11.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 9/37

—

opfordrer til, at tidsplanen for Kommissionens køreplan for et ressourceeffektivt Europa forkortes, og at der vedtages indikatorer allerede i 2012; opfordrer ligeledes til, at de kompetente lokale og regionale institutioner høres med henblik på at sikre, at indikatorerne er realistiske og gennemførlige, hvad angår såvel kapacitet som udgiftsniveau;

—

opfordrer Kommissionen til at overveje at vedtage en »kurv« af navnlig fire indikatorer for ressourceforbruget: fodaftrykket på jorden, anvendelsen af råstoffer (biodiversitet, biologiske og mineralske ressourcer), fodaftrykket på vandet og drivhusgasfodaftrykket; insisterer på, at Kommissionen gør indikatorerne til en integreret del af systemet med nationale rapporter for Europa 2020 og dets tilknyttede flagskibsinitiativ, således at de kommer til at udgøre en ledetråd for de nationale reformprogrammer og budgetforhandlinger;

—

beklager, at køreplanen ikke omtaler muligheden for at inddrage borgmesteraftalen i tiltagene til opnåelse af ressourceeffektivitet, og tilbyder i samarbejde med Kommissionen at undersøge konkrete midler til at udvide borgmesteraftalen til også at omfatte anvendelsesområder, der er centrale for flagskibsinitiativet »Et ressourceeffektivt Europa«, såsom biodiversitet og arealanvendelse, affald og vand samt luftforurening;

—

anbefaler specifikke tiltag, der især sigter mod at udvikle ressourceeffektive europæiske transport- og energisystemer med begrænset CO2-udledning, fremme brugen af »grønne« offentlige indkøb og skabelse af et samfund med nul affald baseret på optimeret affaldsforebyggelse og behandling af affaldet som en ressource i en cirkulær økonomi, fremme substitution og effektiv ressourceudnyttelse i værditilvækstkæden for råstoffer, effektivt udnytte, beskytte og genoprette økosystemfunktioner samt mindske det nuværende befæstede areal overalt, hvor der ikke er behov for det.

Ordfører

Michel LEBRUN (BE/PPE), medlem af parlamentet for det franske sprogfællesskab i Belgien

Basisdokumenter

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Flagskibsinitiativet: Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien

KOM(2011) 21 endelig

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Køreplan til et ressourceeffektivt Europa

KOM(2011) 571 endelig

1.

mener, at enhver fremadrettet miljø-, klima- og energipolitik skal basere sig på princippet om god forvaltning. Efter Regionsudvalgets opfattelse betyder det, at vi har et ansvar for at forvalte og anvende naturressourcerne på en måde og i et omfang, der sikrer deres bæredygtighed og bevarer deres diversitet. Det overordnede mål med en sådan politik er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at ødelægge de næste generationers muligheder for at opfylde deres;

2.

er stærkt foruroliget over, at EU i dag er inde i en farlig og uholdbar udvikling, når det gælder produktion og forbrug. Som Kommissionen skriver i meddelelsen om sit flagskibsinitiativ: »At fortsætte ad samme spor som hidtil med hensyn til ressourceforbrug er ikke nogen reel mulighed«;

3.

bifalder på den baggrund iværksættelsen af flagskibsinitiativet »Et ressourceeffektivt Europa«, som har til formål at gøre effektivitet i ressourceforbruget til et ledende princip for Den Europæiske Unions politikker for energi og lavemissionsøkonomi, transport, råvarer og råstoffer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion af varer og tjenesteydelser, affaldshåndtering, arealanvendelse og økosystemer, landbrug og fiskeri. Dette initiativ har den vigtige opgave at skabe synergieffekter mellem de forskellige områder og støtte en afvejning af de involverede interesser og målsætninger, samtidig med at initiativet sikrer en fælles, sammenhængende og bæredygtig strategi for ressourceforbruget;

4.

udtrykker tilfredshed med den positive effekt, som flagskibsinitiativet har på den europæiske miljøpolitik. Den europæiske miljøpolitik i almindelighed og den aktuelle politik for effektiv anvendelse af ressourcer (såsom den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af naturressourcer) i særdeleshed er dog centreret om at reducere de negative følger for miljøet af økonomisk udvikling og udvinding af naturressourcer. Med flagskibsinitiativet bliver fokus udvidet til de negative følger af ineffektiv anvendelse af naturressourcer for den økonomiske udvikling. Flagskibsinitiativet er således det nødvendige incitament til øget integration af miljøpolitik i EU's politik for økonomi og produkter;

5.

glæder sig over, at EU med flagskibsinitiativet fra nu af medtager samtlige naturressourcer, dvs. traditionelle energiressourcer, men også biotiske og abiotiske råstoffer såsom brændsel, biomasse, mineraler, metaller og træ, agerjord og fiskebestande, jordbund, vand, luft samt økosystemtjenester eller tjenester, som har med beskyttelse af biodiversiteten at gøre;

6.

er glad for, at Kommissionen har opfordret Regionsudvalget til, inden beslutningsproceduren skydes i gang, at tilkendegive sin holdning til, hvilken rolle de lokale og regionale myndigheder bør spille i gennemførelsen af dette initiativ, særligt i de tilfælde, hvor de har særlige kompetencer set i relation til dette initiativ, hovedsagelig i forbindelse med standarder, bl.a. for byggeri og affaldshåndtering. Regionsudvalget får dermed mulighed for at komme til orde allerede fra de tidlige udviklingsstadier af de fremtidige politikker;

7.

er fuldstændig enig med Kommissionen i, at tre centrale forudsætninger skal opfyldes, hvis fordelene ved en ressourceeffektiv og kulstoffattig økonomi skal kunne realiseres, nemlig 1) politisk vilje til forandring, 2) en langsigtet planlægning af politik og investeringer og 3) en langsigtet holdnings- og adfærdsændring hos borgerne på området ressourceeffektivitet. Indførelsen og gennemførelsen af disse principper skal ske gennem en tilgang med forvaltning på flere myndighedsniveauer. I lyset heraf minder Regionsudvalget om, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med udformningen, gennemførelsen og evalueringen af disse politikker (1), hvilket allerede er fuldt ud anerkendt af Kommissionen og Europa-Parlamentet.

8.

sætter pris på, at EU engagerer sig til fordel for en tæt sammenkobling mellem økonomisk udvikling, samfundenes velfærd og en ansvarlig udnyttelse af naturressourcerne;

9.

mener, at overgangen til en ressourceeffektiv økonomi vil skabe øget velfærd for nuværende og kommende generationer. Et led heri vil være de enorme muligheder for økonomi, handel og innovation. Den vil bidrage til at fastholde EU's konkurrenceevne, bl.a. ved at reducere materialeudgifterne og energiforbruget samt ved at virke stimulerende på beskæftigelsen i »miljøteknologisektoren«;

10.

påpeger på ny, at det er absolut nødvendigt med en ambitiøs EU-politik, der løser problemerne ved kilden, for at forbedre miljøet og luftkvaliteten, og plæderer for en stærkere EU-politik vedrørende drivhusgasemissioner og luftforurening;

11.

gør opmærksom på, at en lang række lokale og regionale myndigheder allerede har vedtaget og foretaget en vellykket gennemførelse af forskellige politikker og fremgangsmåder, som har til formål at fremme ressourceeffektiviteten. Disse initiativer fortjener opmærksomhed og bør anerkendes på europæisk niveau, så alle får mulighed for at nyde godt af den ekspertise, som nogle har erhvervet på området, og således at de mest effektive initiativer kan fremmes;

12.

henleder opmærksomheden på, at der ikke i Kommissionens initiativ henvises til de mange instrumenter og politiske strategier i EU, som allerede er begyndt at behandle spørgsmålet om ressourceeffektivitet. Det gælder f.eks. temastrategien for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og temastrategien for affaldsforebyggelse og -genanvendelse samt handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik. Disse strategier kan forventes at komme til at danne præcedens i forbindelse med vedtagelsen og gennemførelsen af kommende strategier for andre spørgsmål, der har med forvaltningen af naturressourcerne at gøre;

13.

peger på EU's og medlemsstaterne ansvar, når det gælder fremme af initiativer til forbedring af ressourceeffektiviteten på verdensplan. I den forbindelse støtter Regionsudvalget alle de forslag, Kommissionen har fremsat som led i forberedelsen af Rio+ 20-konferencen, der finder sted i juni 2012, ikke mindst de foranstaltninger, der sigter mod mobilisering af privat og offentlig finansiering og investering samt bevægelse hen imod et mere effektivt, globalt, multilateralt styringssystem. Regionsudvalget beder om, at dette styringssystem tilrettelægges med mekanismer for deltagelse og samarbejde på flere myndighedsniveauer, således at regioner og byer høres og får mulighed for at deltage aktivt på de områder, der har betydning for dem;

14.

tilslutter sig Kommissionens opfordring til en hurtig gennemførelse af OECD's erklæring om grøn vækst, som blev vedtaget i juni 2009;

15.

glæder sig over støtten fra EU og medlemsstaterne til arbejdet i den internationale forskergruppe under FN's miljøprogram (UNEP) omkring bæredygtig forvaltning af ressourcer samt dens initiativ for en grøn økonomi;

16.

beklager, at den tiårige programramme vedrørende bæredygtige forbrugsmønstre og bæredygtig produktion for perioden 2011-2021 ikke kunne vedtages på det 19. møde i FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling i maj.

17.

understreger sammenhængen mellem miljø- og socialpolitikken. Når produktionen af olie, gas og andre materialer topper, hvilket nogle mener allerede er sket, vil det uundgåeligt medføre, at prisen på dem stiger. De første, der kommer til at lide under følgerne heraf, vil være de borgere, der har de laveste indkomster, og de regioner, hvis gennemsnitsindkomster er lavest;

18.

understreger, at det på grund af flagskibsinitiativets tværgående og komplekse natur er nødvendigt, at der sker en forvaltning af initiativet og en overvågning af fremskridtene inden for rammerne af Europa 2020-strategien, »det europæiske halvår« og den årlige vækstundersøgelse gennem en årlig kontrol af medlemsstaternes resultater, således at EU kan opnå øget ressourceeffektivitet;

19.

peger på behovet for at klarlægge de budgetmæssige virkninger af flagskibsinitiativerne inden for rammerne af Europa 2020-strategien (2). Den næste flerårige finansielle ramme bør afspejle flagskibsinitiativet et ressourceeffektivt Europas ambitioner ved at sikre, at EU's tiltag koordineres gennem en fælles strategiske ramme, da initiativet har berøringsflade med en række af de politikker, som finansieres over EU's budget;

20.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med evalueringen af de nationale reformplaner, der blev indgivet af medlemslandene i april 2011, at tage hensyn til, hvor stor en indsats landene gør for at fremme ressourceeffektiviteten;

21.

minder om, at en vellykket Europa 2020-strategi i høj grad afhænger af, hvilke beslutninger der træffes på lokalt og regionalt niveau. Derfor har Regionsudvalget allerede erklæret sig som tilhænger af, at der i de nationale reformplaner henvises til gennemførelsen af territoriale pagter for Europa 2020 i form af partnerskaber på flere niveauer mellem EU-, nationale, regionale og lokale myndigheder (3);

22.

vil derfor opfordre til, at man fremmer en integreret lokal udvikling som en central metode til gennemførelse af dette flagskibsinitiativs målsætninger;

23.

finder det vigtigt, at Regionsudvalget via sin platform for overvågning af Europa 2020-strategien deltager i gennemførelsen af flagskibsinitiativet »Et ressourceeffektivt Europa« samt i gennemførelsen af en integreret politik for ressourceeffektivitet.

24.

opfordrer til, at den foreslåede tidsplan i køreplanen for ressourceeffektivitet, som fastlægger udgangen af 2013 som frist for fastsættelse og efterfølgende vedtagelse af indikatorer og mål, forkortes. Regionsudvalget anbefaler, at disse indikatorer vedtages og tages i brug i løbet af 2012. Endvidere beder Regionsudvalget om, at de kompetente lokale og regionale institutioner høres om fristerne for disse indikatorer med henblik på at sikre, at de er realistiske og gennemførlige, hvad angår såvel kapacitet som udgiftsniveau;

25.

bifalder Kommissionens forslag i køreplanen for et ressourceeffektivt Europa om, at der vedtages et begrænset antal indikatorer med henblik på at sikre synlighed og effektivitet som grundlag for udformningen af politikker. Udvælgelsen af disse indikatorer bør baseres på, hvor vigtige, relevante, troværdige og solide de er, og bør anerkendes i videst muligt omfang;

26.

opfordrer Kommissionen til at overveje at vedtage en »kurv« af navnlig fire indikatorer for ressourceforbruget: fodaftrykket på jorden, anvendelsen af råstoffer (biodiversitet, biologiske og mineralske ressourcer), fodaftrykket på vandet og drivhusgasfodaftrykket. Disse indikatorer er forholdsvis nemme at måle, samtidig med at de giver en god indikation af vores ressourceforbrug og dets konsekvenser. De ville kunne supplere indikatorerne for måling af miljøbelastningen og ressourceeffektiviteten;

27.

fastholder, at der må vedtages en samlet indikator som f.eks. det økologiske fodaftryk som et nyttigt instrument i reklameøjemed og til informationskampagner. I den forbindelse skal det imidlertid præciseres, at en sådan indikator pga. den høje aggregeringsgrad kun i meget begrænset omfang kan bidrage til politikudformningen; data og metoder bør harmoniseres mellem medlemsstaterne, og Kommissionen kan hjælpe med at opnå dette;

28.

glæder sig over Kommissionens forslag om, at der vedtages et begrænset antal mål for ressourceeffektiviteten, som er både ambitiøse, kvantificerbare, præcise og sammenhængende. Disse mål bør f.eks. omfatte en forbedring af de 4 under punkt 26 nævnte indikatorer, f.eks. nulvækst i omfanget af befæstede arealer eller en øget affaldsforebyggelse og -genanvendelse;

29.

opfordrer Kommissionen til i sin evaluering af indikatorer og mål at undersøge, i hvilket omfang de politikker, som de lokale om regionale myndigheder kunne iværksætte på grundlag heraf, ville være gennemførlige;

30.

insisterer på, at Kommissionen lader indikatorerne indgå i den årlige vækstundersøgelse, som fra og med 2012 vil skyde det økonomiske halvår i gang, og at de dermed bliver en integreret del af systemet med nationale rapporter for Europa 2020, samt leder diskussionen hen på, hvordan reformprogrammerne og de nationale budgetforhandlinger skal bringes i overensstemmelse med Europa 2020-strategien;

31.

gør sig til talsmand for, at disse indikatorer for ressourceforbruget bliver en integreret del af Kommissionens og medlemsstaternes konsekvensanalyser af politiske forslag. Kommissionen bør bidrage med retningslinjer og redskaber for at give medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder, virksomheder og andre enheder mulighed for at anvende disse indikatorer på en enkelt og effektiv måde;

32.

konstaterer, at omfanget og mangfoldigheden af de udfordringer, der skal løftes i forbindelse med ressourcebevarelsen, kræver, at alle disponible instrumenter på europæisk, nationalt, lokalt og regionalt niveau mobiliseres. De europæiske og nationale instrumenter indebærer øget integration af miljøaspekter i politikken for økonomi og produkter, og på lokalt niveau udgør Borgmesteraftalen et instrument, som allerede har vist sin effektivitet på energiområdet;

33.

opfordrer de internationale, europæiske, nationale og subnationale institutioner til at gøre status over de mange erfaringer og resultater, som underskriverne af Borgmesteraftalen (omkring 300 kommuner, over 100 regioner i mere end 40 lande) allerede har indsamlet i denne henseende;

34.

opfordrer Kommissionen og de øvrige EU-institutioner til at arbejde sammen om konkrete mekanismer, der vil gøre det muligt at dele erfaringerne under Borgmesteraftalen med vore internationale partnere, dvs. fremme samarbejde om ressourceeffektivitet på lokalt og regionalt plan mellem byer og regioner i EU og i vore nabolande mod syd og øst og med udviklingslande;

35.

beklager, at køreplanen ikke omtaler muligheden for at inddrage borgmesteraftalen i tiltagene til opnåelse af ressourceeffektivitet. Regionsudvalget opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen til at arbejde på at få udvidet borgmesteraftalen til dette område;

36.

tilbyder desuden i samarbejde med Kommissionen at undersøge konkrete midler til at udvide borgmesteraftalen til også at omfatte anvendelsesområder, der er centrale for flagskibsinitiativet »Et ressourceeffektivt Europa«, f.eks. biodiversitet og arealanvendelse, affald og vand samt luftforurening (CdR 164/2010 fin);

37.

anmoder med tanke på udarbejdelsen af vandstrategien for Europa navnlig Kommissionen om i samarbejde med Regionsudvalget i 2012 at udvide borgmesteraftalen til også at omfatte 20-20-20-målene for integreret vandforvaltning som anført i Regionsudvalgets udtalelse CdR 5/2011 fin;

38.

støtter varmt etableringen af en »overgangsplatform for ressourceeffektivitet med mange aktører«, som ligeledes bør omfatte »beslutningstagere fra forskellige administrative niveauer, bl.a. regionalt og lokalt niveau« (4). En sådan platform kunne beskæftige sig med overlapning mellem de berørte politikker og bidrage til identifikationen af mål og hindringer for omstillingen;

39.

støtter Kommissionens forslag om netværk og udveksling af bedste praksis mellem instanser, som tilbyder programmer om ressourceeffektivitet. Derudover opfordrer Regionsudvalget EU til at støtte oprettelsen af nationale, regionale og lokale agenturer med ansvar for ressourceeffektivitet, hvor sådanne ikke findes. De eksisterende agenturers kompetencer kunne udvides til at omfatte alle spørgsmål, der har med ressourceforbrug at gøre, og bør omfatte information til og rådgivning af de offentlige myndigheder, virksomhederne og borgerne om eksisterende foranstaltninger og løsninger for opnåelse af ressourceeffektivitet.

40.

påpeger, at et ressourceeffektivt Europa ikke blot får brug for teknologisk innovation, men også for innovation af sit socioøkonomiske system med nye adfærdsmodeller for så vidt angår produktion og forbrug, en ændret levevis og nye styringsmodeller samt et program for strategisk forskning orienteret mod systemisk innovation;

41.

opfordrer i særlig grad til, at der gennemføres de nødvendige ændringer i infrastrukturen med det formål at fremme intelligente net, således at Sms'er og kooperativer kan producere deres egen grønne energi og dele den på »peer-to-peer«-basis på tværs af regioner. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at organisere en særlig konference med de lokale og regionale myndigheder og relevante aktører, som skal tjene det formål at sætte skub i omstillingen af EU's energiproduktion;

42.

understreger det nødvendige i at gennemføre en række foranstaltninger, herunder en ændring af medlemsstaternes budgetpolitikker og økonomiske politikker samt grønne reformer af afgifterne, som i højere grad tager hensyn til ressourceeffektivitet, hvis målene under flagskibsinitiativet skal opfyldes. Det vil ligeledes være nødvendigt at udforme de nationale regnskaber, så de omfatter spørgsmålet om ressourceeffektivitet ved at støtte indregningen af eksterne omkostninger med henblik på at fastsætte passende priser, få forureneren til at betale, samtidig med at forbrugerne beskyttes, samt ved lidt efter lidt at afskaffe subventioner, som har negative konsekvenser for miljøet;

43.

mener, at udviklingen af et ressourceeffektivt europæisk transportsystem med begrænset CO2-udledning har afgørende betydning for flagskibsinitiativets succes; i den sammenhæng bør det tilstræbes at reducere forbruget af energi og råstoffer i bilproduktionen og støtte industrien i denne indsats. Endvidere bør der ske en mere drastisk reduktion af forbruget samt indføres transportsystemer, der samlet trækker i retning af et stadig mindre ressourceforbrug;

44.

sætter pris på, at flagskibsinitiativet omfatter fremme af en europæisk vandpolitik, som prioriterer vandbesparende foranstaltninger og øget vandeffektivitet. Regionsudvalget vil fremsætte anbefalinger på dette område i sin perspektivudtalelse om »De regionale og lokale myndigheders rolle i befordringen af en bæredygtig vandforvaltning« (5).

45.

beklager, at de eksisterende politikker rettet mod energieffektivitet ikke gør det muligt at nå energi- og klimapakkemålene for 2020. Energieffektivitet bør gøres til et bindende mål og til et vigtigt led i målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne inden 2050;

46.

opfordrer Kommissionen til fortsat at koncentrere sig om bygge- og anlægssektoren, servicesektoren og transportsektoren i de lovgivningsmæssige og finansielle initiativer, som ligger i forlængelse af Kommissionens energieffektivitetsplan 2011, som blev vedtaget for nylig (6);

47.

mener stadig, at bygge- og anlægssektoren bør have lovgivningsmæssige og økonomiske incitamenter til at gennemføre mere renovering med henblik på at opnå højere energieffektivitet;

48.

henleder opmærksomheden på behovet for at sikre uddannelse af og støtte til en kompetent og tilgængelig arbejdsstyrke inden for energieffektivitet i alle berørte erhvervssektorer og dermed også i bygge- og anlægssektoren. Regionsudvalget foreslår, at der iværksættes en EU-strategi for oplysning og uddannelse af denne arbejdsstyrke. Udvalget understreger i den forbindelse flagskibsinitiativets potentiale, og de dermed forbundne nødvendige innovative foranstaltninger til skabelse af højt kvalificerede og varige job inden for en række forskellige brancher og fagområder i EU;

49.

opfordrer Kommissionen til via sit kommende direktiv om energibesparelser at fremsætte forslag om konkrete foranstaltninger med hensyn til bygningsrenovering samt sørge for at der i den flerårige budgetplan er afsat tilstrækkelige beløb til istandsættelse og renovering af europæiske bygninger med henblik på at gøre dem energieffektive inden 2013. Disse foranstaltninger bør knyttes sammen med en strategi for finansiering af bygninger med et meget lavt energiforbrug;

50.

opfordrer Kommissionen til at foreslå et samlet system til måling af energieffektiviteten i EU, som indeholder en metode, der kan anvendes af de lokale og regionale myndigheder;

51.

bifalder Kommissionens mål om at sikre omstillingen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi (7);

52.

opfordrer til, at disse mål afspejles på en passende måde i den flerårige finansielle ramme, bl.a. også ved at der stilles supplerende finansiering til rådighed for de lokale og regionale niveauer;

53.

anerkender, at den europæiske emissionshandelsordning er et vigtigt instrument, når det gælder om at styre investeringer i retning af de sektorer, som ordningen dækker – elproduktion, energiintensiv industri og fra og med næste år luftfartsbranchen – ved økonomisk at belønne de investeringer, som fremmer et mindre CO2-fodaftryk – og håber, at ordningens effektivitet forbedres efter 2012;

54.

slår ikke desto mindre til lyd for, at den europæiske emissionshandelsordning kommer til at spille en større rolle i forbindelse med fremme af teknologier med et lille CO2-fodaftryk, for så vidt som disse teknologier også bidrager til en forbedring af indikatorerne for ressourceforbruget og ikke øger miljørisiciene;

55.

bifalder dermed Kommissionens planer om at fjerne en del af de nuværende rettigheder fra markedet med henblik på at stimulere EU's omstilling til en lavemissionsøkonomi;

56.

glæder sig over, at køreplanen omfatter metoder for forvaltning af jordbunden, som gør, at CO2 i højere grad fastholdes i jorden, og minder om, at et øget indhold af organisk materiale i jorden indebærer andre fordele for miljøet og landbruget samt for beskyttelsen af jordbunden og dens fertilitet;

57.

beklager imidlertid, at landbrugssektorens muligheder for at mindske virkningerne af klimaforandringerne er splittet op mellem flere forskellige kategorier i FN's protokoller samt i Kyoto-protokollen om informationsformidling og miljøregnskab på trods af, at sektoren spiller en afgørende rolle for en effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcerne;

58.

understreger, at det er vigtigt at finde en balance mellem anvendelsen af biobrændstoffer i en lavemissionsøkonomi og beskyttelsen af biodiversitet, vandforvaltning og miljøbeskyttelse generelt samt den globale fødevareforsyning;

59.

understreger betydningen af at lade de politiske tiltag til gavn for bedre energieffektivitet være ledsaget af sociale foranstaltninger, der kan give de mest udsatte befolkningsgrupper og regioner adgang til effektive energitjenester.

60.

opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv gennemførelse af EU's handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik samt vedtage en bredere strategi;

61.

opfordrer Kommissionen til at støtte en »top runner«-tilgang, når det gælder produktpolitik, ved at kombinere flere afskrækkende instrumenter, som fordriver de ringeste produkter fra markedet, og incitamenter, som belønner de bedste produkter og fremskynder deres fodfæste på markedet;

62.

tilskynder til økoinnovation som et vigtigt redskab til udvikling af nye ressourceeffektive produkter eller tjenesteydelser samt med henblik på øget konkurrenceevne og jobskabelse. Den kommende handlingsplan for økoinnovation bør etablere nye partnerskaber for innovation med deltagelse af de lokale og regionale myndigheder;

63.

gentager sit ønske om at fremme brugen af »grønne« offentlige indkøb hos de lokale og regionale myndigheder;

64.

opfordrer til, at der fastsættes bindende mål for grønne offentlige indkøb for de nationale regeringer og EU-institutionerne, samt til at grønne offentlig indkøb får en plads i det kommende direktiv om offentlige indkøb med henblik på at skabe større juridisk klarhed og gøre brugen heraf mere udbredt;

65.

mener, at der bør foretages en gennemgribende revision af direktivet om miljøvenligt design og dets gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at fremme ressourceeffektiviteten ved at udvide dets anvendelsesområde til også at omfatte ikke-energirelaterede produkter med væsentlige miljøpåvirkninger (8), og opfordrer til at udvikle metoder til livscyklusanalyse af varer og tjenesteydelser og gøre resultaterne af disse analyser tilgængelige for de lokale og regionale myndigheder for at gøre det lettere for dem at vælge;

66.

anmoder om, at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe bevidst eller urimelig forældelse af varer og tjenesteydelser med henblik på at øge varernes holdbarhed, reparationsdygtighed og genanvendelsesevne og at støtte økonomiske og industrielle tiltag, der bidrager hertil;

67.

opmuntrer navnlig de lokale og regionale myndigheder til i højere grad at anvende ordningen for miljøstyring og miljøhensyn (EMAS), som er et markedsbaseret instrument for organisationers ressourceforvaltning. Regionsudvalget vurderer, at det ville være muligt at øge deltagelsen i dette system, hvis de hermed forbundne udgifter kunne elimineres eller reduceres, og hvis medlemsstaterne fik besked på at fastsætte deres egne mål for, hvor stort et antal organisationer der officielt skulle deltage i EMAS;

68.

opfordrer indtrængende til, at Kommission, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder skærper foranstaltningerne med henblik på at bevidstgøre forbrugerne og virksomhederne om de miljømæssige og sociale konsekvenser af deres forbrug, f.eks. gennem mærkning, inddragelse af bæredygtigt forbrug i uddannelsessystemerne samt en styrket kontrol med markedsføring af miljømæssig art.

69.

går ind for, at der vedtages et mål om et samfund med nul affald baseret på optimeret affaldsforebyggelse og behandling af affaldet som en ressource i en cirkulær materialeøkonomi;

70.

beklager, at nedgravning af affald fortsat er den almindeligste form for bortskaffelse af affald i byerne. Regionsudvalget anmoder derfor Kommissionen om særligt at rette opmærksomheden mod gennemførelsen og anvendelsen af den eksisterende EU-lovgivning om affald som et vigtigt element i fremme af ressourceeffektiviteten;

71.

opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne samt de lokale og regionale myndigheder til straks at skride effektivt til handling mod udslip af affald til behandling på anlæg, som ikke opfylder normerne, hvad enten det er inden for eller uden for EU. Udvalget opfordrer også til, at de nævnte aktører forbedrer konkurrenceevnen for EU's genanvendelsesindustri igennem hele værditilvækstkæden, stimulerer innovation inden for ressourceeffektivitet og design af genanvendelige produkter, skaber økonomiske incitamenter eller nye markedsbaserede instrumenter med henblik på at genanvende og fremme anvendelsen af sekundære råmaterialer, optimerer udarbejdelsen og anvendelsen af kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald, samt kvalitetskriterier for genanvendte materialer, idet der tages højde for det igangværende arbejde i Kommissionen vedrørende kriterier for affaldsfasens ophør. Regionsudvalget anmoder ligeledes om, at der vies varer, der indeholder råstoffer, som er truet af mangel, særlig opmærksomhed, herunder navnlig sjældne jordarter;

72.

opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at vedtage ambitiøse affaldsforebyggelsesprogrammer, således som artikel 29 i affaldsrammedirektivet foreskriver, herunder klare kvantitative benchmarks for affaldsforebyggelsesforanstaltningerne (9);

73.

opfordrer Kommissionen til navnlig at fremme forebyggelse af biologisk affald og reduktion af fødevareaffald samt yde fortsat støtte til den europæiske uge for affaldsforebyggelse, som har haft stor succes i en lang række regioner og byer;

74.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i udviklingen af markeder for genanvendelse og genvinding. I lyset heraf opfordrer Regionsudvalget endnu en gang til, at der i WEEE-direktivet indføjes reelle og præcise mål for genvinding af elektronisk affald, samtidig med at det sikres, at princippet om producentansvar er fuldstændigt indarbejdet i lovgivningen;

75.

henleder opmærksomheden på, at de lokale og regionale myndigheder har et stort råderum til at fremme genanvendelse ud over EU’s aktuelle mål. En lang række byer og regioner er langt fremme og har allerede nu i vidt omfang overskredet EU’s minimumskrav til genanvendelse og udvikling af alternativer til nedgravning af affaldet. De har i øjeblikket et mål om nul affald til deponering i jorden eller afbrænding samt høje niveauer for genanvendelse af husholdningsaffald. I den forbindelse kan Regionsudvalget kun opfordre EU og medlemsstaterne til fortsat at anspore til oprettelse af instrumenter til fremme af genanvendelse, som benyttes af de effektive byer og regioner. Det gælder navnlig i de regioner, der ikke er nået så langt på dette område;

76.

opfordrer Kommissionen til at fremskynde den evaluering, som affaldsrammedirektivet pålægger den, af fordelene ved oprettelsen af bindende EU-mål for affaldsforebyggelse samt af ophævelsen af det nuværende bindende mål for genanvendelse af fast byaffald. Sidstnævnte foranstaltning kan resultere i, at der skabes 500 000 nye arbejdspladser i Europa (10).

77.

glæder sig over, at effektiv udnyttelse af ressourcer indgår i den meddelelse, som Kommissionen offentliggjorde i forbindelse med flagskibsinitiativet »Et ressourceeffektivt Europa«, og hvis titel er »Imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer« (11);

78.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i højere grad at fremme substitution og effektiv ressourceudnyttelse i værditilvækstkæden for råstoffer, herunder efterforskning, udvinding, forarbejdning, genanvendelse, miljøvenligt design, industriel økologi og ressourceeffektiv produktion;

79.

opfordrer medlemsstaterne og regionerne til med fortsat støtte fra Kommissionen at fastlægge deres bæredygtige og ressourceeffektive mineralpolitikker, indføre en fysisk planlægningspolitik for mineraler og etablere en klar procedure for tilladelse til minedrift;

80.

bifalder Kommissionens retningslinjer for udvinding af ikke-energimineraler og for Natura 2000-kravene (12) og opfordrer til en integreret tilgang til disse spørgsmål i fremtiden;

81.

noterer sig Rådets opfordring til Kommissionen om at foreslå foranstaltninger til tackling af problemerne med forsyning af råvarer til den skovbaserede industri og sektoren for vedvarende energi;

82.

opfordrer til indførelse af et obligatorisk certificeringssystem i hele EU samt incitamenter til anvendelse af biomasse til energi og skovtræ fra bæredygtigt forvaltede skove. Regionsudvalget henleder opmærksomheden på den forvaltningsmæssige rolle, som de lokale og regionale myndigheder kan spille i den forbindelse;

83.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge forslag til bindende minimumskriterier for bæredygtig anvendelse af fast og gasformig biomasse til elproduktion, opvarmning og køling (13).

84.

bekræfter, at udnyttelse, beskyttelse og effektiv genopretning af økosystemfunktioner som fastlagt af medlemsstaterne inden for rammerne af det nye biodiversitetsmål for 2020 og nærmere beskrevet i »EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020«  (14) er nødvendigt for at sikre en effektiv ressourceudnyttelse;

85.

glæder sig over den støtte, EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 yder til at fremme arbejdet med værdiansættelsen af biodiversiteten, herunder den økonomiske værdiansættelse af biodiversiteten, og økosystemtjenesterne, til at tilskynde strukturfondenes forvaltningsmyndigheder til at investere i naturkapital som et aktiv, der skal gives videre til kommende generationer, og en kilde til økonomisk udvikling, til at fremme den fælles landbrugspolitiks støtte til biodiversiteten, til at fastsætte et delmål, der går ud på at genoprette økosystemer, og til at fremme skabelsen af en »grøn infrastruktur«;

86.

beklager, at de lokale og regionale myndigheders centrale bidrag til en effektiv gennemførelse af strategien ikke anerkendes tilstrækkeligt på trods af udvalgets tidligere anbefalinger;

87.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at lancere lokale og regionale pilotprojekter om biodiversitetsbeskyttelse, herunder navnlig pilotprojekter om de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet (The Economics of Ecosystems and Biodiversity, TEEB), som skal støtte de lokale og regionale myndigheder i vedtagelsen og gennemførelsen af de instrumenter, der er fastlagt i den internationale rapport »TEEB Report for Local and Regional Policy Makers« (rapport til de politiske beslutningstagere på lokalt og regionalt plan om de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet) (15);

88.

bemærker, at forringelsen af naturlige og semi-naturlige levesteder, herunder græsarealer, vådområder, heder og moser, som er af helt central betydning for bekæmpelsen af klimaændringer, fortsat giver anledning til store betænkeligheder. Regionsudvalget opfordrer derfor EU, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at gå i gang med udarbejdelsen af passende programmer til bevarelse og genopretning af disse økosystemer;

89.

er bekymret over den stigende udnyttelse af jord til urbanisering og transportnet, hvilket øger arealbefæstelsen. Dette betyder, at mindre vand trænger igennem til jorden, at oversvømmelses- og erosionsrisikoen øges, at dyrearters levesteder og populationer fragmenteres, og at varmeøeffekten forværres i byerne, som derved bliver mere sårbare over for hedebølger og klimaændringer;

90.

opfordrer medlemsstaterne til at arbejde sammen med de lokale og regionale myndigheder om at etablere integrerede systemer for arealanvendelse og fysisk planlægning, som kan bidrage til at opnå bæredygtige beboelsesmønstre i byerne, skabe incitamenter til at genanvende forladte industrigrunde i stedet for at inddrage grønne områder og landdistrikter, oprette en database over forladte og uudnyttede grunde for at mindske det nuværende befæstede areal overalt, hvor der ikke er behov for det;

91.

understreger, at en fælles tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse, herunder målet om at vedtage et jordbundsrammedirektiv, fortsat bør indgå i EU's fremtidige miljøpolitik.

92.

er betænkelig ved, at de anslåede kommercielle fiskebestande ligger uden for de sikre biologiske grænser. Udvalget gentager derfor sin opfordring til inden 2015 at vedtage målet om maksimalt bæredygtigt udbytte som et ledende hovedprincip for den fremtidige fiskeripolitik (16);

93.

går ind for den tilgang, Kommissionen anbefaler i sin meddelelse »Regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020«  (17);

94.

plæderer navnlig for et øget bidrag fra strukturfondene til gennemførelsen af flagskibsinitiativet og opfordrer de myndigheder, der er ansvarlige for forvaltningen af strukturfondene, til at investere mere i en kulstoffattig økonomi, i økosystemfunktioner, biodiversitet og økoinnovation;

95.

går endvidere ind for forslaget om at optimere investeringerne i effektiv ressourceudnyttelse;

96.

er fuldstændig overbevist om, at det er muligt at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv udvikling i og uden for EU's grænser med lokale og regionale myndigheder som drivkraft for forandring og socioøkonomisk udvikling.