52011DC0790

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Den første årsrapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed

I. Indledning

I juli i år udførte en højrefløjsekstremist i Norge et grufuldt terrorangreb. I august beslaglagde de offentlige myndigheder i Det Forenede Kongerige 1,2 tons kokain, hvilket er rekord. På tværs af EU forvolder it-angreb i stigende grad skade på offentlige og private computersystemer. Det er en klar påmindelse om, hvor vigtigt det er at gøre noget for at hindre truslen mod den indre sikkerhed.

I strategien for EU's indre sikkerhed i praksis[1], som blev vedtaget i november 2010, fastsættes en række prioriterede områder for EU's indsats i de kommende år, nemlig: 1) opløsning af internationale kriminelle netværk, 2) forebyggelse af terrorisme og håndtering af radikalisering og rekruttering, 3) større sikkerhed for borgere og erhvervsvirksomheder i cyberspace, 4) øget sikkerhed gennem grænseforvaltningen og 5) øget modstandskraft i EU mod kriser og katastrofer.

EU bør være parat til at handle i takt med fremkomsten og udviklingen af sikkerhedstrusler. Det er nødvendigt, at de forskellige EU-organisationer som f.eks. Europol, Eurojust, Frontex og EU's Fælles Situationscenter (SitCen) regelmæssigt vurderer trussels- og risikobilledet.

I Europols seneste rapport[2] gøres der opmærksom på tre nye trusler af særlig stor bekymring:

For det første spørgsmålene vedrørende internetteknologiens hurtige udvikling. Internettet er i dag en integreret og uundværlig del af EU-borgernes hverdag, men det er samtidig ved at blive et vigtigt redskab for en lang række kriminelle aktiviteter og et middel til terrorpropaganda. Det faktum, at vi i stigende grad forlader os på internetteknologien, gør vores samfund mere sårbare over for højprofilerede hackerangreb, som kan være rettet mod offentlige forvaltninger, erhvervsvirksomheders kontrolsystemer og banker.

For det andet de potentielle virkninger af den nuværende økonomiske krise . De voksende finansielle problemer kan indskrænke de midler, som de offentlige myndigheder har til deres rådighed til at bekæmpe indre sikkerhedstrusler. Der er ingen løsninger, der ligger lige for i denne situation, men vi er allesammen nødt til at være opmærksomme på de begrænsede muligheder og konsekvenserne heraf.

For det tredje den ydre påvirkning af EU i sikkerhedssammenhæng. EU's indre sikkerhed hænger nøje sammen med sikkerhedssituationen i nabolandene, hvilket er blevet tydeligt i forbindelse med de nylige begivenheder i den arabiske verden. Disse opmuntrende begivenheder, som forventes at medføre demokrati og velstand i regionen, har også sat gang i store folkebevægelser, hvorved der bliver større pres på nabolandenes muligheder for at overvåge deres grænser, herunder også EU's ydre grænser. Samtidig kan den fortsatte fordrivelse af befolkningerne og den manglende styring i Sahel-området være med til at skabe vilkårene for øget kriminalitet og terroraktiviteter. Ved EU's sydøstlige udkant giver lande på Vestbalkan stadig anledning til bekymring på grund af den vedvarende organiserede kriminalitet på tværs af grænserne som f.eks. ulovlig handel med narkotika, mennesker og varemærkeforfalskede varer.

Behovet for, at EU arbejder sammen om at løse disse udfordringer, har aldrig været større. De udvalgte foranstaltninger vil skulle gennemføres inden for de kommende år. Men det vil ikke være nok. Det er også nødvendigt at omsætte disse strategiske målsætninger til konkrete planer og aktiviteter. Det er baggrunden for, at Kommissionen ser positivt på den metode, der er valgt i EU's politikcyklus "Harmony", hvorved politiske prioriteter og trusselsvurderinger omsættes til operationelle handlingsplaner, især inden for alvorlig international organiseret kriminalitet, it-kriminalitet og grænseforvaltning. Rådet har med henblik herpå opstillet otte prioriteringer[3].

Kommissionen vil i forbindelse med gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed i praksis fortsat sikre, at retsstatsprincippet og det europæiske charter om grundliggende rettigheder overholdes fuldt ud, herunder borgernes ret til beskyttelse af privatlivets fred.

I nedenstående rapport gives der en vurdering af gennemførelsen af "SIS i Praksis" i 2011. I rapporten redegøres der for EU's indre sikkerhed på hvert af de fem målområder[4], som indgår i SIS, og perspektiverne for indsatsen i 2012 gennemgås. Bilaget indeholder en detaljeret evaluering af de vigtigste af de foranstaltninger, der blev gennemført i 2011.

II. Status over EU's indre sikkerhed

1. Organiseret kriminalitet/internationale kriminelle netværk

Der er ved at opstå et nyt kriminelt landskab, som i stigende grad er præget af meget mobile og fleksible grupper, som er aktive inden for mange forskellige jurisdiktioner og kriminelle sektorer, og som især bliver hjulpet på vej af omfattende ulovlig brug af internettet. Grupperne med de bedste ressourcer har samlet sig om forskellige kriminelle aktivitetsområder og på den måde øget deres modstandskraft i en tid med økonomiske stramninger og udvidet deres muligheder for at spotte og udnytte nye ulovlige markeder. De etablerede kriminelle grupper er i stigende grad aktive inden for aktiviteter med en forventet lille risiko som f.eks. svindel med emissionskreditter, svindel med betalingskort og varemærkeforfalskning af forskellige produkter.

Selv om de enkelte terrorgrupper og organiserede kriminelle grupper har forskellige mål, så synes der at være en tiltagende indbyrdes forbindelse mellem deres aktiviteter. Kriminalitet anvendes i vidt omfang til at finansiere terroraktiviteter[5]. Inden for visse områder er terrorgrupper undertiden direkte involveret i organiseret kriminalitet eller står i ledtog med kriminelle personer eller grupper, f.eks. inden for ulovlig handel med våben og narkotika, menneskehandel, økonomisk kriminalitet, hvidvaskning af penge og pengeafpresning.

Det er vigtigt, at myndighederne arbejder sammen på tværs af grænserne af hensyn til udfordringerne for EU's indre sikkerhed. Medlemsstaterne har dog endnu ikke taget de redskaber, der findes til udveksling af oplysninger, f.eks. det svenske initiativ[6] og Prüm-afgørelserne[7], fuldstændig i brug. Det er stadig nødvendigt at konsolidere og ensrette udvekslingen af oplysninger om retshåndhævelsen på tværs af grænserne.

Europas borgere bør have sikkerhed for, at opløsningen af kriminelle netværk i praksis følges op af en koordineret retsforfølgelse, som er både effektiv og retfærdig. En række instrumenter vedrørende retssamarbejde og samarbejde om retshåndhævelse mangler dog stadig at blive ratificeret og gennemført i alle medlemsstaterne[8]. Endelig kan medlemsstaternes forskellige krav i forbindelse med efterforskning og beslaglæggelse på tværs af grænserne hindre, at hastende sager koordineres mellem de forskellige jurisdiktioner. En europæisk efterforskningskendelse ville styrke princippet om gensidig anerkendelse og være et svar på de problemer, der for øjeblikket er med at indhente oplysninger og bevismateriale i grænseoverskridende sager.

Værdien af de aktiver, der enten er indefrosset eller konfiskeret i EU, er samlet set ikke stor sammenlignet med de værdier, som de kriminelle organisationer anslås at råde over. En mere effektiv sporing og beslaglæggelse af kriminelle aktiver kræver, at der gøres en større indsats. Kriminelle i organiserede net forsøger at reinvestere i lovlige aktiviteter, og der er derfor brug for mere vidtrækkende regler om bekæmpelse af hvidvaskning og større operationel fokus på de muligheder, som de kriminelle har for at infiltrere den lovlige økonomi.

Med det formål at styrke de redskaber, som EU råder over i bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet, har Kommissionen i 2011 bl.a. vedtaget en anti-korruptionspakke og fremsat forslag om EU-lovgivning om indsamling af passagerlister fra fly, der ankommer til eller forlader EU's territorium.

Vejen fremad i 2012

Det er Kommissionens mål:

- at vedtage en pakke om beslaglæggelse og tilbageførsel af udbyttet fra kriminelle aktiviteter

- at fremlægge et forslag om reform af Europol og CEPOL sammen med den europæiske uddannelsesordning

- at fremlægge et forslag om reform af Eurojust

- at indgå to nye aftaler med USA og Canada om passagerlisteoplysninger

- at arbejde henimod vedtagelsen af forslaget til direktiv om indsamling af passagerlisteoplysninger

- at fremlægge en meddelelse om en europæisk informations udvekslingsmodel

- at udarbejde en undersøgelsesstrategi på det finansielle område

- at fremlægge et forslag om revision af direktivet om hvidvaskning af pe nge/bekæmpelse af finansieringen af terror og

- at udarbejde en femårs strategi mod handel med mennesker.

Medlemsstaterne opfordres til:

- at gennemføre de foranstaltninger, der er planlagt i EU's politikcyklus

- at fremskynde arbejdet med at planlægge de administrative arbejdsgange, der er nødvendige for at beskytte økonomien mod kriminalitet og korru ption, med inddragelse af alle offentlige aktører, dvs. ikke kun de retshåndhævende myndigheder

- at arbejde videre med oprettelsen af kontorer, der i praksis skal stå for inddrivelsen af aktiver, og gøre det lettere at udveksle informationer og oplysninger om bedste praksis

- at ratificere og gennemføre de eksisterende redskaber vedrørende do mstols- og retshåndhævelsessamarbejde og informationsudveksling, inkl. det svenske initiativ, direktivet om lagring af data og Prüm-afgørelserne samt konventionerne om overførsel af retsforfølgning og gensidig retshjælp i straffesager og

- med det samme at omsætte direktivet om menneskehandel.

2. Terrorisme og radikalisering

Ti år efter begivenhederne den 11. september 2001 stammer den væsentligste trussel mod EU stadig fra islamistisk terror. Men de tragiske begivenheder i Norge i juli i år minder os om, at terrortruslen ikke er begrænset til en form for politisk eller religiøst betingede ideologier eller motiver. "First Response Network", som blev oprettet i 2005 i kølvandet på terrorangrebene i London, blev for første gang taget i brug efter angrebene i Norge, hvor det beviste sin værdi.

Hjemmedyrket terror og radikalisering af EU-borgere giver stadig oftere anledning til bekymring. EU er nødt til at være på forkant med udviklingen, både hvad angår radikaliseringsprocessen og den anvendte teknologi. Det EU-netværk, der i september 2011 blev oprettet vedrørende bevidstgørelse om radikalisering, har til formål at gøre det lettere at dele viden, at øge opmærksomheden og at finde frem til nye og kreative løsninger i kampen mod voldelig ekstremisme. Kommissionen vil sikre, at der i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og anti-korruptionskoordinatoren anlægges en sammenhængende fremgangsmåde i bestræbelserne på at dæmme op for den voldelige ekstremisme både inden og uden for EU.

Risikoen for, at enkeltpersoner bliver radikaliseret, kan ikke fjernes fuldstændig. Det er derfor, at initiativer, som hindrer, at terrorister får adgang til finansiering og materialer, og som forbedrer transportsikkerheden, vil være afgørende for kampen mod terror. I 2010 fremlagde Kommissionen forslag om en EU-handlingsplan, der skulle styrke sikkerheden for luftfragt, og som indeholder en række nye bestemmelser og kriterier for, hvordan højrisikofyldt luftfragt skal identificeres, og den er nu i færd med at færdiggøre udarbejdelsen af en EU-risikovurdering af luftfartssikkerhed. Herudover ville en forbedring af udvekslingen af informationer med Europol og Eurojust gøre det lettere at forebygge terroraktiviteter og at retsforfølge terroraktiviteter.

Vejen fremad i 2012

Det er Kommissionens mål:

- at afholde en konference på højt plan om bekæmpelse af voldelig ekstremisme med støtte fra EU-netværket om bevidstgørelse om radikalisering

- at udarbejde en række forslag om terroristers anvendelse af internettet og undersøge mulighederne for at bekæmpe radikaliseringen online

- at fremsætte et lovgivningsforslag om indefrysning af aktiver med henblik på bekæmpelse af terror og beslægtede aktiviteter

- at revidere direktivet om beskyttelse af kritiske europæiske infrastrukt urer

- at fremlægge en midtvejsrapport om gennemførelse af EU's handlingsplan om kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer og at revidere EU's handlingsplan om sprængstoffer og

- at præsentere mulighederne for en EU-ordning for sporing af finansieringen af terrorisme baseret på drøftelser med Rådet og Europa-Parlamentet og

- at fremlægge mulighederne for en yderligere styrkelse af transportsikkerheden med fokus på især landtransport.

Medlemsstaterne opfordres til:

- at gennemføre handlingsplanen om sikkerhed i forbindelse med luftfragt og

- at øge indsatsen for at bekæmpe voldelig ekstremisme.

3. It-kriminalitet og it-sikkerhed

EU er et af hovedmålene for it-kriminalitet, bl.a. på grund af dens avancerede internetinfrastruktur, udbredt brug af internet og tiltagende internetbaserede økonomier og betalingssystemer. Som et resultat af den hurtige og sofistikerede teknologiske udvikling ændrer it-kriminaliteten sig hele tiden. De nye tendenser som f.eks. væksten inden for cloud computing og den øgede brug af mobile enheder bevirker, at brugerne står over for nye trusler, og at retshåndhævelsen bliver vanskeligere[9]. Den almindelige udbredelse af internetteknologien i EU har desuden medført en hidtil uset stigning i udbuddet af materiale om børnemisbrug og tyveri af intellektuel ejendom.

Internettet kender ingen grænser, men ved retsforfølgelse af it-kriminalitet stopper jurisdiktionen stadig ved landegrænserne. Medlemsstaterne er nødt til at samle deres indsats på EU-plan, så det bliver muligt at give et fælles svar. Det ville samtidig medføre en langt bedre udnyttelse af de muligheder, som EU-agenturerne er forbundet med. EU's mulighed for at håndtere it-kriminalitet ville også blive bedre gennem et samarbejde med internationale partnere.

Der er i 2011 gjort fremskridt i arbejdet med at berede grunden for et EU-center for it-kriminalitet, og medlemsstaterne har fået støtte til oprettelsen af nationale/offentlige it-udrykningshold. It-arbejdsgruppen med deltagelse af EU og USA har opnået gode resultater lige fra samarbejde om bekæmpelse af børnepornografi til fælles undersøgelser af, hvordan man undgår it-angreb.

Vejen fremad i 2012

Det er Kommissionens mål:

- at udvikle en overordnet EU-strategi for internetsikkerhed

- at træffe alle nødvendige foranstaltninger ved tilrettelæggelsen af det EU-center for it-kriminalitet, der skal oprettes i 2013 og

- at arbejde videre med de resultater, der er opnået i EU/USA-arbejdsgruppen om it-sikkerhed og it-kriminalitet, og at indgå i et samarbejde med andre internationale partnere.

Medlemsstaterne opfordres til:

- at gennemføre de foranstaltninger, der er planlagt i EU's politikcyklus

- at fortsætte bestræbelserne på at øge den nationale bevidsthed om it-kriminalitet og uddannelsesmulighederne og at oprette videnscentre

- at ratificere Europarådets konvention om it-kriminalitet [10]

- at oprette nationale/offentlige it-udrykningshold og at skabe et velfungerende netværk

- og at forbedre indberetningsordningerne for it-kriminalitet.

4. Grænseforvaltning

Medlemsstaterne og Frontex har i løbet af 2011 været nødt til at øge indsatsen for at dæmme op for det stigende pres på EU's ydre grænser. Det er efter iværksættelsen af "Operation Hera" i 2006 lykkedes Frontex at lukke den illegale migrationsrute fra Vestafrika til De Kanariske Øer. Der er fortsat omfattende smugleri langs EU's østlige grænse. Kommissionen har imidlertid i år fremlagt en række foranstaltninger med det formål at løse dette problem[11]. Søgrænsen i Middelhavet og landegrænsen til Tyrkiet er og forventes fortsat at være de grænser, hvor de fleste illegale grænsepassager ind i EU vil finde sted.

I forbindelse med de nylige begivenheder i Nordafrika er over 50 000 migranter kommet ind i EU ved at krydse søgrænsen i Middelhavet, og de er ofte hjulpet på vej af kriminelle netværk. Frontex' fælles Hermes-operation, som blev iværksat i februar 2011, var et vigtigt redskab i patruljeringen langs denne rute. Herudover har Frontex' hurtige grænseindsatshold (RABIT) gjort det muligt for første gang nogensinde at støtte grænseforvaltningen langs den græsk-tyrkiske landegrænse, og indsatsholdet har herigennem været med til at reducere antallet af illegale grænsepassager med 75 %.

I januar 2011 præsenterede Kommissionen rammerne for det europæiske grænseovervågningssystem Eurosur. Frontex har i samarbejde med seks medlemsstater iværksat et pilotprojekt ved de ydre lande- og søgrænser. Resultaterne heraf vil blive brugt i Kommissionens lovgivningsforslag om Eurosur, som vil blive fremlagt i december 2011 med henblik på at blive taget i brug i 2013.

Forvaltningen af de ydre grænser har til formål både at øge sikkerheden og at gøre det lettere at rejse. Det er med sigte på disse mål, at Kommissionen i 2011 har fremlagt forslag om et bedre Schengenevaluerings- og overvågningssystem og analyseret mulighederne i forbindelse med ind- og udrejsesystemet og registreringssystemet for rejsende, således som Det Europæiske Råd har ønsket det.

Vejen fremad i 2012

Det er Kommissionens mål:

- at fremlægge nogle forslag baseret på drøftelserne om meddelelsen om intelligente grænser (ind- og udrejsesystemet og registreringsprogrammet for rejsende) og

- at fremsætte forslag om en bedre koordinering af den grænsekontrol, som gennemføres af forskellige nationale myndigheder (politi, grænsevagter og toldmyndigheder).

Medlemsstaterne opfordres til:

- at gennemføre de foranstaltninger, der er planlagt i EU's politikcyklus

- at fortsætte arbejdet med at indføre Eurosur og

- at tage aktivt del i dialogerne om migration, mobilitet og sikkerhed med de nye regeringer i Nordafrika og Mellemøsten.

5. Krise- og katastrofestyring

EU's borgere har inden for de seneste år oplevet flere katastrofer, både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Ondsindede handlinger som f.eks. terror- og it-angreb og fjendtlig eller tilfældig spredning af sygdomsagenser og patogener udgør stadig en trussel. Jordskælvet i Aquila i Italien, askeskyen fra et vulkanudbrud på Island og terrorangrebet i Norge i juli understreger behovet for, at EU's krise- og katastrofeberedskab bør styrkes. Fukushima-ulykken gjorde det ikke kun klart, at der kan være en årsagssammenhæng (fra jordskælv til tsunami til atomkrise), men understregede også, at en sådan begivenhed kan få global betydning, bl.a. for den internationale transport, told og fødevaresikkerhed, hvilket kalder på komplekse risikostyringsmodeller.

Omfanget af disse komplekse udfordringer kræver, at der anlægges en overordnet strategi med henblik på risikovurderinger, prognoser, forebyggelse, beredskab og inddæmning af faren. Det kræver, at EU og medlemsstaterne koordinerer de forskellige politikker, instrumenter og tjenester, som de har til deres rådighed.

I kraft af Europol, Frontex, EU's Fælles Situationscenter (SitCen) og Europa-Kommissionens Overvågnings- og Informationscenter har EU en vis kapacitet og ekspertise at trække på ved indsamling af oplysninger, analyser, trusselsvurderinger og nødhjælp på de forskellige områder vedrørende den indre sikkerhed. Arbejdet med at indføre en sammenhængende risikostyringspolitik vil være en af de store udfordringer i de kommende år, eftersom fastlæggelsen og gennemførelsen af politikken skal kædes sammen med trussels- og risikovurderingerne. Der er i løbet af 2011 blevet taget nogle indledende skridt i denne retning.

Vejen fremad i 2012

Det er Kommissionens mål:

- at bidrage til videreudviklingen af EU's trussels- og risikovurderingspolitik og at skabe et overblik over de store natur- og menneskeskabte risici, som EU kan blive konfronteret med i fremtiden

- at udvide sine muligheder for at foretage strategiske vurderinger endnu mere, bl.a. ved at kombinere de forskellige aktørers erfaring (Europol, Frontex og SitCen) inden for indre sikkerhed og

- at fremsætte et fælles forslag om solidaritetsbestemmelsen i samarbejde med den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Medlemsstaterne opfordres til:

- regelmæssigt at foretage trussels- og risikovurderinger og

- at støtte bestræbelserne på at øge EU's katastrofeberedskab.

III. Konklusion

Denne rapport om EU's indre sikkerhed retter opmærksomheden mod nogle af de emner, som kræver større opmærksomhed fra Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og Kommissionen og samfundet generelt.

De trusler, der blev fremhævet i SIS i Praksis i november 2010 er stadig lige aktuelle her i 2011 og bør derfor fortsat være i fokus for EU's arbejde med den indre sikkerhed.

Der er gjort store fremskridt i kampen mod den organiserede kriminalitet , bl.a. takket være det forslag om EU-lovgivning om indsamling af passagerlister fra fly, der ankommer til eller forlader EU's territorium, og anti-korruptionspakken. Der skal stadig gøres en indsats, når det drejer sig om samarbejdet om retlige anliggender og retshåndhævelse samt udvikling af den administrative tilgang til bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet.

Med hensyn til terror og radikalisering kan det blandt de opnåede resultater nævnes, at der er oprettet et EU-netværk til bevidstgørelse om radikalisering. Det er desuden et vigtigt skridt fremad, at der er blevet vedtaget en meddelelse om en EU-ordning for sporing af finansieringen af terrorisme. Der er imidlertid brug for en yderligere indsats angående rammerne for de administrative foranstaltninger om indefrysning af terroristers aktiver og forbedring af sikkerheden for landtransport.

Aktiviteterne vedrørende bekæmpelse af it-kriminalitet forløber godt. Der er sket fremskridt i arbejdet med at oprette et EU-center for it-kriminalitet og it-udrykningshold. Flere medlemsstater er nødt til at gøre en hurtig indsats for at ratificere Budapestkonventionen.

Hvad angår grænseforvaltning , så er arbejdet med at oprette Eurosur godt i gang, men forslagene om intelligente grænser bør drøftes yderligere, og der kræves en yderligere indsats for at forbedre samarbejdet mellem agenturerne på nationalt plan.

Der er også sket fremskridt i aktiviteterne vedrørende krise- og katastrofeforvaltningen . Indsatsen i 2011 har bl.a. drejet sig om risikovurderingen. Der er dog brug for en yderligere indsats vedrørende krisehåndteringen, hvis det skal lykkes at nå vores målsætning. Det er afgørende med fuld opbakning og samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten.

Der er blevet gjort en ekstra indsats for at danne bro over afstanden mellem den indre og ydre sikkerhed. Der er taget en række initiativer med det formål at fremme samarbejde og koordinering, herunder bl.a. praktisk samarbejde om terrorisme, tværnational kriminalitet og ulovlig migration på Vestbalkan, Afrikas Horn og i Sahelområdet. Herudover har EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen udarbejdet et fælles papir om en styrkelse af båndene mellem aktørerne inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og frihed, sikkerhed og retfærdighed samt om mulighederne for et samarbejde mellem FSFP-politimissionerne og Europol.

Endelig skal det understreges, at en strategi kun kan lykkes, hvis det er muligt at opnå konkrete resultater. Hvad SIS i Praksis angår, så har den i 2011 fået en lovende start. Strategien løber dog stadig i tre år, og der er stadig meget at gøre, før EU-borgernes sikkerhed er sikret. Inden den næste årsrapport skal der gøres fremskridt inden for alle prioriterede områder, men især inden for alvorlig og organiseret kriminalitet og bekæmpelse af den stigende it-trussel.

Bilag

Gennemførelse af de fem målsætninger i EU's strategi for indre sikkerhed

Dette bilag indeholder en status over gennemførelsen af de fem prioriteringer i SIS i Praksis med oplysninger om målsætningerne fra 2011 og en oversigt over, hvordan situationer ser ud for de relevante foranstaltninger, der er fastsat for hvert mål.

Efter vedtagelsen af SIS i Praksis i 2010 har Rådet også vedtaget EU's politikcyklus "Harmony" om organiseret kriminalitet for 2011-2013. Denne cyklus består af otte prioriteringer, der fokuserer på bekæmpelsen af alvorlig og organiseret kriminalitet, it-kriminalitet og styrkelse af grænseforvaltningen[12]. Denne metodologi er et vigtigt skridt, når de politiske prioriteringer og strategier under strategien for indre sikkerhed skal udmøntes i operationer, der skal give konkrete resultater, hvad angår den indre sikkerhed.

Mål 1 - Svække internationale kriminelle netværk

EU's PNR-oplysninger (Passenger Name Record)

Kommissionen fremsatte i februar 2011 forslag til EU-lovgivning om indsamling af PNR-oplysninger (Passenger Name Records) om passagerer på fly, der ankommer eller forlader EU's område. Målet er at give myndighederne i medlemsstaterne mulighed for at analysere oplysningerne med henblik på at forebygge, opdage og forfølge terrorhandlinger og alvorlig kriminalitet. Forslaget drøftes i denne tid i Europa-Parlamentet og Rådet. Forslaget er del af en større PNR-politik, der omfatter indgåelse af PNR-aftalerne med tredjelande. Sådanne aftaler giver de retshåndhævende myndigheder i disse lande mulighed for at anvende PNR-oplysningerne fra EU med samme formål. For tiden genforhandles aftalerne med Canada og USA, og en ny aftale med Australien blev undertegnet i september 2011.

I det årlige arbejdsprogram[13] for 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet (ISEC) har Kommissionen afsat 25 mio. EUR til finansiering af mulighederne for at opbygge PNR-enheder i medlemsstaterne.

Fælles efterforskningshold

Kommissionen har med henblik på at oprette fælles efterforskningshold - navnlig på kort tid - og for at bevirke en positiv praktisk effekt på bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet afsat 2,1 mio. EUR i en anden finansieringsrunde til Eurojusts RIA-program om større anvendelse af fælles efterforskningshold. Projektet støtter oprettelsen af nye fælles efterforskningshold og fortsættelsen af eksisterende ved at forbedre deres muligheder for at få adgang til finansiel støtte i de kommende år. I det første år har Eurojusts eksisterende projekter støttet 33 fælles efterforskningshold, der efterforsker kriminelle handlinger som narkotikahandel, menneskehandel, ulovlig indvandring, handel med stjålne køretøjer, internetkriminalitet og økonomisk kriminalitet. Europol har med dets netværk til hurtig og sikker kommunikation og udveksling af oplysninger, med logistik og kriminalvidenskabelig støtte og analysekapaciteter også bidraget til oprettelsen af fælles efterforskningshold og deres arbejde

Eksempel 1: Eurojust har blandt andet støttet et fælles efterforskningshold mellem Tyskland og Rumænien, der opnåede gode resultater i efterforskningen af en organiseret kriminel gruppe, der var involveret i menneskehandel. 50 personer er blevet anklaget for menneskehandel og andre tilknyttede kriminelle handlinger, 6 er indtil nu blevet dømt, 148 vidner er blevet afhørt, og der er blevet beslaglagt 860 000 EUR (i kontakter og fast ejendom). Under Eurojusts finansieringsprojekt for fælles efterforskningshold blev der ydet støtte til dækning af rejseomkostninger og ophold for medlemmer af det fælles efterforskningshold, hvilket muliggjorde direkte kommunikation og gennemførelsen af de nævnte fælles efterforskningsholds aktioner. Der blev også givet finansiel støtte til oversættelse af efterforskningsdokumenter. Eksempel 2: Et multilateralt fælles efterforskningshold, der blev koordineret af Eurojust, viste sig at have afgørende betydning i efterforskningen af omfattende kokainhandel mellem Sydamerika og Europa og den efterfølgende retsforfølgelse. Aftalen om det fælles efterforskningshold blev oprindeligt indgået for seks måneder, men den blev forlænget flere gange, og holdet var aktiv uden afbrydelse i over to år. Efterforskningsmyndighederne og de retlige myndigheder i det fælles efterforskningshold mødtes regelmæssigt for at træffe beslutninger om fælles strategier og udveksle oplysninger og efterforskningsmateriale, uden at de mistede den tid, der normalt er forbundet med anmodninger om gensidig juridisk bistand. Anklagemyndigheden og de retshåndhævende myndigheder i land X var til stede under afhøringerne af mistænkte i land Y. Der blev udpeget ledere af det fælles efterforskningshold, der havde beføjelse til at lede hele det fælles efterforskningshold, når det var aktivt i lederens land, hvilket fremmede samarbejdet mellem de retshåndhævende og juridiske myndigheder inden for de forskellige jurisdiktioner. Eurojust koordinerede det fælles efterforskningsholds arbejde på møder i Haag, hvor Europol deltog aktiv og bidrog med analyser. Eurojusts finansiering af de fælles efterforskningshold blev anvendt til opgaver som tolkning og oversættelse og til at dække rejser og ophold. Eurojust bidrog også med apparater, der sikrer en sikker kommunikation mellem medlemmerne af det fælles efterforskningshold. Det fælles efterforskningshold muliggjorde, at 30 hovedpersoner over hele verden kunne arresteres, og der blev beslaglagt mere end 1 000 kg kokain og værdier til flere millioner euro. |

Siden februar 2011 har sekretariatet for nettet af de fælles efterforskningshold fungeret under Eurojust[14] med henblik på at sprede oplysninger herom, løse problemer og udveksle god praksis. Bestemmelserne i den ændrede Eurojust-afgørelse, der gør fællesskabets finansiering af de fælles efterforskningshold betinget af, at Eurojust anmodes om at deltage (artikel 9f), og som sikrer, at medlemsstaterne informerer Eurojust, når de opretter et fælles efterforskningshold (artikel 13, stk. 5), vil bidrage til at give en mere præcis oversigt over de eksisterende fælles efterforskningshold i EU.

Bekæmpelse af korruption

Korruption har længe været betragtet som hovedsagelig et nationalt problem. Med tiden er det blevet klart, at korruption også er grænseoverskridende og ikke kan bekæmpes som et isoleret fænomen. Den grænseoverskridende kriminalitet benytter sig ofte af bestikkelse for at lette infiltreringen af det retlige system. De love og institutioner, der er nødvendige for at tackle korruption, eksisterer i høj grad, men gennemførelsen af politikker til bekæmpelse af korruption varierer på tværs af EU. I Stockholmprogrammet opfordres Kommissionen til at udarbejde indikatorer til at måle medlemsstaternes indsats i bekæmpelsen af korruption.

I juni 2011 vedtog Kommissionen en pakke til bekæmpelse af korruption, der opretter en EU-rapporteringsmekanisme ("EU-rapporten om bekæmpelse af korruption"), hvor medlemsstaternes indsats i bekæmpelsen af korruption regelmæssigt vurderes. I EU-rapporten om bekæmpelse af korruption vurderes medlemsstaternes resultater, manglende resultater og svage punkter med henblik på at skabe yderligere politisk vilje til at gennemføre en reel nultolerance-tilgang til korruption, fremme læringstiltag for ligestillede og fremme udveksling af god praksis. Kommissionen vil udarbejde rapporten hvert andet år fra 2013 og gøre den offentligt tilgængelig. Rapporten vil fokusere på grænseoverskridende spørgsmål og tendensen i EU og vil indeholde analyser, der er specifikke for hvert land, og anbefalinger.

Som del af pakken til bekæmpelse af korruption har Kommissionen udarbejdet en rapport om Den Europæiske Unions deltagelse i Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO) med analyser over de forskellige måde, som samarbejdet mellem EU og GRECO kan styrkes på, og det konkluderes, at EU's deltagelse i GRECO vil være den rette vej frem til at opfylde målsætningerne i Stockholmprogrammet. På grundlag af disse resultater vil Kommissionen anmode Rådet om mandat til at indlede forhandlinger om deltagelse i GRECO. Dette vil skabe synergi mellem GRECO's evalueringssystem og EU's rapporten om bekæmpelse af korruption og vil sikre, at kampen mod korruption er sammenhængende på europæisk niveau.

Med finansiel støtte fra programmet "Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet" (ISEC) har Transparency International udarbejdet videnskabelige sammenligninger af forholdene i EU for at vurdere betydningen af forældelsesfrister i kampen mod korruption (projekt afsluttet i marts 2011). For både at fastlægge svagheder og god praksis med hensyn til forældelsesfrister er der set på situationen i 27 EU-medlemsstater (dybtgående analyser af forholdene i 11 medlemsstater og en generel oversigt over situationen i 16 andre medlemsstater). På grundlag af resultaterne vil Transparency International opfordre til at de bedste praksisser, der er fundet frem til, udbredes, hvor det er relevant[15]. |

Konfiskation og inddrivelse af udbyttet fra kriminelle aktiviteter

For at inddrive værdier fra kriminelle aktiviteter vil Kommissionen fremlægge lovgivning[16] til styrkelse af EU's retsregler[17] om konfiskation og inddrivelse af udbyttet fra kriminelle aktiviteter i EU og om styrkelse af den gensidige anerkendelse af indefrysnings- og konfiskationskendelser i forbindelse med alvorlig kriminalitet.

Med hjælp fra ISEC har EU bistået medlemsstaterne med at oprette og styrke kontorer for inddrivelse af aktiver. For eksempel resulterede et ISEC-projekt i oprettelsen af det ungarske kontor for inddrivelse af aktiver i 2010 med udarbejdelse af nye arbejdsmetoder på grundlag af bedste praksis i andre medlemsstater[18]. Dette og andre igangværende projekter, der sigter på at fremme udveksling af god praksis mellem kontorerne for inddrivelse af aktiver (for eksempel CEART og FENIX), præsenteres regelmæssigt for de relevante sagkyndige i ARO-forummet. |

Rapport om fremskridtene i alle SIS-målsætningerne og SIS-aktionerne

[pic]

Målsætning nr. 2 Forebygge terrorisme og tage fat på problemet med radikalisering og rekruttering

EU-nettet til bevidstgørelse om radikalisering.

Kommissionen har i et partnerskab med Regionsudvalget oprettet et EU-netværk til bevidstgørelse om radikalisering (RAN). Netværket blev indviet den 9. september 2011 af kommissær Cecilia Malmström. RAN er et EU-paraplynetværk, der omfatter de aktører, der beskæftiger sig med kampen mod voldelig ekstremisme, dvs. politiske beslutningstagere, retshåndhævende myndigheder og sikkerhedsmyndigheder, lokale myndigheder, akademikere, eksperter på området og organisationer i civilsamfundet, herunder grupper af ofre. Hovedformålet med netværket er at indsamle erfaringer, viden og god praksis og navnlig

- muliggøre kommunikation og udvekslinger mellem netværksmedlemmerne for at skabe større bevidsthed om radikalisering og forbedre kommunikationsteknikkerne, der sigter på at dæmme op for udbredelsen af idéer til terrorisme

- fastlægge, afprøve, vurdere og sammenligne tilgangene og de indhøstede erfaringer i kampen mod voldelig radikalisering og

- oplyse de politiske beslutningstagere både på EU-niveau og i medlemsstaterne og fungere som en kommunikationskanal mellem Kommissionen og dem, der arbejder i forreste linje.

Kommissionen støttede gennem ISEC det arbejde, organisationer i civilsamfundet gør, når de udstiller, oversætter og gør op med terrorpropaganda, herunder på internettet. Med henblik på at styrke det operationelle samarbejde i kampen mod terroraktiviteter på internettet, finansierede Kommissionen et antal projekter som det tyskledede multilaterale projekt om undersøgelse af de islamiske ekstremistiske sider på internettet, der fokuserer på internetsider, der retter sig mod unge europæere. ISEC har også finansieret en offentlig-privat dialog om udvikling af en frivillig europæisk adfærdskodeks om god praksis for samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder og den private sektor, herunder internetudbydere, netoperatører og hotlinetjenester til klager. Kommissionen anvendte også ISEC-midler til at støtte politiske beslutningstagere og styrke de EU-retshåndhævende myndigheders muligheder med et antal undersøgelser, herunder en om metodologier og teknologiske værktøjer til effektiv opdagelse af voldeligt indhold på internettet og sporing af ophavsmændene, hvilket forventes leveret mod udgangen af 2011, og vil have værdi i efterforskningen og retsforfølgelsen af dem, der er ansvarlig for ulovligt indhold. |

Udtrækning og analyse af oplysninger om finansielle transaktioner (EU TFTS)

EU har undertegnet aftalen med USA om programmet til sporing af finansiering af terrorisme (US TFTP), der udgør de retlige rammer for overførsel af oplysninger om finansielle transaktioner fra EU til USA med henblik på at bekæmpe terrorisme. Det fremgik af en undersøgelse i marts 2011, at programmet er effektivt i kampen mod terrorisme. I juli 2011 blev der også vedtaget en meddelelse om en EU-ordning for sporing af finansieringen af terrorisme, hvori de vigtigste muligheder for oprettelsen af et sådan system, blev skitseret, hvori der blev peget på de vigtigste spørgsmål, der stadig skal besvares, før systemet formelt kan fastslås oprettet. Formålet med meddelelsen er at give impulser til drøftelserne med Europa-Parlamentet og Rådet, og Kommission vil afvente resultatet af disse drøftelser, før det fremsætter et forslag til retsakt.

Transportsikkerhed

Den værdi, som hensigtsmæssig kommunikation og koordineringsmekanismer samt fælles regler om sikkerhed kan bibringe EU er allerede blevet påvist inden for skibsfarten og luftfarten, idet transportsektoren er af grænseoverskridende natur. Kommissionens kommende meddelelse om transportsikkerhed vil i høj grad fokusere på udarbejdelsen af en tilsvarende EU-tilgang til landtransportsikkerhed. Den vil også fokusere på behovet for, at der i transportsektoren indføres hensigtsmæssige systemer som forebyggende foranstaltninger, beredskabsplaner i tilfælde af sikkerhedsbrister, genopbygningsplaner, uddannelse osv. Vægten vil blive lagt på sikkerhedsresultaterne snarere end foreskrivende sikkerhedskrav til transportsektoren.

For at fremme politikudviklinger på dette område vil der i 2012 blive oprettet en rådgivende gruppe om landtransportsikkerhed. De første prioriteter vil omfatte behovet for EU-dækkende sikkerhedsstandarder for højhastighedstog.

Rapport om fremskridtene i alle SIS-målsætningerne og SIS-aktionerne

[pic]

Målsætning 3: Øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace

Det europæiske center for it-kriminalitet

Kommissionen fik foretaget en feasability-undersøgelse, om hvor og hvordan det europæiske center for it-kriminalitet kan sættes op. Det er planlagt, at det skal være centralt i kampen mod it-kriminalitet på europæisk niveau. De første resultater af undersøgelsen, der begyndte i maj 2011, vil foreligge inden udgangen af dette år. De endelige resultater med henstillinger vil ligge klar i begyndelsen af 2012. Imens undersøgelsens resultater afventes, besluttede Europol i juni 2011 at samle sine kompetencer på området og har omfordelt sine ressourcer for at tackle dette kriminelle fænomen, der vokser hurtigt.

ISEC finansierer forskellige uddannelsesprojekter, der er fokuseret omkring de retshåndhævende myndigheders efterforskning af it-kriminalitet. For eksempel blev der inden for rammerne af et ISEC-projekt, der sluttede tidligt i 2011, udarbejdet og givet uddannelseskurser omkring efterforskningsteknikker og internet. Kurserne var rettet mod personalet i forskellige retshåndhævende myndigheder og europæiske og internationale organer. Der blev særlig fokuseret på at udvikle et tættere samarbejde med den private sektor. Der deltog parter fra alle EU-medlemsstaterne og Europol i projektet.[19] På nationalt niveau finansierede Kommissionen nationale kampagner om it-kriminalitet og opbygningen af uddannelseskapaciteter, herunder ekspertcentre. I 2011 begyndte fire sådanne centre deres virke: 2CENTRE (Frankrig og Irland), B-CCENTRE (Belgien) og 2CENTRE EST (Estland). |

It-udrykningshold (CERT)

I marts 2011 vedtog Kommissionen en meddelelse om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur[20], der gjorde status over gennemførelsen i 2009 af handlingsplanen i forbindelse med denne beskyttelse[21], og indeholdt en beskrivelse af de næste skridt på europæisk og nationalt niveau. I maj 2011 vedtog Rådet (telekommunikation) relevante konklusioner. Der blev fastlagt et antal områder, hvor det er nødvendigt med en større indsats for at styrke nationale cybersikkerheds-kapaciteter, navnlig vedrørende: oprettelse af nationale/statslige it-udrykningshold og oprettelse af et velfungerende netværk af nationale/statslige it-udrykningshold i Europa inden 2012, udarbejdelse af nationale it-katastrofeberedskabsplaner og af en europæisk it-katastrofeberedskabsplan og regelmæssig afholdelse af nationale og europæiske it-katastrofeøvelser. EU-institutionerne har gjort fremskridt med hensyn til at oprette deres egen it-udrykningstjeneste, idet de den 1. juni 2011 har sammensat et første hold. Det vil blive vurderet inden for 12 måneder og bidrage til afgørelsen om forholdene for oprettelsen af en it-udrykningstjeneste for EU-institutionerne.

EU/USA arbejdsgruppen om cybersikkerhed og cyberkriminalitet

Ud over de særlige tiltag, der er nævnt i det ovenstående, fortsatte Kommissionen det tætte samarbejde i det strategiske partnerskab i EU/USA arbejdsgruppen om it-sikkerhed og it-kriminalitet.

Internetadfærd

Kommissionen arbejder sammen med EU-Udenrigstjenesten om udarbejdelsen og udformningen af den europæiske holdning i forbindelse med nylige initiativer om anbefalet internetadfærd og om støtte til tredjelande til at udarbejde lovgivning om it-kriminalitet, opbygning af efterforskningskapaciteter og forbedret netværksmodstand på baggrund af Budapestkonventionen mod cyberkriminalitet.

Rapport om fremskridtene i alle SIS-målsætningerne og SIS-aktionerne

[pic]

Målsætning 4 - Styrke sikkerheden via grænseforvaltning

Oprettelsen af EUROSUR

I løbet af 2011 er der sket store fremskridt i den videre udvikling og gennemførelse af EU-ROSUR. I januar 2011 fremlagde Kommissionen de tekniske og operationelle rammer for Eurosur og fastlagde de tiltag, der skal gennemføres for at gøre Eurosur operationel inden 2013[22]. 16 ud af 18 medlemsstater, der er beliggende ved EU's sydlige søgrænse og østlige landgrænse har følgelig i løbet af 2011 oprettet nationale koordineringscentre. Parallelt er Frontex ved at oprette Eurosur-nettet, hvormed de nationale koordineringscentre og Frontex kan udveksle oplysninger på sikker vis. Efter en vellykket afprøvning af systemet denne sommer mellem Frontex og det polske nationale koordineringscenter vil Eurosur-nettet i november 2011 være udvidet med endnu fem medlemsstater. Kommissionen er for tiden ved at lægge sidste hånd på forslaget til retsakten om Eurosur, der vil blive forelagt for Rådet i midten af december 2011.

Flere sydlige medlemsstater er inden for Eurosur og i tæt samarbejde med COSI startet med det forberedende arbejde til oprettelsen af det regionale net "Seahorse Mediterraneo" med udvalgte afrikanske lande. Parallelt har Frontex, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) og EU-Satellitcentret (EUSC) i fællesskab udarbejdet et operationskoncept for den fælles anvendelse af satellitter, skibsmeldesystemer og andre overvågningsredskaber. Flere programdele af dette samarbejde mellem tjenesterne er blevet afprøvet i sommeren 2011 mellem Frontex, EMSA, Europol og CeCLAD-M[23] i det vestlige Middelhavsområde som del af den fælles Frontex-operation Indalo. Endelig er den videre udvikling af det fælles system for informationsudveksling (ISE) på EU's maritime område skredet fremad. |

Oprettelse af visuminformationssystemet (VIS)

2011 har set betydelige fremskridt i færdiggørelsen af VIS. De to sidste testfaser af det centrale visuminformationssystem blev gennemført med medlemsstaternes deltagelse. De såkaldte driftstest og de foreløbige systemafleveringstest blev gennemført med gode resultater i henholdsvis andet og tredje kvartal. Efter gennemførelsen af disse omfattende test og efter anmeldelse fra de medlemsstater, der deltager i VIS, om at de var klar, blev visuminformationssystemet lanceret og taget i brug den 11. oktober 2011 i den første region (Nordafrika). Systemet vil blive udbygget gradvist og kommer til at omfatte yderligere regioner i de kommende måneder og år. C-SIS, myndigheden, der er ansvarlig for driften af SIS-I, vil få ansvaret for driften af VIS.

Fælles risikoforvaltning for varers passage af grænserne

Den EU-dækkende gennemførelse af sikkerhedsændringen til toldkodeksen og Fællesskabets rammer for risikostyring (CRMF) på toldområdet var færdiggjort den 1. januar 2011 og omfatter systematisk elektronisk forelæggelse af toldangivelser inden ankomst/inden afgang, elektronisk risikoanalyse foretaget af EU-toldmyndighederne og udveksling af beskeder gennem Fællesskabets risikoforvaltningssystem på toldområdet (CRMS) og programmet vedrørende autoriserede økonomiske operatører (AEO). Denne fulde gennemførelse lægger grundlaget for initiativer til forbedring af kapaciteterne til risikoanalyse og risikofokusering.

Rapport om fremskridtene i alle SIS-målsætningerne og SIS-aktionerne

[pic]

Målsætning 5 - Øge EU's modstandskraft over for kriser og katastrofer

Gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen

EU vil med solidaritetsbestemmelsen give konkret udtrykk for solidaritetsprincippet, der er fastlagt i Lissabontraktaten (artikel 222). Arbejdet omkring solidaritetsbestemmelsen er begyndt.

Risikovurdering og afstikning af retningslinjer for katastrofeforvaltning og nationale tilgange til risikoforvaltning

Med henblik på den planlagte udarbejdelse af en sammenhængende risikoforvaltningspolitik, der forbinder trussels- og risikovurderingen til beslutningstagningen, har Kommissionen sammen med medlemsstaterne udviklet EU-risikovurderingen og afstikningen af retningslinjerne for katastrofeforvaltning[24] på grundlag af en strategi, der omfatter mange farer og risici, og som i princippet omfatter alle naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, herunder følgerne af terrorhandlinger. Ved udgangen af 2011 bør medlemsstaterne have fastlagt en national strategi for risikostyring, herunder risikoanalyser.

Sundhedstrusler

Europa-Kommissionen arbejder på et initiativ om sundhedstrusler i EU for bedre at beskytte borgernes sundhed mod alvorlige grænseoverskridende trusler. Forebyggelsen af og kontrollen med smitsomme sygdomme på EU-niveau er allerede omfattet af lovgivningen, der blev vedtaget i 1998, der fastsætter et grundlag for epidemiologisk overvågning og koordinering af reaktionen. Dette system har været effektivt i mere end ti år. Der findes dog ingen lovgivning om sundhedstrusler fra kemiske og biologiske stoffer, der ikke forårsager smitsomme sygdomme eller miljøskader. Målet med dette initiativ er derfor at overveje muligheden af og behovet for at sikre, at der tages hånd om alle former for trusler mod den offentlige sundhed på samme måde, som det er tilfældet vedrørende smitsomme sygdomme. Kommissionen har som del af konsekvensanalysen iværksat en høring med interesserede parter rettet mod aktørerne på folkesundhedsområdet i medlemsstaterne. Resultat af høringen vil tjene til udarbejdelsen af et lovgivningsinitiativ, der vil blive forelagt inden udgangen af 2011[25].

Beskyttelse af klassificerede oplysninger

EU bør udarbejde en integreret tilgang baseret på en fælles og delt vurdering af krisesituationer. Visse EU-agenturer er nøgleaktører i denne proces, og muligheden for at dele klassificerede oplysninger på det rette niveau er en forudsætning for bedre at kunne udveksle oplysninger og om nødvendigt udarbejde fælles trussels- og risikorapporter på EU-niveau. En effektiv koordinering mellem EU-institutioner og -organer og EU-agenturer kræver sammenhængende generelle rammer for beskyttelse af klassificerede oplysninger. Kommissionen arbejder på at udvikle en sammenhængende generel ramme for udvekslingen af klassificerede oplysninger med EU-agenturerne, der sikrer, at klassificerede oplysninger får samme beskyttelse som i EU-institutionerne og medlemsstaterne.

EU-katastrofeberedskabskapacitet

Kommissionen har fremsat et forslag til oprettelse af en EU-katastrofeberedskabskapacitet[26], der er baseret på ressourcer, som medlemsstaterne har bevilget på forhånd, og nødplaner, der er vedtaget på forhånd. EU skal gå fra en ad hoc-koordinering til et system, der er planlagt og arrangeret på forhånd, og som er forudsigeligt. Dette vil gøre EU's katastrofeberedskabsindsats mere effektiv, sammenhængende og synlig. Dette opnås gennem en række tiltag, herunder regelmæssige risikovurderinger, udarbejdelse af referencescenarier, kortlægning af aktiver og nødplaner og oprettelse af en EU-katastrofeberedskabskapacitet i form af en frivillig pulje af de deltagende staters aktiver, der er afsat til EU-operationer, hvilket yderligere vil bidrage til planlægningen af EU-katastrofeberedskabet og forbedre de midler, der er til rådighed. Der er blevet iværksat en konsekvensanalyse (herunder med høring af interesserede parter) til støtte af Kommissionens forslag om fornyelse af EU-lovgivningen om civilbeskyttelse, der vil blive forelagt inden udgangen af 2011.

Rapport om fremskridtene i alle SIS-målsætningerne og SIS-aktionerne

[pic]

Tværgående spørgsmål

Sammenhæng mellem de indre og ydre sikkerhedsaspekter

Der er for tiden ved at blive udarbejdet en række initiativer, der sigter på at fremme samarbejdet mellem de indre og ydre sikkerhedsaspekter. For at sikre et tættere samarbejde og bedre koordination på EU-plan af sikkerhedsarbejdet, vil der regelmæssigt blive indkaldt til institutionelle informationsmøder med henblik på at forbedre planlægningen og informationsstrømmene, hvad angår EU's sikkerhed. Det første informationsmøde mellem COSI og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité blev afholdt den 1. juni 2011 for en udveksling af synspunkter om, hvordan synergien mellem de indre og ydre aspekter af EU-sikkerheden kan forbedres. Desuden har EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen udarbejdet et fælles oplæg om styrkelse af båndene mellem den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og aktørerne på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, der støtter idéen om, at et tættere samarbejde mellem de civile FSFP-missioner og aktørerne på området for Retlige og Indre anliggender vil kunne skabe konkrete forbedringer af sikkerheden i EU. De specifikke henstillinger i det fælles oplæg peger på, at udvekslingen af oplysninger er et vigtigt aspekt, der bør forbedres med henblik på at finde måder til at foregribe begivenhederne snarere end at reagere på dem. For det andet er det nødvendigt at fremme koordineringen af planlægningen af EU's eksterne aktioner, da det er væsentligt for det tidlige samarbejde om planlægningen af missionerne.

Et andet område, hvor der kan opnås konkrete resultater, er samarbejdet mellem FSFP's politimissioner og Europol. Rådet har ved flere lejligheder fastslået, at FSFP[27] og mange af de eksterne aktioner under RIA har fælles eller komplementære mål. FSFP-missionerne har også ydet et vigtigt bidrag til Unionens indre sikkerhed i deres bestræbelser på at støtte bekæmpelsen af grov grænseoverskridende kriminalitet i værtslandene og til skabelsen af respekt for retsstaten. Det Europæiske Råd har opfordret til større samarbejde mellem RIA og FSFP i udarbejdelsen af disse mål. I Stockholmprogrammet, som det er vedtaget af Det Europæiske Råd, erklæres det også, at Europol bør arbejde mere sammen med FSFP's politimissioner og bidrage til at fremme standarderne og bedste praksis for EU's retshåndhævende samarbejde i lande uden for EU.

Det er særlig interessant for RIA-området at sikre, at det helt fra begyndelsen knyttes til forløbet, navnlig med hensyn til at fastlægge og vurdere EU's behov for aktioner i krisesituationer. Dette vil sikre en korrekt og rettidig vurdering af den nødvendige ekspertise under hensyntagen til situationen vedrørende organiseret kriminalitet i det pågældende land eller region. Dette vil også bidrage til at forbedre de politiske og operationelle beslutninger og fastlæggelsen af de opgaver, der senere skal gennemføres af de civile politimissioner. Europols analysekapaciteter og dets sikrede informationsudvekslingsnetværksprogram, Secure Information Exchange Network Application (SIENA), der forbinder alle 27 medlemsstaters retshåndhævende myndigheder, kan hjælpe FSFP-missionerne med at justere deres metoder og finpudse målene på baggrund af det samlede europæiske billede af organiseret kriminalitet, som Europol opstiller gennem trusselsvurderinger og analyser.

En anden faktor, nemlig udvekslingen af oplysninger mellem FSFP's politimissioner og Europol, er et vigtigt aspekt af det gensidige samarbejde. Samarbejdsmekanismen, der omfatter udveksling af ikke-personlige oplysninger, er generelt sagt velfungerende via en administrativ aftale mellem Europol og generalsekretariat for Rådet. Derfor er det vigtigste spørgsmål, hvordan det er muligt at sikre direkte udveksling af personoplysninger eller oplysninger i forbindelse med FSFP's politimissioner. Med hensyn til EULEX KOSOVO[28], hvor mandatet også omfatter gennemførelsesopgaver, er der skabt særordninger for at give mulighed for at udveksle oplysninger med Europol. Denne mekanisme kan tjenes om eksempel på god praksis, og kan anvendes til andre FSFP-missioner efter konkrete vurderinger i hvert enkelt tilfælde. Behovet for at skabe databeskyttelsesregler, der også gælder for FSFP, bør vurderes.

EU's udvidelsespolitik vil fortsat være et af nøgleelementerne, hvad angår EU's indre sikkerhed. Udvidelsesprocessen giver de pågældende lande en betydelig tilskyndelse til at gennemføre reformer, der styrker retshåndhævelsen og de retlige kapaciteter. Desuden har dialogen om visumliberaliseringen og mekanismen til efterkontrol af visumliberaliseringen i høj grad bidraget til gennemførelsen af reformerne i de vestlige Balkan-lande.

EU's mål er også at øge partnerlandenes evne til at spille en rolle, hvad angår de vigtigste trusler mod sikkerheden, fred og stabilitet i hele verden. Det skal ske gennem innovativ kapacitetsopbygning, der kombinerer finansiel og teknisk hjælp på nationalt, regionalt og tværregionalt niveau i henhold til de langfristede prioriteter, der er fastlagt i stabilitetsinstrumentet. Førsteprioriteten i dette instrument har tilknytning til støtten til de internationale bestræbelser på at mindske de kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici (CBRN). Målet med de foranstaltninger, der er finansieret gennem stabilitetsinstrumentet, er at mindske CBRN-risiciene, herunder spredning af masseødelæggelsesvåben (WMD), navnlig gennem politikker til en effektiv kontrol af CBRN-materiale og -stoffer, eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse og omskoling af tidligere våbenspecialister til fredelige forskningsaktiviteter. Der er øremærket 300 mio. EUR til dette formål for 2007-2013, og der er iværksat et initiativ kaldet CBRN-ekspertisecentre, der har fået bevilliget næsten 100 mio. EUR. Dette initiativ sigter på at udvikle den nødvendige institutionelle kapacitet til bekæmpelse af CBRN-risiciene uanset deres oprindelse, kriminelle risici (spredning, tyveri, sabotage og ulovlig handel), utilsigtede farer (industrikatastrofer som Bhopal eller Fukushima og transport) eller naturlige risici (hovedsagelig pandemier).

Med hensyn til organiseret kriminalitet, terrorisme, ulovlig handel med narkotika, mennesker eller våben og trusler mod kritiske infrastrukturer fokuserer prioritet 2 i stabilitetsinstrumentet på kapacitetsopbygning i tæt samarbejde med modtagerlandene. Typisk styrkes sikkerhedskapaciteterne på nationalt, regionalt og i sidste ende tværregionalt niveau. Der er øremærket 118 mio. EUR hertil for tidsrummet 2007-2013.

Finansiel støtte

Kommissionen ønsker at sikre, at sikkerhedsrelaterede aktiviteter, herunder sikkerhedsforskning, erhvervspolitik og projekter under EU's interne sikkerhedsrelaterede finansieringsprogrammer er kohærente med de strategiske målsætninger i strategien for den indre sikkerhed. Det kan være nødvendigt med EU-finansiering for tidsrummet 2012-2013, hvilket vil blive afsat inden for de nuværende finansielle programmer (programmet "Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet" (ISEC) og programmet "Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici for perioden 2007-2013" (CIPS). ISEC's årlige arbejdsprogram for 2011 afspejler prioriteterne i "Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis." Desuden har Kommissionen foretaget en vurdering[29] af de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (2007-2013), der består af to programmer, ISEC og CIPS.

For tidsrummet efter 2013 vil der blive set nærmere på finansieringen af den indre sikkerhed i forbindelse med drøftelserne i hele Kommissionen om alle de forslag, der skal fremsættes i det tidsrum. Kommissionen har i disse drøftelser foreslået, at der i de næste flerårige finansielle rammer oprettes en fond for intern sikkerhed (ISF), der afspejler de strategiske mål og prioriteringer i den interne sikkerhedsstrategi, fremmer de relevante nationale myndigheder og agenturers bedst mulige gennemførelse af de prioriterede tiltag og er tilstrækkelig fleksibel til at muliggøre tilpasninger til nye sikkerhedstrusler og - udfordringer. Kommissionen er af den opfattelse, at den nuværende forskel mellem forskningsfinansiering og operationel finansiering bør fjernes, ved at der under den foreslåede fond for intern sikkerhed gives støtte til specifikke test- og valideringsaktiviteter (for eksempel af systemprototyper). Dette vil gøre det muligt at skabe en konkret udmøntning af resultaterne fra ekspertforskningen i sikkerhed, så de retshåndhævende myndigheder kan anvende disse metodisk og i stort omfang.

Forskning i sikkerhed og samarbejde med den private sektor

Forskningen i sikkerhed er finansieret under et specifikt tema i det syvende rammeprogram for forskning (2007-2013). Kommissionen sikrer, at det overordnede program er tæt tilpasset EU's sikkerhedspolitikker, hvilket også fremgår af mange af de over 200 programmer, der indtil nu er finansieret under dette program. Målene i den interne sikkerhedsstrategi er godt afspejlet i arbejdsprogrammet vedrørende forskning i sikkerhed for 2011-2012. Med hensyn til arbejdsprogrammet for 2013, der alene vil give omkring 290 mio. EUR, udføres der for tiden en analyse, der vil bidrage til at fastlægge de vigtigste forskningsmangler og behov og også tage hensyn til prioriteringerne, der er fastlagt i strategien for EU's indre sikkerhed i praksis.

Forskning i sikkerhed vil fortsat efter 2013 blive finansieret af det fremtidige flerårige forsknings- og innovationsinstrument (fremtidsperspektiverne for 2020). Kommissionens forslag til det samlede budget for forskning og innovation i den næste flerårige finansielle ramme er stigende med 46 %, hvilket bør afspejles i den andel, der afsættes til forskning i sikkerhed.

For bedre at tilpasse de sikkerhedsrelaterede midler med politikkerne har Kommissionen også optrappet sin dialog med den private sektor, navnlig med industrien. Til dette mål er det blevet foreslået at organisere almindelige (årlige) rundbordsmøder på højt niveau med deltagelse af den offentlige og den private sektor, hvor EU-institutionerne og -organerne og den private sektor kan udveksle idéer om, hvordan der bedst kan gøres fremskridt med hensyn til gennemførelsen af prioriteringerne i strategien for den interne sikkerhed. Det første rundbordsmøde på højt niveau med deltagelse af den offentlige og private sektor mellem EU og medlemsstaternes offentlige sektor og repræsentanter fra den private sektor blev holdt i februar 2011. For at udnytte de uudforskede muligheder af et fuldt fungerende sikkerhedsmarked er Kommissionen for tiden ved at udarbejde en meddelelse om en politik for EU vedrørende sikkerhedsindustrien.

[1] Meddelelse fra Kommissionen om strategien for EU's indre sikkerhed i praksis – fem skridt hen imod et mere sikkert EU (KOM(2010) 673/3 (i det følgende benævnt "SIS i Praksis").

[2] Jf. Europols trusselsvurdering af organiseret kriminalitet 2011.

[3] Jf. Rådets konklusioner om EU's prioriteter inden for bekæmpelse af organiseret kriminalitet mellem 2011 og 2013 (dok. 11050/11, JAI 396, COSI 46, ENFOPOL 184, CRIMORG 81, ENFOCUSTOM 52, PESC 718, RELEX 603). Se også bilaget.

[4] Udarbejdet af Europol med bidrag fra Eurojust, Frontex og Kommissionen ved GD ECHO og bl.a. baseret på strategiske dokumenter (Europols trusselsvurdering i forbindelse med organiseret kriminalitet for 2011 (OCTA), rapport om terrorsituationen og tendenserne for 2011 (TE-SAT), Frontex' årlige risikoanalyse for 2011 (ARA) og den årlige risikoanalyse for Vestbalkan for 2011 (WB ARA)) og Eurojust' sagsbehandling som gengivet i årsberetningen for 2010.

[5] Jf. Europols rapport om terrorsituationen og -tendenserne i EU (TE-SAT) for 2011.

[6] Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA af 18. december 2006.

[7] Rådets afgørelser 2008/615/RIA og 2008/616/RIA (Prüm-afgørelserne).

[8] F.eks. den europæiske konvention af 1972 om overførsel af retsforfølgning i straffesager og konventionen af 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.

[9] Jf. Europols trusselsvurdering af organiseret internetbaseret kriminalitet (iOCTA) for 2011.

[10] Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik, Grækenland, Irland, Luxembourg, Malta, Polen og Sverige har endnu ikke ratificeret konventionen.

[11] http://ec.europa.eu/anti_fraud/documents/Working-paper.pdf

[12] EU's politikcyklus "Harmony" dækker følgende otte prioriteringer:

1. begrænsing af mulighederne for, at organiserede kriminelle grupper, der er aktive eller baseret i Vestafrika, kan smugle kokain og heroin til og inden for EU.

2. svækkelse af det vestlige Balkans rolle som en central transit- og oplagringszone for ulovlige varer bestemt for EU og logistisk center for organiserede kriminelle grupper, bl.a. albansksprogede organiserede kriminelle grupper.

3. begrænsning af organiserede kriminelle gruppers muligheder for at lette ulovlig indvandring i EU, navnlig via Syd-, Sydøst- og Østeuropa, især ved den græsk-tyrkiske grænse og i kriseområder ved Middelhavet tæt på Nordafrika.

4. begrænsning af produktion og distribution af syntetisk narkotika, herunder nye psykoaktive stoffer.

5. afbrydelse af den ulovlige handel, der er rettet mod EU, især i containerform, med ulovlige varer, bl.a. kokain, heroin, cannabis, varemærkeforfalskede varer og cigaretter.

6. bekæmpelse af alle former for menneskehandel og menneskesmugling, specielt målrettet mod de organiserede kriminelle grupper, der udøver denne kriminelle virksomhed på navnlig de kriminelle knudepunkter i det sydlige, sydvestlige og sydøstlige EU.

7. begrænsning af mobile (omrejsende) organiserede kriminelle gruppers generelle muligheder for at udøve kriminel virksomhed.

8. optrapning af bekæmpelsen af it-kriminalitet og organiserede kriminelle gruppers kriminelle misbrug af internettet.

[13] K(2011) 6306 endelig. Vedtaget den 19. september 2011.

[14] Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet, ændret ved Rådets afgørelse 2003/659/RIA og ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om styrkelse af Eurojust.

[15] Countdown to Impunity: Corruption-related Statutes of Limitation in the European Union (EU) - JLS/2008/ISEC/100.

[16] Ventes vedtaget i 2012.

[17] Rammeafgørelse 2001/500/RIA om hvidvaskning af penge og konfiskation, 2005/212/RIA om udvidet konfiskation, og 2003/577/RIA og 2006/783/RIA om henholdsvis gensidig anerkendelse af indefrysnings- og konfiskationskendelser. .

[18] Development of investigation methods and techniques in the field of asset recovery - JLS/2008/ISEC/FPA/C1/018.

[19] Betegnelse og reference: Cybercrime Investigation - Developing and disseminating an accredited international training programme for the future - JLS/2008/ISEC/FP/C4-077.

[20] KOM(2011) 163, Kommissionens meddelelse om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur "Resultater og næste skridt: vejen til global internetsikkerhed".

[21] Kommissionens meddelelse KOM(2009) 149 om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur - "Beskyttelse mod storstilede cyberangreb og sammenbrud: øget beredskab, sikkerhed og robusthed".

[22] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om fastsættelse af de tekniske og operationelle rammer for Eurosur og de tiltag, der skal gennemføres for at oprette systemet, SEK (2011) 145 endelig af 28.1.2011. Se også KOM(2008) 68 endelig af 13.2.2008 og SEK(2009) 1265 endelig af 24.9.2009.

[23] Centre de Coordination pour la lutte antidrogue en Méditerranée (center for koordinering af bekæmpelse af narkotika i Middelhavsområdet).

[24] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om risikovurdering og afstikning af retningslinjer for katastrofeforvaltning, SEK(2010) 1626 endelig af 21.12.2010.

[25] Vedtagelsen er planlagt til den 7. december 2011.

[26] Meddelelse fra Kommissionen - Hen imod et styrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens og den humanitære bistands rolle, 26.10.2010, (KOM(2010) 600)endelig.

[27] Henvisningen til den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik skal efter Lissabontraktatens ikrafttræden læses som henvisninger til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik FSFP.

[28] Efter vedtagelsen af udkastet til konklusioner efter mødet den 17. november 2008 i Rådet for Den Europæiske Union om en mulig samarbejdsmekanisme mellem civile FSFP-missioner og Europol med hensyn til den gensidige udveksling af oplysninger er mekanismen til udveksling af oplysninger mellem Europol og EULEX Kosovo blevet gennemført. Personoplysningerne overføres mellem EULEX (via EUOCI (EU's kriminalefterretningskontor) og Europol via Europols nationale enheder, der er beliggende i tre medlemsstaters hovedstæder (FI, SE, UK).

[29] Meddelelse fra Kommissionen om midtvejsevalueringen af rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (2007-2013), Kom(2011) 318 endelig.