(1)

Unionens udviklingspolitik har til formål at mindske og på sigt udrydde fattigdommen.

(2)

Unionen støtter som medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), at handel integreres i udviklingsstrategier, og at international handel fremmes for at bidrage til udvikling samt mindske og på sigt udrydde fattigdommen på verdensplan.

(3)

Unionen støtter gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) i deres bestræbelser for fattigdomslempelse og bæredygtig økonomisk og social udvikling og erkender betydningen af deres råvaresektorer.

(4)

Unionen støtter en gnidningsløs og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien med sigte på bæredygtig udvikling. De vigtigste bananeksporterende AVS-stater kan blive udsat for problemer i forbindelse med ændringen af handelsordningen, navnlig som følge af mestbegunstigelsesliberaliseringen i WTO og de bilaterale eller regionale aftaler, der er indgået eller ved at blive indgået mellem Unionen og lande i Latinamerika. Programmet for ledsageforanstaltninger for AVS-bananer (»programmet«) bør derfor indgå i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (2).

(5)

De finansielle støtteforanstaltninger, der skal træffes i henhold til dette program, bør sigte mod at forbedre levestandarden og -vilkårene for befolkningerne i banandyrkningsområderne, som lever af banansektorens værdikæde, navnlig mindre landbrug og enheder, og at sikre overholdelsen af arbejdsstandarderne og standarderne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt miljøstandarderne, navnlig hvad angår anvendelsen af og eksponeringen for pesticider. Foranstaltningerne bør derfor støtte en tilpasning og om nødvendigt inkludere en omorganisering i områder, som er afhængige af bananeksport, ved hjælp af en sektorspecifik budgetstøtte eller projektspecifikke interventioner. Foranstaltningerne bør bidrage til, at der etableres en politik for, hvordan den sociale robusthed styrkes, og til at fremme økonomisk diversificering eller investeringer i forbedring af konkurrenceevnen, hvor dette er muligt, idet der tages hensyn til resultater og erfaringer fra den særlige støtteordning for traditionelle AVS-leverandører af bananer oprettet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2686/94 (3) og den særlige ramme for bistand (SFA) til traditionelle AVS-leverandører af bananer oprettet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 856/1999 (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1609/1999 (5). Unionen anerkender betydningen af at fremme en mere lige fordeling af indtægter fra bananproduktionen.

(6)

Programmet bør støtte tilpasningsprocessen i AVS-stater, som har eksporteret væsentlige mængder bananer til Unionen i de senere år, og som vil blive påvirket af liberaliseringen inden for rammerne af Genève-aftalen om handel med bananer (6) og af de bilaterale eller regionale aftaler, der er indgået eller ved at blive indgået mellem Unionen og lande i Latinamerika. Programmet bygger på SFA til traditionelle AVS-bananleverandører. Det er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser inden for WTO og sigter mod omstrukturering og forbedring af konkurrencedygtigheden og er dermed af midlertidig karakter med en løbetid på fire år (2010-2013).

(7)

Ifølge konklusionerne i Kommissionens meddelelse af 17. marts 2010 med titlen »Den toårige rapport om den særlige ramme for bistand til traditionelle AVS-bananleverandører« bidrog tidligere støtteprogrammer væsentligt til at opnå en forbedret kapacitet til en vellykket økonomisk diversificering, selv om den fulde indvirkning endnu ikke kan gøres op i tal, og bæredygtigheden af bananeksporten fra AVS-landene fortsat er skrøbelig.

(8)

Kommissionen har foretaget en evaluering af SFA-programmet og har ikke gennemført en konsekvensvurdering af ledsageforanstaltningerne vedrørende bananer.

(9)

Kommissionen bør sikre, at dette program koordineres effektivt med de regionale og nationale vejledende programmer, der er etableret i modtagerlandene, navnlig med hensyn til at nå økonomiske, landbrugsmæssige, sociale og miljømæssige mål.

(10)

Næsten to procent af verdenshandlen med bananer er certificeret af fair trade-producentorganisationer. Mindstepriserne for fair trade fastsættes på grundlag af en udregning af de »bæredygtige produktionsomkostninger«, der fastsættes efter en høring af de involverede parter med det formål at internalisere omkostningerne ved at leve op til rimelige sociale standarder og miljøstandarder, skabe en rimelig fortjeneste og derved gøre det muligt for producenterne at sikre deres indkomstmuligheder på lang sigt.

(11)

For at undgå udbytning af den lokale arbejdskraft bør de forskellige aktører i produktionskæden inden for banansektoren blive enige om en ligelig fordeling af indtægterne fra sektoren.

(11a)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår geografiske strategidokumenter, flerårige vejledende programmer og strategidokumenter for tematiske programmer samt ledsageforanstaltningerne, eftersom de supplerer forordning (EF) nr. 1905/2006 og er almengyldige. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(12)

Forordning (EF) nr. 1905/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

1)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Gennemførelse af Unionens bistand

I overensstemmelse med denne forordnings overordnede formål og anvendelsesområde, mål og generelle principper gennemføres Unionens bistand på grundlag af de geografiske og tematiske programmer, der er omhandlet i artikel 5-16 og de programmer, der er omhandlet i artikel 17 og 17a.«

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 17a

Vigtigste AVS-bananleverandørlande

1.   Ledsageforanstaltningerne for bananer skal komme de AVS-bananleverandørlande, der er anført i bilag IIIa til gode. Unionens bistand til disse lande sigter mod at støtte deres tilpasningsproces efter liberaliseringen af Unionens marked for bananer inden for rammerne af WTO. Unionens bistand anvendes især til at bekæmpe fattigdom ved at forbedre levestandarden og -vilkårene for de berørte landbrugere og personer, i givet fald små bedrifter, herunder gennem at sikre overholdelse af arbejds- og sikkerhedsstandarder samt overholdelse af miljøstandarder, herunder anvendelsen af og eksponeringen for pesticider. Unionens bistand skal tage hensyn til landenes politikker og tilpasningsstrategier samt deres regionale miljø (hvad angår afstand til regionerne i Unionens yderste periferi og de oversøiske lande og territorier) og særlig rettes mod følgende samarbejdsområder:

2.   Kommissionen fastsætter inden for det beløbsloft, der er angivet i bilag IV maksimumsbeløbet, som er til rådighed for hvert støtteberettiget AVS-bananleverandørland, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, på grundlag af følgende objektive og vægtede indikatorer:

Fordelingskriterierne vil blive fastsat ud fra repræsentative data fra før 2010 og omfattende en periode, der ikke overstiger fem år, og på grundlag af en undersøgelse fra Kommissionen, der evaluerer konsekvenserne for AVS-staterne af den aftale, der blev indgået inden for rammerne af WTO, samt af de bilaterale eller regionale aftaler, der er indgået eller ved at blive indgået mellem Unionen og lande i Latinamerika, som er de førende bananeksporterende lande.

3.   Kommissionen vedtager i analogi med artikel 19 flerårige støttestrategier i overensstemmelse med artikel 21. Den drager omsorg for, at sådanne strategier supplerer de geografiske strategidokumenter for de pågældende lande, og sikrer ledsageforanstaltningernes midlertidige karakter.

De flerårige støttestrategier for ledsageforanstaltninger vedrørende bananer omfatter:

Senest 18 måneder inden programmet for ledsageforanstaltninger for AVS-bananer udløber foretages der en evaluering af programmet og af de berørte landes fremskridt, der indeholder anbefalinger vedrørende eventuelle foranstaltninger og disses karakter.«

3)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Vedtagelse af strategidokumenter og flerårige vejledende programmer

Strategidokumenterne og de flerårige vejledende programmer, der er omhandlet i artikel 19 og 20, samt de revisioner, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, og artikel 20, stk. 1, samt de i artikel 17 og 17a omhandlede ledsageforanstaltninger vedtages af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 og på de i artikel 35a og 35b anførte betingelser .«

3a)

Artikel 22, stk. 3, affattes således:

»3.     De årlige handlingsprogrammer vedtages af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser.«

3b)

Artikel 23, stk. 3 og 4, affattes således:

»3.     Hvis udgifterne til sådanne foranstaltninger overstiger et beløb på over 10 mio. EUR, vedtages de af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser. For særlige foranstaltninger til et beløb på under 10 mio. EUR meddeler Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet de særlige foranstaltninger til orientering senest en måned efter, at den har truffet afgørelse herom.

4.     Ændringer af særlige foranstaltninger som f.eks. tekniske tilpasninger, forlængelse af gennemførelsesperioden, reallokering af bevillinger inden for det planlagte budget, forhøjelse eller nedsættelse af budgettet med et beløb på under 20 % af det oprindelige budget, så længe ændringerne ikke påvirker de oprindelige mål, der er fastsat i Kommissionens afgørelse, meddeles Europa-Parlamentet og Rådet inden for en frist på en måned.«

4)

Artikel 25, stk. 2, affattes således:

»2.   Unionens bistand må i princippet ikke anvendes til at betale skatter, told og andre afgifter i modtagerlandene.«

5)

Artikel 29, stk. 1, affattes således:

»1.   Budgetforpligtelser indgås ved afgørelser, som Kommissionen træffer i medfør af artikel 17a, stk. 3, artikel 22, stk. 1, artikel 23, stk. 1, og artikel 26, stk. 1.«

6)

Artikel 31, stk. 1, tredje afsnit, affattes således:

»Ved indkøbs- eller tilskudsaftaler, der finansieres i henhold til et tematisk program, som defineret i artikel 11-16, og i henhold til programmerne i artikel 17 og 17a er deltagelse åben for alle fysiske personer, der er statsborgere i, og juridiske personer, der er etableret i et udviklingsland, som fastlagt af OECD/DAC og i bilag II, ud over de fysiske eller juridiske personer, der er støtteberettigede i henhold til det tematiske program og programmerne i artikel 17 og 17a. Kommissionen offentliggør og ajourfører bilag II i overensstemmelse med de regelmæssige revisioner, som OECD/DAC foretager af listen over bistandsmodtagere, og underretter Rådet herom.«

6a)

Artikel 33, stk. 2, affattes således:

»2.     Kommissionen sender sine evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet og til Rådet til orientering. Der tages højde for resultaterne, når programmerne udformes og midlerne tildeles.«

6b)

Artikel 35 affattes således:

»Artikel 35

Udøvelse af delegationen

1.     Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, artikel 17a og artikel 21, i denne forordnings gyldighedsperiode.

2.     Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.     Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 35a og 35b anførte betingelser.

Artikel 35a

Tilbagekaldelse af delegationen

1.     Den i artikel 17, stk. 2, artikel 17a og artikel 21 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.     Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3.     Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 35b

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.     Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.     Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.     Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod den delegerede retsakt inden udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.«

7)

Artikel 38, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 2007-2013 på 17 087 mio. EUR.

2.   De vejledende beløb til hvert program som omhandlet i artikel 5-10 og 11-16 samt artikel 17 og 17a er anført i bilag IV. Disse beløb er fastlagt for perioden 2007 2013.«

8)

Bilag I til denne forordning indsættes som bilag IIIa.

9)

Bilag IV erstattes af teksten i bilag II til denne forordning.