6.4.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/64

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

KOM(2010) 494 endelig — 2010/0257 (COD)

2011/C 107/13

Ordfører: Jan SIMONS

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 20. oktober 2010 under henvisning til artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

KOM(2010) 494 endelig — 2010/0257 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet. Sektionen vedtog sin udtalelse den 2. februar 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 469. plenarforsamling den 16.-17. februar 2011, mødet den 16. februar 2011, følgende udtalelse med 111 stemmer for og 2 stemmer hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   EØSU betragter Kommissionens forslag til forordning som et logisk skridt på vejen til en integreret havpolitik og kan generelt tilslutte sig det.

1.2   Hvad angår kompetencefordelingen, konstaterer EØSU med tilfredshed, at Kommissionen i dette forslag præciserer, at der er tale om delt kompetence, undtagen i spørgsmål angående bevarelse af havenes biologiske ressourcer, hvor Kommissionen har enekompetence.

1.3   EØSU efterlyser en nærmere forklaring fra Kommissionens side af det valgte retsgrundlag. Det rejser spørgsmålet, om EUF-traktatens artikel 74 og artikel 77, som ikke følger den sædvanlige lovgivningsprocedure, er forenelige med de andre angivne retsgrundlag, som følger den sædvanlige procedure.

1.4   De maritime aktiviteters tværsektorielle og tværnationale karakter og synergierne mellem sektorpolitikkerne gør det efter EØSU's mening fuldt ud berettiget, at der træffes foranstaltninger, som bidrager til en integreret havpolitik. EØSU vurderer derfor, at nærhedsprincippet er overholdt.

1.5   Samme vurdering har EØSU af forslagets overholdelse af proportionalitetsprincippet. Der er dog ikke nok finansielle midler til rådighed til finansiering af de ønskede foranstaltninger i den resterende periode 2011-2013.

1.6   På baggrund af den vanskelige finansielle situation, EU befinder sig i, finder EØSU Kommissionens forudgående evaluering i forslaget til forordning utilstrækkelig. Udvalget så gerne, at Kommissionen kom med en mere solid begrundelse, især hvad angår de konkrete emner og indsatspunkter.

1.7   EØSU påpeger, at det ikke klart fremgår af forslaget, hvilken form for driftsstøtte der sigtes til i forslagets artikel 5, stk. 2, første punktum. Det ville også være hensigtsmæssigt, hvis det blev præciseret i forslagets betragtninger, at det ikke er hensigten at finansiere maritim infrastruktur, herunder havne.

1.8   EØSU går som bekendt ind for en tværsektoriel tilgang til havforvaltning. Selv om det foreliggende forslag ikke drejer sig om politikindholdet, vil EØSU dog ligesom i tidligere udtalelser under de »særlige bemærkninger« pege på emner, som fortjener særlig opmærksomhed i forbindelse med en integreret havpolitik.

2.   Indledning

2.1   Den 29. september 2010 offentliggjorde Kommissionen sit »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik« (KOM(2010) 494 endelig) og anmodede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at afgive udtalelse herom i henhold til EUF-traktatens artikel 304.

2.2   EØSU efterkommer gerne denne anmodning, da forslaget må betragtes som et logisk skridt i udviklingen af en integreret havpolitik, som har sit udspring i offentliggørelsen af den såkaldte »blåbog«, Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2007.

2.3   I denne meddelelse blev der slået til lyd for udvikling og gennemførelse af en integreret, sammenhængende og fælles beslutningstagning i forbindelse med have, kystområder og maritime sektorer.

2.4   Den tværsektorielle tilgang til havforvaltning er den centrale idé i havpolitikken, som prioriterer synergierne mellem miljøpolitik, søfartspolitik, energipolitik, forskningspolitik, industripolitik, fiskeripolitik og regionalpolitik.

2.5   »Blåbogen« var ledsaget af en handlingsplan, hvori Kommissionen foreslog en række foranstaltninger, der skulle indgå i den integrerede havpolitik.

2.6   Det Europæiske Råd gav på sit møde den 14. december 2007 udtryk for støtte til idéen om en integreret EU-havpolitik, og den 15. oktober 2009 vedtog Kommissionen en statusrapport om EU's integrerede havpolitik.

2.7   I denne statusrapport angav Kommissionen, hvilke af 2007-handlingsplanens foranstaltninger der var blevet iværksat, og udstak retningslinjerne for den følgende gennemførelsesfase.

2.8   Rådet (almindelige anliggender) understregede i sine konklusioner af 16. november 2009 vigtigheden af at tilvejebringe midler til videreudvikling og gennemførelse af den integrerede havpolitik og opfordrede Kommissionen til at fremlægge de nødvendige forslag til finansiering af foranstaltninger under den integrerede havpolitik i de nuværende finansielle overslag, så de kunne træde i kraft i 2011.

2.9   Kommissionen konkluderer nu, at såvel videreudvikling som gennemførelse af den integrerede havpolitik er i fare, fordi der ikke er nok midler til at finansiere de nødvendige foranstaltninger i de nuværende finansielle overslags resterende løbetid (2011-2013). Finansiel støtte er ifølge Kommissionen nødvendig for at nå de mål, der er opstillet i blåbogen og godkendt af Rådet (almindelige anliggender) i konklusionerne af 16. november 2009.

2.10   Da ikke alle den integrerede havpolitiks prioriteter og mål kan indpasses i EU's andre fonde, skal der fastlægges et program, som støtter videreudviklingen af denne politik.

2.11   Ifølge Kommissionen bør gennemførelse af programmet også i tredjelande bidrage til de pågældende landes udviklingsmål og være forenelig med EU's andre samarbejdsinstrumenter og med målene og prioriteterne for EU's politik på det relevante område.

2.12   Forordningsforslagets mål kan ifølge Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne alene på grund af omfanget og virkningerne af de foranstaltninger, der skal finansieres under programmet. De kan bedre nås på EU-plan gennem vedtagelse af foranstaltninger efter nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.13   Hvad proportionalitetsprincippet angår, går dette forslag til forordning ifølge Kommissionen ikke videre end det, der er nødvendigt for at nå de opstillede mål.

2.14   Målet med forordningsforslaget er at fastlægge et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik.

3.   Generelle bemærkninger

3.1   EØSU har i tidligere udtalelser (1) udtrykt sig positivt om den måde, Kommissionen vil nå frem til en integreret havpolitik på. Det foreliggende forordningsforslag er et logisk skridt i denne proces.

3.2   Forordningen fastlægger bl.a. programmets generelle og specifikke mål, de støtteberettigede foranstaltninger og de forskellige finansieringsmuligheder. Der foreslås desuden en evaluering af programmet inden udgangen af 2014 samt oprettelse af en rådgivende komité, der skal bistå Kommissionen med at udarbejde de årlige arbejdsprogrammer. Gennemførelsen af programmet i perioden 2011-2013 kræver ifølge Kommissionen et beløb på 50 mio. EUR. EØSU er enig i, at alle disse tiltag er nødvendige.

3.3   Kommissionens forslag skal betragtes som et rammeforslag, der omfatter en række tekniske instrumenter. Det er på ingen måde ment som et forslag om politikinstrumenter. Det er heller ikke meningen, at maritim infrastruktur, herunder havne, skal finansieres via dette forslag. Dette bør efter EØSU's mening også præciseres i selve forordningsforslaget, f.eks. i betragtningerne.

3.3.1   Ifølge forslagets artikel 5, stk. 2, første punktum, kan der via programmet ikke blot ydes støtte til foranstaltninger, men også til drift. Selvom finansieringsoversigten, der er vedlagt forslaget som bilag, giver et fingerpeg om programmets ramme, fremgår det ikke klart af selve forordningsforslaget, hvilken form for driftsstøtte der sigtes til.

3.3.2   For at undgå, at Kommissionen selv kommer til at gå imod de traktatfæstede konkurrencereglers ånd, anbefaler EØSU, at dette punkt præciseres i selve forordningen, da der i dag næsten altid er konkurrence på tværs af grænserne, når det gælder maritime anliggender. Der bør dog også tages hensyn til, at de pågældende medlemsstater fortsat bør have mulighed for at støtte skibsfarten.

3.4   EØSU konstaterer med tilfredshed, at der er tale om et forslag på grundlag af delt kompetence, undtagen i spørgsmål angående bevarelse af havenes biologiske ressourcer, hvor Kommissionen har enekompetence.

3.5   EØSU efterlyser en nærmere forklaring fra Kommissionens side på dens valg af retsgrundlag. Artikel 74 og 77 følger ikke den sædvanlige lovgivningsprocedure. Det rejser spørgsmålet, om dette retsgrundlag er foreneligt med de andre retsgrundlag, som følger den sædvanlige procedure. Det skal tages med i betragtning, at procedurerne beskrevet i artikel 74 og 77 ikke er lovgivningsprocedurer i den betydning, der anvendes i EUF-traktatens artikel 289.

3.6   De maritime aktiviteters tværnationale karakter og synergierne mellem sektorpolitikkerne gør det efter EØSU's mening fuldt ud berettiget, at der på EU-niveau gennem en integreret havpolitik træffes foranstaltninger som f.eks. undersøgelser, bidrag til pilotprojekter og stimulering og fremme af en integreret havpolitik i medlemsstaterne.

3.7   Begrundelsen for Kommissionens forudgående evaluering er efter EØSU's mening ikke forslagets stærkeste del. Begrundelsen for at foretrække valgmulighed 2, dvs. et beskedent finansielt bidrag fra EU med henblik på fortsat undersøgelse af muligheder og støt gennemførelse af den integrerede havpolitik, må i lyset af de andre valgmuligheder betegnes som svag. EØSU råder Kommissionen til at fremlægge en mere solid begrundelse, især hvad angår valget af konkrete emner og indsatspunkter.

3.8   EØSU mener, at de foranstaltninger, Kommissionen opregner i artikel 4, er for uforpligtende til at kunne indfri de målsætninger, der er formuleret i de foregående artikler. Kommissionen bør kunne foreslå mere præcise retningslinjer på de områder, hvor der kan konstateres et behov for større koordinering og klarhed over ansvar og kompetencer, med skyldig hensyntagen til nærhedsprincippet.

3.9   Kommissionen foreslår, at den senest den 31. december 2014 forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den efterfølgende evaluering. EØSU støtter dette forslag, men gør opmærksom på behovet for en mere veldokumenteret forudgående evaluering, hvis det efterfølgende skal kunne konstateres, om de opstillede mål er nået.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   EØSU går som bekendt ind for en tværsektoriel tilgang til havforvaltning. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle implicerede aktører arbejder sammen. Som EØSU ser det, er de berørte parters aktive deltagelse i foranstaltningerne nøglen til succes. Hvis målene skal nås, er det afgørende at opfordre til en sådan deltagelse og informere om resultaterne af en integreret havpolitik i og mellem medlemsstaterne.

4.2   Selv om det foreliggende forslag ikke drejer sig om politikindholdet, vil EØSU som i tidligere udtalelser pege på følgende emner, som fortjener særlig opmærksomhed i forbindelse med en integreret havpolitik:

4.2.1   Der skal foretages en afbalanceret vurdering af miljøproblemerne i EU's kystområder på den ene side og behovet for international handel, der indebærer øget havtransport, på den anden.

4.2.2   På baggrund af to store skibskatastrofer med en meget omfattende mediedækning, Erika i 1999 og Prestige i 2002, bør der efter EØSU's mening opstilles et scenario for det værst tænkelige tilfælde. Men på trods af en stor lovgivningspakke med ca. 15 nye forordninger og direktiver halter medlemsstaternes indsats bagefter på to vigtige punkter:

—	konstruktion af veludstyrede anlæg i havne til modtagelse af skibes olierester, i mangel af hvilke der stadig forekommer olieudledning i havet,

—	manglende anlæg af tilstrækkeligt mange tilflugtshavne for skibe i nød samt uklarhed om ansvar og beføjelser i katastrofesituationer.

Foranstaltninger til at imødekomme disse problemer bør optages på listen over støtteberettigede mål.

4.2.3   Efter at alle EU's medlemsstater nu har ratificeret FN's havretskonvention (UNCLOS), bør der føres tilsyn med, at den overholdes. Efter EØSU's mening bør tredjelande, som endnu ikke har ratificeret og gennemført UNCLOS-konventionen, opfordres til at gøre det, da den er en del af den gældende EU-lovgivning. Dette gælder især tredjelande, der har have tilfælles med EU og har indgået associeringsaftaler eller indledt tiltrædelsesforhandlinger med EU.

4.2.4   For at sikre, at processen forløber, som den skal, foreslår EØSU, at ministrene fra landene i Middelhavsunionen mindst én gang om året afholder et møde om den integrerede havpolitik. EØSU håber, at denne praksis i nær fremtid vil blive fulgt for andre havområders vedkommende, f.eks. Østersøen, Nordatlanten og Sortehavet.

4.2.5   For at styrke den integrerede havpolitiks internationale dimension bør Kommissionen efter EØSU's mening lægge større vægt på forbedring af arbejdsvilkårene på havet, sikkerheden til søs og skibes miljøpræstationer.

4.2.6   EØSU gør opmærksom på, at et reelt integreret marked på det maritime område kræver et bedre samarbejde mellem de nationale inspektionstjenester, kystbevogtninger og medlemsstaternes flåder, helst via Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed.

4.2.7   Dette kræver også, at der etableres en fælles ramme for informationsudveksling og et integreret havovervågningssystem. I sin udtalelse (2) om dette emne understreger EØSU, at et sådant system skal opbygges med henblik på bæredygtig tilvejebringelse af præcise, rettidige og omkostningseffektive data af høj kvalitet.

4.2.8   EØSU gør opmærksom på, at det i en tidligere udtalelse (3) har peget på den rolle, udvalget kan spille i forbindelse med iværksættelsen af havpolitikken, herunder fysisk planlægning. Dette tilsagn vil EØSU hermed bekræfte.

---

(1)  EUT C 44 af 11.2.2011, s. 173.

EUT C 255 af 22.9.2010, s. 103.

EUT C 306 af 16.12.2009, s. 46.

EUT C 277 af 17.11.2009, s. 20.

EUT C 211 af 19.8.2008, s. 31.

EUT C 168 af 20.7.2007, s. 50.

(2)  EUT C 44 af 11.2.2011, s. 173.

(3)  EUT C 211 af 19.8.2008, s. 31.

---