EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011AP0280

Fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og São Tomé og Príncipe *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe (05371/2011 - C7-0119/2011 - 2010/0355(NLE))

EUT C 390E af 18.12.2012, p. 74–74 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/74


Torsdag den 23. juni 2011
Fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og São Tomé og Príncipe ***

P7_TA(2011)0280

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe (05371/2011 - C7-0119/2011 - 2010/0355(NLE))

2012/C 390 E/14

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05371/2011),

der henviser til udkast til protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe (05370/2011),

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0119/2011),

der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget og fra Budgetudvalget (A7-0194/2011),

1.

godkender indgåelse af protokollen;

2.

anmoder Kommissionen om at tilsende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i Den Blandede Komité, der er omhandlet i artikel 9 i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe ("partnerskabsaftalen"), samt det i artikel 3 i protokollen nævnte flerårige sektorprogram og resultaterne af de respektive årlige evalueringer; anmoder Kommissionen om at fremme deltagelsen af Europa-Parlamentets repræsentanter som observatører i møder i Den Blandede Komité, der er omhandlet i artikel 9 i partnerskabsaftalen; og til i protokollens sidste gyldighedsår og før der indledes forhandlinger om fornyelse af fiskeriaftalen, at forelægge Parlamentet og Rådet en fuldstændig rapport om anvendelsen af aftalen uden unødvendige begrænsninger i forbindelse med adgangen til dette dokument;

3.

anmoder Rådet og Kommissionen om, inden for rammernes af deres respektive beføjelser, straks og fuldt ud at underrette Parlamentet om alle faser i procedurerne vedrørende protokollen og dens forlængelse, jf. artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipes regeringer og parlamenter.


Top