Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Meddelelse om migration«

KOM(2011) 248 endelig

2011/C 248/23

Hovedordfører: Luis Miguel PARIZA CASTAÑOS

Europa-Kommissionen besluttede den 4. maj 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Meddelelse om migration

KOM(2011) 248 endelig.

Den 14. maj 2011 henviste Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium det forberedende arbejde til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder.

På grund af sagens hastende karakter udpegede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 472. plenarforsamling den 15.-16. juni 2011, mødet den 15. juni, Luis Miguel PARIZA CASTAÑOS til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 109 stemmer for, 2 imod og 6 hverken for eller imod:

1.   Indledning

1.1   Det Europæiske Råd vil på sit møde i juni 2011 drøfte visse aspekter af den fælles indvandringspolitik. Formanden, Herman Van Rompuy, har foreslået, at man koncentrerer sig om:

1.2   Den 4. maj 2011 udsendte Europa-Kommissionen en meddelelse om migration (1) som bidrag til mødet i Det Europæiske Råd.

2.   Generelle bemærkninger

2.1   Gennem forskellige udtalelser (se bilaget) har EØSU sammen med de øvrige EU-institutioner arbejdet på at give EU en fælles politik og lovgivning om asyl og indvandring. Trods fremskridt er situationen stadig utilfredsstillende. Vedtagelse af en fælles lovgivning om indrejsetilladelse for indvandrere og modtagelse af personer, der har behov for international beskyttelse, støder på mange vanskeligheder i Rådet og Europa-Parlamentet.

2.2   Den fælles indvandringspolitik skal have en samlet strategi, der tager hensyn til aspekter som demografisk situation og arbejdsmarkedssituation, overholdelse af menneskerettighederne, ligebehandling og ikke-diskrimination, lovgivning om nye indvandreres indrejse, modtagelse og beskyttelse af asylansøgere, bekæmpelse af kriminelle netværk for ulovlig menneskesmugling, samarbejde med tredjelande, europæisk solidaritet, socialpolitik og integration.

2.3   De seneste måneder har været skueplads for begivenheder, erklæringer og politiske beslutninger, der har vakt stor bekymring i EØSU, fordi der er tegn på, at en gammel, velkendt europæisk sygdom er ved at brede sig iblandt os: fremmedhad og nationalisme, der lukker andre ude. Minoriteter og indvandrere udsættes for tab af rettigheder, fornærmelser samt aggressive og diskriminerende politikker.

2.4   For mange år siden næredes fremmedhadet og populismen af yderliggående politiske fløje, men de var i mindretal. I dag er disse politikker imidlertid blevet en del af dagsordenen og programmet i forskellige europæiske regeringer, der bruger indvandrer- og minoritetsfjendske politikker som valgkampsvåben. EØSU håber, at Det Europæiske Råd i juni undgår, at den europæiske dagsorden smittes af fremmedhad og populisme.

2.5   Vi har i de seneste uger været vidne til uacceptable situationer. En moderat stigning i tilstrømningen af indvandrere i Middelhavsområdet har skabt en alvorlig politisk krise i Europa. Tidligere i historien, da langt flere mennesker flygtede fra krig og elendighed, handlede Europa solidarisk, sikrede beskyttelse af menneskerettighederne og styrkede idéen om europæisk integration.

2.6   Oprettelsen af Schengenområdet er for EØSU og for de fleste europæere et af de vigtigste fremskridt for den europæiske integration. Alligevel er nogle medlemsstater i færd med at indføre grænsekontroller inden for EU, som er i strid med traktaten.

2.7   EØSU er bekymret, fordi en lille krise med indvandring af mennesker, der har behov for beskyttelse, sår tvivl om, hvor rodfæstede værdierne er i visse regeringer og i EU som helhed.

2.8   EØSU opfordrer til, at man modererer den politiske debat og genvinder balancen og respekten for principperne om demokrati og frie, åbne samfund. De europæiske regeringer bør huske på, at integration af indvandrere er en tovejsproces, som også forudsætter, at de europæiske værtssamfund indgår kompromiser og har en velvillig indstilling til integration. Men et samfund, som accepterer, at dets politiske ledere i forbindelse med valgkampagner og politiske beslutninger benytter sig af populisme og fremmedhad rettet mod indvandrere og minoriteter, er ikke integrationsvenligt.

2.9   Europa har brug for en vision på mellemlang og lang sigt. Det belgiske EU-formandskab har anmodet EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse (2) om den lovlige indvandrings rolle på baggrund af de demografiske udfordringer. Konklusionerne er klare: I de kommende år skal arbejdstagernes mobilitet inden for EU stige, og ligeså indvandringen af arbejdstagere og deres familier fra tredjelande. Dette scenario indvarsler nye udfordringer med forvaltning af en større mangfoldighed i virksomhederne og i byerne. EØSU opfordrer Kommissionen til snarest at fremlægge den nye EU-dagsorden for integration under hensyntagen til det europæiske integrationsforums arbejde.

2.10   De nyligt indtrufne begivenheder i det sydlige Middelhavsområde samt debatterne og konflikterne inden for Den Europæiske Union giver os lejlighed til at styrke EU's værdier og principper og de gældende fælles regler samt til at sikre »mere Europa« i EU's politikker vedrørende grænser, fri bevægelighed, asyl og indvandring.

3.   Særlige bemærkninger

3.1   Fri bevægelighed for personer – Indre grænser

3.1.1   EØSU mener, at den frie bevægelighed for personer er et princip og en rettighed, der har afgørende betydning for den europæiske integrationsproces. Den er en af grundpillerne for EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. EØSU er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at udvikle et mere gennemsigtigt og solidt Schengenforvaltningssystem ved hjælp af et europæisk system for en uafhængig og objektiv evaluering af medlemsstaternes gennemførelse af Schengengrænsekodeksen. Dette system bør ledes og koordineres af Kommissionen og inddrage eksterne eksperter.

3.1.2   Medlemsstaterne bør overholde deres forpligtelser i medfør af Schengengrænsekodeksen, når de midlertidigt genindfører kontrol ved de indre grænser i undtagelsestilfælde, hvor hensynet til den offentlige orden gør det nødvendigt at handle hurtigt, især pligten til forinden at underrette Kommissionen om dette skridt og overholdelsen af de proceduremæssige garantier (begrundelse), der er fastsat i kodeksen, samt af principperne om proportionalitet, solidaritet og gensidig tillid.

3.1.3   EØSU accepterer, at der oprettes en mekanisme på europæisk niveau for koordineret genindførelse af kontrol af indre grænser i tilfælde af »meget kritiske situationer« eller af et uventet, stærkt indvandringspres på de ydre grænser. Forhandlingerne i Rådet om denne mekanisme bør ikke give regeringerne mulighed for at genforhandle og/eller svække Schengengrænsekodeksens proceduremæssige garantier.

3.1.4   EØSU støtter Europa-Parlamentets forslag om, at Kommissionen udarbejder en ny overtrædelsesmekanisme (mekanisme for hurtig varsling af eventuelle krænkelser af grundlæggende rettigheder og friheder i EU). Dens vigtigste funktion skal være at suspendere foranstaltninger, som medlemsstater træffer inden for EU-retten, og som krænker enkeltpersoners grundlæggende rettigheder og friheder, mens deres lovlighed afgøres ved en hurtig procedure ved Domstolen i Luxembourg (3).

3.2   EU's ydre grænser

3.2.1   Den Europæiske Union har brug for en politik for de ydre grænser, som er troværdig, effektiv, legitim og underkastet streng demokratisk kontrol og uafhængige evalueringer. EØSU anmoder Rådet og Europa-Parlamentet om at nå til enighed om Kommissionens forslag fra februar 2010, der styrker Frontex-forordningen.

3.2.2   Medlemsstaterne bør efter EØSU's mening give Frontex-agenturet flere operationelle beføjelser og større autonomi i forbindelse med dets aktiviteter og ressourcer (teknisk udstyr). Gennemførelsen af fælles operationer koordineret af agenturet (og deres indvirkning på de grundlæggende rettigheder og administrative garantier, som er fastlagt i Schengengrænsekodeksen) bør imidlertid gøres til genstand for demokratisk kontrol udført af Europa-Parlamentet og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA). Dette skal ledsages af en løbende evaluering, især af Frontex' aktiviteter og aftaler med tredjelande, de fælles operationers effektivitet og kvaliteten af agenturets risikoanalyser.

3.2.3   EØSU finder det meget vigtigt, at Frontex opfylder sine forpligtelser vedrørende adgang til international beskyttelse, som f.eks. non-refoulement-princippet, uafhængig kontrol af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og udarbejdelse af en etisk adfærdskodeks i tilfælde af tvangsmæssig tilbagesendelse.

3.2.4   EØSU er også enig i oprettelsen af en europæisk grænsevagttjeneste bestående af en pulje af grænsevagter, der i fremtiden kunne udgøre en centraliseret europæisk administration. Dens hovedopgave skulle være at gennemføre Schengengrænsekodeksens fælles regler.

3.3   Indvandring af arbejdskraft

3.3.1   EU bør arbejde politisk på at fremme udviklingen af en fælles politik for lovlig indvandring og lette mobiliteten og en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der kommer til EU for at arbejde. I flere medlemsstater, og især i bestemte sektorer og fagkategorier, har virksomheder behov for at ansætte nye arbejdstagere fra udlandet på grundlag af deres evner og kvalifikationer. EU bør vedtage en fælles retlig ramme på europæisk niveau om indvandring af arbejdskraft. Den skal være sammenhængende, global, horisontal og styret af respekten for arbejdstagernes rettigheder, ligebehandling og virksomhedernes behov.

3.3.2   EØSU har allerede udarbejdet udtalelser om direktivet for sæsonarbejdere, for udsendte arbejdstagere, for højt kvalificerede arbejdstagere og for forskere. En dynamisk, innovativ og konkurrencedygtig økonomi som EU's har behov for at inddrage nye talenter, men det skal ske i samarbejde med oprindelseslandene for at undgå hjerneflugt.

3.3.3   Det haster, mener EØSU, med at Rådet og Europa-Parlamentet når til enighed om direktivet vedrørende »et sæt fælles rettigheder og kombineret opholds- og arbejdstilladelse« (4). Den forskel i rettigheder, der er mellem forskellige kategorier af arbejdstagere fra tredjelande på EU-niveau, bør udjævnes. Den nuværende retlige ramme har en sektororienteret tilgang, som fremmer forskelsbehandling mellem de forskellige kategorier af indvandrede arbejdstagere, hvad angår indrejse- og opholdsbetingelser samt rettigheder.

3.3.4   EØSU hilser Kommissionens plan om at fremlægge en fælles indvandringskodeks i 2013 velkommen. Kodeksen skal konsolidere lovgivningen gennem en ensartet og gennemsigtig ramme for indvandreres rettigheder, garantier og pligter. Den skal bygge på principperne om ligestilling og retfærdig behandling. EU bør mere aktivt fremme medlemsstaternes gennemførelse i national ret af internationale og europæiske konventioner og traktater vedtaget i organisationer som FN, Europarådet og ILO.

3.4   Dialog og mobilitetspartnerskaber mellem EU og tredjelande

3.4.1   EØSU bakker op om de generelle linjer i Kommissionens meddelelse om »En dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med det sydlige Middelhavsområde« (5). EU bør fortsætte med at udvikle en global tilgang til migration og lægge hovedvægten på at fremme de lovlige kanaler for migration og mobilitet.

3.4.2   EØSU bifalder initiativet til at etablere mobilitetspartnerskaber mellem EU og Tunesien, Egypten og Libyen. Der bør dog foretages en uafhængig undersøgelse af effektiviteten og virkningen af de mobilitetspartnerskaber, der allerede er i gang. EØSU støtter Kommissionens initiativ til at sikre, at mobilitetspartnerskaberne får en effektiv evalueringsmekanisme. På den anden side bør de mobilitetspartnerskaber, der er fælles politiske erklæringer, men ikke juridisk bindende for de deltagende stater, omdannes til internationale aftaler.

4.   International beskyttelse

4.1   EØSU håber, at Rådet og Europa-Parlamentet i 2012 godkender den fælles lovgivning, som mangler for at etablere et fælles asylsystem.

4.2   EØSU finder det endvidere nødvendigt at øge solidariteten mellem medlemsstaterne, når det gælder om at modtage personer, der kommer til Europa med et behov for international beskyttelse. Udvalget foreslår desuden, at EU tilbyder genbosættelsesprogrammer som foreslået af Kommissionen.

(1)  KOM(2011) 248 endelig.

(2)  EUT C 48 af 15.2.2011, s. 6-13.

(3)  Rapport om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) - En effektiv gennemførelse efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten (2009/2161(INI)) - P7_TA(2010)0483, punkt 40.

(4)  KOM(2007) 638 endelig.

(5)  KOM(2011) 292 endelig.