Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010XC1215(04)

    Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

    EUT C 340 af 15.12.2010, p. 28–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    15.12.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 340/28


    Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

    2010/C 340/16

    Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

    RESUMÉ

    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

    »NANOŠKI SIR«

    EF-Nr.: SI-PGI-005-0421-29.10.2004

    BOB ( X ) BGB ( )

    Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

    1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

    Navn:

    Ministrstvo za kmetijstvo, gozdarstvo in prehrano

    Adresse:

    Dunajska cesta 22

    SI-1000 Ljubljana

    SLOVENIJA

    Tlf.

    +386 14789000

    Fax

    +386 14789055

    E-mail:

    varnahrana.mkgp@gov.si

    2.   Sammenslutning:

    Navn:

    Gospodarsko interesno združenje Nanoški sir

    Adresse:

    Goriška cesta 13

    SI-5271 Vipava

    SLOVENIJA

    Tlf.

    +386 53671280

    Fax

    +386 53671314

    E-mail:

    alenka.stopar@vipava1894.si

    Sammensætning:

    Producent/Forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andre ( )

    3.   Produktets art:

    Kategori 1.3:

    Oste

    4.   Varespecifikation:

    (resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

    4.1.   Navn:

    »Nanoški sir«

    4.2.   Beskrivelse:

    Nanoški sir er en fast ost fremstillet af komælk.

    Nanoški sir er hjulformet med en diameter på 32-34 cm og en højde på 7-12 cm. Overfladen er svagt buet. Skærefladen er kraftig gul, og konsistensen er elastisk, bøjelig, glat og fast. Osten kan have spredte, små til mellemstore, uregelmæssigt formede huller.

    Efter mindst 60 dages modning vejer osten 8-11 kg.

    Ostens skorpe er gul med teglrøde til brune nuancer og med spredte spor af skimmel hidrørende fra den traditionelle modningsproces. Skorpen er glat, tør og fri for revner og uregelmæssigheder.

    Produktet kan sælges efter mindst 60 dages modning og skal indeholde mindst 60 % tørstof og mindst 45 % fedtstof i tørstoffet.

    Osten har en ren og mild aroma, som er typisk for Nanoški sir, og en ret kraftig og behageligt salt smag. Ved modning bliver aroma og smag kraftigere.

    4.3.   Geografisk område:

    Mælken til fremstilling af Nanoški sir kommer fra et geografisk område, som stækker sig langs den slovensk-italiensk grænse fra Sežana til Nova Gorica, langs floden Soča til Most na Soči, langs floden Idrijca fra Most na Soči til Idrija, langs vejen Idrija-Godovič-Kalce-Planina-Postojna og langs vejen Postojna-Pivka-Divača-Sežana.

    Det afgrænsede geografiske område for fremstilling af Nanoški sir (forarbejdning af mælk til ost) ligger i det geografiske område for mælkeproduktionen, som ligger i den øvre del af vinområdet i Vipavska dolina (Vipava-dalen), dvs. i Močilnik-flodalen fra Lozica til Vipava og Vipava-flodalen fra Vipava til Ajdovšÿina. Virksomhederne for fremstilling af Nanoški sir ligger i en højde af højst 500 m over havets overflade.

    Alle de nævnte steder ligger inden for det afgrænsede geografiske område.

    4.4.   Bevis for oprindelse:

    Til sikring af, at Nanoški sir kommer fra det afgrænsede geografiske område, kontrolleres følgende:

    Produktionen af mælk — mælken skal produceres på bedrifter i det afgrænsede geografiske område. Hjordens rette sammensætning sikres ved registrering i en staldbog, og bedrifterne fører ligeledes bog over indkøb af foder og foderstoffer.

    Mælkeindsamling — de ruter, der anvendes til indsamling af mælk til fremstilling af Nanoški sir, skal være adskilt fra andre indsamlingsruter. Ved mælkeindsamlingen registreres mængden af mælk fra de enkelte bedrifter og den samlede mængde indsamlet mælk.

    På mejerierne føres register over de daglige mængder behandlet mælk. Varmebehandlingen af mælken finder sted ved lave temperaturer (63-69 C), hvilket sikres ved registrering af temperaturen ved varmebehandlingen af mælk til ost.

    Behandling af mælken og formning af osten finder sted efter varespecifikationens krav og sikres ved registrering heraf. Hvert parti ost registreres under et nummer og produktionsdatoen.

    Modning — For hvert parti ost registreres ostemængden og startdatoen for modningsprocessen. Temperatur og fugtighed i modningsrummet kontrolleres. Det sikres, at hvert parti modnes i mindst 60 dage. Der føres register over modningen til sikring af, at kravene i specifikationen opfyldes.

    4.5.   Produktionsmetode:

    Mindst 80 % af mælken til Nanoški sir kommer fra køer af den brune race. Køerne fodres fortrinsvis med grovfoder (græs, hø og ensilage eller korn), der kommer fra det geografiske område og skal tegne sig for 75 % af tørstoffet i hver foderration.

    Det sikres, at mælk til fremstilling af Nanoški sir indsamles og lagres separat. Mellem den første malkning og varmebehandlingen af mælken må der højst gå 72 timer. Mælken behandles derefter ved lave temperaturer og opbevares koldt. Mælken varmes op til koaguleringstemperatur i ostekar. Mælken tilsættes løbe og omrøres i fem minutter og henstår derefter til koagulering. Ostemassen skæres i firkanter og presses i forme (diameter 35 cm, højde 15 cm). Den friske ost presses sammen. Under presningen begynder gæringen. Efter gæring og presning påføres hver ost på den ene side et mærke med serienummer (dag og måned).

    Derefter saltes ostene gennem tre dage i saltopløsning (havsalt) ved 12 °C og 18 °C. Ostene vendes dagligt, så saltningen bliver jævn. Efter de tre dage tages ostene op af saltopløsningen og lægges til afdrypning på riste. Når ostens overflade er tilstrækkelig tør, anbringes osten i modningsrummet. Nanoški sir henstår til modning i modningsrummet i mindst 60 dage, eller indtil osten består af mindst 60 % tørstof og mindst 45 % fedtstof i tørstoffet. Under de første 14 dage af modningen aftørres og vendes osten hver tredje dag, derefter vendes den mindst en gang om ugen og aftørres om nødvendigt. Inden osten forlader lageret, vaskes den, så skorpen befries for skimmel. Når Nanoški sir er mindst 60 dage gammel, kontrolleres de enkelte ostes udseende, og kun de oste, der opfylder kravene, godkendes. Det samme parti godkendte oste underkastes en sensorisk bedømmelse og kemisk analyse.

    Oste, som opfylder kriterierne i specifikationen, mærkes på den ene horisontale side med et stempel med billedet af en pinselilje og påskriften »Nanoški sir«, således at en del af pinseliljen efter udskæring af osten kan ses på hver enkelt udskæring. Hvert færdigpakket stykke Nanoški sir skal tillige være mærket med serienummeret.

    4.6.   Tilknytning:

    Vipava-dalen er præget af en blanding af foralpint fastlandsklima og middelhavsklima. Dalen er ofte ramt af tørke som følge af vinden, der hurtigt udtørrer den fugtige jord. Området præges også kraftigt af burja, en kold og meget kraftig nordenvind, som fyger ned fra Nanos-plateauet. Somrene er varme. Som følge af naturforholdene og det barske klima har den lokale befolkning opdrættet kvæg af den brune race, som er en stærk og resistent race. Denne kvægrace kan udnytte store mængder grovfoder og producerer mælk med et stort indhold af protein og fedtstof, hvilket har betydning for ostefremstillingen og for Nanoški sir's farve, smag og aroma.

    Modningen af osten finder sted i den øvre del af vinområdet i Vipava-dalen, i modningsrum, som ligger højst 500 m over havet overflade, hvor forholdene også er gunstige for vindyrkning. Vilkårene i den øvre del af vinområdet i Vipava-dalen har stor betydning for luftens naturlige mikroflora, som har indflydelse på modningen af Nanoški sir og dens karakteristiske aroma og kraftige smag. Bestemmende for denne mikroflora er klimaet, den korte afstand til havet og vinmarkerne.

    På Nanos-plateauet har man fremstillet ost fra gammel tid (det 16. århundrede). I matrikelregistret for Vipava-vinområdet fra det 16. århundrede findes optegnelser af leje af jord på plateauet og oplysninger, der viser, at brugerne af græsgangene bl.a. har betalt godsherren med ost. Det viser, at kvæghold og ostefremstilling var udviklet allerede på det tidspunkt. Fra 1986 har man atter fremstillet Nanoški sir af komælk i området efter de traditionelle metoder. Allerede fra gammel tid tilsatte man mælken løbe ved lave temperaturer for at bevare størstedelen af mælkens naturlige indhold af mælkesyrebakterier. Ostefremstillingen har fundet sted i åbne kar, hvor den naturlige mikroflora — især gær — kunne få adgang til ostemassen.

    4.7.   Kontrolorgan:

    Navn:

    Bureau Veritas d.o.o.

    Adresse:

    Linhartova cesta 49a

    SI-1000 Ljubljana

    SLOVENIJA

    Tlf.

    +386 14757600

    Fax

    +386 14757601

    E-mail:

    info@si.bureauveritas.com

    4.8.   Mærkning:

    Oste, som opfylder specifikationens krav, mærkes med betegnelsen »Nanoški sir«, et symbol i form af en pinselilje, det tilsvarende EU-logo og det nationale kvalitetslogo.


    (1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.


    Top