIOPA]. Tekniske gennemførelsesstandarder bør vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. …/2010 [EBA], forordning (EU) nr. …/2010 [ESMA] og forordning (EU) nr. …/2010 [EIOPA]. Det Europæiske Råd har godkendt Lamfalussy-metoden med fire niveauer for at gøre lovgivningsprocessen inden for EU's finanslovgivning mere effektiv og gennemsigtig. Kommissionen har beføjelser til at vedtage niveau 2-foranstaltninger på mange områder, og en lang række kommissionsforordninger og -direktiver på niveau 2 er trådt i kraft. Hvis de tekniske standarder skal videreudvikle, præcisere eller fastlægge betingelserne for anvendelse af sådanne foranstaltninger på niveau 2, bør de først vedtages, når den relevante niveau 2-foranstaltning er vedtaget, og de bør respektere indholdet af den pågældende niveau 2-foranstaltning.

(8) Bindende tekniske standarder bidrager til et fælles regelsæt for lovgivningen vedrørende finansielle tjenester som godkendt af Det Europæiske Råd i dets konklusioner fra juni 2009. I det omfang, visse krav i EU's lovgivningsmæssige retsakter ikke er fuldt ud harmoniseret, og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet for tilsyn bør bindende tekniske standarder, der videreudvikler, præciserer eller fastlægger betingelserne for anvendelse af disse krav, ikke hindre medlemsstaterne i at anmode om yderligere oplysninger eller pålægge strengere krav. Tekniske standarder bør derfor give medlemsstaterne mulighed for dette på specifikke områder, når disse retsakter indeholder bestemmelser om forsigtighedshensyn.

(9) Forordningerne om oprettelse af ESFS bestemmer, at ESA'er, inden de forelægger tekniske standarder for Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, bør gennemføre åbne offentlige høringer om dem og analysere de potentielle dermed relaterede omkostninger og fordele.

(10) Tekniske standarder bør skabe mulighed for indførelse af overgangsforanstaltninger inden for passende frister, hvis omkostningerne ved en øjeblikkelig gennemførelse bliver uforholdsmæssigt store i forhold til fordelene.

(11) Forordningerne om oprettelse af ESFS omfatter en mekanisme til bilæggelse af tvister mellem kompetente nationale myndigheder. Er en kompetent myndighed uenig i en anden kompetent myndigheds tiltag eller mangel på tiltag – med hensyn til fremgangsmåde eller indhold – på områder fastlagt i EU-lovgivningen i medfør af forordning (EU) nr. .../2010 [EBA], forordning (EU) nr. .../2010 [ESMA] og forordning (EU) nr. .../2010 [EIOPA], hvor den relevante lovgivning kræver samarbejde, koordinering eller fælles beslutningstagning mellem kompetente myndigheder i flere medlemsstater, bør ESA'en efter anmodning fra en af de kompetente myndigheder kunne bistå disse myndigheder med at nå til enighed inden for en frist, som ESA'en fastsætter under hensyntagen til eventuelle relevante frister i den relevante lovgivning samt til sagens kompleksitet og mere eller mindre hastende karakter. Fortsætter en sådan uenighed, bør ESA'en kunne bilægge den.

(12) Forordningerne om oprettelse af ESA'erne kræver, at de tilfælde, hvor mekanismen til bilæggelse af tvister mellem kompetente nationale myndigheder kan anvendes, skal præciseres i den sektorspecifikke lovgivning. Dette direktiv fastlægger et første sæt af sådanne områder, uden at dette berører medtagelsen af andre områder i fremtiden. Direktivet bør ikke hindre ESA'er i at handle i henhold til andre beføjelser eller at udføre de i forordningerne om deres oprettelse fastlagte opgaver, herunder ikke-bindende mægling, og bidrage til en konsekvent og effektiv anvendelse af EU's retsakter. På de områder, hvor der allerede er indført en form for ikke-bindende mægling i den relevante retsakt, eller hvor der er fastsat frister for fælles afgørelser, som skal træffes af en eller flere kompetente nationale myndigheder, er det desuden nødvendigt at foretage ændringer for at sikre klarhed og minimal indgriben i proceduren for en fælles afgørelse, men også for om nødvendigt at sikre, at ESA'erne skal kunne bilægge tvister. Den bindende procedure for tvistbilæggelse tager sigte på at finde en løsning i situationer, hvor de kompetente tilsynsmyndigheder ikke selv er i stand til at løse procedure- eller indholdsmæssige problemer i forbindelse med EU-lovgivningens overholdelse.

(13) Dette direktiv bør derfor fastsætte situationer, hvor der skal findes en løsning på et procedure- eller indholdsmæssigt problem i forbindelse med EU-lovgivningens overholdelse, og de tilsynsførende ikke selv er i stand til at løse problemet. I en sådan situation bør en af de implicerede tilsynsførende have mulighed for at henvise spørgsmålet til den kompetente ESA. ESA'en bør handle i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i forordningen om dens oprettelse og i dette direktiv. Den bør kunne kræve, at de kompetente myndigheder træffer særlige foranstaltninger eller afstår herfra for at finde en løsning på sagen og sikrer overholdelse af EU-retten med bindende virkning for de berørte kompetente myndigheder. Hvis den relevante EU-retsakt giver medlemsstaterne mulighed for at foretage et skøn, bør beslutninger, som ESA'en har truffet, ikke erstatte de kompetente tilsynsmyndigheders udøvelse af skøn i overensstemmelse med EU-retten.

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)[8] omhandler fælles afgørelser vedrørende godkendelse af ansøgninger om at bruge en intern model på koncern- og datterselskabsniveau, godkendelse af ansøgninger om tilladelse til at lade et datterselskab være omfattet af det nævnte direktivs artikel 238 og 239 samt identifikation af den koncerntilsynsførende på et andet grundlag end det i det nævnte direktivs artikel 247 fastlagte. På alle disse områder bør det ved ændringer klart tilkendegives, at Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) i tilfælde af tvister kan bilægge tvisten under anvendelse af den procedure, der er beskrevet i forordning (EF) nr. …/… [EIOPA]. Derved vil det blive klart, at tvister kan bilægges og samarbejdet styrkes, inden der træffes afgørelse, eller en institution gøres bekendt med en sådan. EIOPA's rolle i forbindelse med bilæggelse af tvister er at mægle mellem tilsynsmyndighedernes divergerende holdninger snarere end at afgive en ny bedømmelse i de pågældende sager. Det forhold, at EIOPA har handlet som mægler i forbindelse med en bestemt tvist, skal dog ikke forstås således, at EIOPA skal udfylde en permanent funktion i tilsynet med det sagsområde, der er genstand for ansøgningen.

(15) Det nye tilsynssystem, der oprettes med ESFS, kræver et tæt samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og ESA'erne. Ændringer af den relevante lovgivning bør sikre, at der ikke findes retlige hindringer for forpligtelsen til udveksling af oplysninger i Kommissionens forslag til forordninger om oprettelse af ESA'erne.

(16) På områder, hvor Kommissionen på nuværende tidspunkt i medfør af direktiv 2009/138/EF har beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, hvor disse foranstaltninger er almennyttige, ikke-lovgivningsmæssige forskrifter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige elementer i det nævnte direktiv efter artikel 290 i TEUF, bør Kommissionen have beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne artikel.

(17) For at sikre en ensartet beregning af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige henlæggelser under direktiv 2009/138/EF skal et centralt organ regelmæssigt udlede, offentliggøre og ajourføre visse tekniske oplysninger i relation til den risikofrie rentekurve, hvor der skal tages hensyn til observationer på finansmarkedet, og at organet skal kunne gøre dette regelmæssigt. Disse opgaver er af teknisk og forsikringsrelateret karakter og bør derfor udføres af EIOPA.

(18) For at sikre, at visse tekniske input til solvenskapitalkravet under anvendelse af standardformlen tilvejebringes på et harmoniseret grundlag, f.eks. for at muliggøre harmoniserede tilgange til brug af ratings, bør EIOPA tillægges bestemte opgaver. Hvordan disse opgaver skal udføres, bør præciseres i detaljer i foranstaltninger, som vedtages ved delegerede retsakter.

(19) For at sikre en harmoniseret fastlæggelse under direktiv 2009/138/EF af, hvor det er tilladt at forlænge tilbagebetalingsperioden i tilfælde af overtrædelser af solvenskapitalkravet, bør betingelserne for, at der findes et "usædvanligt stort fald på finansmarkederne", præciseres. På foranledning af den kompetente tilsynsmyndighed bør EIOPA være ansvarlig for at fastlægge, om disse betingelser er opfyldt, og Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage foranstaltninger ved delegerede retsakter, der præciserer de relevante procedurer, som skal følges.

(20) For at sikre konsekvens på tværs af sektorer og fjerne manglende afstemning af interesserne for firmaer, der "ompakker" lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter (originators), og interesserne for forsikrings- og genforsikringsselskaber, som investerer i sådanne værdipapirer eller instrumenter, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage foranstaltninger ved delegerede retsakter i forbindelse med investeringer i ompakkede lån under artikel 2009/138/EF, som ikke blot præciserer kravene, men også følgerne af at overtræde disse krav.

(21) For at sikre større konvergens mellem tilsynsgodkendelsesprocedurerne i henhold til direktiv 2009/138/EF for specifikke parametre, modelskiftepolitikker, special purpose vehicles samt fastsættelse og ophævelse af kapitaltillæg bør Kommissionen have beføjelser til at træffe foranstaltninger ved delegerede retsakter, der præciserer proceduren på disse områder.

(22) Der bør tilskyndes til udvikling af international konvergens i forbindelse med risikobaserede solvensordninger. I erkendelse af, at nogle tredjelande kan have brug for mere tid til at tilpasse og gennemføre en solvensordning, der fuldt ud opfylder kriterierne for at blive anerkendt som ligestillet, skal Kommissionen kunne træffe foranstaltninger ved delegerede retsakter for at præcisere overgangsordninger i relation til behandling af sådanne tredjelandsordninger, især hvis der fra offentlig side er givet tilsagn om at etablere en ordning, der svarer til direktiv 2009/138/EF.

(23) For at sikre, at det europæiske andelsselskab, oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab[9], kan levere forsikrings- og genforsikringsydelser, er det nødvendigt at udvide listen over tilladte forsikrings- og genforsikringsselskabsformer under direktiv 2009/138/EF til også at omfatte det europæiske andelsselskab.

(24) Minimumskapitalkravet i euro for captive-forsikringsselskaber bør tilpasses. En sådan tilpasning opstår som følge af den periodiske tilpasning til inflationen af de eksisterende minimumskapitalkrav for sådanne virksomheder.[10]

(25) For at tage hensyn til den dato, der markerer slutningen på de fleste forsikringsselskabers regnskabsår (den 31. december), og dermed sikre en mere gnidningsløs overgang fra de gamle til de nye ordninger, bør datoerne for henholdsvis gennemførelse, ophævelse og anvendelse i direktiv 2009/138/EF forlænges med to måneder.

(26) Nogle gennemførelsesbestemmelser under artikel 202 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) bør erstattes med de relevante bestemmelser i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

(27) Tilpasningen af komitologiprocedurerne til TEUF og særlig til dennes artikel 290 skal ske ved en sag-for-sag-baseret fremgangsmåde. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og præcisere kravene i de direktiver, som dette direktiv ændrer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Der bør navnlig vedtages delegerede retsakter med nærmere bestemmelser om krav til ledelsessystemer, om værdiansættelse, tilsynsindberetning og offentliggørelse, fastsættelse og klassificering af egenkapital, standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet (herunder eventuelle konsekvensændringer i forbindelse med kapitaltillæg) og valg af metoder og antagelser til beregning af tekniske bestemmelser.

(28) Europa-Parlamentet og Rådet bør have to måneder fra meddelelsesdatoen til at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. På Europa-Parlamentets eller Rådets foranledning skal denne periode kunne forlænges med en måned i forbindelse med områder af særlig betydning. Europa-Parlamentet og Rådet skal også kunne informere de øvrige institutioner, hvis de ikke agter at gøre indsigelse. En sådan tidlig godkendelse af delegerede retsakter er særlig hensigtsmæssig, når frister skal overholdes, eksempelvis for at efterleve de tidsplaner for Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, der er fastsat i basisretsakten.

(29) For at sikre en gnidningsfri overgang til en ny ordning under direktiv 2009/138/EF er det nødvendigt at indføre bestemmelser om overgangskrav til ledelsessystemer, værdiansættelse, tilsynsindberetning og offentliggørelse, fastsættelse og klassificering af egenkapital, standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet (herunder eventuelle konsekvensændringer i forbindelse med kapitaltillæg) og valg af metoder og antagelser til beregning af tekniske bestemmelser. Hvis ændringerne finder sted på selskabsniveau, foretages der tilsvarende ændringer og konsekvensændringer i forbindelse med beregningen af koncernsolvens samt tilsynsindberetning og offentliggørelse på koncernniveau. Hvis ændringerne vedrører koncernens tilsynsindberetning og koncernens offentliggørelser, finder passende overgangsbestemmelser tilsvarende anvendelse på koncernniveau. Tilsyn med koncernsolvens udøves i overensstemmelse med artikel 218, stk. 2 og 3, i anvendelsestilfælde for koncerntilsyn som omhandlet i artikel 213. Metoderne og principperne for beregning af koncernsolvens, som omhandlet i artikel 218, beskrives nærmere i artikel 220-235. Disse metoder og beregninger anvendes (enten direkte eller analogt) i anvendelsestilfælde for koncerntilsyn som omhandlet i artikel 218. Hvis sådanne bestemmelser om koncernsolvens henviser til bestemmelser om solvens på selskabsniveau, og hvis en overgangsordning for solvens finder anvendelse på selskabsniveau, kan det blive nødvendigt at justere bestemmelserne om koncernsolvens tilsvarende.

(30) Overgangskravene bør sigte mod at undgå markedsforstyrrelser og at begrænse indvirkningen på eksisterende produkter og sikre, at der er forsikringsprodukter til rådighed. Bestemmelserne om overgangskrav bør også gøre det muligt at tage behørigt hensyn til væsentlige og værdifulde oplysninger om hele sektoren, som indhentes ved en kvantitativ konsekvensanalyse (QIS5). Overgangsbestemmelserne i direktiv 2009/138/EF bør præcisere de ikke-væsentlige aspekter, som skal fastlægges ved hjælp af delegerede retsakter, yderligere. Selv om overgangsbestemmelsernes maksimale gyldighedsperiode skal fremgå af direktiv 2009/138/EF, kan den faktiske gyldighedsperiode, som vælges i eventuelle delegerede retsakter, være kortere og skal afspejle bestemmelsernes særlige karakter samt lette den nye ordnings anvendelse. Overgangskravene bør mindst have samme virkning som de gældende forsikrings- og genforsikringsdirektiver og bør ikke føre til en gunstigere behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber eller ringere beskyttelse af forsikringstagere end på nuværende tidspunkt. I en eventuel overgangsperiode må solvenskrav derfor ikke være større end solvenskapitalkravet eller mindre end summen af minimumskapitalkravet og 50 % af forskellen mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet. Overgangskravene bør tilskynde selskaberne til at sikre overensstemmelse med de særlige krav i den nye ordning snarest muligt.

(31) Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre det indre markeds funktion gennem et højt, effektivt og konsekvent regulerings- og tilsynsniveau, at beskytte forsikringstagere og andre aktører og dermed virksomheder og forbrugere, at sikre de finansielle markeders integritet, effektivitet og ordnede funktion, at opretholde det finansielle systems stabilitet og styrke den internationale koordinering af tilsyn, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. EU-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. den nævnte artikel, bør dette direktiv ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(32) Kommissionen skal pr. 1. januar 2014 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om ESA'ernes indberetninger om udkast til de tekniske standarder, der er fastsat i dette direktiv, og fremlægge eventuelle hensigtsmæssige forslag.

(33) Direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed –

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2003/71/EF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, affattes således:

"Er udbuddets endelige betingelser hverken inkluderet i basisprospektet eller i tillægget, gøres de endelige betingelser tilgængelige for investorerne, og de indgives til den kompetente myndighed i hjemlandet, og udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, underretter den kompetente myndighed i det eller de relevante værtslande og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA), hver gang der foretages et udbud til offentligheden og så hurtigt som muligt, om muligt forud for udbuddets start eller optagelsen til handel. De endelige vilkår indeholder kun oplysninger om værdipapirnoten og anvendes ikke til at supplere basisprospektet. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, litra a), anvendelse."

2) Artikel 11, stk. 3, affattes således:

"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de oplysninger, der skal integreres ved henvisning.

De i første afsnit nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EF) nr. …/… [ESMA].

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 1. januar 2014."

3) Artikel 13, stk. 7, affattes således:

"7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere procedurerne for godkendelse af prospektet og betingelserne for eventuel justering af fristerne.

De i første afsnit nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EF) nr. …/… [ESMA].

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 1. januar 2014."

4) Artikel 14, stk. 8, affattes således:

"8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere bestemmelserne for offentliggørelse af prospektet i stk. 1-4.

De i første afsnit nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EF) nr. …/… [ESMA].

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 1. januar 2014."

5) Artikel 15, stk. 7, affattes således:

"7. Kommissionen tillægges beføjelser til at præcisere bestemmelserne om udsendelse af annoncer om hensigten om udbud til offentligheden af værdipapirer eller optagelse til handel på et reguleret marked, navnlig for før prospektet er gjort tilgængeligt for offentligheden eller før tegningens påbegyndelse, og præcisere bestemmelserne i stk. 4.

De i første afsnit nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EF) nr. …/… [ESMA].

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 1. januar 2014."

Artikel 2

I direktiv 2009/138/EF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 17, stk. 3, affattes således:

"3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter vedrørende udvidelsen af listen over de former, der er beskrevet i bilag III."

2) Artikel 31 ændres som følger:

a) Stk. 4 affattes således:

"4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter vedrørende stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede statistiske data, og oplysningernes format, struktur, indhold og offentliggørelsesdato."

b) Som stk. 5 indsættes:

"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for stk. 2 som suppleret ved de i stk. 4 nævnte delegerede retsakter vedrørende de anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, navnlig med hensyn til modellerne og strukturen for oplysningerne.

De i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, der skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

3) I artikel 33 indsættes som stk. 3:

"Hvis en anmodning om samarbejde i relation til en kontrol på stedet i overensstemmelse med denne artikel er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist, kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i medfør af artikel 19 i forordning (EU) nr. …/2010 [EIOPA]. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel."

4) Artikel 35 ændres som følger:

a) Stk. 6 affattes som følger:

"6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter til præcisering af de i stk. 1-4 nævnte oplysninger med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis."

b) Som stk. 7 indsættes:

"7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for stk. 1 og 4 som suppleret ved de i henhold til stk. 6 vedtagne delegerede retsakter, navnlig med hensyn til modellerne og procedurerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne. Procedurerne kan, hvor det er hensigtsmæssigt, omfatte krav om godkendelse.

De i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

5) Artikel 37 ændres som følger:

a) Stk. 6 affattes således:

"6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter, der nærmere præciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg, og metoderne for beregning heraf samt proceduren for afgørelser om at indføre, beregne og ophæve kapitaltillæg."

b) Som stk. 7 indsættes:

"7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for denne artikel som suppleret ved de i stk. 6 nævnte delegerede retsakter vedrørende de anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, navnlig med hensyn til proceduren for afgørelser om at indføre, beregne og ophæve kapitaltillæg, der er omfattet af de delegerede retsakter, som er vedtaget under stk. 6.

De i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

6) I artikel 38, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

"Hvis en anmodning om samarbejde i relation til en kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist, kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i medfør af artikel 19 i forordning (EU) nr. …/2010 [EIOPA]. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel."

7) Artikel 50 affattes således:

"Artikel 50Delegerede retsakter

1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter for nærmere at præcisere følgende:

a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investeringspolitik som omhandlet i artikel 44, stk. 2

b) de funktioner, der er nævnt i artikel 44, 46, 47 og 48

c) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf

d) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.

2. Kommissionen kan, hvor dette er relevant med henblik på at sikre passende konvergens med hensyn til den i artikel 45, stk. 1, litra a), nævnte vurdering, vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og med forbehold af betingelserne i artikel 301b og 301c for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering."

8) I artikel 51, stk. 2, tredje afsnit, ændres "den 31. oktober 2017" til "den 31. december 2017".

9) Artikel 52 affattes således:

"Artikel 52Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

3. Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:

a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet særskilt på følgende vis:

i) for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber

ii) for livsforsikringsselskaber

iii) for skadesforsikringsselskaber

iv) for forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

v) for genforsikringsselskaber

b) for de forskellige oplysninger, der er angivet i litra a) i dette stykke: andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c).

4. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:

a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af solvenskapitalkravet, for hver af følgende:

i) alle forsikrings- og genforsikringsselskaber

ii) livsforsikringsselskaber

iii) skadesforsikringsselskaber

iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

v) genforsikringsselskaber

b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat

c) for hver afgivelse af de i litra a) og b) i dette stykke nævnte oplysninger: andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c).

5. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 nævnte oplysninger sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anvendelse af kapitaltillægskrav."

10) Artikel 56 affattes således:

"Artikel 56Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter til nærmere præcisering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres, og hvordan de skal offentliggøres.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for stk. 53, 54 og 55 som suppleret ved de i denne artikel nævnte delegerede retsakter vedrørende de anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, navnlig med hensyn til modellerne for offentliggørelsen.

De i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

11) Artikel 58, stk. 8, affattes således:

"8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter til yderligere præcisering af tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af artikel 57-63."

12) Artikel 69, stk. 2, affattes således:

"Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Medlemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke."

13) Artikel 71 ændres som følger:

a) Stk. 2 affattes således:

"2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administrative bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:

a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA

b) tilsynsmyndighederne følger EIOPA's retningslinjer og anbefalinger og giver en begrundelse, hvis de ikke gør det

c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres opgaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv."

b) Stk. 3 udgår.

14) Artikel 75 ændres som følger:

a) Stk. 2 affattes således:

"2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter, hvori den fastlægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 nævnte værdiansættelse af aktiver og passiver."

b) Som stk. 3 indsættes:

"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder med henblik på at:

a) fastlægge anvendelsesbetingelserne for stk. 1 som suppleret ved de i stk. 2 nævnte delegerede retsakter vedrørende anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, for så vidt angår:

i) værdiansættelsesmetoder, hvor noterede markedspriser enten ikke foreligger eller ikke stemmer overens med stk. 1 og 2

ii) overensstemmelsen mellem internationale regnskabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 og den i denne artikel fastsatte værdiansættelsesmetode

b) fastlægge anvendelsesbetingelserne for stk. 1 som suppleret ved de i stk. 2 nævnte delegerede retsakter vedrørende de antagelser, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, navnlig med hensyn til de metoder og antagelser, der skal benyttes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastlagt i stk. 1, herunder alternative værdiansættelsesmetoder, der skal anvendes, når internationale regnskabsstandarder godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002[11] enten midlertidigt eller permanent ikke er i overensstemmelse med den i denne artikel fastlagte værdiansættelsestilgang.

De i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

15) Følgende artikel 77a indsættes:

"Artikel 77aTekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder den relevante risikofrie rentekurve. Hvis EIOPA bemærker en illikviditetspræmie på de finansielle markeder i perioder med stresset likviditet, skal oplysninger vedrørende illikviditetspræmien, herunder dens størrelse, også offentliggøres. EIOPA skal foretage undersøgelsen af illikviditetspræmien og udledningen af oplysninger på et åbent, objektivt og pålideligt grundlag. Oplysninger, der tager sigte på alle disse formål, skal udledes i henhold til metoder og antagelser, der kan omfatte formler, eller afgørelser truffet af EIOPA.

De i stk. 1 nævnte oplysninger offentliggøres mindst hvert kvartal for hver relevant valuta på en måde, der er i overensstemmelse med de i artikel 86 nævnte metoder."

16) Artikel 86 affattes således:

"Artikel 86Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter for at præcisere følgende:

a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77, stk. 2

b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rentekurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, nævnte bedste skøn

c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæssige hensættelser beregnes som en helhed

d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder bestemmelse af den anerkendte egenkapital, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen

e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på beregning af de forsikringsmæssige hensættelser

f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor anvendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn vil være hensigtsmæssig

g) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 nævnte justering, der tjener til at indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse

h) hvis nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikringsmæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) nævnte aktuarmæssige og statistiske metoder står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og -genforsikringsselskaber

i) de detaljerede kriterier for de elementer i de tekniske oplysninger, beregningsmetoderne og antagelserne og, hvor det er relevant, formlerne og afgørelserne, i henhold til hvilke EIOPA udleder de i artikel 77a nævnte oplysninger.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for stk. 77, stk. 2 som suppleret ved de i stk. 1, litra a)-h), i denne artikel nævnte delegerede retsakter vedrørende de anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter.

De i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

17) Artikel 92 ændres som følger:

a) Titlen affattes således:

"Artikel 92Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter"

b) Stk. 1 affattes således:

"1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter for at præcisere følgende:

a) kriterierne og proceduren for tilsynsmyndighedernes godkendelse af supplerende kapital som omhandlet i artikel 90

b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og kreditinstitutter med henblik på beregningen af egenkapitalen."

c) Stk. 3 affattes således:

"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for artikel 90 som suppleret ved de i stk. 1, litra a), i denne artikel nævnte delegerede retsakter vedrørende de anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, navnlig med hensyn til den procedure, der skal følges i forbindelse med tilsynsmyndighedernes godkendelse af supplerende egenkapital.

De i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

18) Artikel 97 affattes således:

"Artikel 97Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter for at præcisere følgende:

a) en liste over de egenkapitalelementer, herunder de i artikel 96 nævnte elementer, der anses for at opfylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt egenkapitalelement indeholder en præcis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering

b) de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassificeringen af egenkapitalelementer, der ikke optræder på den i litra a) nævnte liste.

Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1, litra a), nævnte liste op til revision og opdaterer den i givet fald i lyset af markedsudviklingen.

7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for artikel 93-96 som suppleret ved de i stk. 1 i denne artikel nævnte delegerede retsakter vedrørende de anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, navnlig med hensyn til klassificeringsmetoderne.

De i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

19) Artikel 99 affattes således:

"Artikel 99Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter for at præcisere følgende:

a) de i artikel 98, stk. 1 og 2 nævnte beløbsmæssige grænser

b) de tilpasninger, der skal foretages for at vise, at de egenkapitalelementer, der kun kan anvendes til dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).

9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for artikel 98 som suppleret ved de i stk. 1 i denne artikel nævnte delegerede retsakter vedrørende de anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, navnlig med hensyn til tilpasninger i relation til afgrænsede fonde.

De i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

20) Følgende artikel 109a indsættes:

"Artikel 109aHarmoniserede tekniske data til standardformel: Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningers rolle

10. For at evaluere de i artikel 105, stk. 5, nævnte risikoreduktionsmetoder, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 5, nævnte markedsrisikomodul og i givet fald lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, nævnte modpartsrisikomodul skal EIOPA:

a) vurdere eksterne kreditvurderingsbureauer og indplacere deres kreditvurderinger på en objektiv skala med kreditkvalitetstrin

b) offentliggøre lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, idet eksponeringer for disse skal behandles som eksponeringer for centrale myndigheder

c) præcisere det i artikel 106, stk. 2, nævnte aktieindeks, beregne den i artikel 106, stk. 2, nævnte symmetriske justering og regelmæssigt offentliggøre begge sæt af oplysninger

d) præcisere de tilpasninger, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen i det i artikel 105, stk. 5, nævnte delmodul "currency risk".

11. For at lette beregningen af det i artikel 105, stk. 4, nævnte forsikringsrisikomodul for sygeforsikring skal EIOPA beregne og offentliggøre standardafvigelser i relation til specifikke nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader deling af fyldestgørelser af forsikringskrav i henseende til sygerisici blandt forsikrings- og genforsikringsselskaber, og som opfylder specificerede kriterier."

21) Artikel 111 affattes således:

"Artikel 111Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

12. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter, hvori præciseres følgende:

a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109

b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de forskellige risikomoduler, som er nævnt i artikel 104 og eventuelle efterfølgende opdateringer

c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 nævnte antal måneder samt den hensigtsmæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som beregnet i henhold til standardformlen

d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourføring af disse parametre

e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsmetoder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse beregningen af solvenskapitalkravet

f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) nævnte risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre, at risikoen reelt er blevet overført til en tredjepart

g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risiko som nævnt i artikel 107, herunder procentsatsen i artikel 107, stk. 3

h) de metoder og tilpasninger, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers reducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde

i) den metode, der skal benyttes til beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers eller udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108

j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7

k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber til beregning af de i litra j) nævnte selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndighederne kan give deres godkendelse

l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomoduler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captive-, forsikrings- og -genforsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregninger, jf. artikel 109

m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, nævnte delmodul "equity risk", under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede selskabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber

n) de detaljerede kriterier for godkendelsen af eksterne kreditvurderingsbureauer og for indplaceringen af kreditvurderinger på en skala for kreditkvalitet som nævnt i artikel 109a, stk. 1, litra a)

o) de i artikel 109a, stk. 1, litra c), nævnte detaljerede kriterier for aktieindekset

p) de detaljerede kriterier for tilpasninger af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af det i artikel 109a, stk. 1, litra d), nævnte delmodul "currency risk"

q) de detaljerede kriterier, som de nationale retsakter skal opfylde, og kravene til beregningen af standardafvigelsen med henblik på at lette beregningen af det i artikel 109a, stk. 2, nævnte forsikringsrisikomodul for sygeforsikring.

13. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter for at fastlægge beløbsmæssige grænser og kriterier for godkendelse af aktiver. De nævnte delegerede retsakter finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager disse foranstaltninger op til revision på baggrund af standardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.

14. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge:

a) anvendelsesbetingelserne for artikel 101-110 som suppleret ved de i stk. 1, litra a)-m), nævnte delegerede retsakter vedrørende anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, og

b) de standardmetoder, der skal anvendes til at beregne de i stk. 1, litra j), nævnte virksomhedsspecifikke parametre.

De tekniske gennemførelsesstandarder som omhandlet i første afsnit vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

22) Artikel 114 affattes således:

"Artikel 114Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

15. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter for at præcisere følgende:

a) proceduren for godkendelse af en intern model

b) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle interne models begrænsede anvendelsesområde

c) procedurerne for godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved ændring af en intern model som nævnt i artikel 115

d) tilgange, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, misligholdelsesteknikker, der gør det muligt at sikre fuldstændig integration af en delvist intern model i standardformlen for solvenskapitalkravet og kravene til anvendelse af alternative teknikker.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for artikel 112-126 som suppleret ved de i stk. 1 i denne artikel nævnte delegerede retsakter vedrørende de anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, navnlig med hensyn til de i dette stykke nævnte procedurer, justeringer og alternative teknikker. De i andet afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA]. EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

23) Artikel 127 affattes således:

"Artikel 127Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter med hensyn til artikel 120-126 angående anvendelsen af interne modeller i hele EU.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for artikel 120-126 som suppleret ved de i stk. 1 nævnte delegerede retsakter vedrørende de anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter.

De i andet afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA]. EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

24) Artikel 129, stk. 1, litra d), nr. iii), affattes således:

"iii) 3 200 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor minimumskapitalkravet skal være på mindst 1 100 000 EUR,"

25) I artikel 129, stk. 3, andet afsnit, ændres "den 31. oktober 2014" til "den 31. december 2014".

26) I artikel 129, stk. 5, ændres "den 31. oktober 2017" til "den 31. december 2017".

27) Artikel 130 affattes således:

"Artikel 130Delegerede retsakter

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c nævnte anførte betingelser delegerede retsakter, hvori præciseres, hvordan det i artikel 128 og 129 nævnte minimumskapitalkrav beregnes."

28) I artikel 131, stk. 1, ændres "den 31. oktober 2012" til "den 31. december 2012" og "den 31. oktober 2013" til "den 31. december 2013".

29) Artikel 135 affattes således:

"Artikel 135Delegerede retsakter

16. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter for at præcisere kvalitative krav på følgende områder:

a) identifikation, måling, overvågning, forvaltning og indberetning af risici i forbindelse med investeringer i relation til artikel 132, stk. 2, første afsnit

b) identifikation, måling, overvågning, forvaltning og indberetning af risici i forbindelse med investeringer i de i artikel 132, stk. 4, andet afsnit, nævnte derivater og aktiver.

17. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter for at præcisere følgende:

a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter (originators) skal opfylde, for at et forsikrings- eller genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at denne originator bevarer en økonomisk interesse på mindst 5 % netto

b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i sådanne værdipapirer eller instrumenter

c) følgerne af at overtræde kravene i litra a)-b) i dette stykke, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt og uanset bestemmelserne i artikel 101, stk. 3, foranstaltninger, som indfører et forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav."

30) Artikel 138, stk. 4, ændres som følger:

a) Første afsnit affattes således:

"I tilfælde af usædvanligt store fald på de finansielle markeder som fastslået af EIOPA i overensstemmelse med dette stykke kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit, nævnte periode med en passende periode under hensyn til alle relevante faktorer."

b) Følgende indsættes som fjerde og femte afsnit:

"Uden at det berører EIOPA's beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. …/…, tilstiller EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed en individuel afgørelse til den anmodende tilsynsmyndighed, hvori tilstedeværelsen af et usædvanligt stort fald på de finansielle markeder fastslås. Der foreligger et usædvanligt stort fald på de finansielle markeder, når et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3 i denne artikel inden for den heri fastlagte periode som følge af et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt, som adskiller sig fra de nedgange, der indtræffer som led i de økonomiske konjunkturer, og som allerede har haft en alvorlig, negativ indflydelse på den finansielle situation for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der samlet repræsenterer en betydelig del af forsikrings- eller genforsikringsmarkedet i en eller flere medlemsstater.

EIOPA vurderer mindst en gang om måneden, om de i fjerde afsnit nævnte forhold stadig gør sig gældende på datoen for vurderingen, og tilbagekalder denne afgørelse, hvis en eller flere af de i fjerde afsnit nævnte betingelser, som afgørelsen var baseret på, ikke længere er opfyldt. EIOPA forelægger den kompetente tilsynsmyndighed en individuel afgørelse, hvori det fastslås, at der ikke længere foreligger et usædvanligt stort fald på de finansielle markeder."

31) Artikel 143 affattes således:

"Artikel 143Delegerede retsakter

18. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c nævnte betingelser delegerede retsakter for at præcisere, hvilke procedurer EIOPA skal følge ved fastlæggelsen af eksistensen af et udsædvanligt stort fald på de finansielle markeder, og hvilke faktorer der skal tages i betragtning med henblik på anvendelsen af artikel 138, stk. 4, herunder den længste passende periode udtrykt i det samlede antal måneder, som skal være ens for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber som nævnt i artikel 138, stk. 4, første afsnit.

19. Kommissionen kan, når det er nødvendigt at øge konvergensen, i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter for nærmere at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan, den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen til at undgå procykliske virkninger."

32) I artikel 155, stk. 3, indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

"Desuden kan tilsynsmyndigheden i værtslandet henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. …/2010 [EIOPA]. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel."

33) I artikel 158, stk. 2, indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

"Desuden kan tilsynsmyndigheden i værtslandet henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. …/2010 [EIOPA]. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel."

34) Artikel 172 ændres som følger:

35) a) Stk. 1 affattes således:

"1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter til præcisering af kriterierne for vurdering af, hvorvidt de solvensregler, som et tredjeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I ... ."

b) Som stk. 4, 5 og 6 indsættes:

"4. Uanset stk. 3 og artikel 134, stk. 1, andet afsnit, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensordninger sandsynligvis ikke opfylder alle de i stk. 1 omhandlede kriterier for vurdering af ækvivalens inden den 31. december 2012, i en overgangsperiode på samme måde som i artikel 172, stk. 3, og artikel 134, stk. 1, andet afsnit. Overgangsperioden er på højst 5 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato. Denne undtagelse finder kun anvendelse, hvis Kommissionen har truffet afgørelse i overensstemmelse med stk. 6 om, at tredjelandet har opfyldt de nærmere anførte betingelser.

5. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter til præcisering af længden af den i stk. 4 omhandlede overgangsperiode, som kan være kortere end perioden på højst 5 år, og de betingelser, som tredjelandet skal opfylde. Betingelserne skal omfatte tilsynsmyndighedernes forpligtelser, deres overensstemmelse med en tilsvarende ordning i en given tidsperiode, ordningens eksisterende eller tilsigtede indhold samt samarbejdsspørgsmål, informationsudveksling og tavshedspligt.

6. Kommissionen kan i overensstemmelse med den i artikel 301, stk. 2, omhandlede forskriftsprocedure afgøre, om tredjelandet har opfyldt betingelserne i artikel 174, stk. 4, og den delegerede retsakt i relation til de i stk. 4 omhandlede solvensordninger.

Disse afgørelser tages op til regelmæssig revision."

36) Artikel 210, stk. 2, affattes således:

"2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter, hvori bestemmelserne i stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed."

37) Artikel 211 ændres som følger:

a) Stk. 2 og 3 affattes således:

"2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter for at præcisere følgende:

a) tilladelsens omfang

b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler

c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special purpose vehicle

d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en special purpose vehicle

e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanismer og risikostyring

f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger

g) solvenskrav.

Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter om fastlæggelse af procedurer for tilsynsmyndighedens godkendelse af special purpose vehicles og procedurer for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder i tilfælde, hvor en special purpose vehicle, som overtager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, er etableret i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat, hvor forsikringsselskabet har opnået tilladelse.

3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2012, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1 og 2."

b) Som stk. 4 indsættes:

"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for nævnte artikel som suppleret ved de i stk. 2 nævnte delegerede retsakter vedrørende de anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, navnlig med hensyn til proceduren for tilsynsmyndighedens godkendelse af special purpose vehicles og procedurerne for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder.

De i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

38) Artikel 216, stk. 7, affattes således:

"7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter, der præciserer, under hvilke omstændigheder afgørelser som omhandlet stk. 1 kan træffes."

39) Artikel 217, stk. 3, affattes således:

"3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter, der præciserer, under hvilke omstændigheder afgørelser som omhandlet stk. 1 kan træffes."

40) Artikel 227, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

"Den koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og EIOPA, inden der træffes afgørelse om ækvivalens."

41) Artikel 227, stk. 3, affattes således:

"3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter til præcisering af kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI."

42) I artikel 227 indsættes som stk. 6 og 7:

"6. Uanset stk. 1, andet afsnit, kan medlemsstaterne i en overgangsperiode fastsætte bestemmelser om, at beregningen for så vidt angår det selskab, der er omhandlet i nævnte afsnit, tager hensyn til solvenskapitalkravet og egenkapitalen til dækning af koncernsolvenskravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland. Overgangsperioden er på højst 5 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato. Denne undtagelse finder kun anvendelse, hvis Kommissionen har truffet afgørelse i overensstemmelse med stk. 7 om, at tredjelandet har opfyldt de nærmere anførte betingelser.

7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter til præcisering af længden af den i stk. 6 omhandlede overgangsperiode, som kan være kortere end perioden på højst 5 år, og de betingelser, som tredjelandet skal opfylde. Betingelserne skal omfatte tilsynsmyndighedernes forpligtelser, deres overensstemmelse med en tilsvarende ordning i en given tidsperiode, ordningens eksisterende eller tilsigtede indhold samt samarbejdsspørgsmål, informationsudveksling og tavshedspligt.

8. Kommissionen kan afgøre, om tredjelandet har opfyldt betingelserne i stk. 4 og den delegerede retsakt i relation til de i stk. 6 omhandlede solvensordninger i tredjelande.

Afgørelserne vedtages efter høring af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner og i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 301, stk. 2. Disse afgørelser tages op til regelmæssig revision."

43) Artikel 231, stk. 3-6, affattes således:

"3. Den koncerntilsynsførende og enhver af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder kan i løbet af den i stk. 2, nævnte periode konsultere EIOPA. EIOPA skal også konsulteres, hvis den deltagende virksomhed anmoder herom.

Konsulteres EIOPA, underrettes alle de kompetente tilsynsmyndigheder herom, og den i stk. 2 nævnte periode forlænges med to måneder.

4. Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument til ansøgeren med den fælles afgørelse, der anfører den i stk. 2 nævnte fulde begrundelse.

Er EIOPA blevet konsulteret i overensstemmelse med stk. 3, tager den kompetente tilsynsmyndighed behørigt hensyn til en sådan rådgivning, før de træffer deres fælles afgørelse. Den koncerntilsynsførende fremsender til ansøgeren et dokument med den fælles afgørelse, som anfører den fulde begrundelse, og en redegørelse for eventuelle afvigelser fra EIOPA.

5. Træffes der ingen fælles afgørelse inden for de i henholdsvis stk. 2 og 3 fastsatte perioder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.

Den koncerntilsynsførende træffer afgørelse under behørig hensyntagen til følgende:

a) eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i løbet af den relevante periode

b) er EIOPA blevet hørt, dennes rådgivning.

Den koncerntilsynsførende fremsender til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse, og en redegørelse for eventuelle afvigelser fra EIOPA's udtalelse.

Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

6. Hvis en af de kompetente myndigheder ved slutningen af de i henholdsvis stk. 2 og 3 nævnte perioder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. …/… [EIOPA], udskyder den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.

De i henholdsvis stk. 2 og 3 nævnte perioder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den nævnte forordning.

EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Sagen forelægges ikke for EIOPA efter udløbet af de i henholdsvis stk. 2 og stk. 3 nævnte perioder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse."

44) Artikel 234 affattes således:

"Artikel 234Delegerede retsakter

Kommissionen vedtager i henhold til artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter, der præciserer de tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233 for at sikre en ensartet anvendelse i hele EU."

45) Artikel 237 ændres som følger:

a) Stk. 3, 4 og 5 affattes således:

"3. I løbet af den i stk. 2 omhandlede periode kan den koncerntilsynsførende eller enhver af de øvrige berørte tilsynsmyndigheder i tilfælde af uenighed om godkendelse af den i stk. 1 nævnte ansøgning konsultere EIOPA. Konsulteres EIOPA, underrettes alle de kompetente tilsynsmyndigheder herom, og den i stk. 2 nævnte periode forlænges med en måned.

Er EIOPA blevet konsulteret, tager de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hensyn til en sådan rådgivning, før de træffer deres fælles afgørelse.

4. Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, underretter ansøgeren om den i stk. 2 og 3 nævnte fælles afgørelse, hvori den fulde begrundelse anføres indeholdende, hvis EIOPA er blevet konsulteret, en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse fra udtalelsen fra EIOPA. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

5. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for de i stk. 2 og stk. 3, fastsatte perioder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.

Den koncerntilsynsførende træffer afgørelsen under behørigt hensyn til følgende:

a) eventuelle synspunkter og forbehold, som de berørte myndigheder har givet udtryk for i løbet af den relevante periode

b) eventuelle forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet har givet udtryk for i løbet af den relevante periode

c) er EIOPA blevet hørt, dennes udtalelse.

Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for, og udtalelsen fra EIOPA. Den koncerntilsynsførende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder."

b) Som stk. 6 indsættes:

"6. Hvis en af de kompetente myndigheder ved slutningen af de i henholdsvis stk. 2 og 3 nævnte perioder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. …/… [EIOPA], udskyder den kompetente tilsynsmyndighed sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i den nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.

De i henholdsvis stk. 2 og 3 nævnte perioder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den nævnte forordning. EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Sagen forelægges ikke for EIOPA efter udløbet af de i henholdsvis stk. 2 og stk. 3 nævnte perioder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse."

46) Artikel 238, stk. 5, affattes således:

"5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. …/… [EIOPA]. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og træffe sin afgørelse senest to måneder efter henvisningen. Sagen henvises ikke til EIOPA efter udløbet af den i dette afsnit nævnte periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.

Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udskyder sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.

Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.

Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet."

47) I artikel 239 indsættes som stk. 4:

"4. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende om godkendelsen af genoprettelsesplanen efter den i stk. 1 i denne artikel nævnte firemåneders periode eller om godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger efter udgangen af den i stk. 2 i denne artikel nævnte periode på en måned, kan hver tilsynsførende myndighed efter den relevante periode i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. …/… [EIOPA] henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Sagen forelægges ikke for EIOPA efter udløbet af den i dette afsnit nævnte relevante periode, eller efter at kollegiet er nået til enighed i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2, andet afsnit, i denne artikel.

Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udskyder sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.

Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.

Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet."

48) Artikel 241 affattes således:

"Artikel 241 Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c nævnte anførte betingelser delegerede retsakter for at præcisere følgende:

a) de kriterier, der finder anvendelse ved vurderingen af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt

b) de kriterier, der finder anvendelse ved vurderingen af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2

c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af deres beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240."

49) I artikel 242, stk. 1, ændres "den 31. oktober 2014" til "den 31. december 2014".

50) I artikel 242, stk. 2, ændres "den 31. oktober 2015" til "den 31. december 2015".

51) Artikel 244, stk. 4, affattes således:

"4. Kommissionen kan i forbindelse med stk. 2 og 3 vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser med hensyn til definitionen og identificeringen af en væsentlig risikokoncentration samt rapporteringen af en sådan risikokoncentration."

52) Artikel 245, stk. 4, affattes således:

"4. Kommissionen kan i forbindelse med stk. 2 og 3 vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser med hensyn til definitionen og identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner samt rapporteringen af sådanne koncerninterne transaktioner."

53) Artikel 247, stk. 4-7, affattes således:

"4. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i løbet af den i stk. 3, tredje afsnit nævnte tremåneders periode anmode om, at EIOPA konsulteres. Høres EIOPA, forlænges denne periode med to måneder.

5. Er EIOPA blevet konsulteret, tager de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hensyn til EIOPA's rådgivning, før de træffer deres fælles afgørelse. Den fælles afgørelse anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse fra EIOPA's rådgivning.

6. Træffes der ingen fælles afgørelse om at fravige de i stk. 2 i denne artikel fastsatte kriterier, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyndighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel. Hvis en af de kompetente tilsynsførende efter de i stk. 3 og 4 nævnte perioder imidlertid har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. …/… [EIOPA], afventer de EIOPA's afgørelse.

De i henholdsvis stk. 3 og 4, nævnte perioder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den nævnte forordning. EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Sagen forelægges ikke for EIOPA, efter at der er truffet en fælles afgørelse.

Den tilsynsførendes opgave udøves af den tilsynsmyndighed, der er fastlagt i EIOPA's afgørelse. Afgørelsen fremsendes til koncernen og tilsynskollegiet.

7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.

I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne artikel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter, der præciserer disse kriterier."

54) Artikel 248 ændres som følger:

a) I stk. 2 indsættes følgende afsnit:

"Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 nævnte opgaver, eller hvis medlemmerne af kollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsynsførende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. …/2010 [EIOPA]. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 11 i den nævnte forordning."

b) Stk. 4, andet og tredje afsnit, affattes således:

"Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for EIOPA.

Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hensyn til en eventuel udtalelse afgivet af EIOPA inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf, inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse fra udtalelsen fra EIOPA. Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder."

c) Stk. 6 og 7 affattes således:

"6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder vedrørende tilsynskollegiernes operationelle funktion.

De nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. …/… [EIOPA]. EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder senest den 31. december 2011 og udarbejder reviderede udkast til standarder, som mindst hvert tredje år skal forelægges Kommissionen.

7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter for samordningen af koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af stk. 1-6, herunder definitionen af "betydelig filial".

55) I artikel 249 indsættes følgende stk. 1a:

"1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for en rimelig frist, kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand.

Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af bestemmelserne i artikel 258 i TEUF handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. …/2010 [EIOPA]."

56) Artikel 249 ændres som følger:

a) Stk. 3 affattes således:

"3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter, hvori fastsættes de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til andre kompetente tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre kompetente tilsynsmyndigheder.

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter, hvori præciseres de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad af konvergens i tilsynspraksis."

b) Som stk. 4 indsættes:

"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for nævnte artikel som suppleret ved de i stk. 3 i denne artikel nævnte delegerede retsakter vedrørende de anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, navnlig med hensyn til modellerne og procedurerne for indgivelse af oplysninger til den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder som omhandlet i denne artikel.

De i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder til Kommissionen senest den 31. december 2011."

57) Artikel 254, stk. 2, affattes således:

"2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35 og artikel 308a, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse."

58) I artikel 255, stk. 2, indsættes følgende fjerde afsnit:

"Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med dette stykke er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist, eller hvis en anmodning fra den tilsynsmyndighed, som fremsatte anmodningen om at deltage i kontrollen i henhold til tredje afsnit, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist, kan den anmodende myndighed henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. …/2010 [EIOPA]. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel."

59) Artikel 256 ændres som følger:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51, 53, 54, 55 og artikel 308a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse."

b) Stk. 4 affattes således:

"4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser delegerede retsakter til nærmere præcisering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres, og hvordan de skal offentliggøres, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation."

c) Som stk. 5 indsættes:

"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesstandarder for at fastlægge anvendelsesbetingelserne for denne artikel som udbygget med de i stk. 4 i denne artikel nævnte delegerede retsakter vedrørende de anliggender, der er omfattet af de nævnte delegerede retsakter, navnlig med hensyn til modellerne for offentliggørelsen af den i denne artikel omhandlede rapport om solvens og finansiel situation.

De i første afsnit nævnte tekniske gennemførelsesstandarder vedtages i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. …/… [EIOPA].

EIOPA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal være Kommissionen i hænde senest den 31. december 2011."

60) Artikel 258, stk. 3, affattes således:

"Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter for samordningen af de i stk. 1 og 2 nævnte tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger."

61) Artikel 259 affattes således:

" Artikel 259Rapportering fra EIOPA

20. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EF) nr. …/...[EIOPA]

21. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:

a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsførende og den geografiske spredning

b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de ikke er koncerntilsynsførende.

22. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant."

62) Artikel 260 ændres som følger:

a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"Denne kontrol foretages af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse, efter anmodning fra moderselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i EU, eller på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ordning er ækvivalent. Denne tilsynsmyndighed konsulterer i denne forbindelse de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og EIOPA, inden der træffes afgørelse."

b) Stk. 2 affattes således:

"2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter, der præciserer kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit."

c) Som stk. 4 indsættes:

"4. Uanset artikel 261, stk. 1, artikel 262, stk. 1, første afsnit, og artikel 263, andet afsnit, kan medlemsstaterne i en overgangsperiode forlade sig på koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredjelandet. Overgangsperioden er på højst 5 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato. Denne undtagelse finder kun anvendelse, hvis Kommissionen har truffet afgørelse i overensstemmelse med stk. 5 om, at tredjelandet har opfyldt de nærmere anførte betingelser."

d) Som stk. 5 indsættes:

"5. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser vedtage delegerede retsakter til præcisering af længden af den i stk. 4 omhandlede overgangsperiode, som kan være kortere end perioden på højst 5 år, og de betingelser, som tredjelandet skal opfylde. Betingelserne skal omfatte tilsynsmyndighedernes forpligtelser, deres overensstemmelse med en tilsvarende ordning i en given tidsperiode, ordningens eksisterende eller tilsigtede indhold samt samarbejdsspørgsmål, informationsudveksling og tavshedspligt."

e) Som stk. 6 indsættes:

"6. Kommissionen kan afgøre, om tredjelandet har opfyldt betingelserne i stk. 4 og den delegerede retsakt i relation til de i stk. 4 omhandlede tilsynsordninger i tredjelande.

Afgørelserne vedtages efter høring af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner og i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 301, stk. 2. Disse afgørelser tages op til regelmæssig revision."

63) Artikel 262, stk. 1, første afsnit, affattes således:

"1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, anvender medlemsstaterne over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne enten:

64) a) artikel 218-235, artikel 244-258 og artikel 308a, stk. 9, analogt

65) b) en af metoderne i stk. 2."

66) I artikel 300, stk. 1, ændres "den 31. oktober 2012" til "den 31. december 2012".

67) Artikel 301, stk. 3, udgår.

68) Som artikel 301a, 301b og 301c indsættes:

"Artikel 301aUdøvelse af de delegerede beføjelser

23. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 58, 75, 86, 92, 97, 99, 111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 249, 256, 258, 260 og 308b for en periode på 5 år efter dette direktivs ikrafttræden.

Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af perioden på 5 år. Delegationen af beføjelser fornys automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 301b.

24. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

25. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 301b og 301c anførte betingelser.

Artikel 301bTilbagekaldelse af de delegerede beføjelser

26. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 58, 75, 86, 92, 97, 99, 111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 249, 256, 258, 260 og 308b kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

27. Hvis en institution indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, giver den den anden lovgiver og Kommissionen meddelelse herom senest en måned, inden der træffes en endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt begrundelsen herfor.

28. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning straks eller på et senere tidspunkt, hvis dette er præciseret i afgørelsen. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 301cIndsigelser mod delegerede retsakter

29. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

30. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den i stk. 1 nævnte frist har rejst indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat i dens bestemmelser.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelser.

3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet rejser indsigelse mod en delegeret retsakt inden for den i stk. 1 nævnte frist, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor."

69) I artikel 304, stk. 2, ændres "den 31. oktober 2015" til "den 31. december 2015".

70) Som artikel 308a indsættes:

"AFDELING 3

Overgangsforanstaltninger præciseret i delegerede retsakter

Artikel 308a

Overgangsbestemmelser

1. Hvis Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 308b, stk. 1, finder artikel 35, stk. 5, ikke anvendelse i en periode på højst 5 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato.

2. Hvis Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 308b, stk. 2, finder den i artikel 37, stk. 1, litra a), omhandlede betingelse om, at tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standardformlen, ikke anvendelse i en periode på højst 10 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato. På samme måde finder kravet i artikel 37, stk. 2, om, at kapitaltillæg i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet overholder artikel 101, stk. 3, ikke anvendelse i en periode på højst 10 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato.

3. Hvis Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 308b, stk. 3, finder artikel 41, stk. 1, og artikel 41, stk. 3, ikke anvendelse i en periode på højst 3 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato.

4. Hvis Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 308b, stk. 4, finder artikel 51, stk. 1, ikke anvendelse i en periode på højst 3 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato.

5. Hvis Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 308b, stk. 5, finder artikel 75, stk. 1, ikke anvendelse i en periode på højst 10 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato.

6. Hvis Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 308b, stk. 6, finder artikel 76, stk. 2, artikel 76, stk. 3, og artikel 76, stk. 5, ikke anvendelse i en periode på højst 10 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato.

7. Hvis Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 308b, stk. 7, finder artikel 94 ikke anvendelse i en periode på højst 10 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato.

8. Hvis Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 308b, stk. 8, finder artikel 100, stk. 1, artikel 101, stk. 3, artikel 102 og artikel 104 ikke anvendelse i en periode på højst 10 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato.

9. Hvis Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 308b, stk. 9, finder artikel 218, stk. 2 og 3, ikke anvendelse i en periode på højst 10 år at regne fra den i artikel 309, stk. 1, første afsnit, omhandlede dato.

71) Som artikel 308b indsættes:

Artikel 308b

Delegerede retsakter

Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a og på de i artikel 301b og 301c omhandlede betingelser vedtage delegerede retsakter om:

a) artikel 308a, stk. 1, og præcisere længden af overgangsperioden, som kan være kortere end perioden på højst 3 år, en eventuel tidsmæssig fordeling af overgangsperioden og overgangskravene for så vidt angår de systemer og strukturer, som selskaberne skal indføre for at opfylde kravet om de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, og kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum overholder de love og administrative bestemmelser om den beretning, der skal aflægges, og det materiale, der regelmæssigt fremlægges, som vedtages i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2002/83/EF, artikel 11 i direktiv 84/641/EF og artikel 17 i direktiv 2005/68/EF

b) artikel 308a, stk. 2, og præcisere længden af overgangsperioden, som kan være kortere end perioden på højst 10 år, en eventuel tidsmæssig fordeling af overgangsperioden, et krav om at tage hensyn til de antagelser, der ligger til grund for et i artikel 308b, stk. 8, omhandlet overgangssolvenskapitalkrav, snarere end solvenskapitalkravet, når det findes, om betingelserne for at indføre et kapitaltillæg i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), er opfyldt, og beregningen af kapitaltillægget med henvisning til den kalibrering og det konfidensniveau, der tillægges overgangssolvenskapitalkravet fremfor for solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen

c) artikel 308a, stk. 3, og præcisere længden af overgangsperioden, som kan være kortere end perioden på højst 3 år, en eventuel tidsmæssig fordeling af overgangsperioden og overgangskrav for så vidt angår ledelsessystemet og omfanget af de i artikel 41-49 omhandlede systemer, funktioner og krav, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne skal opfylde i overgangsperioden, og kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum overholder de love og administrative bestemmelser om sunde administrative procedurer og intern kontrol, som vedtages i henhold til artikel 10 i direktiv 2002/83/EF, artikel 9 i direktiv 84/641/EF og artikel 15 i direktiv 2005/68/EF

d) artikel 308a, stk. 4, og præcisere længden af overgangsperioden, som kan være kortere end perioden på højst 3 år, en eventuel tidsmæssig fordeling af overgangsperioden og eventuelle overgangskrav for så vidt angår indholdet af og tidspunktet for de oplysninger, som forsikrings- og genforsikringsselskaber skal offentliggøre, og kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum skal offentliggøre en rapport med et resumé på højt niveau af de oplysninger, der står opført i artikel 51, stk. 1

e) artikel 308a, stk. 5, og præcisere længden af overgangsperioden, som kan være kortere end perioden på højst 10 år, en eventuel tidsmæssig fordeling af overgangsperioden, aktiver og passiver, som er underlagt overgangskrav for så vidt angår værdiansættelse, og overgangskrav for så vidt angår de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med værdiansættelsen af de specificerede aktiver og passiver, og kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum overholder medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om værdiansættelse af sådanne aktiver og passiver, som er gældende den 31. december 2012

f) artikel 308a, stk. 6, og præcisere længden af overgangsperioden, som kan være kortere end perioden på højst 10 år, en tidsmæssig fordeling af overgangsperioden og overgangskrav for så vidt angår de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med beregningen af tekniske bestemmelser, og som finder anvendelse i overgangsperioden, og kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum overholder medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fastsættelse af tekniske bestemmelser, som vedtages henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF, artikel 15 i direktiv 73/239/EØF og artikel 32 i direktiv 2005/68/EF

g) artikel 308a, stk. 7, og præcisere længden af overgangsperioden, som kan være kortere end perioden på højst 10 år, en tidsmæssig fordeling af overgangsperioden, de kernekapitalelementer, som er underlagt overgangskrav, og overgangskravene for så vidt angår klassificering af kernekapitalelementer, som finder anvendelse på de specificerede kernekapitalelementer, og kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber i overgangsperioden som et minimum overholder love og administrative bestemmelser, som vedtages i henhold til artikel 27 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16 i direktiv 73/239/EØF og artikel 36 i direktiv 2005/68/EF i forhold til disse kernekapitalelementer

h) artikel 308a, stk. 8, og præcisere længden af overgangsperioden, som kan være kortere end perioden på højst 10 år, en eventuel tidsmæssig fordeling af overgangsperioden og eventuelle overgangskrav for så vidt angår beregning og brug af et overgangssolvenskapitalkrav. Beregningen af overgangssolvenskapitalkravet kan omfatte ændringer af stress, scenarier, korrelationskoefficienter og parametre i solvenskapitalkravets standardformel, som ellers ville finde anvendelse. Den delegerede retsakt skal også indeholde et krav om, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opfylder et overgangssolvenskapitalkrav, som ikke er større end solvenskapitalkravet eller mindre end summen af minimumskapitalkravet og 50 % af forskellen mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet

i) artikel 308a, stk. 9, og præcisere ændringer, som vedrører valget af beregningsmetode og generelle principper for beregning af koncernsolvens, jf. artikel 220-229 og artikel 230-233 og artikel 235, i forhold til metoderne til beregning af koncernsolvens. De delegerede retsakter kan også indeholde bestemmelser om ændringer vedrørende beregningen af koncernsolvens under koncerntilsyn, jf. artikel 213, stk. 2, litra c), hvis der ikke forefindes ækvivalent tilsyn, jf. artikel 262. Disse ændringer af beregningen af koncernens egenkapital og koncernsolvenskapitalkravet har konsekvenser for eventuelle overgangskrav til klassificering af egenkapital og det solvenskapitalkrav, som finder anvendelse på de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i overgangsperioden, jf. artikel 308a, stk. 7, og artikel 308a, stk. 8. Den delegerede retsakt skal indeholde et krav om, at forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at der under hensyntagen til overgangsbestemmelserne i artikel 308a, stk. 7, forefindes berettiget egenkapital i koncernen. Den berettigede egenkapital svarer mindst til koncernsolvenskapitalkravet, som beregnes under henvisning til beretningsmetoden for overgangssolvenskapitalkravet i artikel 308a, stk. 8, eller overgangssolvenskapitalkravets beløb

j) artikel 254, stk. 2, og præcisere ændringer, som vedrører de oplysninger, der skal indberettes til de myndigheder, som er ansvarlige for koncerntilsyn, som har konsekvenser for de krav til tilsynsindberetning på forsikrings- eller genforsikringsselskabsniveau, der finder anvendelse i den i artikel 308a, stk. 1, omhandlede overgangsperiode

k) artikel 256, stk. 1, og præcisere ændringer, som vedrører indholdet af og tidspunktet for de oplysninger, som skal offentliggøres, og som har konsekvenser for kravene om offentliggørelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabsniveau, der finder anvendelse i den i artikel 308a, stk. 4, omhandlede overgangsperiode."

72) Artikel 309, stk. 1, første afsnit, affattes således:

"Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96, 98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185, 190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.december 2012. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2013."

73) I artikel 310, stk. 1, ændres "1. november 2012" til "1. november 2013".

74) Artikel 311, stk. 2, affattes således:

"Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 14-17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 143, 145, 147, 149-161, 168-171, 174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308 samt bilag I og II, V, VI og VII finder anvendelse fra den 1. januar 2013."

75) Bilag III, del A, punkt 28, affattes således:

"28. under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1) til 27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001(1)"

76) I bilag III, del A, indsættes som punkt 29:

"29. under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1) til 28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003(*)."

* EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1.

77) Bilag III, del B, punkt 28, affattes således:

"28. under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1) til 27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001"

78) I bilag III, del B, indsættes som punkt 29:

"29. under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1) til 28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003."

79) Bilag III, del C, punkt 28, affattes således:

"28. under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1) til 27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001"

80) I bilag III, del C, indsættes som punkt 29:

"29. under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1) til 28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003."

81) Bilag VII, sammenligningstabellen, ændres som følger:

a) Under "Nærværende direktiv" indsættes artikel 13, nr. 27), som svarende til artikel 5, litra d), i direktiv 73/239/EØF.

b) Under "Nærværende direktiv" ændres henvisningerne til artikel 210, stk. 1, litra f), og artikel 210, stk. 1, litra g), til henvisninger til henholdsvis artikel 212, stk. 1, litra f), og artikel 212, stk. 1, litra g).

Artikel 3 Gennemførelse

31. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2012 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel 1, nr. 1), artikel 2, nr. 3), artikel 2, nr. 6), artikel 2, nr. 8), artikel 2, nr. 9), artikel 2, nr. 12), artikel 2, nr. 13), artikel 2, nr. 24), artikel 2, nr. 25), artikel 2, nr. 28), artikel 2, nr. 30), artikel 2, nr. 32), artikel 2, nr. 33), artikel 2, nr. 39), artikel 2, nr. 41 og 42), artikel 2, nr. 44)-46), artikel 2, nr. 52)-54), artikel 2, nr. 56), artikel 2, nr. 58), artikel 2, nr. 61) og 62), artikel 2, nr. 67), artikel 2, nr. 69), artikel 2, nr. 70), og artikel 2, nr. 71)-80). De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende love og bestemmelser og dette direktiv.

De anvender disse love og bestemmelser med virkning fra den 1. januar 2013.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

32. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4 Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 2, nr. 15), og artikel 2, nr. 20), finder anvendelse fra den 1. januar 2013.

Artikel 5 Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

[…] […] Formand Formand

[1] Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS), Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS) og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR).

[2] http://ec.europa.eu/internal_market/finances/committees/index_en.htm#package

[3] EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1.

[4] EUT C 63 af 18.3.2009, s. 11.

[5] EUT C […] af […], s. […].[Denne fodnote skal være fodnote 1].

[6] EUT C […] af […], s. […].

[7] EUT C […] af […], s. […].

[8] EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1-155.

[9] EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1.

[10] EUT C 63 af 18.3.2009, s. 11.

[11] EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.