11.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 9/53

—

gør opmærksom på, at udvalget føler sig stærkt forpligtet af sit forslag om at etablere en »territorial pagt mellem de regionale og lokale myndigheder med henblik på Europa 2020-strategien« med det formål at sikre medansvar for strategien på flere myndighedsniveauer i kraft af et effektivt partnerskab mellem Den Europæiske Unions, nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder. Forslaget støttes af Europa-Parlamentet, Kommissionen og Det Europæiske Råd. De territoriale pagter bør fokusere på nogle få skræddersyede prioriteter, der har særlig værdi for de enkelte berørte regioner;

—

erkender den store kløft mellem den nyeste forskningsviden og den konkrete virkelighed. Der er brug for en kraftig regional indsats for at udmønte forskningsresultater i innovation, der har et lokalt tilsnit, og som kan anvendes overalt i EU;

—

understreger betydningen af at opbygge regional innovationskapacitet på grundlag af intelligent specialisering og komplementaritet i forhold til naboregioner;

—

opfordrer pionerregioner til at etablere europæiske konsortier, der integrerer kapacitet på forskellige områder med det formål at skabe banebrydende samfundsmæssige innovationer til brug i hele Europa. Gennem sine forskellige aktører kan hver region blive en pioner, som fokuserer på sine egne behov og stærke sider;

—

opfordrer regionerne til at bevæge sig i retning af åben innovation inden for partnerskaber, der har mennesket i centrum, mellem aktører i den offentlige og private sektor, hvor universiteterne og andre videninstitutioner spiller en afgørende rolle, dvs. at modernisere Triple Helix-konceptet.

Ordfører

Markku MARKKULA (FI/PPE), medlem af byrådet i Espoo, medlem af regionalrådet i Helsinki-Uusimaa

Basisdokument

/

1.

anerkender, at Europa 2020-strategien både er en overordnet strukturel reformplan og en plan til bekæmpelse af krisen. Derudover indeholder planen også en bredere vifte af målsætninger og en mere integreret økonomisk styring (1). I den henseende har de lokale og regionale myndigheder potentialet og den politiske vilje til at imødegå økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer set ud fra et territorialt perspektiv;

2.

understreger, at gode planer og korrekte analyser ikke er tilstrækkelige til at sikre effektive resultater, som bevidnet ved den mislykkede Lissabonstrategi. Der skal træffes modige praktiske foranstaltninger, som giver alle myndighedsniveauer i medlemsstaterne – lokale, regionale og centrale – et større medejerskab, og som inddrager alle øvrige aktører. Regionerne bør opmuntres til at udvikle regionale innovationsplatforme, der fungerer som efterspørgselsstyrede servicecentre og fremmer brugen af international viden i gennemførelsen af Europa 2020-strategien, intelligent specialisering og europæisk samarbejde i overensstemmelse med regionernes interesser. Hvis dette skal blive en realitet, må vi få en ny dynamisk opfattelse af regionale innovative økosystemer, hvor virksomheder, byer og universiteter samt andre offentlige og private sektorers aktører (Triple-Helix-konceptet) lærer at samarbejde på nye og kreative måder med det formål at udnytte deres innovative potentiale fuldt ud;

3.

fremhæver, at regionerne har en afgørende rolle at spille i den partnerskabsbaserede gennemførelse af Europa 2020-strategien, idet de nu er blevet vigtige aktører på mange politikområder, herunder det sociale, økonomiske, industrielle, innovative, uddannelses- og miljørelaterede. Dette vil kræve en omfattende, kompleks, åben og tværfaglig strategi, som samler de mange komplementære aktiver, der findes i regioner og byer;

4.

støtter i høj grad Kommissionens erklæring om, at der er behov for fuldt ud at integrere de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer i de nationale budgetprocedurer og inddrage de lokale og regionale myndigheder samt relevante aktører i udformning og gennemførelse af de nationale reformprogrammer (2);

5.

opfordrer til, at de radikale forandringer, der kan realiseres af pionerregioner og -byer, fokuserer på:

6.

understreger betydningen af, at man giver lokalbefolkningen og lokalsamfundene mulighed for at udnytte det eksisterende potentiale fuldt ud. Dette kræver, at de lokale og regionale myndigheders rolle styrkes, ikke kun som traditionelle tjenesteudbydere, men også som katalysatorer for nye erhvervsaktiviteter gennem et proaktivt samarbejde. Alle de forskellige aktører bør arbejde sammen om at skabe en regional samarbejdskultur, som er karakteriseret ved lydhørhed over for lokalbefolkningens og lokalsamfundets motiver, mål og ressourcer.

7.

bifalder den bredere strategiske vision, der inkluderer de sociale og miljømæssige dimensioner som ligestillede og komplementære søjler på linje med økonomisk vækst og opfordrer til, at den store betydning af samfundsmæssig innovation anerkendes i alle flagskibsinitiativerne til gennemførelse af strategiens tre prioriteter vedrørende intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

8.

opfordrer beslutningstagere, såvel offentlige som private, til at anerkende behovet for et nyt lederskab og ledelsesfærdigheder, kompetencer, strukturer og praktiske metoder til udførelse af aktiviteter i globale netværksvirksomheder;

9.

opfordrer regionale beslutningstagere til at blive katalysatorer for forandringer og udvikle en strategisk ramme for en innovationsbaseret regional udvikling set i lyset af, at innovation højner kvalitetsniveauet, fremmer en mere effektiv forvaltning af offentlige og private udgifter og har et stort potentiale til at skabe ny vækst og nye arbejdspladser. Det er politikernes opgave at kortlægge og bygge videre på en regions unikke aktiver med henblik på at opfylde strategiske udviklingsmål. Med det mål for øje må regionerne udforme en fornuftig og realistisk vision for deres økonomiske og sociale fremtid og opstille et bredere, mere integreret og mere effektivt policy mix. Dette vil kræve en kombination af instrumenter fra forskellige politikområder og myndighedsniveauer, der støtter vidensdannelse, formidling og anvendelse og udformning af sammenhængende politiske pakkeløsninger på basis af bedre parametre, fremtidsorienteret budgetplanlægning og faktabaserede eksperimenter;

10.

foreslår for at indfri ovennævnte målsætning, at Kommissionen i samarbejde med et antal regioner og forskellige ekspertgrupper går i gang med at udvikle de nødvendige projekter. I forbindelse med disse er der behov for at udvikle metoder til at trække bearbejdet information og fremtidsprognoser ud af generelle statistiske oplysninger med henblik på at kunne analysere en specifik sektor eller et specifikt emne;

11.

opfordrer pionerregioner til at etablere europæiske konsortier, der integrerer kapacitet på forskellige områder med det formål at skabe banebrydende samfundsmæssige innovationer til brug i hele Europa. Gennem sine forskellige aktører kan hver region blive en pioner, som fokuserer på sine egne behov og stærke sider;

12.

opfordrer til en målrettet læreproces, som integrerer forskellige politiske beslutningsniveauer for at koordinere brugen af ressourcer og styrke tiltagenes gennemslagskraft. Med henblik på at opbygge en fælles kapacitet bør der for politiske beslutningstagere, højtstående embedsmænd, ledere i industrien og forskere udvikles MBA-ledelsesprogrammer, der omfatter strategiudformning på flere niveauer. Der er brug for uddannelsesprogrammer af denne type på både europæisk og regionalt plan. Den rolle, som de regionale beslutningstagere spiller i de forskellige lande i forbindelse med implementeringen af Europa 2020-strategien, vil herved blive styrket, og det indbyrdes samarbejde og udbredelsen af god praksis vil blive forbedret.

13.

fremhæver behovet for fælles aktiviteter og et vidtrækkende samarbejde mellem forskellige flagskibsinitiativer med det formål at muliggøre og fremme en effektiv gennemførelse af Europa 2020-strategien. Gennem anvendelse af denne tilgang vil lokale og regionale myndigheder være i stand til at udvikle et samarbejde på tværs af regioner. De vil i særlig grad være i stand til at fremme strategier baseret på åbne platforme og fremme genanvendelsen og interoperabiliteten af de løsninger og strukturer, som de udvikler. Selvom de endelige resultater kan have et stærkt lokalt præg resulterer et aktivt samarbejde, set på baggrund af strukturer og interoperabilitet, i stordriftsfordele og etablering af større markeder for lokale aktiviteter;

14.

anerkender, at det centrale spørgsmål for de lokale og regionale myndigheder (set i lyset af det store antal foranstaltninger, der tager udgangspunkt i eller har tilknytning til flagskibsinitiativerne) handler om, hvordan gennemførelsen af de mest relevante aktiviteter fremskyndes. Med det formål at øge flagskibsinitiativernes gennemslagskraft i regionerne skal der derfor tages hånd om flere aspekter:

a)

at støtte initiativer som videnregioner, »levende laboratorier« og »intelligente byer«;

b)

at udvikle partnerskaber, der kan tjene som platforme for en udvidelse af de regionale beslutningstageres videnbase og fremme samfundsmæssige nyskabelser;

c)

at oprette en platform for intelligent specialisering, der skal støtte regionernes indsats for at udforme strategier, som prioriterer konkurrencerelaterede fordele og et potentielt samarbejde med andre regioner;

d)

at støtte samarbejdet mellem erhvervslivet og den akademiske verden gennem oprettelsen af vidensalliancer med særlig fokus på at løse problemerne vedrørende manglen på innovationskompetencer;

e)

at styrke det videnskabelige grundlag for politiske beslutninger ved hjælp af et »europæisk forum for fremadrettede aktiviteter«, der har deltagelse af lokale og regionale myndigheder samt andre offentlige og private interessenter for at forbedre det videnskabelige grundlag for politikkerne;

f)

udvikle en bredere interesse for brugen af »Triple Helix«-modellen for at iværksætte innovative regionale (subregionale) forskningsklynger og udvikle innovationsplatforme samt styrke de aktiviteter, der udgår fra vidensamfundets tre elementer (synergi mellem forskning, uddannelse og innovationsaktiviteter);

g)

at fjerne de eksisterende organisatoriske forskelle mellem EU's regionale og lokale myndigheder gennem partnerskaber og fremadrettede samarbejdsprojekter, der tager sigte på »Innovation i EU«, og som er holdbare over tid og befordrende for, at strukturelt og organisatorisk mindre myndigheder går sammen om at udnytte deres ekspertise på en fast og struktureret måde.

a)

at fokusere på nøglekompetencer i vidensamfundet, såsom læringskompetence, sprog og kultur, iværksætter- og innovationsfærdigheder samt menneskelige færdigheder og evnen til at udnytte ikt-potentialet i fuldt omfang;

b)

at kæde den formelle, uformelle og ikke-formelle uddannelse og erhvervsuddannelse sammen med behovene på arbejdsmarkedet med henblik på at øge de unges beskæftigelsesegnethed og gøre dem i stand til at frigøre deres potentiale og udvikle sig personligt og fagligt;

c)

at åbne muligheder for mobilitet for så mange unge som muligt, uanset deres baggrund, økonomiske situation eller den geografiske beliggenhed af deres region;

d)

at videreudvikle de europæiske instrumenter, der skal fremme og styrke læringsmobiliteten i alle dele af uddannelsessystemet;

e)

at støtte inddragelsen af Europass (den europæiske model for et CV) i det kommende europæiske kvalifikationspas med det formål at fremme mobiliteten;

f)

at iværksætte samarbejdsinitiativer mellem offentlige myndigheder baseret på aftaler med det sigte at finde de bedste løsninger til effektivt at forberede de studerende på voksenlivets ansvar, at udvikle et tættere samarbejde mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og universiteter med henblik på et optimalt uddannelsesforløb, også inden for erhvervsuddannelse, som opfylder de studerendes og arbejdsgivernes krav, at inddrage arbejdsgiverne i at identificere uddannelsesmæssige problemer og udarbejde løsninger herpå, at støtte skoler i at gennemføre forberedende uddannelsesprogrammer, at få unge til at deltage i erhvervsfaglige praktikophold, og at gøre videreuddannelse populært blandt arbejdsgiverne;

g)

at fremhæve, at grunden til et godt helbred og en god form lægges allerede i ungdommen og giver forudsætningerne for et godt liv. De aktiviteter, der udgår fra organer, som arbejder uden fortjeneste for øje, er en af samfundets hjørnesten. Udvalget opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til ikke at gå videre med de forslag (Kommissionens grønbog om momssystemets fremtid (KOM(2010) 695), der vil kunne true disse foreningers eksistens og økonomiske situation.

a)

at opstille lokale digitale dagsordener for at fremskynde en optimal brug af ikt gennem et koordineret lokalt, regionalt og europæisk samarbejde;

b)

at forbedre interoperabilitet og e-forvaltning gennem udvikling af nye applikationer, såsom borgercentrerede e-tjenester, e-læring, e-sundhed, e-afstemning, e-forvaltning, intelligente transportsystemer og brug af regional information i byplanlægningen;

c)

at fremme det digitale indre marked som en hjørnesten i den digitale dagsorden for Europa og støtte omfattende pionerprojekter, hvor der trækkes på den bedste europæiske ekspertise og alle berørte parter inddrages;

d)

at sikre lige bredbåndsadgang til en overkommelig pris i alle områder og lede pilotprojekter, der sigter på at afhjælpe forskellene med hensyn til adgang;

e)

at udvikle fælles løsninger på områder som databeskyttelse og sikkerhed i forbindelse med ikt-produkter og -tjenester, hvilket er en forudsætning for, at borgerne har tillid hertil og, at de foreliggende muligheder udnyttes.

a)

at forbedre styringen på klimaområdet ved at inddrage de lokale og regionale myndigheder som væsentlige aktører i bestræbelserne på at bekæmpe og modvirke klimaændringerne og fremme en mere bæredygtig ressourceanvendelse og for at motivere producenter og forbrugere til at udvise en mere klimavenlig og ressourceeffektiv adfærd;

b)

at skabe brugercentrerede parametre til brug for værdiskabelse og konsekvensanalyser, som kan anvendes af de forskellige myndighedsniveauer i forbindelse med skabelsen af et bæredygtigt vidensamfund, og i den sammenhæng begrænse brugen af indikatorer for at sikre, at politikkerne udarbejdes på en effektiv måde, der er synlig og forståelig for borgerne;

c)

at vedtage lokale eller regionale klima- og energistrategier, som indeholder en større andel af grønne offentlige indkøb, herunder ved projekter, som modtager støtte fra medlemsstaterne og Den Europæiske Union;

d)

at anvende køreplaner og aftaler til at mobilisere politisk støtte og fremme investeringer i klimavenlig infrastruktur, fornyelse af energisystemerne og økologiske offentlige tjenester.

a)

at fremme den industrielle modernisering gennem europæiske strategiske projekter, som sigter mod at have en global løftestangseffekt med hensyn til en effektiv udveksling af viden og teknologi (på områder som grøn transport og energieffektive bygninger);

b)

at sikre en udveksling af idéer og forretningsmodeller gennem initiativer som »den europæiske iværksætterregion«, der har til formål at opmuntre de lokale og regionale myndigheder til at fremme nyskabelser med relation til SMV'er og iværksætterkultur;

c)

at fremme idéen om regionale innovative økosystemer og udvikle et tættere samarbejde mellem fremstillingssektoren og universiteter og teknologicentre med det formål at skabe ny vækst og beskæftigelse;

d)

at iværksætte foranstaltninger der sikrer at arbejde og familieliv kan forenes ved at forbedre kvaliteten af offentlige tjenesteydelser, f.eks. heldagsbørnepasning, og fremme en familievenlig udformning af arbejdslivet vha. bl.a. fleksible arbejdstids- og beskæftigelsesmodeller.

a)

at skabe forudsætninger for jobskabelse og lokale foranstaltninger til styring af industrielle og økonomiske forandringer, f.eks. ved at kortlægge kløfter på området e-færdigheder og dermed forbundne forretningsmuligheder;

b)

at fremme strategiske partnerskaber mellem lokale og regionale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder med det formål at fremme regionale innovative økosystemer og forlige dem med flexicurity-politikkerne;

c)

at fremme lokale tiltag vedrørende digitale færdigheder, skolefrafald, livslang læring og større indflydelse til den ældre generation;

d)

at udvikle stærkere forbindelser mellem erhvervsliv og universiteter, f.eks. ved at integrere »meritgivende« praktikophold i alle universitetsstudier, og tage højde for erhvervsaktive studerendes behov og problemer ved udviklingen af programmer, f.eks. gennem kortere udlandsophold og »Internationalisation at Home«.

a)

at udvikle en lokale og regional dagsorden for social inklusion, således at de lokale sociale tjenester bliver mere effektive og tilgængelige for alle;

b)

at anvende lovgivningsmæssige kompetencer og programmer, som er skræddersyede til lokale behov på områderne uddannelse, boliger, byplanlægning, sociale tjenester, sikkerhed og kulturelle aktiviteter med et særligt fokus på børn og unge;

c)

at fremme e-inddragelse, socialøkonomien, frivilligt arbejde og virksomhedernes sociale ansvar;

d)

at evaluere de gennemførte reformer, særligt med hensyn til omfanget, omkostningerne og følgevirkningerne af samfundsmæssige innovationer og formidle de nye løsninger, som har vist sig effektive, i hele Europa til anvendelse på lokalt plan.

15.

understreger, at formålet med at give strategien en større regional og lokal dimension er at styrke medlemsstaternes forpligtelse over for strategien og det politiske medansvar for den, og derved gøre den mere relevant for og smidig i forhold til græsrødderne;

16.

gør opmærksom på, at udvalget føler sig stærkt forpligtet af sit forslag om at etablere en »Territorial pagt mellem de regionale og lokale myndigheder med henblik på Europa 2020-strategien« med det formål at sikre medansvar for strategien på flere myndighedsniveauer i kraft af et effektivt partnerskab mellem Den Europæiske Unions, nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder. Forslaget støttes af Europa-Parlamentet, Kommissionen og Det Europæiske Råd (3);

17.

bemærker, at adskillige af de nationale reformprogrammer for Europa 2020-strategien, som de nationale regeringer som led i det europæiske halvår senest i april 2011 fremlagde for Kommissionen, pegede på den rolle, som de lokale og regionale myndigheder har spillet i programmernes udformning. Kun få nationale reformprogrammer peger imidlertid på, at der er blevet anvendt en tilgang med forvaltning på flere myndighedsniveauer for at gennemføre dele af den nye strategi, og kun ét af programmerne nævner udtrykkeligt Regionsudvalgets forslag om territoriale pagter;

18.

opfordrer i høj grad medlemsstaterne til at hjælpe regioner og byer med at etablere nationale territoriale pagter med henblik på Europa 2020-strategien (4) for i et samarbejde med de centrale myndigheder at opstille nationale mål, forpligtelser og rapporteringsstrukturer med udgangspunkt i Europa 2020-målene, der fuldt ud respekterer de nationale lovgivningsmæssige rammer (5);

19.

fremhæver den merværdi, de territoriale pagter skaber. De bør fokusere på nogle få skræddersyede prioriteter, der har særlig værdi for de enkelte berørte regioner, og det bør undgås, at de bliver et nyt bureaukratisk instrument, men i stedet tilstræbes, at de føjer sig naturligt ind i de nationale reformprogrammer for at sikre overholdelsen af principperne om forvaltning på flere myndighedsniveauer og om partnerskab. De kan have form af politisk forpligtende tilsagn, eventuelt suppleret af frivillige aftaler mellem offentlige organer, og fokusere på styring og gennemførelse af Europa 2020-strategien. De territoriale pagter kan navnlig udformes på politikområder, hvor de regionale og lokale myndigheder er nøgleaktører med hensyn til at udforme og gennemføre de overordnede mål for og flagskibsinitiativerne som led i Europa 2020-strategien;

20.

minder om, at der findes adskillige eksempler på aftaler om forvaltning på flere myndighedsniveauer med det formål at opnå fælles målsætninger for den territoriale udvikling i kraft af integreret og koordineret politiktilrettelæggelse. Aftalerne er vidt forskellige og afspejler ikke blot forskellige mål, men også reelle forskelle mellem de pågældende lande og den socioøkonomiske, kulturelle, institutionelle og miljømæssige mangfoldighed. Som eksempler kan nævnes Østrig (territoriale beskæftigelsespagter 2007-2013), Spanien (Kataloniens territoriale pagter for landdistrikterne), Belgien (Flanders in Action-pagten 2020 og Plan Marshall 2. Green for Wallonia), Storbritannien (Greater Nottingham Partnership), Frankrig (territoriale pagter om inklusion, planaftaler mellem stat og regioner) og Tyskland (BMBF-innovationsinitiativet »Iværksætterregioner«). Regionsudvalget gentager sit tilsagn om at arbejde for størst mulig erfaringsformidling til fremme af den gensidige læringsproces (6); henleder også opmærksomheden på fælles aktiviteter med henblik på at styrke og videreudvikle nabokontakten mellem lokalsamfundene og de lokale og regionale myndigheder i to eller flere nabolande på grundlag af bilaterale eller multilaterale samarbejdsaftaler mellem de berørte parter;

21.

gentager sit budskab fra præsidiets erklæring til Det Europæiske Råds forårstopmøde 2011: De territoriale pagter vil bidrage til at give den nye strategi en territorial dimension og vil også være med til at sikre, at alle politikinstrumenter og finansieringskilder, der står til rådighed på de forskellige involverede myndighedsniveauer, vil blive sat ind på at nå Europa 2020-målene;

22.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder, ifølge medlemsstaternes og Den Europæiske Unions lovgivning skal gennemføre målsætningerne i Europa 2020-strategien, og opfordrer derfor formandskaberne for Den Europæiske Union til i konklusionerne fra Det Europæiske Råd udtrykkeligt at støtte principperne om forvaltning på flere myndighedsniveauer, herunder Regionsudvalgets forslag om territoriale pagter;

23.

gør opmærksom på, at analysen af de nationale reformprogrammer viser, at de lokale og regionale myndigheder i de fleste medlemsstater ikke blev inddraget i tilstrækkelig grad, da medlemsstaterne udarbejdede deres reformprogrammer. Regionsudvalget opfordrer medlemsstaterne til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af de nationale reformprogrammer i så høj grad, som det er muligt. En bottom up-strategi for gennemførelsen, som i overensstemmelse med nærhedsprincippet så vidt muligt inddrager de kompetente forvaltningsniveauer forbedrer ikke kun chancerne for gode resultater med de nationale reformprogrammer, men skaber også en større forståelse for gennemførelsen af disse. Regionsudvalget er parat til at udvikle territorialpagtkoncepter og regionale operationelle programmer i samarbejde med de regioner, der måtte være interesseret. Derved kunne man sætte skub i Europa 2020-strategien og gennemføre flagskibsinitiativer på regionalt plan. Typiske eksempler er »Local Digital Agenda« og »Local Innovation Agenda«, som bistår regionerne med intelligent specialisering, udvikler europæisk samarbejde og danner grundlag for velfærd;

24.

understreger betydningen af at opbygge regional innovationskapacitet på grundlag af intelligent specialisering og komplementaritet i forhold til naboregioner. Potentialet i de europæiske makroregioner bør udnyttes fuldt ud til at udvide markeder og agere som innovativ forsøgsfacilitet til støtte for vækst. I denne sammenhæng er der klar dokumentation for, at Østersøregionen kan fungere som stifinder og som prototypeeksempel for resten af Europa.

25.

erkender den store kløft mellem den nyeste forskningsviden og den konkrete virkelighed. Der er brug for en kraftig regional indsats for at udmønte forskningsresultater i innovation, der har et lokalt tilsnit, og som kan anvendes overalt i EU. De lokale og regionale myndigheder skal mobilisere offentlig-private partnerskaber og opmuntre til græsrodsdeltagelse (den såkaldte brugerdrevne åbne innovation for værdiskabelse i åbne samfund);

26.

understreger den centrale overordnede rolle, som flagskibsinitiativerne Innovation i EU (7) og Den digitale dagsorden (8) spiller for at skabe gunstige betingelser for at slå bro over den kløft, der adskiller eksisterende forskningsresultater og den konkrete virkelighed. Den strategiske og operationelle praksis på lokalt og regionalt plan skal udvikles, ja endda ændres radikalt i overensstemmelse med de nyeste forskningsresultater;

27.

opfordrer til aktivt at fremme innovation på tjenesteområdet med henblik på at modernisere processer og gøre disse til en del af en tankegang baseret på digitale systemer;

28.

henstiller, at Kommissionen hurtigt tager beslutninger, der kan danne grundlag for udviklingen af det indre marked, navnlig et digitalt indre marked, og som kan finansiere nogle få storstilede forsknings- og udviklingsinitiativer, der er egnede til at overføre og konceptualisere den globale forskningsviden, så den kan gøres virkelighedsnær og praktisk anvendelig på en tværfaglig og kreativ måde. Der skal være tale om pionerinitiativer, der gør brug af de bedste eksperter og udveksling af aktører fra forskellige forskningsområder;

29.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i fællesskab med Regionsudvalget at igangsætte en bredt anlagt kommunikationskampagne for at øge de lokale og regionale beslutningstageres og offentlighedens opmærksomhed om Europa 2020-strategien. Med det formål foreslår Regionsudvalget sammen med Kommissionen at udarbejde en »Håndbog om Europa 2020-strategien til brug for kommunerne og regionerne« for at gøre det anskueligt, hvordan de kan bidrage til gennemførelsen af strategien, og samtidig gøre opmærksom på de forskellige finansieringskilder (nationalt, lokalt, regionalt og gennem Den Europæiske Union);

30.

bekræfter, at udvalget fortsat vil overvåge gennemførelsen af Europa 2020-strategien lokalt vha. Europa 2020-overvågningsplatformen. Resultaterne af Regionsudvalgets overvågningsindsats vil for at yde et bidrag til en vellykket strategi og som led i det europæiske halvår blive offentliggjort hvert år i december måned forud for Kommissionens årlige vækstundersøgelse og forårstopmødet i Det Europæiske Råd.

31.

understreger, at den egentlige udfordring for EU, medlemsstaterne og regionerne består i at skabe den nødvendige synergi mellem de forskellige offentlige og private finansieringsinstrumenter for at sikre, at Europa 2020-strategien kan gennemføres, og opfordrer til en stærkere koordinering af de nationale, regionale og lokale offentlige budgetter for at give regionerne og kommunerne muligheder for en bedre udnyttelse af strukturfondene og Den Europæiske Unions programmer;

32.

lægger navnlig vægt på behovet for fremskridt med hensyn til at samle ressourcerne om Europa 2020-strategiens målsætninger og fremhæver koblingen mellem samhørighedspolitikken og Europa 2020-strategien, der indebærer en reel mulighed for fortsat at yde støtte til, at de fattigere regioner i Den Europæiske Union kan indhente deres efterslæb, lette koordineringen mellem Den Europæiske Unions politikker og udvikle samhørighedspolitikken til en central vækstkatalysator i hele Den Europæiske Union, samtidig med at der tages hånd om de samfundsmæssige udfordringer såsom den aldrende befolkning og klimaforandringerne (9);

33.

bekræfter i denne sammenhæng sin interesse for to kommissionsforslag vedr. den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2013 (10), nemlig udviklings- og investeringspartnerskabskontrakterne mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater, som afspejler partnernes engagement på nationalt og regionalt niveau, og en fælles strategisk ramme, som skal skabe øget sammenhæng mellem EU's politikker med henblik på at opfylde målene for Europa 2020 og samhørighedsmålsætningerne, til afløsning af de eksisterende særskilte pakker med retningslinjer;

34.

minder om de samhørighedspolitiske foranstaltninger til opbygning af regionale innovationssystemer, territoriale samarbejdsinstrumenter, tilvejebringelse af risikovillig kapital og tiltagene til at fremskynde indføringen af innovative produkter og fremme netværksdannelse mellem interesseparterne fra erhvervslivet, forskningen og forvaltningerne (11);

35.

minder om behovet for at skabe bedre måleværktøjer end BNP alene for at kunne tage højde for spørgsmål som f.eks. klimaforandringerne, ressourceeffektivitet, livskvalitet og social inklusion, og peger på, at de indekser, der skal anvendes af de lokale, regionale, nationale og Den Europæiske Unions myndigheder skal være ensartede og fremme den samfundsmæssige innovation og dens udbredelse samt sikre sammenhæng i beslutningerne (12). Disse supplerende indikatorer bør inddrages i gennemførelsen og evalueringen af samhørighedspolitikken, så den enkelte regions udviklingsniveau afspejles bedre (13);

36.

opfordrer Kommissionen til at gøre det lettere at danne nye territoriale partnerskaber ved at forenkle og forbedre forvaltningen af de tværregionale samarbejdsprogrammer (14);

37.

opfordrer til øget funktionskapacitet blandt regioner og kommuner med henblik på udnyttelsen af det 7. rammeprogram for forskning, programmet for konkurrenceevne og innovation og tilsvarende initiativer. Der bør være særligt fokus på fuld udnyttelse af digitaliseringen og de nye centrale støtteteknologier i moderniseringen af den regionale innovationspolitik.

38.

anerkender, at innovation er et resultat af forskellige faktorer og tværfaglige metoder og opfordrer til foranstaltninger til at øge regionernes strukturelle og relationelle kapital, både internt som led i praktiske fællesskaber og i samarbejde med andre;

39.

mener, at virksomhederne bør tænke i nye baner og trække bredt på de ressourcer, der står til rådighed i deres region, og at de derfor er afhængige af social kapital for at opnå gode resultater. På den anden side opfordrer Regionsudvalget regionerne til at bevæge sig i retning af åben innovation inden for partnerskaber, der har mennesket i centrum, mellem aktører i den offentlige og private sektor, hvor universiteterne og andre videninstitutioner spiller en afgørende rolle, dvs. at modernisere Triple Helix-konceptet;

40.

bifalder brugen af prækommercielle indkøb som brobygger mellem samfundsmæssig innovation og teknologibaserede løsninger og understreger, at moderniseringen af reglerne for offentlige indkøb skal styrke den offentlige sektors muligheder for at få mest muligt for pengene (15). Forudsat at de nærmere vilkår og processerne kan koordineres mellem regionerne, kan prækommercielle offentlige indkøb også være en betydelig drivkraft for det indre marked i EU;

41.

gentager, at prækommercielle indkøb kan styrkes yderligere ved kombination med åben innovation med sigte på at fremskynde udviklingen af det grønne videnssamfund, det vil med andre ord sige, hvis de bruges til at udvikle fælles, genanvendelige løsninger til at skabe de infrastrukturer og tjenesteydelser, som moderne innovationsøkosystemer i den virkelige verden er bygget på.