27.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 225/159

—

bifalder Kommissionens forslag om at videreføre EGF i perioden efter 2013 og støtter især, at man vil bevare visse ændringer i anvendelsesområde og interventionskriterier fra 2009;

—

beklager Rådets afgørelse om ikke at videreføre undtagelsesforanstaltningerne i forbindelse med krisen efter 31. december 2011;

—

anbefaler, at støtte under EGF's virksomhedssøjle bør betyde en højere grad af samfinansiering end støtte under andre søjler for at fremme opstart af virksomhed og iværksætteri;

—

kan ikke anbefale, at EGF, som foreslået, udvides til at omfatte landmænd, og påpeger, at forhandlinger om handelsaftaler bør sikre, at der er overensstemmelse med målene for den fælles landbrugspolitik;

—

gør opmærksom på, at medlemsstater under den gældende forordning har mulighed for at udpege regioner, som kan ansøge om støtte direkte fra EGF. Udvalget opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre hyppigere brug af denne mulighed;

—

vurderer, at forslaget ville drage fordel af flere eksplicitte referencer til lokale og regionale myndigheder, særligt i artikel 8, stk. 2, hvoraf det bør fremgå, at ansøgningerne skal indeholde information om de anvendte fremgangsmåder ved høringen af lokale/regionale myndigheder, og som bør identificere de organer, der gennemfører pakkerne af foranstaltninger, og i artikel 11, stk. 4, vedrørende vejledning af lokale/regionale myndigheder om anvendelsen af EGF.

Ordfører

Gerry BREEN (IE/PPE), medlem af Dublin City Council og Dublin Regional Authority

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020)

COM(2011) 608/3 final

1.

mener, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er et vigtigt redskab, der kan anvendes til at skride ind i tilfælde af omfattende afskedigelser med henblik på at undgå langtidsledighed i en tid med vanskelige arbejdsmarkedsforhold, og at fonden er en vigtig EU-mekanisme, hvormed der kan vises solidaritet med arbejdstagere, der har mistet deres job;

2.

anerkender, at EGF har været i stand til at støtte ca. 10 % af alle afskedigede arbejdstagere i EU i perioden 2009-2010, og at 40 % af de arbejdstagere, som fonden er målrettet mod, har opnået en vellykket genindtræden på arbejdsmarkedet[1], men gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at forbedre samarbejdet med de lokale og regionale myndigheder og andre aktører ved anvendelsen af EGF (1);

3.

bakker op om, at Den Europæiske Socialfond (ESF) støtter langsigtede aktive arbejdsmarkedspolitikker og yder bistand i forbindelse med forebyggelse af arbejdsløshed og tidlig intervention, men mener, at der er behov for hurtige interventionsmekanismer, såsom EGF, der kan yde bistand under beskæftigelseskriser;

4.

bifalder Kommissionens forslag om at videreføre EGF i perioden efter 2013 og støtter især, at man vil bevare visse ændringer i anvendelsesområde og interventionskriterier fra 2009. Udvalget bemærker, at det stigende antal ansøgninger siden da viser, at der er et klart behov for intervention i tilfælde med 500 eller færre afskedigelser, men noterer sig, at anvendelsen af EGF indtil videre har ligget et godt stykke under det vejledende budgetloft;

5.

støtter bestræbelserne på at forbedre og forenkle EGF-processen, men foreslår, at fonden i fremtiden bør have fokus på følgende vigtige udfordringer:

6.

er af den mening, at den foreslåede udvidelse af EGF til at dække landmænd, der påvirkes af handelsaftaler, vidner om en grundlæggende uoverensstemmelse mellem EU's handelspolitik og landbrugspolitik;

7.

mener, at en udvidelse af EGF's anvendelsesområde til landbrugssektoren udgør en yderst markant ændring af EGF's karakter, og er bekymret over, at dette forslag i realiteten skaber to fonde: én for arbejdstagere i landbrugssektoren og en anden for andre arbejdstagere, og at disse har forskellige kriterier, ansøgningsprocedurer samt ordninger for forvaltning og finansiel styring;

8.

forstår tankerne bag, men sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt EGF og andre foreslåede krisemekanismer bør placeres uden for den flerårige finansielle rammes anvendelsesområde;

9.

beklager Rådets afgørelse om ikke at videreføre undtagelsesforanstaltningerne i forbindelse med krisen efter 31. december 2011 (2), særligt på et tidspunkt, hvor en række økonomier kæmper for at dæmpe effekten af den nuværende nationale gældskrise samt af det efterfølgende pres på beskæftigelsen og forringelsen af de sociale vilkår. Desuden beklager Regionsudvalget, at afgørelsen er blevet truffet nu, hvor antallet af EGF-ansøgninger er steget betydeligt som følge af de vedtagne undtagelser fra 2009, og nu hvor fonden leverer positive resultater;

10.

understreger, at Rådets afgørelse ikke bør få indflydelse på forhandlingerne om den foreslåede EGF for perioden 2014-2020.

11.

bifalder udvidelsen af EGF til at dække ejere/ledere af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og selvstændige, men påpeger, at der muligvis er behov for yderligere tydeliggørelse af EGF's anvendelse i forbindelse med selvstændige på grund af medlemsstaternes forskellige opfattelser af disse personers beskæftigelsesmæssige status;

12.

udtrykker sin tilfredshed med fleksibiliteten til at anvende EGF på små arbejdsmarkeder eller under usædvanlige forhold, men anmoder om, at Kommissionen giver yderligere vejledning om, hvilke kriterier man vil anvende i sådanne tilfælde. Udvalget påpeger, at man bør se på den samlede virkning af afskedigelserne i et lokalområde eller en region og ikke blot på det absolutte antal af afskedigelser;

13.

støtter indførelsen af en bestemmelse om finansiering af fysiske aktiver til selvstændige og af etablering af virksomheder, da dette vil udvide rækken af støtteberettigede tilbud. Regionsudvalget anbefaler også, at støtte under EGF's virksomhedssøjle bør betyde en højere grad af samfinansiering end støtte under andre søjler for at fremme opstart af virksomhed og iværksætteri;

14.

påpeger, at adgangen til støtte til videregående uddannelse på nuværende tidspunkt er begrænset af den akademiske kalender, da afskedigelsens tidspunkt begrænser EGF's mulighed for at støtte de berørte arbejdstagere med dækning af to hele års undervisningsgebyr. Udvalget foreslår endvidere, at afskedigede arbejdstagere under EGF får dækket undervisningsgebyrer i mindst to hele år, samt at man lemper de nuværende begrænsninger eller fremskynder udbetaling af midlerne for at muliggøre dette;

15.

understreger, at EGF udelukkende bør støtte yderligere foranstaltninger og ikke erstatte tiltag, der er obligatoriske under national eller europæisk lovgivning eller kollektive aftaler. Udvalget påpeger endvidere, at der har været uoverensstemmelser mellem EGF's mål og visse nationale politiske rammers ufleksible karakter, hvilket kan hæmme EGF's effektivitet. Regionsudvalget opfordrer medlemsstaterne til at se EGF som en mulighed for at udvikle nye og dynamiske tilgange til at støtte afskedigede arbejdstagere;

16.

bifalder forslaget om at give medlemsstaterne mulighed for at ændre pakken af støttetilbud til arbejdstagere ved at tilføje andre støtteberettigede tiltag. Endvidere anmoder udvalget om, at man fastsætter en frist for Kommissionen (på f.eks. en måned) til at godkende sådanne ændringer.

17.

påskønner EU-institutionernes ønske om at gøre ansøgnings- og godkendelsesprocedurerne hurtigere, men beklager, at forslaget ikke formår at gøre EGF til en egentlig hurtig interventionsmekanisme;

18.

skønner, at nogle af de tiltag, der er rettet mod at øge EGF's effektivitet, i realiteten vil føre til en større administrativ byrde og øgede omkostninger for gennemførelsesmyndighederne. Udvalget påpeger, at mere omfattende kontrol og flere rapporteringskrav muligvis kan gøre EGF til en mindre attraktiv mulighed for medlemsstaterne under en beskæftigelseskrise;

19.

mener, at ansøgningsprocessen i tilfælde af manglende nationale afskedigelsesordninger kan drage fordel af en direkte og tidlig inddragelse af arbejdstagere eller af deres repræsentanter, og mener, at myndighederne bør tilskynde arbejdstagerne til at involvere sig i processen ved at vise, at de vil få ekstra støtte (oven i den lovpligtige støtte) gennem EGF;

20.

mener desuden, at artikel 8, stk. 2, bør indeholde en bestemmelse om, at ansøgninger skal omfatte en profil af de afskedigede arbejdstagere og en foreløbig vurdering af deres behov for uddannelse og ambitioner om opstart af virksomhed med henblik på at skræddersy en pakke med personlig støtte, der matcher arbejdstagernes krav og fondens forventninger;

21.

foreslår, at ud over arbejdsmarkedets parter bør medlemsstaterne også høre de relevante lokale og regionale myndigheder under ansøgningsprocessen, og at ansøgningerne bør forklare gennemførelsesprocessen tydeligt, herunder koordinering mellem de forskellige instanser, procedurer for kommunikation med arbejdstagerne samt orientering af arbejdstagerne om den tilgængelige støtte samt ansøgningsprocedurerne;

22.

foreslår, at vejledning om indgivelse af ansøgninger også bør henvise til information om situationen på arbejdsmarkedet og særligt EU's oversigt over kvalifikationer (3), således at tiltag under EGF stemmer bedre overens med EU's arbejdsmarkedsbehov. Udvalget mener desuden, at mobilitetstilskuddet, som EGF-forordningen indeholder, kunne anvendes til at tilskynde arbejdstagere til at afhjælpe efterspørgslen på visse kvalifikationer på arbejdsmarkeder i andre dele af Unionen;

23.

glæder sig over bestræbelserne på at forenkle de støtteberettigede omkostninger. Dog viser erfaringer, at medlemsstaterne er tilbageholdende med at pådrage sig omkostninger, førend der er truffet afgørelse om en EGF-ansøgning. Udvalget påpeger, at dette resulterer i unødvendige forsinkelser, mismodige arbejdstagere samt en underminering af EGF's effektivitet og troværdighed, og understreger, at der er behov for større sikkerhed, hvis arbejdstagerne hurtigt skal modtage støtte;

24.

anbefaler, at godkendelsesproceduren fremskyndes under den næste interinstitutionelle aftale, men hvis dette ikke bliver tilfældet foreslår det, at Kommissionen yder en midlertidig betaling til medlemsstaterne efter den foreløbige vurdering og verificering af en ansøgning med henblik på at sørge for mere sikkerhed, tage hånd om afskedigelsessituationen, som er meget tidsfølsom, og forkorte ventetiden for arbejdstagere, der står til at modtage støtte fra EGF;

25.

håber, at kvaliteten af ansøgningerne stiger i takt med kendskabet til EGF og opfordrer i denne henseende medlemsstaterne til at samle kollektiv viden om fonden og dens anvendelse. Udvalget foreslår desuden, at Kommissionen udpeger eksperter med erfaring inden for EGF's ansøgningsproces, som kan rådgive forud for ansøgningen og dele deres erfaringer med nye mulige ansøgere.

26.

med Rådets afgørelse om at genindføre satsen på 50 % (fra den 1. januar 2012) in mente støtter udvalget stadig ideen om en højere samfinansieringssats for EGF end foreslået med henblik på at løse problemet med manglende samfinansieringsressourcer og at gøre EGF til en mere attraktiv mulighed;

27.

anser den foreslåede model til graduering af samfinansieringssatsen (til 50 %-65 %) for at være uhensigtsmæssig;

28.

bifalder, at der arbejdes på at yde økonomisk støtte til ansøgermyndighedernes forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, offentlig omtale, kontrol- og rapporteringsaktiviteter (art. 7, stk. 3) og mener, at denne støtte ikke bør udgøre mere end 5 % af de samlede omkostninger.

29.

kan ikke anbefale, at EGF, som foreslået, udvides til at omfatte landmænd, og påpeger, at forhandlinger om handelsaftaler bør sikre, at der er overensstemmelse med målene for den fælles landbrugspolitik;

30.

mener, at udvidelsen til landbrugssektoren, hvor man giver landmændene mulighed for at tilpasse deres aktiviteter i og uden for landbruget, delvist er i uoverensstemmelse med den fælles landbrugspolitiks målsætninger om at bibeholde landbruget i alle områder og ønsket om at beskytte sektorens mangfoldighed på europæisk plan;

31.

spørger, i tilfælde af, at man sænker budgetloftet og udvider anvendelsesområdet for mulige modtagere og tiltag for at gøre EGF mere tilgængelig/attraktiv, om balancen i den foreslåede budgettildeling er hensigtsmæssig i forhold til fondens målsætninger, da maksimalt 2,5 mia. euro (ud af et samlet budget på 3 mia. euro) er afsat til landbrugssektoren. Regionsudvalget mener, at dette beløb er for højt for EGF som et hurtigt interventionsinstrument og for lavt til at kompensere landmændenes og fødevarebranchens forventede reelle tab, hvis visse bilaterale handelsaftaler indgås;

32.

med disse grundlæggende forbehold om udvidelse af anvendelsesområdet til landbrugssektoren for øje har udvalget en række andre bemærkninger til denne del af forslaget:

33.

erkender, at fonden ikke bør anvendes til at yde indkomststøtte til landmænd, der bliver negativt berørt af en handelsaftale. Udvalget er af den mening, at forbindelserne med Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) ikke er tilstrækkeligt udviklede i forslaget, og foreslår, at Kommissionen uddyber dette punkt yderligere.

34.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheders potentiale ikke er blevet udnyttet fuldt ud af medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af EGF, og henviser til partnerskabsprincippet og princippet om flerniveaustyring (4) i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af EGF-ansøgninger samt i overvågningen og evalueringen af fondens effektivitet;

35.

mener på baggrund af hidtidige erfaringer, at EGF er mere effektiv, når man i udarbejdelsen og gennemførelsen af den koordinerede pakke af foranstaltninger for arbejdstagere vælger en tilgang med koordinering mellem lokale instanser, og når der findes lokale kontaktpunkter, der kan give klare og enslydende råd og vejledning til afskedigede arbejdstagere;

36.

gør opmærksom på, at medlemsstater under den gældende forordning har mulighed for at udpege regioner, som kan ansøge om støtte direkte fra EGF. Udvalget opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre hyppigere brug af denne mulighed og særligt pege på regioner, der har kompetencer inden for uddannelse og/eller spiller en rolle inden for støtte og udvikling af virksomheder. Efter udvalgets opfattelse ville dette forhindre forsinkelser i ansøgningsprocessen og kapacitetsproblemer på nationalt plan, da nationale ministerier ofte ikke har den nødvendige kapacitet eller de nødvendige ressourcer til at udarbejde og levere lokal/regional rådgivningsservice;

37.

foreslår, at Kommissionen opretter en database med bedste praksis for gennemførelse, og at vejledningen om indgivelse af ansøgninger (jf. art. 12, stk. 2) bør omfatte kriterier om partnerskab på flere niveauer;

38.

mener, at man under den nuværende gældskrise og det efterfølgende pres på de offentlige budgetter bør overveje at udvide EGF til de tilfælde, hvor den offentlige sektor afskediger et betydeligt antal ansatte, og hvor dette har en negativ effekt på arbejdsmarkedet i visse lokale/regionale økonomier;

39.

vurderer, at forslaget ville drage fordel af flere eksplicitte referencer til lokale og regionale myndigheder, særligt i artikel 8, stk. 2, hvoraf det bør fremgå, at ansøgningerne skal indeholde information om de anvendte fremgangsmåder ved høringen af lokale/regionale myndigheder, og som bør identificere de organer, der gennemfører pakkerne af foranstaltninger, og i artikel 11, stk. 4, vedrørende vejledning af lokale/regionale myndigheder om anvendelsen af EGF;

40.

finder, at kommunikationskanalerne bør forbedres med (a) mere tydelige kommunikationslinjer mellem de myndigheder, der er ansvarlige for at forvalte EGF, fra Kommissionen til nationale og lokale/regionale institutioner og (b) en mere effektiv personlig kommunikation med de arbejdstagere, der modtager støtte. Udvalget foreslår i denne sammenhæng, at der oprettes en hjemmeside for ansøgninger med generel information og en portal, hvor der er mulighed for fortrolig udveksling af personlig information mellem afskedigede arbejdstagere og støtteinstitutioner.