18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/18

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig afsnit XVIII,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (1),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 05. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (2),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2006/702/EF af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed (3),

—

der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013 (4),

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om EU-strategien for Østersøområdet og makroregioners rolle i den fremtidige samhørighedspolitik (5),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om gennemførelsen af synergivirkninger af midler øremærket til forskning og innovation i forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og det syvende rammeprogram for forskning og udvikling i byer og regioner samt i medlemsstaterne og i EU (6),

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om grønbogen om territorial samhørighed og status for debatten om den kommende reform af samhørighedspolitikken (7),

—

der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om revision af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (8),

—

der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om opfølgning af den territoriale dagsorden og Leipzigchartret - mod et europæisk handlingsprogram for fysisk planlægning og territorial samhørighed (9),

—

der henviser til sin beslutning af 1. december 2005 om "euroregionernes" rolle for udviklingen af regionalpolitikken (10),

—

der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling (11),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om EU's strategi for Donauområdet (KOM(2010)0715) og forslaget til handlingsplan, der ledsager strategien (SEK(2010)1489),

—

der henviser til Kommissionens femte rapport af 9. november 2010 om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid (femte rapport om samhørighed) (KOM(2010)0642),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010 om en gennemgang af EU's budget (KOM(2010)0700) og de tekniske bilag (SEK(2010)7000),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 om Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020 (KOM(2010)0553),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 (KOM(2010)0110),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2009 om EU-strategien for Østersøområdet (KOM(2009)0248) og forslaget til handlingsplan, der ledsager strategien (SEK(2009)0712/2),

—

der henviser til sin beslutning af 9 marts 2011 om EU-strategien for Atlanterhavsområdet, hvori der omtales en meddelelse fra Kommissionen, der forventes offentliggjort i 2011 (12),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2008 med titlen: "Grønbog om territorial samhørighed: Territorial forskelligartethed skal være en styrke" (KOM(2008)0616),

—

der henviser til Regionsudvalgets initiativudtalelse af 27. januar 2011 om "Nye perspektiver for revisionen af EGTS-forordningen",

—

der henviser til den uafhængige rapport, der er blevet udarbejdet på foranledning af Kommissionen, om "Fællesskabsinitiativ INTERRET III (2000-2006): efterfølgende evaluation" (nr. 2008.CE.16.0.AT.016),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0110/2011),

A.

der henviser til, at Den Europæiske Unions område består af 27 medlemsstater og 271 regioner,

B.

der henviser til, at omkring 37,5 % af Europas befolkning bor i grænseregioner,

C.

der henviser til, at de forskellige former for uformelt samarbejde samt euroregionerne, eurodistrikterne, EGTS'erne, Europarådets initiativer, de successive traktater og EU's afledte lovgivning hver for sig har bidraget til at skabe mere solide og holdbare forbindelser mellem territorierne,

D.

der påpeger, at selv om allerede findes et grundlag for territorialt samarbejde, resterer der endnu mange udfordringer, og at arten af disse udfordringer afhænger af den historiske baggrund for samarbejdsformerne og af deres modenhedsgrad,

E.

der påpeger vigtigheden af at mindske grænsernes indvirkning på borgernes dagligdag, uanset at de er blevet "afskaffet" i traktaterne,

F.

der henviser til, at regionalpolitikken sigter mod at fremme en harmonisk udvikling i regionerne ved at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU,

G.

der henviser til, at samhørighedspolitikkens målsætning om territorialt samarbejde bidrager til "en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk" ved at reducere barriererne mellem territorier og regioner,

H.

der henviser til, at målet om territorialt samarbejde ved EU's ydre grænser er et af elementerne i førtiltrædelsesprocessen og gennemførelsen af naboskabspolitikken, og at samordningen af de relevante EU-ordninger derfor bør forbedres,

I.

der henviser til, at det territoriale samarbejde, dvs. samarbejdet mellem borgere fra forskellige regioner, er en kontinuerlig læreproces, der skaber en følelse af fælles tilhørsforhold og fælles fremtid,

J.

der henviser til, at det territoriale samarbejde skal sætte borgeren i centrum, og at en stedsbaseret tilgang derfor bør tilrådes,

K.

der henviser til, at uddybningen af det territoriale samarbejde afhænger af de fremskridt, der sker på alle områder, der bidrager til europæisk integration og territorial samhørighed, og at det territoriale samarbejde i sig selv er en prøvesten for den europæiske integration,

L.

der påpeger, at der kun foretages få investeringer i transeuropæiske transportnet (TEN) i grænseregioner, selv om det netop er ved grænseovergangene, der er akut behov for modernisering, og at fjernelsen af infrastrukturhindringer hen over grænser må betragtes som et klassisk eksempel på europæisk merværdi,

M.

der henviser til, at grundforordningen om strukturfondene samt ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten væsentligt har øget betydningen af det territoriale samarbejde,

N.

der henviser til, at ex-post-evalueringen af INTERREG III-programmer for programmeringsperioden 2000-2006 klart har vist merværdien af dette mål for det europæiske projekt,

1.

minder om, at målsætningen om territoriale samarbejde sigter på at hjælpe territorierne og regionerne med at samarbejde om løsningen af deres fælles udfordringer og reducere de fysiske, kulturelle, administrative og lovgivningsmæssige hindringer for dette samarbejde samt at mindske "grænseeffekten";

2.

er overbevist om det territoriale samarbejdes europæiske merværdi og om, at det spiller en afgørende rolle for udbygningen af det indre marked og den europæiske integration inden for adskillige sektorpolitikker, og kræver, at det territoriale samarbejde forbliver en af grundpillerne i samhørighedspolitikken;

3.

understreger, at målsætningen om territorialt samarbejde på basis af princippet om økonomisk, social og territorial samhørighed vedrører alle EU's regioner, i og med at den bidrager til at fremme den harmoniske udvikling af EU som helhed;

4.

er af den opfattelse, at det territoriale samarbejde har vist sit værd, og at dets potentiale som grundlag for øget konkurrencedygtighed stadig ikke er fuldt udnyttet på grund af de utilstrækkelige midler, der er afsat hertil; kræver, at budgettet til målet "territorialt samarbejde" forøges fra de nuværende 2,5 % i den nuværende programmeringsperiode til mindst 7 % af det globale budget for samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode;

5.

slår til lyd for, at man bevarer den nuværende opdeling af mål 3 i tre komponenter, dvs. grænseoverskridende (komponent A), transnationalt (komponent B) og interregionalt (komponent C) samarbejde, og at det der fortsat skal lægges største vægt på det grænseoverskridende samarbejde, som for tiden modtager mindst 70 % af budgetmidlerne til det territoriale samarbejde; påpeger, at bevillingerne under programmet bør fordeles ligeligt mellem alle regioner;

6.

mener, at hvis der fortsat skal sondres mellem den grænseoverskridende komponent (komponent A), der opfylder lokalbefolkningens behov i grænseoplandene, og den transnationale komponent (komponent B), herunder på såkaldt makroregionalt plan, der muliggør et bredere strategisk samarbejde, er der brug for en bedre koordination mellem de to komponenter;

7.

finder det endvidere vigtigt – for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de territoriale foranstaltninger og tage hensyn til projekternes strategiske art – at der sikres større fleksibilitet i udnyttelsen af de muligheder, som artikel 21 i EFRU-forordningen frembyder med hensyn til placeringen af foranstaltninger inden for det grænseoverskridende og transnationale samarbejde, således at også maritime regioner medtages; anmoder med dette for øje om, at der udvises en vis fleksibilitet i anvendelsen af grænsen på 150 km for grænseoverskridende samarbejde for så vidt angår kyst- og havregioner;

8.

påpeger samtidig, at sådanne regioners integration med og åbning for geografiske områder uden for EU ikke er og ikke bør være en simpel følge af deres geografiske fjernhed, eftersom den rigdom af historiske, sproglige og kulturelle bånd, der knytter dem sammen med forskellige dele af verden, giver dem en vigtig rolle at spille i uddybningen af disse forbindelser, til gavn for EU's globale tilstedeværelse;

9.

understreger den afgørende rolle, det territoriale samarbejde spiller for opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger; anmoder om, at der gøres fremadrettede overvejelser omkring de strategiske behov for hver grænseregion og hvert samarbejdsområde i forbindelse med Europa 2020-strategien, og at det europæiske territoriale samarbejde efterfølgende integreres i og skræddersys til alle niveauer af den strategiske planlægning på såvel europæisk som nationalt, regionalt og lokalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen til så hurtigt som muligt at præcisere sine forslag til en tematisk koncentration af midler i tilknytning til en "tematisk menu" under Europa 2020;

10.

ønsker, at fordelingen af midler til hvert enkelt program for territorialt samarbejde sker på grundlag af harmoniserede kriterier for således på en strategisk og integreret måde at tage hensyn til behovene og de specifikke forhold i hvert af de berørte territorier og områder; opfordrer i den henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje andre strategiske kriterier, der er målbare og relevante og kan afspejle behovene i territorierne uden at undergrave det vigtigste kriterium, nemlig demografi;

11.

gentager endnu en gang betydningen af det interregionale samarbejde (komponent C) og beklager, at det tildeles så få midler; foreslår derfor, at man genovervejer maksimumssatsen for EU's medfinansiering af komponent C, bl.a. under hensyntagen til dens evne til at virke som et incitament, for så vidt angår deltagere fra de regioner, der er omfattet af målet om "konkurrenceevne og beskæftigelse", med henblik på at øge antallet af projekter under denne komponent, og finder, at de tematiske samarbejdsområder skal udvides til at også at omfatte styring og forvaltning af operationelle programmer samt territorial udvikling;

12.

opfordrer endvidere regionerne til i højere grad at udnytte de muligheder, som grundforordningen (13) giver for interregionalt samarbejde; går derfor ind for, at den "interregionale" komponent i mål 3 også skal dække koordination og ledelse af disse projekter, samling af knowhow og udveksling af bedste praksis;

13.

understreger nødvendigheden af, at de fremtidige operationelle programmer for territorialt samarbejde opnår støtte fra INTERACT og kapacitet til gennemførelse af vellykkede støtteordninger, bl.a. med inspiration fra RC LACE-projektet; opfordrer til en mere effektiv koordination mellem INTERACT, URBACT, ESPON og komponent C med henblik på en bedre gennemførelse af mål 3;

14.

støtter aktiviteterne inden for ESPON men foreslår, at lokale og regionale myndigheder bør have bedre muligheder for at deltage aktivt i dets forskning i territorialudviklingsspørgsmål, samtidig med at det bør gøres lettere at omsætte resultaterne heraf i praksis;

15.

glæder sig over URBACT-programmets succes med hensyn til bæredygtig byudvikling og kræver, at programmet videreføres og udbygges til et væsentligt og bredt tilgængeligt initiativ, der giver mulighed for deling og overførsel af viden for så vidt angår lokale byudviklingsudfordringer;

16.

opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan man får de lokale og regionale folkevalgte til at investere tid og energi i disse europæiske netværk til udveksling af erfaringer og bedste praksis som et første skridt til implementering af Erasmus-projektet for lokale og regionale folkevalgte;

17.

fastholder, at inddragelse af subnationale aktører i opnåelsen af EU's målsætninger er en forudsætning for en effektiv gennemførelse af territorial samhørighed;

18.

mener, at det er nødvendigt at integrere målet om "territorialt samarbejde" med målene om "konvergens" og "konkurrenceevne og beskæftigelse"; anmoder om, at programmeringen koordineres bedre, end det hidtil er sket; foreslår, at de regionale operationelle programmer får mulighed for at deltage i de grænseoverskridende, transnationale og interregionale projekter, der vedrører dem, via fastlæggelse af en territorial fremgangsmåde ved tildelingen af midler til gavn for prioriterede projekter såsom tilslutning til transeuropæiske net, der er fastlagt på forhånd og drøftet med deres partnere i programmerne, i overensstemmelse med principperne om flerniveaustyring og partnerskab, hvilket vil muliggøre en bedre udnyttelse af det territoriale samarbejdes potentiale takket være udviklingen af forbindelser mellem private og offentlige aktører hen over grænserne;

19.

opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at etablere operationelle multiregionale programmer, der kan gøre det muligt at løse fælles territoriale problemstillinger; herunder f.eks. eksistensen af et bjergmassiv eller et flodbækken, der betinger territoriets struktur;

20.

tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme koordineringen af politikker for grænseregioner og arbejdsmarked for at undgå, at der opstår konkurrenceforvridningsspørgsmål i forbindelse med den økonomiske og territorial integration;

21.

anser også programmer for grænseoverskridende samarbejde for at være vigtige for effektiviteten af strategierne for fattigdomsbekæmpelse og integration af ugunstigt stillede grupper i det almindelige samfund i Europa; anmoder om, at der tages hensyn til dette spørgsmål i forbindelse med udformningen af lovgivningen, og at der træffes passende foranstaltninger til at sikre, at ugunstigt stillede regioner får adgang til at deltage i europæiske regionaludviklingsprogrammer;

22.

bemærker, at fremgangsmåder på linje med Østersøstrategien kan styrke det grænseoverskridende samarbejde; finder, at makrostrategier bør tage fuldt hensyn til andre regionale samarbejdsprogrammer for at skabe synergier; minder om, at begrebet makroregioner, der er indført på initiativ af Rådet, skal ses som et eksperimentelt redskab til koordinering af fælles projekter, der vedrører et meget stort territorium, der er kendetegnet ved fælles territoriale problemer, og som har til formål at udnytte fordelene ved en integreret, multisektoriel og territorial strategi baseret på fælles strategiske aktioner, der skal finansieres med midler fra eksisterende fonde;

23.

påpeger, at eksisterende og eventuelle fremtidige strategier af denne art bør danne grundlag for mere strategiske og integrerede fremgangsmåder, som skal realiseres via de relevante territoriale samarbejdsinstrumenter, men at de hverken medfører nye bevillinger på EU-budgettet, etablering af nye institutioner eller gennemførelse af ny lovgivning;

24.

anmoder Kommissionen om at foretage en tilbundsgående undersøgelse af resultaterne af de første makroregionale strategier, der er blevet iværksat; mener, at processen er blevet mødt med en interesse, som man bør bygge videre på, og at erfaringerne herfra bør udnyttes ved gennemførelsen af nye fremtidige makroregionale strategier;

25.

påpeger, at målsætningen om territorialt samarbejde også kan rumme det makroregionale samarbejde, navnlig inden for sin transnationale komponent;

26.

tilråder, at man anvender transnationale programmer til støtte for disse territoriale strategier ved at koordinere arbejdet med at udtænke, udforme og styre de fremtidige makroregionale strategier, uden at dette dog må føre til unødige overlapninger i EU-budgettet via oprettelse af specifikke budgetposter for forskellige makroregioner;

27.

understreger samtidig, at målene for de makroregionale strategier supplerer og måske endda indbefatter målene for det mikroregionale, grænseoverskridende samarbejde, men ikke kan erstatte dem; understreger derfor, at den grænseoverskridende komponent i det territoriale samarbejde skal bevares som et særskilt og legitimt element i sin egen ret;

28.

er overbevist om, at den transnationale komponent i mål 3 kan bidrage til at forbedre samarbejdet inden for rammerne af makroregionale strategier ved at drage de regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet tættere ind i gennemførelsen af konkrete initiativer;

29.

mener, at enhver transnational strategi skal tage behørigt hensyn til omfanget af koordinering med retningslinjerne for de transeuropæiske transportnet og de strategier, der forfølges under den integrerede havpolitik;

30.

påpeger, at det territoriale samarbejde både vedrører EU's indre og ydre grænser, herunder i relation til nuværende og fremtidige makroregionale strategier; påpeger de vanskeligheder, tredjelande har med at opnå medfinansiering under de samarbejdsregler, der findes i EFRU-forordningen; anmoder Kommissionen om at overveje, hvordan man skaber mere effektive synergier mellem de forskellige initiativer under EFRU, instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA), det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), og opfordrer den til hurtigst muligt at fremlægge forslag til en ny naboskabspolitik; anmoder om en forenkling og harmonisering af reglerne for adgang til de forskellige finansieringskilder med henblik på at sikre kompatibiliteten og lette modtagernes brug heraf;

31.

foreslår, at Kommissionen i lyset af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstruments særlige karakter overlader ansvaret for administrationen heraf til sit GD for regionalpolitik, uden at dets eksterne politiske aspekter dog derved må negligeres; bemærker, at ENPI i sin nuværende form ikke i tilstrækkeligt omfang gør det muligt at tage hensyn til det grænseoverskridende samarbejdes specifikke træk; finder, at det derfor bør overvejes at adskille det fra forvaltningen af de eksterne forbindelser, i det mindste i de tilfælde, hvor tredjelande, der deltager i et samarbejde hen over de ydre grænser, også bidrager økonomisk til samarbejdet;

32.

anmoder om iværksættelse af den plan for et styrket partnerskab for regionerne i EU’s yderste periferi, som Kommissionen bebudede i sin meddelelse KOM(2004)0343; understreger i den forbindelse behovet for en sammenhængende multisektoriel indsats i de EU-politikker, der vedrører regionerne i den yderste periferi, og navnlig for en mere effektiv koordination af interne og eksterne faktorer via en områdestrategi;

33.

påpeger, at en hvidbog om territorial samhørighed som opfølgning på grønbogen kunne være et passende instrument til at belyse, hvordan territorial samhørighed kan gennemføres ved hjælp af flerniveaustyring i fremtidens regionalpolitik, og danne grundlag for debatten om den næste lovgivningspakke;

34.

fremhæver, at ENPI ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for en hensigtsmæssig udvikling af grænseoverskridende samarbejde; går derfor ind for en mere effektiv koordinering mellem Kommissionens forskellige berørte generaldirektorater; er overbevist om, at det i sidste ende bliver nødvendigt at genintegrere ENPI's programmer for grænseoverskridende samarbejde i samhørighedspolitikkens målsætning om territorialt samarbejde;

35.

mener, at EGTS'er udgør et unikt og meget værdifuldt territorialt styringsinstrument, som opfylder behovet for struktureret samarbejde med hensyn til finansiering, projekters juridiske status og flerniveaustyring; påpeger, at instrumenter som EGTS bør fremmes som et værktøj til oprettelse af grænseoverskridende styringsinstrumenter, der kan sikre ejerskabet til de forskellige politikker på regionalt og lokalt plan; fremhæver endvidere deres vigtige bidrag til den vellykkede implementering af en model for flerniveaustyring;

36.

fremhæver, at EGTS'er ikke blot kan bidrage til territorial, men også til social samhørighed; påpeger, at dette instrument har de bedste forudsætninger for at bringe de forskellige kultur- og sprogsamfund tættere på hinanden, fremme den fredelige sameksistens i et mangfoldigt Europa og gøre den europæiske merværdi synlig for borgeren;

37.

henstiller, at der foretages en første vurdering af de allerede eksisterende EGTS'er med henblik på at drage en lære af disse tidlige erfaringer;

38.

mener imidlertid, at de bør være lettere at oprette, og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at foreslå ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 om EGTS'er under hensyntagen til de problemer, som de lokale og regionale myndigheder og de allerede eksisterende grupperinger har identificeret, og på grundlag af det arbejde, der er udført af Regionsudvalget, med henblik på at:

39.

opfordrer til, at der ydes globale tilskud til EGTS'er, som fremlægger projekter, der er i overensstemmelse med målene og strategierne i de relevante samarbejdsprogrammer og er baseret på fælles grænseoverskridende udviklingsstrategier, med henblik på at sætte dem i stand til direkte at forvalte strukturfondsmidler og -programmer, samt at der i lovgivningen om de andre europæiske fonde i højere grad tages hensyn til EGTS's multinationale og multilaterale karakter for således at lette deres adgang til andre finansieringskilder;

40.

bifalder Regionsudvalgets lancering af den europæiske EGTS-Platform, som skal lette udvekslingen af erfaringer, samlingen af bedste praksis og ydelsen af teknisk støtte til EGTS'er;

41.

påpeger, at grænseoverskridende EGTS'er giver glimrende muligheder for at inddrage borgerne i den europæiske integration på territorialt plan; opfordrer de grænseoverskridende EGTS'er til at tage initiativ til og eventuelt drive et "grænseoverskridende civilsamfundsforum" samt at støtte grænseoverskridende borgerinitiativer;

42.

mener, at gennemførelsen af de territoriale samarbejdsprogrammer stadig er alt for kompliceret og mener, at der for mål 3 er behov for en særskilt forordning, som kan afspejle den iboende internationale karakter af aktiviteterne under dette mål; finder, at der for tiden skal involveres for mange forvaltningsmyndigheder i gennemførelsesprogrammerne, og opfordrer derfor til en mærkbar forenkling i den henseende;

43.

opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger, der forenkler reglerne for revision og kontrol med princippet om "en forvaltningsmyndighed pr. program" som rettesnor, og som gør det muligt mere systematisk at anvende en standardsats for omkostninger samt faste støttebeløb til små projekter, fastsætte nærmere regler om støtteberettigelse, bidrage til større fleksibilitet i gennemførelsen af automatiske frigørelser, øge den tekniske støtte med henblik på at sikre, at forvaltningsorganerne koncentrerer sig mere om iværksættelsen af og den strategiske støtte til projekterne frem for blot forvaltningen af samme og kontrollen med, om ansøgningerne opfylder de administrative krav;

44.

opfordrer medlemsstaterne til at forenkle deres nationale regler, der ofte udgør en ekstra administrativ byrde, som ikke er påkrævet i henhold til fællesskabsreglerne.

45.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at præcisere det nærmere indhold at det konditionalitetsprincip, der skal knyttes til det territoriale samarbejde; finder, at en sådan konditionalitet, hvis den skal tilvejebringe grundlaget for en bedre og mere effektiv anvendelse af midlerne, ikke må komplicere gennemførelsen yderligere til skade for programmernes forvaltere og støttemodtagere;

46.

understreger endvidere, at ordningerne for inddragelse af private interessenter skal udvides og forenkles; anbefaler, at der etableres finansielle tekniske systemer, i lighed med JEREMIE- og JESSICA-initiativerne, for at lette grænseoverskridende projekter, som kan fremme økonomisk udvikling, deltagelse af private interessenter og etablering af offentlig-private partnerskaber;

47.

beklager det territoriale samarbejdes lave profil, både med hensyn til de nationale og lokale myndigheder og i forhold til offentligheden, og opfordrer derfor til en mere effektiv formidling af resultaterne fra gennemførte projekter;

48.

opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan EGTS'ers og deres aktiviteters profil kan højnes blandt interessenter inden for territorialt samarbejde og i den brede offentlighed;

49.

finder, at de nære kulturelle og sproglige bånd, som historien har skabt mellem forskellige medlemsstaters grænseregioner, bør udnyttes som middel til at styrke det grænseoverskridende samarbejde;

50.

mener, at et samarbejde om uddannelse og kultur, der kan bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål om intelligent og inklusiv vækst, vil øge deltagelsen af borgere og ngo'er samt bidrage til at højne det territoriale samarbejdes profil og til at nedbryde de "mentale grænser", der stadig skiller borgerne fra hinanden;

51.

opfordrer til en bedre koordination mellem forvaltningsmyndigheder og allerede eksisterende grænseoverskridende institutioner som Euroregions via gennemførelse af grænseoverskridende programmer, der kan sikre projekter præget af høj kvalitet, gennemsigtighed og borgernærhed;

52.

anmoder om en mere effektiv koordinering af kommunikationen mellem alle involverede parter i processen med at gennemføre det territoriale samarbejde, foreslår, at alle programmer under samme del bør kunne genkendes via et fælles, genkendeligt logo (f.eks. ved at tage det gammelkendte INTERREG-mærke i brug igen) kombineret med det enkelte programs eget logo (eventuelt af en visuel standardstørrelse), og opfordrer Kommissionen til, ved starten af næste programmeringsperiode, at foreslå en storstilet mediemæssig oplysningskampagne i grænseregionerne vedrørende det territoriale samarbejdes fordele og resultater;

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.