22.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 51/95

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender,

—

der henviser til artikel 24, 227, 258 og 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 202, stk. 8,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A7-0232/2011),

A.

der henviser til, at processen med indgivelse og behandling af andragender spiller en vigtig rolle og har helt specifikke kendetegn, fordi den skal sætte det ansvarlige udvalg i stand til at søge og foreslå løsninger og forsvare de EU-borgere, der indgiver andragender til Parlamentet,

B.

der henviser til, at det er nødvendigt at øge borgernes deltagelse i EU's beslutningsproces som led i bestræbelserne på at styrke Unionens legitimitet og ansvarlighed,

C.

der henviser til, at EU-borgerne er direkte repræsenteret af Europa-Parlamentet, og at retten til at indgive andragender giver dem mulighed for at henvende sig til deres repræsentanter, hvis de mener, at deres rettigheder overtrædes, og hvis emnet for deres andragende falder ind under Den Europæiske Unions virksomhedsområde,

D.

der henviser til, at anvendelsen af EU-retten har direkte indvirkning på statsborgere og andre fastboende i EU, som er dem, der er bedst i stand til at bedømme dens effektivitet og mangler og til at gøre opmærksom på smuthuller, der stadig mangler at blive lukket for at sikre, at de forskellige medlemsstater håndhæver EU-retten bedre, og der henviser til, at Udvalget for Andragender bør blive en vigtig kontakt,

E.

der henviser til, at det via sit Udvalg for Andragender har pligt til at undersøge sådanne spørgsmål og tilbyde borgerne de bedste løsninger, og at det med dette for øje søger et forstærke sit samarbejde med Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, andre parlamentariske udvalg, EU-organer, -agenturer og -netværk og medlemsstaterne,

F.

der henviser til, at nogle medlemsstater imidlertid stadig er modvillige over for et aktivt samarbejde med det ansvarlige udvalg og f.eks. undlader at deltage i udvalgets møder eller at svare på de breve, der sendes til dem; påpeger, at dette tyder på manglende vilje til at indgå i et loyalt samarbejde med institutionen,

G.

der dog understreger, at mange medlemsstater udviser god samarbejdsvilje og sammen med Parlamentet arbejder på at imødekomme borgernes betænkeligheder, således som de kommer til udtryk gennem processen med andragender,

H.

der anerkender det bidrag, Kommissionens tjenestegrene yder til behandlingsprocessen ved at fremkomme med foreløbige vurderinger af mange af de modtagne andragender,

I.

der henviser til, at andragendernes grad af specialisering og den store mangfoldighed af emner, der behandles, kræver et tættere samarbejde med de andre parlamentsudvalg, således at disse - med henblik på at sikre en forsvarlig behandling af andragenderne - kan anmodes om en vurdering,

J.

der henviser til, at Parlamentet modtog lidt færre andragender i 2010 end i 2009 (1 655 andragender mod 1 924, dvs. et fald på 14 %),

K.

der henviser til, at det gode samarbejde med Parlamentets relevante tjenestegrene i 2010 førte til, at 91 klager (4,7 %) fra borgere blev afvist, fordi de ikke opfyldte mindstekravene for andragender, og at man således fulgte de henstillinger, der var blevet fremsat i betænkningen for 2009 om ikke at registrere andragender, der ikke opfylder mindstekravene;

L.

der henviser til, at der i betragtning at det antal andragender, der i 2010 ikke opfyldte betingelserne for behandling (40 %), fortsat bør gøres en indsats for at oplyse borgerne bedre om Udvalget for Andragenders kompetencer og de roller, som EU’s forskellige institutioner spiller,

M.

der henviser til, at proceduren med andragender kan supplere andre europæiske instrumenter, der står til rådighed for borgerne, som f.eks. muligheden for at indgive klager til Den Europæiske Ombudsmand eller til Kommissionen,

N.

der henviser til, at borgerne har ret til en hurtig og løsningsorienteret klageadgang, og at Parlamentet gentagne gange har anmodet Kommissionen om at benytte sig af sine særrettigheder som traktatens vogter til at gribe ind over for de overtrædelser af EU-retten, som andragerne klager over, især når overtrædelserne opstår i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen i national ret,

O.

der henviser til, at mange andragender fortsat vedrører mangelfuld gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivning i national ret på områder som miljø og det indre marked, og at Udvalget for Andragender tidligere har opfordret Kommissionen til at styrke og effektivisere sin kontrol på disse områder,

P.

der henviser til, at selv om Kommissionen kun kan kontrollere overholdelsen af EU-retten i fuld udstrækning, efter at de nationale myndigheder har truffet en endelig afgørelse, er det vigtigt - ikke mindst i miljøanliggender - at man på et tidligt trin kontrollerer, om de lokale, regionale og nationale myndigheder lever fuldt og helt op til alle de relevante proceduremæssige krav, som EU-retten opstiller, herunder om anvendelse af forsigtighedsprincippet,

Q.

der henviser til, at eftersom et meget stort antal andragender vedrører projekter med potentielle miljømæssige virkninger, ville det være ønskeligt, om Udvalget for Andragender overvejede at behandle sådanne andragender vedrørende projekter, som er genstand for en offentlig undersøgelse, på en måde, der sikrer en rettidig beslutningstagning fra udvalgets side i relation til såvel andrageren som udviklingen i det pågældende projekt,

R.

der henviser til betydningen af at forhindre nye uerstattelige tab af biodiversitet, især i Natura 2000-områder, og der henviser til medlemsstaternes forpligtelse til at garantere beskyttelsen af særlige bevaringsområder i henhold til habitatdirektivet (92/43/EØF) og fugledirektivet (79/409/EØF),

S.

der henviser til, at andragender kaster lys over virkningerne af EU-lovgivningen på EU-borgernes hverdag, og at der må tages alle nødvendige skridt til at konsolidere de fremskridt, der er gjort for at styrke EU-borgernes rettigheder,

T.

der henviser til, at Udvalget for Andragender i lyset af store antal uafsluttede andragender, som er afhængige af udfaldet af traktatbrudsprocedurer iværksat af Kommissionen, i sin foregående betænkning om sine aktiviteter og sin udtalelse om Kommissionens årsberetning om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten anmodede om at blive holdt regelmæssigt underrettet om status for verserende traktatbrudsprocedurer, der berører spørgsmål, som er blevet taget op i andragender,

U.

der henviser til de henstillinger, som Udvalget for Andragender har afgivet om forvaltningen af både giftigt affald og kommunalt affald og gennemførelsen af VVM-direktivet i den nationale lovgivning i forlængelse af undersøgelsesrejser til Huelva (Spanien), Campania (Italien) og Vorarlberg (Østrig),

V.

der henviser til punkt 32 i sin beslutning af 6. juli 2010 om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i 2009 (1) med hensyn til Parlamentets opfordring om en revision af registreringsproceduren for andragender,

W.

der henviser til, at Retsudvalget har afgivet udtalelse om andragende 0163/2010 af P.B. (tysk statsborger) om tredjepartsadgang til Domstolen med henblik på præjudicielle afgørelser,

1.

håber, at Parlamentet og Udvalget for Andragender vil blive aktivt inddraget i udviklingen af borgerinitiativet, således at dette instrument kan opfylde sit formål i fuldt omfang, sikre større gennemsigtighed i EU's beslutningsproces og give borgerne mulighed for at foreslå forbedringer, ændringer eller tilføjelser til EU-retten, samtidig med at det søges forhindret, at denne offentlige platform udelukkende anvendes til pr-formål;

2.

finder, at Udvalget for Andragender er det organ, som vil egne sig bedst til at følge op på de europæiske borgerinitiativer, der registreres hos Kommissionen;

3.

håber, at borgerinitiativer, som ikke har opnået en million underskrifter inden for den fastsatte frist, kan henvises til Parlamentets Udvalg for Andragender til en mere detaljeret drøftelse;

4.

anmoder om, at Udvalget for Andragender bliver det udvalg, som repræsenterer Parlamentet under Parlamentets og Kommissionens offentlige høring af repræsentanter, som har samlet en million underskrifter til deres borgerinitiativ, således at udvalgets erfaring og legitimitet kan komme høringen til gode;

5.

henleder opmærksomheden på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (2), EU-borgernes nye medbestemmelsesinstrument;

6.

påpeger, at Parlamentet modtager kampagne-baserede andragender med mere end én million underskrifter, hvilket demonstrerer dets erfaring med kontakt til borgerne, men fastholder, at der er behov for at informere borgerne grundigt om forskellen mellem denne form for andragende og et borgerinitiativ;

7.

erindrer om, at chartret om grundlæggende rettigheder med Lissabontraktatens ikrafttræden er blevet juridisk bindende, understreger, at det har givet vigtige nye impulser til EU’s og medlemsstaternes indsats på dette område, og har tillid til, at Kommissionen - som traktaternes vogter - vil gøre alt for at sikre en effektiv gennemførelse af de i chartret nedfældede grundrettigheder;

8.

noterer sig Kommissionens meddelelse ”Strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder” og mener, at der bør udvikles, fremmes og styrkes en ægte kultur baseret på disse grundlæggende rettigheder, ikke blot i EU’s institutioner, men også i medlemsstaterne, navnlig når disse anvender og implementerer EU-retten; mener, at de informationsforanstaltninger vedrørende Unionens rolle og beføjelser på området for grundlæggende rettigheder, som er omtalt i strategien, bør være specifikke og omfattende, for at sikre, at beføjelserne i fremtiden ikke flyttes vilkårligt frem og tilbage mellem Kommissionen og medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med følsomme spørgsmål;

9.

understreger imidlertid, at Kommissionen på trods af det store antal andragender vedrørende rettighederne i chartret, under henvisning til manglende juridiske instrumenter, konsekvent afviser at gribe ind for at forhindre åbenlyse overtrædelser af grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne;

10.

hilser EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention velkommen, fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol hermed får beføjelse til at undersøge EU’s handlinger;

11.

glæder sig over, at Kommissionen har erklæret 2013 for europæisk år for medborgerskab for at sætte gang i debatten om EU-borgerskab og oplyse EU-borgerne om deres rettigheder og om de demokratiske redskaber, de har til rådighed for at gøre disse rettigheder gældende; mener, at det europæiske år for medborgerskab bør anvendes til at informere bredt om det nye europæiske borgerinitiativ med henblik på fra starten at forebygge, at andelen af initiativer, der ikke opfylder betingelserne for behandling, ikke bliver lige så stor, som den stadigvæk er for andragender; mener, at der samtidig bør indledes en debat om det begrænsede anvendelsesområde for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

12.

glæder sig over oprettelsen af den centrale service, "Dine rettigheder i EU", for borgere, som søger råd eller hjælp eller ønsker at indgive en klage; glæder sig over de skridt, Kommissionen har taget til at strømline de eksisterende offentlige tjenester, der har til formål at oplyse borgerne om deres EU-rettigheder og klagemuligheder i tilfælde af overtrædelser; understreger, at det er nødvendigt med mere information og større gennemsigtighed fra EU-institutionernes side, navnlig ved at sikre let adgang til dokumenter;

13.

erindrer om sin beslutning om Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter i 2009 og opfordrer Ombudsmanden til at sikre adgang til oplysninger og respekt for retten til god forvaltning, hvilket er en uomgængelig forudsætning for, at borgerne kan have tillid til institutionerne; tilslutter sig Ombudsmandens henstilling til Kommissionen i forbindelse med klage 676/2008/RT vedrørende uforholdsmæssigt store forsinkelser i afgivelsen af svar til Ombudsmanden;

14.

bemærker, at de indgivne andragender i 2010 stadig fortrinsvis handlede om miljø, grundlæggende rettigheder, det indre marked og retsforhold; påpeger, at i geografisk henseende vedrørte størstedelen af andragenderne én medlemsstat (Spanien (16 %) og EU som helhed (16 %) efterfulgt af Tyskland, Italien og Rumænien;

15.

anerkender betydningen af det arbejde, der udføres af andragerne med hensyn til beskyttelse af miljøet i EU, i og med at størstedelen af andragenderne vedrørte vurdering af miljøvirkninger, naturen, spildevand, forvaltning af vandkvalitet og beskyttelse af ressourcer, luftkvalitet og støj, affaldsforvaltning og emissioner fra industrien;

16.

fremhæver betydningen af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne og beklager den forsømmelighed, som visse medlemsstater udviser i forbindelse med gennemførelse og håndhævelse af EU's miljølovgivning;

17.

mener, at Kommissionen bør føre strengere kontrol med overholdelsen og gennemførelsen af EU’s miljølovgivning på alle stadier i proceduren og ikke først, når der er truffet en endelig domstolsafgørelse;

18.

deler mange andrageres bekymring over EU’s manglende evne til at sikre en effektiv anvendelse af handlingsplanen for biodiversitet 2010; hilser Kommissionens meddelelse af 19. januar 2010 om "mulighederne for en EU-vision og mål for biodiversitet for tiden efter 2010" (KOM(2010)0004) velkommen;

19.

finder, at Kommissionen bør sikre, at medlemsstaterne foretager en korrekt gennemførelse af VVM-direktivet, direktivet om strategiske miljøkonsekvensvurderinger og fugle- og habitatdirektiverne, baseret på henstillingerne fra Parlamentets eget kompetente udvalg, som Udvalget for Andragender er parat til at arbejde tæt sammen med for at sikre, at der i højere grad tages hensyn til borgernes betænkeligheder i fremtidige miljøforanstaltninger;

20.

glæder sig over Kommissionens meddelelse af 2. juli 2009 om retningslinjer for en bedre gennemførelse og anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (KOM(2009)0313), der omhandler de problemer, som andragerne hyppigt klager over, i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv i national ret og virkningerne heraf på borgernes dagligdag;

21.

anerkender betydningen af SOLVIT-nettet, der ofte afslører de problemer med anvendelsen af reglerne for det indre marked, som andragerne klager over, og anmoder om, at Parlamentets Udvalg for Andragender underrettes i tilfælde af mangelfuld anvendelse af EU-lovgivningen, eftersom proceduren med andragender kan bidrage positivt til en forbedring af lovgivningen;

22.

anerkender den vigtige rolle, som Kommissionen spiller for Udvalget for Andragenders arbejde, da det fortsat har brug for dens ekspertise med hensyn til vurdering af andragender, påvisning af brud på EU-retten og afhjælpning af mangler, og påskønner den indsats, som Kommissionen har gjort for at forkorte ventetiden på svar (gennemsnitligt fire måneder) på udvalgets anmodninger om at foretage undersøgelser, således at der så hurtigt som muligt kan findes løsninger på de forhold, som borgerne klager over;

23.

glæder sig over deltagelsen under dets møder af forskellige kommissærer, der har samarbejdet tæt og effektivt med Udvalget for Andragender og bidraget til at etablere en vigtig kanal for kommunikationen mellem borgerne og EU’s institutioner;

24.

beklager imidlertid, at Kommissionen endnu ikke har efterkommet Udvalget for Andragenders gentagne opfordringer til at informere det om forløbet af verserende traktatbrudsprocedurer vedrørende andragender under behandling, eftersom den månedlige offentliggørelse af Kommissionens afgørelser om traktatbrudsprocedurer, jf. artikel 258 og 260 i traktaten, ikke udgør noget fyldestgørende svar;

25.

minder om, at andragerne i mange tilfælde afdækker problemer vedrørende gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen, og at indledning af en traktatbrudsprocedure ikke nødvendigvis giver nogen umiddelbar løsning på borgernes problemer; bemærker imidlertid, at der kan anvendes andre metoder til overvågning og udøvelse af pres;

26.

opfordrer Kommissionen til på passende vis at anerkende den rolle, som andragenderne spiller for kontrollen med den faktiske anvendelse af EU-retten, eftersom andragenderne plejer at være de første tegn på, at medlemsstaterne er sakket bagud med hensyn til gennemførelsen af lovgivningsforanstaltninger;

27.

glæder sig over Rådets tilstedeværelse ved møder i Udvalget for Andragender, men beklager, at dette ikke udmønter sig i et mere aktivt samarbejde, der kunne sætte fornyet gang i behandlingen af de andragender, hvor samarbejdsvilje fra medlemsstaternes side ville være af afgørende betydning;

28.

understreger, at deltagelse af og tæt og systematisk samarbejde med medlemsstaterne er særdeles vigtigt for arbejdet i Udvalget for Andragender; tilskynder medlemsstaterne til at spille en proaktiv rolle i forbindelse med behandlingen af andragender, der vedrører gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivning, og lægger særdeles stor vægt på, at medlemsstatsrepræsentanter er til stede ved og samarbejder aktivt under Udvalget for Andragenders møder;

29.

mener, at Udvalget for Andragender bør etablere et snævrere samarbejde med tilsvarende udvalg i medlemsstaternes nationale og regionale parlamenter og foretage undersøgelsesrejser for at fremme en fælles forståelse af andragender vedrørende europæiske spørgsmål og vice versa for at få indblik i de nationale andragendeudvalgs forskellige arbejdsmetoder, således at Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender sættes i stand til at træffe en bevidst og velovervejet afgørelse, når et andragende afvises på grund af kompetencespørgsmål;

30.

bemærker, at en række andragere henvender sig til Parlamentet for at få en løsning på spørgsmål, der ikke hører ind under EU's kompetenceområde, som f.eks. fuldbyrdelse af nationale domstoles afgørelser eller passivitet fra nationale forvaltningsmyndigheders side, og påpeger, at Parlamentet søger at afhjælpe denne situation ved at fremsende disse klager til de kompetente myndigheder; glæder sig over den nye procedure, som Parlamentets GD for Ledelsestjenesterne og GD IPOL har indført med hensyn til registrering af andragender;

31.

påpeger behovet for øget gennemsigtighed i forvaltningen af andragender: internt ved at give medlemmerne direkte adgang til sagsmapperne for andragender ved hjælp af e-Petition-applikationen, ved at forenkle den interne procedure og ved at forstærke samarbejdet mellem Udvalget for Andragenders medlemmer, formand og sekretariat, og eksternt gennem oprettelse af en interaktiv internetportal for andragere; mener desuden, at medlemmerne i e-Petition-applikationen bør have adgang til andragender fra andragere, der har anmodet om anonymitet;

32.

anmoder om omgående oprettelse af en internetportal til andragender, der bl.a. skal omfatte et interaktivt skema til registrering, informationer til borgerne om, hvad der kan opnås ved at indgive andragender til Parlamentet, links til alternative klagemuligheder på EU-plan eller nationalt plan samt en udtømmende beskrivelse af EU’s kompetenceområder med henblik på at undgå misforståelser omkring henholdsvis EU's og medlemsstaternes beføjelser;

33.

opfordrer Parlamentets forvaltningstjenester til at arbejde aktivt sammen med Udvalget for Andragender med henblik på at finde de mest hensigtsmæssige løsninger, da en sådan portal vil bidrage væsentligt til at forbedre kommunikationen mellem Parlamentet og EU-borgerne og give borgerne mulighed for at tilslutte sig eller trække deres støtte til et andragende tilbage (jf. artikel 202 i forretningsordenen);

34.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer, parlamenter, udvalg for andragender og ombudsmænd eller lignende kompetente organer.