Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010XC1110(01)

    Ajourføring af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) ( EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19 , EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22 , EUT C 182 af 4.8.2007, s. 18 , EUT C 57 af 1.3.2008, s. 38 , EUT C 134 af 31.5.2008, s. 19 , EUT C 37 af 14.2.2009, s. 8 og EUT C 35 af 12.2.2010, s. 7 )

    EUT C 304 af 10.11.2010, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    10.11.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 304/5


    Ajourføring af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19, EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22, EUT C 182 af 4.8.2007, s. 18, EUT C 57 af 1.3.2008, s. 38, EUT C 134 af 31.5.2008, s. 19, EUT C 37 af 14.2.2009, s. 8 og EUT C 35 af 12.2.2010, s. 7)

    2010/C 304/06

    Offentliggørelsen af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), er baseret på de oplysninger, medlemsstaterne meddeler Kommissionen i overensstemmelse med artikel 34 i Schengengrænsekodeksen.

    Ud over de oplysninger, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, findes der på webstedet for Generaldirektoratet for Indre Anliggender oplysninger, der ajourføres hver måned.

    FRANKRIG

    Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 153 af 6.7.2007

    Det vejledende beløb med hensyn til subsistensmidler, som en udlænding skal have til det påtænkte ophold hhv. sin rejse gennem Frankrig, hvis han rejser til et tredjeland, svarer til den mindsteløn, der er knyttet til den økonomiske vækst (SMIC), og som udregnes hver dag på grundlag af en sats, der fastlægges den 1. januar i det pågældende år.

    Dette beløb tilpasses regelmæssigt i overensstemmelse med udviklingen i leveomkostningerne i Frankrig:

    automatisk, når prisindekset er steget med mere end 2 %

    ved en regeringsbeslutning efter vurdering i den nationale kommission for kollektive overenskomster med henblik på at sikre en forhøjelse, der er større end prisudviklingen.

    Siden den 1. januar 2010 har den daglige mindsteløn (SMIC) udgjort 62,00 EUR.

    Indehaveren af dokumentation for logi skal råde over et mindstebeløb, der svarer til en halv SMIC-dagssats. Dette beløb er således 31,00 EUR.


    Top