1.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 192/4

—

glæder sig over, at Kommissionen ser SMV som rygraden i EU's økonomi, og mener, at en god adgang for SMV til udbudsprocedurer er af stor betydning for at fastholde beskæftigelsen. Derfor er det vigtigt, at forhindringer, som SMV støder imod, når de afgiver tilbud, så vidt muligt fjernes;

—

tilskynder Kommissionen til at fremme anvendelsen af såkaldte udbudspas for tilbudsgivere på nationalt niveau (helst i form af et elektronisk registreringssystem) samt til at ensrette disses indhold og anvendelsesbetingelser. Passet skal vise, at en økonomisk aktør er i besiddelse af de erklæringer og den dokumentation, som de ordregivende myndigheder ofte beder om ved udbud. Når en økonomisk aktør har fået tildelt et pas, behøver han ikke igen og igen sende de samme erklæringer og den samme dokumentation. Dette sparer megen tid og mange penge for en økonomisk aktør, der ofte deltager i udbudsprocedurer;

—

tillægger muligheden for at realisere målsætningerne for innovation, social inklusion, bæredygtighed og miljø gennem udbud stor værdi. Indfrielsen af disse målsætninger hæmmes af kriteriet om, at krav og ønsker til tilbudsgivere skal have relation til kontraktens genstand. Relationen til kontraktens genstand skal derfor ikke være en forudsætning.

Ordfører

Henk KOOL (NL/PSE), Byrådsmedlem i Haag

Basisdokument

Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb

KOM(2011) 15 endelig

1.

glæder sig over, at Kommissionen har offentliggjort grønbogen »Modernisering af EU's politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb«, hvori den beskæftiger sig med decentrale myndigheders og andre ordregivende myndigheders holdning til omkostningsbesparelser, modernisering, præcisering og forenkling af direktiverne om offentlige indkøb;

2.

finder, at direktiv 2004/18/EF (herefter kaldet direktivet) er alt for detaljeret på nogle områder, og anbefaler Kommissionen at forenkle dette direktiv, hvor det er muligt;

3.

anbefaler, at direktivet præciseres, hvor det er nødvendigt. Direktivet er på væsentlige punkter blevet suppleret af EU-Domstolen. En kodifikation af de vigtigste regler i gældende retspraksis uden andre stramninger ville efter udvalgets opfattelse være meget ønskelig. Udvalget opfordrer til, at der ikke bliver pligt til at sende i udbud eller stilles krav om gennemsigtighed i forbindelse med B-tjenesteydelser, subventioner, overdragelse af fast ejendom og kontrakter under tærskelbeløbene, når der ikke er tale om en grænseoverskridende interesse;

4.

anser det for vigtigt for et optimalt fungerende indre marked at stimulere såvel de ordregivende myndigheders som markedsaktørernes professionalisme. Udvalget opfordrer Kommissionen til at oprette eller lade oprette såvel nationale videncentre som et overordnet europæisk videncenter eller netværk. Centrene bør oprettes inden for de allerede eksisterende nationale rammer. Sådanne centre kunne bl.a. hjælpe ordregivende myndigheder med at opfylde målsætningerne inden for innovation, social udlicitering, bæredygtighed og miljø. Det skal være frivilligt, om man vil anvende disse centre. De lokale myndigheder skal have frie hænder på dette område.

5.

glæder sig over, at Kommissionen ser SMV som rygraden i EU's økonomi, og mener, at en god adgang for SMV til udbudsprocedurer er af stor betydning for at fastholde beskæftigelsen. Derfor er det vigtigt, at forhindringer, som SMV støder imod, når de afgiver tilbud, så vidt muligt fjernes;

6.

det er vigtigt at mindske de omkostninger, som virksomhederne har, når de byder på en kontrakt, mest muligt. Udvalget støtter derfor Kommissionens forslag om så vidt muligt at nøjes med egenerklæringer og kun bede om originale dokumenter fra de udvalgte kandidater eller vindende tilbudsgivere;

7.

tilskynder Kommissionen til at fremme anvendelsen af såkaldte udbudspas for tilbudsgivere på nationalt niveau (helst i form af et elektronisk registreringssystem) samt til at ensrette disses indhold og anvendelsesbetingelser. Passet skal vise, at en økonomisk aktør er i besiddelse af de erklæringer og den dokumentation, som de ordregivende myndigheder ofte beder om ved udbud. Når en økonomisk aktør har fået tildelt et pas, behøver han ikke igen og igen sende de samme erklæringer og den samme dokumentation. Dette sparer megen tid og mange penge for en økonomisk aktør, der ofte deltager i udbudsprocedurer. Et sådant udbudspas skal gælde for en begrænset periode, eftersom de tilgrundliggende certifikaters gyldighed er begrænset, hvilket vil komme passets troværdighed til gode. Et sådant system findes allerede nogle steder på decentralt niveau, og der er gode erfaringer med det. Udbudspasset skal være af en sådan art, at det ikke medfører høje udgifter;

8.

unødig samling af kontrakter blandt ordregivende myndigheder er ligesom samling af væsensforskellige kontrakter uhensigtsmæssig, fordi større kontrakter kan betyde hårdere kriterier. Udvalget slår derfor til lyd for, at Kommissionen øger forståelsen for dette problem for SMV, samt for at betydningen af reglerne for de enkelte dele trækkes frem i de forklarende bemærkninger eller et andet orienterende dokument;

9.

flere muligheder for at anvende udbud efter forhandling vil komme SMV til gode. Denne procedure giver såvel de ordregivende myndigheder som tilbudsgiverne et vist mål af fleksibilitet. SMV's fokus ligger nemlig på viden om deres produkt eller tjeneste og ikke på udbudsprocessen. Udvalget opfordrer Kommissionen til at tillade udbud efter forhandling som en regulær procedure. Dette bør reguleres på samme måde som i direktiv 2004/17/EF (forsyningsvirksomhedsdirektivet), hvor det overlades til den ordregivende myndighed at vælge den udbudsform, som den anser for mest velegnet sammenholdt med det aktuelle udbud. Udvalget anbefaler en forenkling af alle parallelle procedurer;

10.

den nuværende procedure for begrænset udbud kan være ufordelagtig for SMV. I første fase af et begrænset udbud – udvælgelsesfasen – kan man i øjeblikket kun stille krav eller fremsætte ønsker vedrørende virksomheden. Under udvælgelsen fremsættes der især ønsker om oplysninger vedrørende en virksomheds resultatliste og erfaring med projektlevering. Generelt har større virksomheder udført flere projekter end SMV. Derfor kan større virksomheder fremvise flere relevante referencekontrakter og har dermed en større chance for at blive valgt. Udvalget tilskynder af samme grund til at tillade, at visse tildelingskriterier tages op til vurdering allerede i første fase af proceduren for begrænset udbud.

11.

opfordrer til at tillade større fleksibilitet i udbudsprocedurerne;

12.

udbudsreglerne er indviklede, og tilbudsgivernes muligheder for at rette op på mangler i deres tilbud er begrænsede. Dette skyldes bl.a. (national) retspraksis og den ordregivende myndigheds valg i de pågældende udbudsdokumenter. Udvalget foreslår derfor, at man i det nye direktiv eller i de forklarende bemærkninger hertil præciserer, hvilke mangler tilbudsgiverne må rette op på, og hvilke supplerende tiltag eller justeringer der skal være tilladt;

13.

en ordregivende myndighed kan som opfølgning på spørgsmål fra tilbudsgiverne have behov for under udbudsproceduren at ændre eller justere noget i kontrakten. Ved væsentlige ændringer af kontrakten må proceduren midlertidigt standses og et nyt udbud igangsættes. Udvalget foreslår derfor at indføre en enkel fremgangsmåde, hvis de ordregivende myndigheder får behov for at ændre deres kontrakt, f.eks. en officiel berigtigelse eller lignende, med en kort forlængelse af fristen for indgivelse af tilbud;

14.

under udførelsen af kontrakten kan det ske, at den ordregivende myndighed har overset et aspekt, som den ønsker at rette op på, selv om det ikke kan betegnes som uforudsigeligt eller strengt nødvendigt. Udvalget finder det således hensigtsmæssigt at gøre den eksisterende bestemmelse vedrørende ekstra arbejde mere fleksibel. Det kan overvejes at tillade, at en bestemt procentdel af kontrakten må tildeles den oprindelige kontrahent som ekstra arbejde, uden at betingelserne i artikel 31 i direktivet skal være opfyldt;

15.

opfordrer Kommissionen til at indføre langt mere fleksible bestemmelser for rammeaftaler i det nye direktiv. Rammeaftaler bør reguleres på samme måde som i forsyningsvirksomhedsdirektivet. Bestemmelserne om løbetiden og om maksimalt to leverandører i undtagelsestilfælde er unødvendige og bør udgå.

16.

glæder sig over den bevågenhed, som Kommissionen i sin grønbog skænker virkeliggørelsen af mål vedrørende miljøbeskyttelse, fremme af social inklusion, bedre tilgængelighed for handicappede og styrkelse af innovation;

17.

understreger, at Europa 2020-strategiens succes i høj grad afhænger af, hvor godt det lokale og regionale niveau formår at gennemføre de nye innovative løsninger, der er opstillet som mål i flagskibsinitiativerne. Ny innovativ praksis kommer ikke af sig selv. Moderniseringen af EU's udbudsregler skal øge den strategiske fleksibilitet og aktiviteterne i kommuner og hos andre offentlige aktører, når det gælder at finde nye løsninger;

18.

understreger, at moderniseringen af udbudsreglerne skal styrke den offentlige sektors innovationsfremmende rolle. Der skal skabes vilkår, som også muliggør store udviklingsprojekter til adskillige millioner euro, som tager fat på komplicerede sociale udfordringer, og som har form af risikovillige konsortier. Det skal være muligt for en kommune eller en anden offentlig operatør for egen regning at skabe sådanne grupperinger og at samle de nødvendige færdigheder i virksomheder og andre organisationer. Normale konkurrencebaserede udbud er vanskelige eller endog umulige. Uanset udbudsreglerne skal det, når der er skabet noget helt nyt, være muligt gennem forhandling at samle forskellige færdigheder og navnlig at åbne døren for små virksomheders deltagelse;

19.

tillægger muligheden for at realisere målsætningerne for innovation, social inklusion, bæredygtighed og miljø gennem udbud stor værdi. Indfrielsen af disse målsætninger hæmmes af kriteriet om, at krav og ønsker til tilbudsgivere skal have relation til kontraktens genstand. Relationen til kontraktens genstand skal derfor ikke være en forudsætning. Ordregivende myndigheder kan i så fald selv bestemme, om de vil se bort fra relationen med kontrakternes genstand for de nævnte aspekter, og selv vælge, hvilke kriterier de ønsker at bruge. Forholdene varierer nemlig meget fra medlemsstat til medlemsstat. Udvalget anbefaler, at dette medtænkes i det nye direktiv;

20.

er enig med Kommissionen i, at de offentlige myndigheder kan yde et vigtigt bidrag til opfyldelsen af de strategiske mål under Europa 2020, ved at de anvender deres købekraftpotentiale til at købe varer og tjenester med en højere »samfundsmæssig værdi«, f.eks. hvad angår fremme af innovation, respekt for miljøet og imødegåelse af klimaændringer, reduktion af energiforbruget, forbedringer på områderne beskæftigelse, folkesundhed og sociale vilkår eller fremme af lige muligheder, samtidig med at inddragelsen af dårligt stillede grupper forbedres. Der må findes en balance mellem ovenstående mål, objektivitet og ikke-diskrimination med det formål at skabe en fair konkurrence, der giver SMV adgang på lige vilkår. Decentrale myndigheder bør i deres udbud desuden kunne opstille strengere kriterier end EU's mindsteregler uden derved at bringe den frie konkurrence i fare. Udvalget anbefaler ikke desto mindre Kommissionen at sørge for en vis grad af valgfrihed for de ordregivende myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af de nye direktiver om offentlige indkøb. Dette kan på den ene side sikres ved at kræve, at offentlige myndigheder fremmer visse tjenesteydelser af »samfundsmæssig værdi« i deres offentlige indkøb, mens de på den anden side får valgfrihed til at vælge mellem én eller flere muligheder ud fra en liste;

21.

foreslår Kommissionen at øge bevidstheden om og udvikle nye metoder til at fremme ansættelse af langtidsarbejdsløse, handicappede og praktikanter på EU-niveau. De ordregivende myndigheder kan således, hvis de ønsker det, i deres udbudsdokumenter fastsætte som tildelingskriterium, at den virksomhed, som tildeles kontrakten, skal anvende en bestemt procentdel af kontraktens værdi på at ansætte disse målgrupper i forbindelse med udførelsen af kontrakten eller til andet arbejde i virksomheden. Sådanne krav skal fortsat være baseret på frivillighed på EU-niveau, og de lokale og regionale myndigheder skal fortsat have størst muligt råderum til at specificere de forskellige politiske mål, som de ønsker at realisere under en udbudsrunde, samtidig med at de fokuserer på opnåelsen af størst mulig merværdi;

22.

anser tildelingskriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud for at være et meget effektivt middel til at indfri målsætninger inden for innovation, sociale udbud, bæredygtighed og miljø. Udvalget svarer således benægtende på Kommissionens spørgsmål om, hvorvidt kriteriet om »den laveste pris« skal afskaffes for bestemte kategorier. Også i forbindelse med tildelingskriteriet »laveste pris« kan de nævnte målsætninger spille en rolle som minimumskrav. Ordregivende myndigheder skal på dette område kunne træffe et valg ud fra kontraktens art. Endelig skal de ordregivende myndigheder også ofte indfri nogle besparelsesmålsætninger, hvilket således også er et aspekt, der skal tages hensyn til i forbindelse med valget af tildelingskriterier;

23.

det er ikke altid muligt for de ordregivende myndigheder at kontrollere, om udbudskravene efterleves i hele logistikkæden. Det er f.eks. vanskeligt at kontrollere, om der anvendes børnearbejde i produktionsprocessen i et tredjeland. Udvalget anmoder Kommissionen om at være opmærksom på dette problem.

24.

anbefaler, at flere nye procedurer medtages i det nye direktiv. Det drejer sig om en såkaldt markedsplads for A-tjenesteydelser, en borgervalg-model og en procedure for kontrakter med svingende priser;

25.

Markedsplads for A-tjenesteydelser. I visse medlemsstater fungerer systemet for B-tjenesteydelser på følgende måde: der er ikke nogen overordnet rammeaftale, men de enkelte kontrakter offentliggøres særskilt på en såkaldt (digital) markedsplads. På denne markedsplads er der en lang række forskellige kontrakter. Interesserede kan byde på de enkelte kontrakter. For hver kontrakt etableres en rangorden på grundlag af den tilbudte pris. For de fem billigste tilbudsgivere vurderer man dernæst kvalitetsaspekter. Den tilbudsgiver, som har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud af de fem, får kontrakten. Fordelen ved en markedsplads er, at et sådant system forbedrer chancerne for selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte. Udvalget foreslår derfor, at et sådant system også indføres for A-tjenesteydelser;

26.

Borgervalg-model. Den såkaldte borgervalg-model er en procedure, som kan bruges som løsning ved kontrakter, hvor det er vigtigt, at borgerne frit kan vælge en virksomhed. Dette kan f.eks. være kontrakter vedrørende personlige serviceydelser. Der er tale om et system, hvor alle tilbudsgivere, der opfylder kvalitetskravene, og accepterer den maksimumpris, som den ordregivende myndighed fastsætter, får en rammekontrakt. Borgerne vælger derefter frit, fra hvilken organisation han ønsker at modtage personlige serviceydelser;

27.

Procedure for kontrakter med svingende priser. På nogle markeder, f.eks. på energimarkedet, svinger priserne hurtigt op og ned. I forbindelse med sådanne kontrakter er det hensigtsmæssigt, at klagefristen er så kort som muligt. Tilbudsgiverne baserer nemlig deres bud på markedsprisen for energi på det tidspunkt, hvor tilbuddet afleveres. Det foreslås, at der i det nye direktiv fastsættes en klagefrist, som er tilpasset denne type markeder.

28.

glæder sig over, at Kommissionen gør sig overvejelser om tærsklernes størrelse. Udvalget opfordrer til, at man, inden der fastsættes nye tærskelbeløb, undersøger, ved hvilke tærskler interesser i udlandet kan tænkes at blive vakt. Dette ville betyde tærskler for varer og tjenesteydelser, som er fastsat på niveauer, som er væsentligt højere end de nuværende. Når sandsynligheden er stor for, at et udbud ikke vækker interesse i udlandet, kan de ordregivende myndigheder forskånes for byrderne ved en EU-udbudsprocedure. Udvalget mener, at enhver genforhandling af Verdenshandelsorganisationens »Agreement on Public Procurement (GPA)« må tage højde for behovet for væsentligt højere tærskler.

29.

Generelt: det er ikke altid klart, hvornår man kan tale om en grænseoverskridende interesse. Dette kræver i mange tilfælde en markedsundersøgelse, hvilket indebærer endnu flere ekstraomkostninger for de ordregivende myndigheder. En præcisering, der giver de ordregivende myndigheder mere sikkerhed med hensyn til begrebet »grænseoverskridende«, ville være hensigtsmæssig. Udvalget foreslår, at Kommissionen udarbejder en liste over grænseoverskridende emner eller markeder. Der må også skelnes mellem, om det gælder for en hel medlemsstat eller kun for grænseegne;

30.

svarer benægtende på Kommissionens spørgsmål om, hvorvidt ordregivende myndigheder skal forpligtes til at udarbejde udbudsspecifikationer for store kontrakter på mere end ét sprog eller acceptere tilbud på andre sprog. Dette ville øge de administrative byrder betydeligt, og effekten i form af udenlandske tilbud ville formentlig være særdeles beskeden;

31.

Kontrakter under EU's tærskler: Efter udvalgets mening bør kontrakter under EU's tærskler ikke være omfattet af begrebet »grænseoverskridende«. Den nuværende praksis viser jo, at udenlandske kandidater kun byder på et meget begrænset antal kontrakter over EU's tærskler. Udvalget tilskynder Kommissionen til at undersøge, hvor stort et antal der er tale om. Afhængigt heraf kan det fastsættes, om det overhovedet giver mening at anvende begrebet »grænseoverskridende« om kontrakter under EU's tærskler;

32.

Kontrakter, der ikke er omfattet af direktivet: Det er ikke klart, om princippet om klarhed og åbenhed spiller en rolle i forbindelse med kontrakter, der ikke er omfattet af direktivet. Ved nogle undtagelser er det mere evident – tænk f.eks. på koncessionsaftaler for tjenesteydelser. Ved andre undtagelser som f.eks. ansættelseskontrakter og overdragelser af fast ejendom bør princippet og klarhed og åbenhed ikke gælde. Udvalget anmoder Kommissionen om at præcisere, for hvilke kontrakter, der ikke er omfattet af direktivet, princippet om klarhed og åbenhed gælder;

33.

B-tjenesteydelser: Udvalget anbefaler ikke at anvende princippet om klarhed og åbenhed på tjenesteydelser, som efter evalueringen af listen med A- og B-tjenesteydelser placeres på listen over B-tjenesteydelser, og foreslår Kommissionen, at dette skrives ind i det nye direktiv.

34.

opfordrer til at fastholde den nuværende opdeling i A- og B-tjenesteydelser. Listen over B-tjenesteydelser er forbeholdt områder, som ikke giver anledning til grænseoverskridende konkurrence, eller områder, som indeholder et personligt element, der gør et europæisk udbud uhensigtsmæssigt, f.eks. tjenester på sundhedsområdet eller det sociale område. I forbindelse med sidstnævnte er ordregiverens og brugerens/patientens tillid til den person, som det pålægges at udføre kontrakten, af væsentlig betydning. Der er ofte tale om subjektive kriterier, som ikke passer ind i en udbudsprocedure. Udvalget opfordrer Kommissionen til at flytte A-ydelser, der ikke er egnede til grænseoverskridende handel, over i kategori B. Udvalget opfordrer endvidere til, at Kommissionen udvikler redskaber, der gør det enklere for lokale og regionale myndigheder at afklare, om konkrete udbudsopgaver er omfattet af bilaget for A- eller B-tjenesteydelser;

35.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå det fælles glossar for offentlige indkøbsaftaler. Dette glossar (og de tilhørende tjenester) er svært at forstå og rejser en række spørgsmål. Udvalget ønsker klare oplysninger eller en forklarende note om termerne i det fælles glossar.

36.

anmoder om, at bestemmelserne vedrørende kontrakter, der ikke er omfattet af direktivet, ses igennem. Det bør overvejes at præcisere og supplere disse bestemmelser. Det fremgår f.eks. ikke klart, hvilke finansielle tjenester der falder under undtagelsesbestemmelsen i artikel 16, litra d), og hvornår der er tale om en finansiel A-tjenesteydelse (kategori 6);

37.

slår til lyd for at undtage kontrakter mellem ordregivende myndigheder i det nye direktiv. Eftersom myndigheder er forpligtet til at anvende skatteborgernes penge ansvarligt, er det hensigtsmæssigt, at de kan appellere til hinandens viden og kundskaber mod en godtgørelse af de hermed forbundne udgifter uden at have pligt til at sende i udbud. En sådan undtagelse ville udgøre en stor forbedring mht. sammenhængen i EU's retlige ramme og ville være løsningen på et af de mest presserende problemer på området offentlige indkøb, som de lokale og regionale myndigheder konfronteres med for øjeblikket;

38.

ordregivende myndigheder støder på store problemer, når de udbyder IKT-systemer. Deres IKT-miljø består af forskellige systemer, der er indbyrdes forbundne. Supplerende kontrakter som ekstra licenser og tilhørende nye moduler kan derfor ikke altid bare udbydes, uden at det giver alvorlige tekniske problemer og udgifter. Udvalget anmoder i den forbindelse Kommissionen om at undersøge, om undtagelsesmulighederne kan udvides i det nye direktiv og/eller der kan indføres en ny procedure for IKT-systemer, hvor konkurrencen finder sted på leverandørniveau i stedet for på producentniveau, når der er brug for et bestemt mærke;

39.

mener ligesom Kommissionen, at innovation skal stimuleres. På grund af reglerne for offentlige indkøb kan ordregivende myndigheder ikke uden videre anskaffe innovative produkter. Udvalget foreslår, at Kommissionen undersøger mulighederne for at indføre en fritagelse for udbudspligten, der f.eks. kunne gælde i to år at regne fra den dag, hvor der er opnået et anerkendt patent for en opfindelse.

40.

mener, at de ordregivende myndigheder skal have mulighed for at gøre brug af deres tidligere erfaringer med kontrahenter i forbindelse med fremtidige udbud. Negative erfaringer, hvor slutresultatet har været utilfredsstillende, bør kunne tages i betragtning. Som det er nu, kan en part, der tidligere (med overlæg) har leveret dårlige præstationer, i princippet deltage i en ny udbudsprocedure, som i visse tilfælde alene afholdes, fordi de eksisterende kontrahenter er blevet suspenderet. Dette er ofte uhensigtsmæssigt på grund af de ødelagte relationer, mistilliden og de utilstrækkelige præstationer. Udvalget slår til lyd for et system, der gør det muligt at lade egne tidligere erfaringer med en bestemt virksomhed spille ind. Systemet skal selvfølgelig garantere objektivitet. Dette kan opnås ved at arbejde med en officiel evalueringsrapport for tidligere kontrakter og ved at indføre en tidsbegrænsning for udelukkelse.

41.

anmoder om, at anvendelsesområdet for det nye direktiv begrænses til alene at omfatte den ordregivende myndigheds egne indkøb. Dette understøttes af visse elementer i EU-Domstolens retspraksis. Denne har slået fast, at man ved afgrænsningen af direktivets anvendelsesområde skal kunne tale om en umiddelbar økonomisk interesse. Generelle aftaler om f.eks. egnsudvikling eller tildeling af støtte bør ikke falde ind under denne definition. At stille krav til f.eks. et arbejde udløser ikke vederlag eller en forpligtelse til at sende i udbud. Ordregivende myndigheder bør nemlig i forbindelse med udførelsen af offentlige opgaver have frie hænder til at stille krav af hensyn til styringen. Udvalget ønsker en klarere definition af kontrakter, der skal sendes i udbud, ved hjælp af en kodificering af retspraksis på området;

42.

ordregivende myndigheder finder den nuværende definition af offentlige bygge- og anlægskontrakter vanskelig at anvende. Efter udvalgets mening kan man sætte spørgsmålstegn ved kriteriet »udførelsen ved et hvilket som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov præciseret af den ordregivende myndighed«. Udvalget slår til lyd for, at denne definition tilpasses og forenkles.

43.

mener, at der skal tages særligt hensyn til små offentligretlige organer. En forpligtelse til at sende i udbud er en uforholdsmæssig stor belastning for disse små organer;

44.

definitionen af offentligretligt organ må ændres. Det er besværligt for en virksomhed at afgøre, om den har at gøre med et offentligretligt organ. Definitionen omfatter nemlig finansielle kriterier og tilsyn, som ikke kan efterprøves af andre. Desuden har EU-Domstolen suppleret kriterierne for offentligretlige organer. Udvalget opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ny definition af begrebet »offentligretligt organ«.