Torsdag den 3. februar 2011
P7_TC1-COD(2008)0241

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/…/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der skal foretages en række væsentlige ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (4). Direktivet bør af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Formålene med Unionens miljøpolitik er navnlig bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed og en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne. Denne politik bygger på forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

(3)

I Fællesskabets program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling (femte miljøhandlingsprogram) (5) hedder det, at opnåelse af en bæredygtig udvikling kræver gennemgribende ændringer i de nuværende udviklings-, produktions-, forbrugs- og adfærdsmønstre, og der slås bl.a. til lyd for mindskelse af unødvendigt forbrug af naturressourcer og forebyggelse af forurening. Det anfører affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) som et af målområderne for anvendelse af principperne om forebyggelse, nyttiggørelse og sikker bortskaffelse af affald.

(4)

Dette direktiv supplerer den overordnede EU-lovgivning om affaldshåndtering, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald (6). Der henvises til dette direktivs definitioner i nærværende direktiv, herunder definitioner af affald og de generelle affaldshåndteringsoperationer. Definitionen af indsamling i direktiv 2008/98/EF omfatter indledende sortering og indledende oplagring af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (7) fastsættes en ramme for fastlæggelsen af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, og der åbnes mulighed for at vedtage en række specifikke krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, der også kunne være omfattet af nærværende direktiv. Direktiv 2009/125/EF og dettes gennemførelsesbestemmelser finder anvendelse med forbehold af Unionens øvrige lovgivning om affaldshåndtering. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (8) indeholder krav om, at forbudte stoffer skal substitueres i elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) inden for direktivets anvendelsesområde.

(5)	I direktiv 2008/98/EF hedder det, at der med henblik på regulering af håndteringen af visse kategorier af affald i særdirektiver kan fastsættes særbestemmelser eller bestemmelser til supplering af bestemmelserne i nævnte direktiv.

(6)

Da markedet fortsat vokser, og innovationscyklusser bliver stadig kortere, øges tempoet i udskiftningen af udstyr, og dette gør, at affaldsstrømmen af WEEE vokser hastigt. Selv om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF bidrager effektivt til at mindske indholdet af farlige stoffer i nyt EEE, vil farlige stoffer såsom kviksølv, cadmium, bly, hexavalent chrom, polychlorerede biphenyler (PCB) og ozonlagsnedbrydende stoffer stadig kunne findes i WEEE i mange år fremover. Indholdet af farlige komponenter i EEE skaber problemer i forbindelse med affaldshåndtering, og WEEE genanvendes ikke i tilstrækkeligt omfang. En utilstrækkelig genanvendelse medfører, at værdifulde ressourcer går til spilde.

(7)

Formålet med dette direktiv er at bidrage til en bæredygtig produktion og et bæredygtigt forbrug ved i første række at forebygge frembringelse af WEEE og desuden genbruge, genanvende og på anden måde nyttiggøre WEEE for at nedbringe den affaldsmængde, der skal bortskaffes, og bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse og genfinding af strategiske råmaterialer . Det sigter også mod bedre miljøpræstationer hos alle aktører, der er involveret i EEE's livscyklus, f.eks. producenter, distributører og forbrugere, og især de aktører, som er direkte involveret i indsamlingen og behandlingen af WEEE. Navnlig kan forskelle i medlemsstaternes anvendelse af princippet om producentansvar medføre betydelige skævheder i den økonomiske byrde for erhvervslivets aktører. Medlemsstaternes forskellige foranstaltninger til håndtering af WEEE er en hæmsko for en effektiv genanvendelsespolitik. Væsentlige kriterier bør derfor fastlægges på EU-plan , og der bør udvikles harmoniserede standarder for indsamling og håndtering af WEEE .

(8)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af problemets omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(9)

Bestemmelserne i dette direktiv bør gælde for produkter og producenter, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, også når der er tale om fjernsalg og e-handel. I den forbindelse bør producenternes og distributørernes forpligtelser ved fjernsalg og e-handel så vidt muligt udformes og håndhæves på samme måde for at undgå, at andre distributionskanaler skal dække omkostningerne som følge af dette direktiv, når det drejer sig om WEEE, hvor udstyret blev solgt via fjernsalg eller e-handel.

(10)

Dette direktiv bør omfatte alt EEE, der anvendes af forbrugerne, og EEE til erhvervsmæssig brug. Dette direktiv bør ikke berøre sikkerheds- og sundhedskrav i Unionens lovgivning til beskyttelse af aktører, der kommer i kontakt med WEEE, eller Unionens særlovgivning om affaldshåndtering, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (9), og Unionens lovgivningom produktdesign, navnlig direktiv 2005/32/EF. Faste industrielle storanlæg bør undtages fra dette direktivs anvendelsesområde, eftersom disse er fast installeret og anvendes permanent på et sted, installeres og demonteres af fagfolk, og der dermed er tale om en reguleret affaldsstrøm. Store stationære industriværktøjer, som installeres til at anvendes på et bestemt sted, bør ligeledes undtages fra dette direktivs anvendelsesområde. Også mobile maskiner, der udelukkende benyttes af professionelle brugere, bør undtages, da disse ligeledes demonteres og bortskaffes af fagfolk, og der dermed er tale om en kontrolleret affaldsstrøm. Endvidere skal fotovoltaiske moduler undtages, da disse ligeledes installeres og fjernes af fagfolk og bidrager væsentligt til virkeliggørelsen af målet om vedvarende energi og dermed til en reducering af CO2-emissionerne. Derudover har solenergiindustrien indgået en frivillig miljøaftale med det formål at genanvende 85 % af de fotovoltaiske moduler. Kommissionen bør vurdere, hvorvidt der med denne aftale i det mindste kan opnås tilsvarende resultater i forhold til dette direktiv, og om den dækker alle de fotovoltariske moduler på markedet, og i givet fald bør Kommissionen på baggrund af en rapport forelægge et forslag med henblik på, at fotovoltaiske moduler omfattes af direktivets anvendelsesområde.

(11)	Indførelsen af producentansvar i dette direktiv er et af midlerne til at tilskynde til konstruktion og produktion af EEE, som tager fuldstændig hensyn til og letter reparation, mulig opgradering, genbrug, adskillelse og genanvendelse.

(12)

Med henblik på at garantere distributørpersonalets sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilbagetagning og håndtering af WEEE bør medlemsstaterne på grundlag af deres egne og Unionens sundheds- og sikkerhedsbestemmelser fastlægge de omstændigheder, hvorunder en distributør kan nægte tilbagetagning.

(13)

Særskilt indsamling af WEEE er en forudsætning for at sikre, at sådant affald underkastes særlig behandling og genanvendes, og at det fastsatte beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og for miljøet i Unionen kan nås. Forbrugerne må bidrage aktivt til denne indsamling og bør tilskyndes til at returnere WEEE. I dette øjemed bør der oprettes hensigtsmæssige anlæg til returnering af WEEE, herunder offentlige indsamlingssteder, hvor private husholdninger i det mindste kan returnere deres affald gratis. Distributørerne , kommunerne og genanvendelsesvirksomhederne spiller alle en vigtig rolle i bestræbelserne på at gøre WEEE-indsamlingen og -behandlingen til en succes og bør derfor underlægges kravene i dette direktiv .

(14)

Med henblik på at nå det fastsatte beskyttelsesniveau og de harmoniserede miljømålsætninger i Unionen bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at minimere bortskaffelse af WEEE sammen med usorteret husholdningsaffald og nå et højt niveau for særskilt indsamling af WEEE. For at sikre, at medlemsstaterne bestræber sig på at indføre effektive indsamlingsordninger, bør de pålægges at nå et højt niveau for indsamling af WEEE, dette gælder navnlig udstyr til køling og frysning indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer og fluorholdige drivhusgasser som følge af dettes betydelige miljøpåvirkning og i lyset af de forpligtelser, som er indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (11). Data fra konsekvensanalysen viser, at 65 % af EEE, der bringes i omsætning, allerede nu indsamles særskilt, men at mere end halvdelen af dette vil kunne gå tabt som følge af en ukorrekt behandling og illegal eksport , eller behandles korrekt, men de behandlede mængder ikke blev indberettet . Dette medfører et tab af værdifulde sekundære råmaterialer, miljøforringelser og levering af uoverensstemmende data . For at undgå dette, er der behov for at fastsætte et ambitiøst indsamlingsmål , at forpligte alle aktører, der indsamler WEEE, til at sikre en miljømæssig fornuftig behandling heraf, og anmode sådanne aktører om at indberette de mængder, der er indsamlet, håndteret og behandlet . Det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne sikrer en effektiv håndhævelse dette direktiv, navnlig hvad angår kontrol med brugt EEE, der sendes ud af Unionen.

(15)

Særlig behandling af WEEE er nødvendig for at undgå, at forurenende stoffer spredes til det genvundne materiale eller til affaldsstrømmen. Det er det mest effektive middel til at sikre, at det fastsatte beskyttelsesniveau for Unionens miljø kan nås. Enhver virksomhed eller ethvert foretagende, der foretager indsamling og genanvendelse og udfører behandlingsprocesser, bør opfylde minimumsstandarder, så behandlingen af WEEE ikke belaster miljøet. De bedste til rådighed stående behandlings-, nyttiggørelses- og genanvendelsesteknikker bør udnyttes under forudsætning af, at de sikrer menneskers sundhed og et højt miljøbeskyttelsesniveau. De bedste til rådighed stående behandlings-, nyttiggørelses- og genanvendelsesteknikker kan defineres nærmere i overensstemmelse med procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (12).

(16)

Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici konstaterede i sin udtalelse af 19. januar 2009 om risikovurdering af nanoteknologiprodukter, at der kan forekomme udsættelse for nanomatrialer, der er integreret i større strukturer som f.eks. elektroniske kredsløb, i affaldsfasen eller i forbindelse med genbrug. For at kontrollere eventuelle risici for menneskets sundhed eller miljøet kan det være nødvendigt at behandle elektrisk og elektronisk affald selektivt. Kommissionen vurderer, om der skal foretages en selektiv behandling af bestemte relevante nanomaterialer.

(17)

Genbrug af WEEE og dets komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer bør i givet fald prioriteres. Hvor genbrug ikke er at foretrække, bør alt WEEE, der er indsamlet særskilt, sendes til nyttiggørelse med det formål at nå et højt niveau for genanvendelse og nyttiggørelse. Producenterne bør desuden tilskyndes til at integrere genvundne materialer i nyt udstyr.

(18)

Nyttiggørelse, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af udstyr kan alene regnes at virke for målene for dette direktiv, hvis denne nyttiggørelse, forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse ikke er i modstrid med anden EU- og national lovgivning, der gælder for udstyret. Sikring af forsvarlig nyttiggørelse og forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af udstyr er vigtig for en fornuftig ressourceforvaltning og vil optimere leveringen af ressourcer.

(19)	Der skal opstilles grundlæggende principper for finansiering af håndteringen af WEEE på EU-plan, og finansieringsordninger skal bidrage til, at der opnås høje indsamlingsprocenter, og til, at princippet om producentansvar efterleves.

(20)

Brugere af EEE fra private husholdninger bør have mulighed for i det mindste at returnere WEEE gratis. Det er derfor producenterne, der bør ▐ finansiere indsamlingen fra indsamlingsstederne samt behandlingen, nyttiggørelsen og bortskaffelsen af WEEE. Medlemsstaterne bør tilskynde alle berørte aktører, som håndterer WEEE, til at bidrage til virkeliggørelsen af direktivets mål for at undgå , at særskilt indsamlet WEEE bliver genstand for ukorrekt behandling ▐ eller illegal eksport . For at ▐ omlægge betalingen for indsamlingen af dette affald fra skatteyderne til forbrugerne af EEE i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, bør medlemsstaterne tilskynde producenterne til at behandle alt indsamlet WEEE. For at gøre det muligt fremme en hensigtsmæssig behandling bør forbrugerne have et ansvar for at sikre, at udtjent EEE bringes til indsamlingsvirksomhederne. For at fordelene ved producentansvarskonceptet kan udnyttes bedst muligt, bør hver enkelt producent være ansvarlig for at finansiere behandlingen af affald fra producentens egne produkter. Den enkelte producent bør kunne vælge at opfylde denne forpligtelse enten individuelt eller ved at deltage i en kollektiv ordning. Hver enkelt producent , eller tredjepart, som handler på dennes vegne, bør i forbindelse med markedsføring af et produkt stille en finansiel garanti for at forhindre, at omkostningerne ved håndtering af WEEE fra »forældreløse« produkter påhviler samfundet eller de øvrige producenter. Ansvaret for at finansiere håndteringen af historisk affald bør deles af alle producenter i form af kollektive finansieringsordninger, hvortil alle producenter, der findes på markedet på det tidspunkt, omkostningerne opstår, bidrager forholdsmæssigt. Kollektive finansieringsordninger bør ikke medføre, at niche- og småproducenter og -importører og nytilkomne på markedet udelukkes. ▐

(21)

For at sikre en effektiv indsamling af WEEE skal brugerne oplyses om kravet om, at WEEE ikke må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, og at alt WEEE skal indsamles særskilt, samt om indsamlingsordningerne og om den rolle, de selv spiller for håndteringen af WEEE. Dette indebærer hensigtsmæssig mærkning af EEE, som vil kunne ende i affaldsspande eller tilsvarende midler til kommunal affaldsindsamling.

(22)	For at lette håndteringen og især behandlingen samt nyttiggørelsen eller genanvendelsen af WEEE er det vigtigt, at producenterne giver oplysninger om identifikation af komponenter og materialer.

(23)

Medlemsstaterne bør sikre, at infrastruktur til inspektioner og overvågning gør det muligt at kontrollere, at dette direktiv gennemføres korrekt, under hensyntagen bl.a. til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/331/EF af 4. april 2001 om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne (13).

(24)

For at kunne overvåge virkeliggørelsen af dette direktivs målsætninger er det nødvendigt med oplysninger om vægten af EEE, der bringes i omsætning i Unionen, og om opnåede resultater af indsamling, genbrug, herunder så vidt muligt genbrug af komplette apparater, nyttiggørelse eller genanvendelse og eksport af WEEE indsamlet i overensstemmelse med dette direktiv.

(25)	Medlemsstaterne kan vælge at gennemføre visse af dette direktivs bestemmelser ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte økonomiske sektorer forudsat at særlige krav opfyldes. ▐

(26)

For at mindske hindringerne for det indre markeds funktion bør de administrative byrder reduceres ved at standardisere registrerings- og indberetningsprocedurer og ved at undgå gentagne opkrævninger for gentagne registreringer i de enkelte medlemsstater. Især bør en producent ikke længere pålægges et krav om at have fast bopæl i en medlemsstat for at få tilladelse til at bringe EEE i omsætning i den pågældende medlemsstat. Det bør i stedet være tilstrækkeligt, at der udnævnes en lokal juridisk repræsentant, som har bopæl i den pågældende medlemsstat. Til håndhævelse af denne lovgivning i praksis skal det være muligt for medlemsstaterne at identificere den producent, som er ansvarlig for produktet, og spore forsyningskæden tilbage til fra den endelige distributør. Medlemsstaterne bør sikre, at en distributør, der første gang stiller EEE til rådighed på territoriet i en medlemsstat (samhandel inden for Unionen), enten indgår en aftale med producenten eller sørger for registrering af udstyret og finansieringen af håndteringen af affaldet fra dette udstyr.

(27)

For at tilpasse bestemmelserne i dette direktiv til den tekniske og videnskabelige udvikling og vedtage andre nødvendige foranstaltninger bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at ▐ vedtage delegerede retsakter for så vidt angår overholdelse af overgangsordninger, vedtagelsen af bilag, detaljerede regler for verificering og kontrolovervågning af overensstemmelsen , mindstekrav og metode til beregning af størrelsen af finansielle garantier, definitionen af »meget små mængder WEEE« og af »mikrovirksomheder, der opererer på et meget lille område«, formatet med henblik på registreringen, rapporteringen og dennes hyppighed samt ændringer til bestemmelserne vedrørende rapporter om gennemførelsen af dette direktiv .

(28)

Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(29)	Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne -

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

I dette direktiv fastsættes foranstaltninger for at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de negative følgevirkninger af at frembringe og håndtere affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og ved at mindske de samlede negative følgevirkninger fra ressourceudnyttelse og forbedre effektiviteten af denne udnyttelse i overensstemmelse med artikel 1 og 4 i direktiv 2008/98/EF. Nærværende direktiv kræver, at alle aktører, der er involveret i et produkts livscyklus, forbedrer deres miljøpræstationer og derved bidrager til en bæredygtig produktion og nyttiggørelse.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Dette direktiv finder, jf. dog stk. 3, anvendelse på alt elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) ▐.

2.   Dette direktiv berører ikke sikkerheds- og sundhedskrav i EU-lovgivningen i relation til kemikalier, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur (14), samt kravene i Unionens særlovgivning om affaldshåndtering eller produktdesign.

3.   Direktivet finder ikke anvendelse på ▐:

a)	EEE, som er nødvendigt for at beskytte medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, herunder våben, ammunition og krigsmateriel fremstillet til specifikt militære formål.

b)	EEE, som er specifikt udformet med henblik på at indgå i en anden type udstyr, der ikke er omfattet af dette direktiv, og som kun kan fungere korrekt, hvis det indgår i dette udstyr. ▐

c)	faste industrielle storanlæg

d)	store, faste industriværktøjer

e)	mobile ikke-vejgående maskiner udelukkende til professionelle brugere

f)	transportmidler for personer eller varer

g)	fotovoltaiske moduler

h)	glødelamper

i)	implanteret og inficeret medicinsk udstyr.

Senest den … (15) og hvert femte år herefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, som undersøger anvendelsesområdet for dette direktiv, navnlig med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt fotovoltaiske moduler bør inkluderes i dets anvendelsesområde. Rapporten om fotovoltaiske moduler skal især vurdere de opnåede indsamlings- og genanvendelsesprocenter. I givet fald forelægger Kommissionen et forslag på baggrund af denne rapport.

▐

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)   »elektrisk og elektronisk udstyr« eller »EEE«: udstyr, som er afhængigt af elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter for at kunne fungere, og udstyr til produktion, transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, ▐ og som er bestemt til brug ved en spænding på højst 1000 volt for vekselstrøms vedkommende og 1500 volt for jævnstrøms vedkommende

b)   »affald af elektrisk og elektronisk udstyr« eller »WEEE«: elektrisk eller elektronisk udstyr, der i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF er affald, herunder alle komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer, som indgår i produktet på bortskaffelsestidspunktet

c)     »medicinsk anordning« :

EEE, som er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger (16) og Europa-Parlamentets eller Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (17).

d)   »forebyggelse«: forebyggelse som defineret i artikel 3, nr. 12), i direktiv 2008/98/EF

e)   »genbrug«: genbrug som defineret i artikel 3, nr. 13), i direktiv 2008/98/EF

f)   »forberedelse med henblik på genbrug«: forberedelse med henblik på genbrug som defineret i artikel 3, nummer 16), i direktiv 2008/98/EF

g)   »genanvendelse«: genanvendelse som defineret i artikel 3, nr. 17), i direktiv 2008/98/EF

h)   »nyttiggørelse«: nyttiggørelse som defineret i artikel 3, nr. 15), i direktiv 2008/98/EF

i)   »bortskaffelse«: bortskaffelse som defineret i artikel 3, nr. 19), i direktiv 2008/98/EF

j)   »behandling«: behandling som defineret i artikel 3, nr. 14), i direktiv 2008/98/EF

k)   »producent«: enhver fysisk eller juridisk person, som uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernkommunikation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (18):

i)	fremstiller EEE under eget navn eller varemærke, eller får EEE konstrueret eller fremstillet og bringer dette elektroniske udstyr i omsætning under eget navn eller varemærke

ii)	under eget navn eller varemærke videreforhandler udstyr fremstillet af andre leverandører, idet en videreforhandler dog ikke betragtes som producent, hvis producentens varemærke er angivet på udstyret, jf. nr. i), eller

iii)	er etableret i Fællesskabet og bringer erhvervsmæssigt EEE fra et tredjeland i omsætning i Unionen.

Den, der udelukkende bidrager med finansiering eller handler i henhold til en finansieringsordning, anses ikke for producent, medmindre han optræder som producent i den i underafsnit i)-iii) anførte betydning

l)   »distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, der gør EEE tilgængeligt på markedet

m)   »WEEE fra private husholdninger«: affald af WEEE fra private husholdninger og fra handel, industri, institutioner og andre kilder, som på grund af dets art og mængde kan sidestilles med WEEE fra private husholdninger , samt WEEE, der kan have været anvendt som EEE i såvel private husholdninger som i ikke-private husholdninger

n)   »farligt affald«: farligt affald som defineret i artikel 3, nummer 2), i direktiv 2008/98/EF

o)   »finansieringsaftale«: enhver aftale eller ordning om lån, leasing, leje eller salg på afbetaling vedrørende udstyr, uanset om det i den pågældende aftale eller ordning eller enhver tillægsaftale eller tillægsordning hertil bestemmes, at ejendomsretten til det pågældende udstyr vil eller kan blive overdraget

p)   »gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på Unionens marked som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

q)   »bringe i omsætning«: første gang et produkt gøres tilgængeligt på Unionens marked

r)   »fjerne«: manuel, mekanisk, kemisk eller metallurgisk håndtering, der munder ud i, at farlige stoffer, blandinger og komponenter isoleres i en identificerbar strøm eller identificerbare dele af en strøm ved behandlingsprocessens afslutning. Et stof, en blanding eller en komponent er identificerbar, hvis det med en kontrolovervågning kan dokumenteres, at behandlingen foregår på en miljømæssigt forsvarlig måde

s)   »indsamling«: indsamling som defineret i artikel 3, nummer 10), i direktiv 2008/98/EF

t)   »særskilt indsamling«: særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nummer 11), i direktiv 2008/98/EF

u)     »store faste anlæg« :

en særlig kombination af forskellige apparater og eventuelt andre anordninger, der er samlet og installeret permanent på et forudbestemt sted. Belysningsudstyr er ikke omfattet heraf

v)     »store stationære industriværktøjer« :

en samling af maskiner, udstyr og/eller komponenter, der er beregnet til at blive anvendt sammen i industrien til udførelse af en bestemt opgave og som installeres af fagfolk og anvendes permanent på et sted i den samlede anvendelsesperiode

w)     »mobil ikke-vejgående maskine« :

en maskine, hvis drift enten kræver mobilitet under arbejdets udførelse eller en kontinuerlig eller halvkontinuerlig bevægelse mellem en række faste arbejdspunkter, eller maskine, hvor arbejdet sker uden bevægelse, men som kan være forsynet med midler, der giver mulighed for lettere af flytte den fra et sted til et andet

x)     »transportmiddel« :

et middel, som anvendes til transport af personer eller gods, såsom biler, busser, lastbiler, sporvogne, tog, skibe og fly

y)     »fotovoltaiske moduler« :

alene fotovoltaiske moduler, som er beregnet til anvendelse i et system, der er udformet, monteret og permanent installeret på et fastsat sted med henblik på produktion af strøm til offentlige, kommercielle og private formål

Artikel 4

Produktdesign

Medlemsstaterne tilskynder i overensstemmelse med Unionens produktlovgivning, herunder direktiv 2009/125/EF til samarbejde mellem producenter og genvindingsvirksomheder og til gennemførelse af foranstaltninger til fremme af udformning og produktion af EEE, navnlig med henblik på at lette genbrug, bortskaffelse og nyttiggørelse af WEEE, samt dele og materialer herfra. I denne sammenhæng træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger, således at producenterne ikke ved hjælp af specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser hindrer genbrug af WEEE, medmindre sådanne specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser frembyder altovervejende fordele f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse og/eller sikkerhedskrav. Inden for rammerne af gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold til direktiv 2009/125/EF, skal der senest den 31. december 2014 fastlægges krav til miljøvenligt design, som letter genbrug, demontering og nyttiggørelse af WEEE samt reducerer udledning af farlige stoffer.

Artikel 5

Særskilt indsamling

1.    For at opnå et højt niveau for særskilt indsamling af WEEE og korrekt behandling af alle typer WEEE , navnlig for så vidt angår udstyr til køling og frysning indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer og fluorholdige drivhusgasser, kviksølvholdige lamper og små husholdningsartikler, sikrer medlemsstaterne, at alt WEEE indsamles særskilt og ikke blandes med voluminøst eller usorteret husholdningsaffald, og at usorteret WEEE ikke sendes på lossepladsen eller til forbrænding .

2.   For så vidt angår WEEE fra private husholdninger sikrer medlemsstaterne, at

a)	der er etableret ordninger, hvorved de sidste indehavere og distributørerne som minimum kan returnere sådant affald gratis. Medlemsstaterne sikrer, at der i nødvendigt omfang findes let tilgængelige indsamlingssteder, navnlig under hensyn til befolkningstætheden

b)

distributørerne er pålagt ansvar for ved levering af nyt udstyr at sikre, at sådant affald som minimum gratis kan returneres til distributøren på et et-til-et-grundlag, for så vidt som udstyret er af tilsvarende art og har udfyldt samme funktioner som det leverede udstyr. Medlemsstaterne kan fravige denne bestemmelse, forudsat det sikres, at det ikke derved bliver vanskeligere for den sidste indehaver at returnere WEEE, og at disse ordninger er gratis for den sidste indehaver. Medlemsstater, der gør brug af denne bestemmelse, underretter Kommissionen herom

c)	det, uden at det berører litra a) og b), er tilladt producenterne at oprette og administrere individuelle og/eller kollektive tilbagetagelsesordninger for WEEE fra private husholdninger, forudsat at disse ordninger er i tråd med målsætningerne i dette direktiv

d)	WEEE, der indebærer en sundheds- eller sikkerhedsrisiko for personalet på grund af kontaminering, på grundlag af nationale og Unionens sundheds- og sikkerhedsbestemmelser, kan afvises på returneringsstederne, jf. litra a) og b). Medlemsstaterne indfører særlige ordninger for sådant WEEE.

Medlemsstaterne kan indføre bestemmelser om særlige ordninger for returnering af WEEE, jf. litra a) og b), hvis udstyret ikke indeholder de væsentlige komponenter, eller hvis udstyret indeholder andet affald end WEEE.

3.   For så vidt angår WEEE fra andre indehavere end private husholdninger sikrer medlemsstaterne, uden at det berører artikel 13, at producenterne eller tredjemand, der handler på deres vegne, sørger for indsamling af sådant affald.

Artikel 6

Bortskaffelse og transport af indsamlet WEEE

1.   Medlemsstaterne forbyder bortskaffelse af ubehandlet, særskilt indsamlet WEEE og overvåger håndhævelsen af dette forbud .

2.   Medlemsstaterne sikrer, at indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE udføres på en måde, der optimerer genbrug og genanvendelse og isolering af farlige stoffer. For at optimere genbrug af komplette apparater sikrer medlemsstaterne ligeledes, at indsamlingsordningerne muliggør en adskillelse af artikler, der kan genbruges, fra særskilt indsamlet WEEE på indsamlingsstederne forud for enhver transport.

Artikel 7

Indsamlingsmål

1.   Medmindre andet fremgår af artikel 5, stk. 1, sikrer hver medlemsstat, at der fra 2016 mindst indsamles 85 % af det WEEE, der frembringes på dens område .

Medlemsstaterne sikrer, at der indsamles mindst 4 kg WEEE pr. indbygger fra 2012 eller den samme mængde WEEE i vægt, som blev indsamlet i den pågældende medlemsstat i 2010, afhængig af, hvilken mængde der er størst.

Medlemsstaterne sikrer, at den indsamlede mængde WEEE gradvist øges i perioden 2012 til 2016.

Medlemsstaterne kan fastsætte mere ambitiøse individuelle indsamlingsmål, og indberetter i givet fald dette til Kommissionen.

Indsamlingsmålene skal opnås hvert år.

Medlemsstaterne fremlægger deres forbedringsplaner for Kommissionen senest …  (19).

2.     Med henblik på at fastslå om minimumsindsamlingsprocenten er opnået, sikrer medlemsstaterne, at de relevante aktører, uden omkostninger for medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 16, årligt indberetter oplysninger om WEEE, der er blevet

a)	forberedt til genbrug eller sendt til behandlingsanlæg af enhver af aktørerne

b)	bragt til indsamlingsanlæg i henhold til artikel 5, stk. 2, litra a)

c)	indleveret til distributører i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b)

d)	indsamlet særskilt af producenter eller af tredjemand, som handler på vegne af disse, eller

e)	indsamlet særskilt på anden vis,

3.   Der kan fastsættes overgangsforanstaltninger for perioden frem til den 31. december 2015 ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 , med henblik på at afhjælpe medlemsstaternes eventuelle vanskeligheder med at nå målene i stk. 1 som følge af specifikke nationale forhold.

4.    Kommissionen vedtager senest den 31. december 2012 ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 en fælles metode til at bestemme mængden af genereret WEEE i vægt i hver medlemsstat. Denne metode skal omfatte detaljerede bestemmelser vedrørende anvendelsen af samt beregningsmetoder til kontrol af overholdelse af de i stk. 1 nævnte mål.

▐

5.   På grundlag af en rapport fra Kommissionen, om nødvendigt med et opfølgende forslag, tager Europa-Parlamentets og Rådet senest den 31. december 2012 den i stk. 1 omhandlede indsamlingsprocent og måldato op til fornyet overvejelse med henblik på også at fastsætte et eventuelt mål for særskilt indsamling af udstyr til køling og frysning, lamper, herunder glødelamper samt små apparater .

Artikel 8

Behandling

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alt særskilt indsamlet WEEE behandles.

Kommissionen anmoder senest … (20) de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle og vedtage europæiske standarder for indsamling, opbevaring, transport, behandling, genanvendelse og reparation af WEEE samt forberedelse med henblik på genbrug. Disse standarder skal afspejle den nuværende teknologi.

Referencer til standarderne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Indsamlingen, opbevaringen, transporten, behandlingen, genanvendelsen og reparationen af WEEE samt forberedelsen med henblik på genbrug gennemføres på en måde, der er gearet til at beskytte råmaterialer og tilsigter at genanvende værdifulde ressourcer indeholdt i EEE med henblik på at sikre en bedre råmaterialeforsyning inden for Unionen.

2.   Behandling undtagen forberedelse med henblik på genbrug skal mindst omfatte udtagning af alle væsker og selektiv behandling i overensstemmelse med bilag III.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at producenterne eller tredjemand, der handler på deres vegne, etablerer ordninger til nyttiggørelse af WEEE under anvendelse af de bedste til rådighed værende teknikker. Ordningerne kan af producenterne etableres individuelt eller kollektivt. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder og foretagender, der udfører indsamlings- eller behandlingsprocesser, oplagrer og behandler WEEE i overensstemmelse med de tekniske krav i bilag IV.

4.    Med henblik på at indføre andre behandlingsteknologier, der sikrer mindst samme beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 ændringer til bilag III. Kommissionen evaluerer som et prioriteret spørgsmål, om henvisningerne til printkort til mobiltelefoner og LCD-skærme skal ændres. Kommissionen vurderer om det er nødvendigt at foretage ændringer i bilag III med hensyn til bestemte nanomaterialer.

5.   Med henblik på miljøbeskyttelse kan medlemsstaterne fastsætte minimumskvalitetsstandarder for behandlingen af indsamlet WEEE.

Medlemsstater, der vælger sådanne kvalitetsstandarder, underretter Kommissionen, som offentliggør disse standarder.

6.   Medlemsstaterne tilskynder virksomheder og foretagender, der udfører behandlingsprocesser, til at indføre certificerede miljøledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (21).

Artikel 9

Tilladelser og inspektioner

1.   Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder og foretagender, der udfører behandlingsprocesser, indhenter tilladelse fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 23 i direktiv 2008/98/EF.

2.   Fritagelse fra kravet om tilladelse i henhold til artikel 24, litra b), i direktiv 2008/98/EF om affald, kan gives med hensyn til processer til nyttiggørelse af WEEE, såfremt de kompetente myndigheder foretager en inspektion inden registreringen, for at sikre overholdelse af artikel 13 i nævnte direktiv.

Ved inspektionen kontrolleres følgende:

a)	type og mængder af det affald, der skal behandles

b)	de generelle tekniske krav, der skal opfyldes

c)	de sikkerhedsforholdsregler, der skal træffes.

Inspektion foretages mindst en gang om året, og medlemsstaterne meddeler Kommissionen resultatet.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 og 2 omhandlede tilladelse eller registrering omfatter alle nødvendige betingelser for at opfylde kravene i artikel 8, stk. 2, stk. 3 og stk. 5, samt nå de nyttiggørelsesmål, der er fastsat i artikel 11.

Artikel 10

Overførsler af WEEE

1.   Behandling af WEEE kan også finde sted uden for den pågældende medlemsstat eller Unionen, forudsat at transporten heraf finder sted i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (22).

2.   WEEE, der eksporteres til tredjelande i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006, og Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/2007 af 29. november 2007 om eksport til nyttiggørelse af visse typer affald, der er opført i bilag III eller IIIA til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006, til visse lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald (23) regnes kun med ved konstateringen af, at de i dette direktivs artikel 11 fastsatte krav og mål er opfyldt, hvis eksportøren forud for overførslen kan forelægge holdbare beviser for, at nyttiggørelsen, forberedelsen til genbrug og genanvendelsen vil finde sted under omstændigheder, der svarer til kravene i dette direktiv. Når nyttiggørelsen, forberedelsen til genbrug eller genanvendelsen er tilendebragt, skal det bekræftes, at disse betingelser er overholdt.

3.     Medlemsstaterne tillader ikke overførsel af nogen EEE-genstande til genbrug, medmindre en kompetent udpeget fysisk eller juridisk person har erklæret genstanden fuldstændig funktionsdygtig og den er forsynet med et mærkat herom.

4.    For at tillade behandlingsvirksomhed uden for Unionen på et tilsvarende beskyttelsesniveau vedtager Kommissionen senest … (24) ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 udførlige regler med hensyn til stk.1 og 2, bl.a. kriterier for vurderingen af tilsvarende omstændigheder.

▐

Artikel 11

Nyttiggørelsesmål

1.   Med hensyn til alt WEEE, der er indsamlet særskilt og sendt til behandling i henhold til artikel 8, 9 og 10 eller til forberedelse med henblik på genbrug, sørger medlemsstaterne for, at producenterne senest den 31. december 2011 opfylder følgende minimums mål:

a)	for WEEE, der henhører under kategori 1 og 4 i bilag IA — 85 % skal nyttiggøres ▐ — 75 % skal genanvendes og — 5 % skal forberedes med henblik på genbrug

b)	for WEEE, der henhører under kategori 2 i bilag IA — 80 % skal nyttiggøres — 65 % skal ▐ genanvendes og — 5 % skal forberedes med henblik på genbrug

c)	for WEEE, der henhører under kategori 3 i bilag IA — 75 % skal nyttiggøres, og — 50 % skal genanvendes

d)	for WEEE, der henhører under kategori 5 i bilag IA — 75 % skal nyttiggøres ▐ — 50 % skal genanvendes og — 5 % skal forberedes med henblik på genbrug

e)	for WEEE, der henhører under kategori 6 i bilag IA — 85 % skal nyttiggøres — 75 % skal genanvendes, og — 5 % skal forberedes med henblik på genbrug

f)	for gasudladningslamper skal 80 % genanvendes.

2.   Disse mål beregnes som vægtprocent af særskilt indsamlet WEEE, der sendes til nyttiggørelsesvirksomheder og effektivt nyttiggøres, genbruges og genanvendes . Opbevaring, sortering og forbehandling på nyttiggørelsesanlæg inkluderes ikke i beregningen af, hvorvidt målene er opfyldt.

3.   Medlemsstaterne sikrer med henblik på beregningen af disse mål, at producenter eller tredjemand, der handler på deres vegne, holder regnskab med massen af brugt EEE, WEEE , komponenter, materialer eller stoffer, når de ankommer til (input) og forlader (output) behandlingsvirksomheden, og når de ankommer til (input) og forlader (output som samlet procentdel) nyttiggørelses- eller genanvendelsesvirksomheden.

4.   Medlemsstaterne fremmer udviklingen af nye nyttiggørelses-, genanvendelses- og behandlingsteknologier.

Artikel 12

Finansiering af WEEE fra private husholdninger

1.   Medlemsstaterne sikrer, at producenterne mindst sørger for finansiering af indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra private husholdninger, afleveret til indsamlingssteder, jf. artikel 5, stk. 2. For at forbedre indsamlingen af WEEE sikrer medlemsstaterne desuden i de relevante tilfælde , at der tilvejebringes tilstrækkelige finansielle midler i overensstemmelse med princippet om, at forureneren skal betale, (hvor forureneren skal forstås som detailhandlere, forbrugere og producenter, men ikke de almindelige skatteydere) i det øjeblik, der sælges nyt EEE til at dække omkostningerne til indsamling af WEEE fra husholdninger , herunder omkostningerne ved at drive indsamlingsstederne og tilknyttede kampagner til at øge opmærksomheden om behandlingen af WEEE . Disse finansielle midler skal kun være til rådighed for aktører, der er juridisk forpligtede til at indsamle WEEE.

Dækkes sådanne omkostninger for aktørerne fuldt ud af finansielle midler, der tilvejebringes i overensstemmelse med første afsnit, skal aktørerne, hvad enten de er kommunale myndigheder eller private indsamlingssteder, overdrage alt indsamlet WEEE til producentansvarsordninger.

Finansieringen af indsamling af WEEE fra husholdninger til indsamlingssteder falder ikke ind under det individuelle finansielle producentansvar i henhold til stk. 2.

Medlemsstaterne kan fastlægge yderligere bestemmelser om omkostninger i relation til indsamling og indsamlingssteder.

2.   For så vidt angår produkter, der bringes i omsætning efter den 13. august 2005, er hver enkelt producent ansvarlig for at finansiere de processer, der er anført i stk. 1 vedrørende affald fra producentens egne produkter. Producenten kan vælge at opfylde denne forpligtelse enten individuelt eller ved at deltage i en kollektiv ordning. En producent kan opfylde sine forpligtelser ved hjælp af enten en metode eller en kombination af disse metoder. Kollektive ordninger skal indføre differentierede producenttakster baseret på, hvor let et produkt og dets strategiske råmaterialer kan genanvendes.

Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt producent i forbindelse med markedsføringen af et produkt stiller en garanti for, at håndteringen af al WEEE vil blive finansieret, og at producenterne mærker deres produkter i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2. Denne garanti skal sikre, at de i stk. 1 anførte processer i relation til dette produkt vil blive finansieret. Garantien kan stilles i form af producentens deltagelse i passende ordninger til finansiering af håndteringen af WEEE, en genanvendelsesforsikring eller en spærret bankkonto. Den finansielle garanti for produkters levetid beregnes for at sikre internalisering af de reelle omkostninger for producentens udtjente produkter under hensyntagen til behandlings- og genanvendelsesstandarderne som omtalt i artikel 8.

3.     For at muliggøre en harmoniseret tilgang til overholdelse af kravene til finansiel garanti som fastlagt i stk. 2 fastsætter Kommissionen senest … (25) ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 minimumskrav og metoder til beregning af niveauet af disse garantier samt fastsætter retningslinjer for verificering og revision af disse.

Disse minimumskrav skal i det mindste sikre, at:

a)	garantien skaber internalisering af de reelle omkostninger for producentens udtjente produkter under hensyntagen til behandlings- og genanvendelsesstandarderne,

b)	omkostningerne i forbindelse med en producents forpligtelse ikke rammer andre aktører, og

c)	garantien gælder i fremtiden og kan anvendes til at løse en producents udestående genanvendelsesforpligtelser i tilfælde af dennes insolvens.

4.   Ansvaret for at finansiere omkostningerne ved håndteringen af WEEE fra produkter, der er bragt i omsætning inden den 13. august 2005 (herefter »historisk affald«), skal varetages gennem en eller flere ordninger, som alle de producenter, der er på markedet, når de respektive omkostninger påløber, bidrager forholdsmæssigt til, f.eks. i forhold til deres markedsandel per type apparat.

5.     Medlemsstaterne sikrer, at producenter eller tredjeparter, der optræder på deres vegne, hvert år rapporterer til dem om finansiering af og omkostninger ved systemerne til indsamling, behandling og bortskaffelse og om systemernes effektivitet.

Artikel 13

Finansiering af WEEE fra andre brugere end private husholdninger

1.   Medlemsstaterne sikrer, at producenterne sørger for finansiering af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra andre brugere end private husholdninger af produkter, der bringes i omsætning efter den 13. august 2005.

Hvis historisk affald erstattes af tilsvarende nye produkter eller nye produkter, som tjener samme formål, sørger producenterne af disse produkter for finansiering af omkostningerne på det tidspunkt, hvor produkterne leveres. Alternativt kan medlemsstaterne bestemme, at andre brugere end private husholdninger gøres helt eller delvis ansvarlige for denne finansiering.

Finansiering af omkostningerne i forbindelse med andet historisk affald påhviler andre brugere end private husholdninger.

2.   Producenter og andre brugere end private husholdninger kan med forbehold af bestemmelserne i dette direktiv indgå aftaler om andre finansieringsordninger.

Artikel 14

Indsamlingsordninger og oplysninger til brugerne

▐

1.     For at øge brugerens bevidsthed sikrer medlemsstaterne, at distributører etablerer egnede indsamlingsordninger for meget små mængder WEEE. Sådanne indsamlingsordninger skal:

a)	gøre det muligt for slutbrugere at bortskaffe meget små mængder WEEE på et tilgængeligt og synligt indsamlingssted i detailhandlerens forretning

b)	gøre det muligt for detailhandlere at tilbagetage små mængder WEEE uden omkostninger, hvis de leverer små mængder elektrisk og elektronisk udstyr

c)	ikke medføre nogen omkostninger for slutbrugere ved bortskaffelse af meget små mængder WEEE og ej heller en forpligtelse til at købe et nyt produkt af samme type.

Medlemsstaterne sikrer desuden, at litra b) og c) i første afsnit, finder anvendelse på personer, der udfører fjernsalg, dvs. fysiske eller juridiske personer, som ved hjælp af fjernkommunikationsteknikker, jf. direktiv 97/7/EF, bringer EEE i omsætning eller gør EEE tilgængeligt på markedet. De indsamlingsordninger, der etableres af personer, der udfører fjernsalg, skal gøre det muligt for slutbrugere at returnere meget små mængder WEE-affald uden at disse brugere pålægges omkostninger, herunder leveringsomkostninger eller porto.

Kommissionen vedtager senest … (26) ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 en definition af »meget små mængder WEEE« under hensyntagen til risikoen for, at denne type affald ikke indsamles særskilt på grund af den ringe mængde.

Kravene i dette stykke finder ikke anvendelse på mikrovirksomheder, der opererer på et meget lille område. Kommissionen vedtager senest den … (26) ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 en definition, der gælder for dette direktiv, af mikrovirksomheder, der opererer på et meget lille område.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at brugere af elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger får de nødvendige oplysninger om:

a)	kravet om, at WEEE ikke må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, og at alt WEEE skal indsamles særskilt

b)	de returnerings- og indsamlingsordninger, der står til rådighed for dem , ved at fremme koordineringen af oplysninger med henblik på at angive alle tilgængelige indsamlingssteder, uanset hvilken producent der sørger herfor

c)	den rolle, de spiller i forbindelse med genbrug, genanvendelse og andre former for nyttiggørelse af WEEE

d)	de potentielle virkninger for miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen af farlige stoffer i EEE

e)	betydningen af piktogrammet i bilag V.

3.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til fremme af forbrugernes medvirken til indsamling af WEEE, og til at tilskynde dem til at lette genbrugs-, behandlings- og nyttiggørelsesprocessen.

4.   Med henblik på at minimere bortskaffelse af WEEE sammen med usorteret husholdningsaffald og at lette særskilt indsamling heraf sikrer medlemsstaterne, at producenterne på passende måde - i overensstemmelse med den europæiske standard EN 50419 (27) - mærker EEE, som bringes i omsætning, med piktogrammet som vist i bilag V. Piktogrammet kan anbringes på emballage for EEE samt på brugsvejledningen og garantibeviset, hvis dette undtagelsesvis er nødvendigt som følge af produktets størrelse eller funktion.

5.   Medlemsstaterne kan kræve, at nogle eller alle de i stk. 2 til 4 nævnte oplysninger skal gives af producenter og/eller distributører, f.eks. i brugsvejledningen eller på salgsstedet , eller i form af kampagner til skærpelse af den offentlige bevidsthed .

Artikel 15

Oplysninger til behandlingsvirksomheder

1.   For at lette brug og korrekt og miljørigtig behandling af WEEE, herunder vedligeholdelse, opgradering, genbrug, forberedelse til genbrug, renovering og genanvendelse, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at producenterne gratis stiller genbrugs- og behandlingsoplysninger til rådighed for hver enkelt type nyt EEE, der bringes i omsætning, senest et år efter, at udstyret er bragt i omsætning. I det omfang, hvori genbrugscentre og behandlings- og genanvendelsesanlæg har behov for det for at kunne efterkomme bestemmelserne i dette direktiv, skal oplysningerne identificere de forskellige komponenter og materialer i EEE samt placeringen af farlige stoffer og præparater i EEE. Oplysningerne stilles til rådighed for genbrugscentre og behandlings- og genanvendelsesanlæg i form af manualer eller i form af elektroniske medier (såsom cd-rom eller onlinetjenester).

2.   Medlemsstaterne sikrer, at producenten af EEE, der bringes i omsætning, entydigt kan identificeres gennem mærkning af udstyret. Med henblik på entydigt at kunne fastslå tidspunktet for, hvornår udstyret er bragt i omsætning, skal det desuden ved en særlig mærkning specificeres, at det er bragt i omsætning efter den 13. august 2005. Den europæiske Standard EN 50419 anvendes til dette formål.

Artikel 16

Registrering, oplysninger og rapportering

1.   Medlemsstaterne udarbejder et producentregister, som også skal omfatte producenter, der leverer EEE ved hjælp af fjernkommunikation, jf. stk. 2.

Dette register benyttes til at kontrolovervåge opfyldelsen af finansieringsforpligtelserne i henhold til artikel 12 og 13.

2.   Medlemsstaterne sørger for, at enhver producent på deres område kan indføre alle relevante oplysninger i deres register, herunder rapporteringskrav og gebyrer, og dermed i elektronisk form redegøre for sine aktiviteter i de øvrige medlemsstater.

Registrene skal være indbyrdes kompatible med henblik på at udveksle disse oplysninger, herunder oplysninger om mængder af EEE, som er bragt i omsætning på det nationale marked, samt oplysninger, der gør det muligt at overføre midler inden for rammerne af overførsler af produkter eller WEEE inden for Unionen.

3.     Medlemsstaterne sikrer, at en producent, som bringer elektrisk eller elektronisk udstyr i omsætning i en medlemsstat, hvor han ikke er etableret, kan udnævne en lokal juridisk repræsentant, der er etableret i den pågældende medlemsstat, som ansvarlig for overholdelsen af forpligtelserne i dette direktiv.

4.    For at sikre et velfungerende registrerings-, informations- og rapporteringssystem vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 foranstaltninger til oprettelse af et format for registrering og rapportering samt for rapporteringens hyppighed. Formatet til registrering og rapportering skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)	oplysninger om mængden for så vidt angår EEE, der bringes i omsætning på det nationale marked

b)	udstyrstype

c)

varemærke

d)

kategori

e)	garanti, såfremt dette kræves

5.   Registret skal kunne føres inden for rammerne af kollektive producentansvarsordninger, som oprettes i henhold til artikel 12, stk. 2.

6.   Medlemsstaterne indsamler på årsbasis oplysninger, herunder dokumenterede skøn, om mængde og kategorierne af elektrisk og elektronisk udstyr, der er bragt i omsætning, indsamlet via alle kanaler, genbrugt, genanvendt og nyttiggjort i medlemsstaterne, og om den eksporterede mængde særskilt indsamlet WEEE, angivet i vægt.

7.   Hvert tredje år sender medlemsstaterne en rapport til Kommissionen om gennemførelsen af direktivet og om de oplysninger, der er fastsat i stk. 5. Rapporten om gennemførelsen udarbejdes på grundlag af et spørgeskema som fastsat i Kommissionens beslutning 2004/249/EF af 11. marts 2004 om et spørgeskema til medlemsstaternes indberetning om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (28) og Kommissionens beslutning 2005/369/EF af 3. maj 2005 om regler om kontrol med medlemsstaternes opfyldelse af målene og om fastsættelse af dataformater til brug i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (29). Rapporten skal være Kommissionen i hænde senest ni måneder efter udløbet af den treårsperiode, den dækker.

Den første treårsrapport skal omhandle perioden fra 20xx til 20xx.

Kommissionen offentliggør en rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter.

Artikel 17

Identificering af økonomiske operatører

Medlemsstaterne etablerer systemer til at sikre, at der indhentes oplysninger, så det er muligt for tilsynsmyndigheder, producenter og distributører at identificere:

a)	økonomiske operatører, der har leveret EEE til dem

b)	økonomiske operatører, som de har leveret EEE til.

Artikel 18

Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling

For at gøre det muligt at tilpasse artikel 16, stk. 7, og bilagene til den videnskabelige og tekniske udvikling kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 .

Inden bilagene ændres, hører Kommissionen bl.a. producenter af EEE, genanvendelsesvirksomheder, behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer og arbejdstager- og forbrugersammenslutninger.

▐

Artikel 19

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.     Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 7, 8, 10, 12, 14, 16, 18 og 23, i en ubegrænset periode.

2.     Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.     Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 20 og artikel 21 anførte betingelser.

Artikel 20

Tilbagekaldelse af delegationen

1.     Den i artikel 7, 8, 10, 12, 14, 16, 18 og 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.     Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3.     Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 21

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.     Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen.Fristen kan forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.     Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.     Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel 22

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest på den i artikel 24 fastsatte dato Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Artikel 23

Inspektion og overvågning

1.   Medlemsstaterne udfører en passende inspektion og overvågning for at verificere, at direktivet gennemføres korrekt.

Denne inspektion skal som minimum omfatte den anmeldte mængde af EEE, som er blevet bragt i omsætning med henblik på at kontrollere den finansielle garantis størrelse i henhold til artikel 12, stk. 2, og eksport af WEEE ud af Unionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 og behandlingsvirksomheders processer i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF og bilag III til dette direktiv.

2.   Medlemsstaterne garanterer, at overførsler af brugt EEE, som mistænkes for at være WEEE, udføres i overensstemmelse med minimumskravene i bilag II , og overvåger, at overførslen sker i overensstemmelse hermed .

3.    For at sikre korrekt funktion af inspektioner og overvågning kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 vedtage yderligere regler for inspektioner og overvågning.

▐

4.     Medlemsstaterne opretter et nationalt register over godkendte indsamlings- og behandlingsanlæg. Kun anlæg, hvis operatører overholder de i artikel 8, stk. 3, fastlagte krav, optages i det nationale register. Medlemsstaterne gør indholdet af registret offentligt tilgængeligt.

5.     Operatører af anlæg indsender årligt beviser på deres overholdelse af direktivets krav til de kompetente myndigheder og fremlægger rapporter til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 6 og stk. 7 med henblik på at opretholde deres status som godkendte behandlingsanlæg.

6.     Operatører af indsamlingsanlæg fremlægger årligt rapporter til de kompetente myndigheder, så nationale myndigheder kan sammenligne mængden af indsamlet WEEE med mængden af WEEE, der reelt overføres til nyttiggørelses- eller genanvendelsesanlæg. WEEE overføres udelukkende til godkendte nyttiggørelses- og behandlingsanlæg.

7.     Operatører af behandlingsanlæg fremlægger årligt rapporter til de kompetente myndigheder, så nationale myndigheder kan sammenligne mængden af WEEE, der tilbagetages fra ejere eller godkendte indsamlingsanlæg, med mængden af WEEE, der reelt nyttiggøres, genanvendes eller eksporteres i henhold til artikel 10.

8.     Medlemsstaterne sikrer, at WEEE udelukkende overdrages til registrerede og godkendte indsamlings-, nyttiggørelses- eller genanvendelsesanlæg.

Artikel 24

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2, 3, 5, 6, 7, 11, 14, 16, 22, 23 og bilag II senest … (30). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love, forordninger og administrative bestemmelser i kraft for at overholde kravene i artikel 12, stk. 2, således at hver producent kun finansierer de operationer, der vedrører affald fra vedkommendes egne produkter, der er bragt i omsætning efter den 13. august 2005, samt at de relevante finansielle garantier som påkrævet i henhold til nærværende direktivs artikel 12, stk. 2, er tilgængelige.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3.   Forudsat at de med dette direktiv tilsigtede mål nås, kan medlemsstaterne gennemføre artikel 8, stk. 6, artikel 14, stk. 2, og artikel 15 ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte økonomiske sektorer. Sådanne aftaler skal opfylde følgende krav:

a)	aftalerne skal kunne håndhæves

b)	aftalerne skal indeholde mål og de tilsvarende frister

c)	aftalerne skal offentliggøres i medlemsstaternes statstidende eller et offentligt dokument, der er lige så tilgængeligt for offentligheden, og fremsendes til Kommissionen

d)	der skal regelmæssigt føres tilsyn med, hvilke resultater der opnås, og de skal rapporteres til de kompetente myndigheder og Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige på betingelser, der fastsættes i aftalen

e)	de kompetente myndigheder skal sikre, at det undersøges, hvilke fremskridt der gøres i henhold til aftalen

f)	ved manglende overholdelse af aftalen gennemfører medlemsstaterne de relevante bestemmelser i dette direktiv ved love og administrative bestemmelser.

4.     Ud over de revurderinger, der er fastsat i artikel 2 og 7, forelægger Kommissionen … (31) Europa-Parlamentet og Rådet en rapport baseret på erfaringerne med anvendelsen af nærværende direktiv. Om nødvendigt ledsages rapporten af forslag om ændring af dette direktiv.

Artikel 25

Ophævelse

Direktiv 2002/96/EF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra … (32) med undtagelse af artikel 5, stk. 5, der ophæves med virkning fra 31. december 2011 , uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktivet. Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VII.

Artikel 26

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EFT C 306 af 16.12.2009, s. 39.

(2)  EFT C 141 af 29.5.2010, s. 55.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 3.2.2011.

(4)  EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.

(5)  EFT C 138 af 17.5.1993, s. 5.

(6)  EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3

(7)  EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(8)  EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.

(9)  EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1.

(10)  EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1.

(11)  EUT L 161 af 14.6.2006, s. 1.

(12)  EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8 .

(13)  EFT L 118 af 27.4.2001, s. 41.

(14)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(15)   Fem år efter dette direktivs ikrafttræden.

(16)   EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1 .

(17)   EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1 .

(18)  EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

(19)   18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(20)   Seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(21)  EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.

(22)  EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1.

(23)  EUT L 316 af 4.12.2007, s. 6.

(24)   18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(25)   12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(26)   12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(27)  Vedtaget af CENELEC i marts 2006.

(28)  EUT L 78 af 16.3.2004, s. 56.

(29)  EUT L 119 af 11.5.2005, s. 13.

(30)  18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(31)   Fem år efter dette direktivs ikrafttræden.

(32)  18 måneder plus en dag efter dette direktivs ikrafttræden.

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG IA

Kategorier af udstyr med henblik på fastsættelse af nyttiggørelesmålene i artikel 11

1)	Kølemøbler og radiatorer.

2)	Skærme og monitorer.

3)

Lamper.

4)	Store apparater undtagen kølemøbler og radiatorer, billedskærme og monitorer samt lamper. Store apparater er alle apparater, som i princippet ikke er flytbare, eller som i princippet er beregnet til at forblive på anvendelsesstedet i hele apparatets levetid.

5)	Små apparater undtagen kølemøbler og radiatorer, billedskærme og monitorer samt lamper og it- og telekommunikationsudstyr. Små apparater er alle apparater, som i princippet er flytbare, og som i princippet ikke er beregnet til at forblive på anvendelsesstedet i hele apparatets levetid.

6)	Småt it- og telekommunikationsudstyr.

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG IB

Ikke-udtømmende liste over apparater, som er omfattet af kategorierne i bilag IA

1.     Kølemøbler og radiatorer

—

køleskabe

—	fryseudstyr

—	apparater, som automatisk leverer kolde produkter

—	klimaanlæg

—	radiatorer, som indeholder olie, og andre anordninger til varmeudveksling, der indeholder andre varmeoverførselsmedier end vand (såsom varmepumper og affugtningsanlæg).

2.     Skærme og monitorer

—

skærme

—	TV-apparater

—	digitale fotorammer

—	monitorer.

3.     Lamper

—	lysstofrør

—	kompaktlysstoflamper

—	udladningslamper, herunder tryknatriumlamper og halogenlamper

—	lavtryksnatriumlamper

—	LED-lamper.

4.     Store apparater

—	store apparater til madlavning og anden behandling af fødevarer (såsom kogeplader, bageovne, komfurer, mikrobølgeovne, fast installerede kaffemaskiner)

—

emhætter

—	store rengøringsapparater (såsom vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner)

—	store varmeapparater (såsom store varmeanlæg, elektriske kaminer, marmor- og naturstensvarmeplader, anlæg til opvarmning af swimmingpools samt andre store apparater til opvarmning af rum, senge og siddemøbler)

—	store apparater til kropspleje (såsom solarier, saunaer og massagestole)

—	store it- og telekommunikationsapparater (såsom mainframes, servere, faste netværksinstallationer og netværksapparater, printere og kopimaskiner og mønttelefoner)

—	store sports- og fritidsapparater (såsom sportsudstyr med elektriske eller elektroniske komponenter og spilleautomater)

—	store lamper og andre apparater til lysspredning eller lysstyring

—	store elektriske og elektroniske industriværktøjer og -maskiner, undtagen store stationære industriværktøjer og mobile ikke-vejgående maskiner udelukkende til professionelle brugere

—	store apparater til produktion eller overførsel af strøm (såsom generatorer, transformatorer, uafbrydelig elforsyning (UPS) og vekselrettere)

—	store medicinske apparater

—	store overvågnings- og reguleringsinstrumenter

—	store måleapparater og måleanordninger (såsom vægte og stationære maskiner)

—	store apparater til automatisk levering af produkter og til automatisk levering af simple tjenesteydelser (såsom vareautomater, pengeautomater, automater til tilbagelevering af emballage og fotoautomater).

5.     Små apparater

—	små apparater til madlavning og anden behandling af fødevarer (såsom toastere, varmeplader, elektriske knive, dyppekogere og skæremaskiner)

—	små rengøringsmaskiner (såsom støvsugere og strygejern m.m.)

—	ventilatorer og luftfriskere

—	små varmeapparater (såsom varmetæpper)

—	ure og armbåndsure samt andre tidsmålingsapparater

—	små apparater til kropspleje (såsom barbermaskiner, tandbørster, føntørrere og massageapparater)

—

kameraer

—	elektroniske underholdningsapparater (såsom radioer, lydforstærkere, bilradioer og DVD-afspillere)

—	musikinstrumenter og lydudstyr (såsom forstærkere, mikserpulte, høretelefoner og højttalere, mikrofoner)

—	små lamper og andre apparater til lysspredning eller lysstyring

—	legetøj (såsom modeljernbaner, modelfly osv.)

—	små sportsapparater (såsom computere til cykling, dykning, løb, roning osv.)

—	små fritidsapparater (såsom videospil, fiskeri- og golfudstyr osv.)

—	elektriske og elektroniske værktøjer, herunder haveredskaber (såsom boremaskiner, save, pumper og græsslåmaskiner)

—	små apparater til produktion eller overførsel af strøm (såsom generatorer, ladeapparater, uafbrydelig elforsyning (UPS) og elaggregater)

—	små medicinske apparater, herunder veterinært udstyr

—	små overvågnings- og reguleringsinstrumenter (såsom røgalarmer, varmeregulatorer, termostater, bevægelsessensorer, overvågningsudstyr og -produkter, fjernbetjeninger og fjernstyringer)

—	små måleapparater (såsom vægte, indikationsanordninger, afstandsmålere og termometre)

—	små apparater til automatisk levering af produkter.

6.     Småt it- og telekommunikationsudstyr

—	bærbare computere

—	notebook-computere

—	små it- og telekommunikationsapparater (såsom pc'er, printere, lommeregnere, telefoner, mobiltelefoner, routere, radioer, babyalarmer og beamere).

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG II

Minimumskrav til overførsler af brugt EEE

1.

Med henblik på at skelne mellem EEE og WEEE, når indehaveren af den pågældende genstand påstår at have til hensigt at overføre, eller være i færd med at overføre, brugt EEE og ikke WEEE, skal medlemsstatens myndighed anmode om følgende til støtte for denne påstand: a) en kopi af fakturaen og kontrakten om salg og/eller overdragelse af ejerskabet for EEE, hvoraf det fremgår, at udstyret er beregnet til direkte genbrug og er i fuld funktionsduelig stand b) dokumentation for evaluering eller afprøvning i form af en kopi af optegnelserne (prøvningscertifikat eller bevis for funktionsduelighed) for hver genstand i forsendelsen samt en protokol indeholdende alle optegnelser i henhold til punkt 2 c) en erklæring fra indehaveren, der forestår transporten af EEE, om, at ingen af materialerne eller udstyret i forsendelsen er affald, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, og d) tilstrækkelig emballage og korrekt stabling af lasten til at beskytte de overførte produkter mod skader i forbindelse med læsning, transport og aflæsning. Litra a) og b) finder ikke anvendelse, hvis det brugte EEE overføres som en samlet forsendelse af defekte produkter til reparation hos producenten inden for rammerne af garantien og med det formål, at det returneres til genbrug.

2.

Til dokumentation af, at de overførte genstande er brugt EEE og ikke WEEE, stiller medlemsstaterne krav om, at følgende trin skal udføres med henblik på at afprøve og føre en optegnelse over brugt EEE: Trin 1: Afprøvning a) Funktionsdueligheden skal afprøves, og indholdet af farlige stoffer skal evalueres. Hvilke afprøvninger, som skal foretages, afhænger af EEE's art. For størsteparten af det brugte EEE er en afprøvning af de vigtigste funktioner tilstrækkelig. b) Der skal føres en optegnelse over resultaterne af evalueringen og afprøvningen. Trin 2: Optegnelse a) Optegnelsen skal fastgøres forsvarligt, men ikke permanent, enten på selve EEE (hvis det ikke er emballeret) eller på emballagen således, at den kan læses uden at åbne udstyrets emballage. b) Optegnelsen skal indeholde følgende oplysninger: — genstandens navn (udstyrets navn, jf. bilag IB , og kategori, jf. bilag IA ) — genstandens identifikationsnummer (type nr.) — produktionsår (hvis dette er kendt) — navn og adresse på den virksomhed, der er ansvarlig for at dokumentere funktionsdueligheden — resultatet af afprøvninger, jf. trin 1 — arten af de udførte afprøvninger.

3.	Foruden de dokumenter , der er anmodet om i punkt 1, skal hver forsendelse (f.eks. transportcontainer eller lastvognslæs) af brugt EEE ledsages af: a) et CMR-dokument b) en erklæring fra den ansvarshavende person på dennes ansvar.

4.

I mangel af den passende dokumentation som påkrævet i punkt 1 og 3, egnet emballage eller korrekt stabling af lasten, hvilket indehaveren af et apparat, der skal forsendes, er ansvarlig for at tilvejebringe, antager medlemsstatens myndigheder, at en genstand er farligt WEEE, og at en forsendelse udgør en illegal overførsel. Under disse omstændigheder informeres de relevante kompetente myndigheder, og forsendelsen håndteres i overensstemmelse med artikel 24 og 25 i forordning (EF) nr. 1013/2006. ▐

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG III

Selektiv behandling af materialer og komponenter i WEEE som nævnt i artikel 8, stk. 2

1.

Mindst følgende stoffer, præparater og komponenter skal fjernes fra særskilt indsamlet affald af elektrisk og elektronisk udstyr: — kondensatorer, der indeholder polychlorerede biphenyler (PCB), i overensstemmelse med Rådets direktiv 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) (1) — kviksølvholdige komponenter, såsom kontakter og lamper til baggrundsbelysning — batterier — printkort fra mobiltelefoner generelt eller fra andre anordninger, hvis printkortets overflade er på over 10 cm2 — tonerpatroner, flydende og pastaagtige, såvel som farvetoner — plast indeholdende bromerede flammehæmmere — asbestaffald og komponenter, der indeholder asbest — billedrør — chlorfluorcarboner (CFC), hydrochlorfluorcarboner (HCFC), hydrofluorcarboner (HFC) og carbonhydrider (HC) — gasudladningslamper — LCD-skærme (med indfatning, hvis det er hensigtsmæssigt) med et areal på over 100 cm2 og alle LCD-skærme, der baggrundsbelyses med gasudladningslamper — udvendige elektriske kabler — komponenter indeholdende ildfaste keramiske fibre som beskrevet i Kommissionens direktiv 97/69/EF af 5. december 1997 om tilpasning af Rådets direktiv 67/548/EØF om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (2) — komponenter indeholdende radioaktive stoffer bortset fra komponenter, der ligger under undtagelsestærsklerne i artikel 3 og bilag I i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (3) — elektrolytkondensatorer, som indeholder stoffer, der giver anledning til bekymring (højde > 25 mm, diameter > 25 mm eller et dertil svarende volumen). ovennævnte stoffer, præparater og komponenter bortskaffes eller nyttiggøres i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 75/442/EØF.

2.

Følgende komponenter af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er indsamlet særskilt, skal behandles som anført: — billedrør: Den fluorescerende belægning skal fjernes — udstyr, der indeholder gasser, som er ozonnedbrydende eller har et GWP (global warming potential) på over 15, f.eks. i skum og kølekredsløb: gasserne udtages og behandles forsvarligt. Ozonnedbrydende gasser behandles i henhold til forordning (EF) nr. 1005/2009 — gasudladningslamper: Kviksølvet skal udtages.

3.	Af miljøhensyn og i betragtning af det ønskelige i genbrug og genanvendelse skal stk. 1 og 2 anvendes på en sådan måde, at miljørigtig genbrug og genanvendelse af komponenter eller hele apparater ikke hindres.

---

(1)  EFT L 243 af 24.9.1996, s. 31.

(2)  EFT L 343 af 13.12.1997, s. 19.

(3)  EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG IV

Tekniske krav som nævnt i artikel 8, stk. 3

1.

Pladser til oplagring (herunder midlertidig oplagring) af WEEE forud for behandlingen (med forbehold af kravene i direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (1)): — passende arealer med impermeable overflader, udslipsindsamlingsfaciliteter og, hvis nødvendigt, skille- samt rensnings- og affedtningsanordninger — passende arealer med vejrfast overdækning.

2.

Anlæg til behandling af WEEE: — vægte til vejning af det behandlede affald — passende arealer med impermeable belægninger og vandtæt overdækning, udslipsindsamlingsfaciliteter og, hvis nødvendigt, skille- samt rensnings- og affedtningsanordninger — passende lager til afmonterede reservedele — passende beholdere til oplagring af batterier, PCB/PCT-holdige kondensatorer og andet farligt affald som f.eks. radioaktivt affald — udstyr til behandling af afløbsvand i henhold til sundheds- og miljøforskrifterne.

---

(1)  EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG V

Piktogram til mærkning af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE)

Piktogrammet til angivelse af særskilt indsamling af EEE består af en overstreget affaldsspand på hjul, som vist nedenfor. Piktogrammet skal anbringes på en sådan måde, at det er synligt, læseligt og usletteligt.

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG VI

Del A

Ophævet direktiv med ændringer

(som nævnt i artikel 25)

Direktiv 2002/96/EF	(EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/108/EF	(EUT L 345 af 31.12.2003, s. 106)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/34/EF	(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 65)

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national ret

(som nævnt i artikel 25)

Direktiv	Frist for gennemførelse
2002/96/EF	13. august 2004
2003/108/EF	13. august 2004
2008/34/EF	—

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG VII

Sammenligningstabel (1)

Direktiv 2002/96/EF	Dette direktiv
Artikel 1	—
—	Artikel 1
Artikel 2, stk. 1	Artikel 2, stk. 1
Artikel 2, stk. 2	Artikel 2, stk. 2
—	Artikel 2, stk. 3, indledning
Artikel 2, stk. 3	Artikel 2, stk. 3, litra a)
Artikel 2, stk. 1, delvist	Artikel 2, stk. 3, litra b)
—	Artikel 2, stk. 3, litra c)
Bilag I B, punkt 5	Artikel 2, stk. 3, litra d)
Bilag I B, punkt 8	Artikel 2, stk. 3, litra e)
—	Artikel 2, stk. 4
Artikel 3, litra a) til d)	Artikel 3, litra a) til d)
—	Artikel 3, litra e)
Artikel 3, litra e)	Artikel 3, litra f)
Artikel 3, litra f)	Artikel 3, litra g)
Artikel 3, litra g)	Artikel 3, litra h)
Artikel 3, litra h)	Artikel 3, litra i)
Artikel 3, litra i)	Artikel 3, litra j)
Artikel 3, litra j)	Artikel 3, litra k)
Artikel 3, litra k)	Artikel 3, litra l)
Artikel 3, litra l)	—
—	Artikel 3, litra m)
Artikel 3, litra m)	Artikel 3, litra n)
—	Artikel 3, litra o) til s)
Artikel 4	Artikel 4
Artikel 5, stk. 1 til 3	Artikel 5, stk. 1 til 3
—	Artikel 6, stk. 1
Artikel 5, stk. 4	Artikel 6, stk. 2
Artikel 5, stk. 5	—
—	Artikel 7
—	Artikel 8, stk. 1
Artikel 6, stk. 1, første og andet afsnit, og stk. 3	Artikel 8, stk. 2, 3 og 4, første afsnit og første punktum af andet afsnit
Bilag II, punkt 4.	Artikel 8, stk. 4, andet punktum af andet afsnit
Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit	Artikel 8, stk. 5
Artikel 6, stk. 6	Artikel 8, stk. 6
Artikel 6, stk. 2	Artikel 9, stk. 1 og 2
Artikel 6, stk. 4	Artikel 9, stk. 3
Artikel 6, stk. 5	Artikel 10, stk. 1 og 2
—	Artikel 10, stk. 3
Artikel 7, stk. 1	—
Artikel 7, stk. 2	Artikel 11, stk. 1
—	Artikel11, stk. 2
Artikel 7, stk. 3, første afsnit	Artikel 11, stk. 3
Artikel 7, stk. 3, andet afsnit	—
Artikel 7, stk. 4	—
Artikel 7, stk. 5	Artikel 11, stk. 4
Artikel 8, stk. 1	Artikel 12, stk. 1
Artikel 8, stk. 2, første og andet afsnit	Artikel 12, stk. 2, første og andet afsnit
Artikel 8, stk. 2, tredje afsnit	—
Artikel 8, stk. 3, første afsnit	Artikel 12, stk. 3, første afsnit
Artikel 8, stk. 3, andet afsnit	—
Artikel 8, stk. 4	—
Artikel 9, stk. 1, første afsnit	Artikel 13, stk. 1, første afsnit
Artikel 9, stk. 1, andet afsnit	—
Artikel 9, stk. 1, tredje afsnit	Artikel 13, stk. 1, andet afsnit
Artikel 9, stk. 1, fjerde afsnit	Artikel 13, stk. 1, tredje afsnit
Artikel 9, stk. 2	Artikel 13, stk. 2
—	Artikel 14, stk. 1
Artikel 10, stk. 1	Artikel 14, stk. 2
Artikel 10, stk. 2	Artikel 14, stk. 3
Artikel 10, stk. 3	Artikel 14, stk. 4
Artikel 10, stk. 4	Artikel 14, stk. 5
Artikel 11	Artikel 15
—	Artikel 16, stk. 1 til 4
Artikel 12, stk. 1, første afsnit	Artikel 16, stk. 5
Artikel 12, stk. 1, andet, tredje og fjerde afsnit	—
Artikel 12, stk. 2	Artikel 16, stk. 6
Artikel 13	Artikel 17
Artikel 14	Artikel 18
Artikel 15	Artikel 19
Artikel 16	Artikel 20, stk. 1, første afsnit
—	Artikel 20, stk. 1, andet afsnit
—	Artikel 20, stk. 2 og 3
Artikel 17, stk. 1 til 3	Artikel 21, stk. 1 og 3
Artikel 17, stk. 4	—
—	Artikel 22
Artikel 18	Artikel 23
Artikel 19	Artikel 24
Bilag I A	—
Bilag I B	—
—	Bilag I
Bilag II til IV	Bilag II til IV
—	Bilag V
—	bilag VI

---

(1)  Sammenligningstabellen er endnu ikke ændret med henblik på at afspejle Parlamentets holdning. Tabellen bliver ajourført, når Parlamentet og Rådet er nået til enighed.