52011IP0412

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52011IP0412 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52011IP0412

En ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien Europa-Parlamentets beslutning af 27. september 2011 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien (2010/2152(INI))

EUT C 56E af 26.2.2013, p. 87–98 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

26.2.2013

Den Europæiske Unions Tidende

CE 56/87

Tirsdag den 27. september 2011
En ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien

P7_TA(2011)0412

Europa-Parlamentets beslutning af 27. september 2011 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien (2010/2152(INI))

2013/C 56 E/10

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Handel, vækst og verdensanliggender - Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi" (KOM(2010)0612),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010)2020),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Det globale Europa: i konkurrence på verdensmarkedet. Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0567),

—	der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om EU 2020 (1),

—	der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om den aktuelle situation i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien (2),

—	der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om handelsforbindelserne mellem EU og Japan (3),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om handelsforbindelserne mellem EU og Canada (4),

—	der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer (5),

—	der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Korea (6),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. maj 2009 til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: "Bidrag til bæredygtig udvikling: Hvilken rolle spiller fairtrade og handelsrelaterede ngo-garantiordninger for bæredygtighed?" (KOM(2009)0215),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører (7),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler (8),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler (9),

—	der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2010 om EU's handelsmæssige forbindelser med Latinamerika (10),

—	der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Tyrkiet (11),

—	der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020 (12),

—	der henviser til sin beslutning af 26. marts 2009 om frihandelsaftale mellem EU og Indien (13),

—	der henviser til sin beslutning af 5. februar 2009 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Kina (14),

—	der henviser til sin beslutning af 5. februar 2009 om styrkelse af de europæiske SMV'ers rolle i international handel (15),

—	der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale handel (16),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2008 med titlen "Regionerne i den yderste periferi: et aktiv for Europa",

—	der henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om handel med tjenesteydelser (17),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om handel med råvarer og råstoffer (18),

—	der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 med titlen "Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation" (19),

—	der henviser til sin beslutning af 19. februar 2008 om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder (20),

—	der henviser til sin beslutning af 13. december 2007 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea (21),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen (22),

—	der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Mercosur med henblik på indgåelsen af en interregional associeringsaftale (23),

—	der henviser til sin beslutning af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien (24),

—	der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA (25),

—	der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2010,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0255/2011),

EU's og USA's andel af verdens relative BNP (26) er faldende, mens vækstlandenes andel stiger hastigt

A.	der henviser til, at EU tegnede sig for 25 % af verdens BNP (målt i købekraftsparitet (PPP)) i 2000, da Lissabonstrategien blev indledt, og at det nu anslås, at EU kun vil tegne sig for 18 % af verdens samlede BNP i 2020, hvilket vil svare til et fald på 28 % i EU's relative økonomiske resultater,

B.	der henviser til, at mens de to største udviklede økonomier, EU og USA, tegnede sig for 48 % af verdens samlede BNP i 2000 (målt i PPP), anslås det nu, at de vil tegne sig for 35 % af verdens samlede BNP i 2020, hvilket vil svare til et fald på 27 % i deres fælles relative økonomiske resultater,

C.	der henviser til, at mens de to største vækstøkonomier, Kina og Indien, tegnede sig for 10 % af verdens samlede BNP i 2000 (målt i PPP), anslås det nu, at de vil tegne sig for 25 % af verdens samlede BNP i 2020, hvilket vil svare til en stigning på 150 % i deres relative økonomiske resultater,

Det relative fald i EU's BNP afspejles i EU's handelsresultater (27)

D.	der henviser til, at EU tegnede sig for 19 % af verdens vareeksport i 1999 og for 17,1 % af verdens eksport i 2009, hvilket svarer til et fald på 10 % i EU's relative eksportresultater,

E.	der henviser til, at EU tegnede sig for 19,5 % af verdens vareimport i 1999 og for 17,6 % af verdens vareimport i 2009, hvilket svarer til et fald på 10 % i EU's relative importresultater,

F.	der henviser til, at tjenesteydelsers andel af eksporten steg fra 26,7 % til 30,2 % i EU's samlede eksportresultater mellem 1999 og 2009 (28),

G.	der henviser til, at 50 lande (30 hvis EU tælles som en enhed) står for 80 % af verdenshandelen,

Demografiske ændringer (29) har også indflydelse på de økonomiske resultater

H.	der henviser til, at EU's befolkning forventes at være steget med næste 5 % i 2035, hvorefter der vil følge et jævnt fald, og til, at nedgangen i andelen af EU's befolkning, der er i den arbejdsdygtige alder, forventes af falde fra 2010,

EU's økonomi er stærkt afhængig af deltagelse i ekstern vækst

I.	der henviser til, at vækst, velstand, job og opretholdelse af den europæiske sociale model alt sammen hænger sammen og understøtter hinanden,

J.	der henviser til, at Kommissionen anslår, at 90 % af verdens vækst i 2015 vil blive genereret uden for EU,

K.	der henviser til, at handelsåbning fører til højere produktivitet, bidrager til at øge den eksterne konkurrenceevne og omgående vil kunne bidrage til direkte økonomisk vækst med mere end 1,5 % og medfører betydelige fordele for forbrugerne,

L.	der henviser til, at Kommissionen anslår, at 18 % af EU's arbejdsstyrke eller 36 mio. job er afhængige af EU's handelsresultater, og til, at en sammenholdelse af handelsåbning og beskæftigelse over de seneste 10 år viser, at handelsåbning, beskæftigelse og jobskabelse følges ad,

M.	der henviser til, at det på baggrund af prognoserne for EU's demografiske udvikling og de negative virkninger heraf for vækstpotentialet er aldeles afgørende at udnytte vækstpotentialet i øget produktivitet og ekstern handel,

En fremtidig europæisk strategi for handelspolitik bør tage højde for de særlige forhold, der kendetegner de europæiske virksomheder og de forskellige områder i EU, samt afhængigheden af ekstern vækst

N.	der henviser til, at Kommissionens meddelelse "Handel, vækst og verdensanliggender" foreslår konkrete kortfristede foranstaltninger, men undlader at overveje EU's fremtidige rolle i en ændret verden,

O.	der henviser til, at Kommissionen har udarbejdet et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande,

Parlamentet havde forventet at modtage en egentlig fremtidsorienteret handelsstrategi, som tager højde for de mellem- og langfristede udviklingstendenser, og som ikke bygger på den fejlagtige antagelse, at verdenshandelen vil fortsætte som hidtil

glæder sig generelt over den tredobbelte målsætning for Europa 2020, dvs. en intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst, og over Kommissionens meddelelse "Handel, vækst og verdensanliggender" og anmoder Kommissionen om at forelægge en fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering, der tager højde for de nye udfordringer for EU;

2.	beklager, at mange af de prioriterede mål i Global Europe-strategien endnu ikke er nået, og havde forventet en mere kritisk analyse af denne strategi, der kunne forklare, hvorfor nogle af målene ikke er nået;

fastholder, at EU behøver en sammenhængende og langsigtet handelsstrategi, der tager højde for udfordringerne forude, navnlig fra de store vækstlande; fastholder, at en sådan strategi skal bygge på en grundig analyse af de nuværende tendenser i verdenshandelen, EU's interne og eksterne udvikling samt de europæiske virksomheders forskelligartethed, deres knowhow og deres teknologiske fortrin; beklager, at Kommissionen undlader at bringe en indgående prognose for, hvordan verdenshandelen vil kunne se ud i et politikplanlægningsmæssigt perspektiv på 15-20 år; mener, at en omarbejdet udgave af strategien bør redegøre for Kommissionens ambitioner for de bilaterale handelsrelationer i denne periode, og at der deri bør indgå en særskilt geografisk strategi, der f.eks. indebærer, at der indgås nye aftaler om eller opstilles nye mål for fjernelse af told og ikke-toldmæssige hindringer med de vigtigste handelspartnere;

4.	anmoder Kommissionen om som et udgangspunkt at udarbejde en sådan prognose og om at forelægge en omarbejdet mellem- og langsigtet handelsstrategi senest i sommeren 2013, da meddelelsen om handel, vækst og verdensanliggender undlader at gøre dette;

Parlamentet er bevidst om, at handelspolitik ikke er et mål i sig selv

erindrer alle aktører om, at en moderne handelspolitik skal tage højde for andre politikområder, f.eks.:

a)	menneskerettigheder

b)	jobsikkerhed og jobskabelse

c)	arbejdstagerrettigheder og de grundlæggende ILO-arbejdsstandarder

d)	virksomhedernes sociale ansvar

e)	landbrugspolitik

f)	miljøpolitik

g)	klimaforandringer

h)	bekæmpelse af fattigdom i og uden for EU

i)	udviklingspolitik

j)	beskyttelse af forbrugerinteresser og -rettigheder

k)	sikkerhed for råvare- og energiforsyning

l)	udenrigspolitik

m)	naboskabspolitik

n)	industripolitik;

o)	beskyttelse af ejendomsrettigheder, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder

p)	fremme af retsstatens principper;

understreger, at de principper, der udtrykkes i de af Parlamentet med stort flertal vedtagne beslutninger af 25. november 2010 om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler (30), om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler (31) og om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører (32), skal tages i betragtning horisontalt, og at indføjelsen af sociale og miljømæssige standarder og menneskerettigheder skal være bindende i alle frihandelsaftaler;

7.	mener, at det kun er muligt at nå klimamålene ved at samarbejde med EU's vigtigste handelspartnere, der på samme tid er de største CO2-udledere;

understreger, at selv om handelspolitikken ikke bør begrænses unødvendigt af spørgsmål, der ikke direkte vedrører den internationale handel, kan den ikke behandles i et tomrum, og understreger behovet for at finde en balance mellem EU's handelsmål og andre aspekter af EU's udenrigspolitik, f.eks. miljøstrategien, humanitære mål og EU's tidligere indgåede forpligtelser med hensyn til at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken; opfordrer Kommissionen til at prioritere EU's handelsinteresser i forhold til dens handelspartnere højt i forhandlingerne om handelsaftaler og til at tilstræbe en bedre koordinering inden for og mellem institutionerne i forbindelse med handelsspørgsmål;

9.	mener, at fremtidige multi- og bilaterale handelsaftaler bør indgå som en integreret del af en langsigtet EU-erhvervsstrategi, især med henblik på bæredygtig fornyelse og styrkelse af erhvervsstrukturen og de arbejdspladser, den genererer, i EU;

10.	understreger, at handelspolitikken er et vigtigt element i EU's nye erhvervspolitik, og at handel bør være baseret på fair global konkurrence og fuld gensidighed for at gøre det muligt at bevare en sund erhvervsstruktur i Europa;

Parlamentet foretrækker i høj grad en multilateral strategi inden for WTO

11.

gentager, at det multilaterale handelssystem i WTO fortsat er langt den mest effektive ramme til at opnå fri og fair samhandel på globalt plan; mener imidlertid, at WTO-systemet bør reformeres, særligt dets tvistbilæggelsesorgan, så det kan blive mere effektivt, og at EU bør udarbejde forslag, der kan styrke WTO og udvide dens reguleringsbeføjelser til nye handelspolitiske områder, herunder ved at sikre, at WTO-reglerne fortolkes og udvikles på en sådan måde, at de støtter de forpligtelser, der er indgået i multilaterale miljøaftaler;

12.

beklager, at Doha-runden selv efter 10 år endnu ikke har kunnet afsluttes, og at en sådan nødvendig og fornuftig afslutning på nuværende tidspunkt forekommer usandsynlig; gentager sin kraftige støtte til en vellykket afslutning på Doha-udviklingsrunden og påpeger samtidig, at en god afslutning skal afspejle de ændringer, der er sket i de globale handelsmønstre, og i fordelingen af verdenshandelsfordelene, siden denne runde blev indledt, idet det også skal erindres, at der er behov for en afbalanceret NAMA-tekst for at sikre adgang til vækstmarkeder som Indien, Kina og ASEAN-landene og samtidig forhindre vækstøkonomierne i at udnytte NAMA-fleksibiliteten til at beskytte specifikke centrale sektorer ved at opretholde høje toldsatser;

Parlamentet betragter frihandelsaftaler som et vigtigt redskab til markedsadgang

13.

gentager, at alle nye frihandelsaftaler, EU indgår, skal være forenelige med WTO-bestemmelserne, være omfattende, ambitiøse, inklusive med hensyn til bæredygtig udvikling, afbalancerede og føre til egentlig gensidig markedsadgang og gå videre end både de eksisterende multilaterale aftaler og de aftaler, der forventes som resultat af en vellykket afslutning på Doha-udviklingsdagsordenen; glæder sig over de fremskridt, der er opnået i nogle forhandlinger, men beklager samtidig, at de fleste forhandlinger endnu ikke er afsluttet; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvad der kan gøres eller ændres for at få afsluttet udestående forhandlinger om frihandelsaftaler bedre og hurtigere, uden at det bliver på bekostning af europæiske interesser, idet indholdet altid bør veje tungere end tidsplanen; anmoder Kommissionen om at undersøge den mulige indvirkning på beskæftigelsen især og tilpasse sine mandater, så den bliver i stand til at indgå frihandelsaftaler, som på lang sigt vil være gavnlige for EU's vækst; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at indføje WTO-tvistbilæggelsesmekanismer i bilaterale frihandelsaftaler; anmoder Kommissionen om at begrænse den såkaldte spaghetti-bowl-effekt, f.eks. ved at forhandle om multilaterale oprindelsesregler; kræver integration af et bæredygtighedskapitel, som er knyttet til sikkerhedsklausuler, og som skal dække områder som handel, miljø, produktion og forarbejdning inden for frihandelsaftaler;

14.

erindrer Kommissionen om, at den inden for en ramme, som fastsætter de handelsmæssige prioriteringer hvad angår tidsplan og strategiske geografiske områder, bør foretage en grundig, upartisk og fordomsfri forhåndsevaluering af europæiske interesser, inden den træffer afgørelse om fremtidige frihandelspartnere og forhandlingsmandater; understreger, at frihandelsaftaler kun bør forhandles med lande, der er af økonomisk betydning, og bør respektere centrale principper som fuld gensidighed, afvikling af told, fjernelse af alle ikke-toldmæssige handelshindringer, forbud mod toldgodtgørelsesordninger og fælles anvendelse af strenge regler for oprindelsesgrænser; erindrer Kommissionen og Rådet om, at de alvorligt skal tage højde for Parlamentets synspunkter, når de træffer afgørelse om mandaterne; opfordrer Kommissionen til at foretage grundige indvirkningsvurderinger, navnlig med hensyn til indvirkningen på de forskellige europæiske virksomheder og sektorer, ved hjælp af indgående høringer af alle de berørte parter, inden den afslutter forhandlingerne samt regelmæssigt i aftalens løbetid; påpeger over for Kommissionen og Rådet, at de, hvis de ønsker, at Parlamentet skal udøve sine godkendelsesbeføjelser ansvarligt, skal inddrage Parlamentet i alle faser fra vedtagelsen af forhandlingsmandatet og gennem hver enkelt forhandlingsrunde;

Parlamentet ønsker flere og bedre resultater fra dialoger på højt plan med vigtige handelspartnere som USA, Kina, Japan og Rusland

15.

lægger vægt på, at der gøres fremskridt i EU's handelsforbindelser med vigtige handelspartnere som USA, Kina, Japan og Rusland i retning af afskaffelse af told- og ikke-toldmæssige hindringer, navnlig i forbindelse med tekniske standarder, intellektuel ejendomsret, markedsadgang, offentlige indkøb og råvareforsyning; beklager, at der ikke hidtil er gjort tilstrækkelige fremskridt på disse områder, opfordrer derfor Kommissionen til at føre mere proaktive forhandlinger for at opnå succesfulde fremskridt i EU's handelsforbindelser med disse lande og opfordrer EU's handelspartnere til det samme;

16.

gentager vigtigheden af at fortsætte med at styrke de transatlantiske økonomiske forbindelser, men uden at true EU's politikker på områder som miljøstandarder, kulturel mangfoldighed, sociale rettigheder og offentlige tjenester; understreger navnlig vigtigheden af at opnå større fremskridt inden for verdens mest omfattende handelsforhold, navnlig i forbindelse med standarder og tekniske handelshindringer; mener dog, at denne dialog for at lykkes skal intensiveres yderligere på alle niveauer, og at møder på højt niveau bør finde sted mere jævnligt og med deltagelse af Europa-Parlamentet; mener, at både Den Europæiske Union og USA bør arbejde på udvikle det omfattende transatlantiske vækst- og jobinitiativ, der er under udarbejdelse, og som skal indeholde planer for bortskaffelse af de tilbageværende ikke-toldmæssige hindringer for handel og investeringer i 2020 (det transatlantiske marked), og at de bør tage skridt til at ophæve tolden inden for visse produktområder som foreslået tidligere denne måned af det amerikanske handelskammer; fastholder, at et sådant initiativ bør opføres på dagsordenen for de kommende møder i Det Transatlantiske Økonomiske Råd og for topmødet mellem EU og USA;

17.

kræver, at Kommissionen udarbejder en omfattende konsekvensanalyse af fordelene og ulemperne for de forskellige europæiske erhvervssektorer og for beskæftigelsen, således at der kan gøres fremskridt i den økonomiske og handelsmæssige dialogmekanisme på højt plan med Kina; mener, at EU's handelsstrategi over for Kina bør hvile på hensyntagen til europæiske interesser, navnlig hvad angår intellektuel ejendomsret, markedsadgang, offentlige indkøb, råvarer og respekt for gensidighedsprincippet; fastslår, at Kina, hvis det vil undgå, at der benyttes handelsbeskyttelsesforanstaltninger, skal overholde sine WTO-forpligtelser; fastholder, at EU bør anvende de relevante retsinstrumenter mere systematisk, hvis Kina ikke overholder sine forpligtelser;

18.

glæder sig over løsningen på udestående bilaterale spørgsmål i forbindelse med Ruslands tiltrædelse af WTO og betragter en hurtig tiltrædelse af WTO som en central prioritet; glæder sig også over de bilaterale forhandlinger om en omfattende aftale mellem EU og Rusland og opfordrer Rusland til at forbedre handelsmiljøet for EU-aktører i Rusland;

19.

bemærker, at Parlamentet er interesseret i at forbedre handelsforbindelserne mellem EU og Japan ved at fjerne ikke-toldmæssige hindringer for handel og investeringer som et første skridt; er ikke tilfreds med de beskedne fremskridt på dette område i de seneste år; anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en omfattende indvirkningsvurdering af de mulige fordele og ulemper ved en frihandelsaftale mellem EU og Japan, inden der indgås forpligtelser af nogen art;

20.

anerkender de resultater, der er opnået med strategien for markedsadgang, og at det er lykkedes at hindre protektionistiske foranstaltninger under finanskrisen; hilser derfor strategien for markedsadgang og det tætte samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og aktørerne velkommen; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre mere for at fremme og opmuntre brugen af de eksisterende initiativer og redskaber såsom markedsadgangsdatabasen og helpdesken til eksportudvikling, så borgerne og SMV'erne kan få fuld nytte af EU's handelsrelationer;

21.

understreger, at den vigtigste årsag til EU's økonomiske succes er de aktiviteter, der drives af en række økonomiske aktører, herunder såvel SMV som multinationale virksomheder; opfordrer derfor Kommissionen til i alle handelsforhandlinger og i nye interne reguleringer at tage højde for de forskellige økonomiske aktørers særlige behov og interesser;

På den anden side behøver EU, der er en relativt åben økonomi, effektive handelsbeskyttelsesinstrumenter

22.

gentager, at det uanset ønsket om yderligere handelsliberalisering fortsat er nødvendigt at besidde evne til at kunne beskytte europæiske producenter mod uredelig handelspraksis; mener derfor, at handelsbeskyttelsesinstrumenter er et uundværligt element i EU's strategi, selv om de aldrig bør anvendes i ond hensigt af protektionistiske årsager; påskønner alle bestræbelser på at strømline og fremskynde disse instrumenter, bl.a. ved at forbedre gennemsigtighed og forudsigelighed, og på at forbedre deres tilgængelighed for EU's virksomheder, navnlig SMV (f.eks. helpdesken for markedsadgangs klageredskab);

EU's konkurrenceevne og økonomiske succes kan ikke sikres uden tjenesteydelser og velbeskyttede udenlandske direkte investeringer

23.

understreger varers og tjenesteydelsers stærkt stigende potentiale i international handel, men gentager, at markedsadgang og ophævelsen af handelshindringer på WTO-plan og i forhandlinger om frihandelsaftaler ikke har formået at følge med udviklingen på dette felt; er klar over, at mange hindringer for handel med varer og tjenesteydelser især kan skyldes nationale regler; gentager, at en eventuel yderligere liberalisering på dette område ikke må undergrave evnen til at udvikle eksisterende og fremtidige tjenester af almen interesse, som er et centralt element i en bæredygtig udvikling i alle lande;

24.

opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for, at vore handelspartnere indrømmer vore leverandører af tjenesteydelser større markedsadgang i industrialiserede lande eller vigtige vækstøkonomier, idet det erindrer, at EU's indre marked allerede er temmelig åbent for udenlandske leverandører af tjenesteydelser; bemærker imidlertid, at nogle offentlige tjenester stadig må holdes ude på grund af nationale eller regionale kulturforskelle;

25.

betragter beskyttelsen af investorer som førsteprioritet i lyset af den fremtidige europæiske investeringspolitik og mener, at den offentlige reguleringskapacitet ligeledes bør garanteres og beskyttes; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre retssikkerhed for beskyttelsen af EU-investorer; opfordrer Rådet til at give Kommissionen mandat til at indgå fremtidige investeringsaftaler under hensyntagen til Parlamentets synspunkter og holdninger som krævet i Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer (33);

26.	minder om, at EU har historiske forbindelser til Afrika, Latinamerika og Asien, og at der derfor bør føres en hensigtsmæssig investeringspolitik på disse kontinenter, som gør det muligt at sikre en bæredygtig udvikling;

27.	anerkender, at fysiske personers midlertidige bevægelighed (modus IV) spiller en vigtig rolle i EU's bilaterale forhandlinger; mener, at det er vigtigt, at modus IV ikke undergraver princippet om kollektive forhandlinger og lovgivningen om mindsteløn;

Parlamentet kræver positiv gensidighed på de internationale markeder for offentlige indkøb

28.	beklager, at den store åbenhed på EU's marked for offentlige indkøb på alle statslige niveauer i mange tilfælde ikke modsvares af en lignende adgang for EU-leverandører i udlandet; påpeger, at nogle offentlige tjenester stadig må holdes ude på grund af nationale eller regionale kulturforskelle;

29.	anmoder Kommissionen om at arbejde hen imod en positiv gensidig adgang i denne vigtige økonomiske sektor, idet det erindrer om, at det, der har prioritet i forbindelse med gensidig adgang, ikke er at lukke vore markeder, men at åbne op for adgangen til udenlandske markeder for offentlige indkøb;

Parlamentet ønsker en ambitiøs indsats for at begrænse reguleringsmæssige hindringer i og uden for Europa

30.

understreger den stigende betydning, som reguleringsmæssige spørgsmål spiller for international handel, og opfordrer derfor til større overensstemmelse mellem EU's regler og praksis og vore vigtigste handelspartneres, samtidig med at dette ikke må forringe EU's standarder, men bør føre til bedre accept af eksisterende multilaterale standarder;

31.

understreger, at harmoniseringen af internationale standarder og certificeringspraksisser i forholdet til tredjelande ikke må gennemføres på bekostning af ringere tekniske, sundheds-, sikkerheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige standarder; opfordrer Kommissionen til at beskytte EU-standarderne og håndhæve dem effektivt over for importører og erhvervsdrivende, der markedsfører deres produkter i Europa;

32.

støtter forslaget i akten om det indre marked om konvergens på lovgivningsområdet i forhold til EU's vigtigste handelspartnere, navnlig inden for områderne forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, dyrevelfærd og sundheds- og arbejdsstandarder; understreger betydningen af at vedtage internationale standarder på højt plan inden for disse afgørende områder; bekræfter, at det er vigtigt at fokusere på standardiseringspolitikker, gensidig anerkendelse, licenser, tjenesteydelser og adgang til offentlige indkøb under forhandlinger om frihandelsaftaler;

33.	anmoder Kommissionen om at indføje international konkurrenceevne som aspekt i alle indvirkningsvurderinger i forbindelse med nye lovforslag;

34.

minder Kommissionen om, at den skal være særligt opmærksom på de ikke-toldmæssige hindringer og lovgivningsmæssige hindringer, som mange lande, herunder WTO-medlemmer, anvender over for europæisk eksport, bl.a. i forbindelse med kommende handelspartnerskabsaftaler; understreger, at der under forhandlingerne bør overvejes interventionsinstrumenter, som kan genskabe gensidighed og balance mellem parterne, såfremt der er truffet ensidige foranstaltninger (ikke-toldmæssige hindringer), også af rent administrativ karakter (attester, inspektioner), som kan føre til en konkurrenceulempe for de europæiske virksomheder og til ubalance i driftsbetingelserne; opfordrer EU til på internationalt plan at være fortaler for et reguleringssamarbejde for at fremme internationale standarders ækvivalens og konvergens og således begrænse de hermed forbundne tvister og tilknyttede omkostninger for handelen;

Parlamentet er optaget af fattigdomsbekæmpelse i og uden for EU

35.

erindrer om, at Parlamentet arbejder for fri og retfærdig handel, og påpeger, at ikke kun medlemsstaterne, men også EU som helhed har et socialt ansvar, og at både EU's samhørighedsfond og Fonden for Tilpasning til Globaliseringen skal bruges og udvikles yderligere til gavn for mennesker og for at støtte, at der fortsat skabes nye konkurrencedygtige job i EU;

36.

minder om, at mikrovirksomheder og SMV'er udgør 99 % af alle virksomheder i EU og har et stort potentiale for at skabe nye job og innovation; mener derfor, at de interne og eksterne politikker i højere grad bør lægge vægt på deres specifikke behov for at forbedre deres konkurrenceevne, og at der især bør fokuseres på at forbedre EU's Samhørighedsfond for så vidt angår tilgængelighed og gennemsigtighed med henblik på at forbedre SMV'ernes konkurrenceevne;

37.

bemærker, at Parlamentet hvad angår den eksterne politik støtter Kommissionens mål om bl.a. at fremme bæredygtig udvikling, fri og fair handel, internationale arbejdsstandarder og ordentligt arbejde, f.eks. i forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler, som forener europæiske og AVS-interesser; påpeger, at handelspolitikken skal fremme udvikling, give mulighed for et bedre regionalt samarbejde, styrke investeringerne og forbedre den økonomiske styring, og erindrer alle aktører om, at andre regioner i verden har vist, hvordan handel kan bidrage til velfærd; anmoder Kommissionen om en samlet strategi for handels-, udviklings-, sociale, landbrugs- og miljømæssige politikker; gentager sin tidligere opfordring til Kommissionen om at sikre koordinerede politikker, som støtter retfærdig handel;

38.	minder om, at EU i forbindelse med sin nye handelsstrategi har en særlig interesse i at støtte en endogen udvikling i regionerne i den yderste periferi på grund af deres biodiversitet og deres geografiske forhold, som giver EU adgang til havet, tropiske skove og et rumforsøgs- og -forskningsområde;

39.	opfordrer for så vidt angår økonomiske partnerskabsaftaler Kommissionen til at respektere Parlamentets tidligere beslutninger om nødvendigheden af at udvise fleksibilitet i forhandlingerne med vores partnere og indfri forpligtelsen til særlig og differentieret behandling over for udviklingslande;

40.	bemærker, at Parlamentet agter at vedtage en fremtidig generel præferenceordning, som i højere grad fokuserer på, hvordan de lande, der har størst behov, og som opfylder vore handelskrav og andre krav, kan drage nytte af den generelle præferenceordning;

41.

anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at træffe handelsmæssige nødhjælpsforanstaltninger over for lande, der er ramt af naturkatastrofer og konflikter, således at de kan genopbygge deres økonomier; anmoder Kommissionen om at forelægge konkrete eksempler på foranstaltninger, som vil kunne hjælpe i en nødsituation på kort sigt, samt foranstaltninger, som kan påvirke udviklingen på mellemlang eller lang sigt, inden den anmoder om Parlamentets godkendelse af sådanne foranstaltninger;

42.	fremhæver, at udenrigshandelspolitikken skal fastholde EU's evne til at opretholde en stærk landbrugssektor, der kan sikre fødevaresikkerheden og fødevaresuveræniteten for 500 mio. forbrugere i EU;

Parlamentet kræver en bæredygtig og uforstyrret råvareforsyning

43.

opfordrer Kommissionen til at føre en konsekvent, bæredygtig, omfattende og tværpolitisk strategi for råvarer med det formål at forebygge og fjerne uredelig handelspraksis såsom eksportrestriktioner, eksportafgifter og dobbelte prissystemer på multilateralt og bilateralt plan og erkender samtidig, at eksportrestriktioner under visse omstændigheder kan betragtes som vigtige i forbindelse med støtte af udviklingsmålsætninger, miljøbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer i fattige udviklingslande som f.eks. de mindst udviklede lande (LDC) og små udviklingsøstater (SIDS); opfordrer Kommissionen til at diversificere sine leverandører af råvarer og indgå langsigtede bilaterale aftaler på dette område; mener, at denne politik skal tage højde for EU's udviklingspolitik og udviklingsmålene i de økonomiske partnerskabsaftaler;

44.

fremhæver vigtigheden af at inddrage civilsamfundet i frihandelsaftaler; støtter det initiativ, Kommissionen har taget i forbindelse med frihandelsaftalen mellem EU og Korea med henblik på nedsættelse af en lokal rådgivende gruppe, der skal sikre bidrag fra civilsamfundet; anmoder Kommissionen om at udvikle dette initiativ i fremtidige frihandelsaftaler;

45.	opfordrer Kommissionen til at stå fast med hensyn til afskaffelsen af eksportrestriktioner, eksportafgifter og dobbelte prissystemer i alle fremtidige bilaterale frihandelsaftaler; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af WTO at arbejde hen imod klare, multilaterale regler;

46.

opfordrer Kommissionen til ikke kun at klage over handelspartneres uacceptable adfærd, men til også at reagere på en konsekvent og passende måde; erindrer Kommissionen om, at der ud over handelspolitikken også er andre politikker såsom landbrug, miljø, udvikling, forskning og udenrigsanliggender, der bør støtte en fælles råvareforsyningspolitik; insisterer på, at det er nødvendigt at støtte og udvikle forskning, især med hensyn til biovegetal kemi og genanvendelse af kemiske stoffer, for at reducere EU's afhængighed af de lande, som leverer råvarer og sjældne jordarter;

Bedre toldsamarbejde i og uden for EU nødvendigt

47.

støtter Kommissionens initiativ med hensyn til styrkelse af det internationale toldsamarbejde i Verdenstoldorganisationen og på bilateralt plan for at gøre toldprocedurerne mere effektive, begrænse omkostningerne for de handlende og håndtere udfordringerne omkring sikkerhed og intellektuel ejendomsret bedre;

48.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til seriøst at overveje forslaget om at oprette en fælles europæisk toldmyndighed, der skal sikre en mere effektiv anvendelse af toldbestemmelser og -procedurer inden for hele EU's toldområde;

Parlamentet kræver en tilstrækkelig beskyttelse af intellektuel ejendomsret, der også tager højde for de fattigstes interesser

49.

understreger, at forfalskninger resulterer i tab af job og undergraver innovation, og at en ordentlig beskyttelse af intellektuel ejendomsret er forudsætningen for en global økonomi; betragter ordentlig beskyttelse af intellektuel ejendomsret, navnlig varemærker og geografiske betegnelser, hos vore vigtigste handelspartnere som et ufravigeligt krav for at kunne bevare og forbedre EU's konkurrenceevne; påskønner Kommissionens indsats for at håndhæve eksisterende forpligtelser;

50.

erindrer Kommissionen om, at den europæiske politik vedrørende intellektuel ejendomsret i forhold til de mindst udviklede lande og de fattigste udviklingslande samt de vigtigste producenter af generiske lægemidler, især Indien og Brasilien, bør forblive inden for TRIPS-aftalens forpligtelser og fuldt ud overholde Doha-erklæringen fra 2001 om TRIPS-aftalen og folkesundhed, navnlig på områderne generiske lægemidler og folkesundhed;

* *